Grasgang.

Foring med Rodvexter.

414 Heſtene.

bedre gronne Vikker, der have begyndt at ſeette Balge. Ligeſom man blot lidet efter lidet gav Heſtene gront Foder, ſaaledes vonner man dem atter lidet efter lidet til tort Foder.

§. 139.

Mange Heſte graesſe om Sommeren paa Marken; undertiden blandt andet

Qveeg, undertiden paa ſarſkilte Kobler. Skaanes de for meget Arbeide, eller arbeide aldeles ikke, ſaa befinde de dem meget vel ved ſaaledes at henſcettes i de⸗ res naturlige Tilſtand. Men da det kun ſielden kan vare oeconomiſk rigtigt at ſkaane Heſtene for Arbeide, ſaa gielder dette ogſaa om at lade dem grasſe. Grasningen bor vare meget god om en Heſt ſkal forblive ved godt Hold, og da den desuden nedtrader meget, ſaa regner man i Almindelighed ſaa megen Grass⸗ ning til een Heſt, ſom kunde vare tilſtrakkelig til to Koer.

Om Heſtenes Grasning i Moſer og paa Overdreve kan her ei handles. Kun ſielden kan man med Fordeel bruge den til Arbeidsheſte, mindſt om hine ere fra⸗

liggende; fordeelagtigere kan man lade Folhopper og unge Heſte grassſe derpaa.

§. 140.

Det er ganſke viſt mueligt fra om Efteraaret til om Foraaret, naar den granne Foring begynder, at fodre Heſte uden Kierne med Rodvarter, dog med meget Hoe og Halm, og derved at holde dem fnldkommen friſte og kraftfulde. Blot naar man har lange Reiſer at gisre, ſom naar man f. Ex. om Vinteren bortkiorer ſine Produkter, lader dette ſig ikke gisre.

Det meeſt pasſende og bedſte man kan give dem af ſaadant Foder er Gulerod⸗ der, hvoraf de, om de ſkulle arbeide ſtarkt, bor daglig have 3 Skiepper, der vœſkes, ſtodes eller ſkiceres i Skiver, tilligemed 8 Pund Hoe og tilſtrakkelig Halm. Denne Foringsmaade er i nogle af Englands Egne meget yndet, og ſelv

hos os er det bekiendt hvor gierne Heſtene ade Gulerodder, naar de have lart at

kiende dem, og hvor godt de befinde dem derved.

Blandt de der hos os have forſogt at fodre Heſtene med Kartofler, ere Nogle vel tilfredſe dermed; Andre have derimod ei kunnet vonne deres Heſte dertil, eller de have bemarket at disſe tabte for megen Kraft ved dette Foder. Jeg vover 439 ei

itafgiot jeg di var iger Joligsferhe leuet dibſe 6 ſirver man hemmad, ſe iaeblot at

Fartoſterner fodes o he ſa giene,

doſta ligeſaa giern

bot man fer Brodet.

Rogle llſe. Sku llot arbeide! rirnes Folhe

Ethve lagges for d da Harlen Ptbeidet begn

deſter lilede ogie heſtene bor dndrikke un