AFBILDNINGER AF DE BEDSTE OG NYESTE AGERDYRENINGSREDSKABER, MED BE S-K RÆV ELSE R. AF OK PINSTRUP, MEKANIKUS OG DANNEBROGSMAND. FEMTE HEFTE, men 3 KOBBERE. KJOBENHAVN. TRYKT PÅA FORFATTERENS FORLAG HOS ANDREAS SEIDELIN; HOF- OG UNIVERSITETS=- BOGTRYKKER. 1825. sette” imens iinenken SE Re antikkens i He SSR MS nx "i || | || | |!| || | Å i | i mM AR i| Ul EH| k å i rn ESESER MENNESBEVENNEN Hg. Frarskhaan oc Binoseg J. COLLIN, INANTSERNE, MEDLEM AF DIRECTIONEN FOR DE KONGELIGE SKUESPIL OG AF PRÆSIDENT I LANDHUUSHOLD- DEPUTERET FOR F COMMISSIONEN FOR DE KONGELIGE MILITAIRE MANUFACTURER, NINGSSELSKABET, MEDLEM AF DET SKANDINAVISKE LITERATURSELSKAB O.S. V. HELLIGES DISSE BLADE ÆRBODIGST AF FORFATTEREN. BEER ERR OSSE on: Tab. I& I. TÆRSKEMASBINEN. i her I, Fig. 1 viser Tærske- og Rensemaski- nerne i Gjennemsnit, seet fra den Side, der vender fra Hestegangen: Æ er Bordet, hvorpaa det ud- bredes, som skal tærskes; B'B to riflede Valser, hver omtrent 4 til 5 Tommer i Gjennemsnit. Paa den&verste af disse Valsers Tapper staaer Broen, C, med 2 Gafler, der ere fastskruede paa samme; og den&verste Kant af denne Bro er, ved D, ophængt i 2 Kjæder, der ere forsynede med Skrue og Måtrik i E, for at kunne stille Broen op og ned; derhos er den indvendig riflet med 12'Tomme brede retvinklede Rifler, der ere be- slagne med Jern, eller ståbte af Jern. Ligeledes er, ved B B, 2de Skruer, hvis Måtriker sidde i Stykket II, og tjene til at stille Stykket BB med Valserne fra eller til Cylinderen eller Slag- lerne. At der paa den anden Ende af Valserne er ligedan enStille-Indretning, behåver vel næppe at erindres. F', er den saakaldte Cylinder, der bestaaer af 3 Kryds, som ere fastgjorte paa en 11 Tomme fiijrkantet Jernaxel G; paa Enderne af hine Kryds ere Slaglerne 1, 2, 3&: 4% fast= skruede; og disse ere omtrent 5 Tommer brede, 12: Tomme tykke, og paa den forreste Flade for— ne nen synede med en 4 Tommer bred og$"Tomme tyk Jernplade. Y er et Bræt, som ståder imod. Broen, og tjener til at lede Kjernen og det af- tærskede Foder ind i Råsterne/ H; disse be- staae hver af en Axel, 4 Tommer i Qvadrat, hvorigjennem er stemmet 2 Kryds, paa hvis 4 Ender ér sat 4 parallel med Axlen låbende Stkyker Træ; hver omtrent 2 Tommer i Fiirkant. I disse Stykker bliver, i en Afstand af omtrent 4 Tommer fra hverandre, indsat. Jerntænder, der saaledes fordeles, at de, naar Råsteren gaaer eengang rundt, da berårer ethvert Sted paa Risterne I, 2, saa at intet Mellemrum af over 4'T'ommes Bredde bliver uberårt.—Risterne Z, 2, bestaae af ud- skaarne Trælister, 1 Tomme i Fiirkant, der læg- ges 2 Tomme fra hverandre. Keren Tragt, der foroven er saa vid, at den indslutter begge Risterne, og opfanger Alt, hvad der falder igjen- nem disse, og som samler sig forneden, hvorved den bringer det i det 6verste Sold paa Rense- maskinen. ZL er en lang Rist, bestaaende af 15 til 17 Tomme tykke Eister, lagt 17 Tomme fra hverandre; paa hver Side af Rammen er sat et 4 til 5 Tommer bredt Bræt, for at forhindre, IM IM, ér et opsat imellem den får omtalte Rist at noget skal falde ud af Risten, Skillerum, og Rensemaskinen. Rensemaskinen har fålgende Indretning: N er Skoen, hvori Skumsoldene indskydes; paa en Krog, ved Æ, ophænges Skoen ved et Osken, der er anbragt paa Bagdelen af samme, og som kan bevæge sig paa Krogen,. der er fastgjort paa Dækket af Maskinen. Med Forenden er Skoen ophængt ved Hjælp af 2 flade Stykker Jern, der med deres nederste Ende ere hæftede til et Stykke O, som er fastgjort i begge Sidestykkerne af Skoen,.… og forbinder disse med hverandre. Begge Jernstykkerne gaae igjennem et Stykke Træ'Z, der er anbragt tvers over Maskinen; og i dette Træ kunne Jernene stilles op og ned ved Hjælp af 2 Jernpinde, der stikkes ind i deres forskjel- lige Huller. T'er Vindfaget, bestaaende af. en Axel med 2 gjennem samme stemte Kryds,"hvor- paa er naglet 4 Bræder, hver 20 Tommer langt, 12 Tommer bredt, og 4 Tomme tykt. Det hele Vindfang er indsluttet i en rund Omklædning, der har en Aabning ved hver Ende af Axlen, igjennem hvilke Vinden suges ind til Vindfanget. En tredie Aabning vender ind til selve Maskinen under Skumsoldet; og derigjennem drives Vinden Er | | | | | ud under dette: O, er en Aflåbsrende for Skum- godset, der fårer dette ud ved den ene Side af Måskinen.,; PP,-er et Skud,;der kan stilles op og ned, for at ingen Sæd skal blæses ud med Åv- nerne, der flyve ud over.dette Skud, og falde ned' ved S. paa en. Bolt ved. Q, og hvis nederste Ende er Q; er Fråsoldet, der bevæger sig ophængt ved 2 Snore. Frå og Sand falder igjen— nem dette Sold ned ved R; og Sæden kommer ud over det ved UV.- Med: Hensyn til Soldenes Bevægelse og det dertil hårende Maskineri be— der jeg at eftersee dette Verks 2det Hæfte, hvor Rensemaskinen udførligere er beskreven. Fig. 2 viser Tærskemaskinen'seet fra Enden. Da de samme Bogstaver hér ere brugte til at betegne de samme Dele som for, saa behåve de ingen videre Forklaring. /, er Stjernehjulet, der er fastsat paa den liggende Axel, paa hvis anden Ende er et Driv, der griber i Kamhjulet over Hestene, og derved sættes i Bevægelse. Paa Stjernehjulet er fastskruet et Snorléb, hvori gaaer en Snor, der trækker Skiven X, som er anbragt paa Axlen til Vindfanget i Rensemaskinen, og driver dette. /, Drivet paa Cylinderens Axel; dette drives af Stjernehjulet /7. or Skum- e Side af stilles Op med Åy- og falde Væger sig ) Ende er ler igjen- ; Kommer Soldenes ineri he- afte, hyor nl. ra Enden, ste til at ehove de mehjulet, påa hvis amhjulet »vægelse, )b, hvor! som€él askinen, inderens Tab. II; Fig. 1 viser Tærskemaskinen og Hestehjulet seet fra den Ende; hvor Forlags- bordet A er: 2, er'Pandeladet med Panden, hvori den nederste Tap gaaer af den staaende Axel B2. trække; F 2, Spilbjelkerne, hvori Skøielserne C2, er Bommen, hvorpaa Hestene til den åverste Top ere anbragte; G.2, og 5, Pandebjelkerne til den liggende Axel; D2,et Jerndriv, der er anbragt paa den liggende Axel, og griber i Hjulet Å 2. Paa den anden Ende af den liggende Axel er Stjernehulet //, anbragt, som griber i Drivet /; og paa Stjernehjulet er igjen anbragt en Snorskive, der driver Skiven X, som er fastgjort paa Rensemaskinens Axel. Tmelk- lem Stjernehjulet og det store Driv er paa den liggende Axel anbragt 4 andre Snorskiver, hvoraf No. 4 trækker Råstérne(see Fig. 2); men No. 1, o& 3, der svarer lige til No. 5, 6& 7 paa Valserne, er bestemt til at trække disse; og de åvrige Dele af denne Figur, der ere betegnede med enkelte Bogstaver, ere under samme Be- nævnelse' beskreven under Tab. I, Fig. 1, hvor- til Læseren bedes henviist; Tab. II. Fig. 2 viser den Deel af Maskinen, som vender imod Hestegangen, og sammes Stil- ling mod Kamhjulet. Da de samme Dele i denne Figur ere betegnede med de samme Bogstaver som i forrige, kunne de, som forhen beskrevne, her forbigaaes. No. 8 er en Snorskive, som er anbragt paa den forreste Råster, og' som tillige— med denne sættes i Bevægelse formedelst en Snor fra Skiven No” 4 paa den liggende;Axel.(see Fig. 1): Skiven 8 har 2 Snorldb: i det ene gaaer den her allerede omtalte Snor; i det andet gaaer en anden Snor hen om Skiven 9, der er anbragt paa den anden Råster; og derved sættes denne i Bevægelse. Maalestokken paa Tab. II gjælder til alle Figurerne. Denne Maskine, som jeg har fundet at være den hensigtsmæssigste af dem, jeg kjender, tær- sker med 2 til 3 Hestes Kraft af god Sæd 4 til 6 Tår. Havre; 73 til'5 Tdr. Byg og 13 tl 2 Tdr. Rug eller Hvede i Timen, og behåver, foruden hvad der bruges til at transportere Sæd og Halm til og fra Maskinen, ikkun 3 Mennesker til sin Oppasning.- At den kan drives ved Vind-, Vand- eller Hestekraft, behåver vel næppe at erindres. Jeg skal i det folgende levere'en Tegning og Be- skrivelse over em Målle til smed. Vindkraft at drive saadan en Maskine. Da der til at passe saavel en Tærskemaskine som enhver anden Maskinindretning udfordres et Menneske med nogen Sagkundskab, og man mangeSteder maa behjælpe sig med ganske tkyn- dige Folk, saa har jeg undertiden maattet skrive efterfålgende Regler, der ere nodvendige at iagt- tage, naar den skal vedblive i god Gang. STILLINGEN. Naar der begyndes eller omskiftes med Sæd, maae Valserne stilles til eller fra Slaglerne, som paa kort Sæd kan være 1 til 2 Tommer, men paa lang og stivstraaet Sæd indtil 3 Tommer. Tærskningens Forandring skeer ved at forandre Snorene paa Skiverne, som trække Valserne, saa at, naar Sæden skal tærskes meget, tages Snoren paa den mindste Skive paa den liggende Axel og paa den største Skive paa Valserne; da trække disse ikke Sæden saa hastig ind; og den faaer altsaa flere Slag paa hver Tomme. Naar derimod Sæden ikke behåver saa streng Tærskning, tages Snoren påa den stårste Skive paa den liggende Axel og paa den mindste paa Valserne, det modsatte finder Sted. da saa Rensemaskinen maa ligeledes stilles til hver Slags Sæd, ved at give den mere eller mindre Vind, som skeer ved Hjælp af de ved Vindfan- gets Lufthuller anbragte Skodder, som kan sky- des mere eller mindre for Hullerne, og derved tilstrækkelig borttage Vinden, naar det er let Sæd, og ligeledes trækkes fra, for at give mere Vind, naar Sæden er sværere(dette erfares bedst i Emterne). Skodden PP, bag i Maskinen kan ogsaa hæves og synkes, for at ingen Sæd skal blæses ud med Avnerne. FORELÆGNING. Den, som lægger til Maskinen, bår passe paa, at han ikke lægger Sæden tykkere, end den kan tærskes reent, og at den lægges jevnt(5: lige tykt overalt), da ellers det, der ligger tyk- kest, bærer op for det, der ligger tyndere, hvor- ved dette faaer Leilighed til åt slippe igjennem uden at blive tærsket. REENHOLDELSE. Maskinen maae holdes reen, saa at intet- steds noget findes, som skader dens Gang eller Virkning. Hvergang der holdes(daglig 3 til 4 Gange), maae der reengjores under Råsterne, Tapperne paa den åverste Valse, Soldene paa Rensemaskinen o.s. V.; og især, naar der skiftes == feer——=— —== 7 EVER z=——= === GES Hm EE TT "=== > 7 USE 4 JE-————= med anden Sæd, maa der gjores reent overalt, hvor noget kan samles, for ikke at blande det ene Slags Sæd med det andet. SMORELSE. Den nederst staaende Tap smøres maanedlig eengang med Bomolie. Tapperne paa Cylinderen smøres daglig een- gang med Bomolie. Tapperne paa den liggende Åxel småres daglig eengang med Bomolie. Røsterne paa den liggende Axel smøres ugentlig tregange med Bomolie. Gaflerne paa Broen, som staaer. paa den 6verste Valses Tap, småres daglig eengang med Fedt. Den åverst staaende"Tap småres ugentlig eengang med Fedt. Kammen i Stjernehjulet småres ugentlig tre— gange med Fedt. Kammen i Kamhjulet småres ugentlig tre- gange med Talg, Feldt og Blyant sammenblandet. Tab. IN. En VINDMOLLE til at drive TÆRSKE-, RENSE- og HARRELSEMASKINER samt til MALNING. Jeg har i det Foregaaende lovet at levere en Tegning og Beskrivelse over en Vindmålle, tjen— lig til at drive en Tærskemaskine. Den fålger Fig. 2 viser Mållen og Huset, hvor- paa den staaer, i Gjennemsnit; AM AA, viser en ottekantet Bygning, afbundet som en almin-— delig hollandsk Målle; B, er Taget eller Hatten, hvori Hovedaxlen 7'T, ligger. Paa den Deel af som ligger udenfor Hatten, an- bringes Vingerne DD, som hver bestaae af 2 herved. Hovedaxlen, | | Stykker Træ, der skrues fast paa hver sin Side af Axlen, og som med deres yderste Ender stilles saa vidt fra hinanden, som man baade med Hen— syn til Kraften og til den Vinkel, Seilene skal have til Vinden, finder det passende. Paa disse Årme anbringes Hækskeerne enten indstemte med Enderne i samme, eller fastnaglede paa For- siden; og paa Hækverket hvile igjen Seilene, der enten kunne svækkes og lægges ud som paa de almindelige Møller, eller rulles op paa en Rulle eller rund Bom, der anbringes langs med hver af de fire Forarme, ligesom paa den af-mig'byg= gede amerikanske Målle paa Vesterbro ved Kjo- benhavn. Paa Enden af Axlen er sat en Stang E, fra hvis yderste Ende gaaer 4 Barduner.eller Touge FFF, cen til hver Vinge; og, ved F, dele disse Toug sig i 2 Dele, hvoraf een gaaer til:hver Årm. Paa den anden Side af Hatten er, ligeover for' det egentlige Vindfang, anbragt et lignende mindre;1733037 33, der tjener til at holde Mållen i Vinden. Paa dette Vindfangs Axel er anbragt et lidet conisk Hjul(4), som griber i et andet stårre conisk Hjul(5, 5), der er anbragt paa en Åxel, som gaaer ned til, og staaer med sin nederste Tap i det Stykke af Hatten, der istedetfor Kråibjelken forbinder begge Hoved- stykkerne med hinanden. Paa den nederste Ende af denne Axel er fastsat et lidet conisk Driv(6), der griber i det stårre Hjul(7); og paa den ne- derste Ende af dette Hjuls Åxel er ligeledes an- bragt et Driv(8), paa Dreiegangen af Mollen. anbragt Ring med der griber i en indvendig T'ænder indad. Naar nu Hovedvindfanget er stillet rigtig i Vinden, staaer disse smaae Vinger med Kanten imod Vinden, og blive altsaa staaende stille; men, saasnart Vinden dreier sig, sættes dieblikkelig de smaae i Bevægelse, og gaae, indtil Mollen atter er bragt i Vinden. Paa Hovedaxlen 7'T' er et conisk Hjul R, der griber i et mindre conisk Hjul$, som er anbragt paa den dverste Ende af en staaende Om- kring Hjulet 2, er Persen anbragt, som i enhver Axel ZL, L, og derved driver denne rundt. anden Målle; dog har Persebommen her en an- den Retning, idet den nemlig gaaer ind imod Centrum af Mållen, og med en Gaffel omfatter den staaende Axel ved U, og hviler der paa en Ring, som er fastgjort paa 2 Stykker Træ(/V/), der staae parallel med Axlen; dog maa Ringen Ved O, ligger en Axel, der med 2 Årme er forbundet være saa stor, at den ikke berårer Axlen. med”V; og fra den anden Side gaaer en Vegt- stang, hvorfra et Toug(P P) gaaer ned til Tær- skemaskinen. Naar man nu trækker paa Touget PP, låftes Stykkerne ZZ, der staae i Forbin- delse med Ringen U, som da hæver Persebom- men og med det samme Persen fra Hjulet R; og Mållen gaaer. Skal Mållen derimod standses, saa firer man paa Touget PP; og Persen falder da omkring Hjulet R, hvorved Møllen staaer. Paa den staaende Axel(ZL L) er anbragt et Stjerne- Sig, sættes "gelse, og inden, sk Hjul R, S, som er nm staaende ndt. Om- m 1 enhver her en an- "ind imod el omfatter der paa en Træ(77), naa Ringen xlen. Ved r forbundet mr en Vegt- ed til Tær- paa Touget 3 i Forbin Persebom- julet;&$ andses, St n falder da taaer. På et Stjerne” hjul ÆÆ, som griber i Drivet M, der er an- bragt paa Gaffelen til en Qyærn N, hvis Lang- jern staaer ned i Panden Q. Paa den modsatte Side af Stjernehjulet(Æ Æ) er et andet Driv an- bragt paa den&verste Ende af Axlen KK, som tjener til at sætte denne i Bevægelse. Paa den nederste Ende af denne Axel er et lidet conisk Driv, som griber i et conisk Hjul GG, der er anbragt paa den liggende Axel Y Y; og derved sættes Tærskemaskinen i Bevægelse. Ovenfor det omtalte lidet Driv er paa Axelen, KK, anbragt en Snorskive /7, der tjener til at trække Hak- kelsemaskinen I. XXX er Tærskemaskinen, og /W 2 Hestetrækket. skal trækkes ved Hestekraft, saa sættes Axelen KK med det lidet Driv ud af Hjulet G G; og da bruges denne Maskine som forhen er forkla- ret. Sættes derimod Hjulet /” 2 ud af Drivet Y, og Drivet paa Axlen KK skydes ind i Hjulet GG, da drives Tærske- og Hakkelsemaskinen Naar Tærskemaskinen samt hvad andet, man dermed vil sætte i For- bindelse, ved Vinden, som ovenfor er forklaret. | | Forinden jeg imidlertid forlader denne Figur, maa jeg endnu erindre, at paa den staaende Axel (ZL L) er anbragt en Skive ved O; ved Hjælp af et Toug 10, der er fastgjort i en Stang 9, tryk- kes saaledes en anden Åxel med Skiven O op imod Skiven O, drives rundt; og derved vindes et andet Toug 11, der da formedelst Frictionen som bruges til at hidse op, hvad der skal op i Møllen. Denne Indretning er under Navn af Sækkevinde bekjendt i enhver hollandsk Målle, og behåver derfor næppe'nogen nåiere Beskri— velse. CC er Omgangen, hvorpaa man gaaer ud for at seile Seilene paa eller af; og ZZZZ er Huset, hvorpaa Mållen staaer, Fig. 1 viser Huset og Mållen seet med Vind- fanget i Plan, hvor jeg tillige har viist den&verste Vinge uden Seil, for desbedre at kunne see, hvor- ledes Hækskederne anbringes. De samme Bog- staver, som alt ved Fig. 2 ere forklarede, ere her brugte ved de samme Dele, og behåve derfor ingen nærmere Forklaring.