Botaniken.

Zoologie⸗

Mathematik.

12 Lœrens Grundlagning.

Kun at vi ikke ſpringe over noget Trin, ellers trange vi ikke ind; vi ſtyrte i Formooͤningers og morke Begrebers Afgrund, hvilke vel kunne beſkeeftige Phantaſien, men vildlede Forſtanden.

§. 29.

Da Landmanden fornemmelig beſkaftiger ſig med Planternes Frembringelſe, Varxt, og Fuldendelſe, ſaa er Kundſkaben om Planternes Organiſation og Natur, (Plantephyſiologie) ligeſaavel ſom den om deres karakteriſtiſke Skielnetegn, deres na⸗ turlige og kunſtige Klasſer, og deres Benavnelſe(Botanik) uundvarlig for Land⸗ brugslœren.

§. 30.

Og da Landmanden end videre gior Frembringelſen af Dyr og dyriſke Subſtant⸗ ſer til ſin Beſkœftigelſe, ſaa er Kiendſkab til den dyriſke Natur og dens Afvigelſer fra den ſunde Tilſtand heiſt vigtig for Lœren, for at kunne udfinde den rette Om⸗ gangsmaade derved.

§. Zr.

Uden deu rene Mathematiks Grundſatninger kan ingen Videnſkab uddanne ſig. Men Landoeconomien behover forſkiellige Dele af den anvendte Mathematik, for⸗ nemmelig Regnekunſten i Ordets mere udſtrakte Betydning, Kalkulationen til mang⸗ foldige Beregninger af Forholdene og det noiagtigſte Bogholderi, for at erholde ſikkre Data; end videre Landmaaler⸗ og Nivelleerkunſten, Chemien, Hydrauliken og Hy⸗ droſtatiken, ſamt Bygningskunſten.

§. 32.

Til Leœrrens Udvikling kan endelig ikke undveres politiſke, ſtatsoeconomiſke,

juridiſte og merkantilſte Knndſkaber og rigtige Begreber i alle disſe Fag. §. 33.

Og da mange Slags Tilberedninger af de ſelvvundne Produkter forhsie den Rytte, ſom man kan drage deraf, hpvilken igien tilbagevirker fordeelagtigt paa hele Aolsbruget, ſaa udfordres der mange teknologiſke Kundſkaber. De ere endog nyt⸗ tige med Henſyn paa ſaadanne Produkter, hvilke Landmanden ſolger til Fabrikan⸗ ten, for at kiende den Vard disſe have for ham, og hvorledes denne kan forhoies.

Den

—

Der Satninger ns hele 9.

dil

2) Kupia

En Tale—

Stadighed Pel har! ſte

nog

nu Landbtug ſyn beid der li ſon mil

Handelſe endnu en

lykkeligt