Tab. V. ÅRAFTMAALEREN tl HAANDKRAFT,.

Fa med nogenlunde Vished og Beqvemhed at kunne bestemme den Haandkraft, der maa anvendes for at trække een eller anden Ma- skine, er man ofte forlegen, naar man ikke har et dertil hensigtsmæssigt Instrument. Jeg har derfor construeret nærværende i sig selv simple Indretning.

Fig. 1 viser Kraftmaaleren fra Siden. Å, er Haandgrebet, hvorpaa Årbeideren tager fat, og B, en Deel af Krumtappen eller Svinget; dette er ved K,(see Fig. 2) forsynet med en Charnering saaledes, at Stykket B, kan b6ie sig i nogle Graders Vinkel for Hylsteret Z. Dette Hylster fastskrues med Skruerne GG, paa Axelen af den Maskine, man vil under- såge. Desuden fastskrues paa samme Hylster en Fjeder C, med en Skrue F,(see Fig. 1,2& 3); og denne Fjeder bestemmer Kraften, hvormed Paa Charnieret af Stykket B, fast- skrues et Hjul H, som griber i et lidet Driv I, paa hvis Axel Viseren Æ, er anbragt(see Fig. 1,3& 4). Naar nu Kraften anvendes paa Haandgrebet, trykker dette Stykket B, imod

Fjederen C, som da giver efter, til den bliver

der virkes.

| | |

saa stiv, at den bringer Hylsteret£, rundt med sig." Saa langt,” som Fjederen maa lade sig trykke, tilbage, for den kan medbringe Ma- skinen, saa langt dreier Hjulet MH, Drivet TI, og med dette Viseren Æ, om paa Skiven D, som

angiver Kraften, hvormed der virkés.

KORNVEGTEN.

Da det saavel for Landmånden som for den Handlende er vigtigt, at kunne bestemme Vegten af Sæden i mindre- Partiéæ; har man dertil indrettet Miniaturvegter, der med et lidet Maal bestemmer, hvad en'Tonde eller et andet storre Maal veier. Jeg har i denne Hensigt ogsaa construeret nærværende Vegt, der er beregnet saaledes, at man kan bruge de almindelige Han- delslodder; og hvor disse haves, behåver man altsaa kun at anskaffe sig dette Maal, for med nogenlunde Nøiagtighed at kunne bestemme Kor- nets Vegt i det store.

Fig. 5 mensat, at man kan tage den i Lommen.

viser denne Vegt saaledes sam- Ved Brugen tages Mellemstykket E, med Laaget F, af det egentlige Maal D. I Mellemstykket ɣ,