Teil eines Werkes 
2 (1818) Anden Deel
Entstehung
Einzelbild herunterladen

32 Overgang til et nyt Agerbrug.

umerkeligen frembragt, enten ved Beſparelſe i andre Henſeender eller ved anſtrœngt eget Arbeide. Mangel paa Capital det vare nu at man ikke har kunnet eller jeke villet anvende den er Grunden til de fleſte feilſlagne Foretagender af dette Slags. Derfor bor man ikke beſtyrke, men udrydde den Vildfarelſe, der har for⸗ ledt ſaa mange: at Forbedringer kunne foretages uden Capital. Det forſtaaer ſig, at Jorden maa verre privativ Eiendom, hvorpaa ingen Byrder hafte, der kunne vare ſtridende mod Hiemedet. Finde de Sted, maa man frem for alt befrie ſig fra dem. §. 399. Fra Mark⸗ Om et Markbrugs Overgang til Kobbelbruget, hvad enten det er af den a hn, d ſœdvanlige Slags eller indrettet efter Frugtvexelens Regel, kan intet nsiagtigere ſiges naar man ikke har et beſtemt Lokal for Bie end hvad§. 275 til 294 i Almindelighed er anfort om et Kobbelbrugs Indretning. J de fleſte Tilfœlde, hvor man lagger et Gods i Kobler, der hidtil har beſtaaet af tre ſammenhangende Marker, vil man naturligvis kunne opploie gammel Grœsgang, ſom nu kan und⸗

vœres. Kan den komme i Rotation med det Hele, ſaa maa man indrette det ſaaledes, at den efterhaanden forberedes dertil og kommer til at beœre Frugter i det Forhold, hvori en Deel af det hidtilvorende Agerland nedleegges til Gres. Hvorledes man herved bor forholde ſig, det horer til Leren om Opdyrkningen; her bemarker jeg kun, at en ſaadan Jord ikke maa angribes for ſtarkt, men i det hoieſte efter to Afgroder giodes og derngeſt atter nedlœgges til Gras, eller be⸗ handles efter Frugtfolgens Regel. Man maa ligeledes iagttage, at det Ager⸗ land, der nedlargges til Grees, endnu er i Kraft og i det hoieſte har baaret fire Afgro⸗ der efter Giodſkningen, ſaa at tilſtrekkelig Grasning kan ſtrax fremkomme derpaa.

Kan den gamle Grasgang, der ſtal opbrydes, formedelſt ſin Beliggenhed eller Beſkaffenhed, ikke komme i Rotation med den ovrige Jord, men maa dyr⸗ kes ſœrſkildt, ſaa bor man dog alligevel gaae frem paa ſamme Maade, for ikke at forſtyrre de gienſidige Forhold i Avlsbruget mellem Grceesning, Kierne⸗ og Halmfrembringelſe, og for paa Agerlandet at forſkaffe ſig lige ſaa megen Grasning, ſom man af den gamle har opbrudt til Sadavl.

Naar

e