AÅAFBILDNINGER AF DE BEDSTE OG NYESTE AGERDYRKNINGSREDSKABER, MED
BEES KREFVERBLBSE RK
AF
OS FT TÆEÆSTREUP
MEKANIKUS, DANNEBROGSMAND OG MEDLEM AF DET KONGELIGE LANDHUUSHOLDNINGSSELSKAB,.
TJERDE HEFTE, men 5 KOBBERE.
KJOBENHAVN.
TRYKT PAA FORFATTERENS FORLAG I THIELES BOGTRYKKERIE,
1824.

BMI IlhæstESANG//N
i.
D"
EN NS Å bøj SY ZELDA voæoG HULER||
NV N
!
hsm
ERR mee

Fab:
ne 1, viser Gjennemsnittet af Maskinen. B, C, ade Stolper, samlede"med z2de Side- stykker G, H. I Sidestykket HK, er indtappet et Stykke L,(see Fig. 3 og 4). I dette Stykke ere Opstanderne M,(hvorimellem Siaalet IV, er anbragt) fastsatte med deres nederste Ender for- medelst 2 Tappe hvormed de gaae igjennem samme. Under Staalet er anbragt et Stykke I, der, med en Tap paa hver Eude, gaaer igjen- nem de omtalte Opstandere M. Paa dette Stykke hviler Staalet og fastskrues med 2de Bolte der gaaer igjennem det og Nederstykket I. Staalet fastskrues ligeledes til Opstanderne M, med 2de Bolte. Af de&verste Ender af Staalet er den ene forsynet med et Hul, og den anden med en Gaffel, hvori ligger en Axel, der paa Midten har en Jernstift der griher ind i en Ydsken paa Pressen, for at nedtrykke denne. Paa Enden har den en Vinkel, hvorpaa Pressestangen Æ, fastskrues med 2de Bolte. Paa denne Stang hæn- ges Vægten O:"DP"ar'erstykke der liggeripår ralel med Stykket L, men er lagt ovenpaa Side- stykkerne Æ;' det, bærer den forreste Ende af
Kassen C, C, og den bageste Ende af Axlen
SEE RE DE BE De ae AI SL ME anale adl SEE EET EDT ae DP ar ae ale ae eee enedes]
HAKKELSEMASKINEN,.
O, P. Igjennem dette Stykke gaaer en Bolt&, hvormed et Stykke Jern er fastskruet.- nem den åverste Ende af dette Stykke gaaer en Skrue Q, forsynet med en Contramytrik; denne Skrue stilles imod Enden af Axlen, for at denne ikke skal lade sig trykke tilbage.
Axel er en Skrue uden Ende, der griber 1 et
Paa denne
Hjul, som sidder paa samme Axel som Valtsen U,(see Fig. 5). Axlen til Valtsen U, hviler 1 ade Stykker /, der er tappet ind i Stykket T, Paa Axlen O, P, er Sving- hjulet 4, 4, fastsat, og paa dette Knivene an-
og Opstanderne M.
bragte(see Fig. 3). Naar dette omdreies, træk- ker Skruen uden Ende, Valisen U, rundt med sig; og paa den anden Ende af dennes Axel er et Kamhjul, der griber i et Driv AX,(see Fries og 4). Dette Driv griber 1 et ligedan Kamhjul, som sidder paa Valisen U 2, Axel og trækker dette samt Valisen rundt med sig(see Fig. 6 og 8). Imellem disse Valtiser og af dem, trækkes Straaet frem, som skal skjæres.. Fig. 6, viser Pressen med den dverste Valise seet forfra. Fig. 7, viser Pressen seet fra oven. Fig. 8, viser den
fra Siden, tilligemed Presklossen /7, og Valtisen

fle isisss BER EEN NE rar FØLELSE SEE nn erne SEEDEDE ERE
U 2. Fig. 2, viser Maskinen Seetifra'sSided. PP, et Stykke hvorpaa Stilladset til Drevet X, er an- bragt. Z, en Jernplade med en liden rund Tap paa Midien, hvorpaa Pressen K, bevæger
sig, og er fastskruet paa Siden af Kassen C, C.
SS SS SD ØD AN
Fig. 3, viser Maskinen forfra, og hvorledes Kni- € 1.7 vene 1, 2, 3, fastskrues paa Hjulet 4, A. Fis.
4» viser Maskinen at sce fraoven.
Maalestokken gjelder til alle Figurerne,
Tab. Al: og Il. DEN THAERSKE-ENGELKESKE SAAEMASKINE.
BD Maskine er construeret af Hr. Stats- raad Thaer paa Moeglin og Mekanikus Engelke 1 Hannover. Jeg giver den derfor ovenståaende Titel.
den Cookske, og da Hr. Professor Begtrup des-
Da Thaer har anbefalét den fremfor
uden forhen har leveret en Tegning og Beskri- velse af den sidste i hans engelske Landbrug, fandt jeg det overflådigt at gjentage det. her. Jeg vil derfor holde mig til den Fårste, og be- nytie mig af Thaers egen Beskrivelse, saavidt min Plan tillader det.
Tab. 2, Fig. 1, viser Stilladset med Træk- stængerne E, E, i Plan. Hjulene ere 2 43 Alen håie. Paa dette Stel ligger, paa Jernstængerne B>:P 08,0, Saaevaltsen: 4,;4.5 Denne Valtse bestaaer af en fiirkantet Jernstang, paa hvilke
6 Metalgange blive anbragte. Disse Ganges
Gjennemsnit, er det samme som i 3die Hæfte
dd een en en ante ante an ate ne ae| meine RT RE en ke an ant me an sale en en DE ne nl
paa: Tab 7,….Figt, 8359570) ersviist, og 1 Be- skrivelsen derover forklaret(hvilken Beskrivelse jeg maae bede at man, ved at læse denne, til- lige vil: have i Erindring). Der hvor Axlen hviler i de ire Pander, er den godt afdreiet, at
den passer nåle 1 dem. Enhver af Saaegangene
bestaaer egentlig af 3 Stykker, nemlig: et Mel- lemstykke, hvori Indsnittene ere til Sæden, og
to Endestykker, hvis Diameter er såa stor som de yderste Spidser af Mellemstykket, saa at de lukker Indsnittene paa begge Ender. Igjennem. alle tre Stykker ere fiirkantede H uller, der nåie passer paa Axlen og kan fastsættes paa samme. Valtsen faaer sin Bevægelse formedelst et Sijer- nehjul D, der er anbragt paa et af Hjulene paa Stellet, og griber i et mindre Drev Æ, som er Dimentionen af. disse
Hjul vises tydeligere j Fig.2. Det lille Hjul E,
anbragt paa Valtsen.

Orledes Kys.
ds Å, Fig
ISUrerne,(
USKINE."rr i É
i, og t Be.| ;|| 2 Beskrivelse|
denne, til
FIG I
hvor Årlen| afdreret, at 'aacgangene
lig: et Mel:|
| Sæden, og
aa Stor Som
” sa at de
Iojennem ', der nåle ES=
aa samme,|
st et Stjer-|
julene pad
E, som ér
» af. disse o I 2 3 FESrER: i t+
lle Hul,

—======= ar—— == FE=— mr eee] TT——== senamnmen sikke nen smuk ES Ore em 3 me ger——

kan let-skydes paa og tages af Valtsen; maar det sidste skeer, staaer Valtsen stille, om og Ma- skinen gaaer, og da falder intet Korn ud, endog ved den stærkeste Bevægelse. F, F, ere 2de Jernrigler, hvori Krogene af Furetrækkeren hænges, naar den bruges som Hestehage; deres Skikkelse sees tydeligere i Fig. 3, ved F. GG, ér en Jernstang med en Krog, for at give Saae- Ved H,
H, H, H, sees Hullerne hvori Tappene, der ere
kassen mere Fasihed, see Fig. 3 og 9.
anbragte paa Saaekassen, blive satte, og fast- skrues med Mytriker, see Fig. 3, H, TH... Bom- mens Zængde /, I, er ikke uden Hensigt; paa den kan Trækstængerne flyttes til een af Sider- ne, dersom man vil saae beedviis paa en fugtig Der-
for ere Trækstængerne fasigjorte med Skruer.
Bund, og Hesten da skulde gaae i Furen. Ved denne Bom kan tillige anbringes en Mer- kår, som viser hvor Hesten skal gaae næste Gang. Fig. 3, viser Forbindelsen af Saaekas- sen med Stellet og Saaetrakterne, samt med Furetrækker-Stellet. Å, er Axlen som Hjulet er taget af. Man bemærker under C, en rund Aabning, hvilken er den hvori Saaevaltsen lig- ger. Bliktrakterne L, blive hængte bevægelige
op ved to Orer som ere paa Trakten, og to smaae
RE REE ae al RR REE RE RE DE sen en en ER an nt DE ER ER RE ERE DE SR RE SN SE Rennes nl
Stufter eller Kroge som ere paa Saaekassen under
hver Saaegang. 7 Jernet M, med de 3 Huller,
bliver, som her er viist, Stangen af Furetræk-
keren hængt, og kan flyttes op eller ned, som man vil have Furerne dybe eller lette til.— To andre Jern findes anbragt paa Axlen ved F, see Fig. 1. I Hullerne paa disse Jern hænges Stængerne af Hestehagen, hvorved denne faaer mere sin frie Bevægelse til begge Sider, end
Paa Tab. 3,
Fig. 5 og 6, er Stellet viist, kvori, saavel Fu-
naar den gaaer imellem Hjulene.
retrækkerne til at saae, som Hagejernene til Hestehagen, blive indsatte. Det forste at see ovenfra og det sidste fra Siden, tilligemed et deriværende Hagejern. Bolten C, som forbin- der Bommen med Trækstængerne og Stijerterne, maae være rund, for at Bommen kan bevæge abe 2%, SS ES,
Stang, forsynet med en forneden, til Siden
sig paa samme. N, er en båiet Krog, hvori Furetrækker- Stellet, for- medelst en Jernangel MV,(see Tab. 3, Fig. 5) bliver ophængt, saa at man kan kjåre Maskinen over slette Veie. Tab. 3, Fig. 7, viser Gjen- nemsnittet af Saaekassen, i Forbindelse med Valtsen og Trakterne. Saaekornet falder igjen-
nem Hullet AZ, i Bunden af Kassen og paa Valt-

fERE PE ES me RE REE ——==5=
Sæs==
sen. De aabenstaaende Indsnit af denne tager saamegen Sæd som der kan rummes, og fårer den igjennem under Byrsten C, og kastes i Trakten P. Byrsterne ere fastgjorte formedelst en Skrue, som gaaer igjennem en Jernstang, der gaaer langs igjennem Kassen, og er fast- skruet i samme. Byrsterne skrues saaledes imod Saaevaltsen, at deres Ender netop berører Spid- serne af Saaegangen, for at forhindre at der ikke kastes mere Korn ud, end der kan ligge i Indsnittene. Byrsterne ere forvarede for Rivning af Kornet ved et Blik, hvilket vises i Hullet af
"Kassen, hvor det er betegnet med den sorte
Streg foran Byrsterne i Bunden af Aabningen i Kassen, hvor Valtsen låber, er det udforet med Jern, som sees ved O. Med Jernrammen D, hviler Kassen paa. Jernstængerne B, i Fig. 1, Tab. 2, og Tappene M, H, kommer i de samme Huller paa denne Figur. E, er en Skyder af Jern, hvormed enhver Aabning i Kassen bliver lukket, naar der ikke skal kastes nogetud; den hænges fast i en Snor, for at den ikke skal blive borte. Fig. 10, viser Kassen franeden, hvor- paa bemærkes Hulningen hvori Axlen gaaer, og Udhuggene hvori Saaegangene gaae. De
sorte Stifter betegne Krogene h vorpaa Trakterne
SS PS PRS ØD DN SR DDP PEP BR EPS RES DR DEN GR SÆR S PP ØS PN
hænges. Fig. 8, viser den indvendige Deel af Kassen, lige fra oven og ned; hvori tillige sees Jernstangen med Hullerne til Skruerne, hvor- med Byrsterne stilles. Fig. 11, viser denne Stang med Skruer og Byrster, seet fra Siden, Fig. 9, viser Kassen bagfra, nemlig den Side som vender til Stellet. Fig. 1, viser en Fure- trækker fra Siden, saaledes som den bliver gjort fast i Bommen 4. Det knivdannede Jern B, skjerer Jorden, og baner Veien for den egent- lige Furetrækker C. Dennes Figur bagf1a, sees 1 Fig. 2. Trakten skrues fast paa Bommen for- medelst en Plade X, paa dens åverste Ende, som gaaer ind under Mytriken, hvormed Fure- trækkeren fastskrues og holdes fast af samme. Dette sees fraoven i Fig. 5. Fig. 3, viser en Ring der omfatter den nederste Deel af Trakten og holder denne, samt tjener som en Bolt til at skrue Forkniven B, paa Furetrækkeren, see Fig. 1. I denne Trakt hænges Spidsen af den åverste i Saaekassen anbragte bevægelige Trakt, og har deri en fri Bevægelse, som sees paa Tab. 2% Fig. 3, ved O.— De flere Huller paa Bommen, Fig. 5, er anbragt i den Hensigi, at man ogsaa kan sætte Furetrækkerne og Hakkejernene 12
Tom. fra hverandre; men da maae de&verste

ise Dec] at tillige NR Tne, hvor. ser denne fra Siden, s den Sile
er en Pure:
den bliver
nnede Jern|=== r den egent: Jalta, sees Jmmen for: orste Ende, rmed Fure: af samme, 3, viser én af Trakten Bolt til at »D, see Fig, den dverste akt, og bat 14 Tab, 2;
, Bommel;
man 0828
ernene 12 de Oversle

Trakters Retning være derefter, og den ene Aabning i Saaekassen lukkes til; men vil man bestandig saae paa g Tommers Afstand, da ere de med O, betegnede Huller tilstrækkelige. G,
viser den fremstaaende Kniv eller Langjeru.
FC S PP P SÆ TP-0
Stjerterne D, D, behåver ingen videre Forkla ring, da deres Figur og Befæstning tydelig nok er angivét paa Tegningen.
Maalestokken paa begge Pladerne gjelder
til alle Figurerne.
Tab. IV. DEN WINSTRUPSKE PLOV MED HJUL.
TD). saavel Hr. Justitsraad Nielsen som Hr. Kammerraad Drewsen m. fl. have erklæret min z..
Plov for den bedste Hjulplov, ligesom mange andre kyndige Landmænd have erklæret den for den bedste Svingplov man kjendie, bliver det mig en Pligt at give nærmere Underretning om den som Hjulplov. Da den 1 i1ste Hefte er teg- net og beskrevet som Svingplov, saa vil jeg her kun i Korthed beskrive den som Hjulplov, da Ploven i alle Dele er den samme, undtagen det som hårer til Forstillingen og Hjulene. For åvrigt henvises til 1ste Hefte, Tab. 4:
Paa Forenden af Aasen anbringes en Tap, der med en Gaffel gaaer ind paa Aasen og fast- B,er
en Skrue, i hvis Hoved er et Hul, der gaaer
skrues med to Bolte, see Fig. 1 ved Å.
paa Tappen A, hvori sættes en Splitte C, for at forebygge at Skruen ikke falder af Tappen.
$
SÆLER LER PPR REP RER PE LE SED
Skruen B, gaaer igjennem Axlen D, hvori der er skaaret Skruegange, saa at den deri kan Under Axlen er et Stykke
E, i hvis ene Ende ligeledes ere Skruegange,
skrues op og ned.
der passer paa Skruen, og i hvis anden Ende Kjeden er sveitset. Dennes anden Ende hæn- ges i Krogen F. G, G, 2 Ydskener der skrues fast i Axlen; i disse hænges Stillebéilen /, hvori Krogen /, kan flyttes 1 de forskjellige Hul- ler i samme, for at stille Ploven fra eller til Furen. For at dybue eller lette Ploven, tages Splitten C, ud; Skruens Hoved skydes af Tap- pen og skrues noget ned eller op i Axlen, og sættes igjen paa'Tappen. Med den kan man stille Ploven meget noiagtig og hastigt. Fig. 2, viser Axlen med Skruen, samt Hjulene seet basfra: Fig. 3, viser. Axlen med Siilleboilen
og Stykket E, seet franeden. Alle Bogstaverne

betegner det samme i alle Figurerne.— Fig: 4
> er omtrent det samme som Fig. 3, undiagen her er ingen Skrue, men i dens Sted en Gaffel 4, der skrues fast paa Åasen med Bolten B,. hvor- om den kan bevæge sig og stilles op og ned i Buen D, D, og fastgjåres med Bolten C, see Fig. 5. Paa denne Maade lettes og dybnes Plo- ven. Åt stille til og fra Furen skeer med. Kro-
gen I, i Stillebéilen /, som oven ved Fig. 3,
SØS REESE ESS SS LP LD ID
er meldt.— Fig. 6, er den samme som Fre, 5] kun med en Stillebåile til at bruges som Sving- plov. Fig. 7, viser denne Stillebéile i Plan. Den fastskrues paa Aasen med Bolten PB, hvor- om den kan bevæge sig, og stilles op og ned i
Buen D, D, samt fastgjéres med Bolien C. Paa
OJ
Fig. 5 og 6, er" Aasen af Jern.
Maalestokken gjelder til alle Figurerne.
Tab. V, EN PIKTROMLE, EN SKUBKARRE OG EN TRILLEBOR.
FF. 1, viser Piktromlen i Plan, saaledes som jeg har seet den udfårt og brugt i Omegnen af Wien. 4,'B CD, er Stellet, som; med»de Pander E, hviler paa Tromleknuppens Axler F, F, der ere saa lange, at der kan sættes to
Hjul paa dem, for at transportere Tromlen fra
SVÆR SS SS PÆN SN LØ SØN ØM
en Ager til en anden." G, er Stangen, der fast- skrues paa Stængerne M, H, i Stellet,$og under- stottes af 2de Stiver Z, I. Jernpikkene ere 3 å 4 Tommer lange,$ Tommer tykke og fordeelte
saaledes som i Fiz. I er viist.
Fig. 2, viser en i Tydskland almindelig brugelig Trillebér, seet fra Siden. Jeg haa-
ber at den ikke behåver nogen videre Forkla-
ring, da Figuren tydeligt nok viser hvorledes den er konstrueret.
Fig. 3, viser en Skubkarre, seet fra Siden. Man seer heraf at Lasten bringes under Vægt- stangens faste Punkter, da den derimod, paa
vore almindelige Skubkarrer og Trilleborer,
SE ØN N SP MINE SØN PN ØD LP LØ
bliver oven over samme, hvilket ikke er rig” tigt, og derfor har jeg tegnet disse 2de Redska- ber, der ere saa nyttige i det daglige Liv.
Maalestokken gjelder til alle Figurerne.

1 Fig, i): mM Sving« Ai Plan, B, hvor. Og nel i
LC. Pa lrerne,
[BOR
"der fast og under-
” t ceredd
fordeelte
hvorledes