Mineralſke Giodemidler.
ſtubbe, ſom man ſeedvanligen lader ſtaae paa Marken, men endog at opbrande g ft
al Halmen, efterat den var ſtroet over Ageren, og man har, paa Grund af fore⸗ Egne!
givne Forſog, paaſtaaet at ſpore ſtorre Virkning deraf, end om Halmen var kom⸗ dunkl
men i Giodningen. Vi lade denne Bemarkning for det forſte ſtaae ved ſit Vard, ſemte
da den i det hoieſte kun under visſe Forhold og paa meget kraftig Jord kan paa bi
anvendes. J Ungarn, og paa nogle andre rige Jordſtrog, er det ligeledes Brug, neer
at opbrande de hoie Stubbe. inell
§. 95 ⸗· alle d
Saltvarker⸗ Salineaffaldet, Panne⸗ eller Tornſtenen, ſom ofte er blandet med Aſke, Kraft
nes Affald. er et af de virkſomſte Giodemidler, der af Omegnen kiobes og hentes til temme⸗ og Lit
lig hoie Priſer. Afſatningen i Pannerne og Gradervarkerne beſtaaer meeſt af 8
Gips, men har dog ſtedſe nogle Saltdele. Somme ſkatte det hoiere end Gipſen, deles!
andre kun denne liig. Egen!
§. 96. Sa.
Gisdeſalt. Mange konſtige Gisdeſalte, der i ſmaa Partier ſkulle frembringe vidun⸗ hidtit derlige Virkninger, og hvis Sammenſatning man holder hemmelig, ere Egen⸗
nyttens og Charlataneriets Foſtere, der dog, tor man haabe, ikke ville giore V.
Lykke i nœrvyerende Tidsalder. b midlen
Hermed maa man dog ikke forblande de konſtige Sammenſcetninger af Gips, V andent
Jernilte, Kiokkenſalt, o. ſ. v., ſom blandt andre den fortiente Lampadius i V disſeis
Freyberg(ſee Leipziger oͤkonomiſche Anzeigen, Michaelis 1805) har forſogt og ſrakan
anbefalet. Thi disſe ſkulle bruges i pasſende Mangde og ikke ſom hine, hvoraf bere
nogle Lod ſkal verre tilſtraœkkelige til en Tonde Land. af den
§. 97. der da
Giodemidler⸗ Det ſynes upaatvivleligt, at man ved tilborlig at verle med den dri⸗ re
09 2 vende og varme animalſte, den varige og kiolende vegetabilſke og den oploſende 1
mineralſke Giodning, ja ſelv ved Afvexling mellem disſe Hovedklasſers forſkiellige 1
Arter, maa kunne tilveiebringe en langt ſtsrre Produktion, end om man blot 1
betiente ſig af een Slags Giodning. Men herved er det ſandſynligviis ſaare magt⸗
4
paaliggende, at man, med Henſyn paa Jordsmonnet, dets narvarende Tilſtand 0g