i Egn⸗,

aakigtes. der; men nde Land, ns Egen⸗ „og nagr t, da det ia fugtig Nlante⸗ eer ſan⸗ legiodſt⸗ med dy⸗ geren en vente af ere ſaare ing; thi Dyriſt⸗ re, fire man een n aldeles

ſaa paa⸗ ilke, men ybrandte, ring til ger, at Kanterne. Der⸗

Mineralſte Giodemidler. 237

Derfor er dens Virkning ſtor, naar den finder meget af denne Materie. Ukru⸗ dets Odelgeggelſe ved god Behandling er allerede ſaare vigtig. Derfor har man ofte endog af en gientagen Kalkgisdſkning havt rigere Afgroder, end efter en dy⸗ riſk Gisdſkning. Uforſtandige have derfor foretrukket den forſte for den ſidſte, og troet ganſte at kunne undvare denne. Men Jordens Udtommelſe gay da tidligere eller ſildigere et afſkrakkende Exempel, og da advarede man for Faren ved enhver Kalkgisdſtning. Den Forſtandigere, der indſage, at Kalken aldeles ikke kunde gisre den dyriſke Gisdning undverlig, men forsgede dens Virkning, be⸗ nyttede den Frugtbarhed, ſom Kalken meddeelte de forſte Afgroder, til at frem⸗ bringe meer Material til ny Giodning, og erſtattede ſaaledes Ageren ved dyriſt Giodning hvad Kalken havde overfort i den yppige Vegetation. Han bru⸗ ger da ogſaa endnu Kalken med Maadehold der, hvor andre ere aldeles af⸗ ſtrœxkkede. §. 59.

Hvorvidt Kalkgiedſkningen er anvendelig, beroer fornemmelig paa de Bemarknin⸗

ger ved Kalk⸗ Man

dermed forbundne Omkoſtninger, der efter Lokaliteten ere ſaare forſkiellige. Biodſeningen⸗

behover overhovedet 20 Tdr. Kalk til en Tonde Land, og naar man for 10 til 12 Rbdlr. Solv kan have disſe paa Ageren, ſaa ſvarer det Regning; iſar naar Jorden har megen Giodningskraft, men er ſaa ureen, at Afgroderne derfor ikse ſtage i Forhold til dens Kraft, og man dog vil og bor holde reen Brak. Her vil Udlagget inden kort Tid betale ſig. Det forſtaaer ſig, at man ikke maa

vere i Stand til med ringere Omkoſtninger at forſkaffe ſig noget andet Gisdnings⸗

middel, der, f. Ex. Kalkmergel, Sabeſyderaſke, eller god Torveaſke, kom⸗ mer Kalken liig i Virkning. Enhver kan let beregne Kalkgiodſkningens Omkoſt⸗ ninger efter Lokaliteten. n.

De ere ringeſt, hvor man har et Kalkbrud i Narheden eller hvor man af ſaa⸗ kaldet Mergelkalk let kan ſtryge Kalktegl, og Brandematerialet, f. Ex. Brande, Steenkul og Torv, er godt Kiob, og man altſaa uden lang Kiorſel let kan braende den paa Stedet. Man maa vel lagge Marke til, at den raa Kalkſteen naſten er dobbelt ſaa tung ſom den brandte, og at man altſaa, derſom man ſtal kiore den

langt,