10 Agerdyrkningsſyſtemernes indbyrdes Forhold.
beviiſt om, at, uden Brak, en anden Frugt uomgangelig bor dyrkes efter to lang⸗ toer pa ſtraaede Afgroder. af Kra
No. 3, 4, 5 ere meklenborgſke Avlsbrug af forſkiellig Slags. J Hen⸗. ſeende til Indtagt af Kierne ere de hverandre temmelig lige, men i Henſeende til beregne Qvagindtagt er det med een Brak betydeligen fordeelagtigere. Ved disſe Avls⸗ nimun
brug ere Arbeiderne og Omkoſtningerne de mindſte, og det er netop dette, der for⸗ trinligt anbefaler dem, hvor Menneſter og Drivtscapital fattes. Ved Foder⸗ dyrkning i Bikobler komme de ofte i et andet Forhold, hvorpaa her dog ikke kan tages Henſyn.
No. 6 er et, nu hyppigt, holſteenſt Avlsbrug, hvor Brakken nemlig fol⸗ ger efter den fordeelagtige Gronjordshavre. Ved Jordens tilborlige Bearbeid⸗
ning, der forhen fattedes, da man ikke brakkede i Holſteen, giver den ved lœngere Hvile og ſtarkere Giedſkning en ſtorre Mangde Kierne. Den Gang var Ind⸗ tcgten af Qvaeget ligeſaa ſtor ſom Sadindtaxgten eller overgik endog denne; men hele Indtagten var dog ringere end nu.
No. 7 er et Frugtvexelbrug med Grasgang; Qvaget tages paa Stald om
Natten og gives et Foder om Morgenen. Den ſtorre Produktion af Kierne, der ſnarere er antagen for lav end for hoi, fremkommer ved Jordens Hvile i Forening med den ſtarkere Giodning, der ſtedſe kun barer een Sadafgrode. Fodrets Mangde i Forbindelſe med Grasgangen viſer Qveggindtegten. No. g er et Frugtvexelbrug anlagt og beregnet til Hornqvagets Staldfo⸗ ring. Den ſtore Giodningsproduktion berettiger i det mindſte til ſaaledes at an⸗ tage Kiernefrembringelſen. Her er Arbeide og Omkoſtninger ſtorſt, men den rene Indtcegt dog hoieſt. Dette Avlsbrug vil, formedelſt den ſtorre Mangde Giod⸗ ning, det frembringer, og Jordens ſtigende Kraft, nodes til at dyrke adlere og fordeelagtigere Frugter, og derved end betydeligere forhoie ſin Indtagt.
No. 9 forener Faarehold med Qveegets Staldforing. Det forſtaaer ſig, G at her kun er regnet paa adle Faar, ved den Klover⸗ og rigelige Evregraesning, ſamt Vinterforing— hvor Halvdelen kan varre Prtehalm— ſom her er anviiſt
dem. Ved den antagne ſterke Foring bliver Ho tilovers, hvis Benyttelſe be⸗ roer
.—„
—