Greesgang og Bogtning.
br bretnn bor noies med mindre. Paa denne Maade afbides Grcesſet ſaa jœrvnt og tilbunds, herimod er ſin at end ikke de Planter, ſom Qveget mindre ynder, blive ſtagende. Derneſt afhug dn undes Grassſet tilſtrekkelig Tid til Gienvext, inden det forſte Qvag atter kom⸗ igge vitn u mer derpaa. udsarter. dning ſpredes§. 379. nger i det andet De forſtiellige Qvaegarters Folgeorden, deres Samling eller Afſondring Qooggarter⸗ t med Onhue paa Gresgangene, retter ſig efter locale Forhold. her Ta ue et modbydeli, Forſt paa Foraaret indrommer man ofte Faarene den bedſte Greesning, Giodning, for fordi de til Melkens Forsgelſe, og at Lammene kunne trives, iſcer behove dem. kunde gabne Kan Qvagets Vinterforing paa Stald fortſcettes ſaameget langere, ſaa taber dette intet derved; thi Grasvexten bliver, ſom Erfaring larer, taœttere, naar Faarene tidlig drives paa Grasgangen. Men Faarene bor ikke alt for lange blive derpaa, og imellem Faarenes og Qveegets Grasning, bor vare en Pe⸗ eſettes. For riode af i det ringeſte tre Uger, ei blot for at Grasſet kan faae Tid at groe, es Udvikling; men at det endog kan miſte den Qvaeget ubehagelige Lugt, ſom Faaregiodningen i Side er det efterlader. Drives Hornqveg og Faar fremdeles vexelviis paa Greesgangen, og at dens A ſaa bor ſaadant Mellemrum af Tid ſtedſe iagttages. ndog i Tiden⸗ Ei blot paa ſlet benyttede Grasgange, og af Trang, men endog paa riig, tt i den ſenere til Qvagfedning beſtemte Graesning ſeer man undertiden nogle Fedefaar og Heſte erkere og for⸗ grasſe mellem Hornqvœget. Paa ſaadanne Graesgange troer man til Heſtene tGisdning paa fordeelagtigſt at benytte det Gras, der er for haardt og grovt for Hornqveeget, og ſom groer paa geile Steder, ligeſom det alt for korte Graes Hornqvaget ei ig bringes pat kan afbide, kommer Faarene tilgode. Man lader gierne Grasſet afbides lige til
Jorden, hvilket uden disſe forſkiellige Dyrearter ikke kunde opnaaes, og man troer, at det da efter et Tidsrum ſkyder ſaameget tettere og ſtœrkere i Veiret.
af og til bort⸗ for deles Greu⸗ Andre foretraœkke derimod: at lade Heſtene folge efter Horngveeget, Faa⸗ er, pau ſvilket rene efter Heſtene, og da at unde Grcesmarken nogen Roe.
es f det, der
bbt Tredie Deel. K k§. 380.