neoploies

altfor ſtor mer groe fede Rener 130 Ton⸗ 12 til 15 ſe af deres ers Under⸗

ſom kun af. Dog

lt, der er

Eyne til

og det er de anmer⸗ tenſyuligt, thi denne

n Gips og

nlige Virk⸗ havde na⸗

ſten.

arden ſtedſe

E

1

Mineralſke Gisdemidler. 261

Aſket kan man, ſom Middel til at decomponere, ikke frakiende en ſtor gis⸗ dende Virkning. Men Aſken bruges i Almindelighed kun efterat den er udludet,

ſom den ikke udludede. Der maa altſaa ved Aſken vare noget Scrregent, end⸗ nu ikke Opdaget, ſom frembringer en langt ſtorre Virkning af den udludede Aſke, end af en lige Mengde af ſamme Jordarter. Sandſynligviis er der end⸗ nu en Levning af vegetabilſk Liv tilbage i Aſken, om vore Sandſer end ikke kunne opdage den. En Formodning, ſom ſynes at bekraftes derved, at man naeſten over⸗ alt har ſporet, at den Aſke, der er brendt ved langſom Ild og i mindre fri Luft, er virkſommere Giodning, end den der breœendtes ved lys Lue.

For at giore den ikke udludede Aſke meget virkſom, blander man den under⸗ tiden med nylig brandt og pulveriſeret Kalk og vader denne Masſe noget, efterat den er tilſtrœkkeligen blandet. Aſkens AEſt(Kali) bliver herved oadende. Man bruger denne ſom Overgiodſkning, iſcer til Kloveren, og i ringe Partie. Saa⸗ ledes ſetter man ogſaa ſedvanligen nogen Kalk til, efterat man har brœndt Gron⸗ ſpœxren.

Omendſkiondt denne Maade, ſaaledes at braœnde Gronſvaren til Aſke, ſy⸗ nes at hore hid, ville vi dog forſt tale derom i Lœren om Jordens Opdyrkning, da den der fornemmelig anvendes.

§. r.

Den udludede Traaſke kommer ſom Sabeſyderaſke ofteſt i Brug. Den indeholder kun lidet Eſt, men er blandet med Kalk og i Almindelighed med nogle gelatinoſe Dele, ogſaa med Fidt⸗Grever og andet Affald, der forekom⸗ mer i Lyfeſtoberier og Sabeſyderier. Man pleier at blande alt det, der ud⸗ feies af Huſet og Gaarden deri, hvorved den dog ikke forbedres. Denne Giod⸗ nings Virkſomhed er ſaa almindeligen bekiendt, at den formodentlig nu, uagtet man for 20 Aar ſiden ſom ofteſt bortkaſtede den og kun ſogde at befries fra den, ſom fra noget Unyttigt, opſoges overalt og transporteres langt bort.

Som ofteſt ſtrser man den paa Enge, hvor den i Stedet for Moos ligeſaa hurtig ſom varig, fremmer en yppig Ergévaxt og iſar klsveragtige Planters

Scebeſyder⸗ aſke.

Fremſpiren. Men