iig ſon k⸗ aldet bette,

Den et Forbedring, z indrettet, redere eller er Skiaret endents til tillige For⸗ randringer, meer til , der dog impleſte er

Agerdyrkningsredſkaber. 29

eller tilbage. Skaglernes Laœngde kommer ogſaa i Betragtning. For at kunne beſtemme hvor dybt Ploven vil gaae, naar Trakpunktets Hoide paa Arbeidsdy⸗ rene og Skaglernes Langde er bekiendt, forleenge man Linien fra hiint Punkt til det hvor Trakket er feſſtet til Aaſen og ned til Plovlegemet. Saa dybt ſom denne Linie falder, ſaa dybt gaaer Ploven. Jo lavere Befeeſtningspunktet bringes, deſto nermere falder Linien ved Skicerets Spidſe; jo hoiere i Veiret, deſto hoiere paa Plovlegemet. Men ved at bruge Plove uden Hiul, behover man blot at vide, at man, ved at ſynke Befceſtningspunktet, ploier lettere, og ved at lette det, dybere. Hieſynet vil ſtrax ſige Enhver, at man ved begge Stillingsmaa⸗ der let kan lofte og ſynke Befaſtningspunktet; jeg anſeer derfor en nsiagtigere Beſkrivelſe heraf for overflodig.

Ved denne Stillingsboile, giver man ogſaa Ploven meer Retning til og ſra Landet, til bredere eller ſmallere Furer, thi i det forſte Tilfalde, faeſtes

12676,4,4

Dieckſon, Hamlen i de forſtiellige Huller meer til Hoire, i det ſidſte meer til Venſtree. formodent⸗§. 118. Men tager Uagtet det er ſaa ſodvanligt, at bruge Forkceerre til Plovene, at man H Kodacrteus, unſtelighed mange af Tydſklands Egne neppe kan giore ſig Foreſtilling om en Plov uden Hiul, er ti Garn. efleſte an⸗ er den dog i Almindelighed, maaſkee med faa ſoerregne Undtagelſer, en aldeles eller Skade ofte flak⸗ overflodig og betyngende Tilſetning, ſom man efter falſte Begreber har udtankt noiagtig, og maaſkee formedelſt det kunſtige Udſeende almindeligen indfort. Reſten kun Hiulene kunne aldeles ikke giore Ploven lettere. Thi Aaſens Ende hviler ikke engang paa Forkarren, naar Ploven er ſtillet rigtig. Hiin betynges kun

Her, ſaa⸗ ſterkt, naar Plovsaaſen med en urigtig Tendents ſynker og uden Gavn trykker näbang der ſterkt derpaa. Laſten forsges end meer derved, at Trakliniens Retning af⸗ eg Tab.4 brydes og forandres tre Gange; forſt fra Dyren. s Trrkpundt nedetil Porkarren, afbildet eg herfra atter op til Aaſen, hvor denne er fœſtet ved Kicden og endelig ned til Skic⸗

Fig.I. ret. Om Hiulene end lette Laſten, naar Aaſen ved Trekkieden med Kraft tryk⸗ 4 kes til Forkœrren, og hiin naturligviis maatte vare endnu ſtorre om Forkerren

nemlig pag, meer fremad eller

var blot en Klods, ſaa frembringes dog Laſten ved Forkarren ſelv, da hiin uden

denne aldeles ikke vilde verre til. Men