12 Seedekornet.
Saden, formaae ſaavel overensſtemmende med Theorie ſom fordomsfrit Eeraeinh, ei dette, thi den forſte Nerring modtager den unge Plante fra Sadekornets
ſtanddeele og naar den giennem Rodderne begynder at tilegne ſig Nœring, ſaa ere de allerede ſaa langt udſtrakte, at de ei kunne drage Fordeel af et Gisdemiddel, aller
der omgiver Sadekornets Skal. Dette kan folgelig ikke virke meer, end om Seden det blandedes med Jordsmonnet, hvortil dette Parti dog var alt for lidet. ingttagt b) Iltholdige og ſelv ſure Midler: iltet Saltſyre, Svopiſyre, Monne em Fore og andre Blyilte, Jernvitriol, Salpeter og Salpeterſyre og ſelv Arſenik har Doörng man anbefalet til dette Brug. Nogle af disſe Midler ere allerede i œldre Tider Nand roſte, ſelv inden man opdagede, at Ilten(Oxygene) og de dermed meer end maet⸗ ſaae tol tede Materier, der letteligen lade den fare, kraftigen virkede paa Spireevnen; men made! ved denne ſenere Opdagelſe er Opmarkſomheden atter henvendt derpaa. Saa Rorgen ungggttelig end Ilten pirrer Spireevnen, ſaa have dog noiagtigen anſtillede For⸗ Sadeni ſog beviiſt, at det er ſkadeligt for Planten, naar dette i for hoi Grad er Tilfeldet, og at den i ſin Vertperiode derved paadrages Spvakkelſe og Sygdom. Paa om⸗ ningen! ſkuende Theorie grundes altſaa ei mere disſe Midlers Anvendelſe og det ſaameget ſetning mindre, ſom det vilde verre vanſkeligt at udfinde det rette Maal og i det Store fand, at anvende dem ſaaledes, at hvert Korn fik ſin rette Deel. forbered Man har desuden herved villet opnaae den Bihenſigt, at fierne eller draœbe dette bo Inſekter, men ſelv dette bevirkes ikke ved de ſoœdvanlige Blodningsmidler, og at out oi anvende de giftige, iſar de arſenikagtige i tilſtrekkelig Mangde, var hoiſt tur), farligt. lige For §. 9.
Saactiden. Perioden, hvori enhver Plante der ſkal fuldkommen modnes, kan ſaaes, Freſorte varer laœngere eller kortere. Udfaldet beroer ofte paa, heldigen at treffe denne naſten, Periodes gunſtigſte Dieblik. Da dette har Hentydning paa det kommende Veir lig ame lig, ſaa kan Agerdyrkeren vel undertiden, med Sandſynlighed, men aldrig med gen paa fuld Sikkerhed, ved Valget af dette Tidspunkt, tage Henſyn derpaa. Han overens bor langt mere rette ſig efter Jordsmonnets Fugtighed og Varmegrad, der bor faades! vœre ſaa gunſtig ſom muligt for enhver Frugts Natur, den han ber kiende. at Lyſe
Mange