————

Agerdyrkningsredſkaber.

deſto mindre opdager man den Feil, at Skiceret er for ſmalt, paa de fleſte⸗ endog nye Plove, og ved Brugen bliver den, da dette bortſlides, ſtedſe ſtorre.

Skicerets anden Deel er Dollen, eller den Deel, hvorved det faſtes til Ploplegemet. Dennes Form og Maaden hvorpaa den giores faſt, er ſaare for⸗ fkiellig. Det er meget urigtigt at ſlage Skiceret faſt med Som, hvilket kun bor ſkee, naar det paa los Grund kun ſielden behover at ſkigrpes eller forſtaa⸗ les. Andre faſte det med en Krampe. Vore bedre dannede Skicerer paaſkydes blot, men, naar det paa denne Maade ſkal komme til at ſidde fuldkommen faſt, maa Tra og Jern dannes med ſtorſte Omhyggelighed.

Et veldannet Skicere bor, ſom allerede anmarket, ikke allene afſkicere Strimmelen, men allerede lofte ſamme og med Muldfielen danne en ſtraae og jevn Flade, der til Siden haver ſig i Veiret. Skiaret er ſelv convert og hoiere mod Landſiden. Dollen maa ikke afbryde, men fortſcette denne Forhoi⸗ ning og tiene til Forbindelſe med Muldfielen, hvortil den tat og jevnt ſlutter fig. (See Beſchr. der Ackergeraͤthe, 1 Hefte, Tab. 2, Fig. II. B.) Dette er et ſtort og vigtigt Fortrin ved vore bayleiſke og ſmalſte Plove, og ſom meget bidra⸗ ger til at overvinde Laſten og formindſke Friktionen. Ved de ſadvanlige Plove finder her en Afbrydelſe Sted; Jordſtrimmelen, der allerede er loftet, ſynker atter og Muldfielen maa paa nyt lofte den.

Jeg har dog kiendt Bonder, der godt indſaae denne Feil, derfor fœſtede et Stykke Jernblis til Seulen og Muldfielen, og lode det hoile paa den bagerſte Deel af Skicrret, hvorved de forſikkrede, at have giort Ploven meget lettere.

J Henſeende til Skicerets Dannelſe, henholder jeg mig til Beſchrei⸗ dung der nuͤtzbareſten neuen Ackergeraͤthe, 1 Hefte, Tab. 4, Fig. I. II. III. Da Skiceret tilligemed Dollen meget noiagtigen bor ſlutte til Ploven og Muldfielen, ſaa er det mange Smedde vanſkeligt at danne et ſaadant. Men Vanſfeligheden bortfalder, naar man lader giore et Jernſkabelun, hvorom man baier det Jern, hvoraf Skigret ſtal ſmeddes. Dette lader man da, efter hosſtaaende Figur, zmedde til en pasſende Tykkelſe paa Jernhammeren.

V 9g at ſ w denſt

ſun Edde ia Rtt

herved har Plo iſar ere

man ſaa