———
Agerdyrkningsſyſtemernes indbyrdes Forhold. §. 395. ieg hat Lauthnen J Henſeende til Columnerne markes folgende: antaget a) indeholder, under Beſtemmelſen af Avlsbrugets Slags, den Orden hvori e)t Afgroderne folge eller Vangenes Rotation. er fradt J Henſeende til Afgrsderne maa man lagge Marrke til, at her kun de ſad⸗ delighel vanlige ere antagne, ſom ethvert Slags Avlsbrug kan dyrke og ſom i Almindelig⸗ faa bere hed dyrkes. De der ere i ſtorre Giodningkraft kunne med endnu ſtorre Fordeel g): G dyrke œdlere Frugter og Handelsplanter, f. Ex. Hvede, Mais, Tobak o. ſ. v. ger. og vi have ofte beregnet dem herefter. Men i dette Tilfallde ſtaae de aldeles ikke Tonde! i noget Forhold til de svrige, og derfor have vi ikke her berort ſaadanne Afgroder. man til Ved den ſtore Giodningkraft, ſom Avlsbrugene No. 7, 8 og 9 have, vil des⸗ Fartef uden enhver ſelv falde derpaa. J de behakkede Frugters Vange er uden Und⸗ tagelſe kun antaget Kartofler, uagtet andre Fodervexter give ſtsrre Afgrode og 1 man, ved Overflodighed af Foder, med ſtorre Fordeel kan dyrke behakkede Bonner, Mais eller Handelsplanter, paa en Deel af disſe Vange. I b) angiver Vangenes Storrelſe efter Tonder Land. aßdrod c) den Udſad, der, uden Henſyn paa de i visſe Egne ved Overſlagene an⸗ holdene tagne Principer, og efter almindelig Erfaring behoves, naar Saden ſaaes med ner. Haanden og nedbringes uden ſœregne Redſkaber. Halm c) Afgroden beregnet efter Tonder paa Tonder Land, altſaa— vel at marke en halr — ikke efter Fold. Ved noiagtigere Overveielſe vil man let indſee, at denne Beſtemmelſe af Afgroderne ikke er vilkaarlig, men antaget deels overeensſtemmende V Kartof med de i§. 249 o. v. fremſtillede Grundſatninger og Forhold, deels efter alminde⸗ lnten G lig Erfaring; dog ere ſaadanne Afgroder, iſcrr hvor de ſtige hoiere, noget nedſatte, for at lade Tilſeldet vederfares ſin Ret. Den der ſynes, at ſaadanne Afgroder naar ſtige over det Sadvanlige i de ſedvanlige Avlsbrug, beder jeg legge Marke I 0g He til det Uſœdvanlige i de Forbindelſer, hvoraf de fremkommer. Forreſten er hvor u 1 forudſat, at Saaeningen er ſkeet upaaklageligt og Hoſten foretaget med muligſte Ciadn Skaanſomhed. Kloverens og Kartoflernes Afgroder burde iſcer have voarreet bereg⸗ Hverf nede hoiere, formedelſt den ſtœerke Giodſkning, og den Plads disſe indtage. Men
jeg
———— 8. AS.


