M dette hs. ænges Pres. led det, sog at fastøjn 2 Knapper nges, Nag krues Mjtr På Fig, 4 lig, 5 viser il alle Pigu- ige Fordele la den staaer jellige Ting n synderlig g fuldkom- lolder Syre, t fortined tlige Pres AÅAFBILDNINGER AF DE BEDSTE OG NYESTE AGERDYRKNINGSREDSKABER, MED BESKRTVELSER AF OT OW INS PRU P, MEKANIKUS OG DANNEBROGSMAND. SYVENDE HEFTE, men 5 KOBBERE. KJOBENHAVN. TRYKT PÅA FORFATTERENS FORLAG HOS ANDREAS SEIDELIN, HOF- OG UNIVERSITETS= BOGTRYKKER. 182 5. EET VT ' orne ore eE E | | sb— | em| ||| åj| i| Be] mmm T RER|||” | i| ||; TI|| ||| |) UN || DØR AN| || di/ É Se | y ÅL || | ill | || ES ERE al RE SS per F… 1. viser Plougen at see ovenfra, hvor 1,2, 3& 4 ere Skafterne, hvormed Knivene 5& 6 fastgjores under Trærammen A, B,C, D: Disse Skafter ere forfærdigede og fastgjorte paa samme Maade, som om Exstirpatoren er for- klaret i 2det Hæfte, Den overiomtaltalte Træramme er sammenskruet hvortil bedes henviist. saaledes,' som"Tegningen viser, af 4 til 5 Tommers stærkt Træ. Ovenpaa denne Ramme fastskrues Stjerterne EF, med de 4 Bolte 7, 8,9& 10, og ere desuden forbundne med hverandre formedelst en Stiver G. Aasen, Z H, er ligeledes fastskruet ovenpaa Rammen med Tab. I. i at undersoge og erfare, hvilke forskjel- lige Jordlag der findes i en vis Dybde fra Jor- dens Overflade, betjener man sig af Jordsågere eller Jordborere. I Bjergvæsenet har man dem til mange Favnes Længde og af forskjellig Ind- retning, for at kunne gjennembore de forskjel- lige,” endog haarde Lag; men, da Agerdyr- keren kun bekymrer sig om, hvad der ligger | | | | TUEPLOUGEN. Boltene 411& 12; og ved 14 er tillige et Jern fastskruet, paa hvis forreste Ende er en Krog, hvorpaa Hammelen hænges. Aasen maa være saa lang, at den kan naae frem mellem Hestene, og med Forenden fastgjåres ved Staytéiet, for derved åt styres.” Fig. 9 viser Plougen séet fra Siden; og her betegne de samme Bogstaver de samme Dele, som ved Fig. 4. Maalestokken gjælder til begge Figurerne. Af dette Redskab, der bruges til at afskære Tuer og jevne Jorden, har man ogsaa forskjellige Constructioner; men denne forekommer mig at være den hensigts- mæssigste. JORDSOGEREN. nogle faa Ålen fra Overfladen, og desuden har. mindre haarde Lag at gjennembore, kunne til denne Heénsigts Opnaaelse de her aftegnede Bor eller Sågere være tilstrækkelige. Fig. 1 viser Overstykket der, ved AZ, har et Osken, hvori stikkes et Træskaft II(see Fig, 5, der viser dette Stykke seet fra Siden). Ved B, er en Fiirkant, hvorpaa sættes en Skruenågle, naar man vil indskrue enten Mel- lemstykket(Fig. 2) eller det egentlige Bor (Fig. 1, D); og hiint Mellemstykke, har lige- ledes en Fiirkant ved G, hvor man ogsaa an- vender Skruenøglen, for at fastskrue Boret D i Måtriken C. Vil. man endnu bore dybere, sættes Mellemstykket(Fig. 2) til, saa at SKruen E, skrues i, Måtriken C,.og Skruen ved G, i Måtriken F, til hvilken Ende dette Stykke ligeledes, er forsynet. med en Fiirkant ved //, At man kan have flere saadanne Mellemstykker, forstaaer sig af sig selv. Fig. 3& 4 viser 2 andre forskjellige Bor, der kunne skrues i, iste= detfor Stykket D, paa Fig. 4. MERGELKARRE. Fig. 6 viser en saadan Karre til een Hest at see fra den ene Side i Gjennemsnit. AB | er Trækstængerne, der med den ene Ende ere fastgjorte i Axelen C, og desuden forbundne med: hverandre ved Tyerstykket D; i dette Tverstykke er en Krampe Z; og her'passer et Hul ved E, i Enden af Bunden påa Kassen F. Tvers under Midten af denne Kasses. Bund er fastskruet en, Axel,af,.Jern,… der, med begge Ender bevæger sig i 2 Pander G, der ere skruede paa Hjulenes Axel C;. og med denne Indretningning kan Kassen F, enten bringes i den paa Fig. 6 viste Stilling,"da det,"hvormed den er fyldt, falder ud, eller saaledes, som Fig. 7 viser, da den er beqyem til at fyldes, Fig…7 s viser tillige, en; saadan.;Karre. med 4 Hjul og til 2 Heste. Bevægelsen af Kassen skeer her paa den ovenfor omforklarede Maade. De punkterede Linier i begge Figurer viser Kas- sens forskjellige Stillinger, Tab. I. VANDPUMPEMOLLER og VANDSNEKKER.. Fe. 1 viser een af de simpleste af slige Møller, som staaer paa en dobbelt Krydsfod KK; og i Midten af samme er opreist et.Pumpetræ G, der underståttes af 4 Stivere III, som med den nederste Ende staae i Foden,"og med den Paa den overste Ende af Pumpetræet anbringes Styk-— Overste fastgjåres paa Pumpetræet. ) kerne EF, saaledes, at de kunne dreies rundt Ve z SS mm I > rundt Det første af disse Stykker an- bringes paa en Tap, der er sat paa Enden: af paa sunme. Pumpetræet saaledes, som de'punkterede:Linier ved E(Fig 1& 2) udviser; og paa Enden af begge Stykkerne indkæmmes 4 opretstaaende Stykker UU VV, der fastskrues med Boltene 3.4 5& 7, og imellem hvilke Panderne til Axelen. C, anbringes. Foroven mellem. disse Stykker er atter et andet Stykke Y,- fastskruet med Boltene 4& 2; og imellem Stykkerne PP, er ligeledes den ené Ende af Stykket"Z,-fast- skruet med Bolten 6. I de 2de Stykker Y.Z, er indvendig en Nodt,[ hvori: skydes: tynde Træbræder //;. og udenfor disse fastsættes et Stykke Æ, der tjener til at;holde Stykkérne Y Z, sammen,-og:forebygger,.…åt Stykkerné W, ikke falde ud.' Dette. tilsammen udgjør en Art Fléi, der holder Møllen i Vinden. Ved X, fastnagles en Træring om Pumpetræet, der fore- bygger; at Måillen kan hæve sig ud af Tappen ved: E.…: M,, er. Pumpetiiden, og;£y en Rende til at. aflede Vandet”. Z.4;7 er Krydset.eller Vandfanget, der bestaaer af.2 Stykker Træ, som paa Midten ere sammenkæmmede over hver- andre og forsynede med Samlejern(see Fig. 4 ved. B): Hækskederne stemmes" igjennem År- mene, og fastgjores saaledes, at de staae lige langt til begge Sider(see Fig: 4); og paa disse anbringes Seilene. iIgjennem Midten af AÅrmene gaaer Enden af Axelen C, og fastskrues forme- delsf-en Motrik. ved. B".-(see Fig. 1). Axel har paa Midten en Krumtap, hvorpaa Denne Pumpestangen, D, anbringes med et langagtigt Hul; kvori Krumtappen kan 16be til begge Sider, idet det tillige hæver” den op og ned. Dette Stykke af Pumpestangen i Plan viser Fig:'3 Fig. 2 viser en lignende Mølle, men som dog afviger fra den” forrige i"folgende. Paa Vindfangets Axel cr”anbragt et conisk Hjul C; dette griber:i et andet conisk Hjul D, der er anbragt paa den'6verste Ende af den Axel, der gaaer igjennem et udboret Stykke Træ G, der staaer med sin nederste Ende i et dobbelt Kryds H, som er fastskruet paa Stiverne III: MM, er et.conisk Hjul,-hvis' Axel staaer med den ne- derste Ende i en Pande i Stykket XK, og med den&verste i en Spilbjelke Z: Paa Enden af denne Axel er, ved O, en Gaffel, hvori en anden Gaffel af Axelen til Hjulet D, griber. ST', er et had)! hvorpaa Snekken:Q,ligger ,”og'som sees&oPlan/ Fåg> 527 OPR; s'ere Tverstykker, hvori Panderne til Snekken Q, ere anbragte; SEE mee rv RER DEDE EKED EDER En Egg sr og' paa Enden af Snekkens.&verste Åxel er et conisk Hjul N, der griber i Hjulet /M, paa den staaende Axel, og drives af dette. De åvrige Stykker i denne Figur ere betegnede méd de samme” Bogstaver som under forrige, og'behåve altsaa ikke at gjentages. Tab. IV. VANDINGSTONDE. Sy rægel til at:udfore.Måddingevand, for dermed at gjode,"som. til at vande: Agre, Veie og Gader, har jeg baade i Wien og flere Egne. af Béhmen og Sachsen seet nærværende. Indret- ning brugt. med: Held, og troer derfor, den fortjener en Plads blandt nyttige Ågerdyrknings- redskaber. Fig 1,:B CD, er én Undervogn (den;her ,aftegnede.'er rigtigtnok"construeret alene til dette Brug; men man. kan og bruge enhver anden Vogn, naar man lægger Bommene saa høit, at Røret ikke kommer til at. beråre Langvognen);-paa 2 Bomme B, ligger et Fad Z4, der, forneden er forsynet med. et: Kobberrår Tay der. sidder” under Tonden, og er; for- bundet med samme ved Hjælp af:en kort Hals (see Fig. 384, der viser'Råret saaledes, som man seer det fra Enden af Vognen)." Halsen er indvendig forsynet med en conisk Prop(see Fig. 2), der: maa passe vandtæt, og som er forbunden med en Jernstang I, der ovenfor Fadet forenes med ét! Vinkeljern G3'og i det andet"Been af denne Vinkel er ligeledes en Stang. H, som gaaer horisontal- parallel med Fadets Overflade hen igjennem en Opstander K, udenfor hvilken'er et Haandgreb, som Kudsken griber i, naar han vil hæve eller synke den coniske: Prop,”og derved aabne eller lukke for Vandet.— Fig..3.- viser ét saadant Rår t;l at vande Gader, Veie eller Agre”med, naar der skal vandes'jevnt overalt. Fig. 4 viser derimod et Rør til'at vande i Rader med. Endestyk- kerne MM; ere indskudte paa Mellemstykket N, og tjener til at gjåre Råret længere eller kor-— tere, for at faae Vandhullerne til at passe efter Raderne, som skal varides. Endestykkerne O O, ere til at tage af, for at"kunne komme til at reengjåre Roret indvendig. Æ, er en Krog paa Stangen til at hænge Hammelen paa. "Méd(de '”g behdye " Ovenfor og 1 det ledes en llel med ander K, Kudsker nke den lukke for Or til at naar der "derimod ndestyk- ykket N, ler kor- sse efter ne 00, e tl af rog påd - He TET ES ZR RR == Tab. V. ÅRAFTMAALEREN tl HAANDKRAFT,. Fa med nogenlunde Vished og Beqvemhed at kunne bestemme den Haandkraft, der maa anvendes for at trække een eller anden Ma- skine, er man ofte forlegen, naar man ikke har et dertil hensigtsmæssigt Instrument. Jeg har derfor construeret nærværende i sig selv simple Indretning. Fig. 1 viser Kraftmaaleren fra Siden. Å, er Haandgrebet, hvorpaa Årbeideren tager fat, og B, en Deel af Krumtappen eller Svinget; dette er ved K,(see Fig. 2) forsynet med en Charnering saaledes, at Stykket B, kan b6ie sig i nogle Graders Vinkel for Hylsteret Z. Dette Hylster fastskrues med Skruerne GG, paa Axelen af den Maskine, man vil under- såge. Desuden fastskrues paa samme Hylster en Fjeder C, med en Skrue F,(see Fig. 1,2& 3); og denne Fjeder bestemmer Kraften, hvormed Paa Charnieret af Stykket B, fast- skrues et Hjul H, som griber i et lidet Driv I, paa hvis Axel Viseren Æ, er anbragt(see Fig. 1,3& 4). Naar nu Kraften anvendes paa Haandgrebet, trykker dette Stykket B, imod Fjederen C, som da giver efter, til den bliver der virkes. | | | saa stiv, at den bringer Hylsteret£, rundt med sig." Saa langt,” som Fjederen maa lade sig trykke, tilbage, for den kan medbringe Ma- skinen, saa langt dreier Hjulet MH, Drivet TI, og med dette Viseren Æ, om paa Skiven D, som angiver Kraften, hvormed der virkés. KORNVEGTEN. Da det saavel for Landmånden som for den Handlende er vigtigt, at kunne bestemme Vegten af Sæden i mindre- Partiéæ; har man dertil indrettet Miniaturvegter, der med et lidet Maal bestemmer, hvad en'Tonde eller et andet storre Maal veier. Jeg har i denne Hensigt ogsaa construeret nærværende Vegt, der er beregnet saaledes, at man kan bruge de almindelige Han- delslodder; og hvor disse haves, behåver man altsaa kun at anskaffe sig dette Maal, for med nogenlunde Nøiagtighed at kunne bestemme Kor- nets Vegt i det store. Fig. 5 mensat, at man kan tage den i Lommen. viser denne Vegt saaledes sam- Ved Brugen tages Mellemstykket E, med Laaget F, af det egentlige Maal D. I Mellemstykket É£, er efter Linien G /7, en Mellembund, imellem hvilken og Laaget£", der er Plads til Lodderne (Fig. 7). I Maalet D, gjemmes Ballancen ZZ, i hvis Ender Krogene BD C, naar. den skal bruges, blive ophængte. Naar nu Lodderne udtages, holder Mellemstykket Æ, og Laaget F, samme Vegt som Maalet D, hvilket sidste man fylder med den Sæd, man vil veie, idet man lægger Lodderne, som skal angive Vegten, i den anden Vegtskaal E. Maalet kan man bestemme saaledes, at f. Ex. I Pds. Lod 16 Åpds..Sæd. i 2 mn Fr S sære Ko smnntl Il | em] sg Pds. Lod:== 4 Lpds. Sæd. Fe mr ER ER LT 1rEbds oo pr onen BD mdk tb uge Pjrmre= 1Qytsss—> sr gs Ål sat je sa fer