Tonder. —
1321 2419 2217 2⁰97 1859
25¹4
V
3536
49⁰*
4²72
—
Overgang til et nyt Agerbrug.
§. 392.
Forſt efterat alle Forhold ere noiagtigen overveiede, kan den rationelle Landmand beſtemme ſig til at gaae over til et meer intenſivt Agerbrug. Det, ſom i Almindelighed lader ſig ſige herom, uden at have et beſtemt Lokal for Hie, ville vi her anfore.
Forſt og fremmeſt maa man vel betaenke, at en ſaadan Overgang aldrigdOrivtscapita⸗ kan ſkee, uden at anvende en ſtorre Drivtscapital. Dennes Storrelſe kan vere nan gneß weget forſkiellig, og man kan baade med en ſtorre og mindre naae ſit Biemed, selſe. men— ved lige Duelighed— langt hurtigere med hiin end med denne. Den ſtorre Foderproduktion, hvorpaa alt fornemmelig beroer, fordrer ſtedſe nogen Opoffrelſe af ſelgelige Afgroder, enten ved Formindſkelſe af Udſed, ſom i Be⸗ gyndelſen ikke kan erſtattes ved rigere Sadafgroder, eller af Afgroden ſelv, ved at berove den en Deel af den kraftigere Marks Giodning, for at vare vis paa Fo⸗ deravlen. Hertil kommer da efterhaanden Forsgelſen af Inventariet, af Ar⸗ beids⸗ og Folkelon. Man kalder dette urigtigen Opoffrelſe af Godſets Ind⸗ tegt. Opoffrelſe er det ikke, men Forogelſe af den Capital, der anlagges i Haandteringen til dens kraftigere Drivt. Thi regelmesſige Renter og Ca⸗ pitalens Tilbagebetaling kan ikke udeblive uden i uſedvanlige Ulykkestilfalde. Men man maa have denne Capital i Hander, derſom Sagen ei ſtal ſtandſe eller mislykkes.
Capitalens Storrelſe er ſom ſagt forſkiellig. Men naar man vil ſktride frem med nogenlunde Hurtighed og tilborligt Overlag, ſaa maa den i det ringeſte voœre dobbelt ſaa ſtor, ſom den rene Indtagt af Godſet hidtil var, forſaavidt den fremkom af Avlsbruget. Desuagtet bor man ikke overile ſig med at an⸗ vende denne til Qvagbeſcetningens Forsgelſe. Heri ere ikke heller nye Bygnings⸗ arbeider eller betydelige Forandringer ved Bygningerne indbefattede.
At omdanne et Avlsbrug til det Bedre, uden at anvende Capital, er al⸗ deles umuligt. Hvor dette ſynes fremvirket uden denne, der er Capitalen umeer⸗
*