ertil, 236 S, at det ved Fig, 7
112,3 4,
DE
AFBPLDNINGER
AF
BEDSTE OG NYESTE AGERDYRKNINGSREDSKABER,
MED
BESS KREVRLEES ER
AF
O2 TV TNSTR UP
MEKANIKUS OG DANNEBROGSMAND.
OTTENDE HEFTE, men 4 KOBBERE.
KJOBENHAVN.
TRYKT PÅA FORFATTERENS FORLAG HOS ANDREAS SEIDELIN, HOF- OG UNIVERSITETS= BOGTRYKKER.
182 5:

IN==== V N IT N|:
Å|
an nm i
WWN||[NSSS AMM 1/ N
|

|
Tab. I.
lene i Aaret 1812 erholdt Englænderen Tames Lee. Patent-paa.:en Indretning til. at. til berede Hamp og Hor uden Rådning.. Saa mange Fordele denne Opfindelse end synes at love, er den dog hidtil saare lidet bekjendt. Flere Me- kanikere og andre Kyndige have imidlertid til denne Hensigts Opnaaelse construeret Maskiner, af hvilke jeg her vil nævne et Par af de bekjend— teste: Englænderne Bond& Durands Maskiner (hvilke findes beskrevne og oplyste med et Kob- ber i”nye Landoeconomiske Tidender,” 2det B. S.306); og den i Aaret 1818 i de offentlige'Tiden— der, af Directionen for”Conversatoire Royal des arts& metiers” i Paris, anmeldte og af Hr. Chri- stian opfundne Maskine, med hvilken man kunde tilberede Hamp og Hår til Hegling aldeles uden Rådning(findes ligeledes beskreven i de oven- nævnte Tidender 1ste B.S.273). Christian brugte til at udfåre sin Maskine en Mekanikus Bel/afinet,
der under Udførelsen troede at finde, at den ikke
var grundet paa rigtige Principer; og derfor fo=
reslog en anden, som han siden selv udfårte. Da vi hidtil savne en Tegning og Beskrivelse af
denne paa Dansk, skal jeg her levere samme.
ne ET Re nn FR DT RR RR
BELLAFINETS BRYDEMASKINF.
Fig. 1 viser denne Maskine i Perspectiv. AÅABCD er Træstilladset eller Foden, hvorpaa Maskinen er fastskruet; og FF er 2 Sidestykker af ståbt Jern, som forbindes med hverandre ved 3 Bolte MH. Paa Stilladset anbringes-V.al- seme 49374, 5:& GQ, Par om Par med hver- andre; og Valsen 6 leder det, som er brudt, ned ad den skraae Plan Æ, for at bringe det til År- beideren igjen. L er Forlagsbordet, hvorpaa Horren lægges, som derfra bringes ind imellem de 2&verste Valser. Paa den ene Tap(/) af den nederste af de to Valser er Svinget(K) an— bragt; og paa denne Valses anden Tap er et lidet Stjernehjul. Dette er ogsaa Tilfældet med den ene Tap paa hver af de andre Undervalser, saavelsom paa Valsen 6. Paa den ene opstaaende Søile er anbragt et Hylster /, der kan skydes op og ned, og fastgjåres med en Skrue. Paa dette Hylster er en rund Tap, hvorpaa gaaer et ligedant Hjul som de, der ere anbragte paa Val- setapperne; og over dem alle gaaer en Kjæde,
hvorved det ene sætter det andet i Bevægelse.
Det hele fastskrues paa Træfoden ved Hjælp af|
4. Kramper G GG,(0) anbringes
k! H i: 1 Xl i å É i Å å Å AJ ÅL)"i i Å i i: i i: Aj i k i É Ki: É

paa Tappen af Undervalsen 4. Til at spænde de&verste Valser imod Undervalserne anbringes i Åabningerne PPPPP Fjijedre, som trykke Panderne og med disse Tapperne nedad, Af
denne Maskine lod den franske Regjering forfær-
dige 500 Exemplarer til Uddeling i de forskjel- lire Departementer(Magazin fir den Teutschen Flachs- und Hanfhbau von J. Rothstein, heraus« gegebenr vor Dr FE FE Bersidet SN mee 1819 & 1820).
Tab. II. WINSTRUPS BRYDEMASKINE.
D. jeg ved at forfærdige nogle Exemplarer af den Christianske Brydemaskine troede at finde de samme Feil ved den, som Bellafinet, at nem- lig Hårren(da alle Valserne skal gribe i den store Cylinder, og fålgelig alle maae være lige store i Riflerne) let kan blive liggende i de samme Rifler, og altsaa ikke faae mere end eet Bræk ved at passere en heel Omgang i Maski- nen; og da jeg tillige heller ikke yndede Bella- finets Maskine, deels for Fjedrenes Skyld, der skal spænde Valserne mod hverandre, deels for Kjædens Skyld, som Erfaring har lært mig at være mindre hensigtsmæssig, samt og fordi Con- structionen af det ståbte Jernstillads heller ikke hovede mig(hvilket alt tilsammentaget gjår Ma- skinen kostbar og vanskelig at vedligeholde): saa fik jeg Lyst til selv at construere en Maskine til
NØRD 5 1 3 xl RRS ED FE SDS ESPE Fa
dette Brug, som jeg herved skal give mig den Frihed at forklare.
Fig. 1 viser Maskinen 1 Gjennemsnit.. Fod- stykkerne ere AA, hvori Stolperne BB(som for— oven samles formedelst Stykket C) ere opreiste. Den modsatte Side bestaaer af ligedan en Ramme; og begge disse forenes med hinanden ved de 3 Mellemstykker D. Ovenpaa denne Fod anbrin- ges 2 stobte Sidestykker, /H, som ere for- bundne med hverandre formedelst de 3 Bolte ZÆO. I dette Jernstel anbringes Valserne 1; 2,3, 4 6536;'7;87"Popperned de nederste BE disse Valser bevæge sig i faste Pander, der ere anbragte i de for omtalte Sidestykker, da der- imod de 4&verste Valsers'Tapper bevæge sig i Pander, der glide op og ned mellem Coulisser,
som ere anbragte paa Sidestykkerne.— Ovenpaa

Jel- nå Ha peer i l 3== i, i ES a0s-| : Re 4 FOD | ' EUSS. FIG. I FIG.4. , ig den | s Fod-| KE E I E N re|| mfor i FE |=
reiste,| alle hel"|| amme, 143||
il AL TI|: anbrn-)| re for i| 3 Bolte emel;-|| lerste df;|=| der ere|||| da der|% pr== i: ;; BR(:=-----—=, ge 9: oulissel, VIG Ovenpet| i
W=| ' E===—==

hver 2 og 2 af disse Pander lægges et Stykke Jern 7, der formedelst Bolte er fastgjort i Gaf- lérne. paa den Overste Ende af Jernstængerne KK; og paa den nederste Ende ere disse Stæn-— ger ligeledes forsynede med Gafler, hvori 2 Styk- ker(L) ere fastgjorte. Imellem Stykkerne(ZL) er anbragt en Jernstang af 4'TTommes Tykkelse, der med begge Ender er fastnettet i Midten af Styk- kerne£, dog saaledes, at disse kan bevæge sig rundt paa samme. Paa Midten af og over denne Mellemstang ligger en anden flad Stang /M, som med den ene Ende er fastgjort i en Gaffel N, der er skruet i det ene Tyerstykke D. Paa den anden Ende af Stangen(/M) hænger et Led O, der gaaer ned om Stangen P, og forbinder Stæn- gerne JM og-P med hinanden. … Stangen(P) er med den ene Ende fastgjort i Gaffelen Q, der lige- som den forrige Gaffel(N) er fastskruet i eet af Mellemstykkerne D. Stangen(P) hænger Vegten Æ. Ledet(0) er i den 6verste Ende forsynet: med en Skrue, hvis Måtrik er i Endert af Ledet; skrues imod Stangen ØM, for derved at gjåre Le- det'kortere=eller: længere.— Da, miu Vesten 2, der er anbragt paa Stangen P, som formedelst
Ledet(O) er forbunden med Stangen MM, ved
Paa den anden Ende af
og denne Skrue
| |
Tverstangen trykker paa Stykkerne L, der for- medelst Stængerne(X K) ere forbundne med Stykkerne I I; og da disse Stykker igjen trykke paa de overste Valsers Pander: saa er det klare at de&verste Valser formedelst denne Indretning Paa
den ene Tap af hver af de nederste Valser er
trykkes, af Vegten R, mod de nederste.
anbragt et lidet conisk Driv, der griber i 4 an- dre coniske Driv PVVVY(see Fig. 3), som ere anbragte paa en liggende Axel, hvis Tap|gaaer i 2 Stykker U, der ere fastskruede paa Styk- kerne /I H, og paa Overstykket(C) af Foden. Paa den anden Tap af Valsen 5 anbringes Sving- hjulet, der, ved$, er forsynet med et Haand- greb, hvorved det sættes i Bevægelse. Over Valserne 10& 9 er spændt et Stykke Seildug uden Ende, som tjener til at fore det, som bry- des, og som, formedelst den krumme Flade 7% fores fra Valserne ned paa dette Seildug, hen til Årbeiderne for atter at bringes i Maskinen. Valsen 9 gaaer med sine Tapper i 2de Gafler X, der fastskrues paa Stolperne B; og ved Hjælp af disse Gafler er den istand til at spænde det nysnævnte Seildug. Forlagsbordet, hvorpaa det lægges, som skal brydes, er G, over hvilket der parallel med Valsen 41 lober et Forbudsstykke,

som tjener til at forhindre Arbeideren fra at faae Fingerne mellem Valserne; igjennem dette
Forbudsstykke gaaer Bolten Z.
Fig. 2 viser denne Maskine seet fra den Ende, hvor Forlagsbordet er. Da her de samme Dele ere betegnede med samme Bogstaver som i
Fig. 1, er al videre Forklaring overflådig.
Fig. 3 viser en saadan Maskine seet fra Si- den; men de ståbte Sidestykker ere håiere, fordi 3 Valser i denne Maskine ligge over hverandre, for at kunne virke dobbelt.
her ogsaa G; men paa det underliggende Bord,
Forlagsbordet er
Y, kommer Hårren igjen tilbage til Arbeideren, for enten at kommes i Maskinen paany, eller at
henlægges som færdig. Ssvinghjulet er her an-
bragt paa samme Åxel som de coniske Hjul PNV 8:0er sortes Uldndresiconiske Hjul O0$00, nederste Valser, hvorfra alle de Ovrige Valser
dar de 3 028738 ribber Panderne til Svinghjulets
som ere anbragte paa Tappen af de
sættes i Bevægelse, hverandres Rifler. Axel, som sees fra Siden i Fig. 5, ere Styk- kerne U.U.
Fig. 4 viser Maskinens Overdeel tilligemed Valserne i Gjennemsnit, hvor da Forlagsbordet er G, og Bordet, hvorpaa. den brudte Hår brin- ges ud fra Valserne, Y, men en krum Jernplade, T', tjener til at bringe det, som brydes, fra de overste Valser til de nederste, for at gaae til— bage imellem de sidste. gjælder
til alle Figurerne.
Tab. II. SÅKJÆTTEMASBKINEN.
id F ig. 1 viser denne Maskine seet ovenfra. Stil- ladset eller Foden er ÆBCD, paa hvis ene Ende anbringes Skjættebræderne Æ E(see ogsaa Bjs 49): G, hvorpaa anbringes 2 Skiver FF; og i hver
af disse indlades Skjættetræerne 1, 2, 3& 4 og
I to Pander, OP, hviler en Jernaxel
5,6,7& 8 med den ene Ende, og fastskrues hver med 2 Bolte. Paa den ene Ende af Axelen er anbragt et Stjernehjul.L, der griber i et lig-
nende” Eu
Axel H, som hviler i Panderne QRÆ; og nu om-
der er anbragt paa en anden
dreies Svinget I, som er anbragt paa Åxelen H,

Miske Hu Mmiske Hjul
Ppen afde
rige Valse 3 gribe 1 Svinghjulets ere Styk-
| tilligemed rlagshordet > Hør brin- 1 Jernplade, les, fra de at gaae til-
<en gjælder
- fastskrues » af Åxelen er i et lig” en anden
Åxelen F,
DO
Fe 5

| E TAB. 4.
| 3 4 5 Eee, ARD
|| ER ER
| FH| i
FIG. 4. re I FE,| HG 75 UL z DUN
| T|| å Er, ØD|
| 11) ER TTTTETTTTTT men|
mm, TT HEE hm
| se]||
| FIG.5.||
| VI I MER
i
|==|
|
| H| <Q SR | | | | | il

i
hvorved Skjætterne, formedelst Stjernehjulene, sættes i Bevægelse. JM MM, 2 Bolte med en Noåg- lemåtrik, tjene til at stille Skjættebræderne til eller fra Skjætterne.== Skjættebræderne bevæge sig om en Bolt ved N(see Fig. 2), og holdes imod Skjætterne ved en Fjeder, der er an- bragt mellem Skjættebræderne og Benene af Stilladset.
Fig. 2 viser denne Maskine seet fra Siden; og de her brugte Bogstaver og Tal betegne de samme Dele, som i forrige Figurer.
Maalestokken 4 gjælder til disse 2 Figurer.
Et TORRE- og BRYDEHUUS.
I Overschlesien, henimod Grændsen af Måh- ren, er det meget brugeligt, at hele Bonderbyer forenes om, til fælleds Brug at bygge Tårre- og Brydehuse; og disse har jeg i Almindelighed fun-
det at være af folgende Indretning:
Fig. 4 viser Grundtegningen. Over Tårre- stuen”, er'et ole: og omtrent 16 til 18 T'om- mer under Loftet anbringes Lægter, hvorpaa Hårren eller Hampen, som skal torres, bliver lagt. I denne Tårrestue befindes Kakkelovnen, DD, fordetmeste opmuret af Leerkakler. Fra Skor- steensrummet, C, fyres i Kakkelovnen gjennenn. ÅAabningen Æ; og Indgangen til dette Rum er ved F. Ved G, er Indgang til Brydestuen B. og fra den modsatte Side af Huset er den anden Indgang /. Fra Brydestuen til Tåorrestuen er ligeledes en Indgang I.
Fig. 5 viser Huset seet fra den Side, hvor Skorsteensrummet:'er;” og Fig 3%viser. sarnme seet fra den Ende, hvor Tårrestuen er. Da de paa disse 2de Figurer brugte Bogstaver alt under Fig. 4 ere forklarede, er det ufornådent at gjen— tage det her. i
Til disse 3 Figurer gjælder Maalestokken 2.
Tab. IV. KORNTORRINGSOVN iF orbindelse med en BAGEBOVN.
D. Commissionen til at undersåge. adskillige Korntårringsmethoder har leveret en Tegning og
Beskrivelse over en Korntérringsovn 1 Forbin-
delse med en Bageroyn(hvilken Tegning alle- rede deels er trykt i:”Nye Landoeconomiske Tidender,” 4de Bind, Side 263, og deels sær-
É | i MÅ
Å|
'Å k H
Jil E i É ø
5 Snes FERDRE
5,

skilt aftrykt); og da jeg er saa ganske enig med Commissionen i, at denne Slags Ovne ere saare hensigtssvarende der, hvor man har Bagerier, som nogenledes jevnlig bruges: saa har jeg ikke troet det upassende, at indrykke dens Beskri- velse her, for ogsaa derved at gjore den saa be— kjendt som mueligt. Indretningen er folgende: Fig. 1. Plan af Bagerovnen. — 9: Plan af Forreovnen. — 3. Gjennemsnit af Bager- og Torreoynen efter Breden. — Å. Gjennemsnit af Bager- og Torreovnen efter Længden. sed dÅ Arbeit 11873: Varmelednings- Rør over Bagerovnen. Disse 4 Rår staae i For- bindelse med Bagerovnen saaledes, at fra ethvert Rør er en Åabning gjen- nem Hvelvingen ned til. Bagerovnen. Disse Aabninger ere i den inderste Deel af Bagerovnens Hyelving. Da denne Indretning er saa simpel, at den let forstaaes, er den ikke viist paa Kobberet, for ei at gjåre de ov- rige Indretninger utydelige. B. Fig.1,2,3&4. Lufttræksrår for at bortlede
Dampene fra Kornet i Torreovnen.,
| |
N, Fig. 4. Kapsel eller Laag, som sættes paa Råret B, naar intet Lufttræk skal være i Torreovnen.
C. Fig. 2,3&4. Indgang eller Nedgang til Tår- reovnen.
D. Fig.3&4. Aabning i Hvelvingen af Tårre- ovnen, gjennem hvliken Kornet kan nedstyrtes i Tårreovnen; den er for- synet med en Kube eller et Rør af Træ.
E. Fig. 3. Et'Trærér, som sættes paa Råret D, og gjennem hvilke Dampene ledes fra 'Torreoynen.
K. Fig.3&4. Skodde paaR&året D; den aabnes naar Dampene skulle bortledes, men er ellers tillukket, da Varmen i'Tor- reovnen ellers vilde spildes.
F. Fig.2&3. eller Aflåbsrår,. hvori- gjennem Kornet, efterat det er tårret, bringes ud af Ovnen.
L. Fig. 2&3. Skodde, som aabnes, naarKornet skal ud af Ovnen.
G. Fig. 9& 4. Skorsteensrår.
H. Fig. 1&4. Kjedel, henhårende til Bageriet.
O. Fig.1.. En muret Kasse, hvori Kullene fra Bageroyvnen kunne lægges. Hertil h6-
rer et velsluttende Jernlaag.
mr"nens AL

Hes pa/ I. Fig..1.& 4. De, punkterede; Linier vise; hvor- Skjondt- derfor'Varmegraden'i dette Rør er
al være ledes Lufttrækråret! BD, efter mindre end den i de åndre Rør, hvilken, efter
Omstændigheder, og om man ei vil de anstillede Forsåg, kan stige til 099 ja 1009 R.,
til Tor- at det skal;gaae ud gjennem Kappen ved Udgangen af Rørene i Skorsteenen, er dog
af Skorstenen, kan gives en anden Varmegraden stor nok for at opvarme den Luft,
f Tårre- Aabning.| som strømmer ind'i Røret, naar Kapselen N og
rnet kan M. Fig. 9&Å. Disse punkterede Linier vise den Skoddet' K aabnes, saa at Dampene derved til- er for- Nabuing"som Træk dre D-mdd Kåve strækkelig kunne bortledes fra- Kornet.
raf Tre. ind i Torreovynen, naar det staaer i
Roret D, Forbindelse med den udvendige Luft Trækråret B bår ikke ende sig i Skorstenen,
ledes fra gjennem Aabningen I.| men enten gaae gjennem Kappen af samme,
| eller gaae den modsatte Vei, saaledes som de
nm aabnes Da de 4 Rår, A…4(AA, have Aabninger ned punkterede Linier vise. Grunden hertil er, at,
les, men til Bageroynen, og intet andet Lufttræk gives i om Råret B endte sig i selve Skorstenen, og
n i Tor- Bagerovnen end gjennem disse, er det klart, at Lufttrækket i: denne var mindre end gjennem
derved maa afgives en betydelig Varme saavel hiint Rør, stod man Fare for, at Torreovnen
hvori til Bagerovnen som til'Tårreovnen; under hvis: blev opfyldt.med Råg, hvilket man, under alle rr Bund Rårene ligge. Dette Slags Bageroøvne have Omstændigheder, bør såge at undgaae.
altsaa et betydeligt Fortrin for de Bagerovne,
kornet som i Almindelighed bruges paa Landet, hvilke| Var Lufttrækket gjennem Skorstenen endog
intet andet Lufttræk have, end Ovnens Munding, ved alle Vinde fuldkommen godt, maatte man
gjennem hvilken altsaa en betydelig Mængde dog, da Aabningen af Råret B, om det endtes
Bageri. Varme maa gaae til Spilde ud af Skorstenen.| i Skorstenen, kom til at ligge tæt ved Aabnin-
ene fra Lufttrækråret B staaer, som af det Fore- gerne af de to mellemste Varmeledningsrér fra
fortil hr gaaende er klart, ikke i den Forbindelse med Bagerovnen, befrygte, at Rågen fra disse vilde i
Bagerovnen, som Varmeledningsrorene AA AA. folge Lufttrækket, gjennem B, ind i Ovnen.

Det Stykke af Røret B, som gaaer igjennem Kappen af Skorstenen, kan være af stærkt Jern- blik, som et sædvanligt Kakkelovnsrår.
Det fålger af sig selv, for at Varmen i Tåorreovnen ei skal spildes, at Kapselen N og Skodderne Æ og LL maae være tillukkede under Torringen, indtil Kornet begynder at dampe, da Nog Kaabnes. Skodden Z aabnes fårst, naar Kornet skal udtages af Ovnen.
Indgangen C til Tårreovnen, Aabningen D til Kornets Nedstyrtning, og Aflåbsråret F" kunne lægges paa andre Steder, efter locale Omstæn— digheder.
Naar Kornet, som skal tårres, ikke kan bringes paa Ovnen igjennem Dåren C, men ligger paa det nærmeste Loftsrum over Torreovnen, saa kan man lette Nedstyrtningen, ved at an— bringe i Loftet lige oven over Råret D en liden ÅAabning med en Tragt og en låsthængende Slange af Seildug eller Sækketåi, som ender sig i Roret D, hvorigjennem Kornet da nedlåber i Tårreovnen.… Gives flere end eet Loftsrum over Tårreovnen, kan fra ethvert af dem gjores en lignende Indretning, saaledes at hver låst— hængende Slange ender sig i den neden under værende Tragt.
| | |
Da Træ er en slet Varmeleder,- bår Råøret E, hvorigjennem Dampene ledes fra Tårreoyvnen, gjores af Bræder. Er det imidlertid nådvendigt, paa Grund af locale Omstændigheder, at Træk- roret É£ skal være af nogen betydelig Længde, bør man indrette et Par smalle Aabninger tvers over den underste Deel af Råret, ikke langt fra B6iningen, hvor det er sammensat med Råret D, for at det Vand, som mueligen ved Dampenes Fortætning kunde samle sig i Råret, derigjen- da det i modsat Fald vilde En Skaal kan hæn- ges neden under Åabningerne, hvori Vandet kan falde.
man desuden ombinde Råøret Æ med Halm.
nem kan udlåbe,
gaae tilbage i'Torreovnen.
Om Vinteren i stræng"Kulde, kunde Vilde man lade Råret D gjåre af Jernblik, hvilket dog ikke ansees nådvendigt for Ildsvaade, eftersom ingen Ild kommer i Tårreovnen, saa bår dette Rør gjéres saa kort som mueligt, og bår desuden være omgivet med Træ, for at det ei skal af- kåles, og Dampene deri strax fortættes og lobe tilbage. Enten kan altsaa den nederste Deel af Træréret E være af den Længde og Vidde, at det kan gaae ned over Råret D, forsaavidt dette staaer op; over Torreovnen, eller ogsaa, hvis
Røret D har, formedelst locale Omstændigheder,

r Roret eovnen, vendigt, Træk ængde, er tvers angt fra tret D, ampenes erigjen- d vilde nm hæn- det kan
kunde — Vilde Iket dog ftersom or dette desuden skal af- og lobe Deel af lde, at lt dette a, hvis
igheder,
nogen betydelig Længde, kan det være omgivet med et fast staaende Rår af Træ, mellem hvil- ket og Jernråret man, for end ydermere at for— hindre Dampenes Afkåling, kan komme'Træaske eller stådt Trækul.
Kornet, som skal tårres, lægges omtrent 6 Tommer tykt i Tårreovnen. Hvormeget der kan tårres hver Gang, beroer altsaa paa Flade- Ind-
holdet af Torreovnen.
Med Hensyn til denne Kornets Hide, maa den Tud eller det Rår(B eller /M) som fra Luft- trækråret gaaer op i Bunden af Torreovnen, være 2 til 3 Tommer håéiere end Kornet, for at forebygge, at dette ikke skal falde ned i Roret, og standse Luft-'Trækket. ligt nådvendigt, at Kornet af og til under Tår-
Da det er væsent—
ringen, kastes og områres, er det raadeligt at have et Laag til at sætte paa dette Ror, medens
Kornet omkastes.
Længeré end 12 Timer har man ikke fundet det nådvendigt at lade Kornet forblive i Tårre- ovnen; men for at befordre en jevn Tårring, bør den nysommeldte Kastning skee hver 2 Ti-
mer eller oftere: og bår det paaagtes, at Ind-
gangen til Tårreoynen saavel under Kastningen,
EET ST rn RER
som ellers under Tårringen, holdes tillukket for ei at spilde Varmen.
Denne her beskrevne Tårreoyn kan tillige afbenyttes til at tårre Malt til hvidt Ol; og om Beboere i Landsbyer kunde forene sig om at indrette fælleds Bagerier, knnde de, foruden at afbenytte Torreovnen til Korn- og Malt-Torring, tillige afbenytte den til deri at torre Hår.
MALT- og KORNTORRING i Forbin- delse med en KAKKELOVN.
Denne Indretning har det tilfælleds med den foregaaende, at den kuns er lidet bekostelig at anlægge, og derhos kan afbenytte den Varme,
som ellers for en stor Deel gaaer tabt.
Fig. 5 viser denne Indretning i Gjennem- snit saaledes, at Skorstenen er ZA, hvorfra der lægges i Kakkelovnen B, igjennem Aabningen C. Paa Overfladen af Kakkelovnen er anbragt et muret Rår, DD, der gaaer igjennem Loftet, og forener sig med Kåøllegrisen F', der er an- bragt i Kållen GG. Af de tvende Dækplader af Jern, FE, gaaer den ene over Råret D D,
og den anden over Kållegrisen F. Indgangen
re EEDESEE SEERNE SIRENE DE FS RSBÆD ARENSE DE) BEVARE SEEREDE TE RØVER Fr

til at komme ind i Kållen er ved //; og ind- vendig er dennes Bund belagt med Muursteen, for at forebygge Ildsvaade., hvor- paa Maltet eller Sæden, som skal tårres, bliver lagt, ere II; og paa Råret er en Skodde, K, der
tjener til at dirigere Varmen i Kållen.
Fig. 6 viser Kållen i Gjennemsnit efter Bre— den, hvor da Sidemurene, paa hvilke Flagerne hvile med den ene Ende, ere£Z LL; men med den anden Ende hvile de paa en Bjelke N, der låber langs igjennem Midten af Køllen; og, da denne Bjelke ligger h6iere end den dverste Kant af Sidemurene, saa udgjåre Flagerne en til begge Sider declinerende Flade. De 2de Tude, hvor- igjennem Maltet eller Sæden rages ud af Fla— gerne, sees ved M M. Maalestokken 4 gjælder
til disse Figurer.
KORNOPBEVARING ved Hjælp af cir-
culerende Luft.
Fig: 7 viser denne Indretning i Gjennem— snit; og er dd ÆBCD en Kasse af 2 til 3 Tommer tykke Planker, i Bunden af hvilken der lægges Lister, 2 Tommer tykke og 3 Tommer
NOTRE SPELT se is
RS el Ps sg) gg] ae] re 0
brede, der ere stillede påa Håikant, omtrent 4 til 5' Tommer fra hverandre, og gjennemborede med Huller, for at den ved Hjælp af Bælgerni inddrevne Luft kan fordele sig igjennem hele Rummet. disse lægges eri Fletning af Vidier, EÆ, som igjen beklædes med grovt Pak-— lærred; og nu fyldes Kassen med Sæd, samt tildækkes med et Laag, G, der slutter tæt til Kassens Overste Aabning. I dette Laag gjores 4:41L-54Huller;-hvori Propperne, SS, passe fuldkommen tæt. Under Bunden af Kassen læg- ges 3 Underlag, ZTT, der hvile paa Fundamen- APN CS idsættes Rortt 2£ en Bleed bælg, der med sin Axel, K, hviler paa 9 Hjul, I. Af'de 2de Stænger, som hvile paa Axelen K, og ligge paa hver sin Side langs med Bælgen, sees den ene ved NN; disse forbindes med hver— andre bag ved Bælgen formedelst Stykket P, fra hvis Midte en Jernstang gaaer ned, som hænges paa Hagen M, der er fastskruet under den ba geste Ende af Bælgen, ligesom paa en almindelig Smedebælg. Foran ere Stængerne forbundne med hverandre ved en Jernbdile, O. Naar man nu trykker ned paa een af Slangerne NN, låftes Underdelen af Bælgen iveiret, og trykker Luften
fra Rummet Q, igjennem Klappen R, ind i

ttrent Å nborede Bælgen m hele ming af vt Pak. » Samt tæt til " gjores passe n læg- lamen- Blæse- ) Hjul, Åxelen ælgen, - P, fra rænges nd ba- indelig undne "man Joftes udten
ind 1
ELO RER
Rummet 7', og herfra, gjennem Réret /, ind under Sæden i Kassen. Tages derpaa Prop- perne, SS, af Laaget, driver den paa hiin Maade mellem Sæden indpustede friske Luft den bedærvede ud igjennem Hullerne.
Jeg har construéret Bælgen med Hjul, for at den deslettere kan transporteres fra een Kasse til en anden. Åt den omtalte Luft- Circulation bor foretages, saa ofte det gjores fornådent (hviket let mærkes ved Hullerne i Laaget), samt
at den iforstningen maa skee med korte, og se-
RR Jer FR 88] SPEED DSP SS ET con ELDER SR
nere med længere Mellemrum, behåver vel næppe at erindres.
Man har ogsaa opbevaret Kornet ved at indslutte det fra Luftens Paavirkning; og man har endog Exempler paa, at.det i denne Til- stand har holdt sig over 450 Aar. Ogsaa de senere af Grev Dejean(General- Directeur ved Forpleiningsanstalten i Paris) dermed anstillede Forsåg ere interessante nok; men, da det ligger uden for min Plan, at skrive en Afhandling om
Kornets Opbevaring, maa jeg her afbryde.
BB EAD SERENE REDER EST TRE
i … i i É iÉ
É
me ARR E

Flere ender jeg da disse Beskrivelser og Afbildninger af" Agerdyrknings= Redskaber. Det er saare mueligt, at meget er forbigaaet, som det kunde synes vigtigt at tilfåie; og jeg skal derfor med Fornoielse i et Supplement indføre, hvad der maatte mangle, naar jeg derom af kyndige Landmænd underrettes, for saaledes at gjøre denne Samling til en nogenledes fuldstændig Haand- bog i Agerdyrknings— Maskineriet;. ligesom jeg og om kortere eller længere Tid agter at tilfoie, hvad nye Forbedringer jeg kan faae Kundskab om, IMaatte jeg paa denne Maade have den Glæde, at kunne gavne en saa vigtig og hæderlig Stand som Agerdyrkerens, da var ITovedfor— maalet for mine Bestræbelser opnaaet, og jeg rigelig belonnet.
Sluttelig yder jeg herved det hoikongelige Rentekammer, Landhuusholdnings— Selskabet, det Reiersenske Fond, det Claesenske Fideicommis og Andre, der ved Subscription saa velvilligen have
understøttet mit forste og vistnok ufuldkomne Foretagende, min underdanigste og ærbodigste Tak.
lb

i egen SE ge x= HEER aner DEDE EET EGEN GE É et ENDEN rn yes EEER SSR TEENS NERE SR KOSDLED DEERE 3% ONES URET"SKER EN i Rn NE Er Een? e i= s g å mes Sa DE as BES AED Er RET
) REGISTER og PRIISCOURANT
paa de Agerdyrknings- Redskaber, der ere beskrevne i nærværende Verk, og som forfærdiges i mine Verksteder paa Frederiksberg No. 41, samt påa Hundisburg ved Alt- Haldensleben pr... Magdeburg.
Det er—
I derfor 1. Hætte. Tab.| Fig.» Species, Æ E, 5 Haand molen ss 30 byndige Tab. Fig. Species. Ve ES SE aMlaldhårven re i . re ØE Fuer til Hestekraft 413 4.! Rundharven.. See Er 6 Haand- 1 1003. Smile Pla 5 44. 5.| En; forbedret Harye" 18 14 eee SX ER Bayerske BESES SR 45 ve 5 Brakharven ses. AE ELI SBØTG) ! tilfie iv 4 75.) Winsirups dte 7 11 6.| En. almindelig Harve 25, 10 2 ve| ME TO ICOO KS do SER Re 4 VIL| 4-10.| Duekets Haand- Saaemaskine 95
BA VE(7:44. PBreborns ditto, 8 SE Sr. 9
;Jdæfte; fovedfor- HE Hæfte: ny ie
| | E(4283 Elakkelsemas kanen se SS 40 50 [14 0:| EKxstirpatoren 2 60. 0 140144 ne FR Rhaers Saaemaskine"|; 740) i 11547| Hyppeplougen ES SEE 14 IV.| 1- 3.| Winstrups Ploug med Hjul z 16 abet, det lii FRET SS KG altryatoren me ses ES 12 SES: Dito med Jernaas og Hjul 20 4& 5.| Mineerplougen BE re 10 6&7.| Dito med dito uden Hjul 15 gen have av(4-9. Bonne- Saacmaskinen. mM VE ge Pis mum len 1, ES ES 20 MEE ES Roe Dior sr SEER 5 Sl 2 En ure ore ss RE 5 e Tak. 6& 7. Kartoffeloptageren SEE 2| y(En Skabkarre 0 RK Rs 5) 8-10. Kaalplanteren 3 ENES 1 T Tz-"=< VI.| 1- 4.| Winstrups Pen emsk de 20295 V. Hafte. EF te: KEN ES AT ærskemaskinen 2.2 2002500 i III.| 4& 2.) En Målle til at drive Tærske- I.| 1- 5.| Kartoffelskæremaskinen,.. 410 og Hakkelsemaskiner&c. sr Gee Do med Kr 6 Å 9840.| Kartoffelhakkeren...…. z 1184192. Kartoffelvaskeren...+. 3 VI. Hæfte. ERE SE HK now les Blouse 35 DL 4.4< 3: Plancerplougen re er e10216 T. UNF&9: fr rer Fr re ag OS 4& 5.| Rogpusteren... 0.8.> 8 I.| 4- 3.|En Kjerne med Hjal 410415

En vertical Kjerne.... En op- og nedstødende dito Kartoffel- ENVER; Kartoffel- Riveren. Qvæg- Luftroret. Froknuseren..
En Oliepresse g
En transportabel dito RD
VIL. Hæfte.
Fueplouzens 7 En Jordborer.
Merselkarrersetk BÅS
Species.
Winstrups Kraftmaaler til Haandkrafis ito Kornvegt med Lodden
VIIL Hæfte. Bellafinets Brydemaskine
Sker none É
Et Torre- og Brydchuus
Korntorringsovn 1 Forbin- delse medl Bagerovn.
i For Birtd ale ER]
Vandpumpemåller er 585250 400
Vandingstonde med Vogn.
Kor eu ing ved"Hjælp
af Seeilcrcade ut

Shecies 0 100 4150 54 420 2445

Men NewNrAaennpan, 1 LLIIII-[IIILIIILIILILILIIIIIIII I., Wen, InxaInTnnannn g aganennanRenganénandaan daneirnrenreunſteninakienarit MÄhhl--
1 2 3 4 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
naihan- l
GCoſoùr& Grey Controf Shart
Blue Qyan Green Vellow HNed Magenta White Grey 1 Grey 2 Grey 3 Grey 4 Black