4¹² Heſtene.

man ſelv Molle, ſaa er dette formodentlig rigtigt, men da bor den ſtraaete Sad blandes med mere Hakkelſe.

Man bor aldrig undlade at kaſte Saden og renſe den for Stsv, med min⸗ dre man, hrilket er det ſikkreſte, kort for man udmaaler den, har ladet den blaſes.

§. 137. Hee: og De fleſte Heſte faae Hoe tilligemed Havren, og nogle fodres blot med Hse. Halmßorg, Naar en Landmand kan fage Hoe, ſaavel fra magre, torre eller ogſaa ſure Enge, ſom fra fede og kraftfulde, ſaa ſporges, hvilket han ſkal velge til Heſtene, thi Meningerne ere i denne Henſeende deelte. Herved kommer i Be⸗ tragtning om Heſtene kun faae Hoe ſom Tilgivt til megen Kierne, eller om det gives dem ſom det egentlige Foder tilligemed lidet Kierne. J det forſte Tilfalde er det oeconomiſk rigtigt, at give dem det magrere og haardere Hoe; men i ſidſte Tilfælde er det dem gaynligere at faae af det mere naœrende Hoe fra federe Enge.

Ved Hoe kan man erſtatte Kierneforingen, men om hvor meget man da bor give, og hvorvidt dette er oeconomiſt rigtigt, ere Meningerne deelte, og i Almindelighed kan intet beſtemmes. Man antager ſom ofteſt at Havre og Hse

forholde ſig, efter Vagt, til hinanden ſom 8: 3. Men det meget narende Hoe

fra Marſkenge, ſaavelſom Hoe af ung Klover, Lucerne og Eſparcette er uden⸗ tvivl kraftigere, og dets Forhold til Havren formodentlig ſom 7: 3; da den⸗ nes Forhold til det grovſtenglede Hoe derimod rimeligviis bor antages at vere 9: 3. Men man har i Almindelighed bemarket, at Heſtene blive kiedfuldere, og bedre udholde langſomt Arbeide, naar Kiernefodret erſtattes ved mere Hoe; derimod kunne de ei taale at lobe eller anſtrenges meget. Formindſkes Hoefode⸗ ret, ſaa indtrœffer det modſatte; Heſtene blive magrere, men kraftigere og mun⸗ trere, naar de blot faae mere Halm. Hyilket der er fordeelagtigſt, beroer ſaavel paa Avlingsforholdene, ſom paa Sadens og Hoets Priis.

Nogle anſee Hse af Efterſletten ſom beſtemt ſkadeligt for Heſtene. Men dette er ikke Tilfœldet naar det er tort og gront, og voxet iſer paa heitliggende, ja endog paa ſure Enge. Det kan vel vare at Efterſletshset fra fede Enge, er — bedre

etil goer in fri hebruat ele

zo lenger Helar, d9 overg Sunding og n em cg tiendom G tenlit dertil.

geruden H plan er nod al tfatte, dg ſom ti aunn hafti geenkälgt at fo doik enfz dog

Nan er he eim ned Kler unedervid forb ut Naade. endens Priis. ſedjeret nine iſtwde nindre! magindeligen fr⸗ iier ldet. J Vnnder nan me tiſdſt faae d neget de vill a enne Flover e aun give Kierne na, ogda ei gi ma deinod hla