Teil eines Werkes 
2 (1818) Anden Deel
Entstehung
Einzelbild herunterladen

Mineralſke Giodemidler.

man behover til en vis Flade, og derefter, eller ogſaa ved et med Opmarkſom⸗ hed foretaget Forſog med Henſyn paa locale Forhold, kan man da beregne, hvorme⸗ get Gravning, Lasning, Paakiorſel og Strsening vil koſte. Men hertil kommer endnu, at Sand vanſkeligen blander ſig med ſtarkt eller ſkiort Leer, der ikke inde⸗ holder Kalk eller er mergelagtig, fordi disſe Jordarter ikke af ſig ſelv pulveriſeres. Hvad enten man har kiort Sand paa Leeret eller Leer paa Sandjord, ſaa maa Jorden ofte og forſt let, men efterhaanden dybere, plsies, harves, tromles, og Klumperne ſlaaes i Stykker med Koller. Hertil bor den Tidspunkt ſtedſe vol⸗ ges, da Leeret netop er ſaa tort, at dets Klumper kunne adſtkilles og knuſes af Redſkaberne. Dette er ſom ofteſt kun Tilfaldet midt om Sommeren; men een Sommer er ſielden tilſtrakkelig dertil. Ved Blanding med Giodning og brandt Kalk paaſkynder man Smuldringen, ligeſom ved at ſaae Planter, Rodder giennemtrange Leerklumperne, og derpaa nedploies.

man ikke en fuldkommen Blanding,

der med deres Tilveiebringer ſaa fordgrver man ſnarere paa lang Tid Jordsmonnet, end forbedrer det, thi kun faa Planter taale, at deres Rodder mode ſaa heterogene Jordarter. Naar aldre Skribenter og mundtlige Sagn berette, at Jordforbedringer ere fremvirkede paa denne Maade, ſaa kan vel i de fleſte Tilfœelde antage, at den paakiorte Jord har varet meer eller mindre kalkholdig. Det er ikke lange ſiden, at man i Holſteen, uden at have et Begreb om Mergelen, kaldte Mergling: Jord⸗ eller Leerpaakiorſel.

Man kan kun vente en virkelig gisdende Virkning af Leer, der i en Rad af Aar har ſtaaet i Jordvolde, Piſéemure eller Waͤllerwaͤnde, iſcr i Nerheden af Vaaninger eller Stalde, og indſuget frugtbare Stoffer af Atmoſpharen. Saa⸗ dant Leer ſmuldres ogſaa lettere og blander ſig med Jordsmonnet.

Man har ogſaa braadt leerede Agre og derved fremvirket varig Forbedring af Jordsmonnets phyſiſte Egenſkaber. Da Leeret nemlig ved Brandingen taber ſin vandholdige og bindende Egenſkab, og derneſſt, naar) det for Reſten vedbli⸗ ver at vorre ſmuldret, i Henſeende til dets phyſiſte Egenſkaber bliver Sandet ligt, ſaa er Jordsmonnet herved ſkiornet. Dog har denne Brending ſandſynlig⸗ viis ogſaa en endnu ei tilfulde forklaret chemiſt Virkning.

man

E 6K

men af ſi tillig pan⸗ den, Grass Nan Virke

betyder gibren i ſaa ſ monnet

1

dobbelt. ſetter Derfor

paa M. befries

paa den Kulſyre Planter ſom den at en K

ſedſeyt

emeneſſi

denne be