Gisbfening med Tsry,

—

Vegetabilſke Giodemidler.

megen Jord; det endnu ei ganſke oploſte moosagtige Dynd kan bedre taale, at

komme noget klumpet i Jorden, da det fordeles meer ved ſin fortſatte Oplosning.

Mellem to Afgroder at ſaae en hurtig voxende Giodeplante paa en Ager, der

var giodet med Dynd, har een af mine Correſpondenter med ſtorſte Held forſogt. §. 51.

Til Gisdning betiener man ſig ogſaa ofte med Fordeel af Terv, iſcer af den loſe og det jordagtige Affald. eller, end meer, et harpixagtigt Stof, ligge lange lagviis i Bunke og enten blandes med brandt Kalk eller med lang Gisdning, eller, hvad der ofte ſkal have varet tilſtrœkkeligt, ſettes i Bunke med meget ſkarp Sand. Man maa iagttage, at disſe Bunker ere ikkun nogenlunde, ikke altfor fugtige, hvilket bedſt fremvirkes

Det er ogſaa meget fordeelagtigt, at Man bor ofte omſtikke disſe Blandingsmod⸗

Denne Materie, maa, om den indeholder Syre,

ved at oversſe dem med Giodningvand. lœgge dem lagviis med Kalkmergel. dinger.

Naar Torveſmulden har lagt lange, bliver den uden al Blanding til en gavnlig Giodning, iſer paa ſtarkt leeret Grund.

Man har undertiden Torvemoſer ſaaledes liggende tat ved Agerlandet, at man i Henſeende til Omkoſtningerne meget fordeelagtigen kan hertil bruge dem. Til de oprindeligen vegetabilſte Giodemidler horer endelig endnu det bitumi⸗ noſe med Jernvitriol ſvangrede Jordkul, hvilket vel forſt i det Store med ual⸗ mindeligt Held er brugt ſom Giodning i det Grevelige Einſidelſke Herſkab Reipers⸗ dorft i Oppelsdorf ved Zittau. Men da Jernvitriolen formodentlig har den ſtor⸗ ſſte Deel i denne Virkning, ſaa ville vi faae Leilighed til atter at berore dette, naar vi komme til at tale om de ſaltagtige Giodemidler.

Forſt da ville vi ogſaa tale om Aſkegiodningen, omendſtisndt den har en vegetabilſt Oprindelſe.—

det er holde modſa phyſi egentl ſom a

oyer i

denne: hvorve get af Jordy og opt

graves ſeregn ſremvi ſtabee blive a ſtal pa dre 70 D bde