t noget tit Rettede ens Spidſe, fra Landet ge, rettes Hiul, ved Nen det er Da Aaſen dens ven⸗ es tilſtrak⸗ nien x y.)

i Jorden tyres, thi Retaing, Modſtand rlens For⸗ ppe Stier⸗ nt til, med urt dermed

in, nemlig een Stiert, ſtedſe at NMan ſiger aa Ploven, Tryk til det. Men ſer til let⸗ d og, naar deu

Agerdyrkningsredſkaber. 27

den hoire Arm holdes noget ſtiv, at modvirke Jordens Tryk paa Muldfielen, hoor⸗ ved den ellers let helder til Venſtre, og ploier en i Bunden ſkraae Fure.

Paa de ſadvanlige Hiulplove ere Stiertene anbragte tat ved Plovens Nakke, for ved et perpendiculairt Tryk, at kunne bringe den dybere i Jor⸗ Men dette Tryk virker ikke, naar Jorden er faſt og maa da ſnarere lofte

den. Spidſen. Paa de engelſte Plove uden Hiul ere derimod Stierterne faſtgiorte

foran, ved det Punkt, hvor den ſtorſte Modſtand finder Sted og dernaſt for⸗ lengede ſaameget bagtil, at de kunne virke ſom en kraftig Lofteſtang, hvormed Ploy⸗ karlen uden Anſtrœngelſe kan modarbeide Afvigelſerne.(See Beſchr. der Ackerg., Hefte 1, Tab. 3.)

Men ved denne Indretning virker et Tryk ſteœrkt paa Ploven og hele BVanſkeligheden, ved at ſtyre den, bortfalder, naar Plovkarlen undgaaer ethvert Tryk eller enhver Anſtraœngelſe med Haanden; derfor larer de der aldrig for have plsiet, hurtigt at bruge disſe Plove, da derimod tilvante Plovkarle i de forſte Ti⸗ let begaae den Feil, at trykke urigtigen. Er man pant til at bruge disſe Stier⸗ te og har Bvelſe i, at lofte Ploven noget, naar den vil ud af Jorden, og trykke den noget, naar den gager for dybt— hvilket kun er Tilfaldet, om man ploier op eller ned ad Bakke, eller en uventet Modſtand modes— ſaa er den ſaa let at ſtyre, at en Dreng paa tolv Aar kan arbeide dermed. Vendingerne, ſom Mange troe at verre vanſkelige ved Ploven uden Hiul, kan aldrig verre let⸗ tere. Man lagger den paa dens hoire Side, lader Heſtene ſlabe den, reiſer den igien paa rette Sted, lofter den lidet, for at fage den i Jorden, og lader den derpaa gaae ſin Gang.

§. 117.

Ploven bor kunne ſtilles til bredere eller ſmallere, til dybere eller fladere Furer. Denne Stilning ſkeer ved Jaſens Ende. Hiulplovene ſtilles paa en ganſte anden Maade, end Plovene uden Hiul.

Ved de forſte kan, ſom allerede ſagt, Ploven ſtilles dybere eller fladere,

ved at forlange eller forkorte Aaſen,— d. e. i Henſeende til det Punkt, hvori den

hpiler paa Forkarren— og den har derfor adſtillige Huller, hvori kan ſtikkes

D 2 en