nage Bun⸗ meer ud⸗ anttdele, de torrtt forraadne, alk, Fſt
yre, ogi
fries for, kun ved te ſctter i
ſaare vig⸗ arter; thi er Dyndet Det kan ploie og riſt Gisd⸗ in behover ning, thi kunde man , ſaa ſeer tt indehol⸗ ng udehl⸗
Vegetabilſke Giodemidler.
her kun 1 til 2 Linier tyk. Herved kommer fooſt Dyndets Beſkaffenhed i Betragt⸗ ning, om det er ſtœrkt blandet med Jord eller for ſtorſte Dalen beſtaaer af virkeligt Dynd. Ofte kan det vare ganſte ſort og dog kun indeholde 3 a 10 Procent Muld, men forreſten Jord. Det kan dog yttre den ſtorſte Virkning paa Ageren, iſar naar den Jord, det indeholder, er modſat Agerens Jordarter, f. Ex. beſtaaer af tilſkyllet Leer og bringes paa Sandjord. Men indeholder Dyndet for ſtorſte Deel blot Kieſeljord, ſaa kan man paa Sandjord ikke vente mindſte Gavn deraf, og det er da kun den egentlige Muld, der kommer i Betragtning. Her maa man altſaa paakisre meget Dynd, om det betydeligen ſkal forbedre Jordsmonnet. Efter chemiſk at have underſogt Dyndet, burde man beſtemme Mangden, der ſkulde paa⸗ kiores, ſaaledes, at paa hver Qvadratalen, der ved ſer Tommers Dybde, altſaa regnet til Cubikalen, veiede omtrent 200 Pund, i det mindſte kom 4 Pund reen Muld: folgelig, naar Dyndet kun indeholdt 10 Procent Muld, 40 Pund, hvil⸗ ket paa en Tonde Land udgiorde 560,000 Pund, eller naar vi anſlage Lasſet til 1600 Pund, omtrent 330 Lœs. Men i det Forhold, hvori Mulden tiltager, be⸗ hsver man mindre Dynd. Hermed ſkal dog ikke paaſtaaes, at Dynd, paakiort i mindre Partie, ſkulde verre uden al Virkning; men en ſtor og varig Virkning kan man ikke vente, naar man ikke beriger Jordsmonnet med 2 Procent Muld. Dyndets Vagt er forſkiellig, og det er ſtedſe lettere, jo meer Muld det beſtaaer af, iſcr naar det indeholder ikke ganſke forraadnede Subſtantſer. Man vor derfor ikke beſtemme Lasſenes Storrelſe efter Volumen, men efter Vagt. Det er ſaare vigtigt, ſnart, eller dog i det forſte Aar efter Paakisrſelen paa det nsiagtigſte at blande Dyndet med Jordsmonnet. Thi derſom det ikke ſtrax fordeles og blandes, ſammenklumpes det, og pulveriſeres og fordeles forſt ef⸗
ter lang Tids Forlob, iſcer om Jordsmonnet er bindende, men gior til den Tid
liden eller ingen Virkning. Derfor er det ſikkert urigtigt, ſtrax efter den forſte Ploining, hvorved man har nedbragt Dyndet, ja endog efter den anden, at be⸗ ſagae Marken. Man bor tverimod ved en fuldkommen Brak ſtarkt bearbeide Jorden, og ved ofte gientagen let Ploining og ſtœrk Harvning, ſtrabe at fremvirke den nsiagtigſte Blanding. Dette er iſcer nedvendigt, naar Dyndet indeholder
Ff 2 me⸗


