gientages un⸗ llige Clima⸗

enhver tan⸗ igt, om dit gt, gior ſig Samtid og og de For⸗ ſotte Mand, eres Tid og ge Velſtands

for alt lade mellem deres ere.

ſaa mage vi ztagelſer og dommenhed,

dotentſers Virk⸗ ene Erfaringe⸗

bringe lys 0g kke alene ſam⸗ d hverande, agtigete For⸗ ter uddrages 8g f ornuftig⸗ viis

Lœrens Grundleegning. 11

viis ikke kan nexgte ſit Bifald og ſom lede til en noiere Underſogelſe, hvoraf da en⸗ delig deres Bekraftelſe eller Giendrivelſe uimodſigelig maae fremgaae. Man maae kun vel adſkille, hvad der med mere eller mindre Paalidelighed, ligeſom hvad der i Folge de nœrverrende ufuldſtaendige Erfaringer kun paa en tvivlſom Maade kan an⸗ tages. Vi vilde ogſaa voere kommet meget langere heri, naar ikke den latterli⸗ ge Undſeelſe, hvormed de fleſte Landmand fordolge feilſſagne Forſog, og den Over⸗ drivelſe, hvormed de berette de lykkelige, havde forſinket Fremgangen. §. 28.

En ſtor Hielp til at grundlagge vor Videnſkab, og i Serrdeleshed en Traad eanarenen

for at rede os ud af de opdyngede, for det meſte eenſidige Erfaringers Labyrinth, dras. en Proveſteen til at udforſke deres Indhold og Egthed, giver Naturvidenſkaben, der i de ſenere Tider er gaaet ſaameget frem. Naturen virker overalt efter lige og evige Love, og kun ved at benytte ſig af Naturkraften, virker Landmanden. Derfor la⸗ de ſig af phyſikalſk⸗chemiſte Kundſkaber deels udlede umiddelbare Regler for Agerbruget, deels den Retning beſtemmes, ſom vi bor folge ved vore Underſo⸗ gelſer. Naar Grundens Lighed og Ulighed og dens Beſtanddele kun ere beſtemt ud⸗ fundne ved hine, ſaa er dette nok til at faae Lys over den hyppige Ulighed i Udfaldet af anſtlllede Operationer. Fra Arilds Tid have hine Bidenſkaber havt Indflydelſe paa Lœren om Agerdyrkningen, og fra deres ufuldkomne Tilſtand vare mange Fordom⸗ me og falſke Begreber bragte med herover, hvilke vi ikke kunne fierne paa anden Maade, end ved Benyttelſen af de nu berigtigede Naturkundſkaber. J de nyeſte Tider er iſeœr Chemien anvendt til at berige Agerdyrknings⸗Videnſkaben, og ſtor er den Vinding, ſom ſelv Praxis allerede har havt deraf. Vi kunne nu tydeligt beviſe mange Sandheder, hvilke vi kun anede efter vore Jagttagelſer paa fri Mark og i Avlsgaarden, og giendrive mange antagne Fordomme.

Derfor maa den videnſkabelige Agerdyrkningslœre uomgangelig grunde ſig paa rigtige phyſiſke og chemiſke Begreber, og vi mage ved dem ſtrabe at komme ſaa dybt ſom muligt til Phœnomenernes Grund, fordi vi kun da kunne arbeide med Held i vore Underſegelſer, og kunne drage ſaameget talrigere og rigtigere Folgeſlut⸗

ninger, ſom vi dybere trange til Naturphœnomenernes Grund. B 2 Kun