244 Grasning og Vogtning.

1) Jordens Godhed og naturlige Kraft, der ſtaaer i Forhold til Sad⸗ frembringelſen.

2) Grassvexten, der ikke er aldeles forholdsmassſig hertil; thi en Ager af lige Egenſkab og Grundblanding, kan, overeensſtemmende med Beliggenhed og Fugtighedsgrad, vere bedre ſkikket til Grœsverxt end en anden. Men Forſkiel⸗ len er paa den anden Side ikke altid ſaa ſtor, ſom den ſynes; thi den hoie Agers finere Gras er mere nerende.

3) Fremdeles kommer meget an paa, hvormange Afgroder Jorden, ef⸗ ter ſidſte Giodſkning, har baaret; thi enhver formindſter Jordens Kraft og Grasvexten.

4) Endelig gior det Forſkiel, hvormange Aar Ageren har lagt til Grees. Er den beſaaet med forſkiellige Grasarter og Urter, ſaa have disſe, det forſte Aar, ikke tilſtrœkkeligen udbredt ſig og ſelvſaaede Vexter, f. Ex. hvid Klover, Pimpinelle og engelſt Raygras dakke da ſielden ſaa fuldkommen Jordsmonnet, ſom i de folgende Aar. Paa almindelig Grund er Grasgangen i andet og tredie Aar rigeſt. J det fierde og femte Aar forringes den ſadvanligen, da Mos og ſlette Urter ofte fremkomme. Dette er ſtedſe i hoiere Grad Tilfaldet, jo ma⸗ grere Jorden er; thi paa kraftig Grund, der tillige er ſkikket til Grœsvert, ſpo⸗ res ingen Aftagelſe. Man paaſtaaer tvertimod, at Greesningen beſtandig forbe⸗ dres og anſeer den ſtore Mangde Qvaeg, ſom derpaa kan grasſe, og dettes tabte Giodning ſom Aarſag dertil.

Jeg har paa ſit Sted leveret Meiers Tabel over det en Koe behover for at greesſes paa Agerland, men jeg leverer den her atter, omarbeidet efter den i dette

Vark antagne Jordklasſiſication, og med en, efter min Formening, nodven⸗

dig Berigtelſe. For femte Klasſe eller den ſaakaldte Havrejord, har jeg anta⸗ get to Afdelinger. Under a indbefattes den, der ved ſin ſandede Beſkaffenhed ho⸗ rer hertil; under b, den ſom regnes hertil, fordi den er kold og vaad. Gras⸗ vexten er paa denne ſtarkere end paa hiin.