Begrebet af den rationelle Landoeconomie.

§. 5.

Den haandverrksmeesſige eller mekaniſke Underviisning beſtager i den efterlignende Svelſe af Haandgrebene, Hiemaalet, og af Takten eller Tidsiagtta⸗ gelſen. Den er en blot Afrettelſe, og den haandvcrrksmaesſige Landmand kan blot ef⸗ terligne og blive ved ſine ſcedvanlige, til Rum og Tid mere eller mindre modificerede Haandgreb, hvorom han ikke har eller behsver at have noget Forſtandsbegreb.

§. 6.

Kunſt er Ideens Fremſtillelſe i Virkelighed. Den blot kunſtmesſige Land⸗ mand antager paa Tro og Love ſine Forfgedres Ideer og Regler. Den kunſt⸗ maesſige Underviisning beſtaaer aliſaa i at tilegne ſig fremmede Ideer, eller i at lœre Regler og i at ove ſig i at iverkſatte disſe Regler.

§. 7.

Den videnſkabelige Lare faſtſctter ingen poſitive Regler, men den udvikler Grundene, efter hvilke man i ethvert forekommende ſpecielt Tilfelde— hvilket den lœrer neiagtigt at adſtille— ſelv udfinder den bedſt mulige Fremgangsmaade. Kunſt udforer en given og antagen Lov, Videnſkaben giver ſelv Loven.

§. 8.

Kun den videnſkabelige Laœrre kan vore almindelig gyldig og altomfattende, og under ethvert Forhold lede til at opnaae det Hoieſte. Alle poſitive Regler og Lareſcxtninger ere kun anvendelige paa beſtemte Stillinger, og enhver behover ſeregne, ſom kun Videnſkaben kan give ſaaledes, at det bedſt mulige kan opnages i ethvert Tilfoœlde. Det heiere Agerbrug kan altſaa alene kaldes rationel Agerbrug, og begge

ere et og det ſamme.

8 Ligeſom Somanden, der med Kompas og Kort omſeiler Verdenshavet benytter ſig ved dis⸗

ſes Hielp af hver Vind og Strom, for at neerme ſig ſit Maal, om endog ofte ved mange Omveie og kun langſomt, omgaaer ſiskert Klipper og Hindringer, volger i ethvert Til⸗ fœlde den fordeelagtigſte Retning, og altid lykkelig naaer Havnen i den muligkorteſte Tid— forholder ſig til Kyſtfareren, ſom ikke tor tabe Kyſten af Syne, naar han ikke vif overlade ſig til den blinde Skicbne; ſaaledes den rationelle Agerdyrker til den blot tillerte,

7

fun den d han harls for at kus og Udhelt kelighed.

A. ſe fra ſia Han ba⸗

ohe

ſelb gode dem i dee det hoieſt korhold.

d veilede ti Graidſt hrede Lh