330 Frugtvexelen.

§. 370.

Denne Regel for Frugtvexelen kan ligeſaa vel anvendes der, hvor Qveeget grasſer paa en Deel af Marken, ſom hvor det fores paa Stald. J hint Tilfalde haves Kobbelbruget derved til ſin hoieſte Fuldkommenhed, og denne Maade har unagtelig Fordele under ſaadanne Forhold, ſom giore Staldforingen vanſkelig. Men kun i Forbindelſe med Staldforing kan Jorden yde det ſtorſt mulige Produkt. Maaſkee det dog ikke altid forholder ſig ſaaledes med den ſtorſte Fordeel af den an⸗ lagte Kapital og af Arbeidet.

Vi betragte altſaa forſt:

Vexelbrug med Grassgang eller Verelbrug efter Frugt⸗ folgens Regel. . 371.

Ved denne Dyrkningsmaade bliver altſaa en Deel af Jorden liggende til Gras⸗ ning for Hornqvaget, eller, om man vil, kun for Faarene. Men Jorden nedlaxgg⸗ ges i fuldkommen og ſtark Giodningkraft og beſaaes med de til Grasgang meeſt pas⸗ ſende Urter. Det yder altſaa en meget mere naœrende og rundeligere Grasning, der enten neœrer mere Qveeg paa den ſamme Flade, eller det ſamme Antal paa et meget mindre Areal. Men desforuden avles her i Almindelighed andet Foder, enten blot til Vinterbehov, eller for dermed om Sommeren at fode en Deel af Qvaget enten udelnkkende paa Stald eller i Forening med Grasgangen. J ethvert Tilfalde maae det vœre i ſaa tilſtrakkelig Mangde, at Grasgangen aldrig behever at benyttes for tidligt om Foraaret, eller at beſcettes for ſtarkt.

§. 372.

Dette Syſtem pasſer egentlig ikke paa et mindre Antal af Vange end otte. Skulde Sadavlen ikke indſkrankes alt for meget, og vilde man endnu tage een Vang til Foderurter, ſaa kunde Graesmarken ikke ligge lenge nok. Med Undtagelſe af gan⸗ ſte ſmage Avlsbrug— for hvilke Staldforing overhovedet altid er mere pasſende end Grœsgang— vilde jeg beſtandigt i visſe Henſeender omdanne de i ſex og ſyv Vange til ſaadanne i tolv og fiorten, hvorved Overgangen ſaa meget mere lettedes.

Otte

gende