veren ellers irrmer eller ded Jori⸗ ſornodne tit * Naar der eſaa lidt dar iſt nok vare ſaa vil For⸗ tette Stroe⸗ Hielp af en ir vi antage gaar Qveget n er muligt nore af Meb er pasſe ſig ewed, da de er Fordoiel⸗ 7. At man de, ſtiondt
ore det van⸗ aadanne dil⸗ neer, kunne k, har man da at dribe rog den al⸗
ldindretning, lig en langt
Sbar:
Staldforingsſyſtem. 341
zvar: Ved denne Indvending har man uden Tvivyl foreſtilt ſig Vanſfelig⸗ hederne ſtorre, end de virkelig ere. En henſigtsmaesſigt indrettet Stald gisr viſt nok Sagen meget lettere. J en ſaadan kan Foderet laœngere bevares, uden at tage Ska⸗ de, og meget lettere fordeles mellem Qvaget. Men man vil i enhver Stald kunne ſinde en Plads til denne Bevaring, naar man kun holder et Par Qveghoveder min⸗ dre. Den Vogn eller Karre ſaavelſom Tyven, Riven og Leen, der behoves her⸗ til, kunne vel neppe komme i Betragtning. De, ſom gisre denne Indvending, tale ogſaa om ſtore Kieldere og Maſkiner til at ſkigre Foderet, hvilke dog ikke egent⸗ lig kunne tilregnes Sommerſtaldforingen, hvorom her blot tales.
§. 382.
4) Er Beſatningen liden, ſaa kan Forogelſen af Omkoſtningerne ved Stald⸗ foring imod Greesning vare ganſke ubetydelige. Men de ſtorre Arbeidsomkoſtninger tiltage her med Qvagets forogede Antal i et ſtorre Forhold end ved Grasgangen. Ved Kobbelbruget gior det desuden naeſten ingen Forſkiel, om en Hyrde vogter 20 eller 200 Stykker. Ved Staldforingen voxer derimod Antallet af de Menneſter, ſom derved ſkulde beſkaftiges i ſamme Forhold ſom Qvegets, og til hvert halvt hundrede behsves een Mand mere. Er altſaa Staldforing fordeelagtig i ſmaae Avlsbrug, ſaa vorder den det ſtedſe mindre, jo ſterre disſe blive.
Svar: Denne Indvending ſiger egentlig ikke andet, end at Staldforingen er endnu fordeelagtigere ved Avlsbrug af maadelig Storrelſe og ved Parcelgaarde, end ved ſtore Avlinger, uden dog overhovedet at kunne nagte dens Fordeelagtighed. Denne Indvending er desuden allerede giendrevet ved Svaret paa den forſte og anden.
§. 383·
5) Omkoſtningen ved Foderets Hiemkisrſel foroges ogſaa beſtandigen ved vidtloftige Markſtrakninger, fordi Fodermarkens Afſtand der er ſtsrre. Denne ſtorre Afſtand kommer derimod kun lidet i Betragtning, naar Qvaget gaaer paa Gras.
Svar: Laae Fodermarkerne meget langt borte, vilde Staldforingen viſt nok blive vanſkeligere. Men ved en Markinddeling, der grunder ſig paa denne, kan dog altid giores en ſaadan Indretning, at man har en Deel af den Klover⸗ eller Vik⸗
kemark,