—

240 Mineralſke Giodemidler.

forſtod dem— i Aarene ſyttenhundrede og nogle og tredsſindstyve, mange Mergel⸗ gravere komme, der ſkulde giennemreiſe Provindſerne og ſoge efter Mergel, men⸗ modtog fra alle Steder den Indberetning, at der, uagtet den omhyggeligſte Efterſo⸗ gelſe, ingenſteds var Mergel at finde. Ikke deſto mindre har de preusſiſke Provind⸗ ſer Mergel i ſtorſte Overflodighed, og netop af ſaadan Beſkaffenhed, at den ſom ofteſt pasſer til Jordsmonnet. Den Fordom, at her ingen Mergel var at finde, var ſaa indgroet, at man naſten ſpottede mig, da jeg begyndte at tale om Mer⸗ gel. Disſe Mergelgravere, hidkomne fra Biergegne, kiendte formodentlig kun den ſteenagtige Mergel, der blot findes i Biergegne. Paa andre Steder kiendte man kun den hvide Mergelkalk, ſom ſielden findes uden paa lave Steder og i tynde Lag. Leermergelen, der er almindeligſt paa Sletterne, miskiendtes naſſten overalt, og hvor et Tilfaelde, ſom i Preetzer Provſtiet i Holſteen,(ſee Thaers vermiſchte Schriften B. 1. S. 631) havde lagt dens Nytte for Dagen, der troede man, at opgravet Leer frembragte denne Virkning, og tog derfor undertiden Leer, ſom ikke var Mergel, og ſporede altſaa ikke den forventede Virkning deraf. Forſt Chemien kunde give os Forklaring om de Erfaringer, der ſyntes at modſige hver⸗ andre.

Dernceſt hindredes Mergelens Udbredelſe af dens Misbrug. Hvor man nemlig havde overbeviiſt ſig om dens ſtore Evne til at giode, beregnede man ofte, at den var lettere Kisb end Giodningen, troede at kunne ganſke undveere denne, indſkrenkede Qvagbeſatningen, og ſolgte Hoe og Halm til Andre, der ikke merglede. Det var altſaa naturligt, at Jordsmonnet. efterat Mergelens che⸗ miſke Virkning var tilende, blev ufrugtbark, og en gientagen Mergling hialp ſaare lidet paa et Jordsmon uden Muld(klumus). Derfra det allerede flere hundrede Aar gamle Ordſprog: Mergel gior riig Fader, men fattig Son; lige⸗ ledes Ordet udmergle, hvilket man, uden at tage Henſyn paa dets Oprindelſe, i Almindelighed bruger til at betegne et udtomt Jordsmon. Men ved et godt Avlsbrug er derimod hiint Ordſprog ſaa urigtigt, at man tvertimod kan ſige: Mergelen foroger progresſiv enhper Slagts Belſtand, da Materialet til Giod⸗ ning netop ved denne frembringes i ſtorre Mangde... 22 K..

6 4 !

delig 7

Hullerf

len hach

at ma Men T ning, graveds 1 8 den 90 flere 6

r.