8 Agerdyrkningsſyſtemernes indbyrdes Forhold.
maaſkee ſynes mange, at Qvagets Indtagt er anſlaaet alt for ringe, ved den q)
her antagne Foring; og dette er ogſaa virkelig Tilfeldet. Men jeg anſlog den Hvorle
ſaa ringe, at Ingen ſkulde finde, der var regnet de foderrige Avlsbrug for meget da dett
til Fordeel. J ovrigt er ved denne Beregning aldeles ikke taget Henſyn paa
Qvaggets Slags eller Antal, men kun paa Foringens Vardi, naar denne be⸗ mer a
nyttes med Qvag, der ſvarer til Henſigten. ligeſor Den rene Indtagt af Saden reduceret til Rug, ſaaledes at 1 Tonde to⸗ overeer
radet Byg— thi kun denne Sort antages her— regnes liig 1 Tonde Rug og 1 Tonde Havre liig Tonde Rug; men Irter ſettes lige med Rugen, uagtet de
have en ſtorre indvortes Verd. gende 0) Avlsbrugets Omkoſtninger. Ved Heſtene finder her en markelig Forſkiel
Sted, fordi, tilligemed andre Omkoſtninger(ogſaa Seletsiet) kun den Kicerne, paa I de fage, beregnes. Hvor Avlingsforholdene altſaa tillade, at Heſtene om Som⸗
meren faae gront Foder og maaſkee om Vinteren Kartofler, vil deres Underhold⸗ b med r ning egentlig komme til at ſtaae meget lavere, end her er antaget. Sammenlig⸗ Giod ner man Omkoſtningerne med de Portioner Ho, der tilregnes dem, ſaa ſtaae de Nfrle omtrent i omvendt Forhold. Thi jo mere Ho de faae, deſto mindre Kierne. V gen al Hvor Oxerne fodres ſtœrkt med Ho og folgelig aldeles ikke behove Kigrne, ere de
kun beregnede † lavere. Tieneſtefolkenes og Arbeidernes Antal grunder ſig paa det i Beregninger. En Karls Daglon er beregnet til ¾ Skieppe Rug og et Fruen⸗ V Konge timmers til ½ Skieppe; Haandarbeidet ved Kartoffeldyrkningen er ſarſkilt be⸗ b isſ regnet til 1 ½¾ Tonder Rug paa en Tonde Land, hvorfor det, Optagningen ibe⸗ Brak regnet, meget vel kan forrettes med tilborlig Brug af henſigtsmasſige Redſkaber. daan De anforte Omkoſtninger ere ſaaledes beregnede, at man ved maadelige Sadpri⸗ unby ſer, naar Rugen koſter 4 Rbdlr. 3 Mk. S. Tonden, ogſaa er vis paa at kunne der f beſtride de contante Udgivter. Imidlertid indrommer jeg, at hertil endnu maae og en foies nogle beſtemte Udgivter— f. Ex. til Opſynsmanden og Huusholderſken— fot r og nogle ubeſtemte Udgivter, ſom dog her ved Sammenligning af Forholdene ikke agſta kan komme i Betragtning. En ſterre Capital er ogſaa anlagt i Inventariet, 1 iſer i Qvaget, ſom dog ſikkert forrenter ſig ved dets Benyttelſe.
——„ eeeeeee ———————ſſöööööͤöö