1 1 6 b 1 ——— er Er me. AF BDEDNÆENCÆR DE BEDSTE OG NYESTE AGERDYRKNINGSREDSKABER, AF MED PESK RIVE E SR: AR TS VLN ST RUP; MEKANIKUS, DANNEBROGSMAND OG MEDLEM AF DET KONGELIGE LANDHUUSHOLDNINGSSELSKAB —== FORSTE HEFTE, men 6 KOBBERE. KJOBENHAVN. [RYKT PAA FØRFAFTERENS FORLAG 1 THIELES PBOGTRYKKERIE. 185232. Jeg har i en Række af Aar forfærdiget mange og forskjellige Agerdyrkningsredskaber. Den Iver og Lyst, hvormed Landoekonomien nu drives, og den videnskabelige Maade, hvorpaa den be- handles, har, i Forening med den opmuntrende Søgning mine Værksteder har nydt, givet mig Lyst til at virke alt hvad der er mueligt for mig i mit Fag. Vigtigheden af gode Agerdyrkningsredskaber, og disses Udbredelse, erkjendes. Jeg har der- for troet det hensigtsmæssigt at udbrede nåiere og almindeligere Kjendskab til saadanne Maskiner og Redskaber ved Afbildninger og Beskrivelser. Saaledes vover jeg nu, som en Pråve herpaa, at forelægge Publikum et Hefte, indeholdende 5 af de nyeste og bedste Plove, med Forklaringer derover, samt Kraftmaaleren som vistnok er et meget nyttigt Redskab, da Maskinernes Godhed saare meget maae bedømmes efter den storre eller mindre Kraftanstrængelse som de fordre, og især hvad Ploven angaaer. Jeg har fremstillet Plovene saaledes som de ere. Grundene som enhver Konstructeur har havt til at konstruere sin Plov saaledes og ikke anderledes, henhåre til den egentlige Theorie, og er interes- sant for enhver tænkende Landmand. Jeg agter derfor særskilt at udgive disse Theorier over Plove, ledsaget med Kobbere. De folgende Hefter vil indeholde nogle flere Plove, samt de Redskaber, som. udfordres til Jordens videre Behandling, Sædens Tærskning, Rensning, Tørring og Formaling, tilligemed flere andre Maskiner, som ere Landmanden tjenlige, alt efter de bedste og nyeste Mynstre som jeg kjender eller kan faae Kundskab om, saaledes at det kan blive en nogenledes fuldstændig Haandbog i Ager- dyrkningsmaskineriet, uden at blive vidtløftig eller kostbar. Frederiksberg, April 1822. O. I. Winstrup. == name 2? Yv DE SR >) LY 27 Ep 'S KS. Tab. I. Da Instrument viser hvormegen Kraft der fordres for at sætte enhver Plov, Vogn eller Ma- skine i Bevægelse. Fig. 1, 4, C, er en Hammel med en Ring om hver Ende, og en Skinne paa hver Kant, fastskruet med Holzskruer, samt tvende Bolte: 37 4yseel Fig. or,.2'; med. 6 Staalfjedre;,: dér ved den ene Ende fastskrues med Krogene Q, R, og Boltene 1, 2. Den anden Ende af Fjedrene samles i en Gaffel B; denne Gaffel er forsynet med en Bolt og en Rullet B, see Fig. 4, 5. Stangen af Gaffelen gaaer igjennem Hammelen, og er, paa den anden Ende, forsynet med en Ydsken D, som fastsættes paa Stangen med en flad, fjirkantet Bolt, forsynet med. en Splitte, sce Fig. 4, 5 ved K. Paa den ene Kant af denne Stang fastskrues en Kam G; see Fig. 1, 5. Denne Kam griber i et Drev Æ, Fig. 5, 6. Dette Drevs Axel gaaer igjennem en Båsning 7, og paa den åverste Ende er fastsat en Viser$, Fis; 2,3) 6% ,7.,£ Båsningenrf er udvendig forsynet med Skruegænge, til at skrue fast i Træet, og paa den åverste Ende er et fladt Ho- ved, som tillige holder Skiven E fast, see Fig. 6. SE BE REE ET ET EM Mn ennen nede nen nn sn ennen KRAFTMAALEREN, Fig. 8 viser den brede Ende af en Fjeder i Plan, i fuld Stårrelse, ligeledes Hullet L, hvorigjen- nem Krogen gaaer, og Hullet M til Bolten. Fig. g viser samme at see fra Kanten. Fig. 10 viser den smalle Ende i Plan, som gaaer ind i Gaffelen B. Fig. 11 viser Tykkelsen af alle 3 Fjedre, N, O, P, i den smalleste Ende. Maalestokken. Æ er til Fig. 1,2, 3. Maalestokken B er til Fig. 4, 5, 6,—. Kraftmaaleren bruges saaledes: Ydskenen D hænges paa Ploven, Vognen, Maållen, eller hvilken anden Maskine, som er indrettet til at trækkes af Hestekraft. Paa Kro- gene Q, R, hænges Skaglerne, hvis det er til een Hest, og Svinglerne, hvis det er til to Heste. Naar Hestene trække frem, såger Stan- gen med Gaffelen B at trykke Fjedrene ind imod Hammelen, hvorved Kammen G sætter Drevet/ med Viseren& i Bevægelse, og da an- giver Viseren paa Skiven, som er inddeelt 1 Lispund, hvormégen Kraft der anvendes. Tab. II. FE; r viser Ploven fra Landsiden. o ao Å,B, Aasen, som ved en Tap ved B gaaer igjennem den venstre Stjerte C. Den håire Stjerte D er fastgjort til den venstre med en Træenagle 1, og en Jernbolt 2. Sulen ØR gaaer igjennem Aasen og fastgjøres i samme med en Jernnagle Q. Landsiden er sammensat af tre Stykker stobt Jern, som man kan kalde: Muldblikket$, Slideblikket 77, og Lobet VU. Alle disse Styk- ker nagles fast paa Sulen, den venstre Stjerte og Kilen med Som. Skjæret /” passer med sin Hals paa Taaen af Sulen, og sidder fast ved at skydes op paa samme."Langjernet EÆ gaaer igjennem Aasen og fastkiles med tre Jernkiler F, hvoraf de tvende tjene til at stille Langjer- net iil eller fra Furen. G en Stive som fastne- des paa Langjernet, og gaaer igjennem en Yd- sken /, der gaaer igjennem Aasen og fastskrues med en Mytrik paa Fuursiden af samme. See T,'Fig,.T,:3.. Den overste Ende af Stiven G er en Skrue, forsynet med en Mytrik /, som tje- ner til at spænde Stiven;"Under Aasen ved /, er ligeledes en Ydsken, hvor Krogen K hænges. Denne hages i Trækkjeden£, som adskiller SS PSP SSP RES SEERE EPS REE SSP ES LP CP DE DEN SMAÅAALSKE PLOV. sig ved L i to Dele, hvoraf den ene fastgjåres i den håire og den anden i den venstre Side af Stillebéilen Z. Mer en anden Béile, som med en Bolt fastgjores i Stillebéilens Understykke, og kan flyttes i dennes forskjellige Huller, for at stille Ploven fra eller til Furen, see Fig. 4. I Bilen M sidder Krogen W, og kan bevæge sig rundt i samme. Enderne af Stillebåilen Z gaaer op paa Siderne af Aasen, og fastgjéres med en Bolt ved O; der kan ligeledes stilles op og ned. for at faae Ploven til at gaae let eller dybt.— Fig. 3 vi- ser den séet fra Fuursiden. Fig. 4 Stillebåilens Fig. 2 viser Ploven at see nedenfra. Understykke i Plan. Fig. 5 samme forfra. Fig. 6 Landsiden bagfra. Fig. 7 Muldfjelen i Plan. Fig. 8 Gjennemsnittet af Muldfjelen efter Linien A D. Fig. 9 samme efter Linien Å B. Fig. 10 samme efter Linien B C. Fig. 11 samme efter Linien CD. Fig. 12 samme efter Linien AC. Fig. 13 samme efter Linien B D.— Maalestok- ken Æer:tilFieure&ne 77:25 3,-4,.53'6£ Maade= stokken BP er til Figurerne fB 0] 20 TBIG Fort ge ew TAB. Minftiup får| ESS Tab. TIL DEN BAILAYSKE PLOV. (Efter det Exemplar, som Hr. Kammerraad Drewsen har ladet komme fra England, og hvoraf der i Nye Landoekonomiske Ti- dender, 2det Binds 3die Hefte, er leveret en Tegning,) F. 1 viser Ploven seet fra Landsiden. Å, BD Aasen, som med en Tap gaaer igjennem Stjer- ten C, Fis. 2553” ARE, en Bolle, hvis Ender ere fastgjorte ved Åasen med en Bolt ved A. Ved C begynder Kjeden som gaaer over Stilleboilen D til B. D, Suillebåilen,-gaaer op paa begge Sider af Aasen, hvormed den, ved Hjelp af en Bolt som stikkes igjennem Boi- len og Aasen ved E, kan stilles op og ned, for at faae Ploven til at gaae lettere eller dybere. For at faae den til at tage bredere eller smallere Fure, stilles Kjeden til håire eller venstre Side af Boilen. F Sulen, hvorpaa Muldblikket G, Løbet H og Muldfjelen P er fasiskruet, og paa hvis nederste Ende Skjeret 7 sættes. See Fig. 1,2, 3. K, Langjernet, som fastsættes i Aasen ved I. med. tre:Kiler. See Fig. 1752, 3. MEN en Stive fra Aasen til Stjerten. Fig. 2 viser eine enn RE se san ant nr ane RT RE RE RE SPC PER SFS PN DN PN Ploven seet ovenfra. Fig. 3 samme fra Fuur- siden. Fig. 4 samme bagfra. Fig. 11 viser Muldblikket og Løbet indvendig frå. F15N 72 samme bagfra. Fig. 7 Sulen seet bagfra. Q, Rere tvende udstaaende Lappe, hvorpaa Muld- fjelen'skrues. See F1273,; 55 80.8) ligele- des en udstaaende Lap, hvorpaa Halsen af Skje- ret fastsættes. See Fig. 8, g og 6, som viser Gjennemsnittet af Sulen paa dette Sied. Y den Deel af Sulen som gaaer igjennem Aasen. See Fig. 7, 8, g, 10. Fig. 5 viser Gjennemsnit« tet af Sulen ved R, U, samt hvorledes Muld- fjelen P paaskrues. Fig. 8 viser Sulen forfra, Fig..9 viser den fra Fuursiden, hvor TT, U, P ere de Huller, hvori Muldblikket og Lobet skriits med tre Bolte!"See Fis. 70, 11. fig. 10 viser Sulen fra Landsiden. Maalestokken Å er til Figurerne 1-4 og B til Figurerne 5-11. Tab. IV. 0. J. WINSTRUPS PLOV. F=z 1 viser Ploven at see fra Landsiden. 4, B Aasen, som ved B med en Tap gaaer igjen- nem Stjerten C. Stjerten” fastsættes ul Stjer- ten C med tvende Træenagler 1, 2, og forneden med en Bolt 6 som tillige gaaer igjennem den venstre Stjerte C og Landpladen&'. Sulen D og Landpladen&'er stobt i etStykke, og den&verste Deel af Sulen D gaaer igjennem Åasen, hvori den fastgjåres med en Jernpind, som sættes igjen- nem Sulen ovenpaa Aasen. Landpladen fastskrues med tvende Bolte." Lobet R fasiskrues paa Land- siden med tvende Bolte P, Q, hvoraf P tillige gaaer igjennem den venstre Stjerte, og Q fast- skruer den ene Ende af en Stive, som sidder mel- lem Landsiden og Muldfjelen, og fastskrues paa denne med en Bolt X.. Bolten X, tilligemed en Bolt Æ tjene til at holde etLob, someretStykke af Muldfjelen, der kan aflåses med et nyt, naar det gamle er opslidt. Langjernet Æ gaaer igjen- nem Aasen og fastkiles med trende Kiler F. Her er Aasen forsynet med en Ring G; en Plade foroven og en forneden, hvorigjennem Ydske- nen M gaaer, der fastskrues foroven med en Mytrik ved Æ. 1 denne Ydsken er sveitset en Krog I, hvori Trækkjeden K spændes. Denne Kjede adskiller sig i iveude Led K, K, Fig. 1, SØ ØR FN ØR PRESSE ÆSDNSDES IDE APR SPÆR SSR PD SI SVENS IND DSN PN ØM 2. Disse Led ere fastsatte i Understykket af Stillebdilen M. Begge Enderne af Stillebøilen gaaer op paa Siderne-af Aasen, hvormed denne kan stilles op eller ned ,. og fastgjores med en Bolt IV. Krogen L gaaer med en Gaffel ind paa Understykket af Stillebdbilen M, og fastgjæres med en Bolt. Fig. 2 viser Ploven seet oven- fra"7 Muldfjelen: seet fra Fuursiden. Fig! 5" ser” Ploven 3, 4, 5 ere trende Som, hvormed Muldfjelen paa Sulen. U er et Stykke af Træe, som sættes ovenpaa Muldfjelen, for at forhindre tulfældig lås Muld at falde ind i Plovlegemet. Fig. 4 viser Ploven at see nedenfra. OSkjæret. Fig. 5 viser den bagfra. Fig. 6 viser den forfra. Fig. 7 viser Sulen med Landpladen og Løbet, seet indvendig fra. O er Taaen hvorpaa Skjæret sættes. Fig. 8 Skjæ- ret seet fra neden. Fig. g samme seet bagfra. Fig. 10 samme i Plan. Fig. 11 Langjernet, seet fra Landsiden. Fig. 12 samme forfra. Fig. 13 Stillebdilen seet fra Kanten. Fig. 14 Kro- Tig. 15 Stillebdilen seet bagfra. Fig. 16 Underpladen af samme i Plan. gen seet fra Kanten. Maalestokken Å er til Figurerne 1-12. Maale- stokken B er til Figurerne 19-10. ket af hållen denne red en nd paa 'gjåres oven- loven Som, Sulen. venpaa ;$ Muld ovenat bagfra. en med fra. 0 8 Skjæ- bagfra. et, seet ang 14 Kro- len seet i Plan. Maale- "OH"dMHISNIW'O N al-= a: : SE E, Sulen er af Træe, gaaer med en Tap igjen- nem Åasen, og fastsættes 1 samme med en FT: i ex 75 R: i: Nagle G,: Fig.1, 2, og ned til Bunden af Plo ven, hvor den forenes med den venstre Stjerte. Fig. 53: 7,.Fy to) Stykker'Fræe;,”søom-sættes ovenpaa Muldfjelen eg Landsiden, for at for- hindre tilfældig lås Muld fra at falde ind i Plo- ven. Disse fastnagles paa Sulen med de forreste Ender og paa Stjerterne med de bageste. // Bry- stet af Muldfjelen og Landsiden, som paa denne Plov er ståbt i eet Stykke, og fastsat paa Sulen med tvende Jernnagler 4, 5, samt paa den ven- stre Stjerte med tvende Bolte X, Y, og paa den høire Stjerte med tvende Bolte Sy T, Fig. 1. 2. I Skjæret som med sin Hals gaaer ind paa Taaen af Sulen, og med en tilsat Jernskinne, som dan- ner Lobet, forlænges hen til Hælen af Ploven, og der fastskrues med en Boli Z. VU et lille == FI SØN SPØ MP she ERE ERE ERE ERE ERE ea sne ar RE RE RE RE RE REE NE RE RE Jernhjul, som er anbragt bag under Ploven. Dette 16ber i Furen og bærer Plovlegemet. V en Kniv, som sidder oven over Hjulet, for åt holde dette reent fra den vedhængende Jord. K, Langjernet, som fastsættes i Aasen med trende Kiler ved L£. iFuren. Net mindre, som gaåer paa Landet. M ev Hjul af Jern, som gaaer Disse tvende Hjuls Axler båier sig 1 en ret Vin- kel, og gaaer igjennem Aasen, hvor de ere forsynede med indhukkede Fordybninger i For- kanten, for at holde fast i samme, og fastkilet med tvende Kiler ved O, P. Q er Stilleboilen, som med en Bolt ved Q skrues fast paa Åasen (Fig. 3 Boilen i Plan). Hammelen hænges. Æ er Krogen, hvori Denne kan flyttes i for- skjellige Indsnit, som ere indvendig i Stilleboi- len 0 derved sult ploven frå buer GT Faren Enderne af Stillebåilen, som gaaer hen paa Si- derne af Aasen, ere begge forsynede med tvende Segmenter af en Cirkel, hvis Centrum er Bol- ten Å. stikkes en Bolt R, og ved at flytte den op eller ned i de forskjellige Huller stilles Ploven til at gaac dybere eller leltere, I disse Segménter ére Huller, hvori Fig. 2 viser Ploven B seet fra Fuursiden. Fig. 3 viser samme seet Fig. 4 viser Muldfjelen i Plan. viser Gjennemsniltet af samme efter Li- fra neden. Fig. 5 nien D B.. Fig. 6 samme efter Linien B C. Fig. 7 samme efter Linien A C. Fig. 8 samme Tab. VI. FF. 1 viser Ploven seet fra Fuursiden. A, B Aasen, som med en Tap ved Å gaaer igjennem den venstre Stjerie C. D den håire Stjerte, fastgjort til den venstre og Aasen med tre Træe- F Muldfjelen, fastskruet paa den håire Sijerte med to smaae Bolte 45-55 big. 2. Muldfjelen med tvende Bolte 6, 7, Fig. 1, 2, 5, mager, 1,2, 3, sce, Fag.…2. G Skjæret fastskrues paa H Sulen skrues paa Muldfjelen med en Bolt ved O og Stive Den nederste Ende fastgjåres med en Bolt Q, som tillige skruer Lohet M fast paa den venstre Stjerte, Fig. I, 3, 6, Saavel Sulen /, som Stiven I, gaaer igjennem Åasen, en anden ved P, Filo. 1,.3,pel Gesten skruet påa Sulen ved Z, Stiven I er forsynet med tvende Mytriker R, S, for at kunne hæve eller'synke'Aasen noget; Fie, 147.27 33, 64. Laugjernet gaaer igjennem Aasen og fastsættes ØPØQ2R SPS PI PP SEE REE TÆERNE eften Linien Å D. Fig. 9 samme efter Linien Å B. Fig. 10 samme efler Linien C D. Maale- stokken Å er til Figurerne 1-3. Maalestokken B er til Figurerne 4-10, DEN AMERIKANSKE PLOV, ar T. FREEBORN. i samme med en Kile 7'. Paa detteStied er Aasen forsynet med:en Jernring W, Fig. 1,727. 3£ Forskjæret; det skrues paa Forenden af Aasen med tvende Bolte, hvoraf den ene tillige er Skruenøgle., sErg! sgl3gdræj 11. Fig. 2 vi- ser Plioven seet ovenfra. Fig. 3 samme fra Landsiden. Fig. 4 viser Muldfjelen, Løbet og Fig. 5 viser Muldfjel, Skjære og Lobet fra oven. Fig. 6 viser Muldfjel, Sule med Stive og Løb seet fra Landsiden eller den venstre Side af Ploven. Sulen bagfra. Fig.» Landsiden eller Lobet seet indvendig fra. Fig. 8 Langjernet seet fra Landsiden, Fig. g samme seet bagfra. Fig. 10 Forskjæret seet fra Siden, Fig. 11 Maalestokken Å er til Fi- gurerne 1-5, og Maalestokken B til Figurerne samme seet ovenfra. 4 II: nien aale« kken ;asen BE Lasen se er 2 VI- e fra jet og kjære Sule r den eller jernet agfra. g. I£ til Fi rerné