lot Forttin eten, Jordz⸗ net ikke fuh— Oftere hin⸗ en til Saae⸗ e den fra at 3 enkelte Di⸗ ekorn af een Sad. Hvor t til Sadar⸗ eerbeviſte om,

trin man gi⸗

ts Bytning, nget nodven⸗ Jordsmonnet Mark, ſteͤſe

a, hvad enten gerkere Jordi⸗ entligen ſoges Tilfaldet pat oden ofte alt ag, at Sade⸗ aaer meer gf dsmonnet der⸗ ts Uddannelſe lſe. Saale⸗ ufuldkommant

Det

Scedekornet. 9

Det er forreſten afgiort; at ſaavel ved Planter ſom Dyr arve ei blot de naœrmere, men endog de fiernere Generationer, Styrke og Svaghed, Sundhed og Sygdom, hoilket blot lidet efter lidet ved forandret Paavirkning kan for⸗ andres. 22 Det er ſtedſe uſikkert, om man vinder eller taber ved at bytte Sadekornet, naar man anvender ſtorſte Forſigtighed derved. Iſerr bor man have vaagent Hie med Ukrudsfroet, da man ellers kan faae en hidtil ukiendt hoiſt ſkadelig Ukruds⸗ art, f. Ex. Chrysanthemum segèetum, paa ſine Jorder. Forſtaaer man ikke at renſe ſit Sadekorn for visſe Sorter Ukrudsfroe, ſaa kan man derved foranledi⸗ ges til at hente det andenſteds fra. Saaledes ſaaes i min Egn ofte Byg og Havre fra hoie Jorder paa lave Jorder og omvendt; thi Sœden fra de lave Jor⸗ der indeholder blot Agerſenep der ikke groer paa hoie, og i den fra disſe er blot Agerreddike, der letteligen udryddes paa de lave Jorder.

S. 5.

Nogle Froſorter beholde, naar de omhyggeligen bevares, lœnge Spire⸗ Sedekornets

evne; andre miſte den ſnart og bor neppe giemmes fra det ene Aar til det andet. Men ſelv ved de varigere merker man dog, at blot de fuldkomnere Korn beholde Spireevnen, medens de ufuldkomnere og ſpage derimod tidligere tabe den. Her⸗ paa beroer formodentlig iſcer det Fortrin, ſom flere Arter gammel Sed har; thi da blot de ſunde Kiarner fremvore, ſaa bersves de ikke Plads og Naring af ſvage Planter, der dog ikke kunne naae Fuldkommenhed, og Sygdomme, hvortil Anlaegget er i Sedekornet, f. Ex. Brand i Hveden, udeblive. Men endog i denne Henſeende bor man kiende Vaxternes Natur. Fuldkommen Sad kan holde ſig ſaare leenge og man har Exempel paa, at Kornforraad, der fra utankelige Tider har varet bevaret i Klippekieldere og tilfœeldigvis er opdaget, endnu har vœret duelig til Sod. Men hertil behoves maaſkee, at Atmoſphœrens Paavirk⸗ ning og Fugtigheden har veret aldeles udelukket. Bevares Saden paa ſœdvanlig Maade, ſaa holder den ſig ei ſaa lange; dog paaſtaaer man, at fem Aar gammel Hvede og tre Aar gammel Rug har endnu varet tienlig til at ſaaes. Et og to Aar gammel Hvede foretrœkkes i Praxis nafſſten almindeligen for ny Saed; thi

Fierde Deel. B af