ring.

6 Begrebet af den rationelle Landoeconomie.

tagne Meninger, og lede i ethvert individuelt Tilfœlde til Selvopdagelſe af den Re⸗ gel, ſom vi bor folge, og lere at forudſee og beregne ethvert dens Udfald. Da den videnſkabelige Landmand altid rigtigere forſtaaer den ſelv udfundne Regel, end den af en Anden meddeelte, og da den fremſtiller ſig tydeligere for hans Forſtand i Anvendelſens Hieblik, ſaa vil han fuldkomnere udfore den, og ved Udovelſen valge enhver nodvendig Modifikation. Det er kun denne videnſkabelige⸗Lare der kan for⸗ ene de Modſigelſer, der fremkomme ved de af enkelte Jagttagelſer uddragne Regler, og der ſkan ſigte og luttre Erfaringerne. Den vakker Talentet til ſelv at domme og paa egen Bedommelſe at grunde en Beſlutning om alle de Tilfallde, der forekomme ved Haandteringens Udovelſe. Ogſaa den alene ſcetter os i Stand til at domme rigtigt om andres Fremferd, og larrer os at tilbageholde overilet Dadel, hvortil den blot kunſtmœsſige Landmand er ſaa tilboielig. §. 13. J Landoeconomien er der kun i enkelte Dele bleven givet videnſkabelig Under⸗ viisning, men ikke i dens hele Sammenhang og udgaaende fra almeengyldige Grunde. Underviisningen var enten blot empiriſk, grundet paa ſcrregne Localiteter og indivi⸗ duelle Anſkuelſer, eller, naar den ſkulde verre ſyſtematiſk og altomfattende, en Com⸗ pilation af Fragmenter, en Blanding af heterogene Erfaringers modſigende Re⸗ ſultater.

„

Alle Videnſkaber af denne Slags have kun giort Fremſkridt ved ſaadanne Hoveder, hpvilke for⸗ enede Theorie med egen Praxis— Videnſkab og Udevelſe. Agerdyrknings⸗Theorien har hidindtil neſten kun beſkœftiget ſaadanne Hoveder, der havde liden Praxis og Lei⸗ lighed til Jagttagelſer og Underſogelſer. Derimod havde de praktiſke Landmend kun deres Dyrkningsmaade for Hine og alt for liden Kiendſkab til andres Erfaringer og Na⸗ turforſkernes Opdagelſer. Og da de desuden manglede mathematiſke, logiſke og Sprog⸗ Kundſkaber, ſaa forvildede de ſig, ſaaſnart de traadte ud af deres ſnevrere eller videre

Sphere. Lerens Grundlegning. §. 14. Paa Erfa⸗ Agerdyrknings⸗Videnſkaben grunder ſig paa Erfaring og man kan ikke giore

andre Fordringer til den, end til enhver Erfaringsvidenſfſab. Dens Grundſtof er em⸗

enyiiſfs eapiiſt! ſaanden!

1 dbefals Phenot gelig er

Ott ers uls Aarſalt de ell.

T. at disſe d. ligger Gte betragte

ter hoc)

füle ab

D

tragte Fo den gienta fit a, kommer u eneſte A