en ſtadigere mvirke der⸗

teſtang let

er Ploven, forſte Til⸗ om denne, gelſe langt Plopkarlen naar man til Siden. ſige ham, eat hielpe e dens Af⸗ naar man rifuld af n ſmalſte

d en ſtor

te fuld af or at op⸗ emets be⸗ og.

inde, end at Ploy⸗ ver denne. et eller til aagt Tryk, wes, lade on, bakket Hiulploven me⸗

Agerdyrkningsreaſkaber. 31

meget ſlet, og plsier en Fure af forſkiellig Dybde. Gaager Ploven op ad Bak⸗ ken, ſaa ſtaaer Forkeerren hoiere end Plovlegemet, folgelig loftes Skicerets Spidſe og griber enten kun lidet i Jorden eller glider aldeles over den. Ploier man ned ad Bakke, ſaa er Forkcerren lavere end Plovlegemet, folgelig ſynker Skiceret og Ploven gaaer for dybt. Dette er uundgaaeligt, med mindre man hver Gang vil ſtille Ploven anderledes, og alle Plovkarlens Anſtrangelſer, for at hindre det, forgigves. Man marker aldrig dette tydeligere, end naaxr man med en Hiulplov vil tvorplsie en Mark hvis Agre i Midten ere ophoeiede. Op imod Ryggen berorer Ploven neppe Jorden, men ned imod Renen griber den for dybt. En opmarkſom Plovkarl kan uden ſynderlig Anſtrœngelſe, ved Hielp af de lange Stierter, aldeles undgaae dette og pleie en lige dyb Fure med en Plov uden Hiul.

Enhver Agerdyrker veed, hvor vanſkeligt det er at faae en Hinlplov til at gage i Jorden, naar denne er bleven haard. Alt hvad man gior, ved at give den en forandret Stilling, trykke paa Aaſen, dybere at indkile Seulen, er forgigves, og Ploiningen afbrydes. Naar Ploven uden Hiul, forſynet med et maaſkee noget ſpidſere Skicere, loftes bag til, ſaa maa den kunne trange endog i et Loegulv og, forudſat at Arbeidsdyrene have tilſtrekkelig Kraft, uund⸗ gaaelig bryde den haardeſte Jord. Vil man altſaa kun anvende Kraft nok, ſaa kan Jordsmonnet veerre aldeles tort og ſeigt uden at hindre Ploiningeu.

At Ploven uden Hiul er ſimplere og varigere, er indlyſende. Ved den ſidſte Egenſkab ſparer man al den Tid, der ved de hyppige, Reparationer ellers ſpildes.

§. 119.

Plovhiulene konſtrueres paa forſkiellige Maader. At de ſtorre og rundere HiulenesKon⸗

Hiul ere bedre, end de ſmage, kantede og ſlet dannede, er vel uden for al Tvivl. Men deres Konſtruktion er ikke ſaa betydelig eller ſaa vigtig til Laſtens Formind⸗ ſkelſe, ſom Mange troe.

Hiulene beveege ſig enten paa en faſtſtaaende Axel eller ere fœſtede til en, der tilligemed Hiulene lober rundt. Som ofteſt giver man den ſidſte Indretning, iſcer naar Hinlene ere lave, Fortrinet, deels fordi Axelen ellers ſnarere vilde opfli⸗

des