Heſtene.

Efterat Heſten har fyldt ſit tiende Aar, bemeerker man at den forſte Hale⸗

rſte Kiahe, hvirvel afſondrer ſig fra den ſidſte Ryghvirvel, og dette tiltager meer og meer ſom Heſten aldes, ſaa at Mellemrummet mellem begge Hvirvlerne ſtedſe bliver ſtorre. Heſtens Al⸗ Tandkiodet ſammendrages meer naar Heſtene blive gamle, og Tanderne ſynes ö det er 2 tl derved langere, ligeſom de ogſaa faae en mere kalkhvid Farve. Hienhulerne blive dybere, Haarene og Hinene hvide; Endetarmen ſynker dybere ind i i den un⸗ Livet, og Laberne ſlutte ei meer. Naar disſe Tegn opdages, ſaa er Heſten der mani gammel, og dens Vard, i Henſeende til dens forventede Varighed, retter ſig mere ſom kaldes efter den Grad hvori den har disſe Tegn, end efter dens egentlige Alder, thi mange Heſte ere allerede naſſten ubrugbare, naar de have naaet en Alder af fiorten De forſe Aar, da andre derimod kunne udholde at arbeide indtil de ere tyve eller een og tyve V lyſere. Aar; ja! man har Exempel paa at dette endog kan vere Tilfaldet i en hoiere fra denne Alder, og jeg har kiendt en Heſt der var 24 Aar gammel, og brugtes af en b ridende Poſt. mkomne,§. 136. e, i det Heſtens Hovedforing beſtaaer ſadvanligen i Sad, og man troer alminde⸗ Foring mes nen for⸗ ligen at Havre er den tienligſt. Giver man imidlertid anden Sad i For⸗ Sed. hold til dens nœrende Evne, og blander den med mere fitinſkaaren Hakkelſe, hvor⸗ uder dog ved man erſtatter Havrens Skal, ſaa have opmarkſomme Jagttagere ei market de Heſte, mindſte Forſkiel. Ofteſt fores med Rug iſtedet for Havre. Heelt Byg dadles ere ſtedſe af Nogle, fordi det, ſom de ſige, neeſten ufordoiet gaaer igiennem Heſten, men Kiarnei Andre anſee det derimod ſom godt Foder. Hvede bruges ſielden til Heſtefoder, og Nogle ſom vare nodte til at fodre dermed, have fundet den heiſt ſkadelig, hvilket, re Heſtes da jeg ſtrœbte at faae noiagtigere Kundſkab derom, ſyntes mig at hidrore derfra⸗ aa megen at man havde givet for liden Hakkelſe, ſaa at Hveden i dette Tilfalde letteligen me de kun kunde ſammenkliſtres i Maven. Jeg har med det heldigſte Udfald foret med Hvede, g. Fol⸗ da dens Priis eengang var forholdsmaesſig lav. en. Dog Heſtens Fodergvantum beſtemmes ſadvanligen efter Havre, ſom er det almin⸗ deligſte. Men ingen Sad indeholder ſaa forſtiellig Mangde Naringsdeele ſom Havren, efter Maal. Derfor have Mange antaget den ſaare rigtige Grundſatning, Efterat Fierde Deel. Ffff at

——

— —