500000 MUA Gb 2028 Fra Gud vil jeg ei vige. Lanviger ei fra mig Evangelisk- luthersk Pfalmebog for de dansktalende Menigheder - i Slesvig. Schleswig Tryk og Forlag af Julius Bergas. جاری Gb 2028 podermining Udgiven af det Kongelige evangelift- lutherifte Konfiftorium i Riel i henhold til den fjerde ordentlige Fællessynodes Beslutning 1889. Eftertryk forbydes. gipslo spflidmat samle Indhold. I. Ded Bøimessen Indgangspsalmer Kyrie. Gloria Graduale Troen Kirkedaab( see Nr.271-279) 11-12 Bønnen. 13-16 II. Søndagen III. Juletiden 1. Advent. 2. Julen . • . .. Jesus- Navnet Jesu Navne 3. Epiphanias. ● Maria Bebudelse Jesu Fødsel Stephansdagen.. Jesu Omsfjærelse ● Medres Kirkegang 17 Altergang( see Nr.284-298) 18-23 Velsignelsen 24 Udgangspsalmer... 25-29 578-580 30-37 574-577 0 • ● • . . • • Indig Mallai y Psalmer. Aandelige Nr. Sange. Nr. 1-29 Jangnauf 1-4 5 6 7-9 10 r S 38-89 581-588 39-50 51-86 51-53 54-77 78-79 80 81-83 84-86 87-89 IV Indhold. IV. Paasketiden.. 1. Jesu Lidelse og Død Lidelseshistorien. Passionspfalmer 90-134 90-106 107-131 Jesu Begravelse. 132-134 2. Jesu Opstandelse. 135-159 3. Jesu Himmelfart 160-172 173-195 590 . ● V. Pintsetiden... . Seir. 4. Reformation. 5. Mission 6. Guds Ord. 1. Kirken 2. Kirkens Tro.. 3. Kirkens Kamp og J VII. Den hellige almindelige Kirke.. T • VI. Andre Psalmer til Kirkeaaret 196-214 Kirkeaarets Begyndelse. 196-197 Psalmer til enkelte Evangelier... 198-213 Kirkeaarets Slutning 114 [ . • Psalmer. Aandelige Nr. Sange. Nr. 98-172 • 233--243 244-247 248-256 257-267 Børnelærdom.. 268-270 215-298 215-223 591 224-232 7. Den hellige Daab ( fee Nr. 11-12) 271-279 3. Confirmation 280-283 ( Skriftemaal fee under VIII, 1: Bod og Tro). 9. Den hellige Nadvere 589 ( fee Nr. 18-23). 284-298 Psalmer. Aandelige Sange. Nr. Nr. VIII. Christenlivet..299-472 592-605 1. Bod og Tro 299-333 2. Aandelig Frimo. Indhold. dighed, Fred og Glæde i Gud 334-346 3. Jesu Efterfølgelse 347-366 4. Rjærlighed til Gud 367-384 5. Kjærlighed til Næsten... 385-389 6. Aarvaagenhed og • Bon 7. Aandelig Ramp og Seir ● Morgen. Aften 2. Aaret 8. Rors og Gjenvors dighed ... 401-416 417-440 9. Tillid til Gud 441-462 10. Guds 2ov og Tak 463-472 ● .. 390-400 IX. Det timelige Liv. 473-545 1. Dagen 473-491 3. Menneskelivet ● . For Syge. For Doende Begravelse. ● 492-504 Aarets Begyndelse 492-497 Narets Slutning. 498-500 Narstiderne ● . 505-530 Brudevielse. 505-509 616-617 Familielivet 510 . V 473-484 606-608 485-491 609-613 For Forældre.. 511 For Gamle . 501-504 614-615 618-619 512-514 515-516 . 517-520 . 521-530 621-622 620 VI Indhold. Psalmer. Aandelige Nr. Sange. Nr. 4. Folkelivet... 531-545 09 TV Dvrigheden..: 531-534 Lærestanden 535-537 Bondestanden.. 538-539 Somandsstanden. 540-542 Krig og Landeplager 543-545 X. De fiöfte Ting.546-573. 1. Død og Opstan delse 2. Christi Tilkom $ 18... 546-562 Mandelige Sange.. melse, Dommen og det evige Liv 563-573 623-624 110 113-913id- aia 008-110 8 d 574-624 stie 108 200 # 108 di halol AC Egen Melodi. Kom, Gud Helligaand! Tod in 19 Opfyld du dine Troendes Hjerter! Og optænd i Alle Din Kjærligheds brændende Lue! Du, som ved Tungemaalenes Mangfoldighed har samlet Al Verdens Folk og Slægter til Enighed i Troen! Halleluja! Halleluja! 10 & I. Ved Heimessen. more 08 Indgangspsalmer. Mel. Hvad kan os komme til for Nød 2c. 1. Gud Helligaand, i Tro os lær Vor Frelsermand alene Af Hjertet ret at have fjær Og hannem saa at tjene, At vi mod Dødens Grumhed maae Udi hans dybe Vunder faae Den Frelse, han fortjente! 10 2. Hjælp, at din sunde Lærdoms Kraft 3 Hjertet trolig gjemmes, Af Ordets Brød og søde Saft Vor Salighed lad fremmes! Ja, gjør os slet fra Synden død 1 2 Ved Heimessen: Indgangspsalmer. Og ny igjen til Himlen før, I Troen Frugt at bære! 3. Naar Liv og Aande vil forgane 3 Dødens bittre Stunde, O, at vi da din Virkning saa 3 Hjertet føle kunde, At vi vor Sjæl med god Forstand I Jesu Haand befale kan, I evig Ro at gjemmes! Egen Melodi. 2. Herre Jesu Christ, dig til os vend, Din Helligaand ned til os send, Med Hjælp og Naade os regjer Og Sandheds Vei os alle lær! 2. Oplad vor Mund, din Lov udbred, Til Andagt Hjertet vel bered, Forøg vor Tro, styrk vor Forstand, At vi dit Navn ret fjende kan! 3. Indtil vi sjunge med Guds Hær: Du hellig, hellig, hellig er! Og stue saa dit Ansigt blid I Himlens lys og evig Fryd. 4. Gud Fader, Søn og Helligaand Skee Tak med Hjerte, Mund og Haand, Den hellige Treenighed Skee Lov og Priis i Evighed! Mel. Søde Jesu, vi er her zc. 3. Lover Herren, han er nær, Naar vi sjunge, naar vi bede; Samles i hans Navn vi her, Er han midt blandt os tilstede; Priis ham, Gamle! priis ham, Unge! Priis hans Navn, hver Barnetunge! Ved Heimessen: Kyrie. 2. Herre! væer os evig nær, Vær os nær, naar Sol oprinder Og naar Sol og Stjernesticer 3 den dybe Nat forsvinder, Lad din Aand ei fra os vige, Til vi see dig i dit Rige! Egen Melodi. 4. Søde Jesu, vi er her Paa dig og dit Ord at høre, Du imidlertid omskjær Selv vort Hjerte og vort Øre, At vi maae i Sjæl og Sinde Lukke dig og Himlen inde! 3 Vil sit lys i os optænde; Godt at tænke, tale, gjøre, Dertil maa din Aand os føre. 43 2. Vor formørkede Forstand 3 Kan jo ikke Sandhed kjende, Ülden din den gode Nand 20 3. O du Herlighedens Glands! Lys af Lys! vor Sjæl bestraale, Træng dig gjennem Sind og Sands, Væl os af al Tungheds Dvale; Bøn og Sang lad liflig klinge, Ordet Frugt mangfoldig bringe! See fremdeles de enkelte Heitider. Kyrie. 5. ( I. Juul til Kyndelmisse.) Verelsang. Egen Melodi. Ch.: Kyrie, Gud Fader af Himmerig! Du sendte os din Søn til Jorderig, Men.: Fordi du var os saa miskundelig! 1* 4 Ved Hoimessen: Kyrie. Ch.: Christe, Guds Søn af Himmerig, Du lod dig føde her paa Jorderig, Men.: At vi og vorde maae Guds Børn med dig! Ch.: O Helligaand! det var dit Værk forvist, At af en Jomfru fødtes Jesus Christ, Men.: Ak! lad os ikke døe i Syndens Baand, Men Christum fød i os, o Helligaand! II.( Paaske til Pintse.) Verelsang. Egen Melodi. Ch.: Kyrie, Gud Fader! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Christe! Du est vort liv og vor Opstandelſe! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Kyrie, Helligaand! Hjælp os, vor Trøstermand! Men.: Forbarm dig over os! III.( Pintse til Juul.) Verelfang. Egen Melodi. Ch.: Kyrie, Gud Fader, alsomhøieste Trøst! Du est al vor Fryd og lyst! Værdes os at spare Og for Synd bevare! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Christe, Herre Gud! Du est det fande Cys, du est vor Vei, Sandhedens Port og Kjærlighedens Speil, Ved Heimessen: Gloria. Alle Christnes Trøst og Raad! monis Salighed og Liveta Er i dig os givet! 5 Men.: Forbarm dig over os! lid Ch.: Kyrie, Helligaand i Evighed! Vær hos os udi din Barmhjertighed! Satan er os gram og vred! Vogt for Helveds Vaade Os, som paa dig haabe! Men.: Forbarm dig over 08! Gloria. ( Lovsangen.) 10 Egen Melodi. 6. Alene Gud i Himmerig Stee Lov for at hans Naade, Som han har gjort paa Jorderig Til alle Slægters Baade: Paa Jorden kommen er stor Fred, Saa Mennesket maa glædes ved Guds Velbehag og Yndest. 18 A 10 2. Vi love, vi tilbede dig, Dig for din Bælde priser, Gud, Fader vor i Himmerig, Stor Naade du beviser; 15 Du Alting har i Vold og Magt, for Det alt maa sfee, som er din Agt, Bel dem, som dig kun frygte!: 3. O Jesu, Guds eenbaarne Søn, Som hos Gud Fader throner, and du Du frelste Adams faldne Kjøn Og os med Gud forsoner; Guds Lam, vor Herre og vor Gud, dute ond 13 6 Ved Heimessen: Graduale. Annam vor Bøn og fri os ud Fra hvad os kan fordærve! a 4. O Helligaand, vor Trøstermand, Som vil os Sandhed lære, Hjælp, vi ved Guds Ord blive fan Og leve Gud til Ære; Vogt os for Djævlens falste List, Hjælp os at troe paa Jesum Christ Og blive salig, Amen! Graduale. ( Psalmer efter Epistelen.) Egen Melodi. 7. Gladelig vil vi Halleluja kvæde, Hjertet skal lege for Herren af Glæde, Synd han tilgiver og Skylden udsletter, Tungeste Sorger i Hjertet os letter. 2. Alt, hvad der lever paa Jorden, mostal love Herren faa liflig som Fuglen i Skove; Veien og Livet i Christus er funden, Døden og Djævelens Magt overbunden. 3. Alle, som troe, gjør han Miskund og Naade, Trøster og hjælper Enhver i sin Vande Trofast i alle de Evighedsdage ver Efter sit Ord, som kan aldrig bedrage. 4. Gud være priist, som os løste af Baanden, Gud være lovet med Sønnen og Aanden, Han, som har været og er uden Ende Sand Gud; det saligt er Herren at kjende. Bed Heimessen: Graduale. Egen Melodi. 8. u bede vi den Helligaand Først om den sande Tro og ret Forstand, At han vil bevare Os og Naade sende, Naar vi heden fare Skal fra vort Elende. Kyrie eleis! 2. Du ædle Cys, opklar os saa, At Jesum Christ vi ene kjende maae, At i ham vi bliver, Som os frelste trolig, Hos sin Fader giver Os vor rette Bolig. Kyrie eleis! 7 3. Du Kjærlighedens Aand, kom ned Og tænd i Hjerterne din Kjærlighed! Hjælp, at vi hernede Maae med eet Sind vandre Uden Kiv og Vrede, Elffe ret hverandre. o to 300 Khrie eleis! 4. Du Trøster bedst i al vor Nød, Lad os ei frygte Skjændsel, Spot og Død, At vort Mod ei brister Og vor Sicel forsager, Naar den onde Frister Alt vort Liv anklager. Kyrie eleis! Chorsang til samme Psalme. Ch.: Vi arme Børn af Adams Kjøn Har syndet svart i lys og løn, Thi komme vi til Gud med Bøn: Men.: Nu bede vi den Helligaand o. f. v. ( Vers 1.) 8 Ved Hoimessen: Graduale. Ch.: Al vor Forstand, vor Sjæl, vort Sind Er af Naturen mørk og blind, Thi send dit klare the herind! Men.: Du ædle Lys, optlar os saa o.f. v. ( Vers 2.) Ch.: Vi hade den, os er imod, Er ei af Hjertet Næsten god, Thi bedre du vort Sind og Mod! Men.: Du Kjærlighedens Aand, kom ned o. f. v.( Vers 3.) Ch.: Bor Idræt er forfængelig, Vort Kjød og Blod faa fuldt af Svig, Thi vil vi alle bede dig: Men.: Du Trøster bedst i al vor Nød o.f.v. ( Vers 4.) dual Egen Melodi. 9. Dreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Spar os for Svøben, som os overmaade Tugter i stor og hellig Bredes Brynde, Fordi vi synde! 2. Vilde du revse os for al vor Brøde, At, dine Børn da bleve slet lagt øde, Da maatte Alting for din Grumhed falde, Ja Een og Alle. 3. Synden forlad os, gode Gud og Herre, Lad atter Naaden over os regjere; Evig dit Raad er mildt dig at forbarme Over 08 Arme. 4. Hvad vil du med os Usle gaae i Rette, Du, Verdens Herre, med os Arme trætte! Mindes, vi ere Støv og Aste alle, Hver Dag vi falde! Ved Heimessen: Troen. 9 5. Alt i vor Fødsel Syndens Aag vi du bærer, Satan os frister og end meer besnærer, Staan os, vor Gud! vor Brøde ingenvegne Du 08 tilregne! 6. See til din Søns den blodig bittre Kvide, Hvad han for vore Synder vilde lide, Da han sig selv som Offer, os til Baade, Gav hen i Naade. 7. Lad ei forgaae, hvad du har skabt til re, Lad vor Forløsning ei forgjeves være, Men i vor Frelsers Blod det purpurrede Stjul du vor Brøde! 8. Derfor, o Fader! ei du os fordærve, Giv os, hvad Christus vilde os forhverve, Du os herefter hist i Himlens Sale Evig husvale! Troen. Edu 1: 1 Egen Melodi. 10. Vi allesammen troe paa Gud, Som har Himlen skabt og Jorden, En kjærlig Fader er vor Gud, Mennesket hans Slægt er vorden; mo Dagligt Brød han os vil give, id p Os forsørge vel i Live, pin omnila 03 Altid han i Nød og Farelo 100 Sjæl og Legem vil bevare, Han sørger for os, holder Vagt, Thi han har Alting i sin Magt. pa 2. Vi troe paa Sønnen, Jesum Christ, Guds eenbaarne Søn, vor Herre, 10 Bed Heimessen: Daab. Paa Verdens Frelser, Jesum Chriſt, Herren til Gud Faders Ære, Han et Menneske er vorden, do anin Korsfæst, død og lagt i Jorden; mal Men han opstod, vor Forsoner, 20 Hos Guds høire Haand han throner; Derfra han kommer vældelig, Naar han skal dømme Jorderig. dovd 3. Vi troe og paa den Helligaand, Gud med Faderen og Sønnen, Den Sandheds, Kraftens, Trøstens Nand Leder os til Gud i Bønnen, Samler os til Christi Kirke, Vil eet helligt Samfund virke, Syndsforladelse os stjenke, Sønderbryde Gravens Lænke, At efter Nød og Død vi maae0 010 Til Liv og Salighed opstaae. Do 10 Kirkedaab. Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig 2c. ( Egen Melodi.) 11. Enhver, som troer og bliver døbt, Han vist skal falig blive, Thi han ved Jesu Blod er kjøbt, Som vil sig ham indlive. Og blandt Guds Børn til evig Fred Dg Himmeriges Herlighed Med Rosensblod indskrive. 2. Vi sukke alle hjertelig Og udi Troen sige Med Hjertens Bøn, Enhver for sig: O Jesu, lad os stige an Ved Daabens Kraft- i Dyder frem, Ved Heimessen: Bennen. Og før os saa ved Troen hjem& Til Herlighedens Rige! 10 Thonete na n Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c.c ( Frygt mit Barn, den sande Gud.) 10 12. Helligste Treenighed, Dig al re være ted, For at du til Naade tog Og skrev ind i livsens Bog Den i Synd Undfangne, som de Nu i Pagten med dig kom Og fit Daab og Christendom! 2. Dette Barn gjør ved din Aand Og din stærke Himmel- Haandis? Til din Æres rene Kardid II Og i Troens Pagt bevar, At det med os alle maa Udi Troen stadig staae Og en salig Ende faae! Eller No. 271 til No. 279. Bønnen. ( Da pacem. Om Freden.) Egen Melodi. 11 28 in Der er dog Ingen uden dig, Som for os funde stride, Vor Hjælp er du alene. 13. Forleen os Freden naadelig, O Gud, i vore Tide, ist on 2. Lad os ei frygte Mennesker, Som Græs er deres Dage, Men de vor Gud og Skaber er, Din Magt er uden Mage, Lad dig os ene frygte! 12 Bed Heimessen: Bennen. 3. Om os nu kommer Modgang til, Om den alt længe vared, dotland 2 Det steer, for Gud det have vil, Han selv sin Søn ei spared, Hvi ville vi da sfaanes? Litaniet. ( Kirkebønnen.) Egen Melodi. Berelfang. 14. Kyrie eleison! Gud Fader, forbarm dig! Christe eleison! Christe, forbarm dig! Kyrie eleison! Herre Helligaand, forbarm dig! II. Herre Gud Fader i Himmelen, Herre Jesu, Verdens Frelser, Herre Gud Helligaand, sand Trøstermand, III. Vær os barmhjertig, Væer os barmhjertig, map IV. Af alle Synder, in pi to 10 Spar os, ficere Herre Gud! Fra al Vildfarelse, Fra alt det, som ondt er, Fra en uforvarende ond og brat Død, Hjælp os, tjæere Herre Gud! Fra Pestilentse, Hunger og Dyrtid, Forbarm Fra Krig og Mandefald, Fra Oprør og Tvedragt, Fra ubetimeligt Veirlig, Fra Ilds og Vands Nød, Fra den evige Død dig ober 08! Fri 08, tjære Herre Gud! Ved Heimessen: Bennen. V. For din hellige Fødsels Styld, For din blodige Sved, For din Pine og Død, For din hellige Jordefærd, For din hellige Opstandelse og Himmelfart, I vor sidste Time, Paa den yderste Dommedag VI. Vi arme Syndere gjøre vor Bøn til dig: Styr og regjer din hellige christelige Kirke, Hold Kirkens Tjenere ved dit falige Ord og i et helligt Levnet, 13 vore Fødder, Send i din Høst troe Arbeidere, Giv alle dem din Aland og Kraft, som høre dit Ord, Trøst alle dem, som ere bedrødeditione vede og rædde, Giv Konger og Fyrster Fred og Eendrægtighed, Giv Keiseren, vor Konge, Fred og et lyksaligt Regimente, Giv vort Raad og Menighed gid Velsignelse og Bestjermelse, Vær alle deres Bistand, som ere i Nød og Fare, Hjælp 08, fjære Herre Gudl Forhindre alt Kfætteri og al Vildfarelse Og før dem til den rette Bei, Hør som ere forførte, Og lad Djævelen og alle Christendommens Fjender snarlig trædes under 08, fjære Herre Gud! 14 Ved Heimessen: Bennen. Forsørg alle dem, som ere) VI hjælpeløse, Forbarm dig over alle didre Mennesker, Forlad alle vore Fjender og $ 750 hjælp dem at omvende sig, 3 Gib Frugt paa Jorden og podamo bevar den, O Herre Gud! hør os naadelig, O Jesu Christe, Guds Søn!! VII. O du Guds Lam, som bar Verdens mis Synder, Forbarm dig over os! O du Guds Lam, som bar Verdens Synder, Misfund dig over os! O du Guds Lam, som bar Verdens Synder, VIII. Forleen os din Fred! Kyrie eleison! Hør 08, fjære Herre Gud! Gud, forbarm dig over os! ( Versikel.) Vi have syndet med vore Fædre, Vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed; O Herre, gjør ikke imod os efter dapat anda bore Synder Og betal os itfe efter vore Misgjerninger! O Herre! hør vor Bøn i Og lad vor Røst komme til dig! Amen! Red Heimessen: Bennen. Te Deum. Q Tattebøn.) Egen Melodi. Verelsang, el. Fra Himlen heit jeg kommer her 2c. radym ( Menighedens 15 15. O store Gud, vi love dig II. Af Hjertens Grund evindelig! I. For dig, Gud Fader, bøier fig II. Tilbedende al Jorderig; 2. Dig priser Himlens Englehær, De Magter, som er Thronen nær, I evig Lovsang Cherubim Tilraabe dig med Seraphim: 3. Hellig( hellig) est du vor Gud! Hellig( hellig) est du vor Gud! I og II. Hellig( hellig) est du vor Gud! Jehova, Zebaoth!( vor Gud!) 4. Din Ære over Himlen gaaer, Din Priis til Jordens Ende naaer; Apostlerne evindelig Med Guds Propheter fryde sig, 5. De med din Martyrsfare dig Lovprise høit i Himmerig, Den hele Kirke trindt paa Jord Bekjender dig med Troens Ord: 6. Gud Fader stor i Herlighed, Guds Søn, som til vor Frelse led, Gud Helligaand, vor Trøst og Fred, Treenig Gud i Evighed! 7. Du Ærens Konge, Jesu fød!. Af evig Fader evig fød, Stor Kjærlighed dig til os drog, Du os at frelse Manddom tog, 8. For Synden du har fyldeſtgjort Og os oplukket Himlens Port, Bed Heimessen: Bønnen. Du over Alt ophøiet est, Guds høire Haand du sidder næst, 9. Du kommer vist og dømme skal De Levendes og Dødes Tal; Saa hjælp os, Herre, vær vor Trøst, Du, som saa dyrt os har forløst, 10. Et Sted hos dig du os bered Blandt Helgene i Salighed! Dit Folk til Hjælp, o Jesu, kom, Velsign din Arv og Eiendom, 11. Hold over dem dit Ansigt blid, Bestjerm dit Folk til evig Tid! Vi dagligen velsigne dig, Dit Navn vi love idelig, 12. Tag 08, trofaste Gud, i Agt, Lad ingen Synd i os faae Magt, ( Bær naadig, Herre, og os fri Af al den Nød, vi komme i, 13. Beviis din store Miskundhed, Vi ingen anden Tilflugt veed, Paa dig jeg troer, o Gud, lad mig Beskæmmes ei evindelig! ( I og II) Amen! 16 Egen Melodi. 16. Amen! Jesus han skal raade, Amen er hans Aand og Ord, Amen er hans Kraft og Naade, Amen er hans Daab og Bord, Amen er hans liv og Død, Amen! han har endt vor Nød! 2. Amen! Haabet ei bestemmer, Amen! Troen er min Seir, Amen Kjærlighed istemmer: Amen i de Frommes Leir, 1 3 Ved Hoimessen: Medres Kirkegang. 17 Amen i Guds søde Ro, Amen! der er godt at boe. Doing 3. Amen! jeg til Himlen farer, Amen! Alting er bered, Amen sjunger Engleskarer, Amen i al Evighed, Amen høit skal klinge da, Amen og Halleluja! 4. Amen raabe hver en Tunge, Amen er min Himmelsang, Amen skal jeg evig sjunge, Amen blandt Guds Harpers Klang; Amen! Her er livsens Flod, Amen! at, hvor Gud er god! 5. Amen siger nu tilsammen, Amen! Herren gjøre saa! Amen! Jesu, svar nu Amen! Amen er dit Segl derpaa; Amen! sig: kom i min Favn! Amen! ja, i Jesu Navn! Mødres Kirkegang. .81 Mel. Jesus han er Syndres Ven 2c. 17. Tit dit Huus med Takkesang Kommer jeg, min Gud, tilbage, Holder glad min Kirkegang, Du i Naade mig modtage, Hellige min Sjæl og Aand, Du, som har mit Liv i Haand! 2. Jesu, paa dit Ord jeg vil, Som Maria, stille høre, Gib Belsignelse dertil, At jeg maa derefter gjøre, Have og i Minde vel, Hvad der er den gode Deel! Ved Heimessen: Altergang. Immo 3. Siden frist og glad jeg kan nom Ogfaa Husets Omsorg bære, Takke dig, min Frelsermand, For de mange Gaver fjære; Glæden dog i dig er bedst, Vær hos mig en daglig Gjest! 18 4. Rom, o Jesu, lad dit Navir Hellige min Moderglæde, See til Barnet i min Favn, Du, som elsker saa de Spæde, Du, som selv har spæd og arm Ligget ved en Moders Barm! 5. Giv, jeg altid huld og tro Dig, o Herre, funde tjene, Kom, velsigne Brød og Bo Og din søde Fred forlene, Gjør mit Huus, o Herre from, ank Til din egen Helligdom! 18. Altergang. ( Sanctus, Hellig.) Egen Melodi. Verelfang. Ch.: Dig være lov, o Herre Christ, Velsignet er den Dag forvist, Vi love dig nu og til evig Tid! mas Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! Ch.: 2. Al Himlens Hær berømmer dig Med Priis og Lovsang idelig; Dig love Cherubim og Seraphim! Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! Ch.: 3. Dit Folk, o Christe, lover dig, Din Brud af Hjertet glæder sig Ved Heimessen: Altergang. For al din Naade og Barmhjertighed! Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! ( Agnus, Guds Lam.) Egen Melodi. 19. Christe, du Guds Lam, du, ſom bærer Verdens Synd, Forbarm dig over os! Christe, du Guds Lam, du, som bærer Verdens Synd, Mistund dig over 08! 19 Christe, du Guds Lam, du, som bærer Verdens Synd, Forleen os Freden! Amen! Egen Melodi. 20. Jesus Christus er tilstede, Som fra 08 har vendt Guds Brede Og ved Korsets bittre Død Frelste os fra al Helveds Nød. 2. At os det i Hu stal blive, Vil fit Legem han os give, Skjult i lidet jordisk Brød, Og i Vinen sit Blod saa rød. 3. Men vil du hans Nadver smage, Bør dit Hjerte du ransage, ed ads) 10 Thi hvo did uværdig gaaer, min Han for Livet kun Døden faaer.al 115 4. Du skal Gud, din Fader, prife, Som saa vel dig vil bespise Og for det, hvad du forbrød, Gav sin Søn i den bittre Død.m 5. Ret du og til Hjerte tage, At Guds Bord er fun for Svage, ges 20 Ved Hoimessen: Altergang. Som af Synden trykkes ned in so Og fig Intet til Redning veed. 6. Thi slig Miskundhed og Naade Søges kun i Nød og Vaade, Men om karst du hertil kom, Nad og drak du dig selv til Dom. 7. Kom, 3 Arme, selv han beder, Jeg vil vederkvæge Eder, Karste Lægen ei attraae, De, som lide, kun til ham gaae. 8. Kan du selv dig frie af Nøden, Hvorfor gik da jeg i Døden? Dette Bord er ei for dig, Vil du frelses foruden mig. de 9. Troer du ret i Hjertegrunden Og betjender det med Munden, Værdig da og vel bered Sjælen mættes til Salighed.103 10. Denne Frugt dog her maa fjendes, o sillas At og Kjærligheden tændes Til din Broder, nu du veed, Du har fundet Barmhjertighed. 18 des Egen Melodi. 21. At tomme, Jeſu, dig ihu Er født, dog fødere er du, Saa ingen Fryd kan lignes ved At gjestes af din Kjærlighed. 2. Saa liflig lyder intet Ord 3 Sang og Klang paa denne ord, o Ei heller tænkes fan i Lon, 16 20 80 Som Jesus, Guds eenbaarne Søn. 3. Du Banges Haab, som gjøre Bod, Bonfaldende en Hjælper god, Ved Heimessen: Altergang. O hvad er deres Cyffe Tykke Som søge og som finde dig! lig, TOY SI 21 4. Du Sjælens lys og Sindets Trøst! Du Hjertets Længsel, Liv og lyst! Den Glæde Ingen kan forstaae, EI Den er langt meer, end vi attraae. 5. Hvad ingen Lyd og intet Tegn Udtrykke kan i Støvets Egn, Det er du allerede her, For hvem dig inderlig har kjær. 6. Saa gak da med et stille Sind, Min Sjæl, i Hjertekamret ind Og spørg og lyt og søg og bed Og vent med Tro og Kjærlighed! He 7. Med Magdalene op du staad Og gak til Graven, hvor han laa, mit Paakald ham, ei til Diens lyst, Men til dit Hjertes Fred og Trøst! 8. Bedug med Graad hans Leiested, Lad Hjertesukket følge med! Og naar han kalder dig ved Navn, Da tys hans Fod og søg hans Favu! 9. O Jesu, Helt saa ridderlig, Min Konge stor og seierrig, Min fuldtro og min søde Ven, Min Savnede, som kom igjen! 10. O bliv nu hos os i din Glands, Lad straale flar din Seierskrands, Sant Mørkets Magt i Afgrund ned, Fyld Jorden med din Salighed! 11. Hvor du til Herberg drager ind, Har Sandhed Solens Kraft og Stin, Der visner Verdens Rosengaard, Der skabes Kjærlighedens Vaar. 4 Ved Hoimessen: Kyrie. Ch.: Christe, Guds Søn af Himmerig, Du lod dig føde her paa Jorderig, Men.: At vi og vorde maae Guds Børn med dig! Ch.: O Helligaand! det var dit Værk forvist, At af en Jomfru fødtes Jesus Christ, Men.: Af! lad os ikke døe i Syndens Baand, Men Christum fød i os, o Helligaand! II.( Paaske til Pintse.) Verelsang. Egen Melodi. Ch.: Kyrie, Gud Fader! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Christe! Du est vort liv og vor Opstandelſe! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Kyrie, Helligaand! Hjælp os, vor Trøstermand! Men.: Forbarm dig over os! TUBRE 2 III.( Pintse til Juul.) Verelsang. Egen Melodi. Ch.: Kyrie, Gud Fader, alsomhøieste Trøst! Du est al vor Fryd og lyst! Værdes os at spare Og for Synd bevare! Men.: Forbarm dig over os! Ch.: Christe, Herre Gud! Du est det fande Lys, du est vor Vei, Sandhedens Port og Kjærlighedens Speil, Ved Heimessen: Gloria. Alle Christues Trøst og Raad! mon Salighed og Liveta Er i dig os givet! 5 Men.: Forbarm dig over os! lid o Ch.: Kyrie, Helligaand i Evighed! Vær hos os udi din Barmhjertighed! Satan er o8 gram og bred! Vogt for Helveds Baade Os, som paa dig haabe! Men.: Forbarm dig over os! Gloria. ( Lovsangen.) Egen Melodi. 6. Alene Gud i Himmerig Stee Lov for at hans Naade, dan Som han har gjort paa Jorderig Til alle Slægters Baade: 108 Paa Jorden kommen er stor Fred, Saa Mennesket maa glædes ved Guds Velbehag og Yndest. 2. Vi love, vi tilbede dig, Dig for din Bælde priser, Gud, Fader vor i Himmerig, Stor Naade du beviser; Du Alting har i Vold og Magt, at Det alt maa stee, som er din Agt, Vel dem, som dig kun frygte! 3. O Jesu, Guds eenbaarne Søn, Som hos Gud Fader throner, and d Du frelste Adams faldne Kjønej Og os med Gud forsoner; Guds Lam, vor Herre og vor Gud, Ved Heimessen: Graduale. Annam vor Bøn og fri os ud Fra hvad os kan fordærve! 6 4. O Helligaand, vor Trøstermand, Som vil os Sandhed lære, Hjælp, vi ved Guds Ord blive kan Og leve Gud til re; Vogt os for Djævlens falste List, Hjælp os at troe paa Jesum Christ Og blive salig, Amen! Graduale. ( Psalmer efter Epistelen.) Egen Melodi. 7. Gladelig vil vi Halleluja kvæde, Hjertet stal lege for Herren af Glæde, Synd han tilgiver og Stylden udsletter, Tungeste Sorger i Hjertet os letter. 2. Alt, hvad der lever paa Jorden, sfal love Herren saa liflig som Fuglen i Skove; Veien og Livet i Christus er funden, Døden og Djævelens Magt overbunden. 3. Alle, som troe, gjør han Miskund og Naade, Trøster og hjælper Enhver i sin Vande Trofast i alle de Evighedsdage in ce Efter fit Ord, som kan aldrig bedrage. 4. Gud være priist, som os løste af Vaanden, Gud være lovet med Sønnen og Aanden, Han, som har været og er uden Ende Sand Gud; det saligt er Herren at kjende. 7 Ved Heimessen: Graduale. Egen Melodi. 8. In bede vi den Helligaand Først om den sande Tro og ret Forstand, At han vil bevare Os og Naade sende, Naar vi heden fare Stal fra vort Elende. Kyrie eleis! 2. Du ædle Lys, optlar os saa, At Jesum Christ vi ene fjende maae, At i ham vi bliver, Som os frelste trolig, Hos sin Fader giver Os vor rette Bolig. Kyrie eleis! 3. Du Kjærlighedens Aand, kom ned Og tænd i Hjerterne din Kjærlighed! Hjælp, at vi hernede Maae med eet Sind vandre Uden Kiv og Vrede, Sant Elste ret hverandre. o to sod Kyrie eleis! 4. Du Trøster bedst i al vor Nød, Lad os ei frygte Skjændsel, Spot og Død, At vort Mod ei brister Og vor Sjæl forsager, Naar den onde Frister Alt vort Liv anklager. Kyrie eleis! 112 90 8 slio dali Chorfang til samme Psalme. Ch.: Vi arme Børn af Adams Kjøn Har syndet svart i lys og Løn, Thi fomme vi til Gud med Bøn: Men.: Nu bede vi den Helligaand o. s. v. ( Vers 1.) 8 Ved Hoimessen: Graduale. Ch.: Al vor Forstand, vor Sjæl, vort dad Sind Er af Naturen mørk og blind, Thi send dit klare Lys herind! Men.: Du ædle Lys, opklar os saa o.f. v. ( Vers 2.) Ch.: Vi hade den, os er imod, Er ei af Hjertet Næsten god, Thi bedre du vort Sind og Mod! Men.: Du Kjærlighedens Aand, kom ned o. s. v.( Vers 3.) Ch.: Vor Idræet er forfængelig, Vort Kjød og Blod faa fuldt af Svig, Thi vil vi alle bede dig: Men.: Du Trøster bedst i al vor Nød o.f.v. ( Vers 4.) Egen Melodi. 9. Preden din afvend, Herre Gud, af Naade, Spar os for Svøben, som os overmaade Tugter i stor og hellig Bredes Brynde, Fordi vi synde! 2. Vilde du revse os for al vor Brøde, At, dine Børn da bleve slet lagt øde, Da maatte Alting for din Grumhed falde, Ja Een og Alle. 3. Synden forlad os, gode Gud og Herre, Lad atter Naaden over os regjere; Evig dit Raad er mildt dig at forbarme Over 08 Arme. 4. Hvad vil du med os Usle gaae i Rette, Du, Verdens Herre, med os Arme trætte! Mindes, vi ere Støv og Aske alle, sit Hver Dag vi falde! Ved Heimessen: Troen. 9 5. Alt i vor Fødsel Syndens Aag vi 6n bærer, d Satan os frister og end meer besnærer, Staan os, vor Gud! vor Brøde ingenvegne Du os tilregne! 6. See til din Søns den blodig bittre Kvide, Hvad han for vore Synder vilde lide, Da han sig selv som Offer, os til Baade, Gav hen i Naade. dul 7. Lad ei forgaae, hvad du har skabt til Ære, 49 Lad vor Forløsning ei forgjeves være, Men i vor Frelsers Blod det purpurrøde Skjul du vor Brøde! 8. Derfor, o Fader! ei du os fordærve, Giv os, hvad Christus vilde os forhverve, Du os herefter hist i Himlens Sale Evig husvale! Troen. Edo Al Egen Melodi. 10. Vi allejammen troe paa Gud, Som har Himlen stabt og Jorden, n En kjærlig Fader er vor Gud, Mennesket hans Slægt er vorden; Dagligt Brød han os vil give, old p3 Os forsørge vel i Live, Altid han i Nød og Fare. Sjæl og legem vil bevare, Han sørger for os, holder Vagt, Thi han har Alting i sin Magt. in 2. Vi troe paa Sønnen, Jesum Christ, Guds eenbaarne Søn, vor Herre, 10 Bed Heimessen: Daab. matos Paa Verdens Frelser, Jesum Christ, Herren til Gud Faders Ære, Han et Menneske er vorden, Korsfæst, død og lagt i Jorden; als Men han opstod, vor Forsoner, 30 Hos Guds høire Haand han throner; Derfra han kommer vældelig, Naar han skal dømme Jorderig. 4000 3 3. Vi troe og paa den Helligaand, Gud med Faderen og Sønnen, Den Sandheds, Kraftens, Trøstens Aand Leder os til Gud i Bønnen, Samler os til Christi Kirke, Vil eet helligt Samfund virke, Syndsforladelse os stjente, red, juis Sønderbryde Gravens Lænke, At efter Nød og Død vi maae de Til liv og Salighed opstaae. Kirkedaab. Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig 2c. ( Egen Melodi.) 11. Enhver, som troer og bliver døbt, Han vist skal falig blive, Thi han ved Jesu Blod er kjøbt, Som vil sig ham indlive Og blandt Guds Børn til evig Fred Dg Himmeriges Herlighed Med Rosensblod indskrive. 2. Vi sukke alle hjertelig no Inje Og udi Troen sige Med Hjertens Bøn, Enhver for sig: O Jesu, lad os stige Ved Daabens Kraft i Dyder frem, Ved Heimessen: Bennen. 11 Og før os saa ved Troen hjem& Til Herlighedens Rige! Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c. ( Frygt mit Barn, den sande Gud.) 10 12. Helligste Treenighed, Dig al re være ted, For at du til Naade tog Og skrev ind i livsens Bog Den i Synd Undfangne, som b Nu i Pagten med dig kom Og fit Daab og Christendom! 2. Dette Barn gjør ved din Aand Og din stærke Himmel- Haand Til din Æres rene Kar Og i Troens Pagt bevar, At det med os alle maan Udi Troen stadig staae Og en salig Ende faae! Eller No. 271 til No. 279. Bønnen. ( Da pacem. Om Freden.) Egen Melodi. A 13. Forleen os Freden naadelig, off O Gud, i vore Tide, Der er dog Ingen uden dig, Som for os funde stride, Vor Hjælp er du alene. 2. Lad os ei frygte Mennesker, Som Græs er deres Dage, Men de vor Gud og Skaber er, Din Magt er uden Mage, a? Lad dig os ene frygte! 12 Bed Heimessen: Bonnen. 3. Om os nu kommer Modgang til, Om den alt længe vared, de 13 Det steer, for Gud det have vil, Han selv sin Søn ei spared, Hvi ville vi da staanes? Litaniet. ( Kirkebønnen.) Egen Melodi. Beyelsang. to 107 14. Kyrie eleison! Gud Fader, forbarm dig! lido Christe eleison! Christe, forbarm dig! Kyrie eleison! @t Herre Helligaand, forbarm dig! II. Herre Gud Fader i Himmelen, Herre Jesu, Verdens Frelser, Herre Gud Helligaand, sand Trøstermand, III. Vær os barmhjertig, IV. Af alle Synder, Spar os, fjære Herre Gud! Vær os barmhjertig, Hjælp os, fjære Herre Gud! Fra al Vildfarelſe, Fra alt det, som ondt er, Fra en uforvarende ond og brat Død, Fra Pestilentse, Hunger og Dyrtid, Fra Krig og Mandefald, Fra Oprør og Tvedragt, Sal Fra ubetimeligt Veirlig, Fra Ilds og Vands Nød, Fra den evige Døb For barm dig ober 08! Fri 08, ticere Herre Gud! NO Ved Heimessen: Bennen. V. For din hellige Fødsels Styld, For din blodige Sved, For din Pine og Død, For din hellige Jordefærd, For din hellige Opstandelse og Himmelfart, 3 vor sidste Time, Paa den yderste Dommedag VI. Vi arme Syndere gjøre vor Bøn til dig: Styr og regjer din hellige christelige Kirke, Hold Kirkens Tienere ved dit falige Ord og i et helligt Levnet, vore Fødder, Send i din Høst troe Arbeidere, Giv alle dem din Aand og Forhindre alt Kjæetteri og al Vildfarelse Og før dem til den rette Bei, Hør som ere forførte, Og lad Djævelen og alle Christendommens Fjender snarlig trædes under Kraft, som høre dit Ord, Trøst alle dem, som ere bedrødegilde bede og rædde, Giv Konger og Fyrster Fred og Eendrægtighed, Giv Keiseren, vor Konge, Fred Ingiog et lyksaligt Regimente, Giv vort Raad og Menighed 13 Velsignelse og Bestjermelse, Vær alle deres Bistand, som ere i Nød og Fare, Hjælp 08, fjære Herre Gud! 08, fjære Herre Gud! 14 Ved Heimessen: Bennen. Forsørg alle dem, som ere& V hjælpeløse, Forbarm dig over alle dre Mennesker, Forlad alle vore Fjender og hjælp dem at omvende sig, 16 Giv Frugt paa Jorden og podammo bevar den, O Herre Gud! hør os naadelig, O Jesu Christe, Guds Søn!) VIII. VII. O du Guds Lam, som bar Verdens olan Synder, 10 Forbarm dig over os! O du Guds Lam, som bar Verdens Synder, Mistund dig over 08! O du Guds Lam, som bar Verdens Kyrie eleison! Hør 08, fjære Herre Gud! Forleen os din Fred! Synder, Gud, forbarm dig over os! ( Versikel.) Vi have syndet med vore Fædre, Vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed; O Herre, gjør ikke imod os efter dard bore Synder dag betal os iffe efter vore Misgjerninger! O Herre! hør vor Bon je Og lad vor Røst komme til dig! Amen! Ved Heimessen: Bennen. Te Deum.0 ( Menighedens Takkebøn.) Egen Melodi. Verelsang, el. Fra Himlen heit jeg kommer her zc. 12 15 15. O store Gud, vi love dig II. Af Hjertens Grund evindelig! I. For dig, Gud Fader, bøier fig II. Tilbedende al Jorderig; 2. Dig priser Himlens Englehær, De Magter, som er Thronen nær, I evig Lovsang Cherubim Tilraabe dig med Seraphim: 3. Hellig( hellig) est du vor Gud! Hellig( hellig) est du vor Gud! I og II. Hellig( hellig) est du vor Gud! Jehova, Zebaoth!( vor Gud!) re over Himlen gaaer, Din Priis til Jordens Ende naaer; Apostlerne evindelig 4. Din Med Guds Propheter fryde sig, 5. De med din Martyrsfare dig Lovprise høit i Himmerig, Den hele Kirke trindt paa Jord Bekjender dig med Troens Ord: 6. Gud Fader stor i Herlighed, Guds Søn, som til vor Frelse led, Gud Helligaand, vor Trøst og Fred, Treenig Gud i Evighed! 7. Du Ærens Konge, Jesu sød! Af evig Fader evig fød, Stor Kjærlighed dig til os drog, Du os at frelse Manddom tog, 8. For Synden du har fyldestgjort Og os oplukket Himlens Port, Bed Heimessen: Bennen. Du over Alt ophøiet est, 9. Du Guds høire Haand du sidder næst, kommer vist og dømme stal De levendes og Dødes Tal; Saa hjælp os, Herre, vær vor Trøst, Du, som saa dyrt os har forløst, 10. Et Sted hos dig du os bered Blandt Helgene i Salighed! Dit Folk til Hjælp, o Jesu, kom, Velsign din Arv og Eiendom, 11. Hold over dem dit Ansigt blid, Bestjerm dit Folk til evig Tid! Vi dagligen velsigne dig, Dit Navn vi love idelig, 12. Tag os, trofaste Gud, i Agt, 16 Lad ingen Synd i os faae Magt, Bæer naadig, Herre, og os fri Af al den Nød, vi komme i, 13. Beviis din store Mistundhed, Vi ingen anden Tilflugt veed, Paa dig jeg troer, o Gud, lad mig Bestemmes ei evindelig! ( I og II) Amen! Egen Melodi. 16. Amen! Jesus han skal raade, Amen er hans Aand og Ord, Amen er hans Kraft og Naade, Amen er hans Daab og Bord, Amen er hans liv og Død, Amen! han har endt vor Nød! 2. Amen! Haabet ei bestemmer, Amen! Troen er min Seir, Amen Kjærlighed iſtemmer: Amen i de Frommes Leir, Ved Hoimessen: Modres Kirkegang. 17 Amen i Guds søde Ro, Amen! der er godt at boe. hal 3. Amen! jeg til Himlen farer, Amen! Alting er bered, da10 im 800 75.82 Amen sjunger Engleskarer, Amen i al Evighed, Amen høit stal klinge da, Amen og Halleluja! 4. Amen raabe hver en Tunge, Amen er min Himmelsang, Amen skal jeg evig sjunge, Amen blandt Guds Harpers Klang; Amen! Her er livsens Flod, Amen! at, hvor Gud er god! 5. Amen siger nu tilſammen, Amen! Herren gjøre saa! Amen! Jesu, svar nu Amen! Amen er dit Segl derpaa; Amen! fiig: kom i min Favn! Amen! ja, i Jesu Navn! Mødres Kirkegang. .81 Mel. Jesus han er Syndres Ven 2c. 17. Tit dit Huus med Takkesang Kommer jeg, min Gud, tilbage, Holder glad min Kirkegang, Du i Naade mig modtage, Hellige min Sjæl og Aand, Du, som har mit Liv i Haand! 2. Jesu, paa dit Ord jeg vil, Som Maria, stille høre, Giv Velsignelse dertil, At jeg maa derefter gjøre, Have og i Minde vel, Hvad der er den gode Deel! 18 Ved Heimessen: Altergang. 3. Siden frist og glad jeg kan m Ogfaa Husets Omsorg bære, Takke dig, min Frelsermand, For de mange Gaver fjære; Glæden dog i dig er bedst, Vær hos mig en daglig Gjest! 4. Rom, o Jesu, lad dit Navit Hellige min Moderglæde, See til Barnet i min Favn, Du, som elsker saa de Spæde, Du, som selv har spæed og arm Ligget ved en Moders Barm! 5. Giv, jeg altid huld og tro Dig, o Herre, funde tjene, Kom, velsigne Brød og Bo Og din søde Fred forlene, Gjør mit Huns, o Herre from, Til din egen Helligdom! Altergang. ( Sanctus, Hellig.) 18. Egen Melodi. Verelfang. Ch.: Dig være lov, o Herre Christ, Velsignet er den Dag forvist, Vi love dig nu og til evig Tid! maß Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! Ch.: 2. Al Himlens Hær berømmer dig Med Priis og Lovsang idelig; Dig love Cherubim og Seraphim! Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! Ch.: 3. Dit Folk, o Christe, lover dig, Din Brud af Hjertet glæder siger Ved Heimessen: Altergang. For al din Naade og Barmhjertighed! Men.: Hellig, hellig, hellig est du i det Høieste! ( Agnus, Guds Lam.) Egen Melodi. 19. Christe, du Guds Lam, du, som bærer Verdens Synd, Forbarm dig over os! 19 Christe, du Guds Lam, du, som bærer Verdens Synd, Mistund dig over 08! Christe, du Guds Lam, du, som bærer Verdens Synd, Forleen os Freden! Amen! Egen Melodi. 20. Jesus Christus er tilstede, Som fra 08 har vendt Guds Vrede Og ved Korsets bittre Død Frelste os fra al Helveds Nød. 2. At os det i Hu stal blive, id Vil fit Legem han os give, Skjult i lidet jordisk Brød, Og i Vinen sit Blod saa rød. 3. Men vil du hans Nadver smage, Bør dit Hjerte du ransage, ged dos 10 Thi hvo did uværdig gaaer, Han for Livet kun Døden faaer. Jolg 15 4. Du skal Gud, din Fader, prise, Som saa vel dig vil bespise s poč Og for det, hvad du forbrød, Gav sin Søn i den bittre Død. 5. Ret du og til Hjerte tage, At Guds Bord er fun for Svage, 20 Ved Holmessen: Altergang. Som af Synden trykkes ned in sof Og fig Intet til Redning veed. Ne 6. Thi slig Miskundhed og Naade Søges kun i Nød og Vaade, Men om karst du hertil kom, Nad og drak du dig selv til Dom. 7. Kom, 3 Arme, selv han beder, Jeg vil vederkvæge Eder, Karste Lægen ei attraae, De, som lide, kun til ham gaae. 8. Kan du selv dig frie af Nøden, Hvorfor gik da jeg i Døden? Dette Bord er ei for dig, Vil du frelses foruden mig. 9. Troer du ret i Hjertegrunden Og betjender det med Munden, Værdig da og vel bered Sjælen mættes til Salighed. 10. Denne Frugt dog her maa fjendes, At og Kjærligheden tændes so fl Til din Broder, nu du veed, Du har fundet Barmhjertighed. 118 Egen Melodi. 21. At tomme, Jeju, dig ihu Er sødt, dog sødere er du, Saa ingen Fryd kan lignes ved At gjestes af din Kjærlighed. 2. Saa liflig lyder intet Ord 3 Sang og Klang paa denne Jord, Ei heller tænkes fan i Løn, 6 201 00 Som Jesus, Guds eenbaarne Søn. 3. Du Banges Haab, som gjøre Bod, Bonfaldende en Hjælper god, Ved Heimessen: Altergang. O hvad er deres Cyffe lig, ON CL Som søge og som finde dig! 21 4. Du Sjælens lys og Sindets Trøft! Du Hjertets Længsel, Liv og lyst! Den Glæde Ingen kan forstaae, si Den er langt meer, end vi attraae. 5. Hvad ingen lyd og intet Tegn Udtrykke kan i Støvets Egn, Det er du allerede her, For hvem dig inderlig har kjær. 6. Saa gak da med et stille Sind, Min Sjæl, i Hjertekamret ind Og spørg og lyt og søg og bed Og vent med Tro og Kjærlighed! 7. Med Magdalene op du staa Og gak til Graven, hvor han laa, mi Paakald ham, ei til Øiens Lyst, Men til dit Hjertes Fred og Trøst! 8. Bedug med Graad hans Leiested, Lad Hjertesukket følge med! Og naar han falder dig ved Navn, Da tys hans Fod og søg hans Favn! 9. O Jesu, Helt saa ridderlig, Min Konge stor og seierrig, Min fuldtro og min søde Ven, Min Savnede, som kom igjen! 10. O bliv nu hos os i din Glands, Lad straale flar din Seierskrands, mo Sant Mørkets Magt i Afgrund ned, Fyld Jorden med din Salighed! 11. Hvor du til Herberg drager ind, Har Sandhed Solens Kraft og Skin, Der visner Verdens Rosengaard, Der stabes Kjærlighedens Vaar. Ved Hoimessen: Altergang. i 12. Fornem det, Sjæl, og sænk dig ned 3 Jesu søde Kjærlighed Langt dybere, ti tusindfold, End siges kan fra Old til Old! 13 13. Ja spørger du, hvor dyb og fød, Da maal hans Vunder, vei hans Død, Som kjøbte os til Himlens Fred Og Synet af Guds Herlighed. 22 14. O lad mig føle, Frelser min, Din Kjærlighed i Fylden sin Og lad engang med Ærens Krands Mig see dig nær i al din Glands! ICE 15. Har Nogen smagt, hvor du er sød, Han mættes ei af Jordens Brød, Han hungrer og han tørster end Kun efter dig og Dit igjen. 16. For Diet er du Solens lys, For Øret Sang fra Paradiis, I Munden Manna himmelsød, 3 Hjertet Kjærlighedens Glød! 17. O Jesu! hvor jeg længes nu! O Jesu fjær, naar kommer du! Naar stal jeg mættes med den Mad, Som gjør for evig sjæleglad! 18. O tom, du Livets Fyrste! fom, Du Erens Drot, vor Konning from, Du læengselsfuldt Forventede! Kom, lad os i din Glands dig fee! 19. Op, Borgere i Himmerig! reporte løfte sig! Lad Lad tone høit i Gry og Kvæld: Hil dig, vor Konge feiersæl! Ved Hoimessen: Altergang. Egen Melodi. Verelsang. 22. 1 Gud vil vi love og af Hjertet prise, Som nu selv os lod bespise 23 Med Jesu Legem og hans Blod det rene, Det skal os til Frelse tjene! Kyrie eleison! II Ved det hellige Legem, Herre god, Hvormed du for os dig føde lod, Bed det Blod, som for os flød, Hjælp os ud af al vor Nød! Kyrie eleison! 2. I Dette hans Legem blev i Døden givet, At vi skulde have livet, Ei større Gave funde han os give, At han os i Hu maa blive. Kyrie eleison! II Kjærlighed dig tvang, o Herre god, Underfuldt vi frelstes ved dit Blod, Al vor Skyld blev slettet ud, Huld os blev igjen vor Gud. Kyrie eleison! 3. I Gud os i Naade signe med hverandre, At vi paa hans Beie vandre Broderlig, trofast, som det Christne sømmer, At den Mad os ei fordømmer! Kyrie eleison! II Med din Helligaand oplys os saa, At vi Maal og Maade ret forstaae, Saa din arme Christenhed Boer i Fred og Enighed! Kyrie eleison! Mel. O gode Gud, vi takke dig 2c. 23. O Jesu, søde Jesu, dig Skee Hjertens Tak evindelig, 24 Ved Heimessen: Udgangspsalmer. Som med dit eget Kjød og Blod Saa tjærlig mig bespise lod. 2. Bryd ud, min Sjæl, med Tak og fiig: Ohvor jeg nu er bleven rig; e dall Min Jesus i mit Hjerte boer, Jol s3 Tat, Taf, hvor er min Glæde stor! ( Eller No. 284 til No. 298.) II de Velsignelsen. Mel. Behold os, Herre, ved dit Ord 2c. 24. Vor Herre Gud og Skabermand Velsigne os i alle Land, Han vende selv sig naadig hid, Bevare os til evig Tid! 2. Vor Herre Gud og Frelser kjæer, Lad' lyse over Hver især Sit Ansigts flare Lys og Skin Og give os al Naaden sin! 3. Vor Herre Gud og Trøster fød Sit Aasyn løfte paa vor Nod, Han stue kjærlig til os ned Og give os en evig Fred! 4. Gak hen, velsignet af din Gud, Udvalgte Jesu Christi Brud! Gak hen med Fred og Glædesang, Gud er med dig paa al din Gang! Udgangspsalmer. Egen Melodi. 25. Alle vi, som her tilsammen ere, Lægge trofast Haand i Haand Med det Løfte, at din Død skal være Os et evigt Samfundsbaand; Og til Tegn, at du vort Søfte ynder, Ved Heimessen: Udgangspsalmer. 25 Jesu, Dødens store Overvinder, Siig selv: Amen" og dertil: 89 Fred jeg Eder give bil"! Mel. Sede Jesu, vi er her 2c. 26. Jesus, som iblandt os staaer, Byd din Fred med os at være, o Lad din Fred, som overgaaer Al Forstand, vort Sind regjere, Viis den svage Tro de Hænder, Hvor den Naglegabet fjender! 13 2. Viis os, at du stred og vandt, At du endnu er den Samme, Giv os Nandens visse Pant, Saa vi dig i Tro annamme, Lad os midt i Stridens Dage Freden, som du kjøbte, smage! de Mel. Nu velan, vær frist tilmode 2c. 27. Lov ov og Tak og evig Ære Skee dig, Guds eenbaarne Søn, Som en Frelser vilde være For det faldne Adams Kjøn! Søde Jesu, lær du mig, At jeg vandrer rettelig Og i dine Fodspor træder, Ja, udi din Vei mig glæder! .09 Sezinto 96 11000/ auto no 2. Lad mig aldrig dig forsage, Om end Kors og Kummer mig Stal i denne Verden plage, Men at jeg dog hjertelig Elster dig indtil min Død Og forsøder al min Nød Med din Fødsel, Død og Smerte, Tag dem aldrig fra mit Hjerte!] 2 1818 Sessio Sondagen. Mel. Søde Jesu, vi er her 2c. 28. u Gud være lovet, som Vore Sjæle vilde mætte I sit Huus, sin Helligdom, KIR Og et Himmelbord anrette, Herren være evig priset, Som saa vel os har bespiset! nid dp 60 2. Da Gudstjenesten er endt, 26 Og Velsignelsen vi eie, Er vort Sind til Hjemmet vendt, Der vil vi paa Herrens Veie Efterleve, hvad vi lære, Herrens Navn til Lov og re. and 119 3. Følg selv med os ud og ind, Hjertefromme Gud og Fader! Ved din Aand regjer vort Sind, At vi aldrig dig forlader, Og naar vi fra Verden stilles, Lad vor Tørst i Himlen stilles! Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig zc. ( Enhver, som troer og bliver døbt.) 29. Gud skee Lov for Naadens Ord, Som trøster dem, der græde, Og Gud skee Lov for Jesu Spor, Hvori de Smaa fan træde, Og Gud skee Lov for Herrens Nand, Som fører os i Ledebaand Til evig Fryd og Glæde! II. Søndagen. Mel. Nu velan, vær frisk tilmode 2c. 30. Herre Gud, du er og bliver Den, som jeg har hjertenskjæer, d Univ.- Bibl. Glessen Sondagen. I dit Huus een Dag mig giver m Mere end som tusind her; 27 Under Livets Strid og Nød TITANDUR Hvilen i dit Ord, hvor sød!@a Og hvor godt hos dig, vor Hyrde, a At forglemme Dagens Byrde! he G 2. Udenfor mit Hjerte isner, Verden er saa koldt et Hjem, id 849 Troen kølner, Haabet visner, Ukrud vorer frodig frem; ned, 198 Liv og Lykke varer fort, me Venner stilles, vandre bort, D T Rachel sine Børn begræder, Trøstes ellers ingen Steder.ing) ads 3. Men naar til mig Ordet kommer Stærkt og trofast fra min Gud Som de skjulte Tankers Dommer, Som et Trøstens Sendebud, Som en Torden, som en 3ld, Som en Luftning sød og mild, Da min Sjæl til Himlen bæres,& Tidens Sorg som Rog fortæres. le 4. Og naar Psalmesangen stiger Op mod Evighedens kyst, Uro stilles, Angest viger, Hjertet banker høit af Lyst, Sjælen op fra Jordens Gruusee Længes til sin Faders Huus, in e Med sin Gud i Aanden taler Og i Haabet sig husvaler, olishtir so IF svinge neol 5. O, min Sjæl, du skal dig Til det Salems Bjerg engang, Hvor Cherubers Harper klinge Til Forløstes Seierssang! Syng da nu, send Bønne- Budonéz 8 2* 28 Sondagen. Seent og tidligt hjem til Gud, lid 2 Mens du end paa Jord en Fremmed Vandrer langt fra Faderhjemmet! 6. Dage komme, Tider flygte, Hold dig til Guds Ord og stig: Det er mine Fødders Lygte 1pzet 119 Og et lys oppaa min Sti; sad!! S Søg din Glæde i det Ord, Som fra Himmerig til Jord Bær den Naadeffat, der giver od duriff Trøst og Fred, som evig bliver! ho di 7. Christne, medens her vi vandre, Lader os paa Fædres Viis Bede sammen med hverandre, 0911073 Glade synge Herrens Priis! Hør da, Gud, vor Bon og Sangat Og velsign vor Kirkegang, Lad dit Aasyns Straaler faldet me Sødt i Hjertet paa os alle! Egen Melodi. 31. Himlen aabnes, Mørket svinder, Herrens Seiersdag oprinder Over Huus og Kirketag; Naadens Port stal aldrig luffes, Livets Sol stal aldrig slukkes, Sønnens Dag er livets Dag! ig 2. Nu har Sjælen Sabbathstimer, Nu til Bøn paa Jorden timer Kirkeklokkens Søndagsrøst! Al Guds Engleflok med Amen Slaaer de gyldne Vinger sammen, d Lover Gud for Verdens Trøst. d 3. Synd og Død med Gru og Plage, Eders bittre Søgnedage astrono Komme ei min Glæde ved; Sondagen. Venligt over Smerte- Haven, Over Golgatha og Gravendl Denne Dag har lyst sin Fred. 4. Er den alvorsfuld og stille, m Maa min varme Taare trille, md 110 Mens jeg jubler Jesu Navn: Det er Salighed at græde, Naar Guds Riges Haab og Glæde Hilfe mig i Jesu Favn. 29 5. O Guds Rigdoms Dyb af Naade, Mørkets Stræk og Verdens Gaade, Jeg forstaaer dig, thi jeg troer; oft Himlens Port skal aldrig lukkes, Livets Sol stal aldrig slukkes, and Livets Fyrste did opfoer! Mel. Guds Son kom ned fra Himmerig 2c. ( Enhver, som troer og bliver døbt.) 32. I Herrens Huus er godt at boe, Paa Klippen er det bygget, Der hviler Sjælen trygt i No, Af Aandens Fred omskygget; Der mættes vi af Livets Brød, Der flyder Glædens Olie sød, Der see vi Himlen aaben. 2. Vor Fader, Tak for hvad vi fandt I dine Helligdomme, 32436 2013 Og Tak for Aandens dyre Pant Paa hvad der end skal komme; O, led i Troens Liv os frem Ved Ordets lys, at vi vort Hjem I Himmerig kan finde! 18 Egen Melodi. 33. Nu ringer alle Klotter mod Sky, Det timer i fjerne Riger, Sondagen. 30 Hver Sondagmorgen høit paany tailus Stor Glæde mod Himlen stiger. 2 2. Det toner med Lov og Priis og Bøn Fra Jord mod Paradiishaven; Det var en Søndagmorgen stiøn, ilk Vor Frelser stod op af Graven! omst 3. For os han i Gravens Dyb steg ned, dire son Han gik til de Dødes Nige; Til Livet med stor Herlighed i alg Han vilde for os opstige. 4. Al Verdens Glæde begravet laa, Nu frydes vi alle Dage; a 99€ Den Glæde, Søndagssolen saae, Den har i Verden ei Mage. shdiz 5. Der sad en Engel paa Gravens Steen Blandt Lilier i Urtehaven, Han peged med sin Palmegreen,) Hvor Jesus stod op af Graven. 6. Og der blev Glæde paa Jorderig Lig Glæden i Engles Himmel; di no Livskongen løfter op med signals Til Livet sin Børnevrimmel. C 7. Guds Børn skal holde med Engle Bon Med Jubel i Paradiishaven; i 30 Det var en Søndagmorgen skjøn, e Vor Frelser stod op af Graven! and offered danke got in C Mel. Himlen aabnes, Mortet joinder 2c. 34. Samtlig her vi helligholde Christnes Høitidsdag hiin bolde, Boie Knce i Jesu Navn; Denne er Guds Dag den store, Som med lys og Liv han gjorde GG Sig til re, os til Gavn. e 31 Sondagen. 2. Søndag blev i Tider fjerne 80 Alle Dages Morgenstjerne, Thi paa den blev Lyset stabt; im da Den Udødeligheds Krandsen Bragte os med Morgenglandsen, Thi paa den gav Døden tabt. moo 3. Hvor Apostelsfaren suffed, Hjerteangst sig indelukked, Sondag bragte Herrens Fred; Den og bragte Tunger røde, Som af Naadens Luer gløde, Thi paa den foer Aanden ned. Indi 4. Den os bringer Kirkerssten, oil Hjertefreden, Himmeltrøsten Wed Kong Davids Harpeslag; estim Den os Kronen hisset viser, Herrens Kjærlighed den priser, Stor er Herrens Hviledag. 5. Herre! hvor du selv er inde, Lad din Kirkerøst os minde 13500 Om din Dommedags Basun, sijuis& Saa, naar Verdens Kæmper græde, Vi den høre kan med Glæden su 3 dit rolige Paulun! od alles E .08 insin na Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jefu, dine dybe Vunder.) Ja pig 35. Søde Jesu! tom at røret Mig ved din den gode Aand, Aabne mit tunghorig Øre, nd 18 Tag mit Hjerte i din Haand; hiruste Følg mig, for mig, hvor jeg gaaer, At i Lydighed jeg staaerenigings Til din Villie at gjøre Og dit Ord med Fryd at høre. 14032 32 Sondagen. 2. Under dine Henders Skygge Og udi din Kirkes Bo Lad mig altid hos dig bygge, Styrk mig, hold mig i din Tro; Slaa hver Sjælens Tanke ned, Som til Synd og Sikkerhed Vil mig friste og forlede, Slaa den ned og hold den nede! 3. Du, al Verdens Cyst og Glæde, Du, al Jordens Salighed! Bliv dog hos mig, bliv tilstede Og min Sjæl for dig bered; Helst i Dødens sidste Stund Rør mit Hjerte, Aand og Mund, Styrk min Tro, lad mit Elende Sluttes med en salig Ende! Mel. Vorder Lys, I Hedninglande 2c. 36. Søndagmorgen fra de Døde Jesus seierrig opstod, Hver en Søndags Morgenrøde Bringer nu for Døden Bod, Kalder underfuldt tilbage Alle Herrens Levedage. 2. Tusindtunget Herrens Tale Da gjenfødes vidt om Land; Vaagner op af Søvn og Dvale, Øren, 3, som høre kan! Stander, Sjæle, op af Døde, Hilser Livets Morgenrøde! dso nifle 3. Hver en Søndag Døden gyser, Mørket stjælver under Ford, Thi med Glands da Christus lyser, Kæmperøst har Livets Ord; Seiersalig de befrige Dødens Drot og Mørkets Rige. id q Sondagen. 33 Mel. Hvad Gud han vil, det altid skee 2c. 37. Til Andagt falder Herrens Dag, Mens Mark og Enge hvile, Min Nand med Troens Stal op til Himlen ile; Guds Ord og Evangelium Det er den Naadeftige, Ad hvilken jeg fra Jordens Rum Ther op til Himlens Rige. Vingeslag Bine at 03 108 3 410 2. Dog Hjemmet er idag for smaat, Og eenlig Sang for ringe, At dvæle i Guds Huus er godt, Og der min Sang skal klinge; Som Englene for Herrens Blit Forened' synge Amen, Saa bør og vi med Engleskik Paa Jorden synge sammen. 3. Til Hvile kalder Herrens Dag, Ovee dig! hvis du vilde Paa daarlig Tant og verdslig Sage Guds Naadetimer spilde; Ser Dage du i Jesu Navn Din Jordegjerning virke, Men see, idag til Sjælens Gavn mo Oplader Gud fin Kirke. 4. At spille liflig Verden veed Paa tusind gyldne Strænge, Men ei den fjender til den Fred Og Fryd, hvortil vi trænge; Thi søg ei Hvile i dens Stjød, 10 Tidt er du ffuffet vorden, Det kun om Herrens Samfund lød, At der er Fred paa Jorden. .2 $ 0 5. Til Himlen kalder Herrens Dag; De Stranker, Verden stiller, 34 Ei under Kirkens Naadetag Os fra hverandre stiller; Her er kun Een alene stor, Mod ham Enhver er ringe, Og til hans Priis vort Psalmechor Fra Troens Hjerter klinge! Advent. 6. For Jorden leves mangen Stund I Ansigts Sved og Møie, sive de Herinde lever Aanden kun Med Naadens Gud for Die; At binde mig til Jorderig, Det stræber Verdensvrimlen, Men her Guds Aand forsikrer mig: Dit Hjem er hist i Himlen. S od 119 III. Juletiden. 037 Anstie mik 1. Advent. Egen Melodi.( Vegelsang.) 38. Fryd dig, du Christi Brud, Imod din Herre Gud! ud son@ 113 Forhaanden er hans Naade, dro8 MT Som dig Propheten spaaede; Hosianna! Hæder og Ære Skal denne vor Konning være! Hosianna! Hæder og Ære Skal denne vor Konning være! 2. Gak ud af dit Paulunters not? 1100 Og see et Glædens Sjun! Her rider Ærens Konning, Glæd dig, du Zions Dronning! 102 3. Et Asen hannem bær, me 43 Dog er det Herrefærd; Hans Bragt er saare ringe, a 13 Advent. Dog kan han Døden tvinge; d Hosianna! Hæder og Ære Skal denne vor Konning være! 35 G 4. Sagtmodig i sit Sind med G Han rider stille ind; pidormign Han Naade har at føre, & Som Bruden skal tilhøre; Hosianna! Hæder og Æres 10 fall Skal denne vor Konning være! 5. Lad op din Port saa vid! Din Jesus kommer hid; Han agter dig at gieste Din Salighed til Bedste; Hosianna! Hæder og Ære. Stal denne vor Konning være! sdm. d 6. Strø Grene paa hans Vei, mo Spar dine Klæder ei! and doe Alt Folket bære Balmerje fred 1615 Og sjunge Høitidspfalmer! Hosianna! Hæder og re A Skal denne vor Konning være! 7. Umyndige og Smaa C et 13 Lad giøre ligesaa! Den hele Follestare Med Fryd og Jubel svare: d to 350 19 Hosianna! Hæder og Æreidot Indne Stal denne vor Ronning være! Samme Psalme som Vegelsang. Choret synger de første fire Linier af hvert Vers; ier af bo 103 Menigheden de to Linier: Hosianna! Hæder og 2Great ide Stal denne vor Konning være! 14 dn10 Egen Melodi. 39. Gjør Døren hoi, gjør Porten vid! Den Ærens Konge kommer hid; Advent. 36 Han herster over alle Land not po Og er al Verdens Frelsermand. 2. Retfærdig kommer han herned Og bringer Liv og Salighed; Sagtmodig er med Hjælp han nær, Barmhjertighed hans Scepter er. 3. Han os bebuder Glædens Aar, Vor Nød ved ham en Ende faaer, og Derfor af Stemmer uden Tal En Frydesang ham møde skal. da ng 4. O, salig er den Stad forvist, Hvis Konge er den Herre Christ; Saa vel det hvert et Hjerte gaaer, Hvor denne Konge Indgang faaer, ing 5. Han er den rette Glædessol, Som lyser fra Guds Naadestol; Ved ham, Guds Søn, det lysne maa Udi vort Hjertes mørke Vraa. 18 6. Jeg Hjertets Dør vil aabne dig, D Jesu, drag dog ind til mig! Ja, ved din Naade lad det stee, At jeg din Venlighed maa see! 7. Og ved din Helligaand os led Paa Veien frem til Salighed, At her vi dig lovsynge maae, Indtil for dig vi frelste staae! mo Rod Mel. Gud, du stabte Jordens Kreds zc. 40. Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord, See, din Ronge til dig kommer, Glæd dig i din Vinter, Nord, Christus bringer evig Sommer! Paa hans Tog borttag hver Steen, Smyk hans Vei med hellig Green, 37 Bred paa Stien Høitidsklæder, s Der er Fryd, hvor han fremtræder! Advent. 2. Saligt, hvor han drager ind, Saligt er det Folk, det Rige, dan C Der stal Sorgen flye af Sind, id Der skal Synd og Død bortvige; late Der skal Kjærligheden boe, im in g3 Der stal Fredens Palme groe, ni Der skal Haabet evig bygge od 8 Under Cherubvingers Stygge.out 3. Boi dig for din Ronge, Sjæl, Verdens Konger, bøier Eder! it með Stolte Magt og Høihed, knæel, pin3 Thronen for Guds Søn bereder! See, i Nanders store and Kongespiret fører han: Mørkets Magter for ham vige, Hans er Salighedens Rige. doff 4. Over de Gjenløftes Land doit est Han paa Naadens Stol er Dommer, Evig lovet være han, moi gim drej 10 p 3 Gud Herrens Navn han kommer! Sjung, hver Sjæl, med Tak og Bøn: Hosianna, Davids Søn! Sjung, mens alle Knce sig bøie: Hosianna i det Høie! Egen Melodi. 196 mid 602) 41. Hvorledes stal jeg møde m Og favne dig, min Stat? Du skjønne Morgenrøde CONTOO midis 19 Mod al min Jammers Nat; ding g end Iz 8 Opsmykkes og beredes sind nie Dig til en Brudesal! dassd dall Min Jesu! siig, hvorledes Mit arme Hjerte stalundu 38 Advent. 2. Dit Zion Palmer svinger d Til evig Seiers Tegn, 13 Og Frydens Tone klinger 3 Naadens blide Egn; Mit Hjerte dig til Ære Skal grønnes som en Skov, Og alt mit liv skal være Din Kjærlighed til Lov. 3. Hvor har du, milde Hjerte, Dog ingen Møie spart, At dæmpe al den Smerte, Som flemte mig faa hart! Da jeg i Mortheds Sæde Og Satans Rige sad, Da kom du selv, min Glæde, Og gjorde mig jaa glad. 4. Jeg laa i Baand og Fængsel, Da førte du mig ud; Jeg stod i Spot og Trængsel, Da tog du mig til Brud; For mig at faae ophøiet Du bar min Skam og Brøst; Hvad du saa tungt har pløict, je Er mig til evig Høst. 5. Ei Andet fra dit Nige Har draget dig herned End din den uden Lige Grundløse Kjærlighed, so Hvormed du vilde spænde Ål Verden til dit Bryst Og hendes Jammer vende Til Herlighed og lyst. 6. Kom, bange Sjæl! at strive Dig det i Hjertet ind; Lad denne Glæde blive 39 3 Hjerte, Sjæl og Sind: 13 At Hjælpen er tilstede, At Jesus selv er her; Han vil dig trøste, glæde Og altid have fjær. 7. Du tør ei heller klage, At du ham ei stal faae, Han kommer selv at tage Dig ud af Jammers Vraa; Han kommer selv, han kommer At dæmpe al din Bee Og gjør en liflig Sommer Af al din Trængsels Snee. Advent. d 9. Lad dig fun iffe true Af Satans List og Mord, Din Jesus ham fan fue, A 8. Du tør og ei forstrættes For dine Synders Tal, Bed Jesum de tildækkes de me Og reent udslettes stal; Han kommer fuld af Naade sa na Til arme Syndres Trøst, At dæmpe deres Vaade, Som føle deres Brøst. Det foster fun et Ord; da dal moe Han gaaer med dig i Striden und is Med Kongemagt og Mod, m Al Magt mod ham er liden Og daaner for hans Fod. 10. Han kommer og vil dømme, At give Hver sin Deel: pi roig De Onde Svovlestrømme, De Gode Himlen heel; Ak kom, vor Sol og Glædel Kom, hent din lille Flok ini dilin 12 40 Advent. Til Himlens Brudesæde, Saa har den Glæde not! 12 18 Mel. Op, Sion, at opluffe 2c. 42. 0 mennesker! bereder Nu Hjertet med Forstand, At Christ, som Frelser hedder, Den store Undermand, Som Gud af Faderfind suntol nace du pie Og Naade os har givet Til Verdens Lys og Livet, not ning Kan gane til Eder ind! 2. Bereder denne Herre Med Flid den rette Vei, Hans Sti stal jævnet være, Forhindrer hannem ei, Men gjører Banen slet, 098 Den dybe Dal ophøier, Det høie Bjerg nedbøier, Alt Kroget gjører ret! 3. Det Hjerte, som sig bøier, Hos Gud i Naade staaer, Men det, som sig ophøier, Med Angst til Grunde gaaer; to Et tro og ydmygt Sind, of dus Som lader ret sig lede, a Det kan sig vel berede, nng NOC Til det gaaer Jesus ind.quot 412 $ 19 j niQ jol 12 4. Min Gud! see til mig Arme I denne Tid herned, 301 330rond Af Naade dig forbarme 201 Og gjør mig vel bered; paig 19 3 Hjertet kom til mig, Saa stal min Mund og Tunge00 Dig Hosianna sjunge lomot 18 Og altid takke dig! ni bil mot Advent. 41 Mel. Enhver, som æder dette Bred zc. 43. Op, glædes Alle, glædes nu, Med Fryd opfylder Sind og Hu 3 Herren Eders Glæde! Thi Jesus han er nu saa nær, Han vil, fordi han har os fjær, Udi vort Kjød sig klæde. 2. Bort, Sorg, og frænt ei meer vort Sind! Guds Glæde luffe vi nu ind, At vi fan Jesum favne od Med Bøn og Hjertens Tak og Tro; I hannem stal vort Haab og Rong Sin Glæde aldrig savne. 3. Din Fred, o Gud, som overgaaer Alt det, som Sind og Sands formaaer, Vort Hjerte saa bevare972062 I Christo Jesu, at vi maae000 Den rette Juleglæde faae, h Som aldrig skal bortfare! Egen Melodi. 44. Op, thi Dagen nu frembryder, Som den ganske Verden fryder; Op, thi Naadens gyldne Aar Frem med Lys og Glæde gaaer, Som de Gamle før saa saare Ventede med Længselstaare! Halleluja, Halleluja! lleg 2. Han, som mange Majestæter, Fromme Fædre og Propheterd ge Ønskede tilforn at fee, and di die Og det kunde dog ei sfee, Han til os saa tjærlig kommer; pi O, en yndig Naadens Sommer! Halleluja, Halleluja! 42 Advent. 3. Han, som Abraham var lovet, Menighedens Liv og Hoved, Jakobs Krone, Sol og lyst, Alle Folkes Fryd og Trøst, Han kom ned til os omsider, s Sagtelig til Zion rider. Halleluja, Halleluja! 4. Nu maa Skyggen bort sig vende, Billedværket nu har Ende, Hvad stal Offerdyrets Blod? adu Ⓒ Jesus gav os evig Bod; Hvad har Pagtens Ark at sige?? Her er Naadens rette Rige. ad C Halleluja, Halleluja! 5. Mose Rige nu ophører, Christi Friheds Aand os fører, Borte er al Trældoms Frygt; Hvo Guds Naade ret har søgt, Kan nu fuldt sig dertil frydeist BO Børnefriheds Stand at nyde. dla mo e Halleluja, Halleluja! d & 10 me 6. Nu er Tæppet sønderrevet, Og en Indgang aabnet blevet 3 Guds Helligdom at gaae, For ham uden Frygt at staae; s Han, som Verdens lys er bleven, Nattens Mørke har fordreven. 1537 Halleluja, Halleluja! 7. Derfor, Zion, op at sjunge Og velsigne denne Konge, moro Giv ham Mund, og Hjertet til! Du est Brud, med dig han vil Riget dele; lad dig føre Ham til Offer, lad dig høre: 20 Halleluja, Halleluja! since Advent. Egen Melodi. 45. Op, Zion, at oplutte c most Din Hjerte- Port og Dør, Slaa Laas for Sorg og Sulte, Og græd ei nu som før! Din længsel og Attraa, Din Drot, som hjem dig henter, Din Jesus, som du venter, Gaaer for din Dør at staae! 2. Al Verdens Pragt til Side, Bort, løse Cysters Vind! and 1 0022 Vil Jesus, Guds Søn, ride Som Gjest nu til mig ind, Op, fjære Sjæl, gaf hen Det store Syn at ſtue, dol Lad Kjærligheden lue 3 Hjertet mod din Ven! 3. Seer ned af Eders Throner, 3 store Scepter- Mænd! 43 jed asont as gile and mo sic 112 and Den Gud, som Eder kroner Og binder Sværd om lænd, Hop Han kommer slet og arm! om beder hannem bære Al Eders Raad og re Udi sin Guddoms Barm! 10% 4. 3 Fattige, som lide, Hvis liv er daglig Død, Fuld vel kan Jesus vide Al Eders Trang og Nød! Gaaer, gjører frem og fremd Af Hjerteforrig Psalmer, Af Kors og Kummer Palmer, Gaaer, viser Jesus dem! dod Q dar appet. pst i md notf 3507 5. Dig vil jeg, Jesu, give Mig med min Sjæl og Alt, g03 Advent. 44 Du skal min Eier blive, Du har mig dyrt betalt; Rom, Jesu, til mig ind! Med Hjerte, Mund og Tunge Hosianna vil jeg sjunge, Kom, fyld mig Sjæl og Sind! TUR Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund zc. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) 46. Store Gud og Frelsermand! Hvo er den, der lignes kan Ved din Guddoms store Kraft? 19 Ingen har fra Adam havto Slig en Fader, flig af Kjøn, Slig en Moder stjæer og stion, Der har født en Jomfrusøn. 2. Døberen, o store Gud, C Som løb for i Veien ud .8 Til at vise Verden dig, Han saa høit undskylder sig, the At han ikkun er en Røst, Som mod Syndens Saar og Brøst Prædiked al Verdens Trøst. 3. Han ei værdig fjender sig Dine Sko at løse dig; Hvad er da jeg, Adams Barn? Stygge, Støv og Jord og Skarn! Jeg er ikke værd at gaae gaae und du Paa den Jord, du traadte paa, Eller i din Forgaard staae. 4. Søde Jesu! Davids Rod, sii Jeg vil dig med Bøn og Bodo 18 Rede og berede Sted liv 3 min Sjæl og Hjerte med, Tag det hen og dan det bedst, 8-1 pitt Advent. 45 Kom derind og vær min Gjest, id sis Giv en salig Julefest! ad elinit pe Mel. Kom, Hedningers Frelser sand zc. el. Jeg er i min Jesu glad 2c. 47. Tat og Ære være Gud, Som har ført fit Løfte ud ad année Og til Syndres Salighed Sendt sin kjære Søn herned. Me 2. Hvad de gamle Fædre sig Ønskede saa hjertelig, p Og hvad fordum Spaadom var, g Herren herligt opfyldt har. 3. Vær velkommen, du min Fred! Dig stee Tat i Evighed, Drag, o Jesu! ind til mig, Veien selv du bane dig. 4. Kom, du Ærens Konge! tom, Hjertet er din Eiendom; ali po Rens det, dan det, som du vil, colle Jeg kun dig vil høre til. He 5. Med din Trøst opfyld min Sjæl, Al min Trang du kjender vel, At i Troen idelig ansat in Jeg maa hænge fast ved dig, 800 6. At naar du i Herligheds GHER j Atter komme vil herned, oud Jeg dig kan imøde gaae d Og for dig retfærdig staae.& Mel. Op, Zion, at opluffe 2c. onde 48. Vaagn op, du Sjæl, som sover! See Solen bryder frem do onc 19 Og faster Straaler over Dit dunkle Jordehjem; Whet Advent. 46 Reis dig, du Adams Søn, daland to Af Nattens dorste Dvale, al mare Træd ind i Lysets Sale Og hold din Morgenbøn! 2. Ja, Tid og Time minde Om Sjælens Trang og Tarv, Vaag, bed, at du kan vinde Den rige Himmelarv; See, Herrens Stund er nær, Han kommer, Herren kommer, Din Frelser og din Dommer, Og prøve vil din Færd. 3. Med Liv og Styrke nærer Han hvert et villigt Bryst, Han Frelsens Banner bærer, Han bringer salig Trøst; Han ud af Dødens Haand Vil med sit Blod os fjøbe Og sine Elffte døbe Med Hellighedens Aand.no 4. Men hvis i Lystens Lænker Han end dig bunden saae, Et Rov for Mørkets Rænker, 19 En Træl i Fangevraa, Hos Synd en villig Gjest, d Med Skjændsel til din Hæder: 19 At Sjæl! hvor tom paa Glæder Blev da din Julefest!! 5. Thi hæv i Herrens Styrke Din sunkne Kraft, dit Mod, Trods Synd og Død og Mørke Og Alt, hvad staaer imod; See, Haabet smiler end, moto 53 Brist Lænken dig af Haanden, al C Advent. Gak fri og ny i Aanden in 12 10 sub Ud mod din Sjæceleven! sd sjóm) uit 6. End er din Himmel aaben, Læg Mørkets Gjerning af, Ifør dig Lysets Vaaben, 3rd do 1010 OMINAD& Du Døde! stig af Grav; Træd ind i Livets Hal! Guds Søn al Magt er givet, in Opstandelsen og Livet, Ved ham du seire stal. 100) Egen Melodi. paip 49. Daagn op, du, som sover, stat op fra de Døde, Christ lyser for dig!_arg dat Op, seer du ei Dagen, dens Af Mistundhed rig? Nu sov ikke længer, Snart over dig hænger 47 Straaler at gløde En fortere Nat, Om fluks du ei favner din Sfat! 2. 3 Jorderigs Dale, hvor Taagerne hænge, plugin dat Og Kinden er vaad, Der lyde faa ofte de klagende Strænge Af Suk og af Graad; Ohør dog de Toner Om Syndens Forsoner, Om Seier og Fred!! Vor Herre er kommen herned! 3. I Jorderigs Dale, hvor Tornene faare, 010 Er tungsomt at gaae, Der længes saa Mange med grædende Taare 48 Til Freden at naae.go in In Nu standse du Taaren, id dom 1 Guds Glæde med Vaaren 3 Christo vi har, Stat op, du, som sover, vær snar! Advent. 4. Oplad dine Dine og løft dem til Himlen, See, nu er det Dag! Oglæd dig som Barnet og bland dig i Brimlen dste Og Herren modtag! Hvor Synderne tynge, I Dagningen synge, Som Fuglen i Stov, De ventende Sjæle Guds Lov. 5. Ja, Gud være lovet for Dagen, som skinner Fra Himmelen ned! Nu Sandheden, Veien og Livet jeg finder Og vandrer i Fred. Lys for os, o Christe! Lad aldrig os miste Dit levende Spor, Din Naades det lysende Ord! 10 CS Mel. Hvad Gud han vil, det altid ffee 2c. 50. Daagn aagn op, min Sjæl! thi don Stunden er Af Søvne op at stande, Og Salighedens Tid er nær At glæde vore Lande; Vor Sorrigs Nat Er gangen plat, Vi stal nu snarlig finde Fra Davids Stol Retviisheds Sol, Vor Jesum, at oprinde. G SHQ Julen: Maria Bebudelse. 2. Raft derfor af din Syndeham Og Mørkets fule Klæde, ic 2005 At Jesus, Guds uskyldig Lam, I dig kan have Glæde; Gak frem og staa Med Vaaben paa, Som Lysets Barn kan sømme, Lad Utugt gaae Af Hjertets Braa, Hold Riv og Had i Tømme! 49 na? 3. Ifør mig, Gud, og klæed mig faa, At Hver kan see og fjende, Jeg har min Jesum ganske paa Indtil mit Levnets Ende: Bort, Kjøds Begjer, Min Jesus er Udi mit Kjød i Vente, Gid jeg ham ind 3 Sjæl og Sind Med Bøn og Bod kan hente! 2. Julen. Maria Bebudelse. Egen Melodi. 51. Maria hun er en Jomfru reen, Som Striften os mon vise, Hun fødte en Søn foruden Meen, Ham skal vi evig prise; Han haver os alle fra Synden løst, Han give os Trøst Og Himmerigs evige Life! 2. Stod Mestrene alle paa een Plet, Det var faa favr en Stare, De kunde dog ei med Klogskab ret Hans Godhed aabenbare; Af Sandhed og Naade er han saa fuld, 3 Julen: Marice Bebudelse. 50 Han være os huld, Naar vi stal af Verden fare! 3. Propheterne ud af Aandens Drift, Langt meer end selv de vidste, Fortyndte med Ord og hellig Strift, Sin Braad stal Døden miste; Og finde stal Livet i Herrens Navn, I Frelserens Favn, De Troende, som ei tviste. 4. Af Isais Stub den rette Kvist Og Jakobs lyse Stjerne, Det er du, vor Herre Jesus Chriſt, Dig prise vi saa gjerne; Thi naadelig reiste af Adams Fald Du Stabningen al, Du vogte os vil og værne. 5. O funde jeg alskens Tungemaal Og Skriftens Dyb udfinde, Og var saa min Tunge gjort af Staal, Og Englerøst derinde: Da vilde jeg knæle ved Krybben trang, Paakalde med Sang Min Jesum vel tusind Sinde! 6. Min Synd er som Sand ved Havets Strand, Som Løvet i Stjærsommer, Gud løse mig nu af Syndens Band, Og helst naar Døden kommer; and Lad aldrig, min Gud, som mig haver stabt, Mig blive fortabt, Men vær mig en naadig Dommer! Egen Melodi. 52. Nu tom der Bud fra Englechor, At Gud herned vil stige; Julen: Maria Bebudelse. 51 Hans Søn, som i det Høie boer ti Og eier rens Rige, Han sig vort Kjød vil tage paa Og Manddom faae; Det Nyt er uden Lige. pidla pG 2. Til Nazareth det Budskab gaaer, Som Gud sin Engel byder, Maria der en Hilsen faaer, & Vidunderlig den lyder; Som Lyn indtræder Gabriel12 2013 Med et Hilsel, ste donc tro Som strækker, stjøndt det fryder: 3. ,, Livsaligste blandt Evas Kjøn!* Gud saae til dig i Naade, a decis Du føde skal Guds egen Søn, Som haver Alt at raade, Som strækker ud sin Kongestav Fra Hav til Hav Til alle Slægters Baade." 4. ,, Guds Kraft dig overstygge stal, Dit Liv en Søn stal bæred dan 19 Med Guddoms Fylde uden Tal re; Og stor i Magt og Ja, Jesus er hans søde Navn, Som i din Favn Skal fød og fostret være." - 5. O søde Jesu, lad din and d Canid me Mig kraftig overskygge, Bered mit Hjerte ved din Haand, At du deri kan bygge, At jeg kan ogsaa aandelig Undfange dig Og aldrig fra dig rygge! 6. Saa stal din Himmel i mig her Ved din Nands Kraft begynde, not ov 8* ge 52 Julen: Marice Bebudelse. Mit Hjerte, Sjæl og al Begjer d Sig og til Gud skal skynde, Indtil jeg bliver Engle lig 3 Himmerig Og aldrig meer skal synde. Mel. Frist op, du Christenmenighed: c. I rene Jomfrulive, 53. O Jesu Chrift, som Manddom tog ad gildandi Stor Kjærlighed herned dig drog, Vort Haab du vilde blive; Du saae vor Synd og store Nød, Os forestod en evig Død, jus Og Helved stod os aaben. 2. Da vilde din Barmhjertighed Det ikke længer lide, At Djævlen drog os med sig ned, Du for os vilde stride; Du gav dig selv til Jorden ned Og stjenked os en evig Fred Alt med din Død og Pine. 3. Du siger os stor Naade til, Naar vi i Troen blive; Os mild og god du være vil Og Straffen fra os drive, Naar vi vor Tro kun sætte paa, At det med os skal være saa, Som dine Ord de lyde 4. Du vorden er vor Broder fjæerOs til stor Priis og Ære, Og altid vil os være nær, Hvad kan vi meer begjere; Hvor er den Glæde stor og skjøn: die Vor Broder er Guds egen Søn, Hvo kan os nu fordærve! aid d Julen. 5. Dig være Priis evindelig, Som Naaden os beviste, At vi nu er Guds Børn med dig, Du fjære Jesu Christe! Saa maa Guds Folk i allen Stad Nu takke Gud og være glad, Han er vor fjære Fader! 53 102 54. Jesu Fødsel. Egen Melodi. Verelsang. Ch.: Al den ganste Christenhed Prise Guds Barmhjertighed Og hans store Kjærlighed! Det er nu ffect, hvad før har feet Efaias. Men.: Opfyldt er Bebudelsen ved Gabriel! Eia! Cia! Kommen er den Konning prud, Som var lovet os af Gud I fordums Tid; mdh Os er født en Frelsermand, En Frelsermand i Israel, Født er af en Jomfru stjøn sa Guds egen Søn! Han skal kaldes: Gud med os, d Immanuel, Som bebudet har Guds Engel Gabriel. Ch.: 2. Nu er født os Jesus Christ Af en Jomfru, det er vist, Uberørt af Satans Lift! Det er nu steet, hvad før har feet Efaias. Men.: Opfyldt er Bebudelsen o. f. b. ( Vers 1.) Ch.: 3. Priser, Børn, med Lovsang stjøn Den nyfødte Kongesøn, 54 Julen. Siger fromt med Sang og Bøn: Det er nu steet, hvad før har feet Esaias. Men.: Opfyldt er Bebudelsen o. f. v. ( Vers 1.) Ch.: 4. Zion, priis din Herre Gud, Elft og frygt ham, hold hans Bud, Af al Nød han frier dig ud! Det er nu steet, hvad før har seet Esaias. 30 Men.: Opfyldt er Bebudelsen o. 1. v. ( Vers 1.) Mel. Med Sorgen og Klagen hold Maade zc. 55. Den yndigste Rose er funden, Blandt stiveste Torne oprunden, Vor Jesus, den deiligste Pode, Blandt syndige Mennesker groede. 2. Alt siden vi tabte den re Guds Billedes Frugter at bære, Bar Verden forvildet og øde, Vi alle i Synden bortdøde. 3. Som Tidsler ei mere fan due End kastes i brændende Lue, Saa tjente ei Verden til Andet End vorde til Ilden forbandet. 4. Da lod Gud en Rose opstyde Og Sæden omsider frembryde, At rense og ganske forsøde Vor Slægts den fordærvede Grøde. 5. Saa blomstrer Guds Kirke med re Og yndige Frugter kan bære, Thi Jesus dens Grøde opliver Og Vædske i Værterne giver. Julen. 6. Al Verden nu burde sig fryde, Med Psalmer mangfoldig udbryde, Men Mangen har aldrig fornummen, At Rosen i Verden er kommen. 7. Forhærdede Tidselgemytter, Saa stive som Torne og Støtter, Hvi holde 3 Eder saa rankens 3 Stoltheds fordærvede Tanke? 8. At, søger de lavere Steder, 3 Støvet for Frelseren græder, Saa faae 3 vor Jesum i Tale, Thi Roserne vore i Dale! 9. Nu, Jesu! du stedse skal være Mit Smyffe, min Rose og Ære, Du ganske mit Hjerte betager, Din Sødhed jeg finder og smager. 55 10. Min Rose mig smykker og pryder, Min Rose mig glæder og fryder, De giftige Tyster han døder Og Korset saa liflig forsøder. 11. Lad Verden mig Alting betage, Lad Tornene rive og nage, Lad Hjertet kun daane og briste, d Min Rose jeg aldrig vil miste! Mel. Et Barn er født i Bethlehem. b.( Begelsang.) 56. Det himmelst flang i Englechor, Englechor: Guds Søn, Guds Fred, Guds Fryd paa Jord! Halleluja, Halleluja! 2. Tak, Englechor, for Julebud, Julebud! Med Eder vil vi prise Gud. Halleluja, Halleluja! 3507 56 Julen. 3. O Gud ffee Lov for Julenat, Julenat! ignant wom Nu kommer Nytaarsmorgen brat. Halleluja, Halleluja! 4. Fra Bethlehem til Stjerneslot, Stjerneslot, Vi fjende Juleveien godt. Halleluja, Halleluja! 5. Thi Jesus er den Himmelvei, Himmelvei, 118 101 nust sfinner klart og sviger ei. Halleluja, Halleluja! Som 6. Den førte Engle ned til Jord, Ned til Jord, Den fører os til Englechor. Halleluja, Halleluja! 7. Der synge vi med Liv og Cyst, Liv og Lyst, høi og klar og yndig Røst: Halleluja, Halleluja! Med 8. Gud Fader være Lov og Priis! Lov og Priis! Guds Søn og Aanden ligerviis! Halleluja, Halleluja! Samme Psalme som Vegelsang. Kvinderne: Det himmelst klang i Englechor, Englechor: Mændene: Guds Søn, Guds Fred, Guds Fryd paa Jord! Alle: Halleluja, Halleluja! o. s. v. Psalmens sidste Vers synges af Alle. Egen Melodi, el. Fra Himlen hoit jeg kommer her 2c. 57. Det timer nu til Julefest, Det kimer for den høie Gjest, Julen. Som steg til lave Hytter ned Med Nytaarsgaver: Fryd og Fred. 2. O tommer med til Davids By, Hvor Engle kvæde høit i Sky, O følger med paa Marken ud, Hvor Hyrder høre Nyt fra Gud! 3. Ved Nattetid i Hyrdelag Fortynde Engle Herrens Dag, Hør efter, hør og føl i Bryst, Nu Støvet skal faae Englerøst! 4. O hør den store Glædens Tolf, Hvad vederfares stal Guds Folk: 3 Bethlehem, i Davids By, Gjør Naadesolen Morgengry! 5. 3 Bethlehem er Christus fød, Vor Frelsermand fra Synd og Død, Nu kom den store Løvfalsfest, Nu blev Jehovah Hyttens Gjest! 6.3 Klude svøbt, i Krybbe lagt Er han, som giver lys til Dragt! O ton fra Himmel, ton fra Jord: ad Halleluja i fulde Chor! 57 7. Her prises høit af Engles Chor Guds Naade mod den faldne Jord; Den Synder, som vil tie her, no Er Naaden ei, men Dommen værd. 8. O lad os gaae med stille Sind Som Hyrderne til Barnet ind, Med Glædestaarer takke Gud For Miskundhed og Naadebud. 9. Velan, min Sjæí, saa vær nu glad Og hold din Juul i Davids Stad, Ja, priis din Gud i allen Stund Med liflig Sang af Hjertens Grund! Julen. 10. Ja, sjunge Hver, som sjunge tan! Nu tændtes Lys i Styggers Land, Dg ret som Midnatshanen goel, Blev Jakobs Stjerne til en Sol. Tod 11. Nu kom han, Patriarkers Haab, Med Flammeord og Himmeldaab; Og Barnet tyder nu i Vang, Hvad David dunkelt saae og fang. roz 12. Kom, Jesu, vær vor Hytte- Gjest, Hold selv i os din Julefest, Da stal med Davidsharpens Klang Dig takke høit vor Jubelsang! 58 Egen Melodi. a.( Verelfang.) 58. Et Barn er født i Bethlehem, Bethlehem, Thi glæder sig Jerusalem. Halleluja, Halleluja! 2. Han lagdes i et Krybberum, Krybberum, Guds Engle sang med Fryd derom. Halleluja, Halleluja! Halince 3. Men Ore og Asen derhos stod, Derhos stod, dam soane dn Og saae den Gud og Herre god. m Halleluja, Halleluja! TE 4. Og Østens Vise offred der, Offred der: Guld, Røgelse og Myrrha sficer. Halleluja, Halleluja! mos 5. Han fødtes af en Jomfru stjæer, Jomfru stjær; and blod a Foruden Mand hans Fødsel er.bo Halleluja, Halleluja! Ainil desur Julen. 59 6. Vort Kjød og Blod han paa sig tog, Paa fig tog; Ustadt af Djævlen blev han dog. Halleluja, Halleluja! 7. I Kjød og Blod blev han os lige Han os lig, 100 119. Og gjør os til Guds Børn med sig. Halleluja, Halleluja! 8. For denne rige Naadens Tid, a Naadens Tid, Vi love Gud, vor Herre blid. Halleluja, Halleluja! 9. Lov, Tak og Priis i Evighed, Evighed, Den hellige Trefoldighed! In13 Halleluja, Halleluja! Samme Psalme som Begelsang: Kvinderne: Et Barn er født i Bethlehem, Bethlehem, Mandene: Thi glæder sig Jerusalem. 1 Alle: Halleluja, Halleluja! o. s. v.ling Psalmens sidste Vers synges af Alle. Egen Melodi. b.( Berelsang.) 59. Et Barn er født i Bethlehem, Bethlehem, Thi glæder sig Jerusalem. Halleluja, Halleluja! 2 En fattig Jomfru sad i Løn, te Sad i Løn, sunce Og fødte Himlens Kongesøn. Halleluja, Halleluja! 3. Han lagdes i et Krybberum, Krybberum, Guds Engle sang med Fryd derom. Halleluja, Halleluja! 13 103 60 Julen. 4. Og Østens Vise offred der, Offred der: Guld, Røgelse og Myrrha sficer. Halleluja, Halleluja! 5. Forvunden er nu al vor Nød, Al vor Nød; Ds er idag en Frelser fød. Halleluja, Halleluja! 6. Guds fjære Børn vi blev paany, Blev paany, FUR Skal holde Juul i Himmelby. Halleluja, Halleluja. 7. Paa Stjernetæpper lyseblaae, Lyseblaae, Stal glade vi til Kirke gaae. Halleluja, Halleluja! 8. Guds Engle der os lære brat, Læere brat, At synge, som de sang i Nat. Halleluja, Halleluja! 9. Da vorde Engle vi som de, Vi som de, Guds milde Ansigt skal vi see. Halleluja, Halleluja! 10. Ham være Priis til evig Tid, Evig Tid, Ind For Frelser bold og Broder blid! S Halleluja, Halleluja! Samme Psalme som Vegelsang. Kvinderne: Et Barn er født i Bethlehem, Bethlehem, Mændene: Thi glæder sig Jerusalem. Alle: Halleluja, Halleluja! o. s. v. Psalmens sidste Vers synges af Alle. Julen. Egen Melodi( Glæden hun er født idag.) 60. Et lidet Barn saa lystelig 3082 Er født for os paa Jorden Af Jomfru reen og yndelig, Han er vor Frelser vorden; Var han ei født i Manddom reen, Fortabt gik Alle, Hver og Een, Paa ham alt Haab vi grunde; Tak sfee dig, søde Jesu Christ! At Menneske du vorden est; gidin gal Vogt os for Helveds Pine! 61 108 2 3000 Egen Melodi. 61. Fra Himlen høit jeg kommer her Med Nyt til Alle fjern og næer, Godt Budskab Eder føres til 01 Derom jeg sige og sjunge vil." me pie 2. ,, Et Barn er født af Adams Kjøn, Født af en Jomfru reen og skjøn, En liden Søn saa favr og flin Vil være Cyst og Glæde din." 31 II 3. ,, Det er den Christ, vor Herre Gud, Som Eder nu vil føre ud Af Nøden og med mægtig Haand Vil Eder frie fra Syndens Baand." 4. ,, Han bringer nu al Salighed, Som Gud for Eder har bered, d At med os høit i Himmerig 3 leve stal evindelig." 10 5. ,, Saa mærker nu paa Tegnet ret: 3 Stalden hist, i Krybbe slet, Der vil 3 finde Barnet lagt, Som har al Verden i sin Magt!" 1 6. Saa gaae vi da saa hjerteglad Med Hyrderne til Davids Stad 62 Og fee den Julegave stjøn: Guds egen elstelige Søn. Julen. 7. 3 Krybbe lagt, o see engang! Er han, om hvem Guds Engle sang, Dg Jesus Christus hedder han, Vor Frelser, baade Gud og Mand! 8. Velkommen vær, du ædle Gjest! For Syndres Skyld du kommen est 3 Verdens Jammer ned til mig; Jeg aldrig kan fuldtakke dig. 9. D Herre, Verdens Skaber god, Hvor fattig du dig føde lod; Baa Hø og Straa du lagdes ned, 3 Armod svøbt og Usselhed! 10. Var Verden nok saa vid og lang, Dig var den dog en Bugge trang, Og dig ei værd, var den end fuld Af Perler, Ædelsteen og Guld. In 2007 11. For Fløiel dyrt og Silke fiin Af Straa er Buggepude din, Dog Naadens Glands, som følger dig, Gjør Krybben til et Himmerig! ( 19 12. Saaledes det behaged dig, Den Sandhed at forkynde mig: At Verdens Wre, Magt og Guld For dig er ikkun Støv og Muld. mo 13. Min kjære Herre, Jesu Christ, Gjør dig en Vugge i mit Bryst, Tag Herberg i mit Hjerte der, At dig jeg aldrig glemmer meer! 14. Om mig bedrøver nogen Ting, Jeg har da Glædens Kildespring, o Og altid rig er da min Mund Paa Julesang af Hjertens Grund. C Julen. 63 15. Priis være Gud i Sang og Bøn, Som stjenked os sin egen Søn! gift Saa vil vi glemme Sorg og Savu la Og holde Juul i Jesu Navn! 10 Mel. Fra Himlen hoit jeg kommer her 2c. duc 62. Fra Himlen kom en Engel klar, For Hyrders Dine aabenbar, Han sang saa sødt: nu giver Agt ne Paa Barnet svøbt, i Krybben lagt! 2. 3 Bethlehem, i Davids Stad, Som strevet staaer paa Spaadomsblad, Der fødtes han, den Herre bold, Som er al Verdens Sol og Stjold. 3. Det er den Herre Jesus Chriſt, Og juble maae 3 nu forvist, Thi Eet er blevet Gud og Mand, Saa Eders Broder er nu han. da 4. Hvad mægter nu bel Synd og Død! Gud er med Eder i al Nød, Lad storme nu al Helveds Magt, Guds Søn med Eder staaer i Pagt! 5. Slaar nu til ham kun Eders Lid, Han trofast er til evig Tid! Saa lad fun fomme, hvo der vil, Hans Overmand er dog ei til. 6. Lad fnyse her, lad rase hist, Guds Slægt dog seire maa tilsidst; O tak da Gud af Hjertens Grund, Taalmodig, glad i allen Stund! to Mel. Fryd dig, du Christi Brud zc. 63. Frist op! endnu en Gang Vi vil med Bøn og Sang I Aanden os forene, 40 64 Julen. At synge, hvad vi mene: Vor Nigdom, Cyst og re Stal Jesus ene være! 2. Gat, sorrigfulde Sind! Gak med i Stalden ind, Gud vil sin Søn dig stjenke, Hvad kan dig da vel frænke? Vor Rigdom, Cyst og Ære Stal Jesus ene være! 3. Du Stolte! bøi dig ned 3 Hjertens Ydmyghed, See med hvor ringe Sager Din Gud til Taffe tager! Vor Rigdom, Lyst og Ære Stal Jesus ene være! 4. Du Gjerrige! din Stat Blev født i Julenat, Lad Rigdom dig ei blinde, Men see, du ham kan finde! Vor Rigdom, Tyst og Ære Skal Jesus ene være! HP C1 5. Vellystige! du maa 3 Stalden ogsaa gaae, Bort, onde Cysters Brynde, Betragt din Jesu Ynde! Vor Rigdom, Lyst og Ære Stal Jesus ene være! 6. Du Arme! syng og stig: O, jeg er meer end rig, Jeg har i Stalden fundet Min Skat i Pjalter bundet! Vor Rigdom, Lyst og Ære Stal Jesus ene være! 7. Du Nige! tænk dig om Ved Jesu Fattigdom, no Julen. See til, du ei forglemmer Din Frelsers arme Semmer! Vor Rigdom, Cyst og re Stal Jesus ene være! 8. 3 Gamle! lister hen Til Eders Sjæleven, Gaaer ogsaa med, I Unge! Af Hjertens Grund at sjunge: Vor Rigdom, Lyst og Ære Stal Jesus ene være! 9. Hvert Ægtepar især Ved denne Frydefærd De Unge Vei skal vise, Guds Kjærlighed at prise; Vor Rigdom, Lyst og Ære Stal Jesus ene være! 65 de 19 silid 400 lid 102 10. Og 3, velsigned' Smaa! Stal ei tilbage staae, 3 Herrens Huus og hjemme Opløfter Eders Stemme: Vor Nigdom, Lyst og re Stal Jesus ene være! 11. Saa stal ei Korsets Tvang, Ei Døden selv engang Os fra vor Jesus rive, Men det skal derved blive: re Vor Rigdom, Lyst og Stal Jesus ene være! 13 Mel. Fryd dig, du Christi Brud zc. 64. Fryd dig i Guds Behag Paa denne Juledag, 300 Samme Psalme som Vexelsang. Choret synger de første fire Linier af hvert Vers; Menigheden de to Linier: Vor Nigdom, Lyst og Ære Skal Jesus ene være! 66 Julen. Al Verdens Folk og Stare, Gud vilde aabenbare Sin Søn, vor Juleglæde, Thi vil af Fryd vi kvæde! 2.3 Løfter taled Gud Ved fine Sendebud Til vore fordums Fædre Om Jefum at fornedre: Nu er han her tilstede; O hellig Juleglæde! 3. 3 Stygger blev han kjendt 3 gamle Testament, Nu er han født og bleven Blandt Adams Børn indskreven Og bær vort Kjød og Klæde; O hellig Juleglæde! 4. Det Barn, i Krybben lagt, Har dog al Guddoms Magt, Al Styrke ham er givet, Og os han stjenker Livet; Til os vil han indtræde; O søde Juleglæde! 5. Hans Blod med Guddoms Afrenser al vor Synd; Hans Ord kan Alting bære, Selv sidder han i re Hos Gud i Høiheds Sæde; Ohøie Juleglæde! 6. min 3mmanuel! Oplys mig Sind og Sjæl, Jeg kan til Krybben gange, I Aanden dig undfange, Din Lov med Lyst udkvæde For denne Juleglæde! Fynd 10 40 Julen. Mel. Stille Nat, hellige Nat zc. 65. Glade 3uul, deilige Juul, Engle dale ned i Skjul! Hid de flyve med Paradiisgrønt, Hvor de see, hvad for Gud er kjønt, :,: Lønlig iblandt os de gaae.: 2. Julefryd, evige Fryd, Hellig Sang med himmelsk tyd! Det er Englene, Hyrderne saae, Dengang Herren i Krybben laa, :: Evig er Englenes Sang.:,: 3. Fred paa Jord, Fryd paa Jord, Jesusbarnet blandt os boer! Engle sjunge om Barnet saa smukt, Han har Himmerigs Dør oplukt, :,: Salig er Englenes Sang.:,: 67 4. Salig Fred, himmelsk Fred Toner Julenat herned! Engle bringe til Store og Smaa Bud om ham, som i Krybben laa, :,: Fryd dig, hver Sjæl, han har frelst!:,: Egen Melodi( Et lidet Barn saa lyftelig.) 66. Glæden hun er født idag, Himmeriges Glæde, Bed Gud Faders Velbehag Fryde sig de Spæde; Han, som var forfærdelig, Throned utilgængelig I sin høie Bolig, Han har nu i Barnedragt Sig paa Jord i Krybben lagt, Med vort Støv fortrolig. 10: 2 68 Julen. 2. Undres Alle fjern og nær, Gud et Barn er vorden! Herren sin en Kvinde her Haver født til Jorden; Herren over Herrerne Vil nu tjene Trællene Af sin Gunst og Naade, Nær er han og langt herfra, Gud og Mand, Halleluja! Det er Julens Gaade. 3. Født er han ved Midnatstid, Stabte Sol og Maane, Han, som eier Verden vid, Huus i Stald mon laane; Han, som over Skyerne Throner høit blandt Stjernerne, Svøbes som de Spæde, Han, som stal paa Dommedag Tale strengt med Tordenbrag, Høres nu at græde. 4. Født er af en Jomfru stjær Søn ved Guddomsvillie, Til Forundring springer her Rose ud af Lilie; Født er af en fattig Mø Alle Tings Begyndelse, Han, som Alting volder; Mælken af en Kvindes Bryst Er den Herres Liv og Lyst, Som alt liv opholder. 5. Solen gaaer igjennem Glar, Gjør det ingen Stade, Saa det med hans Fødsel var, Som os gjør saa glade; Herrens Almagt virkede, 1206 8512 Julen. Nanden gjennemstraalede Støv igjen herneden, Derfor har vor Adam ny Kun en Fader over Sky, Alt som han i Eden. 6. Hyrder, som paa Nattevagt Laae i Blomstervange, Bud dem blev fra Himlen bragt Mildt med Englesange: Eder er paa Jorderig Kongen født fra Himmerig, Frelseren fra Døden; Hviler i et Krybberum, Har dog alt Guds Herredom, Stjøn som Morgenrøden. 7. Saa han fødtes i en Stald, Blev i Mandtal strevet, Som paa Plads i Engletal Gav os Kongebrevet; Engleskaren daled ned, Robede hans Herlighed Med et: 2Ere være m Ham, som i sin Mistundhed Jorden gav al Fryd og Fred Med sin Søn den fjære! Frelser stor fra Syndens Nød, For en ubodfærdig Død Du 08 vel bevare! Du, som Døden for os led, Glæd os i al Evighed I de Frelstes Stare! FESSOR 69 MER# 8. Christe! Du, som os har skabt, Og som fødes vilde Her for os, som var fortabt, Hør 08, Jesu milde: CO lol 1007 Julen. 70 Mel. Guds Menighed, syng for vor Skaber i Lon 2c. ini 0813 67. Guds Engle i Flok! synger liflig i Chor, u Som den første Juul, Om Barnet, Gudsbarnet, som fødtes paa Jord, Om Jesus, vor Helt og vor Herre! 2. Gudsfolket paa Jord! tager Barnet i Favn, Som den første Juul! Med Fred kom vor Frelser i Faderens Navn: Vor Jesus, vor Helt og vor Herre! nd 3. Al ren er Guds over høieste Sty For den glade Juul, I Billede fit har han skabt os paany, Med Jesus, vor Helt og vor Herre! Egen Melodi, el. Fra Himlen hoit jeg kommer her 2c. 68. Her tomme dine arme Smaa, O Jesu! i din Stald at gaae; Oplys Enhver i Sjæl og Sind, At finde Veien til dig ind! moca 2. Vi løbe dig med Sang imod Dg tysse Støvet for din Fod; Osalig Stund, o søde Nat, Da du blev født, vor Sjæleffat! to 3. Velkommen fra din Himmelsal Til denne Verdens Taaredal, Hvor man dig intet Andet bød End Stald og Krybbe, Kors og Død! 4. Men Jesu! af, hvor gaaer det til, At dog saa Faa betænke vil Julen. Den inderlige Kjærlighed, Der drog dig til vor Jammer ned! 5. Saa drag os ganske til dig hen, O søde, fromme Sjæleven! and 113 At Hver af os saa inderlig I Troen maa omfavne dig. 6. Lad Verden ei med al sin Magt Os rokke fra vor Daabes Pagt; Men giv, at al vor længsel maa Til dig, til dig alene staae! D 7. Saa stal det sfee, at vi engang Blandt alle Helgens Frydesang and I Himlens søde Paradiis Skal prise dig paa Engleviis. 8. Her staae vi nu i Flok og Rad Om dig, vort ffjønne Hjerteblad! At hjælp, at vi og alle maae I Himlen om din Throne staae! Mel. Hvorfor ffulde jeg forfage 2c. 69. Hjerte, løft din Glædes Vinger! Over Muld Underfuld Englesangen flinger! Hør og mærk de Toner søde, Himlen lydt Melder Nyt: Christus lod sig føde! 2. Gud vor Fader gav i Naade Julenat 71 Os en Stat, Herlig overmaade; For at frelse os af Nøden Steg herneb Kjærlighed, Stærkere end Døden. $ m02 56789 Julen. 72 3. 3, som tunge Stier træde, Stands og hør: In Her er Dør Til den sande Glæde; Og 3 skulle inden Døre Trøstes med den Slig en Fred, Ingen Sorg tør røre! 4. Er 3 fattige og arme, Ind tun stig, Han er rig Og har Hjertevarme! Fyldt af Forraad er hans Lade, Og han huld Stifter Guld, Som gjør Hjerter glade! 5. Nu, saa lad til ham os fare, Mange, Faa, Store, Smaa, 3 en samlet Stare! Ingen tør ved Reisen gyse, Jesu Navn Som en Bavn Vil paa Veien lyse. 6. Priser, Brødre, hvor 3 bygge, the Det Guds Ord, Som til Jord Kom med liv og lykke! Gjenlyd, Juul, af Toner søde, Som med Klang Engle sang: Christus lod sig føde! Mel. E lidet Barn saa lystelig 2c. 70. I denne søde Juletid Bør man sig ret fornøie Julen. Og bruge al fin Kunst og Flid du Guds Naade at ophøie; Ved ham, som er i Krybben lagt, Vi vil af ganske Sjælemagt o 13 3 Aanden os forlyste; nise noll Din Lov stal høres, Frelsermand, Saa vidt og bredt i Verdens Land, At Jorden den skal ryste! 2. En liden Søn af Davids Rod, Som er og Gud tillige, d 119 For Verdens Synders Skyld forlod Sit søde Himmerige; Det var ham svart at tænke paa, At Verden skulde undergaae, Det star ham i hans Hjerte; I saadan Hjertens Kjærlighed Han kom til os paa Jorden ned At lindre al vor Smerte. 3. Vor Tak vi vil frembære da, Endskjøndt den er fun ringe, Hosianna og Halleluja Stal allevegne klinge; Guds Art er kommen i vor Leir,*) Thi synge vi om Fryd og Seir, Mens Hjertet sig fan røre; Vi synge om den søde Fred, Saa Helvede stal stjælve ved Vor Julesang at høre. 73 33 mit 4. Gud er nu iffe længer vred, Det kan vi deraf vide, At han har sendt sin Søn herned For Verdens Synd at lide. Det borde vidt og bredt bekjendt, *) 1 Sam. 4, 3-7. 11 4 T 000 10 74 Julen. At Gud sin Søn for os har sendt g edu Til Jammer, Bee og Vaade; it soub Hvo vilde da ei være fro onde de Og lade al sin Sorg beroe o lid 182 Paa Jesu føde Naade! road Inf so madini 5. Som Natten aldrig er saa sort, Den jo for Solen svinder, 19 Saa farer al min Rummer bort, Naar jeg mig ret befinder, At Gud saa hjertensinderlig Af Evighed har elftet mig Og er min Broder vorden; Jeg aldrig glemmer disse Ord, me te Som klang i Engles Julechor: Nu er der Fred paa Jorden! 141 13 6. Og blandes end min Frydesang Med Graad og dybe Sukke, Saa stal dog Korsets haarde Tvang Mig aldrig Munden luffe. 1000 Naar Hjertet sidder meest beklemt, d Da bliver Frydens Harpe stemt, ne? At den kan bedre flinge; gall Inte Og knuste Hjerter føle bedst, edu Hvad denne store Frydefest spnd) idz For Glæde har at bringe. 17% 7. Halleluja! ver Strid er endt, Hvo vilde mere flage! Hvo vilde mere gaae bespændt I disse Høitidsdage! S mo das 107 he 7612 Syng høit i Sky, Guds Kirkeflok: Halleluja! nu har jeg nok, 300 na 1 Den Fryd er uden Lige! n Halleluja, Halleluja! dig som 10 Guds Søn er min, jeg gaaer herfra Med ham til Himmerige! Julen. 75 Mel. Et lidet Barn saa Instelig zc. DET Jpn) TingTijmo 200$ 400 71. Jeg som et Barn mig glæde vil Og sjunge i det Høie, li mome on! Ei Sorg idag paa Jord er til, bid Som tør min Sjæl nedbøie; gidlofm Idag er fattigst Betler rig, lg dad Et Paradiis er Jorden mig, mo.6 Til mig Guds Engle kvæde: opidlejas Idag er dig en Frelser fød, Idag al Verdens Sorg er død, 2 Og født al Verdens Glæde! gode 89dsjpro 2. Ei Synd, ei Død i Verden meer Mig knuge stal og tvinge, animi@ 72 Jeg Naadens Dør oplukket seer, Min Sjæl har Englevinge. En Konge blev idag mig fød, Det lille Barn paa Moders Skjød Al Verdens Nød betvinger; Hans Rige Himmel er og Jord, Den Konge evig Tro jeg svoer, Og han min Sjæl gav Vinger. In god dgt g mintod az 3. Flyv høit, min Sjæl, flyv barnefro, Vær salig i hans Rige! 350 Med Kjærlighed, med Haab og Tropo Hans Kraft mig ei stal svige. dand mad 3 Klude svøbt, i Krybbe lagt, rá col Det Barn har over Stormen Magt 2 Og over Havets Bolger; pa taj dall Ei Jord, ei Luft, ei Ild, ei Band, Ei Morkets Magter røre fan& t 107 Den Sjæl, som Herren følger. 4. Ei Jordens Magt og Klogskab meer Forblinde stal mit Die; po admas HD Hvor Østens Vise Stjernen seer, 4* Julen. 76 Sig Verdens Konger bøie; Guds Lys omstraaler fattigst Braa, Hos ringe Dyr paa fattigt Straa Laa Kongen til Guds Rige; spiuft O, viis er den, som troer paa ham, Eenfoldig Hyrde først fornam, Hvad Engle kun udsige! me 5. Kom, Høie, Ringe, Store, Smaa, Eenfoldige med Vise, Lad os til Jesu Krybbe gaae Og Verdens Frelser prise! In Forgjeves lyse Stjernen ei, See, Konger følge Hyrdens Vei, 18 Hør Himlens Engle kvæde: De Idag er os en Frelser fød, Idag al Verdens Sorg er død, Og født al Verdens Glæde! spot at AD Egen Melodi. Sada De De 10 god 72. Julen har Englelyd, spuso m Vi med Fryd Os barnlig paa Gud Fader od po Forlader. 18 Vi var i Nød saa længe, Dog hørte han vor Bøn, do ma Han veed, hvortil vi trænge, Vor Frelser blev Guds Søn; dula t 1: 3 Thi vil vi alle sjunge do 10 Med Hjerte og med Tunge n00 pa Et: re være Gud For sit Julebud! 2. Ret i en salig Tid Kom han hid; Til Levende og Døde Gjenløde ma mil 3000 Julen. De Ord, der foer saa vide Til alle Tider hen Om ham, som tog vor Kvide .81 Og gav os Fryd igjen, Gik ned for os i Døden, in ne 110 Som Sol i Aftenrøden, d Og stod i Morgengry Op for os paany! Meld du 1 3608 12 2 ponudi 3. Nu er, hvad Gud har skabt, Ufortabt, dag, sidert me Da Bod paa Alt mon raade Guds Naade; Thi love vi saa gjerne Vor Drot fra Bethlehem, Som vil os mægtig værne Og føre salig hjem; Lovsynge Morgenrøden, Som frelste os fra Døden: Med ham fra Stjernetop Livets Sol stod op! 77 Udsjunge. Syng med Guds Engleskare Paa Jesu Fødselsdag Om Fred i Sjælefare, Gud Faders Velbehag, Som vil al Sorgen vende Til Glæde uden Ende, Bær os paa Børneviis Ind i Paradiis! difts 10 no Sund 2003 m 2 mo i) gor 4. Sorg er til Glæde vendt, mod Klagen endt, Vor Glæde skal hver Tunge und d poft morge.no pias asle C 5012rou? ali?.002.8 durid 1913 In digion or Julen. Egen Melodi, 396 403 30 el. Fra Himlen heit jeg kommer her 2c. 73. Kom, Hedningstammers Frel78 fermand, Du Søn af Mo i Jodeland! den 110 Al Verden undres skal derpaa, Tito At Gud blandt os vil fødes faa. 2. Ei Fader havde han paa Jord, Vidunderlig blev Kjød Guds Ord,& Undfanget ved den Helligaand, Ham svøbte spæed en Jomfruhaand. 3. En Mø til Moder, reen og stjær, Vel tækkedes den Herre fjær, Hans Herberg var en Hytte lav, Som Tempelglands hans Guddom gav. 4. Han af sin Hal git som en Drot, Af Hellighedens Kongeslot Den Kæmpe, baade Mand og Gud, 002 Drog seiersel til Storværk ud. 5. Hans Udgang er fra Faderen, Hans Hjemgang er til ham igjen, di Han steg til Dødens Rige ned, Han opfoer til Guds Herlighed. 6. Sin Fader lig, han har al Magt Og Seier vandt i Støvets Dragt, Saa frelst vort Kjød fra Synd og Skam Blev evig herliggjort i ham. 7. Om Vuggen din er Morgengry, 3 Nat oprandt en Solglands ny; Der Mulm og Mørke svinder brat, Hvor Troen faaer i dig fin Stat. 3096 13 8. Lov, Priis og Tak med Sang og Bøn Skee dig, Gud Fader og Gud Søn Med Helligaand, for Fryd og Fred 4nC Fra Evighed til Evighed! Julen. dided aspno tenid sino a SpH0 87568 plit sj Takke vor Herre, Som med sin Fødsel Haver gjenløst os I go 1003) Fra al Djævelens Egen Melodi. 74.( Antiphona: Choret: Nu vil vi alle Menigheden: tone Magt!) gre Tog 79 Lovet være du, Jesu Christ, At du Menneste vorden est, Født af en Jomfru reen og stjæer, Gladelig hilft af Himlens Hær! Gud sfee Lov! 2. Du, Gud Faders eenbaarne Søn, Mand i Lys, men dog Gud i Løn, Underlig klædt i Kjød og Blod, Kom paa vor Brøst at raade Bod. O Gud skee Lov! na pid not p 3. Verden gaaer i dit Ledebaand, Dig dog svøbte en Kvindes Haand, Du, som har stabt og styrer Alt, 1803 Blev dog paa Sfjød Barnlille kaldt. O Gud sfee Lob! sumsilp the 4. Himlens Tys kom i dig til Ford, Skinner til ny Oplysning stor, 2000 Godt kan vi nu ved Nattetid is apie Kjende som Børn vor Fader blid. pifte O Gud stee Lov! do mi& 5. Fattig kom du til Jorden ned, nole Adlede Armod og Usselhed, in du 19 Fattig du gjorde dig med Flid, dit Rige blev vi til evig Tid. enimi@ 13 O Gud sfee Lov! du somusi 10 80 Julen. 6. Ronning er du blandt Ronger bedst, Nanders Konge blev Støvets Gjeſt, Fører os op fra Styggedal Hjem til sin lyse Kongefal. O Gud skee Lov! ( Chor og Menighed: Ham bør vi altid Gladelig sjunge Englenes Lovsang: Ære og Priis Være Gud i det Høieste!) u Mel. Hvorledes skal jeg møde zc. pilsdotte 75. Mit Hjerte altid vanker I Jesu Føderum, Did samles mine Tanker I deres Hovedsum; Der er min Længsel hjemme, Der har min Tro sin Skat, any mo Jeg kan dig aldrig glemme, Du søde Julenat. 2. Du mørke Stald stal være Mit Hjertes Frydeslot, Der kan jeg daglig lære At glemme Verdens Spot; Der kan jeg bedst besinde, g Hvori min Roes bestaaer, Naar Jesu Krybbes Minde Mig ret til Hjerte gaaer. dil mot sami 3. Men at, hvad skal jeg sige, Naar jeg vil tænke paa, At Gud af Himmerige 3 Stalden ligge maa; At Himlens Fryd og Ære, Det levende Guds Ord, adalait Julen. Stal faa foragtet være dire Paa denne slemme Jord! pa 13 4. En Perle, der forgiettes, Saa noie ledes op, Den blanke Demant sættes 3 gylden Krones Top, Man taster ei en Drue Blandt tørre Grene ned; Stal jeg min Gud da stue 3 saadan Usselhed? 81 Bord& 6. Hvi lod du ei udspænde En Himmel til dit Telt h Og Stjernefakler brænde, Ostore Himmelhelt? Hvi lod sig ei tilsyne En mægtig Englevagt, Som dig i Silkedyne Saa prægtig burde lagt? Siste 590095. Hvi skulde Herresale Ei for dig prydet staae? Du havde at befale, Hvad end du peged paa! Hvi lod du dig ei svøbe 3 hset som et Baand Og Jordens Konger løbe At kysse paa din Haand? O HOS: 13 s100 7. Han, som med Guddoms Bælde Al Verden dømme vil, Ei har det, han kan helde Sit arme Hoved til; Det var og ei hans eget, Det Hø, hvori han laa, Han havde ei saa meget, Han funde ligge paa. 82 Julen. 8. En Spurv dog har sin Rede Og sikkre Hvilebo, PA rad idmale En Svale ei tør lede M Om Nattely og Ro, En Løve veed sin Hule, stan na Hvor den fin No fan faae: nld@ Ro Štal da min Gud sig stjuleg I Andres Stald og Straa? o no? 9. At kom, jeg vil oplukke Mit Hjerte, Sjæl og Sind Med tusind Længselsfutte, Kom, Jesu, kom herind! ja d Det er ei fremmed Bolig, 9d of ID Du har den dyre fjøbt, in adang n Her skal du blive trolig d das dnad 3 Kjærligheden spøbt! id id dol idd modan nn@ Egen Melodi. 76. Stjernernes Staber og Himand i melens Drot, Evige Lyshav trods Vantroens Spot, Christe, som haver os alle gjenløst, Hør dine Troendes bønlige Røst! @ 2. Inderlig rørtes af Medynk du ved Menneskelivets Forkrænkelighed; Spilled os Døden paa Læberne end, Levende gjorde din Død os igjen. 3. Verden var gammel og raved i Kvæld, Du kom med Lyset, med kraft og med Held, Kom som en Brudgom, mens Englesang lød, Herlig udsprunget af Jomfruens Stjød. re dig times, som vel du er værd, Boie sig maae i dit Navn alle Knæe'r; Himmel og Jord har den selvsamme Stif, Vogte med Flid paa dit Vink og dit Nik. 4. Julen. 83 5. Bleg vorder Maane og rød vorder sted to mout dard di Sol, ne Naar de dig stue paa Herligheds Stol; Aldrig Planeter omvanke saa vidt, At med din Billie de holde jo Skridt. 6. Hellige Konge og Herre saa from, Du, som af Faderen haver al Dom, Glæd du vor Sjæl med dit salige Smiil, Vogt os for Djævelens gloende Piil! 7. Hæder og Ære og Lovsang med Fryd Være, vor Herre, dit Navn og din Dyd! For med Gud Fader og din Helligaand Os saliggjør din almægtige Haand! sophy ammoritsongan dal Q Mel. Jeg fjender ham, hvem jeg har overgivet 2c. 77. Dor Jesus kan ei noget Herberg dan go finde 3 Bethlehem, sin egen Fædreby, Han lader der i ringe Svob sig binde, Hvor ellers Markens Kvæg gaaer ind i Ly; En Krybbe er hans første Eie, Det tørre Græs og Straa hans første 168 Barneleie. In 2. Den Herre har sig Fattigdom iQ tilegnet, mi Som alle gode Gaver har i Haand, Og bliver slet blandt arme Syndre regnet, Indtil han sønderriver Satans Baand; Nu er der Liv for alle Døde, Fordi Guds egen Søn paa Jorden lod domiro ad fig føde. s ud 3. Velsignet være Herrens store Naade, Hans store Magt til evigt Minde sat, Som vidste paa vor Jammer Bod at raade I denne underfulde Naades Nat; Julen: Stephansdagen. Velsignet Mørke uden Lige, Da lyset selv brød frem af høie Himmerige! 4. At lad, o blide Lys! vor Nat foradid siamo foinde, 19 Oplys den plat formørkede Forstand, 19 Lær Villien det Gode ret at finde, Tag Giften bort, som kom af Slangens or spio do In Tand; 3 At vi ei sfulde Døden smage, so 1908 Har du os fjøbt til Arv i Himlene at tage. 84 5. Saa vil vi os trods alle Fjender du fryde, 10% Gud har os givet det, ham kjæerest var, Og lader alle Naadestrømme flyde; Hvad er der, som han os ei givet har? Saa være ham da ogsaa Livet, Og hvad vi er og har, til evigt Offer givet! C Stephansdagen. Mel. Gud, du skabte Jordens Kreds 2c. 78. Hil dig, Barn, i Krybben lagt, Q.9 Julens Fyrste, vor Forsoner, Dig tilhører Priis og Magt, Himmerig og Livets Kroner! Straaler ei idag med Glands mo Over Krybben alt den Krands, uild 3 Hvormed du din Martyr smykked, Da du bort herfra ham rykked! 2. Julens Englefred steg ned, 0167 Stephans Die den forklared, Julens Kraft og Herlighed I hans Død sig aabenbared; Derfor han saa sødelig Slumred ind til Himmerig 09 Julen: Stephansdagen. Paa sin Steenseng uden Harme Som et Barn i Moders Arme. 85 k 3. Hil dig, Barn, i Krybben lagt, Alt i Svøbet Seiervinder!] Herre, viis i os din Magt, Strid i os mod dine Fiender; 08 Læer os under Haan og Had Bønnen, som din Stridsmand bad, Og naar her vor Strid sig ender, Tag vor Aand i dine Hænder! The Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 79. I Glands for Herrens Throne staaer Guds store Vidners Skare, Hvo for sin Gud i Døden gaaer, Stal herliggjort henfare; $ 150 Til Martyrfronens Straaler ei Jeg løfte tør mit Die, mid ne Mit skjulte Kors paa stille Vei Seer Gud dog i det Høie. mold me i 2. O Herre, om i liv og Død Jeg vidner om dit Rige, Det skal min Tro i Sorg og Nød, Min Kjærlighed dig sige; Du veier mine Sorger smaa, Du seer, om fromt jeg lider, Du seer den Kamp, som Ingen faae, Og om jeg ærlig strider. stad 19 dole idz 3. Herre, blev mig Kampen svar, Og er min Sorg ei liden, Om her slet ingen Ven jeg har, Vær du mig nær i Striden; Seer ingen Sjæl min bittre Vee, Men brænder Hadets Lue, nd 8 86 Julen: Jesu Omfjærelse. Din Himmel lad mig aaben see Din Herlighed at sfue! Jpplanddor Jesu Omskjærelse. Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 80. Hvo Hjertet vil omſkjære, id mol Dets Cyster sige af, Den gamle Adam bære Til Døden og hans Grav, Han faaer og Jesu Sind, Som er omstaaret bleven, Han er til Himlen streven 3 Korsets Orden ind. 2. Hvo saa sit Nar begynder, Han følger Kjødet ei, Men sig i Aanden skynder Til Livets rette Bei; 10 1700 13 Han ny er født og stabt, Af Himmelbyrd oprunden; ge Han har i Jesu funden Alt det, som før var tabt. on m 2 m 3. Dog Hjertet at omsfjære, 380 Mærk, Sjæl! hvordan det sfeer: dia se Din Synd du ret maa fere At hade meer og meer; Thi Bod er det, der maa Dit klippehaarde Hjerte Ret føre ind i Smerte, Ja ganske sønderslaae. 4. Ak, giv til det at gjøre I det begyndte Aar Din Aland, som os fan røre Og ene det formaaer, At vi dit Billede 3 dem, som gaae i Blinde, Ha n mile Julen: Jesus Omsfjærelse. Naar de sig ret besinde, Kan snarlig faae at see! 5. Jeg er i Længsels Smerte, Og Tusinde med mig, At finde dig, mit Hjerte, ou id Og ret at favne dig; Naar dig jeg have maa, Hvad vil jeg meer begjere? dia Jeg kan jo ikke mere End Alting, Jesum, faae! 6.3 Syndere! betænker, STrOft dm3) nail 6 7. Omsfjærer Eders Hjerte Og løber Gud i Favn Med Angers dybe Smerte 3 Jesu Chrifti Navn; Saa stal det ogsaa stee, Gud lader sig formilde, At I hans Naades Kilde 3 dette Aar stal see. 87 O, hvilken farlig Sag! I gaae i Satans Lænker og ln Inte Saa mange Aar og Dag; lo and mo Begynder Aaret ei, oddsm is bedar Før I ved Herrens Naade 12 and 19 Har ladet Eder raade asanaged mo At gaae paa Livets Bei! pa se do sont 8. Lad, Jesu, Alles Mening Ret derudi bestaae, At de i din Forening Til Døden blive maae, At de i ingen Nød Sig lade fra dig drage, Men trøstig Korset smage For din den bittre Død! gQ 12 and 19 on 100 to 13000 R sille 18 nag grote mol 90 300 103 88 Julen: Jesus- Navnet. 3 9. Saa ville vi dig prised of? Vort Levnets ganske Tid gilzont an Og i vor Tak bevise End større Kraft og Flid, Naar vi vor Jesum faaer i aduit l At see med alle Fromme Og kunne med dem komme Til Evigheds Nytaar. dit# 2# 3 Jesus- Navnet.oni( n Egen Melodi. do 20 81. 3 Jesu Navn milio C Stal al vor Gjerning stee, spg C Om den skal komme os til noget Gavn, Endes ei med Spot og Bee; dggs Al den Idræt, Som begyndes i det, m 300 S God Sykke og Fremgang faaer, nog 11 Indtil den Maalet naaer; At det Gud til re sfeer, Dernæst og til det henſeer, Hvori al vor Velfærd staaer.pt C model 3 le 2. 3 Jesu Navn Vi ville prise Gud, vidat duo Han Lykke dertil give vil og Gavn, Hvad vi gjøre paa hans Bud; tied C Han gjør paa Jord Store Ting ved sit Ord, Og med sin Arm saa stærk Fuldfører han sit Værk; Thi bør os i allen Tid Ham at takke med stor Flid, Hvo som frygter Gud, det mærk! 3. 3 Jesu Navn Vi leve vil og døe, pie mie nid 107 89 Julen: Jesus- Navnet. Om vi da leve, er det til vort Gavn, Doe vi, maa vort Gavn og stee. me 3 Jesu Navn, AR nim 119 dni and tonn Ham til Lov, os til Gavn, Skal vi igjen opstaaeg Og i Guds Rige gaae, Hvor vi da med Lyst og Fryd Skulle see Guds Ansigt blidro ništ Og den evige re faae. 2010 Mel. Kirken den er et gammelt Huus c. 82. Jejus er navnet mageløst, Baaret af Herren med Ære, qCO AUT Deri al Naaden er udøst, nim id af Som fan i Sandheden være. 08 Frelser for Alt, hvad frelses kan, Vor og al Verdens Frelsermand, ma Det er vor Jesus, den Christus.int 2. Jesus er Navnet under Sol Ene til Lægedom blevet, G Over hans Kors som Naadestol im O Staaer med hans Blod det indskrevet, Kun i det Navn vor Bøn er hørt, Kun i det Navn Guds Ord er ført, Taler Gudsaanden og trøster. 319102 3. Jesus er Navnet over Sty, 19 Hvori paa evige Høie, end 102 Blive end alle Himle ny, AC Knceerne alle sig bøie, god, doand p3 Mens alle Tunger født i Chorund Ord, Istemme: Jesus, det Guds Frelser til Faderens Ære! Manda Wre! in Jolin Mel. Rind nu op i Jesu Navn 2c. 83. Nu velan! et freidigt Mod! Op, mit Hjerte, op, min Tunge, 90 Julen: Jesus- Navnet. Op om Jesu Navn at sjunge, 16 m3 Om hans Kjærlighed og Blod; id so@ Alt, hvad i mig er, sig fryde se Til min Frelsers Lov og Priis, At min Nytaarssang fan lyde ja lo Langt hen ind i Paradiis! sau ce mo 10 you 2. O du blodig Jesu Navn! Min Forløsnings Morgenrøde, slut Paradisets Førstegrøde, spids und ga Bange Sjæles Hvilestavn, nelain te Troens stærke Seiersfane, Haabets rette Anfergrund, E 28 Chs oppaa min trange Bane, ja 5700 Ja udi min sidste Stund! oni lo in 3. det føde Jesu Navn! mal me det Navn foruden ige! 2017 O mit føde Himmerige! I go 30% O min Sjæls den siffre Havn! Isa mit Hjertes Lyst og Længsel! O min søde Himmelstat! split and O min Fryd i største Trængsel! Q O mit lys i Dødens Nat! nanie 4. Jesus 08 til Trøst og Gavn HER Dette Navn har villet bære, Men han maatte tidlig lære, At det var et Smertens Navn; Thi hans Blod alt maatte rinde, od mu Da han Frelsernavnet fit, Ons sofles Og derved vor Jammers Mindes Hannem ind i Sjælen git. R 5. Derfor findes nu for mig Dette Navn faa fuldt af Naade, At jeg mig i al min Vaade Derved fryder inderlig; 1.88 Maa jeg fun min Jesum nydem G Taller Julen: Jesu Navne. Warg P Udi Troen fuldt og fast, Stulde det mig ei fortryde, Om end Verdens Grundvold brast. 6. O, jeg er en Synder stor, Det er al min Titels Ære, Bedre kan den ikke være, alol mod E Naar jeg hører Lovens Ord; simi 18 Men for du er Jesus blevet d Og min Jammer paa dig tog, Derfor staaer mit Navn indskrevet Deilig udi Livsens Bog. 7. Jeg stal op i Dommen staae, ni Ind med Fryd i Himlen ſtige, Herste udi Jesu Rige Med en deilig Krone paa, Hvide Klæder, Palmegrene, no pid 700 Englebrik af Livsens Flod, Dette nyder jeg alene 89 For min Jesu Navn og Blod. 8. Nu, det Navn, o Jesu! som Du for mig har villet bære, Lad mig det i Tanker være, Hvor jeg gaaer i Verden om; Og i Dødens sidste Ovale Lad det kvæge Sjæl og Sind, du At jeg maa om Jesus tale, Til jeg gaaer i Himlen ind! olmad pi 9.1 annarsco te Na 3 0900 89mmdrof Jesu Navne. sumed de Mel. Mægtigste Christe, Menighedens Herre 2c. 84. Et Barn er os ved Herrens store Naade Til Verden født, som Esaias spaaede; En Son er os fra Himlens Throne givet, Som selv er Livet.& Julen: Jesu Navne. 2. See, Christensjæl! til denne Søn og Herre, re, Som haver Herredom, stor Magt og Du kan i Drevelse dig til hans Bælde 3 Troen helde. 10 92 3. Han kaldes Underlig og kom til Vaade Af Himlen ned, o Under overmaade! Vort Kjød og Blod, ja Dødens Vee og Plage Paa sig at tage. HIE sont, 201 4. Han kaldes Raad, han vil dig vel regjere, Naar Raad dig fattes, din Raadgiver være, Og styrer Alt, naar ham du lader raade, For dig til Baade. 5. Han faldes vældig, han den gamle Slangen Slet overvandt og gjorde til en Fange; Du kan vist Djævlen, Synd og Døden dæmpe Ved denne Kæmpe. 6. Han kaldes Gud og haver Guddoms Styrke, og Han er Immanuel, som du skal dyrke; Gud er med dig, hvo kan imod dig være Dig at fortære? 7. Han kaldes Evig Fader, thi hans Hjerte Forbarmes over dig i Nød og Smerte, Ved denne Fader, som din Sjæl gjenløste, Skal du dig trøste. 8. Han kaldes Fredens Fyrste; Fred paa Jorden, Som Engle sjunge, er ved hannem vorden; Du finder for din Synd og Satans Pile I Jesu Hvile. Julen: Jesu Navne. 93 9. Ved saadan Naade skal du ret dig are tandst glæde Og med din Lovsang frem for Herren træde, Gud Fader, Søn og Helligaand tillige Din Tak at sige! bumi d palsus? amadegod del 13 Mel. Frist op, du Christenmenighed sc. 85. Min Hjertens Jesu! søde Lyst For Sjælens flare Die, Jeg, som mig altid ved dit Brystred Saa liflig kan fornøie, po tor Jeg knæler for din Throne ned Og vil din store Kjærlighed Med Frydesang ophøie. and# 8 dal 19 2. Du er mit Lys, bestraaler mig Med idel Fryd og Glæde, Mit Hjerte derved skynder sig i d Paa Livets Vei at træde; ille lig C, tag mit Hjerte, Sind og Sands Og fyld dem med dit Lys, din Glands Fra Himlens lyse Sæde. 3. Du er min siffre Himmelvei Til Livets Land at vinde, atost Hvo det forstaaer, han vandrer ei Med Verdens Flok i Blinde; ng C Af, lad mig ei indbilde mig 801 At kunne Himlen uden dig, Min søde Frelser, finde. slice mil 4. Du, du er Sandhed selv, hvorpaa Jeg fast og stadig bygger, I dig er Liv og Kraft at faae, Foruden dig kun Stygger;@ Befæst min Sjæl i livets Trin, At jeg ei paa det bare Stin Og løse Grunde bygger. 94 Julen: Jesu Navne. pi5. Du er mit Liv, ved dig jeg kan 3 Gud mit Levnet føre, Din Nand mit Hjertes tørre Land Kan stjønt og frugtbart gjøre da du Ved Himlens Dug og livets Saft; At, lad dog denne Levekraft 3 Sjælen ei ophøre! to 6. Du er mit føde Himmelbrød, Din Faders største Gave, mis Hvoraf min Sjæl i Hungersnød Kan Kraft og Styrke have; pihit and D, gjør mig levende og glad Og lad mig ikke Sjælemad Af Verdens Lyst tillave! ung G 7. Du er min Drik livsalig, sund, At lædste mig og fryde; derdi( 50² Hvo dig har smagt i Hjertets Grund, Vil altid mere nyde; sigui? ontk See, hvor jeg tørster efter dig, pol Lad, Kilde, dine Strømme sig diff p Udi min Sjæl udgyde! enslinic na 8. Du er min Hyrde, som saa mild Og trofast var at henteak dit li Min arme Sjæl, der hun saa vild I Synden fra dig rendte, dst dell D, tag i Agt dit arme Faar, dnl At jeg ei bort fra Hjorden gaaer, Men Himlen vist kan vente! dj 40 9. Du er min stjønne Urtegaard, Hvori min Sjæl sig fryder, fjoj 012 Mit Blomster, som i Naadens Vaar Mit Hjerte deilig pryder, pidadaro Min Rose udi Korsets Dal, Trods Modgangs Torne uden Tal 3 dig jeg Alting nyder.mursel gC Julen: Jesu Navne. 95 10. Du er min stærke Helt i Strid, Mit Pantser, Skjold og Bue, Min Trøster udi Trængsels Tid, Som al min Nød kan fue; Mit Anker udi Modgangs So, Med dig jeg leve vil og døe, Lad dig mig hisset stue! 18 no il diona ne Mel. Jesu, giv Seier, Livsfyrste og Kilde 2c. 86. Store Prophet med den him87pm po melste Lære, Kommen ned til os fra Faderens Skjød! Lær mig din sande Discipel at være, Det er min Længsel, den Lærdom er sød, Siden man saae dig paa Golgatha bløde, Slangen at fuuse og Døden at døde. 2. Præst udi Evighed! Tankerne skynde Alle sig hen udi Længsel til dig, Naar jeg betænker din Kjærligheds Brynde, At du et Offer er bleven for mig; Du er min Talsmand hos Faderen hjemme, Kan mig, din Eiendom, aldrig forglemme. 3. Mægtigste Konge! vi ville dig cere, Stemmer, I Kjærligheds Strænge, med i! Lader os til ham Tafsigelse bære, n Ham, som fra Satan os haver gjort fri; Herst, o livsaligste Konge! med Vælde, Under dit Banner vi Fjenderne fælde. 4. Saa stal mit Hjerte sig glæde og fryde, Jeg som en Christen vil møde med Sang, Alt det, som i mig er, lystig udbryde, Stemmes og fremmes i glædelig Klang; Jeg vil dig prise, o deiligste Konge! Alt det, som Aande har, med mig skal sjunge! Epiphanias. 3. Epiphanias. 01 ( Hellig tre Kongers Dag.) Egen Melodi. 3 nist 87. Af Høiheden oprunden er 96 En Morgenstjerne, klar og stjæer, iste Af Sandhed og af Naade; gid dese Du Jakobsstammens nye Stud, pidi an Du Davids Søn, min Konning prud, Mig fryder overmaade! pis Liflig, venlig, Stjøn og prægtig, stor og mægtig, Rig paa Gaver: .08 namumo Lys og liv ved dig jeg haver! 198 2. Du lille Barn, saa favr og stion, Gud Faders og Marice Son, Hil dig, høibaarne Ronning! sp Du Lilie i mit Hjerterum, Dit Riges Evangelium Er sødt som Mælk og Honning! Kjære Herre, Himlens Manna, Hosianna! Dig til re Glad i Aanden vil jeg være. 3. Du Sol, som smelter Hjertets 3s, Lad Livets Flod nu til din Priis 3 Brystet mit udspringe, Saa, Jesu, dig i allen Stund Jeg elsker ret af Hjertens Grund, Din Kjærlighed mig tvinge, At dig evig Jeg maa bære Tak og Ære, For du vilde Lædste mig af Livets Kilde! 4. Min Sjæl i Herren fryder sig, Naar mildelig du seer til mig Epiphanias. Med Mistundhedens Die; O Jesu Christ, min Frelser god, Dit Ord, dit Legem og dit Blod en Jeg evig vil ophøie! Tag mig, favn mig, Gyd i Barmen Himmelvarmen, At din Naade Ved dit Ord maa ene raade! 5. Gud Fader min i Himmerig, Før Verden var, du elstte mig Udi din Søn, den fjære! Nu seer i ham jeg Naaden din, Jeg er nu hans, han er nu min, 10 d Mit Smykke og min Ære; min re; Eia, Eia! Jesus giver, at jeg bliver dan 8 Med stor Glæde Hist i Herlighedens Sæde! d Herren priser, Som slig 97 88 6. Frist op med Instrumenters Lyd, Cithar og Luth, med Lyst og Fryd Nu lader Eder høre! duse Høilovet være Jesu Navn, Jeg alt paa Jorden i hans Favn Et saligt Liv stal føre. Synger, springer, Jubilerer, triumpherer, re os beviser! 100 5 a 30 7. Hvor faligt er mit Hjerte nu! Mit Eet og Alt er, Jesu, du, pucke TER Begyndelse og Ende! Du fører mig til Lov og Priis 3 Himmeriges Paradiis Fra Jammer og Elende! Amen, Amen, m 18 98 Epiphanias. Kom, du milde Jesu lille, i580 85502 Tøv ei længer, Længselen mit Hjerte trænger 10 Egen Melodi. 88. Deilig er den Himmel blaa, Lyst det er at see derpaa, Hvor de gyldne Stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke :: Ds fra Jorden op til fig!:,: 08 idit 2. Det var midt i Julenat, Hver en Stjerne glimted mat, 139 Men med Eet der blev at ffue s Een saa flar paa Himlens Bue :,: Som en lille Stjernesol.:,; 3. Naar den Stjerne lys og blide Sig lod see ved Midnatstid, Var det Sagn fra gamle Dage, At en Konge uden Mage :,: Skulde fødes paa vor Jord.:,: 4. Vise Mænd fra Østerland in t Drog i Verden ud paa Stand, For den Konge at oplede, For den Konge at tilbede, :,: Som var født i samme Stund.:,: 5. De ham fandt i Davids Hjem, De ham fandt i Bethlehem Uden Spiir og Kongethrone, Der kun sad en fattig Rone, :,: Vugged Barnet i sit Skjød.:: 6. Stjernen ledte vise Mænd Til vor Herre Christus hen; Vi har og en Ledestjerne, Og naar vi den følge gjerne, :,: Komme vi til Jesum Christ.:,: sm Epiphanias. 7. Denne Stjerne lys og mild, Som kan aldrig lede vild, Er hans Guddomsord det klare, Som han os lod aabenbare dit :,: Til at lyse for vor Fod.:,: Om Jesu Fødsel Kundstab vandt Og søgte ham med Møie. altel Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog el ic. 89. Det runde Himlens Stjernetelt Stal og fit Vidne bære Om den nyfødte Barnehelt Og om hans Guddoms Ære; En Stjerne klar i Øst oprandt, Hvorved de Vises Die 99 su la 2. De reiste til Jerusalemi Og vented ham at finde, De spurgte om hans Fødselshjem Og hvor han hviled inde; Herodes her forftræffes ved Og Salem ligemaade, Den Barnedrabsmand tog Fortræd Af ham, som fører Naade! 8 sdinj s 5* 73000 pne 3. Ranfaget blev da hvert et Blad, Hvor Christus var betegnet, Til Bethlehem, hans Fødestad, Af Skriften var udregnet. D Daarlighed! sin gode Gud 3 Brev og Bog at gjemme, Naar han af Hjertet lukkes ud, Og Sindet ham vil glemme! 2000. g 4. Saa lægge Hedninger en Skam Paa Herrens Folk og Frænder, Som dette Guds uskyldig Lam Og deres Gud ei fjender; 100 Epiphanias. De Vise gaae i Stjernestin, S 3 Mørke gaae de Andre, in un pro 3 deres haarde Vantro blind A D Ved Middagssol de vandre. Hind mo 5. De Vise finde Stjernen staae Ret over Jakobs Stjerne, De bleve glad, nu nær de faae, Hvad før var i det Fjerne; O salig er den Bisdom, som Guds Søn veed ret at finde! Al Viisdom derimod er tom, Som luffer ham af Sinde. Som til hans Himmerige; De falde strax paa Jorden ned 08 d ² 6. Saa snart de faste Dine paa Den Gud og Mand tillige, Henrykkes deres Hjerter saa mo For hannem at tilbede, Saa naaer den Sjæl sit Hjertes Med, Som Jesum vil oplede. 8. At, at vi af de Vise maae Den rette Viisdom fatte Og over Verdens Viisdom saa Vor Jesu Kundskab statte, At vi ved Ordets Stjerne fan Os nær til hannem føie, 7. Guld, Røgelse og Myrrha de For hannem da frembære, 3 Gaven Hjerter var at see, Som Gud er saare tjære; Bort med al Verdens Gods og Guld, Som Viisdom ei regjerer, & Bort med den lede Mammons Muld, Som aldrig Jesum cerer! Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 101 Med alt vort Guld, vor Magt og Stand Ds under hannem bøie! 83.bo 152 9. Kom, arme Sjæl! som intet har Af Verdens Guld i Hænde, pot Tænt ei, fordi din Haand er bar, Din Gud dig ei vil fjende; Kom, bær ham fun dit Hjerte til, Bær Tro og Angers Taare! Han dem saa nænsom gjemme vil, s Som de Klenodier vare. si 10. Farvel da, du Jerusalem, Din Pragt du selv maa bære! Far, Verden, vel! vi reise hjem Og af de Vise lære: At vandre did, hvor Gud han vil, d Og lade Verden være, dod pa Saa finde vi nok Veien til Vort Land og Himlens Ære! 200 3 119 IV. Paasketiden. 1. Jesu Lidelse og Død. Lidelseshistorien. Jesu Lovsang. mill. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 90. Hører til, 3 høie Himle Hører til, 3 Englechor! Hører til, 3 Folk, som vrimle Paa den ganske vide Jord! Hører, hver, som høre kan, Hver, som Sands har og Forstand, Lier, alle Engletunger, Jesus, o, vor Jesus sjunger 102 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 2. O du Guds Apostelsfare, ln dit? Ohvor Eders Hjertegrunddau G Maatte sig med Fryd opklare, Der 3 tog af Jesu Mund Israels Halleluja,*) Briste Gud for Frelse fra Al Ægyptens Aag og Plage Og for Cana'ns Frydedage! 3. Men, o søde Himmelfanger! und Du har vel opladt din Røst 30 For al Verdens Folk og Fanger, O Taffet Gud for denne Trøst: gori2 Ch At de skulle Frihed faae Og udi Guds Rige gaae Ved dit Fængsel, Død og Smerte Og ved Blodet af dit Hjerte. del p 4. O hvor søde Himmeltoner Dog oppaa din Tunge laae, du! 10 Du, vor Frelser og Forsoner, Sang ret som du Døden saae! Adam gik af Paradiis, Græd for Herrens Vredes Riis, Du igjen med Sang oplukker Himlens Dør, og Slangen suffer. 5. Men at du med Sang begynder Og end er i Sjælen fro, Søde Jesu, det fortynder Lise for min svage Tro, At naar jeg min Død og Vee Stal for mine Dine see, Jeg i dig stal trøstig blive, Dødens Angst med Sang fordrive. 6. Stem da op, mit svage Hjerte, Stem, min Tunge, Sjæl og Aand, *) Pf. 113-118. 105 Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 103 At jeg synger om din Smerte, Dan mig med din Guddomshaand, di At din Død den blive maa insusi Alt, hvad Sjælen nynner paa, Saa jeg døde fan og dræbe Døden med din Død paa Læbe! 10 10 7. Syng, min Sjæl, og lad det høre, Der er Glæde i din Graad, For det klang dig sødt i Øre: Slangen mistet har sin Braad! gn Syng om ham, som for dig led disloje Meer, end nogen Engel veed! rende g Syng og tro, saa stal du stige m Ind med Sang i Himmerige! adii 10 D 110 Jesu Sved i Urtegaarden. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) 13 JM pQ 91. Over Redron Jesus træder Med frivillig Aand og Mod; Græder, alle Dine, græder! Græder, om I kunde, Blod! See, hvor Bladet nu er vendt, Alle Buer er nu spændt Og paa Jesum ene figter, Mens ham hele Verden svigter! 2. David engang tung om Hjerte Git hen over Kedrons Band sturale Fuld af Harm, af Graad og Smerte, Flygtig i sit eget land; Men, o Jesu! maatte du Itte cengstes mere nu? Du, som dig til Døden stynder, Bær al Verdens Sorg og Synder! Badm 104 Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 3. See, hvor vaandefuld han falder Ned med Bøn udi fin Nød, più not Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bittre Død Og den Kalf maa vige hen, Reiser sig med Fred igjen, dan Hvad hans Fader kun behager, Derimod han gjerne tager. 4. See, hvor han med Døden strider, Engstet i sin Hjerterod, pries ang efte Sjæletval ham søndersliderano Og oprører alt hans Blod; an Græsset, hvor min Jesus laa, o ende Blodig Duggen drypped paa dom dat Af hans Aarers Purpurkilde; At, hvor led da Jesus ilde! TIGE 5. Bort da, Verdens Leg og Cyster! Til Gethsemane jeg gaaer Og vil see, hvor Jesus ryster, Indtil jeg en Draabe faaer Af hans blodig Angestsved, Som til min Netfærdighed Jorden vilde for mig væde, Den opsanker jeg med Glæde. 6. Men, o Blomster, 3, som funde Vædes af den Dug saa reen, 3 lyksalig Stund oprunde I dog under Oliegreen; Blomsterne i Paradiis Bær mod Eder ingen Priis, Thi det Blod, som Eder farved, Gjør, at jeg har Himlen arvet. 7. Naar jeg som et Blomster visner, Naar jeg fældes stal som Ho, Naar at Blodet i mig isner, Jefu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 105 Naar jeg daane ftal og døe, Naar den kolde Sved gaaer ud Af mit ganske Legems Hud, Da min Jesu Svededraaber For min Sjæls Forløsning raaber. 8. Endelig, naar Hjertet brister, Naar mit Dies Lys forgaaer, Naar min Tunge Mælet mister, Giv, jeg da en Draabe faaer Af din røde Sved, dit Blod, Dermed salv min Hjerterod, Saa stal jeg i Dødens Vaade Finde Salighed og Baade! De sovende Disciple. Mel. Som en Hjort med Torst befangen ( Jesu, dine dybe Bunder.) 92. Sobe 3? hvor kan I sove, Vidnerne til Jesu Vee? Hvor er Eders Tro og Love? Sove I dog alle tre? Er det Tid at sove mut, Da Guds Søn i Sjæl og Hu Hart becengstet er og bange Som en ussel Dødens Fange? 2. Kan I ei een Time vaage? Siger Jesus, er det Ret, At den Trygheds Søvnetaage Blinder Sjæl og Øie slet? uffer 3 da Hjertet til Og med Søvnen slukke vil Al den Angest, Nød og Møie, Som jeg maa for Eder døie? SER 3. Peder, løfterige Peder! Hvor er nu dit Ord, din Haand? pe 106 Jefu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. Sover du, imens jeg beder, si ngstet udi Sjæl og Aand? Satan vilde sigtet dig, Da jeg bad saa inderlig; Da du var i Havsens Fare, Holdt jeg Bagt dit liv at spare! 4. Vidste I den store Fare, Vidste I den store Nød, Saae I kun Ulykkens Snare, Som er lagt til Eders Død: O, hvor fik 3 op at see, Vaage, raabe, alle tre, Bede, at I iffe alle Udi Fristelse mon falde! 5. O min Jesu! o jeg klager Og bejamrer hjertelig, At min Sikkerhed indtager Og saa tidt forblinder mig, At om og engang jeg faaer Tanker om dit Blod og Saar, Saa kan dog den Helveddrage Mig med syndig Lyst indtage! 564-31 6. Trende Gange du kun minder, At Disciplene stal see; Jeg vel tusind Gange finder Din Advarsel meer end de, Ligger dog saa lad og blind, Sover trygt i Lyster ind, Vil ei vaagne, see og høre, Naar din Äand vil Hjertet røre! 7. Væk mig dog og lad mig ikke Slet i Døden sove hen! Løs du op min Trygheds Strikke, Søde Jesu, Sjæleven! Lad mit Die stedse see Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 107 Baa din Pine, Nød og Vee, duo mill Lad mig midt i Dødens Taage Paa dig tænke, troe og vaage! Den forraadte og fangne Jesus. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 93. Mørket stjuler Jorderige, Natten den er nu forhaand, Mørket Solen vil bekrige, Lægge Jesum hen i Baand; Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver luft sin Dør, Jesus, al vor Sol og Skal nu Nattens Stjændsel bære. re, 10 in gio 2.8. 891 119 2. Den Forræder Judas tager mos Mørkets Vaaben villig paa Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa; Han en Stare samlet faaer, Selv i Spidsen for den gaaer, Som stal Mørkets Raad udføre: Jesum til en Fange gjøre. soft 0 3. Blus og Lamper ere tændte, At de Jesum gribe fan, sid Spyd og Stænger ere vendte Mod den værgeløse Mand; Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesum denne Gang, Men et Kys, en fjærlig Mine Fam forraader til hans Pine. 3.10 G 4. Var det kun om Sværd at gjøre, Og det fun om Magten gjaldt, Ei alene Malchus' Dre Blodig hen paa Jorden faldt, 108 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. Men Guds Engle tusindfold Stulde hevne denne Vold; Dog han vil fig taalig stikke Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5. Hjerte Jesu, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor stal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Stjul og Dal, Dække dig med Mulm og Morf? Hvorfor skal af Helvedørtre07 Hine grumme Ulve springe, $ 30003 Dig til Gravens Mørke bringe? usintic 6. D min Jesu, o jeg mindes, At jeg er et Mørkets Barn Og i deres Antal findes, Som i Lysters Nattegarna Villet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Ejales Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. nd 7. Est du da en Fange bleven, Vel, jeg og en Fange var, Dog ved dine Baand er reven Fra de Læenter, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind mig til dig hjertelig, Da skal jeg, o store Fange, Tatte dig med Frihedssange! Enæregarn til Jesu Haand, Syuden traftelig har tvundet gedde i go Op Jesus føres bunden til Caiphas. 13 Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) 94. Længe haver Satan spundet Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 109 8 Paa de stærke Helvedbaand; mo Himlen er i Baand og Bast, nim 113 Ja, Guds Søn de holde faſt, Som et Lam af Ulvetcender 831.10 Slides han af Jøders Hænder.in die 2. Solen alt er under Lide, 100 Men Retfærdighedens Sol, Jesus, staaer ved deres Side Og for Spottens Dommerstol; Lyset kom til dennem ind, Dog er Hver i Sindet blind, Klerke spørge om hans Lære, Den de tro'de Tant at være. no 3. Retten haver ingen Gænge, Al Beviisnings lys er slukt, Medynk er i Søvn og Senge, inigne Laas for Kjærlighed er luft; Had ham giver Dødens Løn, For han kalder sig Guds Søn; Det han er, maa han ei være, Saa tør Alle Gud vanære. 4. Lær mig, søde Gud, at gjøre n Baand til Vellyst af de Baand, Som de onde Jøder føre S s and P Paa din rene Himmelhaand, til 113 Og naar Satan rækker mig Vellystsnarer svigelig, Ræk mig da i Sind og Hjerte ind Mindet om din bittre Smerte! and 5. Stal jeg og for Sandhed lide, Stal jeg bære Spot og Stam, Vær min Trøst i saadan Kvide, amodi Du uskyldige Guds Lam! At jeg kan i Troen see Al den Haanhed, Spot og Spee, 110 Jesu Ridelse og Død: Lidelseshistorien. Som du vilde for mig bære bit od and Til min Fryd og evig Ere. dil 6. Vil man mig med Døden true, a For jeg Sandheds Vei vil gaae, me Gid min Sjæl da maa besfue, Hvor taalmodig man dig saae, Der du vidste, Dødens Dom Kunde ei gaaes uden om; Saa stal al din Meen og Møde Dødens Tanker mig forsøde! te be Peders Fald. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 15000 1998 8 95. Ingen Høihed, ingen Ære, 3007 Ingen slig Fuldkommenhed Kan der under Solen være, At den fri for Fald sig veed; mod do? Lær af Peders dybe Fald, At ei Embed eller Kald Er saa helligt, at du iffe Falde kan i Satans Strikke! 10/ nel 2. Ingen gjøre sig de Tanker, At han ikke snuble fan, Af fit eget Hjertes Anker sms al ni? Stuffes man i Syndens Vand; com Ingen sig formaste maa,[ 1] gil Om han end idag kan staae, am 110 Thi han fan imorgen falde Og sig ulyksalig kalde! 3. Store Helgen ogsaa haver Adams Kjød og Klæder paa, Deres høie Himmelgaver De i Leerkar bære maae; Kom og see, hvor Peder faldt, Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 111 Der det om hans Troffab gjaldt! Jesus da hans Løfter savner, De fløi bort som Røg og Avner. 4. Han ved Ilden, naar han gyser, Beed sig vel at gjøre varm, Men Guds Kjærlighed dog fryser I hans Hjerte, Bryst og Barm; Naar en Pige spørger ham, Om han fjendte det Guds Lam, Han tre Gange Jesum negter Og med Meened for sig fegter. 5. Hanen galer og fortynder Nattens Gang, men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede Vei, Han forbander sig og svær, At ham Jesus fremmed er; See, mens han i Synden haster, Jesus Die paa ham kaster. - 13 19 6. Beder, est du da den Klippe, Som Guds Kirke bygges paa? Hvor kan du da saadan glippe Og i Storm ei bedre staae? Nei, vor Jesus Klippen er, Og hans Ord, som Alting bær, Det staaer fast og aldrig rygges, Paa hans Ord Guds Kirke bygges. 7. Ingen Sorrig og Elende Dig, o Jesu, hindre kan Fra dit Die at henvende .ae Paa den arme faldne Mand; nad 108 Han og mærked, at du saae Alt, hvad i hans Hjerte laa, Og hvad Skyld der i ham findes, Saa med Graad dit Ord han mindes. 112 Jefu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 8. Han dig negted trende Gange Og forsvoer sin hjerte Gud; Mine Fald de er saa mange Mod hvert Lovens Ord og Bud, At de overstige tan Stjerners Tal og Havets Sand! Mund og Tunge, Sjæl og Die Sig fra dig til Verden bøie. deyle enode 9. Vel kan jeg i Synden rende Som en modig Heft i Strid, Men, at jeg mig kan omvende, om no Det formaaer ei al min Flid; Vend dig derfor til mig saa Med din Naade, at jeg maa Af dit Guddomsøie stue omn Kraften af din Naades Lue! 10. Peder faldt og blev oprettet 112 Ved din Naades stærke Arm, sum ald O, min Jesu! det har lettet Syndestenen i min Barm; Du mig, Frelser, ei forsmaaer, 3 hvor høit min Synd end gaaer; Vær med Trøstens Aand tilstede, Lær mig kun som han at græde! Peders Omvendelse. Mel. Som en Hjort med Torst befangen ze. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 96. Peder han er skyldig bleven Til at lide Helvedbrand, For han blev af Frygten dreven At forsværge Gud og Mand; Frelseren dog paa ham saae, do que Naade i hans Die laa, deal pa Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 113 Ja, hvor stor end var hans Baade, Større dog var Jesu Naade. 2. Jesu, lad hans Falds Erempel, Hans Opreisning blive mig Paa mit Hjerte som et Stempel, Der indtrykkes fjendelig! At jeg ei fortvivle stal Over mine Synders Tal, Men til Naaden hen mig stynder, Som udsletter alle Synder. 3. Om jeg er saa slem en Synder, Som ei Solen værre faae, Og om Satan end begynder Syndens Rulle at opslaae Fuld af Fald som Solegran, Jeg til Jesum, Gnd og Mand, Vil i Bedringsgraad henløbe Og mig i hans Naade svøbe. 4. Sjælen daglig faaer sin Smitte 3 mit Kjøds urene Bo, Derfor vil jeg mig beflitte, At jeg kan i stadig Tro Følge med i Peders Fjed Hen til Bodens Badested, Hvor ved Jesu Blod jeg tvættes, Og min Sjælefred oprettes. 5. Jesu, giv mig Graad og Suffe, Giv mig Sorg for mine Feil! Lad din Aand mit Sind opluffe, Sæt deri dit Naadespeil! Giv mig Trøst i sidste Nød Ved din Naade, Blod og Død, Lad min sidste Graad og Klage Mig til Himlens Glæde drage! 114 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. Judas fortvivler. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) 97. Judas' Død et Speil skal være For hver syndig Diesteen, Hvori Synderen skal lære At undflhe hans Striff' og Green; Synd og Satan i ham gif shim Og fit Herredømme fit, Dødens Stempel paa hans Hjerte Tryffer sig med Helvedsmerte. m S 2. Jesus stod end for hans Dieno Med al Verdens Syndebaand, me p Fuld af Meen, af Spot og Møie; d Havde Judas tyss't hans Haand Og med Graad og Anger sand Faldet for hans Fod paa Stand, Raabt til Jesum i sin Vaade: Judas havde fanget Naade! 3. Men han meer end en Forrædere Jesu Naade agter ei, Paa hans Blod og Bunder træder, Løber hen ad Dødens Bei, Glemmer slet hans Pines Kraft Og hans Blods den dyre Saft, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at driffe! 4. O Gud! lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand, Om end mine Feil de ere Fleer i Tal end Havets Sand! Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødens Dynd Og er ffudt af Satans Pile, Gud, lad mig dog ei fortvivle! vi Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 115 5. Om din Himmel og din Throne Jeg med Synd har stormet paa, od 19 Om Guds store res Krone P 108 Maa for mig ei urørt staae, 0) 1000 Om jeg al den Synd, som kan Sætte Foll i Baand og Band, Havde end i Verden drevet, Dog er Gud min Frelser blevet! 6. Var saa stor en Synd at finde, At tiltrods for Jesu Blod Satanas mig funde binde, Hvortil tjente da den Flod, Som af Jesu Hjerte brød, Der Guds Vrede gav ham Stød? Da var den forgjeves rundet, d Og da havde Satan vundet! 7. Nei, o nei! min Jesu Naade Alle Synder overgaaer, Alle Synders Vee og Vaade Læges ved hans Purpursaar, Og hans Værdsfylds dybe Hab Er min Synds og Ondskabs Grav, Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd og Satans Læente. Pottemagerens Ager. Mel. Som en Hjort med Torst befangen e ( Jesu, dine dybe Bunder.) 98. Pengene, som Judas slængte 3 de onde Præsters Skjød, Lønnen, hvorfor han sig hængte, Som hans Legem sønderbrød, Vil ei deres Hyklersind 3 Guds Kiste lægge ind, Kirkebloffen vil de spare, d Men ei Hjerterne forvare! se R a 119 103 116 Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. dan bac 2. Derpaa det dem faa behager, At de Penge gives stal For en Pottemagers Ager, Som for denne Priis er fal; At og Pilegrimme fan Faae et ringe Hvileland, Dennem vil de der begrave, Som blandt Guds Folk Lod ei habe. 3. O min Jesu! o mig fattes 3 Sands i disse dybe Ting! 19 sin Himlen kan mod dig ei sfattes, Og ei hele Verdens Ring at Jitzond Fuld af Perler, Sølv og Guld! Dog kan nogle Fødder Mulde Mod dit Kjød, o Jesu! sættes, Aldrig det af mig forgjettes! De 6 92 4. Jeg var fremmed,( Gud det bedre!) Som jeg daglig mindes vel, de a Jeg saavel som mine Fædrengs Fremmed var fra Israel! Men nu har vi Deel og Part 03 Blandt Guds egen Børneart, Nu har vi et Gravsted fundet, Som ved Jesu Blod er vundet.n 5. Fremmed er vi alle Dage, Pilegrimme i vor Færd, Naar vi engang skal afdrage Vandreklæedet, som vi bær, Og i Graven lægge ned Al vor Pragt og Herlighed, Tat, o Jesu! vi maae eie Ved dit Blod et roligt Leie. n 2 6. Derved sig mit Hjerte glæder, E Mens jeg boer i dette Leer old hin Og ved hvert et Fjed, jeg træder, Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 117 Stadig stunder meer og meer of and Til min Død, at jeg en Braasprod Skal udi Guds Ager faae, dood ma Hvor jeg mig til Ro fan give, and s Som en Sæd, der faaes til Live. 3 A 7. Jesu, gjør det for din Pine, At hvor jeg i Verden gaaer, Jeg forsigtelig maa trine, sad Girls Tente, Graven aaben staaer; med mi Gid jeg døer i salig Tro, id on hä Naar jeg skal blandt Døde boe, Og naar Dommens Dag skal være, Sant mit Seer til evig 2Ere! mad He Jesus for Pilatus. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) madre 99. Jesus, som stal Verden dømme, Til Pilatus' Domhuus maa 6000k Under Jødebaand og Tømme Fuld af Spot og Stjændsel gaae; dusele For en Hedning, som ei veed ja Om Guds Ord og Lov Besteed, Maa han lade sig anklage, de anlat Ja, mod Vold og Uret tage! da dod 2. Du, for hvem al Berden ryster, Fra hvis Ansigt Lynet gaaer, TR Jordens Fyrster slaaer og fryster Som et ringe Botteskaar; Dig den usle Trællect du p Truer nu med Lov og Ret; ont R Ulve nu i Faareklæder Lammets Ret i Støvet træder! 07 R 3. End vil ei Pilatus væreid 02 Saa forhærdet i sin Sjæl, o 19 118 Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. Han jo til sin Domstols re Spørge vil om Ret og Stjel, Om hvad Klagemaal og Sag De kan føre for en Dag; Thi ei dømmer uden Brøde Romerretten selv en Jøde! idat 12 s 300 goE 4. Om fit Rige og sin Krone Jesus da et Spørgsmaal faaer, Men han svarer, at hans Throne Vel fra Evighed bestaaer, se po do Sfinner dog ei over Muld Som af Elfenbeen og Guld; Thi han throner uden Lige im In Høit med Gud i Sandheds Rige. 5. Saadant ei Pilatus ændser, Spør' ei til det Rige Vei, Inden Romerrigets Grændser Godt han veed, det findes ei; Hvad er Sandhed? siger han Som en oplyst Verdens Mand, Vender Ryg, hvor ham er givet Syn af Sandheden og Livet. di du 6. Dog Pilatus maa bekjende, Jesus han uskyldig er, Hvad end de vil forevende, dom Og hvad Last de paa ham bær.- Deres Løgn saa stamløs er, sidd or Kjendelig for Een og Hver, dy At vor Jesus helst vil tie ir Og Guds egen Dom opbie. und pi 7. Tav du end, o Fromheds Kilde! For Pilatus' Dom og Ret, Da var det, fordi du vilde Med din Tavshed dølge slet Al vor slemme Synd og Last, Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 119 Som paa dig var ene kast, Og fordi du vilde lide, Satte du din Ret tilside.j 8. Men naar Døden mig vil stede For Guds Dom, jeg da vel veed, At du vil for mig fremtræde Med al din Ustyldighed, Tale for mig, at jeg faaer Salighed ved dine Saar, Saa jeg efter mit Elende Stal min Gud i Glæde fjende. 16 36 107 Jesus sendes til Herodes. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) durs 100. Til Herodes Jesus sendes Som et Lam til Ræven hen, 1956 Da Tyrannens Cyst optæendes, m Ei fordi han var hans Ven, Men fordi han haabed paa, At et Tegn han skulde faae, Som saa tunde ret fornøie Hans Begjer og løse Die. 2. Jesus saae, for Sandhed ikke Kongens Øre aabent stod, Jorden derfor maatte drikke G 112 Sankt Johannes' Hjerteblod, Og fordi han dette faae, Lod han intet Tegn ham faae, Men han vilde Munden lukke Og kun til sin Fader sukke. 03 3. Al Foragt og al Vancere, Haanhed, Trusel, Spee og Spot Maa den arme Jesus bære, and HER Tage Alting op for godt: 120 Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. Vil Herodes haane ham, og m Strar hans Hof med megen Stam Gjør det tusind Gange værre; d sin Svende felge deres Herre. 8 108 4. Midlertid Herodes bliver Nu Pilatus' Ven igjen, zo lid od 2 For han ham den re giver, in di Som han negted ham forhen, 10 At han Jesum spotte maa; Og det gaaer i Verden saa: got on Mellemmand stal Jesus være nim For de Stores Magt og Ære! 2001 5. Naar, o Jesu! jeg befinder Al din Haanhed, Vee og Spot, he Derudi mit Hjerte finder Ere, Naade og alt Godt, Og i den skal al min Stamis mo Og min Vanarts fule Hammon For Guds Ansigt slet tildækkes, idvol 13 Og mig rens Krone rættes.droj mi02 Barrabas løslades. Mel. Som en Hjort med Torst befangen c ( Jesu, dine dybe Bunder.) Cust 101. See, nu er Pilatus gangen Til fit Dommersæcede hen, od dro Da han seer, at Jesus fangen no Føres hen til ham igjen; and do] g Dog erklærer han paa Stand, and do? At han Skyld ei finde fan, od milf Som til Døden ham forpligter, I hvor høit de ham end sigter. 2. Men om han dem kan formilde, Vil han straffe ham og saa, nad on Naar han er medhandlet ilde, Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 121 Vil han lade Jefum gaae; Saa det tidt i Verden steer, 6 n At Personer man anseer Og den rene Ret, vil bøie For de store Folf at føie. is litrodd 3. Mens Pilatus saa mon spare, Faaer hans Hustru Bud afsted, soole Beder, at han sig vil bare Og fig ei befatte med Fangen, som retfærdig er, Gud selv for ham Vidne bær, Thi i hendes Søvnedvale pilotis t Vilde Himlen for ham tale. me 4. Alle Ting forgjeves eren doft Dog udi min Jesu Sag, Om hans Uskyld end mon være me Klarer' end den lyse Dag; Intet, Intet hjælpe maa, Magten stal for Retten gaae, Jesus tie maa og tænke, Spændes hart i Urets Læenfe! 108 5. Vil Pilatus gjerne bane Sig en Vei og prøve paa Om ved deres Paastevane Jesum han ei los fan faae, Raabe Alle: gjør det fort, Bort med ham, forsfæst ham, bort! At vi af med ham kan blive, Barrabas du fri maa give! 6. Saa er du, o Jesu, bleven ARE Lig en Morder, fuld af Meen, Blandt Misdædere opffreven, Bleven Jøders Anstødssteen, Som ei tænkte, at du tog Dennem fra Egyptens Aag 801 6 JS 122 Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. Og ved Lammets Blod befri'de and li Fra den Morderengels Kvide. d 7. O de underlige Domme! O Guds skjulte dybe Raad! Hvortil ei min Sjæl kan komme, Men maa bade sig i Graad, med od 100 s Naar den tænker, Jesus ledd not Udi sin Uskyldighed, Vilde for en Røver vige, For med Gud mig at forlige! Jgnot 8. Heraf kan jeg daglig finde En utrolig Himmeltrøst, Som fan mig i Hjertet rinde Mod min Synd og store Brøst: Er min Synd som Blod saa rød, Har jeg voldt min Broders Død, O, jeg seer, at Gud dog kaster Hen paa Jesum mine Laster! 9. Derfor stal ei mine Synder For Guds Dom fordømme mig, Thi jeg troer, at Gud mig ynder, Rene Jesu, udi dig; Derfor skal jeg Naade faae Og for Dommen vel bestaae, d Thi du for min Skyld og Brøde Lod dig saa uskyldig døde. dont Jesus hudftryges, beſpottes og tornekrones. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 102. Dit dog Himlen Intet tale Udi Jesu rene Sag? Skal da Løgn og Avind prale, Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 123 Mørkne Sandheds Sol og Dag? Dommeren han veed vel, hvad Sagen er og alt det Had, Som gjør Jesu denne Møie, Dog vil han nu Folket føie. SUB 00 1630 2. Riis og seige Pidsferemmeri dell dap38 Flettes nu til Jesu Hud, el Dermed slaaes hans rene Lemmer, Indtil Blodet strømmer ud; Dernæst de med Naab og Strig Hænger paa ham Purpurflig Og udi et Kongeklæde Erens Gud i Støvet træde. 3. Til et Kongespir de række Ham et Rør med stor Foragt Og en Tornekrone træffe Om hans Pande med al Magt; Saa hans Hoved rundt omkring Blodig er af Hug og Sting, Fuldt af mere Meen og Smerte, End jeg fatter i mit hjerte. G 5. O min Jesu! o jeg finder, At mit Hjerte bløde maa, Thi Samvittigheden minder, Jeg har dig hudflettet saa, Og min Synd saa fuul og slem Hængte ved hvert Riis og Rem, 6* 192 C 4. Spodste Kncefald maa han tage, Lide Slag paa blodig Kind, Ja, hver Stall og Starn fordrage, Ham i Dine spytter ind, Dog kan ei den Vredes Flod Dæmmes med hans Stam og Blod Korsets Død er det, de ville, Intet fan dem ellers ftille! 13 als 124 Jefu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. man lid 000 Hvormed du blev slidt og slagen Og af megen Bee betagen.remo 6. Derfor vil jeg nu hudflette MOS Alle Tyster i mit Blod, Og min Sjæl i Graad hensætte Ved din Naades Purpurflod; one s Jeg om Naade raabe vil, IN 6915177 Hjælp, o Jefu, hjælp mig til O Ret at mindes al den vide, Som for mig du vilde lide! Molts litant od 35000 7. Tornekronen, som dig stinger, C 3 min Lystgaard den oprandt, ami Og min egen Udyds Finger Disse Tornekviste bandt; Jeg dem vældig trykfed ind Med et ondt halsstarrigt Sind; For hvad Ondt i Hu mig rinder, Drypper Blod paa dine Kinder. pidolts is ga nd) 8. Derfor vil jeg daglig hugge ilu Syndens Torne op med Rod, Du mit arme Hjerte dugge Med din Tornekrones Blod! Tænt, at Tornen i dig sad, Gjør min Sjæl dog dermed glad, ma At min Synd og Slangen stødte Braaden af sig, der du blødte. po anladi? 9. Jeg har med al Magt og Vælde Trykt dig Spottens Rør i Haand, in Hjælp mig det igjen at fælde, Hjælp mig ved din kraftig Aand! Selv er jeg et usselt Rør, Men, o søde Jesu, hør: Slaaer jeg dig foruden Maade, Revs igjen, men dog i Naade! 119 183 C Jefu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 125 Sce, hvilket Menneske! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) nd 103. Seer dog nu, I stolte Jøder, Seer dog, hvilket Menneste oud 113 Nu for Eders Dine møder! 113 Seer dog paa den Værk, den Vee, Som hans Hjerte lide maa, nd bis 10 Nu der fra hans Top til Taa Er saa mange Saar at stue, Hvo maa for sligt Syn ei grue! dmit 2. Seer paa Jorden, han betræder, Hvor den flyder med hans Blod! u Seer hans blodbestænkte Klæder, din Om der nogensinde stod duf Slig en Fange uden Sag léad mo Under hele Himlens Tag! Siger mig, o vil I sige, mis te Om I have seet hans Lige! rojs@ 18 3. Seer om nogen Orm kan være Meer elendig end som han! d 100 Seer om Jorden dog fan bære Nogen slig Vidundersmand! Seer dog an, om ei en Steen last& Maa bevæges ved hans Meen! Seer og siger, om hans Smerter Ei maae røre Eders Hjerter! 4. Ingen dog sig her forbarmer, Ingen ret er Jesu Ven; Folket striger fun og larmer, Truer høit med Reiseren, Raaber, at Pilatus maa 17 noa? 35111 Stor Unaade vente paa, Om den uden Straf stal være, Som en Krone vilde bære. 126 Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 5. Agt min Sjæl og agt mit Die, Om du nogen Tid vil see, See da paa din Iesu Moie, See dog an hans Værk og Vee! See, hvor haarde Ting han led, See, hvor ingen Deilighed Er hos hannem nu at sfue, od Mens han maa for Døden grue! mo 6. O, jeg seer dig fuld af Jammer, Fuld af Verdens Synd og Stam Under Herrens Vredes Hammer, O du Guds uskyldig Lam! Fuld af Pine, fuld af Stød, med 7000 Fuld af alstens Sorg og Nød, 1995 Fuld af al den Helvedsmerte, Som beredt var for mit Hjerte! d mo 7. Men fordi du vilde blivend Sligt et Smertens Billed her, magle Derfor skal min Gud mig give Dig at see i Glæde der; Her beseer jeg dine Saar, dls Der skal jeg i evig Nar IO SO Fuld af Aandens Lyst og Lue mapost I utrolig Fryd dig stue. 18 1990 Jesus dømmes til at korsfæftes. Mel. Som en Hjort med Terst befangen zc. ( Iefu, dine dybe Vunder.) 104. Rettens Spiir det er alt brækket, Kjærlighed er bleven fold, Al Retfærdighed er spækket, Uffyld lider Last og Vold; Løgn er iført Sandheds Dragt Sandhed er i Støvet lagt, Uret flæder Dommens Sæde, Stene maae derover græde. m 3003 Jeju Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 127 2. Ret og Uret lige giælder, int Lige høit optegnet er, Todd amill Jesu klare Sag den helder, od gld pC Ingen Ret har Die der; nad Toon B 2 Folkets løse Snak gaaer frem, Deres Raab har Kraft og Klem, Retten stal for dem indrømmes, le pse Jesus hen til Korset dømmes. 100 3. Aldrig under Himlens Bue 970 Og det hvalte Stjernetag Var der flig en Dom at stue im Udi slig en retviis Sag: Uden Skyld og alt Bebiis la mite nim 19 8 Dømmes her til Livs Forliis Han, som Sandhed er og Naade, an Det er Urets mørke Gaade! pillion of 4. Strar Bilatus fine Hænder@ Tvætter udi Hyllevand Og sin Uskyld forevender, Mener, han er reen og grand; Nei, hans Skyld i Jesu Blod Toes ei bort i nogen Flod, Hænderne kan tvætted' være, Smitten skal dog Hjertet bære. 5. Frygt ei har de stolte Jøder For den Skyld i Jesu Død, Deres haarde Sjæl ei bløder, Om hans Hjerteblod end flød; De endogsaa raabe paa Hevnen for hans Blod, den maa Dem og deres Aftom røre, Thi de veed vel, hvad de gjøre. 6. O min Gud! jeg bør ei bølge, At min Snnd foruden Tal Og var med, dig hen at følge 128 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. Ind i Dommens Huus og Sal; Mine Synder Dommen streva Og dig hen til Døden rev, STD) Og naar paa din Dom jeg grunder Sees mit eget Segl derunder! allo 7. 3tte vil jeg Haanden vaste, Jeg vil ei undskylde mig, Men nedsætte mig i Aste, Græde, bede hjertelig, At, o Jesu, du ei vil Mig min Ondskab regne til, Men vil paa din Dom afstrive idu Al min Skyld og naadig blive! asdf 8. Du foruden Skyld og Brøde Gav dig under Dødens Dom, Ja frivillig for mig døde, Derfor er du og saa from, At jeg for Guds Domstol maa Al min Tilflugt hos dig faae, il 12 Saa din Dom er mig en Baade, Og jeg bliver dømt i Naade. niedrig @ ini Jesus bærer sit Kors. 33022 Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) g 105. Kommer, 3, som vil ledsage Jesum til hans Rettersted! 3, der vil hans Kors paatage; Kommer, hvo der kjendes ved d Kjærligheden, den som her Beder, bløder, Korset bær, Den som vil paa Korset lide 43 Og mod Døden for mig stride. Z 2. See, hvordan de ham udstøder Og ham lægge Korset paa; Simon af Cyrene møder Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 129 Dem, imens de med ham gaae; d Om han end ugjerne vil, med Nøde de ham dog dertil, At han faaer den store Korset efter Christ at bære. re go. 12 duo pies 3. Kvinderne, som ham ledsage, Q Klage høit i deres Vee, Jesus, fuld af Dødens Plage, Vil dog vende fig og feed Til de Arme med et Ord: Tænk paa Straffedommen stor! Maa det grønne Træ saa briste, Hvad skal stee de tørre Kviste! rood 4. Jesu, jeg mig og vil føie Hen til dem, som med dig gaae, 8 Jeg vil gjerne mig nedbøie, do not SCR Villig tage Korset paa; Grædende jeg efter dig Frem med Korset lister mig, me Du vil Øiet til mig vendend Og et Mindeord mig sende. SHO ung mos 5. Giv mig fun, naar jeg stal bære Korsets Byrde, at jeg da Ran i dig taalmodig være Og dig aldrig falde fra! lo sd 300 Skal jeg og indtil min Dødd med C Følge dig i Kors og Nød, go ag IS19 Lad mig kun din Trøst annamme, Aldrig bli'er jeg da til Stamme! 0 thai pasinat noc Jesu Korsfæftelse og Død. a Mel. Som en Hjort med Terst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Bunder.) 106. Bryder frem, 3 Angersfulle, Nu stal Jesu Kors og Død mad spore 130 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. Syndens Dyb for os oplukke; 4000 Verden, see din store Nød! das and G Gud og Mand for vores Sagd ad Bærer Dødens Dom idag, Gud i Kjødet maa nu lide Og sig gjennem Døden stride! 2. Nys er han fordømt til Døde, ond Tent, min Sjæl, han kommer der! See, hvordan hans Saar de bløde! See, hvordan han Korset bær! sd 13 See, hvor stribet er hans Hud! See, hvor ussel seer han ud! See, hvor Tornekronen stiffer! See den Dødens Kalt, han driffer! 4007 3. Spørg dog ei, hvorfor hans Klæder De saa blodbesøled' er, Han Guds Vredes Perse træder Og al Verdens Blodsfyld bær; Slangen ham i Hælen bed, Giften i hans Hjerte sved, Som hans Aarer gjennemtrængte, Da de ham paa Korset hængte. le n 4. Tænk, hvordan de Korset reiſe, O min Sjæl! forglem dog ei, Hvor de stolte Jøder kneise Og ham bane Dødens Vei, Skærpe Nagler, hvæsse Spyd, Og hvo fuldest af Udyd, Meest kan ubarmhjertig være, Han fortjener største re. 5. Op ad Korset de ham trække, Støde, trykke, gjør ham Meen Og med Grumhed strax udstrække Hans udmatted Arm' og Been; Nagle ham til Korset fast, the an Jesu Lidelse og Ded: Lidelseshistorien. 131 100 GON Q Saa hans Sener hartad brast, 01 Dermed lade de ham hænge de Til hans Pine at forlænge. nom 6. Staaer dog stille, agter nøie, Alle 3, som gaae omkring, Mærker dog, om noget Die I den hele Verdens Ring Haver stuet flig en Mand, Fuld af Herrens Vredes Brand, Der han hang og bar vor Pine p Saaret, knust for Synder mine! do 10 7. Hør, hvor beder han med Sulle Til fin Fader, at han ei lof gs8 3 sin Brede slet vil luffe Naadens Dør og Livsens Vei For det blinde Jødefolk; Josit O du store Naadens Tolk! Sr Du vil føre dem til Livet, 46@ hi@ Som har dig i Døden givet. rdmad 8. Paa hans Kors Pilatus striver Jødekonges Titel op, Avind i hvert Hjerte river Blandt den grumme Fjendetrop; De maa see og harmes ved, im in At min Jesus Led for Led 9481 Blodig er og kan dog bærepis Kongetitel med stor ære. SC dat 9. Skriv dig, Jesu, paa mit Hjerte, O min Konge og min Gud! At ei Vellyst eller Smerte Dig formaaer at slette ud! Denne Indskrift paa mig fæet: Jesus udaf Nazareth, Den Korsfæstede, min re Og min Salighed skal være. sop 132 Jesu Lidelse og Død: Lidelseshistorien. 10. Dette kom og til hans Møie, At i Dødens sure Badsdol damme Han maa stue med sit Die, and Hvor hans Klæder splittes ad, Og hvor Stridsmænd glæder sig, At de kunne spottelig Lod og Ligning derpaa gjøre, Hvem hans Kjortel skal tilhøre. 11. Om jeg arm og nøgen bliver, Og om Verden mig til Spot mod Gods og Klæder fra mig river, D! det bliver dog vel godt; Jeg stal dog ei nøgen staae, Naar jeg stal for Dommen gaae, C Thi jeg træder frem med Glæde For min Gud i Jesu Klæde. 0 NOT 12. Røveren, som sig tilegner nd O Din Døds Kraft i stadig Tro, Ham du paa dit Hjerte tegner, Lover Paradisets Ro; ng Fri mig, Jesu, fri mig fra Røverstam, men giv mig da, Naar jeg er i Dødens Vaade, Denne Røvers Tro og Naade! mole 13. At min Jesu, hvor forandrer Sig i mig hver Draabe Blod, pidat Naar jeg did i Tanken vandrer, po Hvor din kjære Moder stod Under Korset og besaae Al den Spot, dig lagdes paa, is Al den Stam og al den Smerte, At, hvor blødte hendes Hjerte! sam 14. En Discipels Forsvar tager Hun af Jesu Mund til Trøst, Og en Draabe sød hun smager in g Jesu Lidelse og Dod: Lidelseshistorien. 133 hod 3 sin Angest ved hans Røst; dm@ Dermed tier hun og troer, Finder Hvile i hans Ord; Gid jeg saa i al min Vaade Lader Gud og Jesum raade! nd et 10 d 308 15. Solens flare Tys bedæeffes me Med en Sørgedragt saa mørk, Hele Stabningen forstrættes, Dagen er som Nattens Ørk; Jesus raaber ynksom ud: Eli! Eli! o min Gud! Hvi har du i denne Fare Mig forladt i Dødens Snare! 10% C 16. Du, mit Legems Sol, mit Die, Blues ved min Syndedaad! 102 Styl min Stam i megen Moøie, 3 Til du mørknes slet af Graad! d o Thi min Jesus er forladt, di gifte At jeg ei i Dødens Nat Stal i Helvedmørte bøde 102 p For min store Syndebrøde. dont 94@ 8 112 nid 119 17. Jesus tørster, men han iffe g Andet faaer at lædstes paa End som ddike at drikke, Smager den og raaber saa Seierrig: Det er fuldbragt! si xnnle Hvad om ham tilforn var sagt, Hvad Propheter om ham spaa'de, Er fuldbragt til Verdens Baade. 18. Ret som alle Blodedraaber Ved hans Hjerte stille stod, and Jesus da mod Himlen raaber and Gjennem Dødens grumme Flod: Fader, i din hulde Haand Jeg befaler Sicel og Nand 134 Jesu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. Dermed han sin Aand opgiver i Og vort Styldbrev sønderriver. 5402 19. Jesus døer, og Jorden ryster, O mit Hjerte, stjælv du dal di Døer da hen, 3 slemme yster, zadn Døer og driver langt herfra! Thi nu døde Gud og Mand For den slemme Lystens Tand, Desh Der i blet turde bideo Adams Æt til Dom og Kvide. airst 20. Jesu, jeg din Død begræder, For jeg dertil Narfag gav, od teg 3 din Død jeg mig dog glæder, gi Ja mit Støv udi min Grav; 1 Thi mit liv er i din Død, soul& @ Og der den dit Hjerte brød, im e Da din søde Naadekilde and 17 Mig til Liv frembryde vilde. im 182 21. O min Jesu! gid jeg kunde, 19 Jesu, gid jeg funde dog i he Doe med samme Ord i Munde, Hvormed du din Afsked tog! Boi, o boi dit Hoved ned.dk Til mig udi Dødens Sved, of d At din Trøst min Sjæl opliver, m Naar jeg her min Aand opgiver! she schon Passionspsalmer. ded Mel. O Herre Jesu, mit Levnets Lys zc. 107. Christi Sjel helliggjøre mig, Hans Aand i mig indlive sig, Hans Legem, saaret mangelund, se Til liv og Sjæl mig gjøre sund! d 2. Det Vand, som ud ved Spydets Stødde Stød Jesu Lidelse og Dod: Passionspsalmer. 135 Af Jesu Christi Side flød, po 12& Mit Bad det være, og hans Blod Husvale mig mit Sind og Mod! adm 3. Hans Sved, som fra hans Anſigt ghts 89 and tom, 197 Lad' mig ei falde i Guds Dom, Hans Drøvelse, Kors, Angst og Brøst Mig give stedse Kraft og Trøst! 4. O Jesu Christ, bønhøre mig, Optag og stjul mig udi dig, Indflut mig vel i dine Saar, in At jeg for Fjenden sitter staaer! 5. Kald mig udi min sidste Nød He Og sæt mig hos dig, Herre sød, Paa det jeg maa evindelig Med de Udvalgte prise dig! 001.402 Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, din dybe Bunder.) gu 108. Christus er for mig korsfæſtet, Intet meer end det jeg veed, Støvets Børn Guds Søn har gjeſtet, Og for dem han Døden led; Korsets Evangelium d Er vor Kundsfabs fulde Sum, Kan du lidet ellers lære, 30 Dette skal din Biisdom være. Co 2. Viser Synden dig sin Glæde, Korset viser dig dens Gru, Truer dig med Lovens Vrede: ,, Verdens Cyst korsfæste du!" Herrens Veie, du skal gaae, Pege Korsets Bjælker paa, Gif du feil og kom tilbage, Der stal Hjertet ei forfage of@ 130 9500 13 18 136 Jefu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 3. Træet og hed af Livets Moie Seer jeg Korsets døde Træerdot Styde Krone for mit Die, Rætte Grenen ud til Læ; Trøst og Hvile, Haab og Mod Finder jeg ved Korsets Fod; Christus led med himmelst Glæde, and Hans Discipel vil jeg hedde. suig. Die em&4. Lærte jeg ved Navn at kalde Hvert et Nattens blanke Tys, go gnto Dødens Rædsler dog vil faldemajdne Paa min Sjæl med Nattens Gys; Over alle Stjerner op Peger Korset med sin Top, Det er Tankens Himmelstige Op til Salighedens Rige. one? ad dail 5. Lad saa Dødens Time komme, Jeg kan hilse den med No, moja Frygten for de strenge Domme Stiller jeg med Korsets Tro; 80 Beed jeg grandt mit Hjertes Brøst, Jeg beed ogsaa Jesu Trøst: Bidar For den angerfulde Synder 201 C Paradiset han forkynder. bis 202 Mel. D Jesu, her mig for din Død 2c. 109. Den Edelsteen saa rosenrød 3 Troens Krone, Christi Død Med Pine svar og Plage, Sæt du den høit af Hjertens Grund Og see dertil i allen Stund, Vil du hans Sødhed smage! 2. Stor Harm det var og Ynt at see, De slog ham fast med Nagler tre, Jefu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. 137 De ændsed ei hans Pine; Da mægtig han stod op af Grab, Han bar endda de Naglegab Og vifte dem til Sine! 3. Fuldkommet blev til Mandebod Bogstavelig, hvad strevet stod Og spaaet var forleden; Han led al Syndens Straf og Tvang, Ham Pinen gjorde Fredag lang, Til os saa vandt han Freden! 4. Da han sit Hoved bøied ned, Al Verden gav sig svart derved, Gab Sut for Synder sine; Mens Jorden stjalv, ved Middags Tid Blev mørk som Nat al Verden vid For Jesu Død og Pine! 5. Han sagde: Fader, i din Haand Befaler jeg min Sjæl og Aand, Hos dig bør den at blive, Hvad du mig bød, det har jeg gjort, Fuldført dit Værk og holdt dit Ord, Den Stund jeg var i Live! 6. 3 Paradiis den Mand af Jord Os avled, brød vor Herres Ord an Os alle til stor Kvide; Betcent, hver Sjæl, da Jesu Død! 0901 Den frelste dig af evig Nød, Som var din Dom at lide! 7. Saa hav da Tat til evig Tid, Min Jesu, for du tog faa blid Fra mig de Kaar fuldtunge! Helbred mig nu med dine Saar, Giv Glæden mig, som ei forgaaer, Saa vil jeg dig lovsjunge! 138 Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. Egen Melodi. 110. Det hellige Kors, vor Herre han bar, Hans blodige Saar og Pine svar, Hans bittre Død uden Meen og lyde, Deraf alene vi Godt skal nyde! figos 2. Selv Jomfru Maria, Moder til In Chrift, Med alle Guds Helgen hun forvist Blev ikkun salig paa samme Maade, For Jesu Skyld af Gud Faders Naade! 3. Saa vider det da og husker det ret, Den hellige Skrift bevidner det, At ville I Frelsen og Livet finde, 903 For Christi Skyld 3 det ene vinde. 4. Du værdige Helligaand, som Guds adna sadpinj in Tolk Opliv og oplys det christne Folt laj Og led os alle paa Herrens Baneso Fra Verdens Kløgt og bor egen Vane! 5. Al re og Priis den eneste Gud, Som sendte sin Søn i Verden ud! Han styre og raade os allesammen, Saa vi ham frygte og elske. Amen! 111. Eet jeg ønster fremfor Alte Mel. Alle vi, som her tilsammen ere 2c. ER hernede Som mit Hjertes daglig Brød, Har jeg det, gaaer jeg med salig Glæde Selv blandt Torne til min Død: Det er ham, den Eneste, at stue, Som i blodig Sved har maattet grue, Da han i Gethsemane Tømte Kalken fuld af Vee. Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 139 2. Evig skal han lyse for mit Die, Han, der stille som et Lam 20 piste Bleg og blodig maatte Naffen bøie Paa et Rors med Spot og Stam, G Han, som brændende af Tørst og Smerte Ikke glemte selv mit arme Hjerte, no Men holdt ud mod Mørkets Magt, Til det lød: ,, Det er fuldbragt!" 3. Ja, min Frelser! iad mig aldrig glemme Al min Brøde, al din Trøst;( 3) Da jeg laa i Mørkets Baand og Gjemme, Bar du over med min Brøst, Havde søgt dit Lam faa tidt, faa faare, Stjøndt jeg ændsed ei dit Kald, din Taare, Havde fjøbt mig med din Dod Fri fra Verdens Styld og Nød! 4. Jeg er din, o siig dertil dit Amen, Frelser tro-- nu er du min! Brænd dit Jesusnavn med Himmelflammen Dybt og varigt i mit Sind! Vær mit Eet og Alt, ja allevegne, Væer mit Liv, til mine Kinder blegne, Vær min Glæde, vær min Bagt Og bevar mig i din Pagt! Mel. At komme, Jefu, dig ihu 2c.( Vexelsang.) 112.( Ch.) Gat under Jeſu Kors at staae, O fjære Sjæl, og med Attraa Vogt paa hans Læber og giv Agt Paa, hvad han har til Afsted sagt! ( M.) 2. Af Korsets Træ min Jesus lod, Trods Belials den bittre Flod, 140 Jesu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. Fremklinge Naadens fulde Røst Mig og Enhver til liv og Trøst. ( Ch.) 3. Han først for sine Fjender bad: O tjære Fader, dem forlad! Thi hvad de gjøre, beed de ei, Saa blinde gaae de Syndens Vei. ( M.) 4. O Jesu! bed du og for mig, Du seer, hvor blind og strøbelig Jeg er i al min Vei, mit Værk, Men ved din Bon jeg bliver stært. ( Ch.) 5. Han dernæst til sin Moder 5841170102 on face, Hvor jammerfuld hun monne staae, n Som stungen gjennem Sjæl og liv Med starpen Sværd og Morderkniv. 6. En anden Søn han hende gav Til Lindring, Trøst og Støttestav: Johannes, tag dig hendes Sag Som Moders an fra denne Dag! ( M.) 7. Naar jeg, o Jesu! og stal staae Forladt, forhadt, med Korset paa, Ja venneløs blandt Rov og Ran, Send et Guds Barn, som ta'er mig an! ( Ch.) 8. Den Røver, som sin Synd fortrød Og trøsted sig i Christi Død, For hannem brød han Dødens Riis Og ham tilsagde Paradiis. ( M.) 9 Lad mig og i min sidste Stund Faae Trøst af Jesu Aand og Mund, O lad mig daglig bedre mig Og faae en Lod i Himmerig! 1003 ( Ch.) 10. Det fjerde Ord var frygteligt, Og aldrig hørte Himlen sligt: Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 141 Min Gud, min Gud! hvi haver du 3 denne Nød forladt mig nu! M ( M.) 11. For min Skyld blev du saa forladt mo Og af Guds Vrede taget fat, At aldrig jeg forlades stal 3 Tedens grumme Dyb og Dal. ( Ch.) 12. Al Verdens Synd bar det amel Guds Lam, s Guds Vredes Ild fortæred ham; am „ Jeg tørster"! sagde han og fik Af Addike saa suur en Drit. e ensiu? ( M.) 13. Saa tømte han med bredfuldt dubl 8morit Maalog, llo For Verdens Synd den bittre Staal; Men derfor Kalken liflig, fødte of Stal kvæge mig i Liv og Død.nk 307 ( Ch.) 14. Da lød hans Ord: Det Senioren er fuldbragt!" Og bedre Ord blev aldrig sagt; Opfyldt er Lov og Propheti, İSOR Afskaffet Dødens Tyranni. an m 3000 ( M.) 15. Des har jeg Trøst i Hjerterod, At jeg en evig Glædeflod For din den bittre Kalt stal faae passe Fra Lammets Fryde- Strøm og Na. ( Ch.) 16. Derefter Jesus gav et Raab Alt fuldt af Livsens store Haab, Alt Han sagde: ,, Fader, i din Haand Befaler jeg min Sjæl og and"! 09 ( M.) 17. Det Ord, det Ord sig trænger ind Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind; Gid det og blive sidste Ord, Jeg tale skal paa denne Jord! 142 Jesu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. Mel. Hvo ikkun lader Herren raade 2c. a. 113. Guds Søn jeg ſeer i Purpurflæder, Sin Konge Verden krone vil; Men Spot er her den Herres Hæder, Hvem Jord og Himmel hører til; Den Kongedragt, ham Verden gav, Indvier ham til Kors, til Grav. 2. Hans Blod paa Purpurkaaben rinder, Hans Kongespiir er haanet Rør, Hans Tinding Tjørnens Green omvinder, Mens han for Verdens Frelse doer; D Herre, mod din Tornekrands,( 5) Hvad er nu alle Kroners Glands! 3. Al Verdens Konger sig skal bøie For Spiret i min Frelsers Haand, For Aanders Konge i det Høie Sig bøie stal hver salig Aand; Hoit over alle Stjerners Glands Staaer evig Herrens Tornekrands. 4. Min Frelser! jeg skal see din re, Hvor Engle om din Throne staae; Skal jeg paa Jord dit Rors nu bære, Stal til dit Golgatha jeg gaae, Nedstyrter Jorden under mig- I dybest Grav jeg følger dig. Egen Melodi. 114. Her seer jeg jo et Lam at gaae, Som sig til Døden stynder, Et taaligt Lam, som bærer paa Al Verdens Sorg og Synder; Til Pinebænken staaer hans Hu, Han siger: See, her staaer jeg nu For Adams Kjøn at stride; Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 143 Man viser alle Piner frem, Han svarer: Gjerne! hvert et Lem Er færdigt til at lide.im le 2. Det Lam er Herren stor og stærk Med Adams Kjøn forbunden, d lot Som Gud til vor Forløsnings Vært Har ene dygtig funden. lie to Gat hen, min kjære Søn, og lid, UZ For dem, som indtil evig Tida Min Brede sfulde smage; tall gi S Den Straf er grusom at udstaae, it g Men Verdens Frelse staaer derpaa, pi Vil du dig dem antage? 3 nod 3. Ja, Fader! ja af Hjertens Grund, Lad skee, hvad du vil stikke, alij mes Lad komme fun den bittre Stund, a. 3 Jeg Dødens Kalk vil drikke! Hvo vidste før slig Kjærlighed, Saa hoi, saa dyb, saa lang, saa bred, At tænke eller nævne? O Kjærlighed saa stært og stor! Du fører den til Kors og Mord, For hvilken Klipper revne. 4. Paa Korsets Træe de piinte ham Med Nagler og med Spyde, n Hvor faae man fra det Offerlam Det røde Blod at flyde, Hvor faae man da hans Hjerte slaae, Hver Aare som en Bæk at gaae, MG] nsd Hans Hoved sig at helde; Guds Lam! hvorledes stal jeg dig Saa dyb og ubegribelig En Kjærlighed gjengjelde? 5. Mit Hjerte vil jeg Dag og Nat Med Længsel til dig vende, liet 144 Jefu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. Hver Time vil jeg dig, min Stat, alth 3 Kjærlighed omspænde. Du være stal mit Hjertes Cyst, Og naar det brister i mit Bryst, s Stal du mit Hjerte blive; 3 dig jeg ene roser mig, Alt Mit, det vil jeg evig dig Til Eiendom forskrive. 6. Din Liflighed med Frydesang Jeg Nat og Dag vil æereras mistr Og til mit fidfte Aandefang Dig plat opoffret være; Hver Tanke, Ord og Gjerning stat I dine Fodspors dybe Dal Som stille Bæffe rinde; dod Og alt det, du mod mig har gjort, Jeg vil i Hjertet prente storte@ 998 Din Død til evigt Minde. dia odt? .8 7. Mit Hjerte stal en Rosendal Og Stattekammer hedde, Den største Skat en Himmelfala Vil derudi berede; rol d Bort, Perlepragt og gyldne Stat, 108 Som sfinner fun i Verdens Nat, Jeg har en bedre funden! alppik dsill Den Stat, jeg have vil og faaer, 1000 Er den, som er af Jesu Saarsdgs Dg aabne Side runden. om soo 8. Det skal jeg ogsaa al min Tis Mig føre ret til Nytte, 00000 Det stal mig gjøre stært i Strid, 3 Fare mig beskytte, 3 Sorgen give Harpespil; Og naar mig Intet smage bil, 4 Stal det mit Manna blive, gol dal Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 145 Min Viin, naar jeg af Tørst er mat, Naar jeg er ene og forladt, Mig Tiden sødt fordrive. 9. Mit Liv det er i Jesu Blod 81502 Trods alle Dødens Pile! d dan n Gaaer hele verden mig imod, b Jeg deri har min Hvile; Det lindrer alle Sjælesaar, Forfrister Modet, naar jeg gaaer 08 Betlemt med svare Tanker; dergl Naar mange Plagers Hvirvelvind Forvirre vil mit bange Sind, Da er hans Kors mit Anker. 10. Hans Blod mit Purpur være stal, Naar jeg engang maa træde Af denne Verdens Jammerdal Til evig Fryd og Glæde, Min Krone i Guds Himmelsal, Naar jeg som Solen skinne stal; Alt, hvad mig stjentet bliver Den Dag, jeg skal for Thronen gaae Og Brud ved Jesu Side staae, Det alt hans Blod mig giver. 100 rs]}}} FOR Egen Melodi, el. Jesus i det Høie throner 2c. 115. Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med Torne kroner, md ds Du det seer, jeg har i Sinde Rosenkrands om Kors at vinde, Giv dertil mig Mod og Held! dol dol 2. For dit Ansigt vil jeg træede, Thi jeg troer, du er tilstede, Og jeg veed, at for at lide, Blev du født ved Midnatstide, Selv du valgte Korsets Stam. so 7 146 Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. 3. 3 dit røde Blod jeg havner, nisu? Dine Fødder jeg omfavner; poi rande Thi ei stolt du mig foragter, di gifl Mig fra Korsets Træ betragter.e Du med dyb Medlidenhed. alla ados3 4. Hvad har dig hos Gud bedrøvet, Og hvad elsted du hos Støvet, id ge At du vilde Alt opgivello dil is For at holde os i Live, de Os dig at meddele heel? poljstrof om tnslis aro 5. Kjærligheden, Hjerte- Gløden, ante Stærkere var her end Døden; Heller giver du end tager, Ene derfor dig behager Korsets Død i vores Sted. and C 01 roff 15 ! 6. A nu føler jeg tilfulde Hjertets Haardhed, Hjertets Kulde; Hvad udsprang af disse Fjelde, Som er værd til at gjengjelde, ranil Frelsermand, din Kjærlighed? od 11 niste 7. Dog jeg troer, af dine Bunder G Væld udsprang til stort Bidunder, Mægtig til hver Steen at vælte, Til 3sbjerge selv at smelte, Til at trætte Hjertet reent. idalsie mog 8. Derfor beder jeg med Taarer: Led den ind i mine Aarer, bid nadres Floden, som kan Klipper vælte, sd 10 Floden, som kan 3sbjerg smelte, sof Som tan Blodsfyld toæette af! 9. Du, som har dig selv mig givet, Lad i dig mig elfte livet, pot 113 Saa for dig fun Hjertet banker, ne Saa tun du i mine Tanker Er den dybe Sammenhæng! als Jesu Lidelse og Ded: Bassionspsalmer. 147 10. Stjøndt jeg maa som Blomsten bisne, Stjøndt min Haand og Barm maa isne, Du, jeg troer, kan det saa mage, At jeg Doden et stal smage, Bobler, ei Du betalte Syndens Sold. se n 11. Ja, jeg troer paa Korsets Gaade, Gjør det, Frelser, af din Naade: 01 Staa mig bi, naar Fjenden frister, d Ræt mig Haand, naar Diet brister! Siig: vi gaae til Paradiis! 1000 Mel. Som en Hjort med Torst befangen sc. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 116. Hvor er Lammet, OfferSesunded id lammet?" Spurgte 3sat, syg i Sind, nid gG Da Slagtoffret var berammet 2 Med ham selv paa Bjergetind; ai dif Bange for fit unge Liv, pon ade Paa den blanke Offertniv Peged han og sagde: ,, Cammet, nid on Hvor er det, til Død opammet?" pit 2. ,, Son! for Lammet Gud vil sørge," Svared Abraham, Guds Ven, dam pie Han beklemt sig lod adspørge, md dod Svared dog med Haab igjen; Yndigt faldt og Sagen ud, Kjærligheds og Sandheds Gudim mo Venner fine aldrig glemmer, 100 Deres Haab han ei bestemmer. ] pC shine in SH 3. Her er Lammet, Paastelammet, Siger Jesus, ydmyg spag, 3 min Faders Raad berammet and Er den store Offerdag; one mo CO 892 7* 148 Jesu Lidelse og Dod: Passionspsalmer. Bange vel af Hjertens Grund01 Er jeg for den mørke Stund, Men for hele Verdens Brødem dne Den Usfyldige maa bløde! 4. Ja, at Een for Alle døde, Sav Guds Kjærlighed sin Glands, S Alle Jordens Roser røde O * 19 11 Ei forslaae til Lammets Krands; 201 Hver en Stjerne, hver en Sol not Samles om den Naadestol, Hvor for evig nu han throner, Jesus Christus, vor Forsoner. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Egen Melodi.) 117. Jesu, dine dybe Bunder lungen 20. Og din smertefulde Død 1 Trøfter mig i alle Stunder, Udi Livs og Sjælens Nød; Falder noget Ondt mig ind, Strar jeg tænker i mit Sind Paa din Pine, som forbyder Mig at drive Stjemt med yder. 1000 2. Om mit Kjød og Blod vil stjente Sig med Syndens Systestaal, de Hvad du led, jeg monne tænkendung Og strax finder Ro og Taal; dado Sæetter Satan an paa mig, Som mit Stjold jeg viser dig, mj2 Dine Saar og Blodestrømme, Strax maa han tilbage rømme. 3. Om mig Verden vil forlede Hen paa ysters brede Plan, Hvor der er tun syndig Glæde, Jeg da stuer nøie an 10 e pi Jesu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. 149 Dine Piners Byrde svar, South nd 19 Du for mig udstandet har, 09 go In3 Saa kan jeg i Andagt blived gid ne Og hver fyndig Lyst fordrive. 4. Ja, mod Alting, som mig træenter, Give dine Bunder Kraft; go fog Naar sig Hjertet i dem fænker, Finder jeg ny Levesaft; Din den marterfulde Død Vender al min Angst og Nød, At du Salighed mig bragte, Da du Døden for mig smagte. me 28 5. Jeg paa dig min Tro har grundet, Du min ene Tilflugt sand, Og din Død har Døden bundet, Saa den mig ei døde kan; At jeg haver Deel i dig, Trøster, styrker, redder mig, Og din Naade mig har givet At staae op til Lys og Livet. bd nolf R 1077 go 1.2 idcool A 6. Har jeg dig udi mit hjerte, 492 Du al Godheds Kildespring, de gid p Jeg da finder ingen Gmerte od dna? Selv i Dødens sidste Sting; and 119 Ingen Fjende stader mig, dom Q Naar jeg skjuler mig hos dig; Hvo med dine Saar sig dækker, Ham til Livet du opvækker.mir: 12 of sdan sólnl) pi 18 Egen Melodi. 118. Jesus er mit Liv i Live, Jesus dødet har min Død; 2 Du for mig dig vilde give I den største Sjælenød, 3 Fordærvelse og Fare, p ginto 150 Jeju Lidelse og Ded: Passionspsalmer. At du kunde mig bevare; Tal og re tusindfold Stee dig derfor, Jesu bold!# 13 20 2. Du, at! du har villet lide Al Forsmædelse og Stam, ome A Spot og Slag med Bee og Kvide, di Du uskyldige Guds Lam! nja pfl ooit Alt tun, at jeg skulde ikke admi Snæres ind i Satans Strikke; mad ni Tat og re tusindfolds in adm Stee dig derfor, Jesu bold! td 118 C 3. Du tillod dem dig at plage Og at pine jammerlig, id and gol Paa det Intet stulde nage, Trylle tungt og engste mig; For min Salighed at fremme Lod du dig saa dybt bestemme; Tal og Ere tusindfold Stee dig derfor, Jesu boldhnie nid pQ 4. At du kunde mig forsone, son 18 Led du Haan og Spot og Spil 8 Og dig lod med Torne trone, In uQ Hvad var Aarsag dog dertil? nd p At du ret mig funde fryde de Og med rens Krone pryde; Tal og Ære tusindfold mign& Tonie Stee dig derfor, Jesu bold! ds Odő aim Q nid go n pst 119 so 5. Grumt blev du med uret slaget, jeg stulde nyde Ro, Du uskyldig blev anklaget, At jeg sfulde siffer boe, 811 Uden Trøst du vilde hænge add embe At jeg ei til Trost stal trænge; et Tal og Ære tusindfold Stee dig derfor, Jesu bold! d 108 Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 151 6. Du har sat dig selv i Nøden. Og har lidt taalmodelig, opsud po Du har givet dig i Døden solid nd 118 Og betalt min Styld for mig; mafail At jeg stulde Frihed fange, od 18 Blev din Sjæl til Døden bange; glice Tat og re tusindfold an dom is g Stee dig derfor, Jesu bold! ade102 villet& spis badnoft 7. Du med Ydmyghed har Bøde for mit Overmod Din Død har min Død formildet, Saa den er nu sød og god, tp tod pa Din Bespottelfe maa fommend and Mig til Tal og re, Lyst og Fromme; to 119 re tusindfold go spot01 402 Stee dig derfor, Jesu bold! ngill 8. Nu, jeg taffer af mit Hjerte, Jesu, for din Angst og Nød, po di For hvert Saar, hver Spot og Smerte, For din jammerfulde Død, 6 gizdis For de mange Sut og Klager, is ond For de tusindfolde Plager, in For din Stjælven, for din Svedad ng Stee dig Tal i Evighed! 112 no Mel. Jefu Pine, Rors og Ded zc. 119. Jesu, Sjælens lyse Dag, Glæde, Fryd og Ære, Alt mit Hjertes Velbehag! Lad mig dog frembære Denne ringe Tat for al Dine Piners Møie; Rast paa dette Fodefald Dog et naadigt Die! at ni@ je Dagedie 1900 We DAO 2012@ un alang sappi? 152 Jesu Lidelse og Dod: Passionspsalmer. 2. Jeg betænker, hvad der dig Dog bevæge funde, mlant idil and pa At du vilde her for mig vi Næsten gaae til Grunde, floted gG At du Angest, Vold og Nødgoj 119 Villig vilde lide Og ei mod saa haard en Død go in Med een Mine stride.ofd gid me 3. Nu din Faders Kjærlighed, Naadens rige Kilde, sim 090463 Og at du saa meget led, od do ni Og det gjerne vilde, and on Har det, Jesu, maget faa, tag nic At ei noget Hjerte 111 pis02 Tør forsage og forgaae Udi Syndens Smerte. aid st 4. O det Raad, hvor al Forstand, Vid og Sands maa vige, mid 101 O den Gjerning, hvortil man ef. Aldrig finder Lige: be nl nid o Hvad et Menneske, det muld, Ifte værd at nævnes, diodu od 10 nid sof Har bedrevet syndefuld, Paa Guds Søn stal hevnes! gid mi 5. Mine Cysters vilde Green Har dig saadan slaget, Dig, som hellig var og reen, eff Pidsfet, piint og plaget, Synden haver fat dig saa Dybt i Skyld og Brøde, At du dig omsider maa Derfor lade døde. 6. Straffen, som jeg idelig ane het Styldig var at lide, pa Ligger gansfe nu paa dig, Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. 153 Og ved Dødens Avide» nQ eht Er os Fred og Frelse bragt, og 35 293 Derfor vil mig sømme, Denne Kjærlighedens Magt Evig at berømme. 11.091 7. Lad mig, Jesu, al min Tidade G Frugten deraf nyde, sa, pira At jeg kan i Nød og Strid Ved din Død mig fryde; At, mit Hjertes Hjerte! fast at and Ved din Død og Smerte ang gid doile Al min store Synd og Last Langt bort fra mit Hjerte, 8. At, saa snart jeg ingen Fred milk 3 min Sjæl kan finde, od 107 1st C Den da strax maa tvæges ved pies n5@ Naadens spale Vinde; adatto pin 108 Jesu, see jeg falder dig ad and Hjerteknust til Fode Ønstende at bedre mig Ret fra Grund og Rode! Suhe mit 9. Nu, jeg veed, paa hvem jeg troer Og hos hvem jeg bliver, sinne nist? Hvo min Sag paa denne Jord Og i Himlen driver: Jesus ene er mit Skjold, Som mig vil bestjerme he Imod alle Djævles Vold, Som mod mig vil sværme. 20 OFER 10. Jeg, som efter Strid og Død Stal i Himlen svæve, ide Vil udi din Javn, dit Stjødi Baade døe og iebe, Til jeg efter Dødens Strid Sige stal med Glæde: 154 Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. Der er Jesus mild og blid, Der er han tilstede! mel. Sjælp Gud, at jeg nu kunde 2c. 120. Naar mig min Synd vil trænke, O søde Jesu Christ, sin Da lad mig vel betcente, At du forsfæstet eft Og al min Syndestraf og Bee Har taget, da du døde, Med dig paa Korsets Træ! is de id 2. O underfulde Sager! 70 Min Sjæl, betragt dem vel: od igno Man Herren ilde plager on 3 Stedet for hans Træl! Den evige og sande Gud For mig fortabte Synder Har Dødsstraf standet ud. im 5. At lad din Marterplage Hver Time og hvert Sted Mig minde at forfage 3. Hvi stulde mig nu strække Min Synd saa mangeled? Nu Jesus vil mig dække Med sin Retfærdighed; Min Styld betales med hans Død, Saa at jeg ei tør frygte For Helveds Kval og Glød.i189 l 4. Thi figes af mit Hjerte, Min Herre Jesu fød, For al din Angst og Smerte alla dogul Dig Tal indtil min Død, For dine Saar og blodig Sved, 01 For din uskyldig Pine Og for din Kjærlighed Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 155 Al Synds Begjerlighed, Ja, lad mig dog evindelig Ei glemme, hvad det kosted Da du forløste mig! 6. Hjælp mig med Taal at bære Mit Kors og al Fortræd dom asdff Samt Spot og al Vancere, Som jeg bebyrdes med! Da jeg med Verden Afsted ta'er Og følger det Erempel, Som du mig givet har. 7. Hicelp, at jeg mod min Næste 10 Udøver Kjærlighed, dom Hollapait Som du til Alles Bedste Beviist har mangeled Dg uden Egennyttighed Enhver at gavne stræber Med fjærlig Nidkjærhed! 16 nadopit tilstunder, 8. Dg naar min Død Da lad mig finde Trøst 3 dine Saar og Vunder Og troe for ganske vist, At som mit Haab er sat til dig, Saa stal jeg ogsaa stue Dig hift evindelig! DAC mida lo FOR Egen Melodi. 121. Naglet til et stors paa Jorden Hænger under Lovens Torden Herren, Guds eenbaarne Søn; Selv den eviggode Fader Ham i bittrest Kval forlader, Tier til hans Angestbøn. im d 2. At, hvor engstet, Trøst berøvet Og til Døden dybt bedrøvet 156 Jesu Lidelse og Dod: Passionspsalmer. Er den ømme Frelsers Sjæl! d Bredens fulde Kalt uddriffe in deln Maa han, skal han, ellers iftemal Frelses fan min arme Sjæl.) and a 3. Hvo kan tænke paa den Smerte Uden med et saaret Hjerte, Soft R Om endog en Synder led? Men her led den Evighøie, Smelt, mit Hjerte, græd, mit Die, For os lider Hellighed. 4. For al Verdens Feil og Brøde Maatte Jesus grusomt bøde Nagelfast med Fod og Haand; dedil Stille ad sig maatte, vilde Livets Flod og Livets Kilde, Og Guds Søn opgav sin Nand. mo 5. Kjære Frelser! lad mig fjende Naaden din foruden Ende, Send mig lys fra Himlen ned; Gjennemglød og smelt mig Barmen, Saa jeg føler Guddomsvarmen, C Føler al din Kjærlighed! SM 2017 6. O lad aldrig nogensinde pn3 Korsets Træ mig gaae af Minde, Pinen din og Byrden svar, Men lad Kors og Død og Smerte Altid vidne for mit Hjerte, Hvad min Frelse fostet har! IS1 7. Hjælp, at jeg min Synd begræder Og mig stedse varsom glæder má abs Ved min Fred og Salighed; Kjøbt jeg blev, dit Navn stee re! Dyrekjøbt; at lad det være Mig til Varsel ved hvert Fjed! Jesu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. 157 200 000 go da t 8. Giv mig Hjertelag og Kræfter, Saa jeg stifter mig derefter, Elster, følger, lever dig! Daglig dø'r da Syndelivet, i Vorer det, du mig har givet, snim zo 207 Det, som glad opoffrer sig. smd gie 9. Ja, Forsoner! lad mig være Offret dig til Tak og re, Helliget dit Velbehag! Sonet ved den Død, du døde, Stal jeg dig frimodig møde don Uden Frygt paa Dommens Dag. Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c.d 122. O Ansigt, høit forhaanet Med blodig Saar og Vee! Die O Hoved, tornefronet po 30 653 Til Smerte, Spot og Speel np mi O Hoved, som har væretim troig g Tilbedet idelig, som la po Men nu saa høit vanceret, Vær hilset hjertelig! id ar C 2. Hvo turde faa bespytte ud on! Det ædle Ansigts Pragt, din adzani? For hvilket sig maa flytte udb Med Frygt al Verdens Magt? Hvo har de blege Kinder, De Dines Deilighed, Hvis Lige man ei finder, Saa stammelig tilredt? sunt ga dim 108 3. Hvo voldte al hans Plage, Hans Sjæl den mørke Nat? od 118 Hvo voldte ham den Klage: Min Gud har mig forladt? Hvo har den Kalk ham givet, 158 Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. Paa Korsets Træ ham bragt? 8 Hvo har ham, som er livet, sj 3 Død og Grav nedlagt? 4. Min Jesu, du er saaret alg For mine Synder saa, Jeg burde have baaret Den Straf, som paa dig laa; Ce See hid, her staaer jeg Arme, Fortjente Bredens Riis, Min Gud, dig dog forbarme, Din Naades Glimt mig viis! 5. Min Gud, som mig bevarer, Alt Godes Kildevæld, Af dig mig bederfares Al Velfærd, Lykke, Held; SE O Din Mund har mig husvaletld destr Med Mælk og livsens Mad, dago Din Aand har til mig taletins R Og gjort mig himmelglad. 6. Jeg vil mig ei begive Fra dig, tag mig ved Haand, Hos dig jeg fast vil blive, Naar du opgi'r din Aand; Naar du aldeles blegner 3 Dødens sidste Nød, Jeg da dig mig tilegner Og favner i mit Stjød. 0: 0 og 7. Til Fryd og Glædeminde For mig det falder ud, Naar jeg mig maa befinde Tæt ved dit Rors, min Gud! At! hvor det bilde blive For mig saa sødt og vel, Om jeg maa der opgive Min Nand og arme Sjæl! d S 10 Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 159 8. Jeg takker dig af Hjerte soi( 2 Af ganste Sind og Sjæl, 0843 Min Frelser, for din Smerte, mi Du meente det saa vel; 8315611 Lad mig, o Jesu Christe! mode mo Ved Troen holde mig, Naar Dinene vil briste, Da lad mig døe i dig! 903 9. Naar jeg herfra stal vige, Da vig du ei fra mig, usili anf03 Og naar jeg ned stal stige Ka 3 Graven, viis mig dig; de Træed frem, saasnart mit Hjertet Er stedt i Dødens Nød, Forkort min Angst og Smerte S For din den haarde Død! dae die 10. Vær du mit Stjold, min Bue, Naar jeg min Affted ta'er, Lad mig dit Ansigt stue, Som det paa Korset var; Jeg derved Seier vinder I Tro, som det sig bør, Dig til mit Hjerte binder: Bel den, saaledes døer! 2013 MICR Egen Melodi Drøvelse, o bittre Beer 123. Som maa i Hjertet sticere, At de Guds eenbaarne Søn Død til Graven bære! IR 2. O store Nød, Guds Søn er død, Paa Korsets Træ aflivet, d Har derved af Kjærlighed Himmerig os givet! adid 3. Menneste, din Gjerning feel Du voldte ham den Baande; 160 Jesu Bidelse og Dod: Passionspsalmer. Thi for dine Synders Styld gs.8 Opgav Christ sin Aande. 19 4. Din Frelser god, Guds Lam med Blod Aldeles her omflydes, o bod stom NCR Som af ham saa mildelig For din Synd udgydes.lod mor ds3 5. O søde Mund, o Troens Grund, Hvi er saa haardt du slagen! dal n Alt det, som paa Jorden er, innit.e Maa istemme Klagen. nd gid n 90DTO 6. O Jomfrusøn saa mild og stjøn, Til evig Fryd os skjenket; Hvo kan uden Anger see Dig i Graven sænket! de 8913 ida 7. O Jesu fød, af Længsels Ned Med Graad mit Hjerte trænges; 18-308 Hjælp, at jeg indtil min Grav.01 Efter dig maa længes! goj znajt tid gir do? and ind moo Egen Melodi. du Guds Lam uskyldig! 124. For os paa Korset slagtet, mol 03 C Din Fader var du lydig, 3hvor du var foragtet; Al Synd har du borttaget, Vi ellers var fortabte. im lit gi and h Forbarm dig over 08, o Jesu! Est 2. O du Guds Lam uskyldig! mo For os paa Korset slagtet, Din Fader var du lydig, Ihvor du var foragtet; Al Synd har du borttaget, Vi ellers var fortabte. Misfund dig over os, o Jesu! 3. O du Guds Lam uskyldig! For os paa Korset slagtet, 18 is de Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 161 Din Fader var du lydig, dsin mod 113 3hvor du var foragtet; tspole 13 Ai Synd har du borttaget, Vi ellers var fortabte. Giv os din Fred, o Herre Jesu! Og me 8 #C Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 125. Ohjertenstjære Jesu Christ, Som frelste os fra Satans List, Du som et fromt, uskyldigt Lam Led Sjæleangst og Haan og Skam Og ved dit Korses Kval og Nød Forløste mig fra evig Død! daite 2. Jeg taffer dig af Hjertens Grund For alt, du led saa mangelund, Jeg beder end ydmygelig, madaza ad idani? At du min Synd forlader mig, For hvilken du, o Jesu, led Og til din sidste Time stred! le 3. Lad, sødeste Immanuel, Din Død ei spildes paa min Sjæl, Din Dødsens Kamp og blodig Sved Lad komme mig til Salighed, Dit Fængsel og de haarde Baand Mig frie af mine Fjenders Haand! 4. Lad mig betæente al min Tid Din Død og takke dig med Flid, psc Din Værdskyld lad husvale mig, u At du mig frelste naadelig id Fra Synd, Nød, Død og Satan med Til Himmeriges Herlighed! 15 5. Og naar den Time kommer da, At Sjælen stilles stal herfra, Da stat mig bi, o Jesu Christ, Og vogt mig vel for Fjendens Lift, d 162 Jefu Gidelse og Ded: Passionspfalmer. At han med al fin Vold og Svig ni Ei Noget stal formaae mod mig! Toud UTO 6. Jeg er din Eiendom og Arv, Du fjender bedst min Trang og Tarv, Du haver fjøbt mig med dit Blod, Som du paa Korset flyde lod; Thi fan du ei forlade mig, Al min Fortrøstning staaer til dig. 7. Jeg dig befaler da min Sjæl, Oføde Jesu, gjem den vel Og tag den i dit Skjul, din Agt Mod Helvedes og Satans Magt, Den er jo renset ved din Død, Saa tag den da udi dit Skjød, - 8. Hvor den, fra denne Jammerdal Henflyttet til din Frydesal, mud 09 Foruden Pine og Fortræd miliad ro 3 Glæde, Herlighed og Fred Blandt de Udvalgtes store Tal Til evig Tid dig love stal. Du store Livsens Fyrste, Som Hjorten efter Kildevand, Jeg efter dig mon tørste, od Du Faderens eenbaarne Søn, Som vilde fra dit Rige Dybt nedstige IsoT Inside Mel. Til dig jeg raaber, Jesu Christ 2c. nic 9040 126. Jesu! Verdens Frelsermand, to sin pisu At frelse Adams Kjøn Og Satan at befrige. nic nic giud 119 18 2. Da jeg og alle Mennester Var lagt i Dødens Grube tik Q Ved Adams Synd, i al Ufærd pad g Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 163 Og Satans aabne Strube, Da Tidens Fylde kom, du dig de 102 Lod af en Jomfru føde For at døde dia d'amé Vor Død, og Satans Svig Og Rige at omstøde. sund 3. Din Faders Vredes Ild og Brand Slet Ingen funde dæmpe Foruden dig, du Gud og Mand! Vor Sag du vilde lempe Og for os prøve haarde Kaar, Dig hen i Døden give, do RISCE Den fordrive, dnu Tim, ud id2 Et blodigt Offer for ud Al Verdens Synd at blive. 4. Saa har du med dit dyre Blod For mig og Alle fonet zog.8 Og gjort fuldkommen Syndebod, For evig Død os staanet, Om ei vi ubodfærdelig 3 Synden os formaster Og fortaster Vor Arv i Himmerig Ved Vantro, Skam og Laster. 12 5. Mig stal ei Bellyst derfor meer, Ei Rigdom mig betage, Og ingen Høihed, som jeg seer, Mig nogen Tid behage Imod min Jesu Kjærlighed; Hans Kors, hans Saar og Plage d Alle Dage 10 Gjør mig af Berden kjed Og stal mig derfra drage.i'ni6. Og om jeg havde Synder fleer End Havsens Sand i mængde, 164 Jesu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. Og Satan, som min Ufærd seer, Med Fristelser mig trængte, R C I Troen vil jeg ham imodjo daß Med Jesu Værdskyld træde o Og den Glæde, Jeg haver i hans Blod, da spist pai Hvori jeg mig fan flæde. R( 8 7. Stal jeg og efter Guds Her meer end Andre være Af Korset bøiet og hver Dag Min Byrde møisom bære, Min Sjæl forbedres dog derved, a Thi du mig understøtter: Korset nytter, Thi ved Taalmodighed Jeg nær til Himlen flytter. Behag duro To 301 no Fra dit Blods dyre Saft, Som mine Saar forbinder. ensdrs 19 8. Naar Svaghed mig og lægger paa Min Sotteseng, og Smerte NOTA DC Mig griber an fra Top til Taa, 20 Til Marv, til Been og Hjerte, Da trøster mig din Pines Kraft, Som jeg i Sjælen finder, G Den udrinder 438 ga 9. Og endelig i Dødens Stund, Naar Dinene vil briſte, 10 og Stal Ingen i det sidste Blundon gite Af Troens Haand dig vriste; dom Udi din Død jeg dristelig Og i din Tro vil vove da At hensove, Du ta'er min Sjæl til dig, Som stal dig evig lobe. 10.8 ang Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 165 Mel. Vreden din afvend, Herre Gud, Naade 2c. 127. Oficere Jesu! hvad har du 1059 bedrevet, At over dig den haarde Dom er skrevet? Hvad er din Styld, hvad er det for en Brøde, Som dig kan døde? 2. Du er hudstrøgen og med Torne fronet, 3 Ansigt slaget, ynkelig forhaanet, Eddik og Galde dig paa Korset gives, am Og du aflives. 3. Hvad Aarsag er til alle disse Plager? At! det er mine Synder, som dig nager, Min Styld den vilde du, o Frelser kjære, Taalmodig bære. 000 ad 4. Hvor underlig er denne Straffens Byrde, For sine Faar aflives Sjælens Hyrde, Al Styld maa her den Hellige undgjælde For Syndens Trælle. 5. Den Fromme døer, som Synd og Skyld ei fjendte, Den Onde lever, som fra Gud sig vendte, See, Dødens Børn er al den Straf undgangen, s Guds Søn er fangen. 6. Jeg var aldeles fuld af Stam og Synder, Fra Fod til Hoved intet Godt man finder, Jeg derfor skulde Helveds Straf og Kvide Bist evig lide.png and 7. O Kjærlighed, som er stor overmaade Og haver ført dig udi denne Baade, 166 Jesu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. Jeg leved her i Verdens Lyst og Glæde, Og du maa græde! Ter 8. At store Konge, stor i Himlens Sæde, Hvordan kan jeg din Gunst med Lov udbrede? Hvad dig for saadan Kjærlighed stal id ftientes, Ran ei optcentes. 9. Jeg kan med mine Tanker ei udgrunde, Hvorved dog dine Gaver lignes funde; Jeg fan din Godhed aldrig ret afmale Og dig betale. 10. Dog der er noget, som dig vel behager, Naar Kjødets lyster jeg tilfange tager, At de dog ei paany mit Sind tilskynder Til gamle Synder. Tod 11. Men da jeg i mig selv ei Kraft tan finde Min onde lyst til Rorset fast at binde, Saa lad i mig din and fig kraftig røre, go du lad den mig føre! 12. Saa stal jeg da din Fromhed vel betragte, Al Verden imod dig for Intet agte; Jeg vil saalænge, som jeg mig lan røre, Din Villie gjøre. 13. Jeg dig til re Alt paa mig vil tage Og iffe agte Modgang, Spot og Plage, Mig ei Forfølgelse og Dødens Smerte Stal gaae til Hjerte. 14. Om dette alt end ringe er at agte, Dog skal du ei, min Gud, det slet foragte, Jesu Lidelse og Ded: Passionspsalmer. 167 3 Naade vil du det altsammen gjemme, Mig ei bestemme. pic 15. Naar, Herre Jesu, for din Glædesiphody throne C Mit Hoved prydes skal med rens Krone, Da vil jeg dig, naar Alt skal liflig klinge, Min Lovsang bringe. an c Mel. Friff op, min Sjæl, forsag dog ei c. 128. O store Gud! din Kjærlighed Jeg aldrig nok tan statte, is mi me Det Rigdoms Dyb jeg ikke veed Med al min Sands at fatte, Hvordan du elsfte Verden saa, 85 112 Din Søn at ville give, At Hver, som troer paa hannem, maa 3 Himlen salig blive! du ant#C 2. Du, søde Jesu, tog dig paa a ust Fra Himlen ned at stige, aussc103 I Borgen for vor Synd at gaaend Og os med Gud forlige, d Saa al den Straf og Pligt og Bod, Som Gud os maa tilregne, Du paa dit eget Regnskab lod dls 12 Til fuld Betaling tegne. suse mitte 3. 3 vor Natur du lædte dig Og den med dig foreente Og for vor Arv i Himmerig ni 3 megen Trældom tjente, ansdnio 3 Fattigdom og megen Nød, du 3 Hunger, Tørst og Møie, Indtil den haarde Korsets Død For os du vilde døie. pa dell mo 8 non G 4. Guds Vredes Ild i Sjælen dig a Med Helvedangest brændte, 170 Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. Med mine Synders Mængde; d C Den var det, som dig trængte id p Ind i det store Pinsels Hav.sals 5. Jeg, jeg er skyldig funden, e Jeg burde være bunden and ni Og fast i Pølen ned; digim stig De Slag, den haarde Kvide, i loft ost Som du har villet lide, dan ipidni) C Det var min Straf og Rettighed. miste 6. Den Straf, mig burde myrde, 3 Du lader dig paabyrde, so se Saa tung som Steen og Bly; Forbandelsen dig rammer, Velsignelsen annammer) Min Sjæl i dine Bunders ty. Pet 7. Som Borgen for vor Brøde Du lader selv dig døde, mind& Du føler Vredens Riis; mig 1000 Du bærer Tornekrone piinad 003 For al vor Synd at sone loge dail Og sætte os i Paradiis.didas S 8. Du sprang i Dødsens Grube, At du af Satans Strube Mig kunde rive ud; gore 1000 Min grumme Død du døderland 19 Og i din Grav nedstøder odöd!! Af Iver for din arme Brud. 8 9. Den Frelse, jeg har funden, Har gjort mig dig forbunden s ma Dig at opoffre mig; sdrolą w Run det at stræbe efter Af alle mine Kræfter, At være din og tæffes dig. 10. Meer tan jeg ei optæente, le Din Kjærlighed at stjenke, Jesu Lidelse og Død: Passionspsalmer. 171 Hvad kan jeg her formaae? Men dine Piners Minde Du skal til Døden finde 3 Sjælen luerødt at staae. .081 Il mo 11. Dem sætter jeg for Die, poddm Jeg dem betragter nøieldung 19 Hvert Dieblik og Stund; paddr3 S De som et Speil stal lære( pms)-110 Mig Nat og Dag at være Dig tro af ganske Hjertens Grund. 12. Hvor saare Synden skjænder Guds Ære og optænder smil dol Hans store Vredes Glød, 100, 0090 and Hvor Synd mod Himlen striger, Hvor høit den Lue stiger, Det vil jeg see i Jesu Død. AĞ nda 13. Jeg deraf og vil lære, At jeg skal prydet være Med saadan stille Aand, Et fjærligt Sind at øve Mod dem, som mig bedrøve, Naar Breden tager Overhaand. Din Dødskamp og din Sved Min arme Sjæl skal tage Omsider og ledsage Til evig Fryd og Salighed. l 63 1 ( 200 150 delt 14. Jeg vil mig med dig hænge 8 Baa Korset og hudflænge Mit Hjertes onde lyst; Hvad dine Dine hade, Det vil jeg aldrig lade Faae Rum og Ro udi mit Bryst. ald 92 15. Dit Blod, der randt saa saare, Dit Strig, din salte Taare, dom gi 02-13 n 10 8* 172 Jefu Lidelse og Ded: Passionspfalmer. Mel. O Jesu, for din Pine 2c. 130. See, hvor nu Jesus træder Hen til den Morderstad, Enddog man ham bereder s.II Et grumt, et blodigt Bad.d ansd ge 2. Enddog hans Guddoms Die Sit Fængsel, Kors og Nød mal s Forud fan stue nøie, Ja see sin visse Død,- 3. Dog vil han fri i Sinde 1 Mod sine Fjender gaae, es tro Han veed, han skal dem binde off and Og evig Seier faae. dom duge 2000 4. Hans Færd den er fun ringe, Et Asen er hans Hest, Dog kan han undertvinge Al Satans Gift og Pest. et 119 13 5. Her er han, som vil løse dit! Hver syndebunden Træl, Her er han, som vil øse Trøst i hver bange Sjæl. H 6. Her er han, som vil atter Udrydde Slangens Sæd, ook and Gat ud! o Zions Datter, Og dig i hannem glæd. smid ond Cost lid 250 10 favne 7. Her er han, som vil Dig med sin kjærlighed, Her er han, som vil gavne Dig med sin blodig Sved. 10 13 8. Her er han, som vil bære En Tornekrands for dig, Her er han, som stal være Din Drot evindelig. Un nisur 076 plas FR Jesu Lidelse og Ded: Bassionspsalmer. 173 9. Her er han, som udgyder For dig fit Hjerteblod, Her er han, som dig yder En falig Glædesflod. 10. O Jesu! gid jeg kunde, oad 3 Som jeg saa gjerne vil, Dig æære nogenlunde; Ohjælp mig selv dertil!! odd G 11. Jeg gjerne mine Klæder on Vil for dig lægge ned, Jeg med i Flokken træder, Som er til Tak bered. 1901 154 15502 St 12. Jeg bær og mine Palmer po Til Ærens Konge frem, mnd gim mo Jeg synger mine Psalmer, O Jesu! hør dog dem. i nid d 13. Mit Hosianna flinger i Ved din den gode Aand, Mit Hjerte sig opsvinger, d Opløftet ved din Haand.is ne dol Du Erens Konge! gat 14. Til Lyffe! o til Lytte, omalo@ 15 mm mas Min Død at undertryffe, Og hav saa evig Tat! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 131. Der velsignet, Naadethrone, Tusind Gange, at du varit Villig Synden at forfone, Som dig selv fortørnet har; At! hvad er jeg frydefuld, Naar jeg kaster mig i Muld Og ved Korsets Fod betænker, Jesu, hvad din Død mig stjenker! 403 ad admif align3 In lid ge 174 Jefu Lidelse og Dod: Passionspfalmer. e gid 20 gol no 2. Jeg omfavner dine mange Purpurrøde Slag og Saar Og vil tysse tusind Gangend no Hvert et Naglegab og Staar; O, hvo fan, min Salighed! Al den svare Tørst, du led op go For mig Arme løs at rive, pon 370 gio O, hvo kan den Tørst bestrive! quid C .01 3. Kom, min Læge, at forbinde II Mit det syge Sind og Mod, pid of 19 Lad mit arme Hjerte finde dsm ps Redning i din Død, dit Blod; moe Tag den ganske Stade borte St Som mig Adams Fald har gjort, Og jeg selv har bragt tilveie- d) poc Ved din Pines blodig Teie! Tod Impe C the 4. Skriv mig, Jesu, dine Bunder, Blod og Død i Sjælen ind, nd mid de At jeg seer dem alle Stunder Trykt og prentet i mit Sind; Du alene er den Mand, sila Som min Sjæl fornøie fan, Lad det dyre Blod mig finde, do@ miste Som du lod paa Korset rinde! and g 040 2 AL Q 5. Dine Fødder vil jeg holde Som mit Hjertes faste Stavn, Mine Hænder vil jeg folde Og dig spænde i min Favn; Lad mig finde Ly og Læen Under dette Zivsens Tree! ndng pillie Siig: lad Sorgen borte blive, id moe Jeg vil al din Synd fordrive! do .181 dju jes psi do@ hid dood wit 18 se Jefu Lidelse og Ded: Jesu Begravelse. 175 Jesu Begravelse. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jefu, dine dybe Bunder.) 132. At, hvorledes stal jeg stue Jomust Alles Liv at være død! Livsens lyse Himmellue Være sluft i Jordens Stiød! j 700 pa dec Guds og alle Engles Lyst, Alle arme Syndres Trost Udi Gravens Mulm at gjemmes! Aldrig det af mig forglemmes. HER C 2. Denne Sag fig burde sænke Ned i Hjertets dybe Rod, Og vi burde alle tænke, At vi nu ved Graven stod Og besaae hans Jordefærd, Saa vi toge os det nær, o At for os hans eget Hjerte Brast i Dødens Bee og Smerte. pQ 3. Jeg og du er Aarfag bleven, At Guds eget Hjerteblad Blev ham som af Brystet reven Til at gaae i Dødens Bad; For vor Synd og Usselhed, Og for Gud paa os var vred, Derfor kom han ned at lide, For vor Salighed at stride. Q Jiu 4. Ja, den Sag er uden lige, Og man kan det ei forstaae, At Guds Søn af Himmerige Selv i Døden vilde gaae; Kjærlighed var demanthaard, 3000 Agted intet blodigt Saar; Ingen Marter, ingen Smerte Kunde strække Jefu Hjerte. 356 3000 and 6:07 Q T god 09 396117 dist ise ssple non60 e ndo 0-0 nim 19 Todd a 176 Jefu Lidelse og Ded: Jesu Begravelse. 5. O, den milde Sjælehyrde Brændte udaf Kjærlighed! Han saa villig lod sig myrde Og i Graven lægge ned; Kunde han os Frelse faae, Da han gjerne vilde gaae Gjennem Helved, Vee og Plage Og vor Sygdom paa sig tage. Bdu 6. Døden selv ham ei fortryder, O, hvor har han Verden tjær! Kjærlighed hans Hjerte bryder, Hjerte bryder, gradite Det er nok Forundring værd; O, hvor blev han spændt og straft Dg paa Pinebænken lagt, Hvor det dyre Blod har rundet, Førend han fik overvundet! 10 B 5.981 7. O, hvor høit man stulde agte Jesu Marter, Død og Blod 20 101 1 Og veemodelig betragte Den med Graad, med Bøn og Bod! Men der findes dog saa Faa, Som vil i hans Fodspor gaae, Faa vil følge Jesu Lære, Alle dog vil Christne være. 8. Hører, lader Eder raade! Under Saligheds Forliis Regner iffe Herrens Naade Mere for saa liden Priis; Strider mod hver syndig lyst, Følger Jesu søde Røst! Beder, han vil sig forbarme, Favner ham i Troens Arme! 101 10 100 10 CLA 9. O, hvor trøstefuld, hvor yndig Er min Herres Jesu Død! D, hvor liflig, kraftig, fyndig, Jesu Lidelse og Ded: Jesu Begravelse. 177 Naar jeg er i Sjælenød Og da fuld Forløsning faaerddjunto Ved hans Blod og ved hans Saar! Det er ret et Himmerige, Som har aldrig havt sin lige. tid slut 10. Gid mit Hjerte var en kilde Fuld af Længsel, Suk og Bod, Saa at Taaren aarle, silde Udi Troens Die stod! Lad mig, hvor jeg gaaer og staaer, Holde mig til dine Saar, Til min forte Tid er omme Og jeg derpaa hjem fan komme! CA 11. Saa er Graven mig en Glæde, Hvor jeg ret skal hvile mig, Saa vil jeg ei mere græde, For at man begraver dig; Thi du blev dog ikke død, Men fun Dødens Porte brød Og opslugte Gravens Mørke Ved din Guddoms Kraft og Styrke. 1700 u stom Mel. Kæmp alvorlig, nu Guds Naade 2c. 133. Dag til Hvile, Dag til Glæde, Dag indviet til Guds Fred, Du har seet i Dødningklæde Herren til Guds Herlighed! 2. Dag, som Naadens Gjerning kroner, Frelserværkets Hviledag, CGI Dine Helligaftentoner Blev Guds Riges Klokkeslag! and an 3. Lønlig gjennem Dødninghaven Livets Engel Vingen slaaer, usid ne Stille over Klippegraven Nandens Morgenluftning gaaer. 8 178 Jesu Opstandelse. 4. Bliv til Paasfemorgenrøde, ofe Gravfabbat fra Golgatha, da gQ Da med de forløste Døde and de Juble vi: Halleluja! Egen Melodi. 134. Hør vor Helligaftensbøn! Hør os, Guds eenbaarne Søn! Hør du os i Paastetvæld! Eftergiv os al vor Gjeld, Saa, opstandne fra de Døde, Glad vor Mester vi kan møde! R 10 12 gQ 2. Hellighold, Guds Vennelag, Herrens store Hviledag, Hvilen efter Storm og Strid, rod goj lia no Efter fuldendt Frelserid! Med Udødelighed kroner Seierrig os vor Forfoner! 3. Christus! Ere være dig! Takkesang evindelig! VER mi del pa Ved Korsfæstelsen igaaraddu mid de Lægte du vort Banesaar! Ved Opstandelsen imorgen Slukker du al Dødningsorgen! 88 ddni go 2. Jesu Opstandelse. and Mel. Hvo ikkun lader Herren raade: c. a. 135. Bliv hos os, Mester, Dagen sting helder, ald Saa bad i Emaus de To; sdu O Trøst, som Skriften mig fortæller, Du blev og gav dem Hjertero; ongi? Hør ogsaa os, du Naadens Søn, Vi bede just den samme Bøn! emmall Jesu Opstandelse. 179 2. Bliv hos os med din Aand tilstede, D Herre, hver en Aftenstund, At Troens Bøn vi ret maae bede, Før Diet lukker sig til Blund, Med ydmygt Suk for Hjertets Brøst, Med Haab om Naadens Himmeltrøst! 3. Bliv hos os, Herre, med din Glæde, Naar Lykkens Aftensol gaaer ned, Naar Smertens Dug vil Kinden væde, Da styrk os i Taalmodighed; d 135 Fortæl os om din egen Bee, Og at du bad: Guds Villie stee! 4. Bliv hos os du, naar Dagen helder, Den sidste Livets Alvorsdag, Naar Gravens Nat med Magt udvælder, Og Frygt og Sorg gjør fælles Sag; Med Haabets Skjold udruste du Den bange Sjæl mod Dødens Gru! 5. Naar da ei Verdens Trøst os fuæger, Du holder Nadvere med 08, Vi drikke Kraft af Naadens Bæger Og byde Gravens Kæmpe Trods: Med brustent Blik, med freidigt Sind Vi stue klart i Himlen ind. 111011 31 Egen Melodi a. 136. Christ stod op af Døde Fra al Angst og Møde, Thi vil vi alle være glad Og love Gud i allen Stad. Kyrieleis! med noc?2018 5613 39 392.2 and mha to Sufjird 2. Var han ei opstanden, Verden var forgangen, no Men siden han opstanden er, mod Saa love vi vor Herre fjæer! Kyrieleis! 180 Jesu Opstandelfe. 3. Halleluja, Halleluja, Halleluja! Thi stal vi alle have Fryd, Christus vil trøste os altid! Kyrieleis! and a Egen Melodi b.mda daft 137. Christ stod op af Døde alle 8 3 Paasfemorgenrøde! Thi synger lydt og sjæleglad soft Hans Menighed i allen Stad: Ære være Gud i det Høie! 2. Christ stod op af Døde, Afsonet er vor Brøde! Thi synger lydt og sjæleglad Hans Menighed i allen Stad: 3 Ere være Gud i det Høie! 3 s 3. Christ stod op af Døde, 3 Himlen vi ham møde! Thi synger lydt og sjæleglad Hans Menighed i allen Stad: d Pre være Gud i det Høie! Egen Melodir addd n 138. Denne er Dagen, som Herren on notmici har gjort, Lover ham, Christne, hans Værk er stort: Christus opstod fra de Døde! Kirkerne alle velsigne den milde, Drikke med Fryd nu af Israels Kilde, Kilden til Liv fra de Døde. E 2. Det er hvert dødeligt Menneskes Fryd, Det er paa Jorden en himmelsk Lyd: Christus opstod fra de Døde! Han i sin Død traadte Døden paa Nafte, Hvem der med Naaden vil tage til Taffe, Reiser han op fra de Døde! ha Sefu Opstandelse. 3. Derfor Halleluja tusindefold Følger det Budskab fra Old til Old: Christus opstod fra de Døde! Og før han tog i det Høie fit Sæde, Saa'de paa Jord han den evige Glæde: Vi stal opstaae fra de Døde! 331 181 Mel. Af Heiheden oprunden er zc. 139. En Høitid er udi Guds Stad, Den Stare for Guds Stol er glad Og os til Fryd indbyder; Benaadet Hjertes stærke Slag Bebuder Herrens Seiersdag, 80 dol Dg Paastesangen lyder: Jesu Christe! ganding Du, som døde for vor Brøde, Dig til real Sjunge vi med Himlens Hære. 2. Du for os døde og opstod, Du Seier vandt, og ved dit Blod II Vi stulle Seier vinde; allog Du ind i Helligdommen git, For os en fuld Forløsning fit, Osaligt Paasfeminde! Jesu Christe! Du, som døde for vor Brøde, Dig til re Sjunge vi med Himlens Hære. 3. O Jesu! lad os døe med dig, Lad Ingen mere leve sig, Men dig, som dyrt os tjøbte; Ved din Opstandelse os giv Det ny, det skjulte Nandens Liv, Hvortil vi ere døbte; Jesu Christe! 182 Jefu Opstandelse. Du, som døde for vor Brøde, Bind vort Hjerte ed gla Fast til dit, som braft i Smerte! 4. En falig Ende fik vor Nød, Vi see os frelste ved din Død, Halleluja og Amen! 10 An giv, at vi med dig opstaae, Dit Liv lad daglig Fremgang Udi os allesammen! Jesu! dræb du * Alt, hvad iffe fig vil stiffet 80 p Til dit Rige, doom Lad os her dig vorde lige! dudi punisijon C Verelsang. Egen Melodi, el. Et Barn er født i Bethlehem zc. O 140. 1. En Søndag Morgen Kvinensimi den der tre, CGI ( Halleluja, Halleluja!) II. Til Herrens Grav saa ginge de. Halleluja, Halleluja! un ia I. 2. De tom med Salve dyr og fiin, ( Halleluja, Halleluja!) II. Hans Lig at salve under Liin. Halleluja, Halleluja! I. 3. Det var en tung, dog liflig Gang, ( Halleluja, Halleluja!) II. De gif af Kjærlighedens Tvang. Halleluja, Halleluja! 8 I. 4. Den store Steen, de anted paa, ( Halleluja, Halleluja!) id s II. Bortvæltet alt ved Graven laa. Halleluja, Halleluja! I. 5. Der fad en Engel flædt i Lyn, ( Halleluja, Halleluja!) Jesu Opstandelse. II. Det var et herligt Morgensyn. Halleluja, Halleluja! 183 I. 6. Han sagde: Bort med Frygt og Gru! ( Halleluja, Halleluja!) II. Han, som var død, han lever nu. Halleluja, Halleluja! 1. 7. Ei blandt de Døde er han vist, ( Halleluja, Halleluja!) II. Opstanden er den Herre Christ. G Halleluja, Halleluja! I. 8. Her seer 3 Stedet, hvor han laa, ( Halleluja, Halleluja!) II. Sigflæderne, han havde paa. To R Halleluja, Halleluja!@st I. 9. 3 Tro og Haab 3 gaae dertil, ( Halleluja, Halleluja!) II. Hvor han har sagt, han findes vil Halleluja, Halleluja! I. 10. Disciplene I melde brat, ( Halleluja, Halleluja!) II. Fordrevet er nu Dødens Nat.ube Halleluja, Halleluja! I. 11. En lys og hellig Paastedag ( Halleluja, Halleluja!) II. Har flaret hele Jordens Sag. Halleluja, Halleluja! 190 I. 12. Nu byder frit fun Døden Trods ( Halleluja, Halleluja!) om p II. Og synger høit i Sky med os. Halleluja, Halleluja! sont au I. og II. 13. Gud Fader være lov og Priis, ( Halleluja, Halleluja!) and p anden ligerviis! Halleluja, Halleluja! Guds Søn og Jesu Opstandelſe. Mel. Af Hoiheden oprunden er 2c. 141. Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som fjende Naadens Tid Og Syndens Jammer finde; 3 Jesu aabne Grav vi see, At alle Himle til os lee Og Seierstrandse binde; Den Dag vor Sag Og Elende fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 184 I modumfid II odn jul slind Overbunden og forsvunden, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 0.8 1 II 2. For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De stærke Dødens Porte, At han opstod, det viser grandt, At Synden ganske vist og fandt Er død og evig borte; Vor Nat er plat amaling 3. Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, Som før faa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det forte Riges Magt og List Vor fjære Jesus knuſte; Det Ord stal, hvor Jeg maa vanfe, af min Tante Aldrig svinde: Jesus tunde døe og vinde. 4. Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Baa al min Vee og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Jesu Opstandelse. Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Sovekammer: Al Spee, Suk, Vee, Dødens Fagter jeg foragter, Gravens Hvile Synes til mig nu at smile. 185 andnotiq 5. Nu er her Vei til Livets Land, Op, Alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden, dette Ord Stal raabes høit paa denne Jord, Han være evig lobet! 3 Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger raaber, sjunger Mod hinanden: Jesus er, han er opstanden! dilda Mel. Jeg veed et evigt Himmerig 2c. 142. Hvor lifligt er det dog at gaae Med Jesu Ord i Munde, not yo Hans Saar, hans Død at tænke paa Og alt hans Værk begrunde! 2. Den Glæde alt fra Aandens Hjem De to Disciple finge, do 30 CHCDer de ud af Jerusalem Til Emaus henginge. 3. Om Jesu Kors, hans Død og Grab Var deres Vandrings Tale, Det dem et Smerteminde gab, Som ei de funde svale. 4. Men Jesus var dog i den Nød Saa ganste næer tilstede, Thi han, de tænkte være død, Var standen op med Glæde. 186 Jefu Opstandelse. 5. O Jesu, o du veed, jeg gaaer, Din Pilegrim og Borger, 3 disse forte Verdensaar, Fuld af ti tusind Sorger! 6. Dig vandrer jeg saa Opstandne Jesu milde! Til Himlen jeg i dine Fjede Saa gjerne følges bilde. onda CR Toro gjerne med, S Tod Rock 7. O følg dog med, jeg slipper ei, O drag mig, naar jeg ikke Saa fyrig er paa Himlens Vei, Hvor Torne Foden stikke! 8. Maastee min Aftenstund er nær 3 Ungdom eller Alder; Obliv dog hos mig, favn mig her, Naar jeg ved Døden falder! nisu? UN TO 9. Saa stal jeg grandt, o Jesu, der Dig og din Fader O gid da fun min Vandringsfærd Var kommen vel til Ende! The ASTR tand Mel. Jesu, du min Glæde zc. 143. Hører, 3, som græde Og med Taarer væde Jesu Hvilested, Bort med Graad og Klage, anemro 13 Her er gode Dage, Her er Fryd og Fred! Jesu Magt har Alt fuldbragt, Stormet alle Dødens Volde, Sønderbrudt dens Skjolde. 2. Han er alt fra Døde Standen op at møde Eder seierfuld, Engle fan 3 finde, 150. 682 mud Jesu Opstandelse. 187 Men ei ham herinde ise is not I det sorte Muld. moj sinni laa, Seer fun paa det Sted, han Raster derhen al den Smerte 150 and 10 Bort fra Eders Hjerte! Indon) ont& 3. Rommer hid! begraver smal Al den Deel, som haver od spa Krænket Eders Mod; Shynder Eder, stynder Til hans Flot, fortynder, At Guds Søn opstod; Siger Hver, som bange er, Hans Disciple, ingen Anden, a derek At han er opstanden! 100 110 18 4. Verden har sin egen Paastestit i megen Lyst og Daarlighed; Heitid vil den have, At den sig fan grave Dybt i Synden ned, Jefum vil den iffe til, Paasfelammet, som er slagtet, Har den slet foragtet. dinne 5. Men de arme Hjerter, Som i længsels Smerter Efter Jesum gaaer, Løber dem imøde Med den Førstegrøde Af Guds Naadevaar; Siger, at den ædle Stat, Jesus, lever, Eders Glæde, Han er nu tilstede! 6. Hører 3, som bange Gaae i Verden mange Sorrigfulde Trin, 0.8 ed as madisjo 196 19dani? spitpit is s the 5019 116 Quis& id soff Jesu Opstandelse. 188 Kan ei Veien finde, Vanke som i Blinde Uden Lys og Stin, Er det vel da Ret og Stjel, ad g I saa frydefulde Dage Jammerlig at flage? mo2 8 7. Tager det til Hjerte, d Glemmer Eders Smerte, and hina? Det har ingen Nød, Han har dæmpet Branden Good IR Og er alt opstanden, Jesus, som var død; Brød han ud, saa kan hans Brud anad Og ved samme Kraft udbryde op Sig i Gud at fryde. son 8. Har du mange Synder, Jesus dig forkynder: Gjelden er betalt; Her er ingen Vrede, Naaden den er rede, oil and 119 913010 Det er rigtigt Alt; nad lid muist Jesu Død, og at han brød misfion Gjennem Dødens Vold og Vrede, za Det for dig jo stete. 9. Derfor allevegne Kan du dig tilegne Med et trøstigt Mod: Jesus for dig døde, For din Styld og Brøde, Og igjen opstod; Grib tun til, han gjerne vil Være din, med hvad han eier, Med sin Død og Seier. alinimos dami md rade? ad di di is 10. Synd, hvor er din Fælde? Helvede, din Vælde? Jefu Opstandelse. Død, hvor er din Braad? di Jesus har alt vundet, Jeg har Seiren fundet, Du est undertraadt: Gud, som gav ved Jesu De saa stor en Seiers re, Evig Priis vi bære! ipini in ms$ 0R anfien2 p Gravom mo 20 189 un RgC Mel. Hvad fan os fomme til for Ned ze.. 144.3 Christne! reiser Eder snart Af Syndens fule Leie, hof snimed 83 Den gamle Suurdeis Reveart go Aldeles ud at feie, En ny Dei fører Gud herind: 010 Et nyt og reent usyret Sind, Som fan vor Gud behage. gem of 2. Det er fornødent, at vi maae Vort Levnet vel ransage, go b Om vi paa Herrens Beie gaae Og hver en Synd forsage; En liden Suurdei kan den ei Forsyre let den ganske Dei Og al dens Sødhed dæmpe? de 18 200 3. En syndig Gnist, hvoraf man leer, Som man ei strax vil fue, Kan sætte, som man ofte seer, Den hele Sjæl i Lue, me Vort Paasfelam vil, Hjertets Grund Stal være renset, reen og sund Fra Syndens slemme Vesen.amo j 4. Hvo Paaste rigtig holde vil g Og Paastelammet smage, Da maa der bittre Urter til Dg Penitentses Lage noy mind mo At borde Synden led og gram, mo be mo 190 Jesu Opstandelse. Saa smage vi vort Paastelam do Og Kraften af hans Pine. od subot 5. Gid Ingen da i Syndens Dei Og Ondskab Paaste cede, odnu su Om man endog paa Stalkheds Vei Var længe vant at træde, o apl# 2 Men at langt meer ved Sandheds Brød Vor Paastefest kan blive fød 3 Jesu Kraft og Glæde! 6. O Jesu, Paaskelam, forleen Os denne Paastegave, ainsdag N At vi oprigtig Hver og Een mog na Maae rene Hjerter have; Giv, at dit Ord og rene Budg U Suurdei af hvert Hjerte ud Jo meer og meer maa feie! ma mo Mel. Jeg vil din Priis udsjunge c.103 145. I Døden Jeſus blunded, 3 Graven lagdes ned, Har mu dog overbundet Al Dødens Bitterhed, madil Nu rinder op saa flar Den Sol med Lys og Glæde, Som i sit Jordeklæde Saa slet formørket var. majattoo al Inje bi m 2. 3 Gry ved Englestyrken Blev Stenen væltet hen, Af Gravens Sted hiint mørke Opstod vor Siceleven; Seer, I Blodtørstige, Som Jesum nys ombragte, Som ham paa Korset strafte, 10 Seer Jesum levende! o and p3 Jesu Opstandelse. 3. Med Lov vor Mund udbryder Om Jesu Herlighed, Det hele Land sig fryder, 08 Fordi hans Ord er steet; annste zuek Sit Løfte holdt han vist, Thi sjunger alle Munde Af dybe Hjertens Grunde: Tat stee dig, Herre Christ! 4. Alt det, du vilde lide, Din Død, dit Blod, din Sved, Din Sjæleangst og Kvide, Var for vor Salighed; hist Bi Seier fit ved dig; For dig, som for os døde, Vil vi tilsammen møde Med helligt Seiersstrig. 5. O mægtig Seierherre, D Som Fjendens hele Magt Dit store Navn til re Har under Fødder lagt, Læer os at kæmpe saa, At naar vor Strid har Ende, Toplus Vi Palmer kan i Hænde Og Seierskronen faae! 191 O Egen Melodi, el. Frist op, du Christenmenighed zc. 146. I Dødens Baand vor Frelade, pod de fer laa, For Verdens Skyld hengivet, un HD Men herlig kunde han opstaae 102 Og stjenked mildt os Livet; Thi er hans Folk mu sjæleglad Og taffer Gud i allen Stad Og synger ham til Ære. ( Halleluja!) 8912 6910 390 192 Jesu Opstandelse. 2. Det var fuldstort et kæmpevært Den Død at overvinde, 10107 For Syndens Styld ei før saa stærk Var Mand paa Jord at finde; Thi traadte Død os under Fod, Men Jesus nuste al dens Mod, FINC Forstyrrede dens Rige! 004 119 ( Halleluja!) 3. Som Een af os vor Synd han bar, Men han var selv uskyldig, Dermed han Døden fældet har, Gjort al dens Krav ugyldig; For os, som Jesum har til Drot, Den er sit eget Gjenfærd blot, Sin Braad har Døden mistet! ja lice Mar defUR ( Halleluja!) 4. Det var en Tvekamp underfuld, Da liv og Død de brødes Baa mørken Valplads under Muld, Hvor Riget var de Dødes; Men Livet fik dog Overhaand, Saa, fængslet i sit eget Baand, Til Spot er Døden bleven. G ( Halleluja!) 5. Nu kom det rette Paasfelam, Hvis Been ei maatte brydes, Og ihvor grumt de slagted ham, Vi ved hans Død dog frydes; Thi nu Guds Lam vort Hjertes Dør, For Morderenglen aaben før, Har med sit Blod beseglet. dejti ( Halleluja!) m 6. Thi glædes vi ved Livets Fest, Som Død har overbundet, Og prise Kempen allerbedst, Jesu Opstandelse. 193 Som har den Stærke bundet; od 19 Han sidder nu paa Erens Stol de dong? Og er for os den gyldne Sol, su Dødsnatten er forgangen! d ( Halleluja!) toulige mada sdn? Sulse 7. 3 Sandhed Mad er Lammets Kjød Til evigt liv og Glæde, dam po doda Naar vi med ret usyret Brød 3 Kjærlighed det æde; go Thi fei den gamle Suurdei ud, Ed Paaskebrød, du Christi Brud! Syng høit til Lammets re. ( Halleluja!) 100 100 0 AX 68 Egen Melodi. 147. Jesus Christus Synden bandt, Dødens Magt overvandt, Inflating) f Soned vor Brøde, for Opstanden er af Døde. Kyrie eleison! 2. Han, som reen fra Synden var, For os Guds Vrede bar, 100 Gud os tilgiver, Vor fjære Fader bliver. Kyrie eleison! 3. Synd, Død, Naade, Liv og Nand, Alt har han i sin Haand, Frelse kan Alle, Som ham i Tro paakalde. Kyrie eleison! 18 C de dom andido? Mel. Søde Jesu, vi er her te. 119 148. Jesus lever, Graven braft, Han stod op med Guddomsvælde, Trøsten staaer som Klippen fast, 9 do? 194 Sefu Opstandelse.e At hans Død og Blod skal gjælde; Lynet blinker, Jorden bæver, addit and Graven brast, og Jesus lever! on 2. Jeg har vundet, Jesus vandt, d Døden opslugt er i Seier, Jesus Mørkets Fyrste bandt, Frihed jeg med Jesus eier; inies Aaben har jeg Himlen fundet, is mofe Jesus vandt, og jeg har vundet! 18: Egen Melodi. 149. Fader udi Himmelen, Ved din Søn hør vor Bon! Han given er for al vor Brøst Til evig Hjælp og Trøst. Vær os mild, o Fader! Halleluja! SAI 2. O Christe, Drot til evig Tid, Bønhør os, væer os blid! 2.1 Da Dødens Magt du overvandt, Vi evig Frelse fandt. Hør vor Bøn, o Herre! Halleluja! 3. D Helligaand, vi bede dig, Vor Talsmand, hjertelig: Vær du Samvittighedens Trøst, Udslet vor Skyld og Brøst! Giv os Fred og Glæde! Lover Herren! 4. Du Zions Datter, Christi Brud, Lovsyng med Fryd din Gud! Din Brudgom, Herren Jesus Chriſt, Af Død opstod, 1 forvist. Til Himmels foer Lov sfee dig, o Jesu! Halleluja! a Sefu Dpstandelse. Samme Psalme med Chorsang. Ch.: Ærens Konning, o Christe! Halleluja! M.: Fader udi Himmelen o. f. v. ( Vers 1.) 195 Ch.: Du, som var død og for os given! Halleluja! M.: O Christe, Drot til evig Tid o. f. v. ( Vers 2.) Ch.: Du, som er opstanden( opfaren), som du sagde. Lover Herren! M.: O Helligaand, vi bede dig o. s. v. ( Vers 3.) Ch.: Bed Gud for os! Halleluja! Lover Herren! Halleluja! M.: Du Zions Datter, Christi Brud o.f. v. ( Vers 4.) 1319 Mel. Med Sorgen og Klagen hold Maade sc. 150. O tjæreste Sjæl! op at vaage, Thi Dødens og Helvedes Taage Ved Frelserens Død er forsvunden, Og Seiren for evig er bunden. 2. Bort, Synder og Laster og lyder! Fremstinner, I hellige Dyder, Thi Jesus vil Hellighed have, At vi vore Synder begrave. 3. Hver rense sin Suurdei af Hjerte Med Graad og Fortrydelsens Smerte, Al Ondskab fra Sjælen udfeie Og gamle vanartige Deie! 4. Et Paastelam for os er blevet o Til Slagterbænt ynkelig drevet, ma Vor Christus, vor Glæde og Som vilde vort Offerlam være. re, 9* 196 Jefu Opstandelse. 5. Den, som haver Alting i Volde, Hans Frydefest hellig vi holde, 1.80 Med Fryd og med Psalmer vi møde, Thi Christus opstod fra de Døde. 6. Gid Reenhed hvert Hjerte maa smykke, Og Sandhed i Sindet sig tryffe! Saa skal vi fra Ondskab udtræde Dg Paastefest holde med Glæde. Den 118de Davids Psalme.*).( 2 Mel. Jeg vil din Priis udsjunge 2c. 151. Om Salighed og Glæde: 52 Der nu stal sjunges frit I Herrens Samfundskjæde Og Guds Pauluner vidt; Thi ved Guds høire Haandi: 502 Er Christus høit ophøiet, Han har sin Fjende bøiet, Han løfte Dødens Baand. do Jor 2. Saa vist han er i Live, cl Saa døe vi ingenlund, po& mde 183 Men stulle frelste blive, Fortælle hans Mistund; rozis g Om Kjødets Gang vi gaae Og lægges slet i Grave, Dog skal vi Livet have, Udødelig opstaae. 3. Den Kirkesteen grundfaste, Den Herre Jesum Christ, De Bygningsmænd forkaste, dan Men han er bleven vist Til Hjørnestenen her For Kirkens Huus paa Jorde; Den Gjerning Herren gjorde, Thi prise ham Enhver! *) V. 15-29. Joll S ni mar A 12 Jefu Opstandelse. 4. Thi denne er nu Dagen, Som Herren haber gjort, man Paa den han standsed Klagen Og aabned Himlens Port; O glæder Eder nu! id opadarigun Frels dog, o fjære Herre, nu anit Ds Cykken god beskjære bujse 102 Og fryd vor Sjæl og Hu! unit bring 5. Dig, Jesu Christ, sfee Som kom i Herrens Navn! Velsignet skal vi være re, 197 m and & TOUR Fra Herrens Huus og Stavn; Den Herre Christ er Gud, a dife of mo Sit Lys han lod frembryde, nil annağ Thi stal din Lovsang lyde 2. O prægtig Morgenglands, Som overgaaer al Sands, Guds Søn, vor Sol, er oppe Og gjennem Dødens Troppe For ham, du Christi Brud! usin mo 6. Dig, o vor Gud og Herre, Vi takke hjertelig, adu Vor Gud og Frelser kjære, po Vi vil ophøie dig; O priser hver for sig Den Herre overmaade! ang The munit bund 08 Hans Miskundhed og Naade an inter Staaer fast evindelig. BISO13, 00 go duz 113 Mel. Fryd dig, du Christi Brud 2c. 152. Op Sjæl, bryd Søvnen af Og see til Jesu Grav, do 10 Hvor han fra Himmelfale e mo Nedsant i Dødens Dvale Og stod dog op med Hans Navn velsignet være! re; TIM TO & doile R 198 Jeju Opstandelje. Har fegtet sig med re; Hans Navn velsignet være! 3. O salig Paaftedag! Nu har vi vundet Sag; Langfredags bittre Minde Maa nu saa sødt hensvinde, Thi Jesus vandt med Ære; Hans Navn velsignet være! 81977 so dan pa 4. Med Kvinderne vi vilič Vor Salve lave til, Al Kjærlighed ham yde, Som stal af Hjertet flyde Med Tro og Tak og Ære; Hans Navn velsignet være! De 5. Bort, du besegled' Steen, id Som gjemte Jesu Been, and soff Du kan ham ifte binde, gia Guds Søn ei overvinde, stroid offer 18 Du og hans Kraft maa lære; Hans Navn velsignet være! 6. Hver Hjerte- Steen og Stød Stal saa ved Jesu Død Og Troens Seier vige, Thi Død og Satans Nige Er ødelagt med re; SCR 8D tjære Sjæl, stig op Mod Himlens Stjernetop, Triumph og lov at sjunge 188 ISXE Hans Navn velsignet være! 7. Her er et Englebud, a sono Som figer os, vor Gud 03) HDD 1000 Og Broder Jesus ifte Er meer i Dødens Strifke, doff Men han stod op med Ære; Hans Navn velsignet være! and de mo sig oc Jesu Opstandelse. Med Hjerte, Mund og Tunge: Dig, Jesu, dig sfee re, Dit Navn velsignet være! 9. Trods dig, o Dødens Braad, Du mistet har din Od! Trods, Helvede, din Vælde, Du fan ei meer os fælde! 3 tabte med Vanære; Guds Navn velsignet være! 10. Thi frygter jeg ei Død, Ei Jordens Grav og Skjød, Mit Støv vil Jesus vække Og herlig overdække lemo Med Himmelglands og Ære; Hans Navn velsignet være! 11. O Jesu! lad mig saa Fra Synden daglig staae, Jeg op kan staae til Glæde Og for dit resæden Dig evig Lov frembære Med Engle- Tal og Ære! 199 asd C 18 Mel. Et Barn er født i Bethlehem 2c.( Verelsang.) 153. Opstanden er den Herre Christ, Herre Christ, Risnadna Til alle Slægters Trøst forvist. Halleluja, Halleluja! 2. Paa Graven laa en Kæmpesteen, Kæmpesteen, Den vælted bort en Engel reen. and Halleluja, Halleluja! 3. Der kom til Graven Kvinder tre, Kvinder tre, Guds Engel klart de fik at see. Halleluja, Halleluja! moo 200 Jesu Opstandelse. c 4. Som Morgenlærkens var hans Røst, Var hans Røst, 4 Og hvert hans Ord en himmelft Trøst. Halleluja, Halleluja!#doze 5. 3 Kvinder, som saa bange staae, Bange staae, deals 800x3 I denne Grav vor Frelser laa. NG Halleluja, Halleluja! dom stat 6. Men han stod op i Straaledragt, Straaledragt, gej id.01 Cyslevende, som han har sagt. drol 13 Halleluja, Halleluja! 7. Som Solen flar og morgenrød, Morgenrød, tice dail Stod Jesus op af Jordens Stjød. Halleluja, Halleluja! 8. Sont han opstod, stal vi opstaae, Vi opstaae, son not go got En salig Himmelfart at faae.id 01 8Q Halleluja, Halleluja! pius gi Som Vegelsang synges denne Psalme saaledes: map 12.1 Kvinderne: Opstanden er den Herre Christ, de$ 175 136 13 md Herre Christ, Mandene: Til alle Slægters Trest forvist. Alle: Halleluja, Halleluja! o. f. v. alla li Egen Melodi, slind 154. falig Fryd, vor Jesus er opstanden, Han holdtes ei af Dødens Baand; Vor Frelses Fyrste, see han er opstanden, Hæv dig til ham, min glade Aand! 2. Han er opstanden! hører det, 3 Stolte, Som spottede hans Guddomsmagt, Jesu Opstandelse. 201 Forhærdede, hvis Had ham Døden voldte, Seer Døden selv ham underlagt! 3. Han er opstanden! hører det, 3 to gli Svage, Som fant i Tvivl ved Korsets Fod; Endnu der er et saligt Haab tilbage, Guds Mægtige, o han opstod! l 4. Død, hvor er nu din Braad? jeg stal ei grue, Du talde mig, jeg er bered; Igjennem Gravens Mørke kan jeg stue Frem, frem til Liv og Herlighed! didge 5. Det liv, det blev mig vist ved Jesu dos Seier; pi Rom, favn mig, folde, mørke Grav! piz Jeg agter Jorden lidt, naar jeg fun eier Det Haab, det liv, hans Frelse gav. 6. O salig Fryd, vor Jesus er opstanden, Han holdtes ei af Dødens Baand; Vor Frelses Fyrste, see han er opstanden, Hæv dig til ham, min glade Aand! dantys Mel. Nu velan, vær frist tilmode 2c. 155. Som den gyldne Sol frembryder Gjennem den kulsorte Sty pid ded ps Og sin Straaleglands udstyder, to g Saa at Mørk og Mulm maae flye: Saa min Jesus af sin Grav Og det dybe Dødens Hav Opstod cerefuld af Døde rata ja mo Imod Paasfemorgenrøde. sidered sppi? 2. Tat, o store Seierherre! dos joll Tat, o livsens Himmelhelt! corged Som ei Døden fund' indspærre I det helvedmørke Telt! gifte 202 Jefu Opstandelse. Tat, fordi at du opstod Og fil Døden under Fod; Ingen Tunge kan den Glæde Med tilbørlig Lov udkvæde. dadrof ni 3. Jeg kan finde i mit Hjerte, At min Sjæl har Trøst deraf, Som kan lindre al min Smerte, de Naar jeg mindes fun din Grab Og betænker, hvor du laa Udi Dødens mørke Vraa nim adini Og stod op med Kraft og Hvad kan større Glæde være! re, 4. Ligger jeg i Syndens Beie, Ligger jeg i Armod ned, Ligger jeg i Sygdoms Leie, Ligger jeg i Usselhed, Ligger jeg fortrængt, forhadt ad 40 Og af Verden slet forladt, Stal jeg Huus i Graven tage, od no D, her er dog Haab tilbage. domigo qu B est 5. Du for Synden een Gang døde, Dermed er min Synd betalt, Armod, Usselhed og Møde, Ja min Sygdom bar du alt; Jeg ved dig opreises stal Og af Dødens dybe Dal Stal jeg Hovedet oprette.- Al min Nød kan det forlette. 6. Synd og Død og alle Pile, Som af Satan stydes fan, Ligge brudte ved din Hvile Udi Gravens mørke Land! Der begrob du dem og gav Mig en sikker Trøstestav, Jefu Opstandelse. At ved din Opreisnings re Jeg stal Seierspalmer bære. 17. Som Guds Søn jeg dig nu fjender Og seer din Almægtighed, Din Opstandelse indspænder, Hvad jeg troer, og hvad jeg veed Mig til Salighed og Haab; Ja min Christendommes Daab 3 din Død er som et Billed Og Opstandelse fremstillet. 8. Du til livet mig skal vætte Ved din stor' Opreisnings Kraft, Lad tun Jorden mig bedcette, Orme tæere al min Saft, 3ld og Vand opsluge mig, Jeg døer i den Tro til dig, At jeg skal til Liv opstande Udaf Dødens grumme Lande. 203 9. Søde Jesu, giv mig Naade Ved din gode Helligaand, At jeg saa min Gang kan raade Og veiledes ved din Haand, At jeg ei stal falde hen Udi Dødens Svælg igjen, Hvoraf du mig engang rykte, Der du Døden undertrykte. or 3 Q dre 000 in the e 10. Tat for al din Fødsels Glæde, Tak for dit det Guddoms Ord, Tat for Daabens hellig Væde, Tal for Naaden ved dit Bord, Tak for Dødens bittre Bee, Tak for din Opstandelſe, Tak for Himlen, du har inde, Der skal jeg dig see og finde! 204 Jefu Opstandelse. Egen Melodi. Verelfang. mid dea 119 In ps 156.( Ch.) Til Guds Paaſkelam det sticere Alle Christne Priis frembære. ( M.) Christ stod op af Døde dnact Fra al Angst og Møde, Thi vil vi alle være glad Dg love Gud i allen Stad. ni C Kyrieleis! nga pa ( Ch.) 2. Lammet har sin Hjord gjenløst, Christi Blod, for os udøst, Har atter Fred med Gud os Syndre givet. Død og Liv de stred i Muld, am Endt er Kampen underfuld, Livsfyrsten, som var død, tog atter Livet. ( M.) Var han ei opstanden, nd Verden var forgangen; Men siden han opstanden er, Saa love vi vor Herre fjær. Kyrieleis! - ( Ch.) 3. Hvad saae du, o Kvinde, G 3 Jesu Grab hift inde? is qaj 210 Den Levendes Grab mon det være: id Jeg saae hans re, Som var opstanden; Hvor før de ham lagde, Guds Engel til mig sagde: See, Christus opstod fra de Døde 3 ham skal møde 3 Galilea! #db# 6 G Pet 103 c. 301 38 ( M.) Halleluja, Halleluja, Halleluja! Thi stal vi alle have Fryd, Christus vil trøste os altid! Kyrieleis! por Jesu Opstandelse. ( Ch.) 4. Imod det Vidnesbyrd saa sandt, Som os Maria bragte, dag min Er Jøders Logn og Tant Ei værd at agte; Nu veed vi alle det forvist, At Christ stod op af Dødel At, lad os, Herre Christ, Dig snarlig møde! 205 lie nod and as nad 103 RAČ ( M.) Christ stod op af Døde Fra al Angst og Møde, Thi skal vi alle have Fryd, Christus vil trøste os altid! Kyrieleis! solanie So sogg use s and mod ( Ch.) O Christe, Konning! forbarm sabit from a dig over os! Halleluja! iala is gime and Mel. Jesus er mit Liv i Live 2c. b. 0000 800 157, To Guds Venner vandre ſilde Over Eng til Emaus, de mes Diet er en Taarekilde, ss ihm 113 Hjertet er et Sorgens Huus, Lalen er faa fuld af Klage;-2.8 See, da kommer han tilbage, de mQ Som var borte, Jesus sød drog 11 Træder nær til dem i Nød.d stind 2. Af, saa mange Sjæle vandre al Og i Hjertet Jammer bær, Suffe, flage for hverandre Deres Savn paa Beien her; so daß Mange vandre saa alene, Græde til at røre Stene,- Dog min Jesus hos dem staaer, Bal Spørger, hvad der ad dem gaaer. 3. Hvor sig To i Gud samraade, Der er han den tredie Mand, 206 Jefu Opstandelse. Han opdager deres Vaade, Taler hvad dem trøste fan; Han vil lette Sorgens Byrde, Thi han er den gode Hyrde, Han er lyset paa vor Vei, Og hans Troffab svigter ei. ( 40) so mo dead wie D 4. Jesus efter mig er gangen, al giant gi Der jeg i mit stolte Mod Og i Syndens lyst var fangen,( 5) Der jeg nær Afgrunden stod; Han har, der jeg var opgivet, Fundet mig og født til livet, Tæentt Fredstanker over mig, Hentet hjem fit Lam til sig. 5. Har jeg siden maattet stride, Han mig ei alene lod, lojula ind Jesus just til rette Tide Hos mig uforventet stod: Klaged jeg i Natten sorte, Sch Som om han var død og borte, Til mit Hjertes Fattigdom 115 33 3510/ Med sit liv og tys han tom. ist 6. Tal til os, o Jesu føde, 15 1 Om hvad du for os har gjort, nd At vort Hjerte maatte gløde! Herre bliv, gat iffe bort! Naar vi have Tungt i Minde, Ran ei Ind- og Udgang finde, The da op og gjør os glad, Lad os aldrig stilles ad! 1101 ISHE F 13 4510 Mel. Af Hoiheden oprunden er 2c. 158. Udbryd, hver Sjæl, i Seiersfang! Henover Jord med Himmelflang 10 Jesu Opstandelse. Et saligt Budskab toner: per Det store Livets Haab er vist, Opstanden er den Herre Christ, glto Opstanden vor Forsoner! 207 Livets Ronge Døde væffer, ham ei dækker ear Graven længe, Han kan Dødens Hule sprænge.mp3 2. Han er opstanden! Herren brød Dit Segl, o Grav, din Braad, o Død, Dit Spiir, du Mørkets Rige! I Syndens Grav min Sjæl var lagt, Med Herren fra de Døde valt S Den skal til Liv opstige. Herren sprænger Alle Grave, ei sin Slave Døden binder; Stor er Gravens Overvinder 3. Han er opstanden! du opstaaer, Du Sædekorn, Gud Herren saaer Til Evighedens Sommer! Et Tegn er steet i Prøvens Dal, Og efter hver Langfredags Kval En Paasfemorgen kommer.sit Himlen lyser, to Jorden bæver, Englen hæver Gravens Dække, Herren vil de Døde vække. 302 Duck Spade 4. Opstandne Herre, Frelser, Christ! Vor store Paasfemorgen histol pe Vi gaae med Haab imøde; Af Graven lad da frelst udgaae Og ved din høire Side staaenop Med evigt Liv de Døde! 26 Herre, let os lof the 101 005 Jefu Opstandelse. Valfartsgangen, Seiersfangen tiloj Hist lad tone Saligt ved din Faders Throne! $ 101) 15CR & tod midnig Mel. Blomstre som en Rosengaard x 159. Verdens 3gjenfødeljena d Glæden igjenføder, Stjønt forynget Stabningen Den Opstandne møder! Hol MAG O S Oft og Best og Syd og Nord, Q Ild og Vand og Luft og Jordid 10 Sjunge Paastepfalmer! Ausing& 208 SCOTO 2. Seer du op til Hvælvingen, de Styerne sig flare, In ma Lytter du til Bølgerne, Blidelig de svare, Mellem begge morgenglad Fryder sig med Foraarskvat Hele Fuglechoret! digos no 3. Seer du, hvor i Stovene Alle Træer skyde! Sunds@ gie 19 100 Mærker du, hvor Engenen Sig i Vaaren fryde! ip aQ Nu det Visne border grønt, ljonit no Hvad der falmed, atter stjønt, mi Det gjør Paasfemorgen! und medrol 4. Livets Varme, seirende រូប ល Over Dødens Kulde, 8 t 13 eli med 5. Fundet har nu Mennesket Bod for alt Forliset, Priser ham, som straalende danja A Reiste sig af Mulde; stof) 200 de; romsinn Dødens Fyrste ham tog heel, ang 18 Havde i ham ingen Deel, Misted, hvad han havde! Jefu Himmelfart. Sværdet nu, det blinkende, er Svandt fra Paradiset; Der Cheruben løfter glad malmi R Oliegreen med Palmeblad, ali n Vinter os til Eden. smmost od e id is 3. Jesu Himmelfart. gar Mel. Christ stod op af Dede 2c. a. 209 160. Christ til Himmels farer, T Sit arme Folk bevarer Og sender Gaver mangelund, Thi sfee ham Lov i allen Stund! Kyrieleis! kind dose ausdro idle 161. Drag, Jesu! mig Mel. O Drøvelse, o bittre Vee 2c. and want things Dog efter dig, Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu! gif Ud fra Verdens Trængfel. d go C nod 2. Drag, Jesu! migdi Dog efter dig ano ang nad Fra Verdens Myretue, and soat un At jeg ikke mere tørd monde Hendes Jammer stue. 3. Drag, Jesu! mig Dog efter dig Med Zions Brudestare, Thi vi kunde ellers let dlm. Vild i Verden fare. mde bigun 4. Drag, Jesu! mig Dog efter dig som மாடு BUTDOU TY sms) 1237 8 m no doo doned s Til Himlens Frydebolig; ampo, ma Verden er for dine Børn mi lal Vildsom og urolig. alla 210 Jeju Himmelfart. 5. Drag, Jesu! mig Dog efter dig Til Himlen op at fare, Der at staae med Glædeskrig 3 de Frommes Stare. 1907903 Mel. Af Heiheden oprunden er 2c. 162. Fuldendt er Naadens store Vært, te Guds Søn har, underfuld og stærk, Fuldkommet Frelsergangen; Fra Krybbens Straa til Golgatha, Til Graven, han udvandred fra, Holdt Jordens Nød ham fangen. Fattig, ringe, Spottet, saaret, har han baaret Han, som arved Himmelthronen. go@ 2. Hos Gud før Verdens Grund blev lagt 3 Lys og Herlighed og Magt Han Tiden gjennemskued; JOTO Han Verden saae, før den blev fød, Han saae dens Fald, han saae dens Nød Og Døden, som den trued. pst 19 Store, dybe Frelsernaade! Retfærds Gaade@ 8 Er udgrundet; cogid ots po Frelsens Vei er seet, er fundet. 3. Det er fuldendt! Fra Jordens Nød, Fra Trængsel, Armod, Kors og Død Gaaer Herren til Guds re; Den Haand, som trued Storm og Hav, Den Haand, som sprængte Verdens Grav, Stal Himmelspiret bære. Salig, Frelser, silos no mojdite Jefu Himmelfart. A Du opstiger, Jorden viger, Himlen vinter, Herlighedens Krone blinker. dd 1019 4. Alt Styens Glands omstraaler dig, Du end velsigner Jorderig mod ne Og mægtig Arm udbreder; Bebudet har du os din Aand, Naar ved din Faders høire Haand Dig Engles Hær tilbeder. Herre, stig nu 211 Til din Throne! Saligt tone Englestemmer!- Jesus Christus ei os glemmer! ¡ Q Himmel og Jord Hylde ham, lyde hans Ord; Herren er han til Guds Aar 0122 Mel. Lover den Herre, den mægtige Konge med 2re 2c. 163. Gud har fra Evighed givet ſin Son os til Herre, Stort er hans Navn og høilovet det evigt stal være; re! 2. Hvo vil da frygte? Med Kraft han beskytter sit Rige, Lad end al Berden med Bold og med List det befrige. Hvad han har bygt, Staaer paa en Klippe saa trygt, doff g Fjenden med Skam maa bortvige. er, 3. Ud over Jorden og indtil dens yderste Endedi Vil han fit Budskab om Fred og om Naade udsende; d Føle stal Hver, Jesus en Frelser os Ham stal al Jorden bekjende.) 10 212 Jesu Himmelfart. 4. Høit over Himlenes Himle han throner, den Herre, Alt, hvad har Aande, udbrede med Lovmedfang hans Ære: Ja, han er stor, do angled dus n Lad os ved Tanker, ved Ord, tgsom g Lad os ved Idræet ham cere! iiduds had sanit Mel. Jesus Christus Synden bandt 2c. 164. Jesus Christ til Himmels foer, Throner i Englechor, nordR mid 13 Seiren er bunden 13 Og Døden evig bunden. suffit Kyrie eleison! 2. Store Gaver mangeled Han til sin Christenhed 801 Da mon berede, Langt meer, end vi kan bede. Kyrie eleison! 2013 3. Hos sin Fader sidder han ammic Evig nu, Konning sand, mad solg Kirken af Naaden in and m Han styre vil og raade. Kyrie eleison! 4. Fra sin Faders høire Haand da Sender han os sin Aand, Som os oplyser Joad to mod dndo Og stadig Trøst beviser. s pag DDI dom monst & Kyrie eleison! mot 5. Tjenere han med fit Ord Giver os trindt paa Jord, 08 stal lære denih nad liet os Som Guds rette Børn at være. Kyrie eleison! 6. Hos sin Fader Talsmand blid Er for os han altid, Joll nt Jesu Himmelfart. Vil for os bede, Thi maae vi os vel glæde. 01 Kyrie eleison! idol mno mo go rodsign? 190 7. Han hos Gud i Evighed Har beredt os et Sted, Himmerigs re Vor Arvelod skal være. Kyrie eleison! 213 onsdry In mo 8. Tak for Alt nu være dig, Hvad du os, Herre rig, allig En n Stjenker af Naade, Os til stor lyst og Baade. 8 Kyrie eleison! pol 9. Prises stal din Himmelgang Høit med Fryd, Bøn og Sang, 30 201 Din Lov vi sjunge 36 37 38 on Med Hjerte, Mund og Tunge. Kyrie eleison! Daik Mel. Christ stod op af Døde 2c. b. 165. Jesus, himmelfaren, m 3. Jesus, himmelfaren, anim Dog midt i Folkeffaren Uddeler Himlens Viin og Brød, Er med fit Folk i Liv og Død! Boier alle Knæe for vor Frelser! Høit over Engleffaren dui nad 11 Nu sidder ved Guds høire Haand 700 Og sender os sin Faders Aand! and Boier alle Knce for vor Frelser! 2. Jesus, himmelfaren, and d Udsender Englestaren sin Al Jorden rundt til sine Smaa At vinke dem til Himlens Blaa!] m Bøier alle Knce for vor Frelser! ? 1001 601 2 of me Inft und - 214 Jefu Himmelfart, Egen Melodi, el. Hil dig, Frelser og Forsoner sc. 166. Jesus i det Høie throner, Ham lovsynge Millioner Som paa Jorden, saa i Himlen, Englechor og Folfevrimlen, Seierherren fredegod! 2. Milde Drot! igjen du kommer Som al Verdens strenge Dommer, Alle Skyer Flammer sprude, Da er Naadens Time ude, Alle Engle raabe: Vee! it A 3. Hør os nu i Naadens Fylde, Straf os ei, som vi forskylde, Vogt vor Sjæl fra Stam og Stade, Rør os, bei os, gjør os glade, g Lad os see din Herlighed! disin Egen Melodi. ( Dm Himmerigs Rige vi tales ved 2c.) 167. Min Sjæl og Aand! opmuntre dig At see hen ind i Himmerig, Hvor Jesus han opstiger; dsoddij il Viis hannem, hvad du meest attraaer, Og see, du Troens Vinger faaer, At efter ham du higer Mod Himlens lyse Riger! ut s dimidi! 2. Den Sky, der ham fra Dine tog, Den følger jeg og tæenfer dog, sinid 319 Den stal ham ei bedceffe; sin sis bedække; Jeg jo maa trænge til ham ind I Tro, i Haab, med Sjæl og Sind; Han stal mig Haanden række Min Andagt at opvækfe. 3. 3 to hvidklædte Vidner, som Stod hos, der til sit Herredom Jesu Himmelfart. 215 Min Jesus saa's opfare,#R 3 minde mig, jeg op stal staae Og frem i hvide Klæder gaae, 00 100 13 Naar han mig vil forklare Blandt Himlens Engleskare. 110 4. Til Himlen foer mit Hoved hjem, Jeg af hans Legeme et Lem Vil glad i Nanden være, At jeg og engang komme fan Til det forjætted' Himlens Land, Min Seierstrands at bære I evig Fryd og Ære. G 2013 5. Jeg veed og i mit Hjerte troer, At, som han op til Himlen foer, Han saa igjen skal komme; msanid 18 kom da, søde Jesu! tom and io gid C Og aabne Himlens Helligdom For alle dine Fromme; dor po slitso O gid den Tid var omme! ild do gid 19 6. Verden, hav du da Godnat, 3 Himlen er min Sjæleffat, Jeg vil fra Jorden hige! Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei Skal hindre mig oppaa min Bei, Farvel vil jeg dig fige;- Kom, søde Himmerige! 18Mel. Af Heiheden oprunden er 2c. 168. O feierrige Frelsermand! mo Som bar al Verdens Synders Band, Nu tager du dit Sæde C& Hos Majestætens høire Haand At lægge Satans Magt i Baand, Ja plat at undertræde; Mægtig, prægtig 216 Jefu Himmelfart. ose Du regjerer, triumpherer, an anis sil Død og livet pin sdnim C Er vor Jesus undergivet.ddr] gQ 2. Den store Flot af Cherubim Og mange tusind Seraphim Dig priser høit fornøiet, smi IR A At du os Freden haver bragt und in go Og til saa stor en Guddoms Pragt Og Glæde est ophøiet; tonal ogrs go gol 119 oppo) 16 113 Amen! ni Møder, støder Frist tilsammen: Amen! re Kraft og Stal vor Jesu evig være! 3. Du est vort Hoved, derimod, 000 Vi dine Lemmer, Kjød og Blod, of ho I dig vi have Livet, hadd mol C Fred, Glæde, Styrke, Mod og Cyst, Forfristelse og Hjertets Trøst aid alle 108 Af dig os bliver givet. 2 Sind, Mod, Liv, Blod, Hver en Draabe synge, raabe Fuld af Glæde dar pigs& pod me 4. Drag, Jesu! drag os efter dig, in At Hver fremdeles stadelig Dit Rige eftertragter! Lad os vor Vandring føre saa, barn ade) mol Jesu Lov i rens Sæde! At Ydmyghed kan med os gaae, Som Verdens Pragt foragter! 801 Slaa ned Stolthed 3 vort Hjerte; i vor Smerte Du 08 minde, Hvor din Naade er at finde! sppal 112 5. O Jesu! vær vort Skjul og Skjold, Vor Roes, vor Skat, vor faste Bold, Jeju Himmelfart. 69502 Hvorpaa vi os forlade, banc,& At søge fun vor Himmelstat, Thi hele Verden er besat Med Lift og Løgn og Skade, dinite Hvor vi os i 3706 MSSER Verden vende, fan vi fjende Nød og Plage, Hvorimod Guds Folk maa tage. 6. Kom, Naadens Throne, Jesu Christ! Du Seiersfyrste, Davids Kviſt, At stille vore Suffe; and to Kom du, som var saa mild og god At ville med dit dyre Blod Guds Helligdom oplukke; # Kom brat, vor Stat! Frydefulde vi da sfulle 217 Med dig stige Ind i søde Himmerige. OTE Mel. Frist op, du Christenmenighed zc. Hom 169. Sin Bogn gjør han af Styer at blaae, 2. Guldkronen bærer han i Løn Og Sværdet helst i Skede, Og, som den bedste Faders Hans Cyst det er at bede; ist For alle Sjæle beder han #G I Aag han Storme spænder, depilač Den ganske Jord med Klipper graae Som Vox er i hans Hænder, Hans Sværd er hvast, hans Spiir er godt, Hans Folk er vi, den Drotters Drot, Hans Navn er Jesus Christus! Og beder dem med Bud om Land Ei at forsmaae hans Krone! sp G Søn, bulg 10 218 Jefu Himmelfart. 3. Hans Bøn er stærk, hans Bud er godt, Med Gud os at forfone; spol 19 Men dog, fordi han her med Spoti Kun bar en Tornekrone, Er Verdens Daarer til Foragt Hans Julebud, hans Kongemagt, in Hans Fred og Glands og Glæde! aug 4. Men naar tilbage aabenlyst, Som han opfoer, han kommer, Og naar Basunens Drøn gjør thit For ham, al Verdens Dommer, Da vel Enhver, han fjendes ved mo 3 Guds sin Faders Herlighed! llia 119 Dem vis er Livets Krone! 119 Som 010 02 Mel. Lover den Herre, den mægtige Konge med re 2c. 170. Stiftet Guds Søn har paa Jorden et aandeligt Rige, Slaber og danner et kongeligt Folk sig m tillige, Riget stal staae, Salighed Folket opnaae, und pals C Trods alle Aandernes Krige! nap Sho 2. Rygtet derom som en Løbeild farer og brænder, Tungerne gløde derunder til Jorderigs Ender, .S Thi med Guds Ord meridir Følges Guds- Aanden paa Jord, Blus han paa Bjergene tænder! 10 3. Jejus, vor Christus, vor falvede Konge med re! Christus, vor Sesus, almægtige Frelser, und du ficere! Jefu Himmelfart. Hos os du bliv, nimadi Vær du vort lys og vort liv, Alt, hvad vort Hjerte begjere! & I 4. Da paa dit Ord skal det gladeste Budstab udbredes, Ogsaa ved os stal der Vei for dit Aasyu Back to mee 940 beredes, Saa overalt, Navnlig som Frelser paakaldt, Du skal med Knæfald tilbedes! 0219 II 5. Da paa det Jævne stal Naaden og Sandheden mødes, Og dine Smaa stal til Konger og Præster 1102 and Vore i Lon sent opfødes, midnud t Bruden som Solen saa stjøn, of e Alting af Kjærlighed sødes! danm Verelsang. Mel. En Sondag Morgen Kvinder tre, el. Et Barn er født i Bethlehem zc. 171. 1. Tit Himmels foer som Gud drog ansiune og Mand, of ( Halleluja, Halleluja!) n II. Vor Herre from, vor Mester sand. Halleluja, Halleluja! mdding I. 2. Han sidder ved Guds høire Haand, ( Halleluja, Halleluja!) anil II. Har Verden i fit Ledebaand. Halleluja, Halleluja! use I. 3. Hvad Konning David kvæder om, ( Halleluja, Halleluja!) and II. Fuldherlig nu for Dagen kom: Halleluja, Halleluja! oling I. 4. Til Herren sagde Herren min, ( Halleluja, Halleluja!) @ 10* 220 Jefu Himmelfart. II. Ved Side min staaer Thronen din." Halleluja, Halleluja!# 68 I. 5. 3a ved vor Herres Himmelfærd ( Halleluja, Halleluja!) n II. Vi sjunge alle fjern og nær: Halleluja, Halleluja! difpe I. og II. 6. Gud Fader, Søn og Helliginaand, ( Halleluja, Halleluja!) mons Eet i Fuldkommenhedens Baand. G Halleluja, Halleluja! Egen Melodi. AQ 172. Di taffe dig, o Herre Christl STOER At du til Himmels faren est Ostærke Gud Immanuel, moj Benaade os til Liv og Sjæl! Halleluja! quitue 2. Hvert Christenhjerte glæde sig Og takke Gud idag med mig, At Jesus Christus, Gud og Mand, For os opfoer til Himlens Land. Halleluja! Halld pulalin( 2) 3. Hos Guds, sin Faders, høire Haand Han sidder nu, vor Frelser sand, Guds og Marias Søn; hans Magt Er Alting ganske underlagt.) Halleluja! mas 1 4. Nu frygte vi ei nogen Nød, Ei Verden, Djævlen eller Død;& Han har dem alle under Fod, Som os og hannem var imod. I Halleluja! 5. Han er vort kiv, vort Haab, vor Trost, Der ved sit Blod os har forløst, Pintse. 221 Han Fængslet selv til Fange togoo mak Og Dødens Porte sønderslog.d in mot Halleluja! 6. Thi glædes vi af Hjertens Grund Og love Gud i allen Stund, 110 At Christ paatog vort Kjød og Blodg Og bleven er vor Frelser god. 44€ Halleluja! ion an 7. Ved ham er Himlen bleven vor; 1 Thi und 08, Gud! den Naade stor, At vi her stadig paa ham troedd Og hisset evig hos ham boe. Halleluja! 8. Du mægtig' Herre Jesu Christ, Som op til Himmels foer forvist, Hold os i Sandheds Lærdom fast, Al Dicevlens Løgn fra os bortkaſt! Halleluja! 9. Kom endelig, o Jesu blid! At holde Dom, fom, det er Tid; Tag os af denne Jammerdal Til dig i Himlens Frydesal! Halleluja! The 10. Troen vi nu slutte vil Og derfor Amen sætte til, Vort Sind staaer alt til Himmerig, O Jesu! hvem der var hos dig!! Halleluja! 13 V. Pintſetiden. Mel. Jesu, din søde Forening at smage 2c. 173. Aand over Aander, kom ned fra det Høie, Aand, som med Fader og Søn er vor Gud! Pintse.art. 222 Kom vore Sjæle tilsammen at føie, Rom at berede den himmelste Brud! Kalde, forsamle og Jesum forklare, Bygge Guds Kirke, oplyse hans Folk, Det er din Gjerning; lad os den erfare, Kom, du Guds Kjærligheds mægtige Tolk! 2. Ypperste Trøster! din Olie lad flyde Ind udi Hjerternes dybeste Saar, Styrt os i Striden og giv os at nyde Frugten af Frelsen, som Alting formaaer; Stab inden i os fornyede Hjerter, ja e Led os i Sandhed, ophold os i Nød, Gjør os taalmodige midt under Smerter, Vær du vor Kraft og vor Trøst i vor Død! Mel. Christ stod op af Dede 2c. a. mo 30 dio 174. Christ os Nanden sende, e At vi hans Ord fan fjendejuellod Og trøste os i al vor Nød, Besynderlig udi vor Død. Kyrieleis! moe solod 119 mnd to 80 pm3 digid liR Mel. Fra Gud vil jeg ei vige 2c. TOPALING 175. Drag ind ad dine Porte, 01 Du Sjælens dyre Pant, Som mig, der jeg var borte, 3 Daabens Bande fandt, du Gud Faders Nand, Som er Guds Sons tillige Og har det samme ige Med dem i Magt og Haand! toind, pQ Ⓒ 1700 sad luis& C julle by 2. Drag ind, lad Sjælen finde Din Guddoms tys og Brand, Som Syndens Kræfter binde Og slet fortære fan; Pintse. spomi Gjør Siclen syndefri, Gjør mine Tanker rene At søge dig alene od 800 is 70 Paa Livets rette Sti! go su mo 3. Jeg er som vilde Grene spoj uQ Forvendt og visnet hen, mistiert s Din Guddoms Kraft alene po plino) 11 Mig giver Liv igjen; eusdedgili2 648 Du har i Daabens Flod Min Død til Grunde sænket, os 22 Q 8 Mig renset og bestcenfetaje sam nak Med Jesu røde Blod. bilio mo 4. Du søde Salve flyder danse dog Saa liflig i mit Sind, to su At jeg den Ære nydersop dam mo Ved dig at vies ind und slad boll R Til Bræst for Gud at staae, Til Guds Prophet at være, Til Konge- Magt og re, mi 45502 Som jeg af Gud sfat faaeight ang 5. Du er en Aand, som fører Os ret i Bønnen ind, 223 ons sojo 100 SQ Din Bøn Guds Hjerte rører Og bøier Herrens Sind; sposd 119 OSTIN NI Den op til Himlen gaaer, Den virker i det Høiend do Og lader sig ei nøie, Før Hjælpen rede staaer. Or odno) ist e alla dag giver angith& 6. Du er en Aand, som Hvert bange Hjerte Trøst, Det lædsfer og opliver Med Himmel- Lys og tyst, At ja, hvor mangen Vee Har fra min Sjæl du taget Og Aanden sødt hendraget in doill 3 Himlen ind at jee! no diadron hid dom mo llo tonni 139 sund m Pintse. 7. Du er en Aand, som lader o De smage Kjærlighed, Er ei hos den, som hader, Som truer og er bred; Du søger, søde Aand! De trættefjære Sinde At samle og forbinde Ved Kjærlighedens Baand. andig pisu 224 8. Du, Herre! har i Hænde De Store med de Smaa, Kan Alles Hjerter vende 9 Som Bækkens Vande gaae; Lad Naaden blive stor Til Alle at forlige, Som med hverandre krige Paa hele denne Jord! Pig da) Perch mod poj 18 9. Lad Kongens Throne smykkes Med Himlens Lys og Ret, Lad Regimentet lyffes, Gjør alt det Tunge let; Gjør Alderdommen viis De Unge Tugt at lære, At begge Frugt maae bære Til Herrens Lov og Priis! 10. Lad hver en Sicel fig fryde 3 Jesu sande Tro, Lad alle Huse nyde Velsignelse og Ro; 119 15# 8 Fordriv den onde Aand, and inad Som mod din Virkning strider, dal 10 At Naaden alle Tider Kan have Overhaand! no 17 apmo2 12 1:17# 3 na nia sied C 11. Gib Tapperhed at kæmpe 30/3 Mod Satans grumme Magt, Og al hans Vold at dæmpe Pintse. 225 Paa Troens stærke Vagte Og stride mandelig, Som det de Christne fømmer, spro Der ei i Verden drømmer, Men tappert værger sig. du adginie and and 12. Lad al vor Vandring Som du vil have den, Og naar engang de bære Vort Støv til Graven hen, Naar her er sagt Godnat, Da lad os salig drage dumplio Fra denne Verdens Plageno stimol Til Himlens Frydeskot! 710013 je del spam være, dist sagt Egen Melodi. 176. Du, som gaaer ud fra den levende Gud, 2013 Aandernes Nandi det Høie! Menneskens Kjøn mod Gude eenbaarne Søn Stridende staaer dig for Die, Men af din Naade, o bliv dog her! Natten er skummel, og den er nær! 2. Tunger af 3ld og dog Prædiken mild ten m Giv dem, du salver og sender! Saligheds Ord i Apostlernes Spor Vandre til Jorderigs Ender, delp p Saa ingen Menneskefod har rørt aft Pletten, hvor ikke dets Røst blev hørt! 3. Glæde og lys med dem komme til Byes, o Blomstre lad Muld, hvor de træde! Styrke og mod bringe Svaghed paa Fod, Trost finde Alle, som græde! nie Ved Evangeliets milde Røstt nig Miskundhed vaagne i hvert et Bryst! 226 Bintje. 4. Skin over Vang som en Morgen med Sang, Q Morgen i Mai, naar det grønnes! Lifligheds Magt gjøre Dorsthed opvakt, Saa paa Guds Naade der stjønnes! Tonerne dybe i Gry og Kveld?.SI Røre selv Hjertet saa haardt som Field! 5. Pintselig Daab til Guds Herligheds donis o Haab Folkefærd alle gjenføde! Tanil 79 230 Tale og Skrift om vor Frelsers Bedrift Blomstre som Roserne røde! und ar Livstreet styde af Korsets Rod, i 12 Smage lad Alle, vor Drot er god! 6. Saligheds Fryd for Gjenløserens Dyd Times lad Mennesker alle! Faderens Raad og den Helligaands Daad Sammen i Frelseren falde! Saa af det Hele, som Gud har skabt, Gaaer kun Fortabelsens Et fortabt! mallor und no m Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. 177. Fra Himlen Herrens Aand Gangshlog 4 nedfoer, Jeg glædes vil og sjunge, 970 Nu har Guds Kraft paa Jorden Ord, Og Ordet Flammetunge; rogepist? Paa Beirets Vinger kom med Brag, Better Som gjennem Torden Lynets Slag, Det lys, Gud Herren sendte. mel 2. Det lysner gjennem Sjæl og Sind, Sig Hjertets Lue tænder, sami v 3 Diet farer Straalen ind, 403 6 Paa 3ssen Flammen brænder; notist Pintse. Flyv heit, min Sjæl, i lys dig sving, Guds store underlige Ting or De løste Tunger tale! en la UP 3. Hvad Herrens første Vidner faae, Al Verden stal fornemme, Guds Ord skal Berdens Grændser naae Med tusind Tungers Stemme; fo Velkommen, Krafts og Friheds Aand! Du løser alle Tungers Baand Og alle Sjæceles Lænker! d * 50. 4. Fra Sandheds høie Hjem du tom, Al Sandhed du os lærer, ind Om Synd, Netfærdighed og Dom Du mægtigt Vidne bærer; Men o, du ogsaa Ordet veed 1908 Om Naade, Kjærlighed og Fred, IST nie A Forkynd det for al Verden! 227 5. Velkommen, Aand med Tugtens Røst, Med Kjærlighedens Stemme! ponn du O straf og læer, forman og trøst, Bliv evig hos os hjemme! O lys og brænd i Sjæl og Bryst, Indtil Basunens dybe Rest Til Naadens Dom os falder! Mel. Et Barn er født i Bethlehem ic.( Verelsang.) 178. Fra Himlen kom den Helligaand, Helligaand, Ind, njulglind Og leste Jordens Tungebaand. Halleluja, Halleluja! .01 2. Han kom som Jesu Christi Tolk, Christi Tolk, Med Tunger nye til alle Folk. Halleluja, Halleluja! sio@ 228 Pintfe. 3. Han kom med Ild og Kraft fra Gud, Kraft fra Gud, Til alle Herrens Sendebud. Halleluja, Halleluja! 4. Hvor frit de tale trindt paa Jord, Trindt paa Jord, BOHO Der Aand og Liv er Jesu Ord. Halleluja, Halleluja! 5. Der mærker Øret Herrens Røſt, Herrens Røst, Der føler Hjertet Aandens Crøst. Halleluja, Halleluja! 6. Der Sjælen seer i Speilet flart, Speilet flart, Sin Frelsers Glands og Himmelfart. Halleluju, Halleluja! 7. Der skaber og i Herrens Priis, Herrens Priis, Guds Aandepust et Paradiis. Halleluja, Halleluja! te 8. Der er Guds Stad og Huus paa Jord, a Huus paa Jord, Med Hercens Bad og Herrens Bord. Halleluja, Halleluja! Onsdonie HR 9. Der løfter sig en Lovsang ny, Lovsang ny, Paa Englevinger høit i Sky. Halleluja, Halleluja! 10. For Ild og Kraft og Lys og Fred, Lys og Fred, Da synger Christi Menighed: Halleluja, Halleluja! 11. Da holder med sin høie Gjest, Høie Gjest, Pintse. 229 Guds Folk en liflig Pintsefest. nim da Halleluja, Halleluja! nid und Som Vegelsang synges denne Psalme faaledes: Kvinderne: Fra Himlen kom den Helligaand, Helligaand, Mændene: Og leste Jordens Tungebaand. Alle: Halleluja, Halleluja! o. 1. D. vol # 0 Mel. Herre, jeg har handlet ilde 2c. 96300 179. Guddomsstraale, Himmellue, Store Gud og Naadens Aand! Værdiges min Nød at stue, solgde# 3 Som vil tage Overhaand, only one Lad din Kraft mig Styrke give Og min matte Sjæl oplive!! 2. Troen, Viisdom, Lys i Morte, Trøst i Trængsels mørke Stand, Det er, hvad din Guddomsstyrke Os alene give fan, s S Det er, hvad os først kan lære Christum ret at see og ære. 3. Himmellærer, Herrens Finger, Skriv dit eget milde Sind 10 1500& 3 min Sjæl, som jeg dig bringer no Til et evigt Offer ind, Lad din Kraft mig stedse røre, Hvad du vil at see og gjøre! 12 4. Lad din 3ld min Sjæl antænde, Smelte Hjertets Snee og Is, At jeg Dag og Nat kan brænde 3 min Jesu Lov og Briis, Sæt min Nand i Troens Lue Synden ret med Magt at fue! 5. Lad din Salve til mig flyde, Vi mig til dit Tempel ind, do mid 06.12 sdiadean) e A 2003 2010 230 Pintse. Lad min Sjæl i dig sig fryde, in Hav din Bolig i mit Sind, Gjør mig stærk i Dødens Krige, Før mig saa til Himmerige! nd drpill Mel. Kom Gud Helligaand, kom brat ze. el. Paa Jerusalem det ny 2c. 102 180. Kjærligheds og Sandheds Aand! est Jords og Himmels Hjertebaand Knytter du alene; mamadou Os forlene deilig Røst, go du 01 Os opgløde dybt i Bryst nim giden Dine Flammer rene! spot lid mo 2. Hvor du lyser, Mørket flyer, d Al Uteerlighed dig ffyer, impo Spotter med din Naade; Sandhed, som den flare Dag, Frandser i dit Vennelag6 od 150 Kjærlighedens Gaade! n suf ansin 80 3. 3 det store Sjælebad nad 10 Og i Hjertets Drik og Mad Du er Guddomskraften; 3 hver Green og i hver Kvisti ind Paa det fande Bintre, Christ,& Du er Levesaften. 11073 39 llominis mim e Tgias 19 2 hid do? ud dood id do b Cyfer op og renser ud, etsinsja stisme Til de staae for Lysets Gudin 3 sneehvide Klæder! in ujse nim& apierzi wake ni 5. Du, som af den liden Flok", Svag og bly og bange Gjorde Kæmper stærke; nok, 4. Med en god Samvittighed Til de Smaa du daler ned, Skaber rene Glæder, 11 12 lid id in gim 18 Pintfe. Stab nu og af os en Hær, Som tør svinge Aandens Sværd Under Korsets Mærke! 6. Kjærlighed til denne Jord Seer du, af! er saare stor, Vildt dens Lue brænder; 1711 Sluf den ud med Duggen mild, Lad os blusse af den Ild, Du for Himlen tænder! 9 231 7. Paa vort Eget Nat og Dag Stirre vi med Velbehag, Det forstyrrer Freden; imgið Lad os Jesum Een og Hver eag Som vort Liv og Lys faae fjær! Det gjør Enigheden! mmg net 3000 O spilled 11 st.86 M2 1001 Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 181. Klar op, mit Hjerte, Sjæl time tid og Sind! Nu blæser Guds Aands kraftig Vind; Vor Pintsefest vi holde nu, dne piste Kom Jesum Christum ret ihu, ld an At Ja og Amen er hvert Ord, dall Han taled til os her paa Jord.n gC 2. O Helligaand! o sande Gud! Du, som af Evighed gaaer ud 87 Fra Faderen og fra Guds Søn, roole Du gjorde denne Fest saa stjøn, 2 At hele Verden fik derved out an Oplysning til al Salighed. pill g 3. 3 Tungers brændende Gestalt Du paa Apostelskaren faldt; Stray Jesus dem paa Tungen laa, De funde tale og forstaae 4 Pintse. 232 Hvert Tungemaal, hvorhen de fom At brede ud hans Herredom. 4. Almægtig Que, fald og nedl Og tænd mig an i Kjærlighed! 3 Jesu Tro jeg til dig gaaer Med Bøn, saa du mit Hjerte faaer, Olæg mig til din Guddoms Barm Og giør mig ved din Naade varm! dott o 5. Du veed og bedst, hvor fold jeg er, Hvor syndekrænket min Begjer; O Guddoms Sol, jeg beder dig, Lad dine Straaler idelig Sig i mit hjerte trænge ind At hellige min Aand, mit Sind! dost 6. O Himmellys, fad dog dit Stin Mig følge i hvert Fodetrin; Naar Mørkheds Fyrste og hans Art Forfølger mig i Verden hart, Lad dem til deres Hjertevee 181 Af dig mig heelt omstraalet see! 7. Guddoms Sol, lad i din Glands Mig vandre frem med Aandens Sands, Saa blandt Guds Børn det fjendes fan, At du har flaret min Forstand, of i Og at i hvert mit Fodefjed slot mac Dit Naadelys gaaer stedse med! 8. Om Fristelfe mig fommer paa, Naar jeg af Verden bort stal gaae, Og Satan, den urene Aand, gi Staaer trodsig hos min høire Haand O Helligaand, med Trøst da kom Og hjælp mig fra din Helligdom! 9. Naar kommen er min sidste Stund, En salig Ende mig forund, Lad Hjertet da bestyrkes af Bintje. Den Tro og Naade, du mig gav Den Tid, jeg døbtes i Guds Navn; Tænk paa det Forbund mig til Gavn! 10. Naar det er da mod Dødens Nat, Ohjælp min Sjæl, den faaer dig fat, Saa at den fri fra Verdens Land Til Himmelen opfare fan, so daß d Hvor i Guds Haand den Hvile faaer Indtil det store Samlingsaar! 11. Da stal vor Høitid ret angaae, Naar Sjæl og Legem sammen naae Til, hvad vi tro'de, klart at see: daite Een Guddom i Personer tre; Og evig sødt skal klinge da Al Stabningens Halleluja! 233 881 Egen Melodi, el. Paa Jerusalem det my ac. 182. Kom, Gud Helligaand, kom Osungaid in brat, Gjennembryd den mørke Nat Med Guds Morgenrøde! Lad vort Hjertes Lærkeslag Hilfe Herrens flare Dag, Vore Tunger gløde! 2. Sjælesørger allerbedst, Hjertekamrets cedle Gjest, Vær hos os tilstede 1108-10 pid Q Med Guds Fred i Storm og Strid, Evig Trøst i Trængsels Tid; inne nr Slut vor Sorg med Glæde! 3. Saligheden, Tvivl til Trods, Gjør indlysende for os, Som ved Aand os trøste, Føle dybt, at uden dig Tomt er Alt paa Jorderig, Avner fun at høste! Betri ar wis& nol 234 Pintse. 4. Styrk og bøi os med din Arm, Gjør vor folde Kundskab varm, I ma Dæmp og Luer vilde! 2nd, and ins Rens os med dit Hjertesuk, ne OL Lædst os med din Morgendug, isje C Dryp fra Livets Stilde! tmd in an 5. Lad for os, som paa dig troe, li Livets Blomster overgroe Gravens mørke Tilje! Og ved Kirkegaardens Port Vift fra os hver Stygge sort Med din hvide Lilie! on to dodd R 1.000 1sd liidn 11 of moddu m Egen Melodi. idet plas g 183. Kom, Helligaand, Gud Herrefrom, 381 Med Misfundhed og Naade kom! Opbyg din Menighed hernede, Lær den af Hjertens Grund at bede! Ved evig Sandheds flare Stinnajo Du leder til Guds Rige ind Et Folk af alle Verdens Tunger, Der dig til Lov og Ære sjunger: Halleluja, Halleluja! Doir deil rack ange BER er 2. Du lys, som i det Høie boer, d Lys paa vor Vei med livets Ord; Lær os vor Fader ret at fjende Og 08 i Tro til ham at vende! Fra vantro Lærdom os befri, Fra Stalthed og fra Hyfleri, At freidig og i Troen faste Paa Jesum al vor Lid vi faste! Halleluja, Halleluja! 6950 pios 100 Inl 3. Du Guddomslue, vær vor Syst, Opvarm, opglød det kolde Bryst, 1 Vintse. 235 d At Intet maa fra Gud os rive, Hvad Trængsel end vor Lod skal blive! Gjør du vor Strøbelighed stært, sig Din Kraft fig tee i alt bort Værk, p At gjennem Døds og Satans Pile do Vi fan os kæmpe til din Hvile! pid a Halleluja, Halleluja! 3. Jens smadrell dail Mel. Reis op dit Hoved, al Christenhed 2c. 1 184. Kom, Helligaand, og besøg, 08 nu, Fyld dine Troendes Sind og Hu Med Naaden din den rige! Tænd selv din brændende Kjærlighed 3 os og hjælp, at Guds Riges Fred Fra os ret aldrig maa vige! 2. O Herre, ved dine Straalers Magt, Ved Himlens Lys, som du os har bragt, Ved Ordets cedle Gaveolis bo i dole Et Folt af alle Slags Tunger du e I alle Lande har samlet nu, pied m Een Tro og Frelser at have! salo n 3. Du Pintseflamme, du Trøst saa stor, Lad lyse for os dit livsens Ord,&.8 At Gud vi ret maae fjende atzon zo Og ret ham falde af Hjertens Grund Vor fjære Fader til sidste Stund, rajdu Naar vore Dage face Ende! 4. For fremmed Lære os vel bevar, Til ingen Fleer lad os gaae om Svar End Jesum, vor Frelser ficere! andazd dif Hos ham alene, mens her vi boe, d Af al vor Magt i den rette Tro Vi Hellighed ville lære. du so die 236 Bintje. 5. Du Ild saa hellig, du Trøst saa blid, Hjælp os, at stadig i Fred og Strid Din Villie med Cyst vi gjøre; ud saj Læer os at følge dig efter her, or nic Vad ingen Kummer og Trængsel svær Fra dig os nogentid føre! 80 mai 182 6. Udrust os, Herre, med roligt Mod, Med Aandens Magt over Kjød og Blod, At ridderligt vi kan stride qa thalt ise Og trænge frem gjennem liv og Død Med Seir til dig i al Sorg og Nød, Som vi i Verden maae lide! 19052 suid diaf go ame Egen Melodi, madani? dail el. Herre Jesu Christ, dig til os vend 20. 185. Kom, o Gud Skaber, Hellig17 aand, Og rør vort Hjerte med din Haand, Med Naadens Lys drag til os ind, d Stab i os et fornyet Sind! tody do 2. Du kaldes jo vor Trøstermand, Den høieste, som nævnes fan, En Salve, som vi salves med, 2 m Et Vidne om Guds Kjærlighed. 3. 3 os din Guddoms 3ld optænd, fo Vor Vanarts Rod i es udbrænd, Gjør Hjertet reent og Troen stært, Fuldfør i os dit Naadeværk! 10 TO Ioni 10 4. Sypfold i Gaver, Helligaand, Er du Guds Finger paa hans Haand: Du gjør det, at Gud Faders Ordoni i Udbredes paa den ganske Jord.must And 5. Vor Fjende- driv ham langt paa Flugt, Giv os Guds Fred og øv din Tugt, Pintse. 237 At vi ved din Ledsagning maaed* Al Skade paa vor Sjæl undgaae! 6. Bær Vidnesbyrd for os i Løn Om Gud, vor Fader, og Guds Søn, Om dig, Guds Aand, og alt dit Vært, Og gjør vor Sjæl i Troen stærf! 7. Gud Fader og hans fjære Søn, Som os forhverved evig Røn, sina Den Helligaand, vor Trøstermand, Stee Lov og Priis i alle Land! Egen Melodi. in sig sdonft tront dol nQ 186. Kom, o tom, du Aand, som giver Aand og Naade, Lys og Kraft, Du, som Hjertet ret opliver, Sande Gud, lad Ordets Saft Trænge gjennem Sjæl og Sind Og ret tage Hjertet ind! and 2. Øs du selv i vore Tanker antə Viisdom, Raad, Forstand og Tugt, Saa vi aldrig fra dig vanker, Men man bære Troens Frugt, Led os ret paa Sandheds Sti, Fra Vildfarelse os fri! DI li od 9107 3. Viis os Dydens rette Veie, Tag hvert Anstød fra vor Fod, Lad os see og fjende noie Alt, hvad vi gjør dig imod; Lad bort Hjerte smertelig Føle Syndens mindste Svig! moo 4. Bær du Vidne med bort Hjerte, At vi er din Eiendom, ditut C Lindre dermed al den Smerte, die nod Angest, Suk og Sorrig, som 2006 181 238 Pintse. Os din Haand har her bereddable Til vort Gavn i Evighed! 5. Driv os, at vi dristig træde Frem til Faderen med Bøn; Suk selv i os, naar vi bede, Vore Dine viis den Løn, Den Bønhørelse, vi maae Vente af Guds Haand at faae! mes 6. Vil ind paa vort Hjerte trænge Utaalmodighed i Nød, Raabe vi: at Gud! hvorlænge? Da lad snart din Naade sød Som en mild og liflig Vind Kvæge vores matte Sind! .081 7. O du Aand, som Kraft og Styrke Har i al Fuldkommenhed, Giv os Kraft dig ret at dyrke, Giv vor Tro Bestandighed; Imod Satans Pilestud Staa os bi, o stærke Gud! 8. Naar ved Døden vi skal stilles Fra det Dødens Legeme, Som vi bær, lad Aanden stilles Ved den Trøst, at Englenese d Føre den til Fryd og Fred I en salig Evighed! 13 $ 3 pal Egen Melodi. 93) 40 dn8 187. Kom, Regn af det Høie! lad Jorden oplives 1072 Som Liliedal, At hvad os vor Jesus har lovet, maa gives 3 tusinde Tal; adlo ale Han vilde det arme fortørrede Modi Forfriske og lædske manie Pintse. Med himmelste Vædste :: Af Paradiis- Flod.:,: 2. Kom, Himlenes Kilde! lad Strømmene flyde Paa dette dit Land, male all' At Blomster og Frugter din Have maae pryde 239 Og sætte istand; See dog, hvor mit Hjerte, forpiint og i forladt, Sig ønster saa saare Med Suk og med Taare :,: At favne fin Stat!:,: mailand 20 3. Kom, Sjælenes Aande! før dennem til Live, Ohimmelste Vind! De bange og syndige Hjerter at give Et himmelvendt Sind; 1 Hvert Hjerte, som ligger i Synden paa sze agitplan 200 Straa 3 Lysternes Søle, sdort Din Varme lad føle, aded :,: At det kan opstaae!:,: 4. Kom, Trøster i Trængsel, kom, Mit Hjertes Behag! Sandfernes Styrke, tdi B Kom, Viin, os at læedske i Angestens Tørke Med himmelske Smag! Saa kan jeg til Bønnen frimodig fremgaae Og stedse mig styude a to is gid Ar 3 Kjærligheds Bryude und gildir mil :,: Al Naade at faae.ro gisela g 5. Kom, Visdom! jeg haver din - You shimmelste Lære For alle udvalt, Hvad ellers Fornuften forborgent vil være, grind C and 23 Bintje. 240 Det finder jeg alt; Hvad ellers ei findes ved Menneskesands Og Granskningens Møie, bes Det stuer jeg nøie :: 3 tlareste Glands.:,:, sind and 106. Kom, Fakkel, som sikkert veileder de Blinde Med Himmerigs Stin, dupatt mi pa Og før mig, som selv iffe Veien kan finde, Paa Himlenes Trin: Sine Lad mig udi Lyset nu stedse gaae frem Og dagligen ile 6930 10 Som flyvende Pile :,: Til Himmelen hjem!:,: o.8 7. Kom, hellige Olie, Sjælenes Kræfter At salve i mig, At hvad jeg stal tænke og gjøre herefter, Maa virkes ved dig; At Aandens livsalige Frugter maae staae 3 deiligste Grøde lemstig? Og dagligen døde mig :,: Den onde Attraa!:: 196 19: 8. Kom, Due, at Kjærligheds Varme adaletan findes 3 inderste Aand, and 115 891732 Lad Alt, hvad dig fjender, nu mere for am silambindes 3 Kjcerligheds Baand, gl on Fra dig ei at vende os ud eller ind, Men redelig vandre 12& Og aldrig forandre :,: Det himmelsfe Sind!:,: och de 9. Kom, Sjælefred! lab vor Samvittighed image. Din liflige Ro, utros enlly dod Pintse. 241 Din Sødhed, til Sindet fra Verden at bintah te drage, andand 3 Hjerterne boe, O tal til mit Hjertes den inderste Grund: Fred vil jeg dig give, no Jeg hos dig vil blive :,: Til yderste Stund!:,: 10. Vor Børnerets Vidne! hjælp Abba olden at sige 0 Med Hjerte og Mund STISC Og tryk mig den Vished at arve dit Rige I inderste Grund; Ja viis mig, faa tidt du, o Saligheds Pant, Om Himlen erindrer, Hvor Kronen den tindrer, :,: Som Jesus os vandt!:,: Egen Melodi. STO 188. Nu bede vi den Helligaand At sammenknytte os ved Troens Baand Og til Verdens Ende Kirken at bevare, Naadig at afvende Al dens Nød og Fare! Herre, hør vor Bøn! 2. Du Livets lys, opklar os saa, At i sin Herlighed kan for os staae Herren, vi tilbede, Guds den Elskelige, Som os vil indlede I sin Faders Rige! Herre, hør vor Bon! 11 NO 3. Du kjærlighedens Aand, indgyd 3 Herrens Samfund Kjærlighedens Fryd, Saa vi glade vandre, Jesu, mellem Dine, Pintse. 242 Elstende hverandre, m Som Gud elster Sine! Herre, hør vor Bon! sed Winnbe 1708 ro 4. O Talsmand, lad os finde Treft, Som Barnet finder den ved Moders Bryst, 3 din søde Stemme, Saa al vor Elende Smilende vi glemine Over salig Ende! Herre, hør vor Bøn! id t 200 5. Ja, Sandheds Aand, forvis os paa, At ogsaa vi er af Gud Faders Smaa! Da er Sorgen fluffet, Da er Perlen fundet, Paradiis opluffet, Døden overbundet! Herre, hør vor Ben! niz nimi mo snor 300g and 881 danbolib? ind for adad Mel. Kom, o Gud Staber Helligaand e. el. Herre Jesu Christ, dig til os vend 80 189. Nu nærmer sig vor Pintsesest, Gud Helligaand, vær du vor Gjest, Som fuld af Evighedens Nar Fra Fader og fra Søn udgaaer! 2. O helligste Treenighed, Mit arme Hjerte du bered, At det dit Tempel være maa, Der for dig tunde aabent staae! almal 10 #Qe ad 3. Rom, Helligaand, og Vidne gib 3 mig, at Jesus er mit liv, Og at jeg intet Andet veed End Jesum mig til Salighed! 4. Kom, Sandheds Aand, og led du mig Paa Sandheds Veie rettelig, Pintse. At aldrig feg fra Troens Grunds Et Haarebred viger nogen Stundll3 5. Om jeg i Tryghed slumrer hen, Ovæt mig snarlig op igjen!), 308 Din Naade kraftig staae mig bind po Og lede mig paa Sandheds Sti! p 6. Jeg uden dig ei fjende tan Min Gud og søde Frelsermand; 8 Lad derfor dine Straaler mig T 3 Hjertet falde idelig! 243 7. 3 Kors og Kummer, Trang og Nød, I Fare, Fængsel og i Død Du mig en Trøster given eft, de sp Min Tarb du fjender ogsaa bebſt. 8. Om derfor jeg med Korset paa Stal gjennem Verdens Torne gener Til Himmelen og Livsens Land, a? Dog est du med, min Trøstermand!@ 9. Du viser Kronen, som for mig Er henlagt udi Himmerig, Hvor evig Glæde jeg stal faaed deme Og stedse for Guds Ansigt staae. dn 10. O Helligaand, o søde Gud, Styrt mig, at jeg kan holde ud; i Opvarm mig med din Naades Glød Og gjør mig trøstig i min Død! Mel. Hvad kan os tomme til for Red zc. 190. Helligaand, du Skat saa stion, Som gjør os evig rige, Du, som med Fader og med Søn 3 Guddoms Magt er lige Og gaa faa fra dem begge nd, 22 Fra Evighed en mægtig Gud, Som alle Christne prise! 11* 244 Pintse. 2. Med Bøn vi falde dig til Fod, O leer du os alenepid ddrand 19 Af ganske Hjerte, Hu og Mod Vor Frelsermand at tjene Og hannem udi al vor Nød For Herre over liv og Død At fjende og at prise! md 3. Gjør vores Levnets Og vore Hjerter rene, Hicelp os Forargelse at stye Og tjene Herren ene, At vi kan Jesu Christi Tro For Verdens Børn, som hos os boe, Med christen Idræet vise! 2 mill sds) sds) g E 4. Din Naades Dug lad til enhver Guds Kirkes Lem nedflyde, Vandring ny id rojssd do? iQ C Lad hver en Sjæl, som saaret er, Din søde Salve nyde; dam Giv Kraft i Korsets haarde Tid, Lad Kjærlighed i al vor 3d Imod vor Næste vises! 5. Giv Styrke og et freidigt Mod At træde mod vor Fjende, At vi mod Verden, Kjød og Blodg Og Satan Seier vinde! Naar Døden løsner Livets Baand, Lad Sjælen gjemmes i din Haand Og Støvet rolig hvile! 191. Mel. Af Hoiheden oprunden er 2c. SAAT Der Helligaand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered Ved Ordets lys og Stjerne; Du Himmellys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Pintse. Ved dig maae følge gjerne! d 3.8 SiDit Skin hvert Trine In 80 XCR Os ledsage og forjageig tror# 2 Mørkheds Tanker, droit Som i vore Hjerter vanker. I ao li 2. Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned paa Jord, Lad det som hyset brænde, At vi Gud Fader og Gud Søn Og Nanden, vores Deel saa stjøn, 2 Een enig Gud maae fjende! Ca G Giv Tro, giv Ro, sod ngmiste Lær at haabe, hjælp at raaben dat Og paakalde Gud, som Frelse har til Alle! gr 3. Du Viisdoms rige Kildevæld, Som fylder hver oprigtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi i Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maae godt Erempel give! Boi du vor Hu Til din Lære, dig til Ære, Hjælp at prise de Gud, og hver Mand Godt bevise! 245 Bate 1030 03 gic Giv i vort Løb Bestandighed, Læer os vort Kors med Taalighed Og stille Mod at lide! 4. Stat du os i vor Vandring bi, Før selv os paa den rette Sti, 30-19 Lad Foden ikke glide; Trøst selv vor Sicel 3 al Sorgen; vær du Borgen, 6502 Hvorpaa trygge Vi i Nødens Tid kan bygge! i dugot 246 Pintje. 5. O dyre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjertestyrke give, Naar vore Fjenders Pilestud gojde)* 3 Vil os til Striden fordre ud, od i mo At vi maae stærke blive! et S Vor Sjæl fyld vel, du mo A: de Plager, som den nager, Kan forsvinde, an dnia 10 Og vi Lægedom maae finde! dun gC 6. Du yndig Dug, fald til os ned, Velsign vor Tro med Frugtbarhed, Lad Ajærlighed tiltage, and At hver en Sjæl forbunden maa 3 Pagten med sin Næste staae 3 alle Livets Dage! 18 508 2 in 18 503 Men Strid og Splid, moet ma Som bedrøver og berøver 30.354 00 790? Dig din ære, Lade fjernt du fra os være! unt des03 7. Lad os i Troens Hellighed Opnaae vort levnets Maal og Med Og giv os denne Naade, At vi herefter fjende maae, Hvor vi umulig kan bestaae, Om Kjødet selv maa raade! Boi du vor Hu, Lær os hige mod Guds Rige! Mod det Høie Løft vor Tante, Sjæl og Die! di nld 112 Mel At Herre from 2c. Helligaand, 192. Med Naadens Haand Mit folde Hjerte røre; Udgyde dig gad 4 110 Pintje. Nu over mig Til Andagt mig at føre! 2. Ved dig jeg fun Af Hjertens Grund Kan Christum Herre talde; Er du ei her 247 pisod dn depgidomino mod god 8 to dug gelopite mand Mit Hjerte nær, Da maa al Trøst bortfalde.i, Jo. C 3. Min Daabes Pagt p Med Naadens Magt i 2010.0 Forny udi mit Hjerte; ds god no Giv retviis Bod, im God gilond pi Ved Christi Blod F 180) Los mig af Syndens Smerte 4. Den onde Nandroid HỎ Ju allspijti Ved Syndens Haandim 2014 Vil figte mig som Hvede; izpim fuzz 3mod hans Magtori psf snode Tag mig i Agt, to be tar andst Lær mig at troe og bede! horas C 5. Ved Ordets Stinligim 748 Styr mine Trinito I Og til alt Godt mig drage! Bevar dit Barn Fra Syndens Garn Bildozo B Og lad mig dig behage! toom Inte 6. Dit Rige Fred, adside ma Retfærdighed W Og Glæde i sig haver; Ved Naadens Tugte ser Giv mig din Frugt, dni ndo mo De aandelige Gaver! 7. Giv Bønnens Flid, idded gs Giv god Tillid, 312 Giv Kjærlighed og Naade mind if 248 Giv Sjælero, bufe Lad hos mig boe Dim 1gndal 113 Taalmodighed i Baadel po gid de s emisi 18 tid nok is und r stasi te in nom o Bintje. 8. Er dog hver Dag Fuld af Umagn Og haver mange Plager; Ovær min Trøst 3 al min Brøst, rad Hjælp, at jeg ei forsager! 9. Stor Usselhed, Saa vel jeg veed, Sig daglig hos mig finder; Sut du i mig doi og Ufigelig, Hjælp, at jeg overvinder! 10. Trøst mig i Nød, Trøst mig i Død, Naar jeg herfra stal vige; Bevar min Sjæl I Christo vel, Før mig til Ærens Rige! 11. Saa stal af mig Evindelig 18 donil dai!! mida pe jos di di jo gim 848 ausdug onog doms doll l- gim g03 us to gint 102 ER.0 Dig Lov og Tak frembæres; 3 Paradiis intind tid radi Skal med stor Priis gim del g Din Godheds Rigdom æres. a 11:38 Mel. Rom, Helligaand, o Herre from 20. 193. Helligaand, o søde Trøst, Som flyder ind i Sjæl og Bryst Til den, som har et ydmygt Hjerte,$ 0 Jeg beder dig med Længsels Smerte, At, træng os dog i Sjælen ind op die At varme op vort frosne Sind, Pintse. At vi ei lunfne eller folde, of Men glødende din Fest kan holde! Halleluja, Halleluja! 249 8. Thi Villien er faren bild, Antændt af onde Lysters Ild, Har tabt den rette Sjælens Hvile, Vil blive fund af Dødens Pile, Den hører Ordet uden Sands Og finder ikke Troens Glands; Hvor kan, hvor kan den da begjere, At du i Sjælen vilde være? 3 S 19% po@ 2. At, lad din Kraft dog trænge ind At gribe an mit haarde Sind, Dets Klippeart at sønderrive, At du deri kan boe og blive; At, det er fuldt af Dynd og Jord, Hvor Verdens Starnetyder groer, Som Dødens beeste Frugter give, Hvor kan det da din Bolig blive? Halleluja, Halleluja! go ano d Ome Halleluja, Halleluja! 0101184. Saa ilde feer den Bolig ud, At kom dog ind, o store Gud! Fei ud al Lyst, som kun gjør Smerte, Rens og forny du selv mit Hjerte; Udryd al Ondskab af mit Sind, Som mægtig har sig trængt derind, Lad Syndens Trældom dog faae Ende, At jeg din Frihed ret fan fjende! Drag Halleluja, Halleluja! 5. Træd ind, du ædle Pintsegjest, Og giv min Sjæl en liflig Fest, Lad Hjertet udi Troen brænde Og sig med Magt til Himlen vende! Opslaa du selv dit Værksted der 110002 Pintse. 250 Og styr min hele levnetsfærd! Saa kan jeg ved din Naades Gave Den rette Pintseglæde have. mislind Halleluja, Halleluja! 6. Helligaand, o før mit Sind DOUD 113 Dog ret i Andagts Lue ind, INQ At, læer mig dog til dig at træde ud 119 3 Bønnens rette Kraft og Glæde! hd 318 Jeg er saa lunken i mit Bryst, os At, giv mig ret en Hjertens Lyst Til dig, min Stat foruden lige, sou At faae og aldrig meer at svige! moo Halleluja, Halleluja! 7. At, vidne i mig, hvor jeg gaaer, At jeg hos Gud i Naade staaer, and Og før mig hen fra Syndens Vane 118 Paa Himlens rette Løbebane: 3 Bønnen ei at blive træt, SÉNİ) JË TOUR At sige: Abba, Fader! ret; Sa lad ved dig mit Hjerte svømmed 3 Kjærlighedens fulde Strømme! Halleluja, Halleluja! din A of 119 8. Giv mig et uforfærdet Mod 3 Troens Kamp at holde Fod! At bryde frem i Kraft og Vælde Og ei til nogen Side helde! Du Viisdoms Aand, klar op i mig, At Sjæl og land og Hjerte sig d Kun ønster i dit lys at bygge Og hade Syndens mørke Stygge! Halleluja, Halleluja! o amait dardif 9. O Helligaand, regjer min Nand Og før mig ved din egen Haand, Mod Synden Dag og Nat at stride Og altid paa din Hjælp at lide! aniy Pintse. Lad Jesu Fred i Hjertet boe Og gjør mig stadig, huld og tro, dog At ingen Synd mig fra dig driver, Og jeg udi dit Samfund bliver! pas Halleluja, Halleluja! 2 251 trafi dam dng Mel. Jesu, du min Glæde el C Dal condim 194. Sørgendes Husvaler, Sandheds Tolk og Taler, m Raads og Styrkes Aand; Stærke Guddoms Finger, Fredens Overbringer, stroj Liv i Dødens Land! ou 1503 116 11 Giv os Kraft og Livfens Saft, so Lad os al din Himmelgave i do do? Overflødig have! did sold 32. Giv os Glød paa Tunge 3 a Til at tale, sjungeamsde 1909 Herrens Priis paa Jord; Læer os ret at bede, Selv du for os træde 13 and 1973 Ensimi in ne? Frem med skjulte Ord! Bo doiroj po Giv os Mod i Hjerterod, i mo Styrk os Troen af det Høie, 00 10 Let os al vor Møie! drages antoung odsdie eo do? T mike Unadonit i anni yol vi hod 1119 3. Himmellys, lad dages, Naadebrønd, lad Band for tørstigt Sind! the job Naadesalve, læg mig, Himmelmagt, bevæg mig, Drag til Gud mig ind! ded C Mig omstyg, Guds Tempel bhs.id BR At din Alterild den brænder, Naar jeg Gud bekjender! is mos 4. Dug af Himmerige, Markerne de strige po Isol 00 658 dad 12 Pintfe. 252 Efter Foraarsregn; jst da? do Lad nu Strømme flyde, giai 80 Sæden overgyde i dag ogni 118 3 hver Himmelegn! id idu pol go Giv dem Rod og Trivsel god, Lad med Frugt din Have smylles Og lad Guds Ord lykkes! Aer dann entrat go, tonsit 5. Giv i alle Sager Vært og Villie fager, Led os i dit lys! See ind til vor Jammer, add s Gjør vort Hjertelammer Til dit eget Huus! dun Løs ensi di 280 Aag, Los os dog af Syndens Acq,& di Lad os fri i Chrifto findes, Til Guds Hjerte bindes! m. 80 dol pidulis0 6. Giv i Korset Styrte, no R The i Dødens Mørke, onder Trøft paa Træengsels Vei; Løft til Himlens Høie 0 17 00 Hjerte, Aand og Øie Og forlad os ei, Naar i Død og sidste Nød 91 69 97T doju? so vio 20 17pt Os vor Tro paa dig vil rove Helveds grumme Løve! 7. Lad os da faalængeddonie Fast ved Jesum hænge, Staae i Naadens Stand; Alt vort liv forstjønnes, 3 det Gode grønnes Som et frugtbart Land, Til vi naaer Guds Riges Paradisets Roser bryde, Ebig der os fryde! so un jsdanie non gard como piste Vaar, and 19 031 20018 Pintse. 253 to i no Egen Melodi. 195. Talsmand, som paa Jorderige Corted in adal 17 Med et Suk kan alt udsige, Hvad vi evig trænge til, Med et Ord kan alt udtryffe, Hvad for evig giør vor Lykke, Du, som fan alt, hvad du vil: Værdiges til os at dale, a me Om Guds Storværk med os tale Baa vort jævne Modersmaal! cet 2. Kun hvad du har feet, du mafer, O væer du vor store Taler, Kjærligheds og Sandheds Nand! 1902 Du som stjenker, hvad du nævner, Gjør os, trods de svage Evner, Visere end Salomon: upe me s Visere til Daad at øve, Visere til Aandeprøve, Visere til Salighed! go or niste and is m Mol, and ark mo 81567 món gC 3. Sjælesørger fra det Høie, is g Hold med os et vaagent Die, Vogt de Smaa for Fall og Høg; Væt de Dorste, styrt de Svage, Tugt de Trygge, fryd de Spage, 18 Gjør os daglig Huusbesøg! Dan vort Hjerte, los vor Tunge, Saa vi bede, saa vi sjunge Yndelig i Jesu Navn! mod dnad 4. Trøster over alt, som truer, o Alt, hvorfor vort Hjerte gruer, Trøster over alle Tab! Stjent os, stjøndt vi boe paa Sletten, 3 det Høie Indfødsretten 3 Guds Rige Borgerskab, 20 29 usd13 12 254 Rirleaarets Begyndelse. Saa i alt for onde Dage Glade vi herfra kan drage Did, hvor der er evig Fred! 201 VI. Andre Psalmer til Kirkeaaret. 3. a gids tot dadd Kirkeaarets Begyndelse. Mel. O Fader vor i Himmerig sc. 20 196. Paa Jesu Død og blodig Saar Begynder jeg mit Kirkeaar, Hans Reise til Jerusalem Gjør, at jeg freidig vandrer frem; Det sidste Trin skal blive godt, Ret lige op til Zions Slot. d.and a PERTOIR 20.1010 Police mie 2. Paa Jesu sande livsens Ord Min Tro og Salighed beroer; Den Vei, han viser, vil jeg gaae, lice Den Arv, han lover, vil jeg faae, Og uden Ordets flare Skin Jeg ei vil gjøre mindste Trin. 8 3. Min Jesu jeg mig offre vil Og al den Deel, mig hører til; Ei Noget er saa godt og rart, 36 1pm At det for ham skal blive spart, 10 1010 Hvad ham til re kastes hen, Det findes tusindfold igjen.nd idone rod and 4. Jeg holder daglig Kirkegangsdn Med Ordets læsning, Bøn og Sang, Hosianna mig i Mund og Sind 6100 tpo Stal følge baade ud og ind, opood 318 Fordi du, Davids Søn, du est Mit Hjertes daglig Frydefest! Jo.ad C 5. O Gud sfee lov til evig Tid, At Tiden er saa himmelblid, MAY Kirkeaarets Begyndelse. Ret ligesom det var en Baar Til Evighedens Kirkeaar, nd& At vi kan her begynde paa For Thronen Nat og Dag at staae! tomid o 6. Hosianna! milde Davids Son, Vor renpriis og Tusindstjøn! O maatte dog den ganske Jordin Nu blive til et Syngedhor, Al Berden til en Helligdom, Fordi Guds Søn til Verden 300 ton no adonés 7. Op, Zion, læg din Enkedragt! Ifør dig Lysets Brudepragt! Strø Palmer for hans Fødders Gang Og mød din Ven med Frydesang! In Fortynd, hvor sød han er og blid p Fra nu og indtil evig Tid! 100 mmol somas? go do@ Egen Melodi. 3 mdr 197. Der velkommen, Herrens Aar, 255 smmolled p3 tom! tomber Og velkommen herhid! 500 Julenat, da vor Herre blev fød, 1900 1910 Da tændte sig Lyset i Mørkets Stjød! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! 2. Vær velkommen, Herrens Aar, e Og velkommen herhid! moo Paasfemorgen, da Herren opstod, Da Livstræet fæsted i Graven Rod! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! dsadga 3. Vær velkommen, Herrens Aar, uni Og velkommen herhid! Pintsedag, da Guds Aand kom herned, Da nedsteg Guds Kraft til vor Strøbes lighed! djof Velkommen, Nytaar, og velkommen her! tounaslis 256 Psalmer til enfelte Evangelier. and prolapil 1916 4. Vær velkommen, Herrens Aar, Og velkommen herhid! Herrens Aar med vor Guds Velbehag Nu bringer os Glæde hver Herrens Dag! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! que tod Psalmer til enkelte Evangelier, a 2. Søndag i Advent, ild fe Mel. Kirken den er et gammelt Quus 2c. nof more dag 198, Tegn skal der skee paa DommeBaade i Sol og i Maane, ple 2010 Da under Dybets Bølgeslagsmiell, ar Brimlende Folkene daane; ld, dem g Og før den Slægt er sovet hen, ongtro Kommer vor Herre selv igjen, DNB AT Dødes og levendes Dommer. 2. Verden er stolt af største Kløgt, Siger, den Alt har raunfaget, er Himmelens Kræfter undersøgt, olled PC² Slet ingen Fare opdaget; Men det er Verdens gamle Stit: tosin Tryggest den sov, da den forgik Fordum i Syndflodens Vande. mimoils& 3. Himmel og Jord de stal forgaae, Som de er nu at besfue; Sandhedens Ord det skal bestaae Trods Elementernes Lue; Møde vi Herren stal i Sty, Himmel og Jord da gjøres ny, Sandhed og Kjærlighed seire.molba p 1. Søndag efter Epiphanias. Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 199. Hvor stor er dog den Glæde, At vi med Jeju maae Psalmer til enkelte Evangelier. 257 3 Herrens Tempel trædebe Cons Og i hans Forgaard staae! manil mo Den Lyst, den Ro, den Ære los Kan aldrig siges ud, dhe use 0.8 Naar Sjælen hun maa være Sin Frelsers Kirkebrud! 2. Op, Sjæl, og agt vel nøie H Din Jesu Kirkefærd; haie Gud gaaer for hver Mands Die& m Og la'r fig lede her Udaf Forældres Hænder 1031 and 303 I Lydighedens Baand, Som selv al Jordens Ender Og Himlen har i Haand! 3. Tempel, hvor din Lykke 009 2 Paa denne Dag er stor, antisde nuse At Jesus selv vil smykkeouse 300 Din Helligdom og Chor! ved HR Gid Hjerterne kun vilde Modtage ham med Tro, Som han, al Naadens Kilde, dig mo 3 dem vil gjerne boe! 4. Men at, Guds Tempels re Er lagt i Støvet ned, Enhver sig selv vil lære, Af Jesu Faa kun veed; Hans Ord, hans Himmeltale, & E Hans Prædiken, hans Flid, addit R Mod dem tør hver Mand prale Med Bram og Mandevid! 5. Iblandt de Lærdes Stare som Sig Jesus sætter ned At høre og forfare, da Hvad de om Christum veed; De granste Skriften nøie,& bond DP d and Blackz2 258 Psalmer til enfelte Evangelier. Men Jesus fjendes ei, quo C Som staaer for deres Die, end i p Thi Stolthed siger Nei. de po dan I mie 6. Jefu, gid du vilde Mit Hjerte danne saa, At aarle det og filde Dit Tempel være maa; Du selv mit Hjerte vende Fra Verdens floge Flok Og læer mig dig at fjende, Saa har jeg Viisdom nok! also indi nanedadgid& 2. Søndag efter Epiphanias. Mel. Hvad fan os komme til for Nød 2c. o 200. Hvor faligt var det Ægtepar Cana overmaade, nn vor Jesus selv indbuden var a # 12# 13 ang dr senso noë? de Til deres Fryd og Baade! ghing nic Den Bryllupsdag og Glædesfest i Blev herlig ved den Bryllupsgjest, dass Som giver evig Naade. me me 2. Dog aldrig nogen Dag randt frem Af gyldne Morgenrøde, I REA Jo nogen Sorg og Modgangs Alem Guds kjære Børn kan støde; Saa reen seer iffe Himlen ud, jo 19 At jo en Sty af Storm og Slud ann Kan Middagssolen møde.daund 3. Saa gik det her de Unge to do Paa deres Brudesæde, E da!!! Stjøndt Jesus, Verdens Sol og Ro, Personlig var tilstede; Alligevel slap Modgang ind Og trykte deres fjærlig Sind 3 deres Bryllupsglæde.jame Psalmer til enkelte Evangelier. 259 4. Den gode Viin før Tiden slap, Kun Band var end tilbage, Saa bliver Glæden ofte knap 3 bedste Frydedage; do air Men om der findes fjærlig Bøn Og Tro til Jesum Christ, Guds Søn, Da stilles Trang og Klage. sed to 182 108 mQ 5. Naar, Jesu, du kun hos os er, Lad da paa Døren banke En ganste Nøds- og modgangs Hær, Lad Sorgens Vand sig sante, Til alle Kar de fulde staae, Dog stal din Trøst dem overgaae, ma For du har Haand i Hante. #Q 6. Den Time kommer, naar du feer, Bort Kar vil overflyde, Stade 60 10 To Naar alle Ting sig ilde teer, Da stal din Hjælp frembryde; 80 Du vil omstifte Korsets Standing Og Glædens Viin for Sorgens Vand 3 vore Hjerter gyde, ant pidasim Q 7. O Jesu, du som Hjerter kan Alene sammenbinde ddit and In gile oppi mie 03 3 en livsalig Ægtestand, O lad din Hjælp sig finde Hos alle dem, som i din Frygt Har deres Løfter paa dig bygt, Lad Fryd for dem oprinde! ni 8. Giv re, Held og gode Raad, Gib tusindfoldig Lykke, sou Ini dia Bekræft du selv al deres Daadansol pa Udi dit gode Tyffe; Velsign du deres Huus og Liv Og efter Døden dennem giv Din Himmels Wressmykte! 2000 Sou Inte Psalmer til enkelte Evangelier. 4. Søndag efter Epiphanias. Mel. Fra Gud vil jeg ei vige 2c. mijenjarmonio hand po 201. Frit Mod, 3 Herrens Venner, Om Søen høit mon gaae! do s Til Mande- Vid og Hænder i 3#G Vi ei vor Lid vil slaae; shift a Nei, Jesus selv er her, Og med Guds Søn i Følge Kuldkaster ingen Bølge Den Kirkebaad, os bær. 260 d ang ad dol € sijung#D Smspro 6n2 2 2. Giv dig i Herrens Villie, Om Veiret bryder hart, Om So gaaer over Tilje, Og Døden stunder snart, Derovre er vort Hjem! de lie m 1702 Er vi med Gud i Følge, tanie Lad ryge Storm og Bølge, mid tell n Han hjælper os nok frem! lid va 3. Det er en liden Fare, Den tykkes dig saa stor, s Vor Herre tager vare, Han sidder selv ved Nor. Dig bares for han sov; Nu tager han til Orde, Og Bølgerne om Borde De sænkes, Gud skee Lov! 4. Hist paa den anden Side, Der er en fager By, Did skal vor Snekke stride Og lægge sig i Ly; Der skal det blive klart, Hvorfor vi saa mon stævne, Guds store Magt og Evne Stal stues aabenbart. 189 Psalmer til enkelte Evangelier. 261 5. Gud, naar Arken duffer I vrede Bølgers Bruus, dz mor Naar dine Venner suffer 3 synkefærdigt Huus, Gud, styrk du selv vor Tro! gums at Du høre Hjerteraabet, Befæste Seiershaabet Og hjælpe os til Ro! 5. Søndag efter Epiphanias. Mel. Fryd dig, du Christi Brud 2c. 202. Gud, hvor jammerlig Din Kirkeager sig I denne Tid befinder, Hoy moo Da Ukrud flux oprinderprod Og tegner sig at sprede Og overgroe din Hvede! 2. Du har jo ladet strøe Dit Ords det rene Fro; s Det Livsens Korn, du faaede, Til alle Ender naaede Udi din Kirkelykke mo Til Himmel- Frugt og Smykke. P 3. Dog skyder Klinten op Sin purpurkronte Top; See, hvor de Stilfe brammer, Som det var Herrestammer, Vil knap ved deres Side Nu længer Kornet lide! 4. O Gud, hvor søvneblind Er Mennesket i Sind! De, som din Ager vare, Tidt venter ingen Fare, Men før de ud har blundet, Har Mørkets Fyrste vundet! 262 Psalmer til enfelte Evangeller. 5. Ved Nat han gaaer at strøe Brang Lærdoms Klintefrø, Som vel udvortes praler Og herlig sig udmaler, Ja mangen Sjæl forvender, Som Guds Ords Sæd ei fjender. 6. At, tænke vi os om, Hvad er vor Christendom? Mens vi af Troen sprade, Vi har kun Stilt og Blade; Sig Blomster vel udfolde, Men Arene er golde. dul sinist 809 O 7. Hvor er nu Ret og Stjel, Som fordum vorte vel? di nad C Hvor Kjærlighed og Dyder, dui n Som Christendommen pryder? Hvor er nu Herrens re? Hvor vorer reen hans Lære? 9. Her vorer Hovmod frem, Had, Gjerrighed saa slem, Hoer, Mord og Løgn og Laster Al ærbarhed kuldkaster, Al Stam og Synder grove Groer op som tyffe Stove. 8. Desværre bel man veed, At Søvn og Sikkerhed Onstui 1932 Har Hjerterne betaget; Imens har Satan jaget Al Skam og Last i Grøde, Som vil Guds ære døde. G 3 10. Dog tommer vel den Dag, Gud klare vil sin Sag Og samle ind sin Hvede Og da med Klinten hede 13 Psalmer til enkelte Evangelier. 263 Til evig Kval og Jammer 3 Helveds mørke Kammer. dos!? 11. O Gud, bevar dit Ord, ne Fra Satans Løgn og Mord, ger8 g3 Fra al den vrange Lære, Som røve vil din re; sed Lad Ordets Sæd udspænde Sin Frugt til Verdens Ende! 12. Giv os din gode Aand, Som Sæden af din Haand Opelfte fan og vande, Saa vore Hjertelande Utallig Frugt maae bære, gidid ma Dit store Navn til Ære! Søndag Seragesima. Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 203. Herre Gud, din Lære, bile no Din Sæd, dit rene Ord, Som udsaaes dig til re I Folkehjerters Jord, Hvor kraftig den sig finder, Naar du den lader strøe, Maa den dog lide Hinder Og tidt i Spiren døe! 2. Paa Veien Meget spilles ds30 Og tørre Klippegrund, Blandt Tjørnekrat forvildes Tidt Kjærnen, stiøn og sund; Den mindste Deel kun falder Udi den gode Jord Og faaer sin Vært og Alder Med Frugten af Guds Ord. 3. O Gud, du seer og fjender, Hvad Art af Jord jeg er, 264 Psalmer til enkelte Evangelier. Mit Hjerteland fig vender bol o 12 Mod Verden, og det bæri adsong C Saa Lidet af den Grøde@.II Og Frugt, du venter dig, onnin n Mit Hjerte det maa bløde, mas to pr Naar jeg betænker mig. lio Titol ni 4. For Torn og haarde Stene do Min Hjertegrund befri, to Hegn mig med Naadens Grene Fra Verdens Syndesti! Dyrk selv mit Hjertes Ager, in S1 ING laqa one At Frugt den bære maa, ja se Som det dig, Gud, behager, Til Ærens Krands at naae! of Q Hellig Trefoldigheds Fest. Mel. Til dig alene, Herre Christ 2c. 204. Hos dig, o Jefu, ſeent om Nat En Mand paa Døren banker, Han kommer hungrig, træet og mat Af mange Tvivlens Tanker; llo Du vredes ikke, at han kom, a 1000 Men lader op saa mild og from or Og tænder Lys, som Nat og Nød, aile Ja Dom og Død og dit g Med Livsens Straaler gjennembrød. 2. O tænk, min Sjæl, at have ſat Sig ved den Visdoms Kilde! temples Otænt, en Nikodemus- Nat Hos Jesu i det Stille! 1611 id Den undes dig, som søger Gud, Og du skal gaae fra Mødet ud Med Lys udi din Frelses Sag; de 13 Fra denne Dag Du finder Vei til Guds Behag. d Psalmer til enfelte Evangelier. 265 000 10 11 3. Han siger dig, du arme Flok, Som savner Naadens Gave: En Lærdoms Form er dig ei not, Nyt Liv, det maa du have; pini Ⓒ 1 Thi hvad af Kjeød er født, er Kjød, sj Seer ei Guds Nige, men kun Død; En Fødsel kun af Aanden dig Gjør aandelig Og paa nyt liv i Chrifto rig. soin 103 107 4. Ja, om du skal Guds Rige see, simple de Da maa paa ny du fødes; Af Vand og Aand faa maa det ffee, Den gamle Adam dødes. Du veed ei, hvordan det gaaer til, Men vist det sfeer, hvad Gud han vil, Og Aandens Vei du ei forstaaer, 3 Lpn den gaaer, spunt sllig i Og ved Guds Ord sin Agt den naaer. 5. Der blæser Vind, dens Suns og Bruus Du mærke fan og høre, Men fjender ei dens Tilholds Huus Og hvorhen den vil føre; Saa er det med den Sjæl, som fik Ved Aandens Idræt anden Skit: Du bliver ny og mærker grandt, At vist og fandt lind sodomitý Et Aandens lys i dig oprandt. id2 83 TO 6. Men Jesus er din Redningsgrund Paa Korsets Træ ophøiet, At hvo til ham i Trængselsstund.8 Med Tro opløfter Diet, Han Lægedom til Livet facer Mod Slangens Bid og Banesaar, Saa Jesu Død ved Tro og Daab sijat 12 266 Psalmer til enkelte Evangelier. Er Frelses Haab For Hver, som staaer med Angers Raab. 7. Det gjør min Sjæl saa stærk og glad, At Gud mig givet haver d Gjenfødelsens det dyre Bad in dodd id2 Med Nandens Himmelgaver, me Har revet mig af Satans Garna Og giort mig der til et Guds Barn; Thi give Gud i Daabens Pagt and ga Ved Nandens Magt, Jeg stærk i Troen staaer paa Bagt! 5. Søndag efter Trinitatis. Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 15 0990 205. Di taste atter Garnet, O Herre, paa dit Bud, Vi ville fange Sjæle Og drage dem til Gud; Men Mangen har som Peder Vel sine Garn udsat normal p Og har dog Intet fanget Den hele ganske Nat. 2. Ja, Natten ligger overdroad a Det dybe Folkehav, C 697 82 Q2 Og i de kolde Vover Er mørkt som i en Grav; an maild no Frimodigheden brister, dn po fig 113 Og Tvivlen tager til; usonibl 13 Hvor længe, at hvor længe, Før du os hjælpe vil! Og faster til en Dret! Saa lyder din Befaling 3. Drag ud, drag ud paa Dybet 20 073 dill Til ham, som sidder træet; Han sidder træet ved Stranden of and dette an គេច សាលា Psalmer til enkelte Evangelier. 267 Af frugtesløs Besvær, podd med no Men see, nu træder Herren, and ma Den stærke Gud, ham nær! smodnift C 4. Da reiser sig den Svage Og gaaer i Jesu Navn; Ja vel, paa dit Ord vende Paa Dybet vi vor Stavn! O see, hvor nu det lykkes, Hvor Fangsten den er stor! Det var imod Forhaabning, Det var paa Herrens Ord. de ardrot du nd 12 dod and inde 03.8 dh19 12 pile) of is not zoni? 5. O ja paa dit Ord, Herre, Saa skal det atter stee! mododiro Om vi ei leve Dagen, men du At vi kan Fangsten see, andded to Der kommer bedre Tider, fod ud nd m Da Baaden bliver fuld, omand Guds Fangst vi da stal vorde, Og han vor Herre huld! 01 10 9. Søndag efter Trinitatis. Mel. Jeg beder dig, min Herre Gud 2c. met 206. De Rige byd, at de sig ei Af Guld og Sølv hovmode, doomide Men paa Barmhjertighedens Bei misje Sig samle varigt Gode; mon& Ved Dødens Krav mot nadir S De sættes af mid dito angin Fra al Huusholdnings Bælde, ud mait De gaae der ned, da mid and ard m Hvor Usselhed assiproj doz Og Rigdom lige gjelde. 4.38 jest or 2. Tænk, Gud dig gav de mange Pund Til Laans og ei til Eie, dd ngone Byg eget Huus paa arbet Grund, 12* 268 Psalmer til enkelte Evangelier. Saa boer du dog til Beie! lasipust j Om du var fødnett ins) 50 3 Rigdoms Stjød, du skrins@ Ved Tykkens Barm opammet, DA Gud fordrer Sit, one hei mong g Hvad er da Dit, id anq Jed ot Hvad har du ei annammet? ad nof 3. Saa brug da Verden som et Laan Til Andres Kaar at lette, no todo En skyldig Broder her forstaan, and 19 Gaa ei for strengt i Rette! d ng 19 Naar Herregunstra tid nnd ni a. Forsvandt som Dunst, isitn ind Infin Og Guld kan Intet nytte, fo mC inntid ik dad mmol n n Det bedre var, Om da du har En Ben i Armods Hytte.dusdan jo feno? du 10. Søndag efter Trinitatis. Mel. Sede Jesu, vi er her 2c. 207. Jesus græder, Verden leer, Vanvid sjunger mellem Grave, Syndens Træl ei Dybet seer,.009 Døden dandser med sin Slave; din Sjælen sig i Lænker glæder, and m Verden leer, men Jesus græder! maj gi 2. Enden kommer; Vee, o Vee! d Fangne Sjæl, afryst din cente! 115] CR Kan du Jesu Graad ei see, In m Kan du paa din Fred ei tænke? song s Græd forgjeves Verdens Dommer, 90 Vee da, Vee, naar Enden kommer! g 3. Jesus græder, smelt hvert Bryst, Vaagn hver syndig Sjæl, som sover, Bæv, o Verden, i din Cyst, 18 Psalmer til enkelte Evangelier. 269 Dig det er, han græder over! og m Brister, brister, Mørkets Kjæder, lit Smelt hvert Hjerte, Jesus græder! ond odpole 12. Søndag efter Trinitatis. D Jesu, her mig for din Ded zc. 208. Et Sut igjennem Verden gaaer, Ei Verden selv det Sut forstaaer, d Som klager fra dens Hjerte!, dor Hvor høit den leer og larmer, dog Der boer i Hjertets dybe Krog En svar, en lønlig Smerte. 2. Men, Christen, du det Sut forstaaer, Hvori al Verdens Hjerte slaaer, 09 Thi det har fyldt dit eget; Ja, du forstaaer den sagte Røst, idnoil Da for din Herres søde Trøst inn p Dit Sut, din Sorg er veget. 36, 1000 3. Din Sjæl har hørt det Ord fra Gud, Som toner i al Berden ud In piste Om Livet af hans Naade; For Livets Kræfter i din Aand id mas Er brudt og løst din Tunges Baand, Guds Ord har løst din Gaade. m nisje 4. Kun naar Guds Ephata i Sind Slaaer ned som Lyn og trænger ind, Det lysner over Dale; allo lindne Da strømmer Livets Flod i Aand, Og Læben uden Tungebaand 100 manif Om Himlens Fryd kan tale.id mies 20. Søndag efter Trinitatis. Mel. Jesus er mit Liv i Live 2c. a. 209. Jesu, Livets rige Kilde, Himlens Wre, Glands og Syst, HC 270 Psalmer til enkelte Evangelier. sm Som vor Fader sende vilde Os til Frelse, Hjælp og Trøst! Hvorfor vil saa Mange sige Nei til Naadens Himmerige; Hvad er Verdens Lyst som bedst 1 Dog imod din Bryllupsfest? a 2. Lifligt er det Høitidssæde 809 Ved dit eget Høitidsbord, 07583 Fred, Retfærdighed og Glæde gall mo Strømmer til os paa dit Ord; d 1000 Der er Bod for alle Smerter, od Salighed for alle Hjerter; msno) n Der i dig saa inderligid 5.S Liv og Sjæl skal fryde sig. In isoud 3. Du, som til din Bryllupsglæde Naadig faldte ogsaa mig noftro no p Og anviste mig et Sæde, ld 10 no Hvor der end er Rum hos dig, Giv mig altid, dig til 10 .S re, Mig til Salighed, at bære no mo Sjælens rene Bryllupsdragt, fui inc Som din Aand mig selv har bragt! of 4. Lover Alle og tilbeder o idurd Den mistundelige Gud, mdr 8dwⒸ Som til Himmerig os leder 2 Ved sin Naades Sendebud, dan menol Indtil alle Borde fyldes do mag) 1 Og med Himlens Glands forgyldes, Naar vor Herre seierrigsdu mon p Fører hjem sin Brud til sig! mid ma d pi St. Mikkels Dag. 1.08 Egen Melodi. 210. O gode Gud, vi takke dig, Dit Navn vi prise hjertelig, Ensimic? Psalmer til enkelte Evangelier. 271 At du har stabt din Engleher, my Som dig omringer fjern og nær! 2. De Himmelglands og Klarhed har, De see dig, Herre, aabenbar, 208 De for dit Aasyn glade staae, Din Røst de altid høre paa. dan 1000 und: 302 3. De slumre ei, de hvile ei, mo De gaae, hvor du dem viser Vei, De glæde sig i Himmerig, d De tjene dig paa Jorderig. du 4. De stige ned fra Himlens Blaa Og vogte fjærlig dine Smaa, I. NOỚ De leire sig samdrægtelig dom zusć 113 Om alle dem, der frygte dig. 6. Innif 5. Derfor, o Gud, vi takke dig Og prise dig saa hjertelig, 46 Inte At du har skabt din Englehæer, vou Som er hos dig og os dog nær! 08999 Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 211. Del den, som her annammer 19 Et Barn i Jesu Navn Og sig derved ei stammer At tage det i Favn, Vil uden Argelist Det føde og det læde, 19 moe Han haver sig til Glæde im lo c Annammet Jesum Christ! 961 - Ispordm@ am 2. Vee den, som ei betragter, Hvad som er ret og godt, po nind Men smaa Børn slet foragter do dnud i ang pa Og volder med sin Spot En stor Forargelse, Saa Børnene afvige 272 Psalmer til enfelte Evangelier. Fra Troen og Guds Rigendud 18 Til Straf og Dødens Vee! S 3. Hvo det ei vil betænke, For ham det var til Gavn, id 13 Om man ham vilde sænke Dybt ned i Havets Favn; Var han dog aldrig fød, Som ei for Gud vil vandre, Men føre sig og Andredgi Til Helveds Straf og Nød! lg SCR 4. Gud sine Børn dog fjender Og tager vel i Agt, on p Spit 2 A Han sine Engle sender stod go. Til dem mod Satans Magt; isl Naar de fra Angst og Bee Af denne Verden fare, mit 13 stis! s 301 30 ose mi3 Stal de i Engleskare ont aid sind g Guds Ansigt altid see.pl od od 112 Alle Helgens Dag. Egen Melodi. 212. Jeg veed et evigt Himmerig, Som ei med Guld det røde Omdraget er saa prydelig, Men med Guds Ord det søde. O 2. Der boer min Herre Jesus Christ, Som er Guds Søn den fromme, Han al min Tillid er forvist, Han be'er mig til sig komme. V 82 19 3. En Pilgrim arm er jeg for sand, Min Reise snart maa ende Herfra og til mit Fædreland; Hvad Bedre kan mig hænde! 2015. 4. Guds Søn mig fjøbte med sit Blod Og gav mig liv af Naade, daud omt mill Psalmer til enkelte Evangelier. Derfor jeg har saa frit et Mod, Han frier mig af al Vaade. 273 dr I 5. Naar jeg i Troen søger ham Og det, han mig vil stjenke, Vil ei han paa min Synd og Stam, Men paa sin Værdskyld tænke. 6. Og var end i min Pilgrimsstand Jeg slet forladt af Alle, P Han staaer dog hos min høire Haand, Vil aldrig mig undfalde. angstons 7. Jeg fattig hid til Verden kom, Og efter forte Dage 0942 Jeg gaaer herfra med Haanden tom, Naar Døden Sit vil tage. do 2 8. Dog vis jeg er, at denne Krop Stal ei i Graven blive, soros, ond Men med Guds Søn staae herlig op, Som vil mig Glæden give. o no pre 9. Han stjenker mig, det veed jeg vist, Som før led megen Plage,# 1st Dat Sin Trøst og Fred for Sorg og Tvist 3 alle mine Dage.dision 10. Thi lader os i Evighedgilsdi go Gud takke allesammen non For hans den store Misfundhed liidne Ved Jesum Christum! Amen! is di Mel. Min Sjæl og Aand, opmuntre dig 2c. ( Dm Himmerigs Rige vi tales ved.) Opic pre 213. O tjære Sjæl, frygt aldrig meer, Om Alting suurt i Verden seer, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig i dit Sind, Lad, hvad der vil, fun fomme, Gud fjender dog de Fromme! 6162 SSCE Psalmer til enkelte Evangelier. 2. Jeg gruer ei, om jeg end saae, Al Verden vilde undergaae, Og ei, om Himlens Brede 3 Luft og Hav og Jord udgød is g Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus stal dog lede ni nnd mi Mig ud og for mig bede. 0 274 3. Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er og i Guds Haandant and Indtegnet er af Naade; girdin 18 Han aldrig mig forglemme kan, Det troer jeg vist og beder, hans Vil ene for mig raadeld mong ga I Belstand og i Baade. do ronil 4. Og mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Int Med Hu og Hjerte stunder, dm 03 Jeg en af Herrens Helgen er, le mos Som udi Stridekirken her Paa Jesu Død og Bunder Min Tro og Frelse grunder. 3 5. Imidlertid jeg frygte maa Og idelig bevæbnet staael i 01 Mod Satan, Synd og Brøde, lint du Indtil min sidste Fjende faaer nod 397 Ved Jesu Død sit Banesaar Og selv da lægges øde, Naar den mit Støv skal døde. 08 ma 6. Hvad Moie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Jeg som en Drøm skal glemme, Naar jeg i Seierskirken stal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds re evig fremme Med Engle- Maal og Stemme. det Psalmer til enkelte Evangelier. 275 7. Min Kjortel toer mig Jesus hvid Udi fit Blod i Naadens Tid, Han vil mig ogsaa give Den lange hvide Kjortel paa, Hvormed jeg stal for Thronen staae, Der Engle lig at blive,- Og al min Sorg fordrive. ATS pitjor. 8. Da stal jeg faae i Hænde fat Den Seierspalme, som er fat Til stor Triumph og Æreser For Seieren, som Jesus lod lindn Mig vinde ved sin Død, sit Blod; Det skal min Glæde være Det Seierstegn at bære. 30] I 9. Naar da jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam mig er bered, 13 3 Takkesang udbryder, not Al Skabningen istemme vil troflammić Og Engle lægge Amen til, Saa evig det gjenlyder, Og Himmelen sig fryder. roj la& 10 G 10. Min Sjæl alt fuld af Længsel er Og længes, mens jeg lever her, O Jesu, til den Glæde, od 0 In Hvor alle Helgen tjene dig Üdi dit føde Himmerig; O, naar vil du tilstede Mig did hen op at træde! Gol mente 11. Der Modgang, Sygdom, Sorrigs Kval Mig aldrig meer omspænde stal, Til Fryd de sig skal vende; Der al min Graad stal tørres af, Saa gaaer jeg trøstig til min Grav Af denne Tids Elende Og faaer en salig Ende. Kirfeaarets Slutning. Kirkeaarets Slutning. Mel. O du store Seiervinder 2c. 214. Herre Christus, dig til re Slutte vi vort Kirkeaar! 276 Trøstig kan vor Afsked være, sign Advent kommer, som det gaaer; In Ordet vil sin Røst udsende, Aanden vil sit Orgel slaae, Troens Alterlys vil brænde, Indtil Jorden skal forgaae. ma ol) 12 ise 108 piste 2. Tat, fordi du var tilstede, Kirkedrot og Kirkegjest, Tak for Jule- Bud og Glæde, Tat for Daab og Alterfest; Tak og for Langfredagssorgen, Paasten tog vor Hjertevee, s Himmelfart og Pintsemorgen Lod du os til Glæde see! 201 3. Tat for Kirke- Bei og Hvile 00 Og for Bønnens Himmelgang, id For de brudte Syndens Pile Og for Haabets Psalmesang; l ga Tak, at du lod Hjertet saaret C Ved det starpe Ordets Sværd, Tod Tat for hver aftørret Laare, dis all Verdens Trøst er Intet værd! 4. Herre Christus, hør os bede: Styrk fremdeles ved dit Ord Alle dem, du lod berede Daabens Bad og Naadens Bord; For os alle Aaret bære Troens Høst af Kraft og Fred, Lad enhver bets Time være Lever for din Evighed! Kirken. 277 VII. Den hellige almindelige Kirke.d 1. Kirken. Egen Melodi. Difte 215. Den christne Kirkes Alderdout 116 1dop on Vi flittig maae betcente, Thi Alders Brøst og den paakom Og truer at fortrænke Den nu i Verdens sidste Tid, Da Fienden bruger al sin Flid, Med Vold og Magt og Rænke. 12 2. See, Voldsmænd, Kjætteri og Svig Med slemme Synder mange de Guds Kirke gjorde strøbelig, id 3a tog hartad til Fange; Hun fik en daarlig Støttestav, Saa daglig meer for Død og Grab Blev Kirkefolket bange.gids odio d ja!! gQ dn2 3. De Alvor glemte over Tant, Som Herrer saa og Svende, Den gamle Kraft og Styrke yoandt, Og svag er Verdens Ende; 100 HER Sa svag er Strid, og svag er Fred, Og svag er Tro og Kjærlighed, lid na Det kan man klarlig tjende. sisi pie mye ut 4. Men du dog loved, Herre front, At støtte og at bærende Din Kirke i sin Alderdom, Hvor graa hun end mon være, Og holde saa for hende Bagi, di At Helvedsporten ei faaet Magt, Det gjelder og din 2re.sed, mill 5. O Jesu Christe, Mand og Gud, Af Hjertet vi dig bede: 13 10 10 278 Kirken. See til din arme gamle Brud, 117 Har hun end Rynker lede! Den megen Graad til Gode hold Og over Brøst din Kaabe bold Miskundelig du brede! 6. Opvarm du hende med din Nand, Saa godt dit Ord hun gjemmer, 3 Sindet from, i Troen sand, R HE Ei Kjærlighed forglemmer, * BO Men takker kjønt og med godt Taal Gjør Skjel i Lægens bittre Skaal, Til Sødmen hun fornemmer! dette 7. Du Kirkens Brudgom, Gud forvist, O hør, hvad vi begjere: Uldfri din Brud trods Fjendens List Og Vold og Kjæetterlære! Lad Trøsten groe i Graadens Dal, Hjemfør din Brud til Himlens Sal, Til evig Fryd og re! ia ale 8 Mel. Den christne Kirkes Alderdom 2c. HOC 216. Den christne Kirkes stjønne Navn Vil overalt man bære, poj Men Herrens Folk til evigt Gavn, n Det vil dog Faa kun være; Sig Kirkens Navn med Uret gav Og giver mangen falfet Grav, Som Dødningbeen kun gjemmer. 18 2. Almindelig, det faldes reti i Guds Kirke trindt paa Jorden r For Tider, Folf og Tankesæet die g 3 Syden og i Norden; ouedsuis f Fra hver en Kant, mens Verden staaer, Om Hyrden flottes Hjordens Faar, Det Ingen skal forhindre. i nic je Kirken. 279 3. Men Kirken den er dog kun een, Eet Navn i alle Munde; ngland Til Grundvold Gud har lagt en Steen, Som roffes ingenlunde; illi inte Det samme altid i en Sumo Er Christi Evangelium, sin Som os mon jaliggjøre. on 4. Derfor det første Kirketegn Er Livets Ord og Lære, For Hjertet Dug og Sol og Regn Til Jesu Christi 2re; nold d Thi hvor det lyder uden Tant, Der tjendes og, Guds Ord er sandt, Kan uden Frugt ei være. lig siht ni od 307 108 10 5. Hvor Daabens Band, den rene Flod, Trindt om i Verden findes, Hvor Jesu Christi Død og Blod 3 Herrens Nadver mindes, Hvor disse to forvaltes ret, Som Christus selv indstifted det, Guds Menighed der kjendes. 518 moi 6. Paa Lydighed mod Herrens Ord Det er faa godt at mærke, Hvor Gud fit Tempel har paa Jord, Og Christus Kæmper stærke; ja noi Der hører Gud den stille Bøn, fro Der lyder Takkesangen skjøn I Hjerter og i Munde. 7. Vel Christi Kors og Spot forvist Er Kirkens rette Farve, Dog trøster du den, Jesu Christ, At den skal Himlen arve; plst og Mod Djævlens falske List og Mord, Mod Verdens Had og Fjendskab ſtor Din Kirke du bestjermer.alumo do? Kirken. 280 8. Ukrud og Klinte frodig groe Baa Ageren herneden, all monte 150 Men hvo som fattes Bod og Tro, Stal stilles hist fra Hveden; for mo Guds Børn de har een kraftig Daab, Een Gud, een Drot, een Tro, eet Hanb, De samles i Guds Rige. on so mo 9. Saa hav da Tak, o Jesu Chriſt, Vi see deraf med Glæde, 815019+3 Din fande Kirke er forvist stii sim 108 Og her blandt os tilstede; Dit Cys, ved Luther tændt paa ny, Lad stinne her, til du i Skyd Din Kirke vil forklare! gur Egen Melodi. 217. Far dog fort, far dog fort, me tdpi12 Zion, fort i livsens Trin! Lad den første Brand ei slukkes, 1000 Stynd dig frem ved Dagens Skin, Førend Porten for dig lukkes; Zion, ind ad Livets snevre Port! Far dog fort, far dog fort! 2. Uforsagt, uforsagt, Zion, uforsagt i Strid! uird C Bort med Sorgens Klagetone, no Hold dig tjek en liden Tid; dal na See tun hen til Livsens Krone! à t Zion, mærker du end Fjendens Magt, Uforsagt, uforsagt! 3. Følg fun ei, følg fun ei, en go Zion, følg kun ei den Flok, Som dig stor og stolt vil gjøre, o Lover Guld og Penge not! dred do Lad som du kan ikke høre; dhi ni 281 Zion, viser man dig Cystens Bei, Følg tun ei, følg fun ei! padlo nd dosur 4. Prøv dog ret, prøv dog ret, mod Zion, prøv dog ret den Aand, diam Som vil slige Forslag gjøre, unit pe Følg dog ei din Fjendes Haand! Lad dig af din Stjerne føre, de 13 Zion, her er baade krumt og slet, on Prøv dog ret, prøv dog ret! Kirken. 13 5. Træng fun ind, træeng fun ind, 2 3ion, træng fun ind til Gud di pQ Mod og Kraft og lys at finde; sund Lad din Lampe ei gaae ud, ond 8 Fat i Jesu Mod at vinde! Zion, bort fra Verdens Hyklesind: Træng fun ind, træng fun ind! E 6. Bryd kun ud, bryd kun ud, Inte Zion, bryd kun ud med magt! t 112 Lad dog Kjærligheden brænde, monok Staa kun fast i Naadens Pagt; Giv dig fuldelig tilfjende, Zion, viis, at du er Jesu Brud! S Bryd kun ud, bryd kun ud! Sin 7. Til din Død, til din Død, monte Zion, til din Død staa fast! Lad dig ei fra Gud bortdrage, Tiden løber i en Haft, mol? adin Kronen vinter, uden Mage! nod famill Zion, vær dog tro, som Jesus bød, Til din Død, til din Død! Den 147 de Davids Psalme*). Egen Melodi. 218. Jerusalem, du hellige Stad. Lov Herren alle Dage odpuls in Witt *) B. 12-20. 282 Kirken. Han dine Porte fuffet har jie neig Mod Bold og alskens Blage; ut glob Han figner Hver, som i dig boer, Omgiver dig med Fred saa stor Og standser al din Klage! 2. Han sender ud sit rene Ord Til Jordens Slægter alle, id to gid dos Saa hasteligen gaae hans Bud noig Til Bryllup dem at falde; pod doi Han Isen tøer ved Vaarens Vind, Og i de kolde Hjerter ind puri noi Hans Naades Straaler falde. a doilk 3. Hvo som sin Villie bøier ned dal Og lader Herren raade, mu pr # 21 108 Paa ham fun troer og frygter ei oi 3 Velfærd eller Vaade, ps13 0 0 not no Ismos Stal finde Vei til Livets Bæld; Thi fun det sande Israel Annammer Herrens Naade. Egen Melodi. gld vid 219. Kirfen den er et gammelt& lan nyt ogrd di Huus,& Staaer, om end Taarnene falde; Taarne fuldmange sant i Gruus, noig Klokker end time og falde, is gid do Kalde paa Gammel og paa Ung, d Meest dog paa Sjælen, træt og tung, Syg for den evige Hvile. 750 1018 2. Herren vor Gud vist ei beboer Huse, som Hænder mon bygge, Arke- Paulunet var paa Jord Kun af hans Tempel en Stygge; Dog sig en Bolig underfuld Bygde han selv af Støv og Muld, o Reiste af Gruset i Naade. Kirken. 283 098 3. Vi er Guds Huus og Kirke nu, Bygget af levende Stene, Hvem under Kors med ærlig Hu Troen og Daaben forcne; moo? dol Var vi paa Jord ei meer end To, Bygge dog vilde han og boedig m Hos os i hele sin Bælde. ds io mo Totrodd illo C 4. Samles vi kan da med vor Drot. Selv i den laveste Hytte, Finde med Peder: der er godt! Tog ei al Verden i Bytte; Nær, som sit Ord, i allen Stund Er han bort Hjerte og vor Mund, G Drot over Tiden og Rummet. de mo 5. Husene dog med Kirkenavn, 190 Bygte til Frelserens Ære, io is moe Hvor han de Smaa tog tidt i Favn, Er 08, som Hjemmet, saa ficere; ni Deilige Ting i dem er sagt, and mo Sluttet har der med os sin Pagt sou Han, som os Himmerig stjenker.#@ 6. Fonten os minder om vor Daab, Altret om Nadverens Naade, 10 Alt med Guds Ord om Tro og Haab Og om Guds Kjærligheds Gaade, inn Huset om ham, hvis Ord bestaaer, ik Christus, idag alt som igaar, ding pa Evig Guds Søn, vor Gjenløser. G 7. Give da Gud, at hvor vi boe, Altid, naar Klokkerne ringe, Folket forsamles i Jesu Tron Der, hvor det pleied at flinge: Verden vel ei, men 3 mig seer, Alt, hvad jeg siger, see, det sfeer, sije Fred være med Eder alle! dsin mast è 6.500 g Kirten. Mel. Nu tom der Bud fra Englechor 2c. 220. Lad Andre hen i Trældom plus dom 284 gaae, Med Loven sig bemøde, dan go mor Som ei har fanget Smag oppaaid Den Friheds Himmelgrøde, pod spade Som vi ved Jesu dyre Død 80 800 Og Pine nød, hd not to elimp A Hvorfor han maatte bløde. nd i al 2. Lad Hagar med sin Børneflot 3 villig Trældom være, dr In is go Bi aldrig fan fuldtakte not moj inte Og give Herren 2re, iiod and T Som ved sin Søn bort fra os tog Det Lovens Aag, dam pod mjuß.d Som ei vi funde bære. In stor 3. Din Kirke og Jerusalem, od soud Din sande Flot paa Jorden, of 0 33) Som har i Himmelen sit hjem, spilh@ Hvor den er tegnet vorden, zod istil Den følger Jesum i sit Ord Og derved groer, adnim 80 ustnos Frigjort fra Lovens Torden. o 17 19 Se 4. Om end paa Jord Guds Kirke maa Taalmodeligen lide, baj2 adu At hine stolte Fjender staae Og hendes Lemmer slide, and Den rygges ei ved List og Magt, gi Meo Gud i Pagt duft på sid Den skal staae fast og stride.at ditll? 5. Den Tid skal komme, da hun stal Med Friheds Krone gange 2000 no Og udi Himlens Glædesal adre Istenane Frydesange, pod Naar med Vantroens Ismael d Com me g o sing Kirken. 285 Hver Lovens Træl als du lie sist Skal blive Dødens Fange.id 12 20 MOO Mel. Ræmp alvorlig, nu Guds Naade 2c. 221. Midt iblandt os er Guds Nige Med Guds Aand og i Guds Ord, Ing 3 Guds Menighed tillige, Gjester ved hans Naadebord. 000 sd po 2. Synligt ei er her tilstede Det med Guds Netfærdighed, men dag Med Guds Fred og Herrens Glæde Kommet til os oven ned. ofte 3- monll 3. Men naar 08 med Herrens Stemme Aanden kalder, hver især, Kan vort Hjerte dog fornemme, antrin At Guds Rige kom os nær. spire 4. Og naar vi med Tro modtage is Ord og Aand i Jesu Navn, our mo Rigets Frugt vi forud smage ons ding I det søde Frelsernavn. mod.8 5. Guds Netfærdighed i Naade mal Seer til os fra Himlen ned, Jio 160@ Og stjøndt os det er en Gaade, lo Smager Hjertet dog Guds Fred. in go 6. Og naar Herrens Himmelglæde Raabes ud med Aanderøst, hd do Virkelig den er tilstede, sanff od toj Gjennemstrømmer os med Syst. 6 onl 7. Blomstre op da stal Guds Rige Midt iblandt os Dag fra Dag, slonni Bere Aandens Frugt tillige, Fader vor til Velbehag. 8. Thi den gode Jord her nede: Tro og Haab og Kjærlighed, gis girdi? G d 286 Rense vil Gud selv og frede doll mad Til en himmelsk Frugtbarhed. auild Inte Kirfen. 9. Og naar vi med ham forklares, Som os fødte her paa ny, CASSE Stal Guds Rige aabenbares, 199 Synlig som han selv i Sky. du dil apimai adu and dad fi Egen Melodi. 222. Paa Jerusalem det ny, Paa den store Konges By, 10dan 193 Lad os alle bygge adus daite Med Guds Aand og med Guds Søn Under Sang og Suk og Bøn I Guds Vingers Stygge! mil 8 2. Stadens Grundvold fast og reen, Eli Spadunk! Kirkens Hovedhjørnesteen ATC 1800 M Prise vi saa gjerne: agift ad i Det er Herren Jesus Christ, Som uroffet staaer forvist, ne pa di Falder end hver Stjerne. ispit TH 3. Han er Sandhed, Liv og Vei, Steendød er den Grundvold ei, d Dødt vil den ei bære, o 80 lit Huus af Syld*), som Træ af Rod Og af Bæld den klare Flod regnis Borer op med re. Tas ga 10 4. Lad det kjendes, Herre god, asdonk Huset her staaer godt i Fod ad gilate Paa den ægte Klippe, sunt Dufte lad dets Blomsterkrands, 08,018 T Straale lad det i din Glands, id) 1 Aldrig lad det glippe! Onsdro 5. Regn os til dit Bennelag, 00 Tidni Under bort det ringe Tag md 102.8. Jond 007 *) Husets Fodstykke. Kirkens Tro. 287 Værdiges at træde; dondrat 80. ma Hør vor Bøn og hør vor Sang, Giv Guds Fred" sin rette Klang, no Os vor Herres Glæde! solli Mel. Frist op, du Christenmenighed: c. A 121 223. Sin Menighed har Chriſtus po dolido Han kommer, naar den beder, Hvor To og Tre forsamlet er, Han hilser: Fred med Eder! doit mite Hans Under midt iblandt dem skeer, Den Halte gaaer, den Blinde seer, tod Til Himlen han dem leder. pod rammos 2. Ad Kirkeport med Helligaand 6. Han drager ind med Glæde, imma@ Med Kraftens Ord ved Døbefontod Velsigner han de Spæde; ficer, fjær, 10 018 mon De Smaa han tager selv i Favu, Dem giver Børneret og Navno777 Og lover dem sin Glæde. dsds and E Prise Guds Barmhjertighed! Han, vor Skaber, faderlig 3. Til Syndesut og Angersorded Han bøier selv sit Øre, am so minil Han kommer til sit Alterbord, go dir Og Synderen faaer høre nos$ 15019 Hans Vældes Bud: Stat op og gaa! Hvad Jordens Konger ei formaae, 29 Kan Jesus Christus gjøre. and donsder 63102 un dal 2 2. Kirkens Tro. Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund zc. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) 224. At den ganske Christenhed 100 110 288 Kirkens Tro. spidsma od 100 Over os forbarmed fig, Hørte fromme Hjerters Bon, Han ved fin eenbaarne Sond, vie Frelser os i tys og Lon. To 80 2. Jesus Christus, Frelseren, e Deler med os Salvelsen, ESS Guds Eenbaarne, Kvindens Sed, For os fødtes, led og græd, Blev forsfæstet, lagt i Sord, mbl.nng Til Dødsriget han nedfoer, 6 1000 Men stod op med Livets Ord.silid and 3. Himmelfaren, Gud og Mand, Hos vor Fader sidder han, o Kommer dog igjen herned Med sin Faders Herlighed, dis Dømmer Levende og Dødt; paid and Da hos ham, i Sthen mødt, fork dile Hver en Christen hviler sødt. mil mo mimi 13 4. Indtil da den Helligaand Fører os i Ledebaand dig ms & I det levende Guds Ord dool gC Til vor Frelsers Bad og Bord, 8 Stjenker 08, med Synd forladt, ied m Fred og Frelse Dag og Nat, moling Livets Krone, Himlens Stat! dup sund dorante de adi Egen Melodi. Bundzo doad 225. Frist op, du Christenmenighed, Med Fryderaab paa Tunge, Og lad nu om Guds Kjærlighed Med Liv og Lyft os sjunge! Et Underværk fuld stjønt og stort Den kjære Gud for os har gjort, og Betalt i dyre Domme. 2. Paa Helveds Rand vi laae som Vrag, Der var ei Bod for Bane, Kirkens Tro. Bor Synd os pinte Nat og Dag, Den var vor gamle Vane; Forgjeves fun arbeided vi, Sant dybere hver Dag deri d Med Død og Dom for Die. 4. Da ynkedes af Evighed Bor Staber overmaade, 3. Vor bedste Gjerning Intet gjaldt, Ved Synden Alt var ødet; Vor Id og Villie var til alt Det Gode ret som dødet; Angst til Fortvivlelse os dreb, Døe var Alt, hvad os levnet blev, Og synke ned til Helved. Han staffed Raad saa faderlig Og fosted derpaa nden Svig Det Kjæreste, han havde. 289 Han grunded paa Barmhjertighed, 10 Lod fare al Unaade; 5. Han talte til sin tjære Son: Nu vil jeg mig forbarme, pQ do12 Drag ud, mit Hjertes Krone skjøn, Bær Frelser for den Arme; Gaa, hjælp ham ud af Syndens Nød Og dræb for ham den bittre Død Og lad med dig ham leve! 6. Guds Søn fig da fornedred brat Til Broderskab med Støvet, Laa kvindefødt i Julenat Som en af os i Svøbet; Han lønlig bar sin Guddomsmagt, Gif ydmyg om i Tjenerdragt, Han vilde Djævlen fange. .899 18 ang 7. Til Synder hver han sagde: ,, Kom! Hold dig kun ved min Side! Kirkens Tro. 290 Jeg gaaer for dig til Død og Dom, Min Kæmpearm skal stride; Og er du min, saa er jeg din, Og evig du er Vennen min Trods Fjendevold og Rænker!" 197074 Inno de 8. ,, Mit Blod udøser Fienden bel Og stiller mig ved Livet, Men tro kun fast, til varigt Held 70 Jeg er for dig hengivet; Jeg giver mig i Dødens Bold, pie Dermed betalt er Syndens Sold Din Salighed forhvervet!" G 9. ,, Jeg drager hjem til Fader min, Naar her min Gjerning ender; Da vil jeg være Mester din, Da jeg den Aand dig sender, Som stal i Sorgen trøste dig, Ret lære dig at fjende mig Og dig til Sandhed lede." er fol 10. Og mig du efterfølge maad 3 Levnet og i Lære: Da stal Guds Rige Fremvært faae Til hans Lov, Priis og Ære; For Mandevid luk Hjertet til, Som kun din Stat fordærve vil, Det jeg tilsidst dig byder." Egen Melodi. ( Enhver, som troer og bliver debt.) de and Dan jaar til os t Naade, Vor Gjerning var uduelig, Den funde os ei baade; Vi derfor troe paa Jesum Christ, 226. Guds Søn kom ned fra Himmerig, Rirkens Tro. 291 so Vort lys og Salighed forvist, Han Himlen os forhverved. and m 2. Hvad Gud os bød i Lovens Bog, Det funde vi ei giøre, s Thi fuffed under Lovens Nag sukked dned on? und no Vi for Guds Riges Døre; i pri 13 Det lød: ,, bær god af Hjertens Grund!" Vi gjorde Ondt i allen Stund, and a Vort Hjerte var fordærvet! angn@ 3. At frygte Gud i allen Stund, Vort Haab til ham kun fæette, and mo At elske ham af Hjertens Grunden d Og ei hans Ord forgjette, dandoAR BR Men elfte Næsten som os selv,& RE Det var Guds Lov for hver en Sjæl, Slet Ingen den opfyldte. is gid dal 102 4. Det maatte stee dog uden Brøft, Hvis ei, var vi fortabte,( 40% me Thi sendte os sin Søn til Trøst 102 Gud Fader, som os sfabte; Guds hele Lov har han opfyldt, Dermed sin Faders Brede stilt, le mod Hans Naade os forhvervet.loj gids do 12 eo C 00 5. Thi skal nu og al Berden see Vor Troes Kraft hiin bolde, Saa, Frelser, trods al Spot og Spee Vi fast paa Ordet holde; Hvo paa dig troer og bliver døbt, Til ham du Himmerig har kjøbt, Han aldrig skal fortabes! 6. Den Tro er al vor Roes for Gud, Men vil du den bevare Med Haab, som deraf springer ud, Du ingen Flid maa spare; HU Af Hjertet, ei med Haanden blot, 60 13* 292 Kirkens Tro. Din Kjærlighed gjør Næsten godt, o Om du af Gud eft baaren.mimi n n 7. Du vente og taalmodelig. Paa hvad Guds Ord forjætter, Saa du med Glæde uden Sviguj 10 Alting i Guds Haand sætter, 101 18 Som veed vor Trang og seer vor Tarv Og hjælper vist os til vor Arb, soia 12 Derpaa du aldrig tvivle! na stral 1208 8. Og om du blev saa syg i Sind, Som paa dig laa Guds Vrede, tra Lad ingen Skygge, intet Skindje 119 Til Mishaab dig forlede! und bie Med Herren strid den gode Strid, m Han synes vred, men er dog blid, Thi lad dig ei forfærde! sprit- 3913 9. Gud Fader, Søn og Helligaand Stal Lov og Priis tilhøre; ne is sing Vor Herre selv med mægtig Haand id Til Chriftt Dag fuldføre sont du 3 os fit eget gode Vært, dass du Han giøre os i Troen stærk Og evig salig! Amen! T bund and Egen Melodi. Egen Melodi. 12 A 227. Gud, vor Fader, ſtaa os bi, 12. All Lad ei os gaae til Grunde, nog Fra al Synd du os befri, pid ang ou En salig Død os unde! Vogt os vel for Djævlens Svig, Lad os ved Troen trygge 3 dine Vingers Stygge Paa dig alene bygge, Ds hengive heel til dig! Din Rustning os opmande Med alle Christne fande ANTE Ind 310 7550 migal#Q Kirkens Tro. Mod Satan fast at stande! Amen! Amen! det er Ja! Saa sjunge vi Halleluja! 293 19 odd du) mG 2. Jesu Christe, staa os bi, Lad ei os gaae til Grunde, Fra al Synd du os befri, En salig Død os unde! Vogt os vel for Djævlens Svig, Lad os ved Troen trygge gismi C 3 dine Vingers Styggemann and Paa dig alene bygge, od lig som HR Os hengive heel til dig! Din Rustning os opmande Med alle Christne sandelin& Mod Satan fast at stande! ma ole Amen! Amen! det er Ja! Saa sjunge vi Halleluja! sidatio Beats dan d 3. Helligaand, staa du os bi, Lad ei os gaae til Grunde, nato 800 Fra al Synd du os befri, En salig Død os unde! Vogt os vel for Djævlens Svig, Lad os ved Troen trygge 3 dine Vingers Stygge Paa dig alene bygge, Os hengive heel til dig! Din Rustning os opmande Med alle Christne sande Mod Satan fast at stande! Amen! Amen! det er Sa! 00 118 Saa sjunge vi Halleluja! 20 gra Mel. Guds Son kom ned fra Himmerig zc. ( Enhver, som troer og bliver døbt.) 228. Hvo kan betale Syndens Sold Og bære Verdens Brøde? bo Kirkens Tro. 294 Insm Svo er faa mægtig og saa bold, doi At han kan Døden døde? Om Gud ei vilde gjøre det Og frelse Adams faldne Æt, Fortabte var vi Alle. muli no S non so is an 2. Thi har Gud sendt sin egen Søn Sandt Menneste at blive, glin) ho Af Nød at hjælpe Adams Kjøn, ipad Os Himmerig at give; dod 30 do Paa Hannem blev Guds Vrede lagt, e Til Grunde gik da Satans Magt, no Thi Christus han har vundet. gund 10 3. Nu byder han os Naade til ni 3 alle Verdens Riger, 19 sub di Naar ham vi kun annamme vil dog Og høre, hvad han siger; minis Men den, som Christum her forsmaaer, Han siden evig Pine faaer, gills& Hos Satan skal han blive. ( n? 4. Du Menneske, ihvo du est, Hør, hvad dig Christ befaler, 19 At høre ham dig gavner bedst, og Saa mildt han til dig taler; Kom, siger han, og tro paa mig, Af Sorg og Nød jeg hjælper dig Og læger al din Stade! 80 do! poll sampindo niQ 5. Thi synger nu al Himlens Hær Gud Priis foruden Ende, dosle At saa han havde Verden fjær, In Sin egen Søn at sende; puii paš Med dem vil vi af Hjertens Grund Vor Frelser takke allen Stund; Thi figer Alle: Amen!) hoeft 800 Kirkens Tro. 295 Mel. Af Heiheden oprunden er 2c. C Gud, hvad eſt du meer end stiøn, 229. O du Gud Fader og Guds Søn Og Helligaand tillige; 3000 Hvor deilig er din Thrones Pragt, Hvor vældig er dit Scepters Magt, Hvor evigt er dit Rige; Hvor godt dit Slot, slid soda Hvor retfærdig, hellig, værdig, as G Fuld af Naade 1136 po i Findes din Regjerings Maade! 2. At du est herlig, høi og stor, Den vide Himmel, brede Jord Og dybe Hav betegne, Det alt er kun en Draabe Band, Ja neppe som et Solegrand Tingn Udi din Haand at regne, a Og du dog nu pid soppm] 900 Her i Tiden mig i liden get mor2 C Astebolig i maj 196 the poc Søger, elsfer, favner trolig! md dame 3. Men er det ei en stjæendig Ting, Den største Part saa blind omkring I denne Verden vanker! Din Stabning daglig seer man paa, Dog seer man, som man ikke saae, Og gaaer i andre Tanker. Ild, Vand, Luft, Sand, du Sol og Stjerne, hver en Kjæerne, lad Hver en Draabe in Herrens Herlighed udraabe. les 100 051 4. 3 Ordet kan jeg see dig ind Udi dit hjertemilde Sind Og store Naades Rige; Kirkens Tro. 296 Jeg seer en bundløs Kjærlighed, Jo meer jeg seer, jo mindre veed 00 Jeg, hvad jeg meer skal sige. At, min Gud, din Overmaade store Naade Er saa megen, At du derved est min egen! 5. Du est min egen, søde Gud, 000 Hvor vilde jeg det raabe ud, rad Om jeg kun havde Evne! Dog er det lifligt i min Mund Og Hjertens Fryd i Sjælens Grund, Naar jeg dig kun kan nævne; 000 Hvor vil dertil Glæden stige i dit Nige, Naar vi skulle und C danopills 83 drog s ammid séld m ndadad g Engang see dig ret tilfulde! sodorants 6. Jeg seer dig, og jeg seer dig ret, Jeg smager dig og bliver mæt, 3 Troen jeg dig eier; diz Dog alt det, som jeg om dig veeb, Imod den Kundskabs Herlighede Saa godt som Intet veier,$ 19: 107 Som hist jeg vista no Stal fornemme, naar jeg hjemme Og tilſtede Hos min Gud kan staae med Glæde. G 7. Da skal jeg ret for Alvor see Din Guddoms Ere i de tre 02 Livsaligste Personer; po Jac Hvor henrykt skal jeg for dig staae, Naar jeg i Himlen frem skal gaae, Og naar din Haand mig kroner! Da ei meer jeg hj Jorden agter, men foragter, off Kirkens Tro. Naar mit Die inligting dolzo7 Shuer op mod Himlens Høie. 297 g3 8. Op, op min Sjæl, fra denne Jord Til Gud, som hist i Lyset boer,& Hvor alle Engle vrimle, 1Q Hvor alle Helgens Syngefryddbold2 Slaaer ar som stærke Tordens Lydi 3 alle Himlee Himle Hvor Hver især Rafte Kronen ned for Thronen, De tilhobe. Hellig hellig, hellig! raabe ve SO 9 hvem det dog var engleklædt Og funds gjøre Selftab met and mo De blide Englehæresint 9 mil Joj Son Frydens gyldne Harpe slaae ma Og op i alle Toner gaaend Til Herrens Priie og rel 1 me gej znnde and Androact Nu plat Godnat Hermed siges Jorderiges Myretue, als and Jeg vil op mir Gud at sfue! 0 1002 desile s 20 119 2. O Jesu Christ, lad over mig Dit milde Aasyn lyse, Du, min Forbarmer, vilde mig Din Bei til Himlen vise; 20 1003307 Mel. Af Dybsens Net mit Raab til dig ze. 230. Herre Gud, min Fader blid, O Velsigne mig med Naade Med Kjærlighed, Haab og Tillid, Med Trøst i al min Vaade; Bevar mig ved dit Sandheds Ord Fra Syndens Svig og Djævlens Mord Og lad mig ei fortabes! Kirkens Tro. 298 Forlad mig al min Synd og Skyld Og vær mig naadig, god og mild 3 Livet og i Døden! 40 3. D Helligaand, vor Trøstermand, Du mig din Hjælp tilføre, la 1000 Oplys ved Ordet min Forstandin tode Din Villie ret at gjøre; to conn Og giv mig af Barmhjertighed Vor Herres Jesu Christi Fred Her og i Himlen. Amen! Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 231. O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke at udsige; mam? Som i et bundløst Dyb jeg seer, Naar jeg vil det beskue, Hvordan du kunde faae mig fjær, Som lod af Synd mig kue! 2. Men du har elsket Berden saa, At før den skulde blive Fortabt og slet til Grunde gaae, Din Søn du vilde give, de Som Døden led i Alles Sted, For Alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Thi stee dig evig Ære! 3. Hvad har dog vel bevæget dig, Ohjerte Gud og Fader! Saa inderlig at elske mig Og Verden, som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mangen Maade, Som fan fordærve al vor Sag Og spilde os din Naade? Kirkens Tro. 299 4. Det iffe var vor Deilighed Og ei vor Byrd og Stamme, nd pis02 Den var elendig, som du veed, Vi kunde ikke bramme 11500 1150€ Masdan Af Rigdom; thi vi arme var Ved Synd og Satan bleven Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opstreven. dyan@ ans e pis 5. Vor Dyd og gode Gjerninger, Om noget Sligt vi eied, aminje i Det gjaldt aldeles Intet her, gas For dig det Intet veied; pidnon no Men, milde Gud, din Miskundhed, Dit bundløst gode Hjerte Saae til os, der vi ilde led 3 Syndens Vee og Smerte. 6. Glæde over Glæde stor! me Jeg kan mig selv ei finde sidd dofte Udi den Fryd, som i mig boer, nið Og Sjelen haver inde Af Jesu Kjærlighed, som git od mo 3 Borgen for min Brøde, no 13 Holdt ud til sidste Dieblik, Da han paa Korset døde. avogs 00C 3 7. Det er et nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig derved glæder, lind sic Thi det er baade vist og sandt, niste Mig Jesu Uskyld klæder; pod AR Min Dom, min Død, min Synd saa led Han vilde sig tilegne, 18 Q Men mig igjen Retfærdighed do IS Pod han ved sig tilregne. i.8 8. Paa hannem har jeg Troen fast, Og ved den Tro alene step allo on? Jeg paa min Salighed er fast; re Kirkens Tro. 300 Ei Satan stal formene Mig paa Gud og hans Søn at troe, Mit Anker der at fæste, she m Mens Aanden til mit Hjertes Ro Selv sukker til mit Bedste, modpist 9. O fromme Jesu, lad din Aland Mig herudi bekræfte, Saa end i Døden Troens Haand Saa fast ved dig fan hefte, 300 6 At Sjælens sidste Suffe maaeon m3 Optrænge til din Throne, En naadig Gud jeg da stal faae 30% Og Livsens Seierstrone! imsito adop foldmud fic Mel. D Gud, du fromme Gud 2c. b. arsduge 232. Treenig store Gud, Som hele Verden priser, 110 00 Mod hvilken Engles Chor Sin Ydmyghed beviser, Du høie Majestæt, Som boer i Himlens Slot, Du Kongers Konge stor, Jehova Zebaoth! et 5d 50lt The 19 gro 2. Jeg dig tilbede bil Dg, om jeg kan, udsjunge T Dit Halleluja med Min uomstaarne Tunge; Tag det dog naadig an, O naadefulde Gud, O Kildespring, hvoraf Al Godhed vælder ud! 3. Din Magts og Viisdoms Tegn, D Staber, er at fjende Baa alle stabte Ting, an. Hvorhen man sig vil vende; no a Kirkens Tro.zil I hele Verdens Kreds, in Paa Jord, i Luft og Band du msd 119 Jeg Intet finder, som d 60.8 Ei vidner om din Haand. 4. Enhver maa talde dig Den hjertefromme Fader, m Som med sit Forsyn oso to do? I ingen Nød forlader, da ant Som hører mildt vor Bøn, Emjoi2 m2 Som giver lyst og Mod, Som overøser 08 Med Naadens rige Flod. pado pid 5. Guds Lam, Immanuel, Al Verdens Frelser milde! Din store Kjærlighed Jeg gjerne prise vilde, Men kan ei, som jeg bør, Dog bør jeg, som jeg kan, Udbrede ren din, Du store Gud og Mand! 301 S 6. Du blev os lig i Rjød, 20 At du forlige kunde Med Gud os, at vi ei For evig git til Grunde; Det fosted dig dit Blod Og Liv, at vi blev løst, At vi i dig har Deel, Er os en evig Trøst. 301 00 10: 2 10 07 7. O Herre, Helligaand, Som samler her paa Jorden Ved Ordets stjulte Straft De Christnes Flok og Orden, Du giver lys og Ret, Du viser Troens Bei, od o 200 2. ic is 19 302 Kirkens Kamp og Scir. & Du holder Gnisten op, ds& alad n At den udslukkes ei! die tone 8. Gud Fader, Søn og Aans, 858 Een Gud, dog Eet i Trende, ndia 13 Velsignet Majeſtæet, Al Priis vi dig tilvende; Lad os saa i din Kraft Paa Sandheds Bane gade, At vi i Dødens Stund Kan Livsens Krone face! Q C red mos dig moc Bestcem du ei vort Haab, Vi synge Gloria, Boi Øret til vort Raab! dom m 1900 mo 9. Treenig store Gud, Dig over os forbarme, d Dit Ansigts Naadelys Os Sjæl og Sind opvarme! Vi haabe jo paa dig, sd 119 $ 701 nic uig ge mal mit 2. Kirkens Kamp og Scir. Mel. Min Dod er mig til Gode 2c. 233. At, bliv dog med din Naade 101 10 Hos 08, vor Herre Christ, de Sue Vogt os for Fald og Vaade, pias 302 For Djævlens Magt og List! Vujot b 2. Ak, med dit Ord det rene Bliv hos os, Frelser fjær, Og Held og Godt forlene Os baade hist og her! id 113 3. At, bliv med lysets Stjerne Dog hos os klar og mild, Din Sandhed om os værite, At ei vi fare vild! 4. At, bliv dog og velsigne Os alle, Herre rig, 102 Kirkens Kamp og Seir. Giv Naade dig at ligne Og Kraft at tækkes dig! 5. At, bliv med Skjold og Bue Ds nær, du Helt saa bold, Lad Fjenden os ei tue, Ei Verdens List og Bold! 6. At, hos os, Herre, blive Din Trofasthed saa sød, Bestandighed os give, Frels os af al vor Nød! styl Dig over os forbarme, Saa Faa af dig at sige veed, 3 Trængsel er vi Arme; Dit Ord man ei vil lade staae, Og Troens lys flux ud vil gaae Hos alle Folk paa Jorden. 303 Den 12te Davids Psalme. Egen Melodi, el. Af Dybsens Ned mit Raab til dig 2c. a. 234. At Gud, fra Himlen see herned, 1503 Falst Hellighed og Lære, Da sige de med trodsigt Mod: Hvo vil mod os vel være? 2. De lære idel Tant og Svig, Af egen Kløgt udspundet, Thi Hjertet ei eenfoldelig 3 Herrens Ord er grundet; Een vil det saa, en Anden saa, Saa mange Veie gaae de paa, Med Sandheds Skin de prange. 3. Naar Gud vil rykke op med Rod 190 bed alles 360 Vi have Magt i Pen og Mund, Vort Ord skal gjelde allenstund; Trods den, det vil forhindre! alle 304 Kirkens Kamp og Seir. 4. Dog Gud han siger: nu jeg vil Min Kirke mig antage 10 Dg naadig bøie Øret til Dens Sørgesang og Klage; 08 8 Lad Ffenderne kun komme frem, d Mit Ord stal trøstigt møde dem HR D Og frie min lille Stare. 110 5. Som Sølvets Ægthed prøves grandt Bed Ildens hede Lue, Og prøvet saa for vist og fandt Heelt ædelt er at stue, Saa prøves og ved Kors Guds Ord Og finner da udover Jord 3 al fin Glands og Styrke. 6. Bevar dit Ord, o fromme Gud, Fra ureen Lærdoms Plage Og lad dets Straaler bryde ud 3 disse Stridens Dage; -- Vi give, Gud, os dig i Vold, Du er vort Værge og vort Skjold, Med dig er Seier. Amen! 3 100% 13 107 allp Mel. Behold os, Herre, ved dit Drd 2c. 235. Det latter nu að Aften brat, Bliv hos os, Herre, Dag og Nat; 2 Dit Ord, det flare lys fra Gud, Lad aldrig blandt os slukkes ud! 2. Vor Tid er ond, som bedst du veed, Giv du vor Tro Bestandighed, Saa aldrig vorder os fravendt Dit rene Ord og Sakrament! 3. Ophold din Kirke, Jesu sød, Trods al vor Kulde, Søvn og Død, Saa trindt om Lande Ordet dit 11062 Maa vandre fjækt og lyde frit! Kirkens Kamp og Seir. 305 4. O Gud, hvor det gaaer daarlig til! Nu Fjenden har paa Jord sit Spil! Saa er din Kirke i Forfald: p Paa Sekter meer veed Ingen Talli 5. Nedstyrt de vilde Aanders Trop, Som høit i Luften sværmer op! Thi ellers gammel Christentro For lærdom ny faaer aldrig Ro. 6. Det gjelder dog, o Herre Christ, Vor re ei, men din forvist, Staa derfor bi den lille Flok, Som i dit Ord har evig noklo 7. Dit Ord er det, vi stole paa, Lad det som Bæern om Kirken staae Og lad ved det, hvad saa end brast, Til Døden tro os holde fast! du 8. Ja, lad os leve i dit Ord Hver Dag, vi see paa denne Ford, Og fare op fra Graadens Dal Til dig i Himlens Frydesal! TES SHITS Den 43 de Davids Psalme. Mel. At Gud fra Himlen see herned zc. el. Af Dybsens Ned mit Raab til dig 2c. a. 236. Dom mig, o Gud, og før min Sag Imod en umild Skare, For deres Ondskab, Svig og Nag Du naadig mig bevare! Du est den Gud, jeg stoler paa, an Hvi maa jeg saa bedrøvet gaae, Mens Fjenden haardt mig trænger! 2. Med lys og Sandhed til mig fom, Den føre mig og lede Til Zions Bjerg og Helligdom, 1 Kirkens Ramp og Seir. 306 Din Bolig og dit Sæde, Saa skal til Altret jeg indgaaeft Og Frelse for dit Ansigt faae, A Min Gud, min Fryd og Glæde! ane? 3. Hvi est bedrøvet du, min Sjæl, Hvi flager du og støier! Haab paa din Gud, Immanuel, s 142 Hans Bælde dig ophøier; Thi tomme stal forvist engang a Den Dag, da du med Harpeklang ro Stal takke ham, din Herre! 01 4. Gud Fader, som i Evighed mos Alt styre mon og raade, 10 S Sud Søn, som kom paa Jorden ned Og frelste os af Vaade, 0 dni g Gud Helligaand, vor Trøster sand, 13 Dig, Gud, skee Lov i alle Land 8 Med Tat og Ære. Amen! SJp1 Mel. O tommer hid dog til Guds Son 2c. Jo 237. Forfærdes ei, du lille Hob, Stjøndt dine Fjenders Larm og Raab Fra alle Sider gjalde! De juble ved din Undergang, Men deres Fryd ei bliver lang, Thi lad ei Modet falde! 2. Din Sag er Guds, gat i dit Kald Og i hans Haand dig anbefal, 10 Saa er der ingen Fare; Hans Gideon er end paa Jord, is no Som Herrens Folk og Herrens Ord Skal mandelig forsvare. non ansitr 3. 3 Jesu Navn vort Haab er vist, At vore Fjenders Vold og List Til Stam og Spot stal blive; 1018 Kirkens Kamp og Seir. 307 Vi staae med Gud, og Gud med os, Med ham vi byde Døden Trods, Han vil os Seier give! lo wand mor all que p Mel. At Gud fra Himlen see herned 2c. el. Af Dybsens Nød mit Raab til dig 2c. a. 238. Gud Fader udi Evighed, Du, som din Søn hidsendte, Giv os din Aland og giv os Fred, Fra dig vi hjælp forvente ofe Mod Djævlens Magt og Helveds Vold, Som vil ved Døden, Syndens Sold, Din Christenhed fordærve! 2. O Jesu Christ, vor Frelser blid, Din Kirke du bevare, nad moj 1918 12 drif Staa du den bi i Nødens Tid, Nu er den stedt i Faredil Og plages haardt af Fjendens Magt: Ved Lærdom falst er det hans Agt Din re dig at røve! 3. D Helligaand, vor Trøst forvist, Som os al Sandhed lærer, wise soud Lad ret os fjende Verdens List, jo unë Saa den os ei besnærer; 10 Lær os at gjøre ret vor Bonie Og tænd i os din Ild vel skjøn, 8 At vi som Christne leve! being P 4. Gud Fader, Søn og Helligaand, Sand Kundskab lad forfremmes, Hold Lærerne i Troens Baand, At ei dit Ord forglemmes! Dit Rige komme i vort Hjem, En Slægt, som troer, lad vore frem Og Doeg's*) Wt omkomme! *) 1. Sam. 22, 18. do dni sm 19 d will s 308 Kirkens Kamp og Seir. 5. O hellige Treenighed, sont 18 Dit løfte du opfylde: de und d Stød Djævlen, Verdens Fyrste, ned d Og Alle, som ham hylde, At de med Blufsel og med Stam 1990 Maae see din Kirkes Pragt og Bram Hos dig foruden Ende! ÖGS id that uc Mel. Jeg vil din Priis udsjunge ac. di 239. Hvad er det for en Snekke Og liden Flydebaad, Som Storm og Bande træfte, mo Saa den er uden Raad? THD Q see den store Nød! Ret som den gik til Grunde strin m2 Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. pote 35 58 pola p modro s 2. Det er Guds Kirkesmatte Og liden Menighed, Som her og der maa. flatte Og tidt ei Redning veed, Hvor Jesus lader, som Han ofte hart mon soveso Og faa for Vind og Vove msd 40 Sit Stib la'r tumle om. ir doğ to 80 350 3. Her reises og oprøres O Al Satans Herremagt, Ild, Baal og Sværd her føres At føie Satans Agt; Her røres Vinde op 6 201 HO diod Veb Mægtige paa Jorden, Saa Vynild, Storm og Torden g Bestride Kirkens Trop. 4. Den Flok, som Jesum haver Alene inden Bord, Kirkens Ramp og Seir. 309 Der kysser Aandens Gaveradie, no3 Og elsker kun Guds Ord ged ud vë) Foruden Hykleri Og uden brangviis Lære: un noz Den Flot tan aldrig være aid am mak For Modgangs Bølger fri.of.& 5. Men lad Afgrunden esed A Helved- Ondskab op, is $ 0 Og lad tun Satan løse sjell dis Al fin Tyrannetrop; imag Lad Kirkeftibet faae Ti tusind Stød paa Side, Dog stal vel Jesus vide, Hvor det fin Havn stal naae! CASSE n 6. O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand, Som Dine ei forlader, O lad din mægtig Haand Befrie din Menighed 24 Fra al fin Tvang og Vaade; O gjør det af din Naade For Jesu blodig Sved! o mở del pins JAS mo to in gid digi amed dig som sou ad Mel. Nu velan, vær frist tilmode zc. 240. Mist igjennem Nød og Fare Veien gaaer til Paradiis; O du Lammets Brudestare, Du maa gjennem Torneriis, Du maa over Bjerg og Dal, dor Hjem til Zions Brudesal, 80 800 Dog- det bliver let at glemme. Første Dieblik der hjemme. 2. Ei, saa lad dig Intet trykke, G Jesu Brud, paa denne Jord, Efterdi du har en Lykke ammic Kirkens Kamp og Seit. 310 Saa vidunderlig og stor; Er du dog saa salig her, Hvor langt mere evig der! terzo Faa Minuter om at gjøre, mdu g3 Kan man dig for Thronen høre. Q la no a 3. Derfor, Fader uden Lige, omo Sendte du din Søn herned Ds at vinde Himmerige Ved sit Korses Bitterhed; Ham vi favne frydelig, od 12 Og bort Støv stal takke dig hri2 da Her og hist med mange, mange Evig søde Brudesange. R 508 6 adidis Ind In go nj 156 3000 Egen Melodi. ondel G La 241. Mægtigste Christe, Menigdhedens Herre, Den du har tegnet med dit Kors til re, Skynd dig at hjælpe os af Fjendens Snare, Dit Folk bevare! 2. Før du selv Striden, før de Børn e saa svage, to Dæmp du vor Fjende, driv hans Magt tilbage, Hvad sig mod dine Lemmer vil ophøie, Du selv nedbøie! 3. Fred udi Kirken vi af dig begjere, Fred udi Landet du os og besticere, Fred udi Hjertet fremfor Alt du give Hos os at blive! anoin sid 4. Saa stal vi her din Miskundhed Con lovsjunge Os hisset prise dig med Engletunge, Himmel og Jord din Godhed skal bekjende, Til de faae Ende. Kirkens Kamp og Seir. Mel. Nu vilde Gud miffundelig zc.2 242. Herre Gud miskunde dig O Og see til os paa Jorden, Vi dine Børn er visselig, Vor Fader er du vorden; Du sidder høit i Himmerig, Og vi i Dødens Snare, Dit Navn giv Priis paa Jorderig, Saa vi ei heden fare 3 de Fortabtes Stare! 311 dia 2. Dit Rige, Fader, vidt udbred, Lad Djævlen selv ei raade, Men frels os fra den Fjende led, Begav os med din Naade, d) At dine Børn kan lyde dig, Ihvad dit Bud mon være; Din Villie sfee paa Jorderig an SAS Alt som af Himlens Hære, Du dine Børn det lære! Sim tro 3. Giv os idag vort daglige Brød, Dit Ord, din hellige Naade, Og frels os fra en evig Død Og saa fra Djævlens Vaade; Borttag fra os ved Naaden din Al pharifæist Lære, Stjent os igjen den flare Viin, Som Christus mon frembære: Det er reen Tro og Lære! dost 4102 8 702 4. O tjære Fader, vær os huld Og spar os i vor Brøde, Vor Maade er af Synder fuld, Lad Mishaab os ei døde; mo) 119 3 Kamp vær du vort Haab, vor Lid Trods vore Fjenders Brammen, 3 aandelig og verdslig Strid Kirkens Kamp og Seir. 312 Befri os allesammen d Fra det, som ondt er. Amen! A 5. Lov, Priis og Tak til evig Tid Med Bøn vi for dig møde Stal gives dig, vor Fader blid; To Din Søn, som for os døde, soll G Den Helligaand, vor Trøstermand, Skal gives famme Ære; oignons si Vi, dine Børn i alle Land, is id on Saa saare det begjere.idntro sd 8 Giv os den evige re! Den 124de Davids Psalme. Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig zc. ( Enhver, som troer og bliver debt.) pr 243. Dar Gud ei med os denne Saa Israel stal sige Tid 20 ai@ Var Gud ei med os denne Tid, Med Angst vi maatte vige; Men Gud de Christne, store, smaa, Af Verdens Børn foragtet saae, Som saare dem forfølge. 2. De er i Hu saa gram og vred, Mod os sig reise Alle, De vilde gjerne slaae os ned, Med Vold os overfalde; Og synke maatte hver en Mand 3 Trængselens det dybe Band, Var Gud ei hos os bleven. Insi 3. Vær evig lovet, Herre Gud, At ei din Hjord blev fangen, At som en Fugl af Snaren ud Saa er vor Sjæl undgangen, At Snaren brast, og vi er fri, Fordi den Herre stod os bi, Som Jord og Himmel skabte. 18 1101 Reformation. 4. Reformation. de Egen Melodi. 244. Behold os, Herre, ved dit Ord Trods Pavens Løgn og Tyrkens Mord, Som styrte vil fra Thronen ned Din Søn, vor Drot i Evighed! 313 2. Beviis din Magt, o Jesu Christ, Som alle Herrers Herre est, Bestjerm din arme Christenhed Dit Navn til Priis i Evighed! 3. Du Helligaand, sand Trøstermand, Giv alt dit Folk en ret Forstand, Stat med os i vor sidste Nød, og Led os til Livet fra vor Død! 8 Mel. Jefus, Frelser, Saliggjorer. 245. Lover Gud, I Christne ale fromme, Gjester ved hans Naadebord, Lad i Sang os ihukomme Herrens Gjerninger paa Jord; I do? Alterbordets flare Guld Var som funket under Muld, Men trods Reiser, Band og Pave Herren lod sit Guld opgrave. 2. Herrens Bog var lagt paa Hylden, Eventyr i Kirken lød, dhd mon For en Krone, for en Oylden of Himmerig til fals de bød; Sandheds Lys vg Korsets Ord Var som funket ned i Jord, At de sfulde ei fordømme Paveløgn og Munkedrømme. 3. Stærke dog er Herrens Domme, Liv og Nand er Herrens Dro, 200 14 314 Reformation. Lover Gud, I Christne fromme, Lover Gud, I Englechor! Morten Luther med Guds Ord Tændte Lys igjen paa Jord, Saa hans Navn skal gaae med Solen, Straale under Naadestolen. ne mo 4. Lover Gud, 3 Folk, og sjunger! Guds Apostler trindt paa Jord thes Nu igjen med vore Tungerd Tale flart Guds rene Ord; nenit 10 Hjertesproget nu paa ny Lyde skal i høien Sky, Tunger gløde, Hjerter brænde Ved Guds Ord til Verdens Ende! 5. Tak, vor Fader i det Høie, Tak i Jesu Christi Navn! Naade for dit Guddomspie Fandt vor ringe Fødestavn; Ordet over Bølgen blaa Bød i Aandens Kraft du gaae, Lod til Salighed det virke Jærtegn i vor lave Kirke. 6. Aldrig, Gud, du det forandre, Lad i fromme Fædres Fjed dort mit 3 dit Aasyns Lys os vandre, Lyses hjem til dig i Fred; Dagen helder, hos os bliv, Du, som er vort lys og Liv, Mæt du os med Sjæeleføde, Giv en liflig Aftenrøde! Mel. Hvorledes skal jeg møde 2c. 246. Deimødt, 3 Christne fromme, Lad høres nu vort Kvad, Vor Lovsang lad opkomme algo d Reformation. Til Gud fra allen Stad, madada Fordi hans Ord mon klinge Saa vidt nu over Land, dal Og alle Kloffer ringe For Christ, vor Frelsermand. 2. Gud haver af sin Naade Opvakt en christen Mand, Som lader Guds Ord raade; sport Dermed beviser Han, 19 At de, som kaldtes Christne, Har længe faret vilde d Og vare Grene visne Ved falste Præsters Styld. 4. Han har og ladet skrive Mod Guds Ord Lærdom ny, Dermed os at forgive, Saa Ordets Lys vi skye Og slaae vor Lid til Andet dan End Christi Kors og Død Og blive faa forbandet Til evig Helveds Glød. 315 3. Det ringer for vort Øre, omnit 12 At Kløgt og Mandevid Har Fjenden vidst at føre Imod Guds Ord altid; d p Med falste Tegn og Drømmen) ms Han os bedaared saa, Men Guds Ord gik i Glemme, Det kan vi nu forstaae. in the 13 Hvor tidt de sig omvende, Det gaaer paa Selvroes ud; Dem selv de vil by raade Og staae paa Retten faſt, 10 14* hust and s 5. Derpaa man dem stal tjende, nad Som ei vil ære Gud, un sain dut 108 8 me 316 Reformation. Saa Ordet om Guds Naade 400 12 Er dem fuldbeest og hvast. nnd 10308 6. Thi lade vi dem fare, Som stole fun paa sig; vigin For Mestre vel os vare, Som føre Løgn og Svig; du Trods Paven og hans Præster Hod Vi sjunge dristelig: d soxasdnl mo Kun Christus er vor Mester, dad don Guds Søn fra Himmerig! mo] 36 19 7. Med Christus Seier vindes 100 Nu og i allen Stund, TO STOD D 3 ham al Sandhed findes, Al Naade og Mistund; g Ret Vei til Himmerige Er Ingen uden han, Tør Nogen det modsige, Dem sætter Gud i Band. o off #dnst 100 8. Det er og Skriftens Lære, Som efter Guds Behag Til Jesu Christi re Rom atter for en Dag; Naar med vor Herres Die Vi granske ud dens Grund, so don Den lærer os fuldnøie 5000 Guds Raad i allen Stund. you anal ga 9. Guds Kæmper havde sovet, Der brømtes fun om Tant, Men, Herren være lovet, Den rette Vei vi fandt; Gud give nu, vi alle Af rene Hjerter maae Vor Frelser fast paafalde Og Saligheden naae! Teild g aids 113. nagm.6 Reformation. Den 46de Davids Psalme. Egen Melodi. 247. Vor Gud han er ſaa faſt en Borg, Han selv vort Skjold vil være, Han hjælper os af Nød og Sorg, Som os her kan besvære; Den gamle Fjende led Er nu for Alvor vred, Stor Magt og Argelist de Han samler mod os vist, Paa Jord er ei hans Lige. De 2. Slet Intet er vor egen Magt, Let kan os Fjenden fælde, 317 Dog staaer en Helt med os i Pagt, Omgjordet med Guds Bælde: Det er den Herre Christ, Og Seier faaer han vist; Der er ei anden Gud, Han drager med os ud, Han Marken skal beholde. in ontr 2 garded ide O Tinots 3. Og mylred Djævle frem paa Jord Og os opsluge vilde, Vi frygte dog ei Fare stor, De deres Trusler spilde; Lad rase Mørkets Drot Med Løgn og Mord og Spot, Han os ei røre kan, id poidam I med di Thi evig dømt er han, Et Ord ham nu fan fælde. dns 4. Det Ord de nok skal lade staae Og dertil Tak ei have, Thi Herren selv vil mes os gaae Alt med sin Aland og Gave; Og tage de vort Liv, 318 Mission. Gods, Wre, Barn og Viv, Lad fare i Guds Navn, Dem bringer det ei Gavn, Guds Rige vi beholde. AS frod diet 5. Mission. Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 248. Brødre, vender Eders Blitte Hen til Jødefolkets Brosti 01 Og forhærder Hjertet iffe, Naar I høre Herrens Røst! dret nol Der det hed til dem: ,, idag!" De foragtede Guds Sag, See, han lader sig ei spotte, poc Sunkne ere Zions Slotte! sadnim 2. O hvor blind og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! - Dybt bedrøvet og forfærdet Staaer Enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, svart at see Er vor Herres Jesu Vee, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han vil Synd forsone. 3. Men nu er der svundet Tider, Lange, tunge Tider hen, Maastee, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven; Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Nandens Magt, Stab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4. Blodig var den Vantros Brøde, Syndestaalen meer end fuld, Var de end som Purpur rode, t Mission. Kan du toe dem hvid som Uld; O min Frelser og min Gud, dood Gak endnu i Ørken ud, d 319 Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage! 000 stopit Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jefu, dine dybe Vunder.) 249. Christne, som har Frelse 300 funden 3 vor Herres Jesu Navn, fod For hvem Naaden er oprunden 3 Guds milde Faderfavn, Har I mærket Herrens Ord? t 8002 Al hans Børneflok paa Jord Vil han, stal lyksaliggjøres Og til Naadens Kilde føres. 1 da 2. ,, Gaar at præeke allevegne Naadens Evangelium! sd df Rundt i alle Verdens Egne Reife fig min Helligdom!" e do? - Var hans Ord til liden Flok „ Der er Rum og Naade nok; 3ler, beder, nøder, tigger, Arven min i Vaande ligger!" 3. Dg de gik hans Ord at følge, Herren selv gik med dem ud, Over Land og over Bølge Fløi det milde Naadebud, Duen fra Guds Frelses Ark Over Hedningørk og Mark; Og de reiste sig af Dvale, Valt og frelst ved Livets Tale. pn3? 4. Foltestarer ind mon drage no 3 Guds Rige saliggjort; 320 Mission. dmt At, men Mange staae tilbage, Hvor end Døden ruger fort; Hører 3 de Smertens Strig, das 100 I Hvordan Sjælen vaander sig, 19 Hvordan Hjertet, piint til Døden, mi Raaber: hjælper os i Nøden? 5. Lad os da til Hjælp dem komme, Sende Naadebud paa Stand, Samles i Guds Helligdomme, A Raabe til vor Frelsermand, At han kaare vil fit Folk, Som fan være for ham Tolk, Og om end det kun er ringe, Dog til dem kan Budskab bringe! 6. D forbarm dig, Frelser milde, Lad din Naades Time slaae, Lad fra Dødens Veie vildel In Frelse dem og Naade faae; Lad de Bud, du sender frem, Mærke, at du gaaer med dem, Lad dit Rige vidt udbredes, Jordens Folk til Frelse ledes! TOW TO? C Mel. Vaagner op! Basunen gjalder zc. 250. Een alene har vort Hjerte, Han, som for os led Dødens Smerte Og haver fjøbt os med sit Blod. Dig vi offre vore Hjerter, Det Lønnen er for dine Smerter, Hvormed for os du gjorde Bod! Tag os til Eiendom, Du, som til Verden kom Med din Gave, Din Himmelfred; At, os bered, At prise dig, som for os led! G Mission. 2. Vi ei valgte dig, o Herre, Du valgte os, din Brud at være, Du, som for os i Døden gik. lin Ved os selv vi ingenlundertid of En Gjerning god udrette kunde, Naar vi af dig ei Styrke fit. Gjør du os fattig her, O Jesu, Frelser fjær, Saa vi ile Trods Spot og Spee, Trods Sorg og Bee Til Himlen, hvor vi dig stal see. 3. Overalt fra Nord til Syden Høstfolkets Skare kun er liden, Hvor stor end Arbeidsmarken er. Derfor Vidner du udsende, For Hjerterne til dig at vende, Den Løn, som er dit hjerte fjær. Hvor glad og lykkelig Er Hver, som fjender dig! Han har Freden, Ja, Hjemmets Fred Og Hvilested 3 dig i Tid og Evighed. 321 me 4. See paa alle Millioner, Som ifte fjende dig, Forsoner, Og hvad der tjener dem til Fred. Djævlen dem i Snaren drager At gjøre det, som ham behager, Indtil han faaer dem til sig ned. Bryd frem, Guds Søn, med Magt, Tænk paa din Naadepagt Og tænd lyset 3 Hedningland; Gak selv foran Til Canaan, vort Fædreland! ia ms 322 Mission. 5. Der kan ikke blive Hvile, For alle Sjæle til dig tle, gine w Og alle Folk tilbede dig. Korset dit maa Seier vinde, Din Kjærlighed dog Veien finde Til alle Folk paa Jorderig, Indtil de fncele neder Og søge deres Fred I din Frelse, Hver Tunge da Dig synger glad Hosianna og Halleluja! 8day3 70 86017 Mel. Hvo itkun lader Herren raade 2c. b. 251. Foragter ei de ringe Dage! Saa flang det over Tempelgruus Fra Herrens Mund, da Hænder svage Arbeided paa det andet Huus, En Hytte fun at lignes ved Kong Salomons i Herlighed. 2. Foragter ei de ringe Dage, Det er for os et Trøstens Ord, Som bygge nu med Kræfter svage Paa Herrens Huus i Syd og Nord, En Hytte kun at lignes ved Gudshuset i dets Herlighed. 3. Foragter ei de Midler ringe, Her Intet sfeer ved Kæmpehaand, Her Intet lader sig fremtvinge, I Stilhed virker her Guds Aand: Her Alt er lavt og scent det gaaer, Som Hjertet sidder, Hjertet slaaer. 4. De høie Bjerge, som vor Hytte End true stolt med Undergang, Dem vil ei Nanden for os flytte, R 323 Mission. Men jævne lig den grønne Bang, 8 Som Havets Bjerge tidt vi faae 1400 Sig jævne ud til Bølger blaae. 5. Alt som det dunkle Hjertekammer, Saa er vor Kirkehytte lav, Dog Marmor stjønt med lyse Flammer Til Kirkevæg os Aanden gav, Og til en Grundvold fast og reen Den gamle Hovedhjørnesteen. 6. Foragter ei de ringe Dage! Det lykkes skal, som skrevet staaer: Velsignes stal de Hænder svage, Som lagde Grund med bange Kaar, De sætte stal paa Taget Krands s Og folde sig i Lysets Glands. binde Mel. Jesu, din sode Forening at smage 2c. 252. Herre, vor Gud, med det ømmeste Hjerte, Herre, vor Gud, med den stærkeste Magt, Du, som saa tidt os i Gjerningen lærte, Hvad du med fanddrue Læber har sagt: At naar vi bede, faa faae vi og finde, At naar vi banke, oplades din Dør; Nu ved dit Ord vi i Troen dig binde, Naadig vor Bøn og Begjering bønhør! 2. For dine Vidner, som Budskabet bære Rundt i al Verden om Frelsen fra dig, Prise dit Navn og fortynde din re Midt under Fjendernes Bulder og Strig, Bede vi: Herre, vær hos dem i Nøden, Rust dem med Styrke og Viisdom og Mod, Herre, bevar dem i Troskab til Døden, Selv om du krævede og deres Blod! 324 Mission. 3. Herligste Løn for de haardeste Timer, Sødeste Bod for de tungeste Savn, Naar det i Hedningelandet nu kimer Festlig til Bøn i dit hellige Navn! Herre, opfyld dine Tjeneres Længsel: Korset at stue, hvor Afguden stod, Sjæle at stue, som, løste af Fængsel, Knæle, o Frelser, med Tak for din Fod! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) Joir sif 253. Morte over Jorden ruger, Nander gaae i Trellebaand, pol Mangen Sjæl i Støvet fnuger Dødens Gru med tunge Haand; At, i al den dybe Nød, Hjertekval og Sjæledød Er der ei et aabent Die, Ei en Lysning fra det Høie? 2. 3o, et Fadergie stuer Kjærlig ned til Jordens Nød, g Jo, et lys fra Himlen luer b Klart med Livets Morgenrød; Thi for alle Suk og Savn Er der Bod i Jesu Navn, Midt imellem Dødens Skygger Jesus Livets Rige bygger. i dove pidnost 500 2. Vil end Fjenden Sjælen myrde, Som forladt i Verden gaaer, Jesus er den gode Hyrde, Gav sit liv for sine Faar, Drog fra Død og Dom os ud, Lever end for os hos Gud; Tornekrandsen blev en Krone, Korsets Træ en Kongethrone. to che Mission. 325 m 4. Alle Fjenders Bælde falder For hans Kongespiir i Gruus, Hyrdens milde Stemme falder ng m Sandheds Venner til hans Huus, p Til hans Huus og til hans Hjord, i Hvor med Livets gode Ordin Han dem føder og beskytter, joi2 4: 3 Giver ty i Fredens Hytter. sant& 5. Hvert et Hjertes dybe Længsel Efter Himlen stiller han, auf 8 Bryder gjerne Aanders Fængsel,& te Fører dem til Friheds Land, dret no Sender trofast Frelsens Bud tid p Til hvert Folt paa Jorden ud, Og hvor Tidens Fylde kommer, Springer ud hans Naades Sommer. 6. Til hans Favn og i hans Arme Komme hver en mødig Sjæl! ng 19 Jesus vil sig vist forbarme, d)„ Þ Han, som kjender Sine vel; mo Lytter dog til Hyrdens Røst, Griber dog hans rige Trøst!) Jordens Et, aftast din Byrde, Følg i Tro den gode Hyrde! ma Den 67de Davids Psalme. Egen Melodi. 254. Nu vilde Gud miskundelig Velsignelsen os give, Hans Aaſyns Klarhed Jorderig og At vi hans Veie kan forstaae Ved Livsens lys, som tændes, amo! Og Jesus Christ, vor Frelser, maail Blandt Hedningerne fjendes, Alt Folk til Gud omvendes. 30 312 326 Mission. 2. Saa taffe, Gud, og love dig Hver Hednings Mund og Tunge, Den ganste Verden glæde sig undang Og Takkepsalmer sjunge, 349 At du selv skaffer Ret paa Jord, Frier os af Syndens Snare, din, 1000 Ved Livsens Brød, dit kjære Ord, 3 Naade vil bevares Alt Folk, ret Vei at fare. 18 ndare 3. Nu takke, Gud, og love dig Dit Folk med Idræt fager, Saa Jordens Frugter bedre sig, Og Ordet Tilvært tager; on 63 Sign os, Gud Fader, Søn og Aand, Du frygtes stal med Gammen, d Thi Alting stander i din Haand; ninge Nu sjunge vi tilsammen nad 8 Af ganske Hjerte: Amen! da smot 4. Gud Fader udi Evighed, Som Alting har at raade, Dertil hans Søn, som for os led Og frelste os af Vaade, dino Den Helligaand, vor Talsmand Stee Lov for al sin Naade, Saasom det var fra evig Tid Og bliver uden Ende, Gud os sin Naade sende!| AGS blid, 048 Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg 2c. 255.0 Herre Christ, din Stjerne staaer Længst over Zions Høie, 1910 68 Men Verden end i Drømme gaaer, Har for dens Glands ei Die. Der store Jubelaar Mission. Har bragt en evig Baar; Men Verden veed det ei, Den gaaer sin mørke Vei, Og dybe Suffe lyde! 327 zelo C 2. O lad dit Ord os vække brat, At Fredens milde Stjerne unte Maa pines klart i Tidens Nat, Ei søges i det Fjerne; At Hjertet i vort Bryst Maa smage Hvilens Lyst, At Længslen finde maa Dit Rors at hvile paa, Til Evigheden kommer! Fornemme Naadens Røst Dg skal med smeltet Bryst Hen i dit Favntag ile. ale JA) 182 3. Da stal vort Ord om Freden sød Gaae ud med Jubeltoner: none Os er idag en Frelser fød, En Frelser og Forsoner! ind Og Hedningstaren stal 04 Paa Bjerg, i dyben Dal giloj ga 4. Da skal tilsidst paa Golgatha Høialtret staae paa Jorden, Og trindt om stal Halleluja Fortrænge Dommens Torden; Da stal din Himmel blaa Som Tempelhvælving staae, of] e in ad vondt moo 0 Og du skal lyse Fred, Din Fred og Salighed, asdad Fra Altret over Jorden. sm loft no iz ist s07 Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. 256. Der trøstig, Zion, Jeſu Brud, Not har du grædt og grundet, 328 Mission. O gjør dig rede, see herud, Dit lys er nu oprundet; Og Herrens store Herlighed, ang ma Din Jesus, er nu kommen ned, d Nu har du Naade fundet! 2. Vanvittighedens Mulm og Mørt Er stort paa Jorderige, sinie oni? Folk gaaer som i en taaget Ørt, 10 Beed Lidt af Gud at sige; i tinja 18 Men Jesus, Verdens Cys, er feet, Som i dit Kjød sig har beteet, Thi stal al Mørkhed vige. in 19 1/3 3. Han stal for dem, der nu i Slum Og Sjæleblindhed vanke, Ved Glædens Evangelium Oplyse Sind og Tanke, Saa Hedninger de stal attraae Udi det store ys at gaaenind Og salig Trøst at sanke. pudimo 83 19 12 projek not? 4. But Dine op, giv nøie Agt, o Hvor Hedninger de komme di hofp Til Herrens store Naadepagt idi mo Blandt mange andre Fromme; Som Sønner og som Døttre de Stal Adgang faae til Gud at see, O dybe Herrens Domme! SONSTITOR met 5. Da stal dit Hjerte flyde ud Q 3 store Glædestrømme, am Naar du skal see en Christi Brud Af hedenst Herredømme, Der skal med Guld og Røgelse For Jesu Christo sig betee Sin Brudgom at berømme. 6. O Jesu, du som Manddom tog, Hjælp os at see og fjende, ud og 1010 329 At du os skrev i Livsens Bog; amil Gid og vi kunde vende Vort Guld og Gods med Liv og Sjæl Til alt det, dig behager vel, dooie Indtil vor sidste Ende! Ordet. 6. Guds Ord. aft Mel. O Gud, du fromme Gud zc. b. 257. At, himmelsøde Ord Af Jesu Læber flyde, Hvorved den ganske Jord Sig daglig skulde fryde: 11 Gaaer ud i Verdens Kreds, la Saa vidt der findes Rum, d Forkynder allesteds Mit Evangelium"! 2. Det er et Fredens Bud, Som stulde Alle vække, moj od mill At Lovens Tordensfud Ei mere turde sfrække; Vi har den søde Klang Saa tidt og ofte hørt, O gid det og engang Fik mange Hjerter rørt! 3. Gud er endnu faa from no Og lader Fred tilbyde, Man sfulde vende om Og Naadens Sødhed nyde; Men Mange dog forsmaae Guds Raad af Himmelen Og ganske filtre paa Guds Naade synde hen. 4. Betænk det, Sjæl, med Flid, Nu er det Tid at vaage, 330 Mens Solen finner blid, ond 19 Før Nattens sorte Taage Vil overfalde dig; Thi Naadens Ringeagt Stal hevnes strækkelig, Og Dommen alt er sagt. 5. See til, at end idag Du Neadekaldet statter Og udi denne Sag Den rette Mening fatter; Men det er Sagens Sum, At du skal Synden flye, Saa Evangelium Gjør al din Vandel ny. Ordet. 6. Hvo troer og bliver døbt no Og Herrens Gjerning driver, ingizoğ Hvortil Enhver er fjøbt, Han vistnok salig bliver; Men hvo, som iffe troer Og elsker Herrens Bud, Hans Dom er evig stor, Han fjender ikke Gud. 7. Er du end døbt og bil Fra Troens Gjerning vige, Saa naaer du aldrig til Det søde Himmerige; Thi Troen uden Haab Og Kjærlighed er Strømt, da noit Hvad hjælper da din Daab?? p Du bliver dog fordømt. 8. At, at den falfte Ro Af Sjælen vilde svinde, Som ved den døde Tro Vil Saligheden finde Og aldrig tænker paa 400 Ordet. 331 At slippe Verdens Sind, 1 tid d Men haaber dog at gaae 3 Himlen lige ind! 9. Bort denne Trygheds Pest, Som snart al Verden dræber, gid FR Til Satans Høitidsfest Den ned i Helved slæber; Ved Synden ei bestaaer 5 50 108 Den fande Livsens Tro, Din Synd maa rømme, naar 60 346 Gud skal i Sjælen boe. 10. O Jefu, lad mig ei Mit Sind til Verden bøie, Men viis mig selv den Bei, Som fører til det Høie, At jeg min Himmelfart 3 Aanden holder her, Til jeg dig vist og snart I Glæden finder der! ndant fjol n m la Int3 dis 18 80 svaig 19 Mel. Vorder Lys, I Hedninglande sc. 258. Dybe, stille, Stærke, milde Guddomsord fra Himmelhavn, mo Blidt de falde min Hjerter alle tue is mol Inte Ge Til den gode Hyrdes Favn, Vidne om, hvad os er givet: Jesus er vor Vei til livet! 2. Frelser tjære, m Tak dig være For din Naade mod vor Jord! Tiden rinder, Verden svinder, Evig dog bestaaer dit Ord; 332 Med dit Ord din Naade varer, k Er vort Værn mod alle Farer. Drdet. 3. Drag de mange Siæle bange Til dig ved din Helligaand!) mos Allevegne Døden segne For din stærke Frelserhaand; ng d Før os an paa Livets Veie, ada) d Før os ind til Livets Eie! G loll duo Mel. Jeg beder dig, min Herre Gud 2c. 259. Fra Himmelen hid til os ned Stal alt vort Gode komme, all Vi selv slet Intet kan og veed of mo At giøre os til Fromme; Til Herren maae Vor Lid vi slaae Og fast paa hannem bygge, dat C Hos ham ei er Omstiftelser Og ei Forandrings Stygge. 2. Han ved sit Ord og ved sin Aand Til Livet os gjenfødte, robmodde At vi, som Planter af hans Haand, Stal som en Førstegrøde Med Troens Frugt Bepryde smukt 10 Vort Levnet allevegne, Saa stal hans Kraft Os give Saft, Og Naaden paa os regne. 3. Gid derfor vi med Fyrighed Og Hjertets Andagt høre Guds Ord, som vi tilfulde veed, Drdet. Ds jalige fan gjøre; Gid ogsaa med dag Betænksomhed Om Herrens Ord vi tale Og iffe om Guds Helligdom Med løse Læber prale! 4. Og om Guds Ord vor Synd og Skyld Med Straffen heftig rører din dese Og trykker paa den giftig Byld, Som os vor Død tilfører, lind O gid vi da donloo go on Ei gaae derfra Med Hovmods bittre Vrede, Men lyde smukt Guds Naadetugt Og ham med Tat tilbede! 333 Og Syndens fule Pletter, At Hver fan see Vi os betee 5. Gud, ved din Aland os saa bered, At daglig vi aftvætter 10 Vor Ondskabs Overflødighed Nye Stabninger at være, Der for din Stol Og Ansigts Sol Bil sees i Himlens Ære! 10 vind. Mel. Hvo itkun lader Herren raade 2c. b 260. Gud, lad dit Ord i Naade lykkes Og vore baade Dag og Nar, Men tvæles og med Rod opryffes se Hver Plantning, du et selv har fat; C Al Satans Løgn og Lærdom knuus, Med Aand og Sandhed fyld dit Huus! Ordet. 334 2. Lad ingen falst Prophet forvilde Os bort fra Sandheds sikkre Spor, Lad ingen Læerdom vrang forspilde Os Trøsten af det Korsets Ord; Jag bort hver Ulv i Faareham, DHyrde god, vogt dine Sam! 3. Optlar de Taager, som udspindes Af Uforstand og Mandevid, o g Dræb al den Hovmod, som her findes, Gjør Vantro stum, som volder Strid; Driv Hytleri til Helved bort, to mo Alt Sandt og Godt lad vore stort! 4. Guds Ord er dyre for os vundet Ved Guds trofaste Vidners Blod, Det var som tabt, men er gjenfundet, Vi har den Skat og Perle god, For hvilken de gav Alting hen, Gud lad os vel forvare den! du 5. O lad det gaae i Arv og Eie Til vore Børn i tusind Led, At de med os ad Sandheds Veie Maae finde Naade, Trøst og Fred, Og vi med dem i Helgenchor d Censtemmig prise maae Guds Ord! Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg 2c. 261. Guds Ord det er vort Arvegods, Det skal vor Afkoms være; Gud, giv os i vor Grav den Roes, Vi holdt det høit i Ære! Det er vor Hjælp i Nød, and stout p2 Vor Trøst i Liv og Død, sainct mill Gud, ihvor det gaaer, Lad dog, mens Verden staaer, Det i vor Et nedarves! Ordet. Mel. Hvad kan os fomme til for Nød zc. 262. Guds Riges Evangelium 335 . Er sødt som Honningkage; Naar det kun faaer i Hjertet Rum, At man det ret fan smage, Da er det Sjælens Himmelmad, Gjør Hjertet let og mæt og glad Og smukt i Jesu Dine. 2. Det søde Ord er kommet af Guds egen Mund og Hjerte, Det er en Trøst, som Gud os gav Mod al vor Nød og Smerte; Det er Guds eget Hjertes Kraft, Som bliver til en Lægefaft Mod Syndens Saar og Plage. 3. Er du i Synden haardt bespændt, Som du har her bedrevet, Her er en Skrift fra Himlen sendt, Kom, læs, hvad der staaer skrevet: Saa sandt Gud lever, vil han ei Til dine Suffe sige Nei, Men kjærlig mod dig tage. 4. Tag dette Ord kun i din Mund Og læg det paa din Smerte, Suk tun til Gud af Hjertens Grund, Saa rører du hans Hjerte; Gat lige til i Jesu Navnan Ret ind i Naadens søde Javn, Gud under dig der gjerne! 5. Du tænker, var bu jelo tun god, Da vilde du ei tvi'le, Men føler du i Hjertets Rod De onde Lysters Pile, Da er dit Hjerte snart forjagt, Ordet. 336 Fordi du selv har ingen Magt Til Synden bort at drive. 6. Din egen Gjerning Intet tør, Ei heller fan fortjene, Men Jesu søde Naade gjør Den ganske Sag alene; Kun hen til ham i Hjertens Tro,# 2 Saa faaer din Sjæl en liflig No, Naar det tun sfeer alvorlig. 7. Og var din Synd end nok saa stor, Den har dog lidt at sige Mod Kraften i Guds sande Ordne Og Naadens stærte Rige; Enhver, som troer, stal Naade faae, Det være, hvo det være maa 3 alle Verdens Lande. doilk 8. Du siger: kan Guds Kjærlighed Mod saadan Synder tage? nd mos Gud siger, at han bliver vred, Om du vil staae tilbage; Men kommer du i Hjertens Bod, n Saa stal du see, han er saa god, Som Ordet ham beskriver. me TESSOR Mel. Sorrig og Glæde de vandre tilhobe zc. 263. Himlene, Talsmand, fortælle din Ære, Dg den udstrakte Befæstning din Magt, Dagene alle den Tidende bære, dai 150 Nætter din Viisdom for Lyset har bragt; Himmelste Røft, Vor evige Trøst, Ton aabenlydt i Guds Menigheds Bryst! 2. Sandhedens Udtryk i Skrift og i Tale Giver du Stemme og laaner du Røst, Ordet. 337 Over af Verden i Hytter og Salema Ordet blev hørt med den evige Trost; Himmelske Røst, sie mus Vor evige Trøst, mo S. con du Ton aabenlydt i Guds Menigheds Bryst! 3. Helligaand, Du, som med glødende door Tunger on Follene deler og samler paa ny, sroll G Væl du og stil alle Sjælenes Hunger, Som strømme hid ved dit herlige Ry! Himmelske Røst, i du 13 Bor evige Trøst, Ton aabenlydt i Guds Menigheds Bryst! 4. Mennesfefiskere kaldes saa Mange, Jaa dog paa Dybet kan drage en Dræt, Lær vore Præster til Livet at fange d Follehavs- Fiske, opdrage dem ret! ol sa Himmelske Nøst, Vor evige Trost, sdn id 12 Ton aabenlydt i Guds Menigheds Bryst! 5. Helligaand, du med guddommelig Evne, Giør, hvad du vil, og din Villie er god, Sed til det Høie du os paa det Jævne, Nystab vort Hjerte og ophold vort Mod! Himmelste Røst, Vor evige Trøjt, al dild Ton aabenlydt i Guds Menigheds Bryst! me Mel. Jeg vil din Priis udsjunge 2c. 20:09 264. I Christne, som betjende Den Guds eenbaarne Søn, so lia mo Seer, han os monne sende Q En Gave, som er skjøn: Den værdig Helligaand, dammol on 15 338 Som os al Sandhed lærer, ln ti Som Troens Gnist formerer, ald dri Som Jesum vise kan. Ordet. 702 2. Gud gav sit Ord det rene, Som viser os vor Synd, Men vi ved Nanden enengills 8 Faae Ordets rette Fynd; O store Miskundhed: Nu kan vi Jesum kjende, Nu kan vort Hjerte brænde Til Gud i Kjærlighed! 80 mic 3. Den Kjærlighed, o Herre, dne no3 Prent du i Hjertet ſaa, At vi ei fra din Lære Og Ordets Veie gaae; Lad dine Læbers Lyd Os saa i Øren klinge, At Sjælen sig maa svinge Til dig i Aandens Fryd! is a 265. and god pa ed Crimina no 4. O Hjertets rette Glæde, Du værdig Himmelgjest, Stal Korsets Vei vi træde, Vær du da Hjertet næſt; sind d Ad dodg dood 102 15 d Ja, og i Dødens Krig, Naar Kraften vil forsvinde, trec dni O lad da Troen vinde Og blive seierrig! Mel. Nu vilde Gud miskundelig 2c. olleg Fader vor, barmhjertig, god, are ma Som vil os til dig falde Og rense os med Christi Blod, Som bortta'er Synder alle, Lad komme her dit Guddomsord Ordet. Din Villie at forklare, gl Det, som har Himmel skabt og Jord, Deri du 08 bevare, da os At vi ei vild skal fare! 2. Saa raabe vi nu her til dig, Vi veed os et at raade, ei and 339 # 3 812 dud Dit Ord ei fattes rettelig, Om ei vi faae din Naade! O kom ihu vor Fare stor, d At Djævlen gjør os Baande gi Og vil fratage os dit Ord, Saa ham vi gaae til Haande; Thi hjælp os fast at stande!# 8 3. O Gud og Mand, vor Herre Christ, Som Synden paa dig lagde, Bra Vor Brøde fjendte du forvist, and s Da du os Hjælp tilsagde; ro don@ A& 100 O Jesu Christ, vor Broder fjær, Vi derfor dig paafalde, nil and to di Husvaleren lad komme her, Den Sandheds Aand, til Alle, je do At ei vi fra dig falde! moj mo 4. Du gode Helligaand! o tom, Slid sønder Djævlens Snare, al p Lad Guds Ord faae i Hjertet Rum Og Christ i os forklare; on @ Saa blive vi og helliggjort 10 Og prise Gud med Gammen& g3 For hans det gode livsens Ord; Ham takker allesammen and silsprinz Og synger Alle: Amen! 15* Mel. Hvad kan os komme til for Nød zc. 266. Oficere Sjæl, oplad din Mund, Din Tunge ret sig røre i Ordet. 340 Med Takkesang af Hjertens Grund, si Saa Gud og Jesus høre, omo Hvor du ved Guds Aand er bered For Ordet, han dig sendte ned, la 11 Din Lovsang at fremføre! HOT on S 2. Hvor kan jeg notsom stjønne paa Og værdelig begrunde, int is drQ Q At Verden, som i Synden laa, is Gud vilde dog forunde odi mot G Sit Saligheds og Livsens Ord, 3a Daaben og fit Nadverbord, lid g Hvorved den hjælpes funde! ded on 3. Og at vi kan hans Naade see, Han lærere os sender, po du Hans Ord og Sakramenterne 9.8 mo 500 De har i Mund og Hænder, Og med Formaning til Enhver and o De dele ud, hvad Herrens er; Gid vi den Naade fjender! id zoired it sea 4. Det Embede saa værdigt er; u Gid vi det aldrig savne, sodno me Men dem, som deri tjene her, it is t Med Kjærlighed omfavnedog A Og leve samtlig udi Fred dnat dile Med god og frelst Samvittighed! Ang Det vil os meget gavne.- 10 5. Gid Jesu Glæde i os boe, Og Bønnens Nand os røre, sjiry p At vi vor Gud med Fryd og No 10 Tafsigelse kan gjøre poller Og aldrig staae Guts Nand imod, Men troe hans Ord af Hjerterod, Det elfte, cære, høre! 6. Giv os, o Gud, din Helligaand, Hvorved vi ret fan prøvepni mo 341 Ordet. Hver Lærdom og med fund Forstand Os i den sande øve G 10 Og ffye al Ondskabs Stam og Stin, At ei i usund Læerdoms Trin& shd Guds Aand vi stal bedrøvel 7. Men Fredens Gud i Kjærlighed Os saa tilsammen binde, At i hans Kraft vi blive ved Et helligt Navn at vinde, Saa Sjæl og Aand og Legem maae Paa Christi Dag fuldkommen staae Guds Salighed at finde! 1009 Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. 267. Op, alle Folk paa denne Jord, 600 Guds Kjærlighed at fjende, Som raabes ud ved livets Ord Til hele Verdens Ende: At alle arme Syndre maae Kun komme hid og Naade faae, Ja evigt Liv og Glæde! Q 2. Det Ord, at Gud er mild og lod Sig ved sin Søn forsone, Det Ord om Jesu Død og Blod, Det har saa stæerk en Tone, At det opvækker den igjen, Som før i Synden døde hen, Naar han det ret annammer. ills 3. Det skinner ind i Hjertets Nat, Saa det i Sjælen dages, dra na do Og Jesus, den forborgne Skat, 3 Troen favnetages; nonst Da bliver og vor Vandring ny, mỹ Da vil og kan vi Synden flye Og følge Jefum efter. do and gre 342 4. Saa lad, o hjerteføde Gud, Dit Ord i Kraft fortyndes Og dette milde Himmelbud I hele Verden yndes, At Hver maa see, hvor god du est, Og holde daglig Frydefest 3 Jesu rige Naade! Bernelærdom. Børnelærdom. Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c. ( Egen Melodi.) 268. Frygt, mit Barn, den ſande Gud, Misbrug ei hans Navn og Bud, Hviledagen kom ihu, Fader, Moder ære du; Dræb ei og bedriv ei Hoer, Stjæl ei, vær ei falst i Ord, Sty Begjerlighed paa Jord! 09 moe 18 113 2. Jeg paa Gud, vor Fader, troer, Som Alt stabte ved sit Ord, pios Og paa Sonnen, Gud og Mand, s Som er Verdens Frelser sand, ded Paa den Helligaand, vor Trøst, no Som os helliggjør fra Brøst, Reiser op til livets lyst. conse 18 3. Fader vor i Himmerig, Helliggjør dit Navn for mig, Lad os nær dit Nige see, Lad paa Jord din Villie stee; Giv os Brød, vor Skyld slet ud, o Fristelse vend fra os, Gud, 1643 B Fra det Onde fri os ud! id an 4. O treenig Gud, hvis Haand Mig har døbt med Vand og Aand, 343 Hjælp, jeg bær mit Christennavn ha Dig til re, mig til Gavn, Holder Pagten christelig, Troer paa dig ret hjertelig, Vorder frelst evindelig! Bornelærdom. 5. Met min Sjæl, o Jesu fød, Med dit Kjød, det fande Brød, Vederkvæg mig, Frelser min, salo Med dit Blod i flaren Viin Til min Synds Forladelse Og din Ihukommelse! Dig Lov Priis og re sfee! Yngst is und 2. Moje Bog 20. Egen Melodi. 269. Her er de hellige ti Guds Bud, Som os har givet vor Herre Gud Ved Moses, sin Tiener, i fordums Aar Paa Sinai Bjerg, som det skrevet staaer. Kyrieleis! 2. Din Herre og Gud er alene jeg, Til andre Guder forvild dig ei; Men mig skal du elske af Hjertens Grund Og stole paa mig til din sidste Stund. Kyrieleis! 3. Mit Navn du aldrig bespotte maa, Min Ære du stadig skal tænke paa; Som ret og godt du fum prise bør, Hvad Herren siger, hvad Herren gjør. Kyricleis! 4. Den syvende Dag lad dit Arbeid staae, Dit ganske Huus gjøre ligesaa; Den Dag du hellige skal til mig, At jeg kan gjøre mit Bærk i dig. Kyrieleis! Bornelærdom. 344 5. Næst mig din Fader og Moder cer Og vær dem lydig i al din Færd; Din Haand dem tjene, da skal du boe Paa Jorden længe i Fred og Ro.50 Kyrieleis! 6. Slaa Ingen ihjel, vær ei haard og grum, Giv Hevn og Brede ei hos dig Rum, Bevar et fromt og taalmodigt Sind, Gjør ogsaa vel imod Fjenden din. Kyrieleis! blind mid pa do? 7. Bevar din Ægtestand reen og stjær, Hav ei i Hjertet en Anden kjær; 3 Tugt og Maadehold før dit Liv, Til slette Lyster ei Tøilen giv. g Kyrieleis! 8. Stjæl ei og hold dine Hænder fri For Aager og alskens Blodsugeri; Men oplad Haanden, mæt, hvor du kan, Med Brød de Fattige i dit Land. Kyrieleis! 9. Falst Vidne aldrig du være maa Og ingen Tid lyve Næsten paa; lof p2 Er gan uskyldig, da frelse du ham, Wien har han syndet, da dølg hans Stam. Kyrieleis! 10. Til Næstens Bolig ei staae din Hu, Ei heller hans Hustru begjere du dad Og hvad fremdeles ham hører til, Men ønst ham, som selv du ønskes vil. Kyrieleis! Mitap ti 11. See, Budene alle, o Menneste, Blev givne, at klart du din Synd skal see Og lære deraf at vandre for Gud Bernelærdom. 345 Og leve fromt og holde hans Bud.ir Kyrieleis! mdp mod pol 12. Men al vor Fromhed var aldrig reen, Guds Brede fortjente vi Hver og Een; Derfor, o Jesu, udsend din Aand,.a Kom os til Hjælp og ræk os din Haand! 2. Kyrieleis! and to pro Egen Melodi. jo lia stigliz aig ansit 119 Fader vor i Himmerig, 270. Som bød os leve broderliger Og dig med Flid at falde paa, nil At vi Bønhørelse kan faae; alus102 Giv, at ei beder blot vor Mund, Hjælp, at det sfeer af Hjertens Grund! da d 2. Lad vorde helliget dit Navn, G Dit Ord lad komme os til Gavn, At vi maae leve christelig, Dit Navn til Priis evindelig; Giv Lærdom reen, vær Ordets Tolf, Omvend du dit forførte Folk! 10 3. Dit Rige komme til os hid Og glæde os til evig Tid; Din Helligaand lad hos os boe Med sine Gaver, Trøst og Tro; the Slaa ned al Djævlens Magt og Vold, Din Kirke staae i god Behold! 4. Din Villie skee paa Jorderig, 18 Alt som den sfeer i Himmerig; Og stjenkes os en Modgangs Staal, Giv Lydighed og Trøst og Taal, Tving Kjødets Lyst og ond Begier Med alt, som mod din Villie er! 5. Giv os idag vort daglige Brød Med al vor Larv til Livsens Nød; 346 Fri os fra Ufred, Tvist og Strid, Fra Sygdom og den dyre Tid, At vi maae nyde Freden god, a Stye Gjerrighed, al Ondskabs Rod! Daaben. 6. Og al vor Skyld forlad os her, At den os ei bedrøver meer, so mos Som vi vor Styldner allen Stund Tilgive vil af Hjertens Grund; At tjene gjør os vel bered 3 broderlig Samdrægtighed! 018 7. Naar vi og fristes, lad os staae, At Satan os ei fange maa, DU Men ved din gode Helligaand Hjælp os, at vi faae Overhaand Ved grundfast Tro imod hans List, Dertil hjælp os ved Jesum Christ! 8. Fra Ondt 08, Herre Gud, befri, Ond er den Tid, vi leve i; Fri os fra Synd og evig Død Og trøst os i vor sidste Nød; Gjør Enden god, annam vor Aand, O fjære Fader, i din Haand! 9. Amen, det er: ja sandt og vist! Dertil styrk Troen, Herre Christ! At ingen Tvivl vi derom bær, Vi faae de Ting, vi bede her Alt paa dit Ord, i Navnet dit; Thi sige vi nu Amen frit! That 7. Den hellige Daab. 20 Egen Melodt. 271. Christus tom selv til Jordans Flod, Kombin Alt som hans Fader vilde, Og af Sankt Hans sig døbe lod d Daaben. Sit Embed at opfylde; droleund Et Frelsens Bad indstifted han, od& do Hvor Døden selv gaaer under, cod m Hvor hver en Synd aftvættes fan Int Udi hans Blod og Bunder; det g Det gjaldt nyt Liv og Levnet.idlog und 2. Saa hører da og mærker her d Guds eget Ord om Daaben, Hvad Christentro udkræver der 10 347 b n Og undflyer Kjætterhoben! dral so g Gud vil, at der skal være Vand, Dog ifle Band alene, dg digi Hans Ord og Aand er hos, som kan Til Salighed os tjene; i dugisor id Han selv er den, os døber. od upi m@ 3. Det vilde Gud for Verden klart Med Tegn og Tale gjøre, off T Gud Faders Røst man aabenbaroj mos Ved Jordan kunde høre; ged on Det er min Søn, saa sagde Gud, mo Som mig mon vel befalde, Thi er til Eder nu mit Bud 30 n 20-0 At ham I hører allein sd and mos Og følger saa hans Lære! jo and ic 4. Her var nu og Guds Søn paa Jord 3 Manddom sin at ffue, du h Den Helligaand og brat nedfoer) Fra Himlen ſom en Due; Thi stal vi troe, om vi ei see, At Himlen her er aaben, sosolo At Gud selv i Personer trend mo k Er med og hos i Daaben, dann Vil boe hos os og bygge.mladinsois dduð 919 Sa5. Saa byder høit den Herre Christ Gaaer hen, al Berden lærer, snsdon& 348 At den, fortabt i Synd forvist, Dødsdommen i sig bærer; Men hvo som troer og tager Daab, 00 Stal frelst og falig blive, sredsodd Daaben. 19 onlar 19 Og, fød paa ny til Himlens Haab, Han holdes stal i live; Guds Rige skal han arve. 6. Hvo iffe troer, hvad Gud her bød, Han bli'er i Synder sine siirds doad Og er fordømt til evig Dødhjden g2 Dybt ned i Helveds Pine; aliaque Ei hjælper ham hans Fromhed stor, Den maa til Intet blive, Thi Arvesynden i ham boer, Den kan han ei fordrive; Han kan sig selv ei hjælpe. ton alig 13 dng du no 7. Bort Die seer alene Band, 3 Som jordist Haand berører, Vor Tro dog Kraften stue fan, dro Som Christi Blod tilfører: im At her er Naadens røde Flod, gi Af Christus Blodet farvet, In n id Som paa den Skade raader Bod, Vi har af Adam arvet, Og vi os selv forvoldte. 108 C Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig 2c. ( Enhver, som troer og bliver debt.) m 272. Du Folf, som Christne kaldes bil, Guds Salvede og Fromme, Alt siden han ved Daaben til Sit Samfund dig lod komme, Betænk, betænk og høilig agt De Gaver, dig din Gud har bragt 3 Daabens Sakramente! Daaben. 349 2. Du var, før du til Verden fom, Og førend Synd du gjorde, o gali Alt under Bredens strenge Dom, dol Fordømt, fortabt og borte; onen Du havde af Forældres Blod madno Et Sind, som var din Gud imod Og vilde ham ei fjende. a da nod TADI 3. Dit liv, din Sjæl var fuld af Synd 3 Gjerning, Ord og Tanker, mol gol Som i en ond og ureen Brønd mil Det fule Vand sig fanter: la g Den Skjønhed, hvori du var stabt, Guds Billede, du havde tabt, Og al din Pragt var borte. und ige & dso did ga 4. Da du var saa elendig fød, e Hvad havde du at vente? sidoro G Guds Vrede, Straf og evig Døds Som Syndens Sold og Rente; leff Thi du med Sjæl og Legem var gid En Satans Træl, et Bredens Kar, Som evig skulde brænde. nam 83d75 od 5. Al denne Ulyksalighed, 01 Alt det, dig stade funde, Det fant i Daabens Bande ned Og evig gik til Grunde; ndi Den Arv, som du af Adam fit, Og al den Synd, du selv begif, Har Gud i Daaben druknet. smid sin 8 2 6. De sorte Lænker sank som Bly I Daabens Frelsevande, id sonst Gud lod dig fri og stjøn og ny mil 3 Naadens Rige lande; igen 12 Han gav dig Børneret og Navnnd Og tog dig i sin milde Favn, siduo ill Han, som bær Himlens Krone. sg. mit 850 Daaben. 1119 7. Hvad af Naturen er med Band Belagt og Vredens Domme, drol p Det lader Gud i Daabens Band Igjen til Naade tomme; dofroj 3 Daaben døder Gud vor Død, od Og Satans Rige lider Nød, dit Naar han os toer og bader.nd solid g sob 8. O søde Daab, o Himmelbad! 8 Jeg kom til dig saa ussel, gniusj& Men Jesus gjorde mig saa glad i mo Og skjulte al min Blusel; dun slujb Ham selv jeg til en Klædning fit, Og ved hans Blod og Død jeg gitn Ind i hans Naades Arme. 6 10 80 9. Drene Flod, o Livets Brønd, O Paradises Egne! and sound and Al Berden er mod dig for Dynd du Og Pølevand at regne; endng moo 3 dig har Gud en Birkning lagt, nd id For hvilken Satans hele Magtnin Forfærdes maa og falde. dap gids mo ITO 10. Det Band bør tages vel i Agt Og holdes høit i re; sgid And Dit Levnet om din Daabes Pagt of is Bør altid Vidne bære, lil lig gids g At det af Dyder stinne kan oj ank ma Og prise Gud for Naadens Stand I alle dine Dage.d, nadnn i dut), and 11. Saa lad da ingen Satans Lift Berøve dig dit Gode, sono& Men vær en deilig Himmelfvist dol dis Og frugtbar Jefu Pode, spill ansdanie C Der svarer til dit Christennavn, dog no At du din Daabes Frugt og Gavn Kan her og evig nyde! and mo 351 Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig c ( Enhver, som troer og bliver debt.) - 273. Guds Kirkes Dør er i vor Daab, re Daaben. Og hvem derad indganger, Ham møder Herlighedens Haab Og Paradisets Sanger; Thi Herren vidner: her er jeg, ad JR Gudshusets Dør, den rette Beitimas Til Himmeriges Rige. 715 2. Thi smiler englemildt, 3 Smaa, Hvor det er sandt at sige, At kun paa Barnefod indgaae Man kan i Himmerige; ird! 3 Store, vorder smaa paa ny, Saa op til Herren over Sky.618 I vore kan med Ære! Abuc 3. Med Fryd vi i Guds Menighed For ham os dybt nedbøie, m 36 18 Som tryffer kun al Hovmod ned, Vil Ydmyghed ophøie, Sig falder selv en Kongeørn, Som bær paa Vinger sine Børn Op til sit høie Sæde. anslui? 4. Ei skal vi bævende som før 3 Pagtens gamle Daged See til Guds Huus og Himlens Dør, Mismodige forsage; Thi de Gjenfødte er Guds Et, Og han, der gav dem Børneret, Er mægtig i de Svage! 5. O Christenhed, kom det ihu, Tro Herren til det Bedste Og bed, at han sit Løfte nu Ved Nanden vil stadfæste; 352 Saa det maa høres paa vort Chor, At Himlens Fugle paa Guds Jord For Buggerne har sjunget. Daaben. Mel. Jesu Pine, Kors og Ded, el. Til vor lille Gjerning ud 2c. 274. Herren strækker ud sin Arm, Vil de Smaa velsigne; Kommer, Smaa, til Jesu Barm, du Lærer ham at ligne! diz Døb, gjenfød dem, Herre from, Dybt i Livets Kilde, Aldrig de til Død og Dom Sig fra dig forvilde! hall Mel. Sode Jesu, vi er her 2c. 8 275. Jeju, see, vi møde her, od Hvad du bød, det vil vi gjøre; Herre, din Befaling er, der At de Smaa vi til dig føre; Du dem Himmerig vil give, Dem i livsens Bog indskrive. 2. Derfor ile vi til dig, Jesu, du vil dig forbarme, od moe Du vil tage naadelig Dette Barn i dine Arme! 002 107 mos TA Vi i Daaben dig det give, At det maa Guds Arving blive.is 3. Hyrde, tag dit Lam i Favat she Hoved, du dit Lem bevare! Livets Vei, til Himlens Havn Lad du Barnet fiffert fare! Viintræ, lad din lille Ranke Kraft af dig ved Troen fanke! 4. Forsoner, lad dets Synd Dybt i Havet sænket være! duni? go? C 2 # 3 Daaben. 353 Mester, ved din Sandheds Fynd hide Lad det himmelst Viisdom lære! Fredens Fyrste, du det give Ret et Fredens Barn at blive! 5. Læge, dette Barn er svagt, Dine Saar det stal helbrede! Livets Lys, din Straales Magt Paa den trange Bei det lede! Seierherre, lad det finde Kraft ved dig at overvinde! dam GASTISC de 8 mo mo da 100 A 6. Hør, o Jesu, denne Bøn, Lad den naae dit milde Hjerte, Tag dig dette Barn til Løn Med os alle for din Smerte; 101 007 Du det Navn, vi Barnet give, sc Selv i livets Bog indskrive! sandble 7. 3, som her med Barnet staae, 20 Til dets Daab 3 Vidner ere, Tænker nu ret flittig paa, At det Christi Løn skal være; I det stal Veiledning give, At det maa i Christo blive! sd dat dome Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) 14 nid tid Som ei Godt og Ondt forstaae, I hvis Mund ei findes Svig, Just til dem er Himmerig; Deres Sjæl er i Guds Haand, De bedrøve ei Guds Aand, Laste ei hans Ledebaand. 276. Kommer hid kun med de Smaa, 1000 1sd 337 119 obfe 2. Født af Kjødet er dog Kjød, ma Frugt af Synd og Frø til Død, 2 354 Fødsel fun af Vand og Aandespill Loser Synds og Dødens Baand; d Herrens Daab foruden Svig onsday Stjenker os vidunderlig mor Indfødsret i Himmerig.d spa8.6 ( dag for 3. Bærer da de Smaa til ham, Som borttog vor Synd og Skam, Som har livet i sin Haand, sd n Døber med den Helligaand, Har fra Døden dyrekjøbt, Har i sine Klæder svøbt Hver, som troer og bliver døbt.d dok 4. Sesus falder ad de Smaa, pa Hvo tør dem i Beien staae? 80 mill Sønnen i sin Faders Navng- ind a Aabner dem sin ømme Favu, Luffer til sit Himmerig For Enhver, som bryster sig, Vil ei være Barnet lig. s Daaben. $ 156 113 5. Fader, Søn og Helligaand, Led de Smaa i Troens Baand, Gat du selv med dem i Pagt Imod Synds og Dødens Magt! Gjem dem i din Guddoms Favu, Før dem frelst til Fredens Havn, Saliggjør dem i dit Navn! 196 OTS Mel. Jeg vil din Priis udsjunge 22. d 277. Mig lyster nu at træde Hen ned til Jordans Flod Og bade mig med Glæde, Hvor Herrens Fødder stod, At see det store Haab, Den Naade, Gud har skiftet, C Den Pagt, som han har stiftet Med mig udi min Daab. ug Daaben. da 2. Johannes vel med Foie Maa høilig undres paa, ign stud At sig for ham vil bøie nslutit int Den Største, Jorden faae; ning po At du, af hvem han selv, od da Enddog han er den Døber, At tvættes høit behøver, de e Dog kom til Jordans Elv.. 819 RC 3. Du est jo Himlens re, Og Solens Reenhed ei Med dig kan lignet være, alland m Ei Stjerners Mælkevei; 355 64502 180 und Ja selv Guds Engle maae li Dig med fuld Røst og Tunge Tre Gange Hellig sjunge Imaj deste Og for din Throne staae. 5. Du vilde Daaben tage 3 Jordans blanke Flod At lade der tilbage Den Kraft, os giver Bod; Af Vand med Aand og Ord Et Sjælebad du skabte, Som tvætter de Fortabte Til Gjester ved Guds Bord. 4. Hvad skal da Støv og Aske, 13 Hvad skal da Jordans Vand? Tood 2 Vil Reenhed selv sig vasfemol si m Som Hav i ringe Spand? jel iD Johannes grandt det faae, Du var som Sarons Lilie, ou Men see, det var Guds Villie, Og den fuldkommes maa. ndo 6. Saa er vi da Guds Poder, 3 Jesum planted ind, Guds Kirke er vor Moder, 01 Q mdi707 dan g 356 Daaben. Guds Aand vor Trøst i Sind; Guds Pagt udi vor Daab Stal Himlen os oplukke Og Satans Brand udslukke, Det er vor Tro og Haab. in u Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 278. u bør ei Synden mere 8 Med Magt og Herredom u Udi mit Kjød regjere, malo 20 Men daglig kastes om; pil nnt pid diile Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, som als] of Har Djævelen forsaget du dem gi Med samt hans Gjerninger. spin dod 2. Vil jeg af Daaben bramme 1 Og af min Jesu Død, of dağ> Ohvor maa jeg mig stamme, Om jeg, som er gjenfød, Ei faster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, ndot At den maa daglig dødes mal 200 Ved Herrens stærke Aand! dadmaaie 110 100 00 3. Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus han opstod, Om jeg vil stedse bliveld snoosoC 2 Foruden Bøn og Bod, Gal 115 Forhærdet i mit Sind Og altid mig indælte 3 Vellyst og mig vælte Af eet i andet Dynd? s der dan 18 andslej 10 moe 4. Nei, nei, jeg bør at ladesj 13 3 Liv og Gjerning see, At jeg vil Synden hade Og mig saaledes tee, Daaben. 357 At daglig jeg opstaaerdd C Og med al Hjertens Glæde asted g Maa Synden under ræded 6am ad an Ved ham, som Alt ormaaer. selli 5. O hjælp, at jeg forsfæster.d Den gamle Adam saa, At han ei bliver Mester; d mole Ohjælp mig, at jeg maa 3 Live være død Fra Synd, fra Stam og Laster, Som mig i Døden faster, Hicelp, Jesu, af den Nød! re 089 6. Thi naar jeg ret har smaget 10% Din Døds og Pines Fynd, dot( 2 Baa Dør er Satan jaget i 6.502 Med al min Last og Synd; po ngilis Jeg lever Synden ei, o anni ci Men tragter fun at trine Ved Jesu Død og Pine Paa Livsens rette Vei. 73 Egen Melodi. 279. lad din and nu med os være, a Vor Jesus Christus, Herre sød, Innd G Saa Børnene, vi til dig bære, u Maae døbes til din Seierdød! id 113 2. Vi efter dig dem her opkalde, O lad dem i dit Navn opstaae! Om end de snuble, ei de falde, gia Men fare fort og Maalet naae! pi @ 3. Er Løbet langt, lad dem ei mattes, Graahærdet Tjener kom ihu! and t Er Løbet fort, lad ei dem fattes& En Plads, hvor hjemme selv er du! 358 Confirmation. 4. O skriv dit Navn i deres Hjerte, Og deres i din høire Haand, damm p Saa de med dig har Fryd og Smerte Tilfælles i din Helligaand! mnd 6,8 5. For Buggen lyde Engletoner, a Lad dem ei døe paa Gravens Bred, Alt som du forser, saa du troner, 3 Skyggedalen du gaaer med! qish.0 32300 3018 8. Confirmation. Ang or Mel. Af Heiheden oprunden er 2c. ma 280. De unge Christne knæele ned For dig, som Hjertets Tanker veed, Fader i det Høie! go ada@" ni@ Med stille Angers Suk i Løn:@ on Velsign og mig! er deres Bøn, la dis Giv Naade for dit Die! mas g Troffab atter to u De tilsige; naaderige Jesu Christe, Lad det Søfte aldrig briste! amicia nog 2. O Fader, salv dem med din Nand, Oplys dem, led dem med din Haand Paa Ordets rette Beie! O tænk paa dem, o mindes dog, Du skrev dem ind i Livsens Bog n Til Himlens Arv og Eie! 3d snail Om fra dig de gids S Sig forvilde, Frelser milde, med dala Dig vi bede: eldunt ad om co Det Fortabte du oplede! NE 3. Og vogt saa, Jesu, dine Faar 3 Verdens Ørken, hvor de gaaer 3 Hunger, Tørst og Mørke! tadek t Fra Ungdom og til Alder graa Confirmation. De fast hos dig i Pagten staae Ved Aandens Kraft og Styrke!& Inje De Naar i Troend dal Fast de blive, du dem gived pidot] gm? For din Throne 359 Retfærds Krands og Livsens Krone! airdm 110 Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg 2c. 281. Lad denne Dag, o Gud, vor That Gud, Isil For os velsignet være, Læer os at elfte dine Bud Og Troens Frugter bære;# 989 Vi for dit Aasyn staae, In 11 left Vi alle, Store, Smaa; n Gosperes See, Fader, til os ned Og i din Kjærlighed Den Helligaand os sende! 200 god god nj 2. Læg Ordet i de Unges Mund, Dets Kraft i Hjertet brænde, At de paa Troens faste Grund Dig, Jesu, maae beffende; pligs Tige d ampl Vi bar dem engang frem, id stize gibs Til Arv vi gav dig dem, di sinig Du tog dem i din Favn, 80 201 nad De døbtes i dit Navn; po do GODİSCA C Hør, Herre, hvad vi bede! jag mis e 3. Forny dem i din Naadepagt, Prent dem den fast i Sinde, du 8 Og lad det Ja, her vorder sagt, Dem aldrig gaae af Minde; I deres Svaghed vær Med Kraft dem stedse nær, Styrk dem ved Naadens Magt, At deres Daabes Pagt d De troe til Enden blive! Int 19 360 Confirmation. 4. Og naar de af Forældres Haand Stal ud i Verden vanke, amaduni d Da led dem, Frelser! ved din Nand; Læg stadig dem i Tanke, dild ad inf At de til dig er døbt, Fra Synden dyrekjøbt, At aldrig er forladt Den, som til Dig har sat Sit Haab alene. Amen! Joff Gu 189 20 YOU Mel. Jesu, Frelser, Saliggjorer 2c. Snie Su In 80 1852 282. Løgnens Fader vi forsage, 3 Falst er al hans Cyst og Pragt; zo 18 Sandheds Fader at behage of 18 Vi fornye vor Daabes Pagt; de po Alt han kan, og Alt han veed, ld, i gc3 Gjør dog Alt i Kjærlighed, ngills, me I fit Billed han os stabte, Igjenløfte det Fortabte. 2. Gud os gav sin Søn til Broder, Jesus Christus, Gud og Mand, Salig prise vi hans Moder, Himlens Brud i Jomfrustand; Han for os paa Korset led, mad Død og Helved overstred, Deler paa sit Herresæde Med os liv og Lys og Glæde. 201110 3. Gud os gav sin Aand til Trøster od dal p 3 vor Herres Jesu Navn, Han med alle Englerøster ng piz Kalder Folt til Herrens Favn, Aunder med vor Frelsers Røst Fredt bet beklemte Bryst, Lader med Guds Faderstemme Støver evigt liv fornemme. Confirmation. 4. Det er Bagten, som oprettes Ved det store Sjælebad, uist Det er Naaden overvættesret nog il 3 den store Konges Stad; po sµ? Livets Pant og Troens Grundou ani 3 bort Hjerte og vor Mund, in Demantstjold mod Quepile, and so Moderskjød til Barnehvile. 5. Fader vor i høie Sale, Kom din Pagt med os ihu! 99} Sandheds Aand i dybe Dale, O bekræft, besegl den nu! Herliggjør med Glands paa Jord Frelseren i Troens Ord, Gjør det klart, at alle Dage Gud er mægtig i de Svage. dlo Egen Melodi. 283. Slip os Arme ei, Jesu, paa vor Bei! Vi ei blive vil tilbage, Vil du os kun med dig drage; p Du os føre fan Til vort Fædreland. Da lad fast os staae, Lad os ei i Vantro klage, 196 Naar du sender mørke Dage; Vi ved Trængsel maae Til Guds Rige gaae. 39071 056 18 2. Kommer Nød os paa, id co 3. Faae vi selv et Stød, Vil vor Broders Nød 361 80 217 dom gj 119 og vidild p 16 onde Os til Kors og Kummer blive, Du Taalmodighed os give; od 18 Lad i al vor Vee Ds til Enden fee! Nadveren. 362 4. Gjennem Tiden saa, Jesu, med os gaa, At paa tornefulde Veie Lys og Trøst i dig vi eie; o Naar vort Løb er endt, go tmn Hjem til dig os hent! sinja See desuden No. 82: 3 Jesu Navn. Sro, foit sirom i duffridoil? Striftemaal do d fee under VIII. 1: Bod og Tro. and C sladi od C 9. Den hellige Nadvere. Mel. At komme, Jesu, dig ihu 2c. 284. Den Nat du, Frelſer, blev forraadt, duo Af Bold og Uret undertraadt, Indstifted du dit Sakrament, At os din Kjærlighed blev kjendt. 2. Jeg taffer derfor inderlig, ant O tjære, søde Jesu, dig Og med et ydmygt Hjerte til no Dit Naadebord fremtræde vil. 3. Jeg troer det Ord, som du har sagt, Hvori din Sandhed ind er lagt, At jeg med Brødet faaer dit Kjød, I Viin det Blod, som du udgød. 4. Fornuften hjemme blive maa, Naar jeg til Herrens Bord vil gaae; Jeg troer og nyder denne Mad Og bliver i min Jesu glad. 5. O Jesu, gjør det ved din Nand, At dog Guds egen Kraft og Haand Berede kan mit Hjerte jaa, Jeg altid værdig did fan gaae! Nadveren. 363 6. Saa styrk du selv min svage Tro, Ryd Vantro af mit Hjertes Bo, At jeg til evig Salighed S 602 Slet Intet uden Jesum veed! 475 3001 7. Du med dig selv mig saa foreen, At Synd og Nød og Dødsens Meen Os aldrig mere stiller ad, 190 Saa døer i dig jeg fro og glad! bere ibig s po Mel. Hvad kan os fomme til for Nød sc. 285. Du livsens Brød, Immanuel! Maa dig en Synder have, Som kommer med en hungrig Sjæl, Begjerende din Gave, Saa beder jeg ydmygelig, Du vilde selv berede mig En værdig Gjest at blive. 2. Paa grønne Enge lede du Idag min Sjæl til Føde, Indgyd du i min Aland og Hu De livsens Strømme søde! Her er jeg, syndig, arm og træet, Kom, vederkvæg mig med en Ret Udaf din Naades Fylde! OneP DE 16* fol 307 3. Du hjerteføde Himmelbrød, Tilsted, at jeg maa strige Til dig i Hungers haarde Nød, Jeg finder ei din Lige; Ret Bryllups- Klædning skjenk du mig, At jeg maa sidde værdelig Tilbords blandt dine Venner! 4. Fordriv alt Had, al Bitterhed, O Sesu, af mit Hjerte, Og lad al Synd og Ondskab led Mig dybt i Sjælen smerte; Nadveren. 364 .8 Du Paastelam, som med dit Blod Min Sjæls Fordærver stod imod, Lad dig mig ret annamme! QY 119 duse If 091 119 bine tole 5. Vel er jeg ei din Naade værd, Langt mere Vredens Domme, Som for mit Levnets onde Færd Paa mig vel funde fomme, Dog da jeg Synden nu vil flye, Saa haaber jeg, at Læ og ly Jeg skal hos Jesum finde. 16. Jeg ussel, syg og faaret er, voin 80 ISP 289 dani? Din Haand lad mig helbrede, Oplys de Dine, som ei seer, mol mod Min Mund til Lov berede! dusestusek Jeg er fordømt, miskunde dig, Jeg er fortabt, opled du mig, id Hjælp mig af al min Vaade! nD 7. Min Frelser fød, kom ind til mig Og bo udi mit Hjerte, in pot Lad mig i Troen favne dig, na dagan? Det lindre kan min Smerte; Ak lad din søde Kjærlighed Saa føles, at jeg iffe veeds mek Af anden Ting at sige! C 8. Du Livsens Brød, o Jesu Christ! Kom, giv mig dig at smage, Kom, Naadekilde, som forvist Al Afmagt kan borttage; Jeg er i dig, og du i mig, Immanuel! evindelig Skal vi tilsammen blive. citdso? Mel. Naglet til et Kors paa Jorden 2c. 286. Dyre Bord, som Jeſus dækker, Hvor han Livets Brød mig ræffer, Nadveren. Hvor i Biin hans Blod jeg faaer Mig til Frelse stor i Nøden, Men til Ansvar, Dom eg Døden, Om jeg hen uværdig gaaer. 365 589 4 93 2002 2. See, jeg kommer, Naadens Kilde, For dit Aasyn mig at stille, le Tag imod din arme Gjest; 107 Buden tager her jeg Sæde, llo Giv mig selv dit Bryllupsklæde, Pryd mig som dig synes bedst! 04 anl 3. O du bedste Ven, som findes, Herre Jesu, vil du mindes Mig, dit Faar, paa vilden Sti; ol no Hent mig, tag min Syndebyrde, Hjælp mig, led mig, gode Hyrde, Hen til Folden frelst og fri! and 119 4. Met min Sjæl, som hungrer ilde, Slut min Tørst, al Naadens Kilde, Red mig, thi jeg er i Nød!? Vær mit Lys, jeg er bedrøvet, Vær min Kraft, som bort er røbet, Vær mit Liv, thi jeg er død! 5. See, her for din Fod jeg ligger, 402 Synder, som om Naade tigger, og 12 Jesu, at forstyd ei mig! Naadig fee til al min Smerte, Hør det Sul, som fra mit Hjerte Fuldt af Anger søger dig! d 6. Vær velsignet, Legem faaret, Som har Verdens Synder baaret, ta Vær velsignet, dyre Blod; an livsens Brød og livsens Bæger, Som mig styrker, som mig læger, Som gjør al min Vaande god! Bæger, 3 366 Nadveren. 18 3 1000 Egen Melodi. 287. Enhver, som æder dette Brød Og drifter Ralfen, som han bød, Han Herrens Død forkynder, At Christus haver med sit Blod Paa Korset gjort fuldgyldig Bod tid so For alle vore Synder. domi gn 2. De, som i Troen gange did Og deres ganste Levnets Tid 3 den bestandig blive, Guds Børn med Christo blive maae& 1) gim opsf se Og Arv i Himmerige faae, Det kan Guds Naade give. id pisu? patarim Cand 3. Thi prøve sig nu paa Guds Ord Enhver, som ganger til Guds Bord, mo At han sit Hjerte fjender, Om han og ret i Troen staaer Og frem i Kjærligheden gaaer im s Og sig fra Synden vender.im ds30 4. Da ei, for han kom uden Bod, 3 Jesu Legeme og Blod di tim 108 Stal her han skyldig være; Men ved den Kraft, han faaer fra Gud, 2533 Den gamle Suurdei renses ud, Guds Lam til Priis og Ære. de 5. Thi lader os Enhver for signe Gud Fader udi Himmerig red 21f ganste Hjerte bede Tipul Ved Jesum Christ, hans fjære Søn,.8 At vi med Tro, med Bod og Bøn Guds Maaltid værdig æde! nga 1500 6. Den Helligaand os styrke saa, me At i den sande Tro vi staae Og hart ved Ordet blive Nadveren. Med Kjærlighed og hellig 3d, At Gud os efter denne Tid Kan evig Glæde give! 367 Mel. At tomme, Jesu, dig ihu 2c. 288. Jeg kommer, Herre, paa dit und Ordis 550 Og fnceler ydmyg ved dit Bord, Modtag mig da, forstyd mig ei, Ini Du Livets Fyrste, Sandheds Bei! 2. Bespiis mig med dit Himmelbrød Og stjent mig af din Kalk saa sød, g At jeg maa fjende ret den Magt, srez Som er i disse Gaver lagt! odl 3. Udflet min Skyld, bortvend min Nød, Forglem, forglem, hvad jeg forbrød, Aftvæt min Tanke, styr min Haand Og styrk mig ved din Helligaand! m but Hif Clubs Mel. O tommer hid dog til Guds Son 2c. 289. Jeg vil nu gaae til Herrens Bord, Jeg længes efter Naadens Ord, Jeg hører Jesu Stemme; Du Helligaand! bered mit Sind 09 Og fald de rette Tanker ind, At Verden jeg maa glemme! pa smo 2. Den dybe Nat paa Jorden laa, Da Jesus sad med sine Faa eta goz Ved Nadveren tilsammen, gim till! gistetila Blod, midol? Og Fristeren bag Judas stod Og fjøbslog om den Frommes Og Helvede sang Amen. 3. Lad Verden smile, Tyffen lee, 2 Jeg seer min Frelsers Sjælevec, 368 Nadveren. die Hans Smerte vil jeg bære; Sa bar jeg end al Glædens Skat, 19 En veemodsfuld Stjærtorsdags- Nat Skal denne Stund mig være. 4. Jeg hører end hans Afskedsrøst Og stulde dog om Verdens Lyst00% Letsindig kunne spørge? Nei! Røsten om min Jesu Blodon Stal staae min Glæde haardt imod Og lære mig at sørge. sisi 5. Saa far da hen, al jordist Lyst! Og tag med dig bort fra mit Bryst Forfængelige Tanker; Til Alvor falder Jesus nu, Med stille Sind og uden Gru Paa Naadens Dør jeg banker. 6. Om Veemod hviler tungt paa Sind, Om Taaren brænder paa min Kind, Jeg vil mig ikke stamme; Ethvert mit Suk fra Hjertets Grund Min Frelser vil i denne Stund Med Kjærlighed annamme. donje Egen Melodi. 290. Jesu, din søde Forening at 112 198 sofmage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra Alt, hvad mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind; Viis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Viis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2. Styrt mig ret kraftig i Sjælen herinde, 369 Nadveren. At jeg kan finde, hvad Aanden formaaer, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaaer! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne forsager, Naar du alene i Hjertet maa boe, pi Og naar din Naade af Sindet bortjager, Hvad som forstyrrer min inderlig Ro. 3. O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opoffre med Hjerte og Hu! O maatte Jesus mig Alting kun være, Jeg er, desværre, langt borte endnu! Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg min Vandring herefter maa føre Ret som en Christen i Helligheds Aand! 4. Hør dog, o Jesu, din klagende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam, no Vær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Luttre mit Hjerte fra Synd og fra Stam; Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som fun gjør udvortes cærbar og fiin, Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5. Jesu, naar vil du dog staffe mig Hvile? Byrden den tryffer, at tag mig den af! Naar skal jeg see dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog dit Ansigt ei evig for mig; dleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld det udtømmede Hjerte med dig! 6. Lad mig, o Jesu, forgjeves ei raabe, See dog, hvor Sjælen er hungrig og træet, 370 Lad os, Immanuel, være tilhobe, 119 Har jeg dig ene, da bliver jeg mæt; Fordum du sagde: De maatte forfmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gade, Evige Kjærlighed, kan du da negte Sjælen, der hungrer, sin Næring at faae? Nadveren. 7. Naadigste Jesu, nu vil jeg mig binde Fast til din dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, faa faae 3 og finde, Saa har de sanddrue Læber jo sagt; Jeg vil med Kvinden af Canaans Egne Raabe dig efter og bliver ei stilt, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig sfee, som du vilt! Egen Melodi. 291. u stal du, min Sjæl, dig smykke, Træde ud af Syndens Skygge, Frem til Lyset du skal gange Glad i Gud med Frydesange; na mat im da Gud, saa rig paa Naadens Gaver, Nu til Gjest dig budet haver, Han, som Himlen har i Volde, Vil hos dig sit Indtog holde. satu? 2. Skynd dig, Hjerte, Løb din søde Himmelgjest med Fryd imøde, Hør, hvor han med Naadens Hammer Banker paa dit Hjertes Kammer; Aandens Dør du skal oplukke Og til ham af Hjertet suffe: Jesu, stil min Længsels Smerte, Kom, tag Bolig i mit Hjerte! 3. Til at fjøbe dyre Vare Pleier man ei Guld at spare, 371 Men du for din Naades Gave od dog Vil ei Guld og Penge have, mid Suns Saasom intet Bjergværk findes, Hvor saa stor en Stat kan vindes, Som den Kalk fra Himlens Sale Og det Manna kan betale. Nadveren. IDC mo n 4. Siceleven, jeg overmaade Hungrer efter Gunst og Naade, lid#C See dog, hvor mit Hjerte trænges, n Efter Himmelbrød jeg længes; See, hvor ofte jeg mon tørste Efter dig, du Livets Fyrste, Ønsfer, at ved Gud alene Jeg med Gud mig maa forene! uist e 891-118 5. Fryd og Angst i Sjæl og Sinde Sig paa een Gang hos mig finde; id Thi den Spises stjulte Naade Og ufattelige Maade MOL ind die 931 19 id Gjør, at jeg fan flarlig fjende, At din Magt har ingen Ende, Aldrig den er bleven fundet, Som din Almagt har udgrundet. - Iste 6. Bort, Fornuft! du ei udgrunder Og ei fatter dette Under, patindia i At det Brød kan ei fortæres, zodli Hvormed mange Tusind næres, 0.9 Og at Christi Blod kan flyde supt nic I den Druesaft, vi nyde; in na gid not Not, at Gaven her vi smage, ad int Maaden maa Guds Aand ransage. 8 - 7. Jesu, Livets Sol og Smykke, Jesu, al min Fryd og Lykke, id dar Min Begyndelse og Styrke, nd Livsens Kilde, som vi dyrke, Her jeg falder dig til Fode, nd. 18 A i n nos 0 372 Lad dog komme mig til Goded mil Denne himmelsendte Spise, At jeg evig dig kan prise! Nadveren. phezoud 8. Du af Kjærlighed dit Sæde, Himlens Herlighed og Glæde Har forladt, ja du har Livet Hen for os i Døden givet; Du dit Legeme lod bryde, Du dit Blod for os lod flyde, Som tan al vor Styld betale Og vor syge Sjæl husvale. 4000 9. Jesu, Livsens Brød og Spiſe, Du den Naade mig bevise, duc At jeg værdelig maa nyde Det, som du mig her vil byde, At din Kjærlighed jeg funde ang ele Ved den Spise ret udgrunde, At jeg maa som her i Live pitijic pa Saa din Gjest i Himlen blive! 100 drooni rod fan102 mid the Mel. At komme, Jesu, dig ihu ic. phras 292. Nu vore Siceles Høitid staaer, Den Herre Jesus Christus gaaer At vederkvæge dem, han bød tin) is ge Tilbords hos sig, med livsens Brød. 0 TOD das 2. Op da, hver naadehungrig Sjæl, Din Jefus, som du veed saa vel, 1 Han dig kan give Kraft igjen, s& Gat du kun trøstig til ham hen! 10 3010 3. Frygt ei for din Uværdighed, Din Jesus not din Jammer beed, Gat, nyd din Frelsers Kjød og Blod, Saa faaer du Styrke derimod! adabile 4. At han med Trusels Torden slaaer Blandt Mange, som til Alters gaaer Nadveren. 373 3 Verdens Sind, som de er van, Hvad gaaer det knuste Hjerter an? Blind - 5. Du længes til din Jesum hen, efter dig igjen, Den begge Siders Længſel maa Dog vist en nær Forening naae. 6. Betænk, at hvad dig engster, alt Tilhobe er af ham betalt, Saa vær fun du en trøstig Gjest Og hold i Aanden Frydefest! Onsj 7. At see, hvor han sig byder til Saa vennefæel og hjertemild Og siger: Hvo som søger Gud, Ham vil jeg ikke støde ud!" dai?? 8. ,, Tag denne Spise, den er sød, Mit Legeme i dette Brød, Der kan dit Hjerte smage, at Din Synd er ganske dig forladt!" 9. ,, Rom, drit mit eget Blod i Viin, Thi jeg er din, og du er min, Det er for dig et sikkert Pant, pid 107 At du er min, at det er sandt!"- Er i min Sjæl et Livets Væeld, Det flyder ind udi mit Bryst, Da drukner Verdens Vee og lyst. - 10. O Jesu, søde Jesu, hvor Er dog din Kjærlighed saa stor, al 3 Hvor gjør den søde Himmelmad and a Hvor gjør dog den mit Hjerte glad! 11. Nu gaaer jeg frist og trættes et At vandre paa den snevre Vei; Den trange Vei er ikke trang, Naar du os styrker paa vor Gang. 12. Det Blod, som flød for Syndens Gjeld, G n2 -374 Nadveren. 13. Nu stammer fig den onde Aand, At Buen brister i hans Haand, Hans Magt ei mægter ved et Haar, Saalænge jeg i Jesu staaer. 14. Saa giv mig da, min Frelsermand, Com det alene give fan, fid poc At jeg udi dit Samfund maa Til Døden fast og mandig staae. HER 15. Bel veed jeg, det vil koste Strid, Og Fjenden gjør sig mere Flid; lod pQ Men dette veed jeg og om dig, At du vil aldrig slippe mig. 97 118 9 www 16. Hjælp, at jeg strider som en Mand Mod al den Deel, os stille fan, lid Og stat mig nær i sidste Strid,.8 Saa har jeg dig til evig Tid! msg99 11 ml 10 Q Mel. At komme, Jesu, dig ihu 2c. 293. O Jesu, paa din Alterfode Med Hjertens Tro, med Bøn og Bod For dig jeg knæler, du Guds Lam, Som bar al Verdens Synd og Skam! 2. Mit Hjerte jeg til dig frembær, Saa sygt og saaret som det er, 000 20 Herre Jesu Christ, dit Blod 718 00 For mine Saar er Salve god! 3. Jeg er idag min Jesu Gjest, O Sjæl, betcent den høie Fest: nd 12 Han byder dig til Bords hos sig, Ja med sig selv bespiser dig! 4. Her ræffer han mig under Brød Sit Legem, som led Korsets Død, Og under Viin sit dyre Blod, Den rige Naades Purpurflod. Nadveren. 375 5. 2d, drif og vær af Hjertet glad Ved denne meer end Englemad, Siig for det Bæger evig Tak, Hvoraf ei nogen Engel drak! 6. Jeg troer og veed, hvad her jeg faaer, Enddog min Sands det overgaaer: Jeg faaer min Jesum sandt og ret, Og af ham selv jeg bliver mæt. 7. Seer, I Guds Engle, seer herned Og ærer denne Hem'lighed, At Jesus hos Guds høire Haand Er her i Saframentets Baand! 8. Der er han udi Glæden sød, Her er han i velsignet Brød; js 162 Der er han i sin res Kraft, Her i Viindruens signed' Saft. 9. Hvordan det sfeer, det veed jeg ei, Her har han ikke viist mig Vei, Min Sands saa høit sig ei bør snoe, Det er mig nok, hans Ord at troe. 10. Saa fryd dig da, min Sjæl og Aand, At dog Guds Tjeners ringe Haand Maa række dig det dyre Pant, Hvori sig Gud med dig forbandt! 11. Det Bord, det er min Sjælekraft, Der faaer jeg Livets Himmelsaft, Det er min Styrkes dybe Rod, Det er min Trøst, min Tro, mit Mod. 12. Det Bord, beredt ved Sandheds Mund Til Salighedens faste Grund, Det er mit Haab, som kvæger mig Med Liv og Cyst evindelig. Nadveren. 376 13. O Jesu, lad mig aldrig gaae Fra Bordet med Guds Manna paa, Jeg faster jo al Verden hen Og længes altid did igjen! is, 101000 14. Indtil du i dit Himmerig Henflytte vil mig op til dig, Hvor mig stal evig 2re stee, Og jeg har nok i, dig at fee. poddn tad jo ga Mel. Far, Verden, far vel 2c., 294. Op, sødeste Sang, uise e el. O Christelighed 2c. 1997 ne Op, Pfalter og Harpe lad høre din Klang, Og Alt, som er i mig af ædleste Rod, Tat Jesum, som altid har været saa god Og nylig forløfte mit Hjerte af Tvang, Tak tusinde Gang! 2. O glædelig Dag, androge Da Jesus gik under mit syndige Tag! Stor Salighed er vederfaret min Sjæl, Min Jesus er bleven mit Hjerte til Deel; Hvad uforskyldt Ære! nu hilser jeg dig: Velkommen til mig! 3. Mit Hjerte er let; og 18 Før gik jeg i Verden bedrøvet og træet, Men nu al min Sorrig jeg har kastet af, Mig Gud mine Synders Forladelse gav, Og Jesus han tog mig til Naade igjen, Nu er jeg hans Ven! Ser 4. Min Nand den er fuld Af Glæde, som ikke kan fjøbes for Guld; Hvor maa jeg dog sande, at Herren er god, Han gav mig fit hellige Legem og Blod Med søde og sande, livfalige Ord Ved Nadverens Bord! Nadveren. 377 5. Jeg gav ham min Tro, Mit Hjerte skal være Guds hellige Bo; Ei Nogen skal gjøre den Fæstning Fortræd, Hvor Jesus er inde, der lyser han Fred; Ei Nøden, ei Døden, ei Yndest, ei Had Stal stille os ad! 6. Hvo vilde da vel Anklage min salig benaadede Sjæl? Hvo vil mig fordømme? thi Christus er her, Som gjør mig retfærdig og haver mig tjær; Ham vil jeg og tjene med hjertelig lyst Og lyde hans Røst. 7. Mit Hjerte ei stal Nu være for Synden og Satanas fal, Men ene for Jesu til Tjeneste fin; Hans Ord skal der gjemmes som Guldet i Strin, Derpaa jeg vil grunde ved Dag og ved Nat, dan Den ædlefte Stat. 8. Det være da saa; Jeg lever i Haabet og lider derpaa, At Herren skal give mig Naade og Magt At gjøre det Gode, jeg nu har i Agt; Hjælp, Herre, lad lykkes, saa ceres dit Navn, Saa fremmes mit Gavn! # 0 9. Saa stal jeg engang Vel blive fuldkommen og synge min Sang Som Himmerigs Borger blandt Engvotantes lenes Trop, Hvor Troen og Haabet de høre da op, Men Kjærlighed bliver i Glæde og Fred Evindelig ved. 378 Nadveren. Mel. Nt fomme, Jesu, dig ihu zc. 295. Dor Herres Jesu Mindefest Den Høitid er, som glæder bedst; Thi hvor han fommes ret ihu, 100 Cyslevende han er endnu. 000 2. Vær, Jesu, da mit Liv, min Syst, Den stjulte Perle i mit Bryst, Vær du min Trøst, vær du min Fred, Vær du mit Lys, min Salighed! 3. Et Lys, som aldrig bliver slukt, En Blomst, som altid sætter Frugt, En Videnskab, som Gud fun veed, Er Livet i din Kjærlighed. 4. Du Kildespring til Naadens Flod, 3 dig al Sødme har sin Rod, Og fun som Vandet er mod Viin, Er Moders Kjærlighed mod din! 5. Den hilser mildt som Morgenrød ,. Den brænder flart som Solens Glød, Den døber Støv med Glædens Daab, Den føder Herlighedens Haab. 6. Den føder Hjertens Kjærlighed g Til dig, som Døden for os led; Den føder Kundskab, evig sand, Om Livets Lys og Livets Land..disi 7. Kun hvo som elster, fjender Gud Og dig, hans Hjertes Sendebud, Hans Ord, hans Billed og hans Søn, Sand Gud med ham i Lys og Løn.co 8. Som Faderen, saa ærer dig Hvert Englechor i Himmerig, Og som du elskes her paa Jord, mil Af Støv opelsfes Englechor. ni cea Nadveren. 379 9. Saa bryd da ud i Fryderaab, is Du gamle Tro, du unge Haab, ad spier Og du, som ei af Alder veed, mil Du evigglade Kjærlighed! delp dr 10. 3 Jesu Navn syng Jesu Priis TOT 18 3 Ørken og i Paradiis, Alt, hvad som Tunge har og Røft, Alt, hvad som Hjerte har i Bryst! and 11. Halleluja for Herrens Bord 3 Himlen hist og her paa Jord! aange Halleluja, stig op, stig ned sdo.3 For Jesus i al Evighed! KG rol in un dia enstal? Tot 102 to Mel. Naglet til et Kors paa Jorden 2c. 74 296. Bion, priis din Saliggjører, Priis din Hyrde og din Fører, Siig ham Tak, syng Glædeskvad! T See nu til, hvad du kan evne; Større dog, end Ord kan nævne, de Er den Ven, som gjør dig glad. 00'da 2. Dette er vor Grund til Glæde, Christus selv er her tilstede, Thi hans Kjød forfandt er Mad, Og hans Blod forfandt er Driffe, Tro det, tag det, tvivl slet ikke, Ed og drif og vandre glad! 2010102 3. Hold hans Testament i Ære,& Lad ei Tvivlen dig besnære Eller Vantro føre vild; Mærk dog Ordet, Torsten, Trangen, Tag i Tro Forstanden fangen, Gaven ei med Grublen spild. Trea 4. Meer end Englemad er dette, Styrkelse for alle trætte 350 me mia Nadveren. 380 Jesu Vandringsmænd paa Jord; Viger bort herfra, 3 Onde, slog u Men Guds Børn, i alle Stundend pa Træder glade til Guds Bord! po str p gids 5. Christus er for Alle givet, or Vil for Alle være livet, Alle byder han sig heel, Vil med sig os fast forene, Han er Viinstot, vi er Grene, Have alle i ham Deel. of dead all II o 6. Gode Hyrde, Livsens- Brodet, all Tak for Maden, tat for Mødet, Tak for Livsens Kilde sand! Før os, vogt os, lad os finder Herrens Goder hisset inde Hos dig udi Livsens Land! e .809 7. Du, som Alt formaaer at virke, Samler os udi din Kirke Ved din Aland og ved dit Ord, Lad os hist med dig tillige 3 dit søde Himmerige Samles om dit Nadverbord! Morgenpsalme paa den Dag, man gaaer til Guds Bord. Mel. Hvad kan os tomme til for Nød 2c. 297. Op, op, min Sjæl opmuntre slalu dig, an TIND G See Natten er forsvunden, og Min Jesus staaer og vækker mig, Nu Dagen er oprunden; Op, Sjæl, og hør, hvor naaderig Din Frelser nu indbyder dig: Til Nadveren du faldes! 20 381 12. Stat op med Fryd og tag imod Det Livsens Brød, dig bydes, Og livsens Drit; din Jesu Blod, Som for din Synd udgydes; Det Blod af Jesu Haand du faaer, Som flød udaf hans dybe Saar, m Drit, arme Sjæl, med Glæde! moj p 3. Giv Jesu hen din Syndeham, Bed Gud, han vil tilstede, ti me At du maa faste paa din Stant pal Retfærdighedens Klæde; and in mani Den Helligaand kald ivrig paa, At han dig helliggjøre maadugim id2 Og værdelig berede! S Nadveren. mmo 4. Saa stal Guds Lam, din Jesus Christ, Som er for dig hengivet, med is go Din rette Brudgom blive vist Og holde dig ved Livet; Og du, mit Hjerte, være stal and p Det Herrens Huus, den Himmelfal, Hvor evig han vil blive. to pol tap diss SUR nords 5. Nu, Herre, mine Suk veed du, Til dig jeg mig henvender; Obed din Fader, at han nu Den Helligaand mig sender, go un" Q At ei min Tro aflade maa, Og jeg ei Dommen her stal faae, oo For jeg uværdig kommer.d 6. 3 Engle, kommer og mig hen Til Herrens Bord ledsager! pim dog Trods Synden, Døden, Djævelen Og alle Verdens Plager so pi dolo Min Jesus kommer strax til mig; At Hjerte, vær beredt og stig: Her er jeg, Jesu fjære! 402 in 382 Nadveren. Aftenpfalme paa den Dag, man har været til Guds Bord. 10 Mel. Nu velan, vær frist tilmode zc. Jhe 298. Gud, mit Hjerte Tak dig ſender, For hvad du har givet mig Denne Dag, som nu sig ender, a mos Og som gjorde mig saa rig; ammo Jeg er udaf Synden løst, di Har i Jesu Fred og Trøst: du Jeg hans Eiendom er vorden, Staaer udi hans Naades Orden. 8 68 und 11 d 2. Jeg nu evig haver Livet, G Thi mig udi Brød og Biin Jesu Kjød og Blod er givet, Jeg er hans, og han er min; po Jeg ei døer en evig Død, on me Kommer ei til Dommens Nød, 2 Jeg af Jesu Værdskyld dækkes dod p Og paa Dommedag opvættes. and go 3. Gud, du som idag mig haver Vederkvæget til min Trøst gi 105 1000 Med de Kjærlighedens Gaver, d Hvormed du mig har forløst, pid Med min Jesu Kjød og Blod, d Du nu og med Hvile god Sjæl og legeme husvale, Som jeg dig nu vil befale! 4. Jesu, du min gode Hyrde, Mig, dit Faar, bevar i dig, 19 Lad mig Satan ikke myrde, st Thi jeg har dig selv i mig; Glæd mig ofte som idag, Dan mig efter dit Behag, Lad mig i dit Hegn faae Hvile Fri fra Satans Morderpile! Bod og Tro. 5. Helligaand, du hos mig blive, Som idag mig hjalp din Haand, g Trøst mig, mens jeg er i Vive, Vidne stedse med min Aand, At jeg Christi Kjød og Blod Haver nydt i Tro og Bod, Lad mig deraf alle Dage, Helst i Døden, Kraften image! 383 1502 119 6. Herren, som gav Mad til Livet, Signe og bevare mig! Herren, som sig selv har givet, Lyse for mig naadelig! Herren, som mig har bered, Give mig sit Aasyns Fred! Herren, Herren, Herren give Mig fin Eiendom at blive! VIII. Christenlivet. 1. Bod og Tro. Den 130te Davids Psalme. Egen Melodi a. Af Dybsens Nød mit Raab til dig 299. Vil jeg, o Gud, fremføre, Bøi naadig Øret ned til mig, Min Gud, du mig bønhøre! Har du paa al min Gjerning Agt At straffe Synden med din Magt, Hvo, Herre, kan det taale! 2. At du vor Synd forlade vil, 19 Det volder fun din Naade, Vil du os den ei vende til, Beed vi os ei at raade: For dig fig Ingen rose fan, 910 432 384 Bod og Tro. Thi maae dig frygte alle Mandade Og trøste paa din Naade. padh.moë 3. Til dig staaer alt mit Haab, min Trøst; 21 32 Min Gjerning kan ei baade, Thi ene du mig har forløst Af Mistundhed og Naade; Dit Ord det er den dyre Skat, Som du os haver efterladt,.8 Det vil vi gjerne høre. U gim dny 4. Ja, varer det fra Morgenstund Og indtil Aftens Ende, Mit Hjerte skal dog ingenlund Forsagt fra Gud sig vende; Saa Israels den rette Art Bør haabe, troe af Hjertet snart Og bie paa Guds Naade. JISITS 5. Dg er vor Synd end stor og svar, Langt større er Guds Naade, Den Hjælp, som han i Hænde har, Er uden Maal og Maade; Han ene er den Hyrde god, Som fri'r fit Folk og raader Bod Paa Sorg og Synder alle! Den 51de Davids Psalme. Mel. O Herre Jesu, mit Levnets Lys 2c. lo pod d 300. At, levende Gud, jeg bekjender Isinor ted not for dig, d At jeg har levet ugudelig; At see, hvor uværdig en Synder jeg er, For dig jeg klager det, Herre fjær! 2. Ei Nogen jeg vober at see oppaa, Det gjør din Straf, som mig tryffer jaa, Bod og Tro. 385 Thi jeg haver syndet mod Himmel og Jord Og mod dit hellige Bud og Ord. 3. Hvorhen skal jeg Arme da vende mig, Hvem vil i Naade forbarme sig? Saa meget jeg fynded i Ord og Daad, Jeg ei hos Mennesker finder Raad. 4. Og vil jeg til Himlen mit Die opslaae, For Hjælp og Naade hos dig at faae, Saa haver jeg syndet alene mod dig, Det jeg betjende maa visselig. 5. 3 Verden jeg ofte Forargelse gav, Har ilde levet fra Ungdom af, Hvad skal jeg da giøre? Hvad er mig bedst? Stal jeg fortvivle? O Herre Chriſt! 6. Nei aldrig! Du raaber jo fjern og nær Paa dem, som trælle med stort Besvær; Thi vil jeg det vove, thi flyer jeg did, MOO Til dig alene jeg slaaer min Lid. 7. Hos dig jeg alene kan søge med Skjel Trøst, Raad og Hjælp for min arme Sjæl; Din Stabning, dit Billede du forvist Foragter ikke, min Herre Christ! 8. Min Synd er nu for mig saa slem og led, Jeg fjender min Uretfærdighed; At Synderne alle af Naade forgjet Og Overtrædelsen min udslet! DE 9. 3 Skyld mig min Moder har undfanget vist Og født i Synd, o min Herre Christ; Bestcent mig af Naade med Isop stjøn Og med dit Blod, o du Davids Søn,- 10. Som fra dine hellige Bunder flød, Dermed forløste du os af Nød; 17 386 Bod og Tro. Ak to mig, faa bliver jeg hvid som Snee, Mig ved din Helligaand Hjælp betee! 11. Du give i Hjertet mig Glæde og Ro, Saa jeg kan stadelig haabe og troe, At jeg ved din hellige Pine og Død Er frelst fra Synden og Syndens Nød! 12. Forskyd mig dog ikke, o Herre, fra dig, En stadig Aand du fornye i mig; Ei fra mig du tage din Helligaand, Men giv mig Naade og ret Forstand,- 13. At Syndere jeg og omvende maa, Saa de hos dig kan din Naade faae; Oplad mine Læber, saa Tungen min Med Fryd forkynde maa ren din! 14. Ei findes den Gave, som er dig faa tjæer z Som knuste Hjerter, der Naade begjer, Bestænkte med Christi det hellige Blod, O Herre, vær mig da mild og god! 15. Besegle du selv i mit Hjerte den Trost, o At du, o Jesu, mig har gjenløst; Dit legem og Blod de skal være mit Pant, At jeg skal troe, det er vist og sandt: 16. At Syndernes Mængde er slettet ud, Thi sfee dig Tak, o min Herre Gud, C At du er imod os saa naadig og blid Fra Evighed og til evig Tid! Egen Melodi. 301. At, vidste du, som gaaer i Syn16 dens Læente, Hvor haardt det er, det Satans Slaveri, Du skulde dig ei Dieblik betænke 387 Bod og Tro. At søge ham, som dig kan gjøre fri; At, hvilken salig Dag du fit, Om du begyndte nu i dette Dieblik! tied 2. At, fjendte du Guds Naades søde d Rige, Hvor godt det er at høre Jesum til, Du skulde ei imod hans Naade krige, Som dig endnu faa gjerne hjælpe vil; At, hvilken Seir Guds Kirke fit, id mo Om du begyndte nu i dette Dieblik! 3. At, tænkte du, til evig Tid at brænde, Hvor svart det er, naar Cystens Drøm forgaaer, Hvor skulde du med Graad til ham dig " 117010 Istog vende, Som mod dig med udstrakte Arme staaer; At, hvilken Angest Satan fit, Om du begyndte nu i dette Dieblit! 4. At, tro'de du, at man sig ei tan drømme 3 Himlen ind, det ei saa let er gjort, Hvor sfulde du din Lunkenhed fordømme Og lede om den rette, snevre Port; At, hvilken Jammer Ende fit, g Om du begyndte nu i dette Dieblik! 5. At, skjønned du, hvor godt det er sl at lande 3 Paradiis, hvor Glæden er saa sød, Du stulde snart al Berdens Lyst forbande Og haste hen til Jesu Kors og Død; At, hvilken Fryd Guds Engle fit, d Om du begyndte nu i dette Dieblit! C 6. Af, vilde du nu een for alle Gange Dig give ind i Bod og Bøn og Strid, Hvor skulde du af Jesu Naade fange, 17* 388 Bod og Tro. Hvor sfulde du ham finde mild og blid; At, hvilken Hvile Sjælen fit, sind al Om du begyndte nu i dette Dieblik! 7. At, skulde du dig dertil lade tigge? Det gjelder jo din egen Sjæletarv, Det er saa haardt i Helvede at ligge, d Det er faa godt at tage Himlens Arv; At, hvilken evig Fryd du fil, pid to Om du begyndte nu i dette Dieblit! 8. At, funde du- du funde, om du vilde Dog gribe ret Guds milde Hjerte fat, Nu kan det skee, nu, før det er for silde, Det mørknes alt mod Evighedens Nat; Af, hvilken Glæde Jesus fit, TOU? Om du begyndte nu i dette Dieblik! Mel. O Herre Jesu, mit Levnets 2ys 2c. 302. Christi Blod og Retfærdighed Er alt, hvad jeg vil smykkes med Dermed kan jeg for Gud bestaae, Naar jeg i Himlen skal indgaae. 2. Min Frelser mig af Døden drog, Thi al min Synd han paa sig tog; Han siger: Hvo, som troer paa mig, Han skal ei døe evindelig. 3. Jeg troer, at Jesus ved sit Blod Har gjort for alle Synder Bod, At dette Blod evindelig only& Fra al min Synd kan rense mig. 4. Den Haandskrift, som mig var imod, Udslettet er ved Christi Blod; tied Jeg troer, at Jesus den borttog Og nagelfast til Korset slog. 5. Thi skal det Blod, han har udøst, Forblive her mit Hjertes Trøst; Bod og Tro. 3 Livet og i Dødens Nød not Min Tro er fat til Jesu Død. 389 6. Jeg Arme var i Syndens Magt, Men Christus har mig Frihed bragt; Han drog mig ud af Fjendens Vold, Da han betalte Syndens Sold. def ti 7. Til Syndens Lyft jeg sige vil Viig bort! Jeg hører Christum til,# Jeg skylder ei at lyde dig, me Til Eiendom han tjøbte mig. le pie 8. Saa længe jeg paa Jorden er, Det bliver ene mit Begjer At vidne høit med trøstigt Mod Om Naaden udi Jesu Blod. on and doi 3 Sorrig og i Glæde Den stal sin Prøve staae. 9. Thi tun at Christus for mig led Mig hjælpe kan til Salighed; Og hverken lidet eller stort Det hjælpe kan, hvad jeg har gjort. 10. Og man skal skrive paa min Grav, At Christi Død mig Frihed gab, At ved hans Blod jeg haabed paa Hos Herren hist et Sted at faae. Q 119 Mel. Fra Gud vil jeg ei vige 2c. 303. Den Tro, som Jesum favner Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvorved vi havner 3 Himlens Frydeland, in po go sd 100 Den Tro er stærk og maa shad m Al Verden undertræde, 81903 19 SUSCR 2. En Christen bærer Sværdet Og fast i Striden staaer, sd mit 18 390 Bod og Tro. Mod Satan har han hærdet Sit Sind i Jesu Saar; Det gjelder liv og DødOg Seier maa han vinde, Saa sandt han hist vil finde Sin Fred i Jesu Stjød. 3. Den Tro, som vil med Lempe LiTod, pil Og uden Møie frem, Den Tro, som ei vil fæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans List og Vold. 4. Den sande Tro i Striden Er mangen Gang vel svag Og synes undertiden At have tabt fit Slag; Dog naar den sande Tro no 13 g Kun er i Hjertet inde, 01. Saa maa den overvinde, Før faaer den ingen Ro. 5. Den Tro, som ham har funden, Der hedder Sjælens Stat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa fandt den fun er der, Saa har den Kraft at tæmpe, At fælde og at dæmpe Den hele Satans Hær. 808 6. Mod Satan som en Que Er Troens svage Gnist, Dens knuste Rør en Bue, Som slaaer hans Magt forvist; Vil kun det svage Sind 13 ma 2 Bod og Tro. Sin Jesum ifte slippe, Staaer Troen som en Klippe Mod Fjendens Hav og Vind. 7. Velan, I svage Hjerter, Saa fatter da fun Mod Og lad det koste Smerter, Ja re, Liv og Blod; O holder Eder tæt Til Jesu Blod og Bunder, Saa ligger Satan under Med al sin Magt og Ret! Naar du saa villig vanter 3 Verdens Lyster ind, Vil blive i din Ro $ 391 doste he ne is mad ma Blid ise mot dat 8. Det er en Sag at mærke 15 Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærtedad got 3 allerstørste Strid; Jo værre det gaaer til, Desmere skal du vinde Og større Kraften finde, Naar du fun stride vil. ( 19) 9. Men gjør dig ingen Tanker Om Troen i dit Sind, Og ei mod Synden stride: Du har, det maa du vide, Du har slet ingen Tro! T miste de Intdom 583 013 C ans) 10. Var det en Tro, med Munden At fige tun: Jeg troer! Naar Hjertet ei i Grunden Er renset ved Guds Ord, Da var der Fromme not Og Troende i Tiden, Da var den ei saa liden, Den rette Troens Flok. 00 320ft m meansine 392 Bod og Tro. man 11. Nei det, vil du det vide, als Er Troens rette Tegn: Mod Verdens Cyst at stridesi dabilt I denne Jammeregn, s S Sin Jesum have fjær, din no Ham ei at kunne miste, otsd dol 8C Om Hjertet end stal briste n Det viser Troen her.ddiad C 12. O du min Lyst og re, HR pail n Min Frelser i hver Nød, Saa vil jeg din da være, mi In de Det gjelde Liv og Død; s 8 Lad komme, hvad der vil, o R Jeg bede vil og strideild synd s Og ei af Andet videre aan End høre Jesum til! nên so sit để of Ma Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c. 304. Der er et helligt Værge Imod al Verdens Nød: Den Tro, som flytter Bjerge, Befeirer Sorg og Død; O funde jeg bevare Den Tro i fromme Sind, e bore 2013 G Mig Herrens Engleskare Bar i Guds Himmel ind! doga 2. O kunde jeg det finde, Det Ydmygheds Klenod, Hvormed blodsottig Kvinde For Frelsens Herre stod! Jeg skulde og fornemme, Hvad ydmyg Tro formaaer; Den store Frelsers Stemme 30d 20 Til alle Sjæele naaer. as all and a OF TR 18 3. Vær trøstig! Ordet toner d Igjennem Evighed: Bod og Tro. Bed Kraftens Haand han throner, Som al vor Trængsel veed; Hans Navn jeg vil paafalde Med Tro i svarest Nød, un Hans Magt jeg vil bønfalde, Er al min Glæde død. 393 4. Hans Navn jeg frelst stal love 3 Tro med evig Trøst; De Døde her kun sove, De vækkes ved hans Røft; O du, mit Skjold, mit Værge Imod al Verdens Nød, Den Tro, som flytter Bjerge, Stjent mig i Liv og Død! MsC 3 Mel. O Jesu, her mig for din Ded ic. 305. Din Synd den gjør dig blind og lam, Fortjener Guds og Verdens Skam Og beste Helvedpine; golt gizdia.n@ Fuldfød den smager i din Mund, Men beest den bli'r om føie Stund, o Saa lærer Herren Sine. Di 2. Den røver fra dig Smaat og Stort, Hvad Jesus Christ for dig har gjort, Samt Nandens Naadegave; Den gjør dig arm og ussel, saan m At du Guds Naade ei fan faae, id Gjør dig til Satans Slave. 3. Den drager dig til Helved ned, Hvor jamrer Sjælen sig derved, ter Men Intet kan det baade; id nid not be Du maa alt bort, stjøndt ei du vil, Din Synd har luffet Himlen til Og stilt dig ved Guds Naade. me 102 394 2 Bod og Tro. 4. Din Synd fortryd af Hjertens Grund Dg ei med falske Ord i Mund, in Som Hyllere det gjøre; monie and Befjend den under Sut og Graad, d Af Gud du faaer da Trøst og Raad, Din Røst vil han da høre! nim 5. For Synden gjorde Jesus Bod, Tro det, saa bliver Gud dig god, Gjør siden du dit Bedste; Beviis din Tro i allen Stund Med Kjærligheden mangelund tim Mod Gud og mod din Næste! In dom mler? me 0 SCR Den 25 de Davids Pfalme.3 Mel. Af Dybsens Ned mit Raab til dig 2c. 306. Fra Verden har jeg vendt min Hu, G duild Til dig min Længsel higer, D Herre Gud, bevar mig nu, Du aldrig Nogen sviger; Al min Fortrøstning staaer til dig, d For Skam og Skjændsel vogt du mig, At ei min Fjende frydes! 115) 2. Beskæmmet vorder ingen Mand, Som sig paa dig forlader, pe dost Din stærke Haand ham frelse kan Fra alt det, som ham stader; Til dig jeg ene slaaer min Zid, Du er min Tilflugt hver en Tidss Mod dem, som mig forfølge. eignst 3. Viis mig den Vei, som jeg skal gaae, At jeg din Sti maa lære; I Sandhed lær mig fast at staae, Din Miskundhed til re, Som været har fra evig Tid; Bod og Tro. Min Frelses Gud og min Tillid, Jeg efter dig nu bier! 4. Min Ungdoms Ufornuft og Brøst, O Herre, du forgjette; SOE Forlad mig Kjødets onde Lyst, Du al min Synd udslette Formedelst Jesu Christi Blod, Som sig for os forsfæste lod; At, mindes det i Naade! 395 Han lærer dem sin Villie god, At de i deres Hjerterod Hans Pagt maae vel bevare. 16L C 5. Vor Gud er god, retviis og mild Mod dem, som ham paafalde; Om de paa Veien end foer vild, Vil han dem ei undfalde; got 6. For dit Navns Skyld, o Herre Gud 3 Jesu Christi Vunder ans Skjul du min Synd og slet den ud, Den vorer alle Stunder; O Herre, underviis du mig, At i din Lov jeg rettelig Maa vandre dine Beie! 7. Mit Die til dig, Herre Gud, Jeg løfter alle Dage, Fri mig fra Satans Snarer ud, Som mig til Helved drage; Forbarme dig, o Herre Christ, Jeg arm og ussel er forvist, ng 10% At, fri mig af min Trængsel! 8. Bevar min Sjæl og hjælp du mig At jeg nu ei bestemmes, Jeg haver fat mit Haab til dig, Din Villie hos mig fremmes! Gjenløs og nu, o Herre sød, 3 396 Bod og Tro. Dit Israel af al dets Nød, At dig det ene tjener! 000 Mel. Frift op, du Christenmenighed 2c. 307. Gud Herren faae til Jorden ned Fra høie Himmelfale an Og ledte om Retfærdighed Paa Bjerge og i Dale; coll Men trindt paa Jord ei fandtes Een For Gud uskyldig, hjertercen, Af Verden ubesmittet. sd 8810 2. Thi stod jeg som en Synder her, Min Staber, for dit Die, mad 110 Om end for Berden reen og stjæer Jeg turde mig ophøie; Men at, jeg veed ei heller Tal Paa mine Feil og mine Fald, De dunkle med de flare! 3. Men du vil ingen Synders Død, Og Raad har du udgrundet, odno Derfor det over Jorden lød: Den Rene har jeg fundet; Det er min Søn, men dog en Mand, Og blive stal for mig som han Enhver, som troer paa Sønnen! 4. Nu Jesu Tro er al min Trøst; Dog er din store Naade, pime Som du i Jesu Navn gav Røst, For Syndere en Gaade, Saa luffe maa med Flid jeg tidt For Verdens Klarhed Die mit, Naar Hjertet skal husvales. 5. O du, som stabte Hjerte mit, Det dybe, underfulde, dan det efter Hjerte dit Bod og Tro. 397 Til Himmelspeil i Mulde; ofen 36 Saa jeg, langt meer end selv jeg veed, Kan lære af din Kjærlighed Om Naadens rige Fylde! 6. Da skal jeg ret med Nandens Sands 3 Lyset fra det Høie Faae Syn paa Støvets Himmelglands 3 Jesu Christi Die Og finde min Retfærdighed, Som af din dybe Kjærlighed 3 ham til mig udspringer! 1918 on 100 7. Naar da, som Vinden Styer blane, Din Nande blidt mig driver, ing Da stal mit Hjerte godt forstaae, 073 Hvordan du Synd tilgiver, 13000 Og i det samme Jesu Navn, 0.8 Som raader Bod paa alle Savn, t Stal Salighed jeg finde! Egen Melodi. zorG 308. Herre, jeg har handlet ilde, Syndens Byrde er saa svar, Ei den Bei jeg vandre vilde, Som du mig befalet har; At, hvor findes nu den Hule, Hvor min Stam jeg kunde stjule! 2. Dog jeg kan dig ei undvige, Thi du allevegne staaer; Vil jeg ud paa Havet stige, Om jeg ind i Jorden gaaer, 08 Fløi jeg end til Verdens Ende, Kan du mig dog see og fjende. 12 g 3. Jeg betjender for dig, Herre, At jeg gjorde Synd og Skam, idnise Jeg dit Barn ei vilde være, goto 398 Bod og Tro. At, til Naade mig annam; 12 O, at mine Synder lede gunl Ei optænde maae din Vrede! 4. Om i denne Verden kunde Nogen tælle Havets Sand, Dog formaaer han ingenlunde Al min Synd og Uforstand Og min Ondskab med sin Tale C Ret tilfulde at afmale. 5. O, hvad fan den Byrde lette, Som saa dybt mig trykker ned? Angers Graad kan ei udslette Syndernes Mangfoldighed; sinn 3 Trøst og Haab og Mod forsvinde! Hvor, at hvor er Hjælp at finde? mos 6. O min Jesu, dine Bunder, C Ja en Draabe af dit Blod Gjøre kan det Nandens Under, At min Skade vorder god; Derfor hen til dig jeg haſter, 20 Mig for dine Fødder faster. 7. Dig jeg al min Synd vil give, Sænk i Havets Dyb den ned, At jeg reen som Snee kan blive, 500 Klædt med din Retfærdighed; Lad din gode Aand mig drive, At jeg hart hos dig maa blive! Mel. Hvad kan os komme til for Nod zc. 309. Herre Jesu Chriſt, from, mild og god, En Kilde til al Naade, Cee dog, hvor jeg er i mit Mod Beladt med Syndens Baadein Og mange Pile har i mig, A d Bod og Tro. 399 13 Som udi Hjertet haardelig Mig arme Synder tryffer! pid and mo 2. 3 saadan Trang forbarme dig, Borttag den af mit Hjerte! gim g Du har selv fyldestgjort for mig 19 Paa Korset med din Smerte, Paa det jeg ei med Pine maa got I mine Synder slet forgaae Og evig faa fortvivle. 3. O Gud, naar det mig falder ind, Hvad Synd jeg har begangen, En Steen da falder paa mit Sind, I Frygt jeg sidder fangen Og intet Raad i Verden veed, Men blev fortabt i Evighed, Om ei dit Ord jeg havde! 620 d 13 3 4. Dit gode Ord dog siger saa: Du vil al Synd forlade, Naar vi fra den ved Bod afstaae, Da skal den os ei sfade; Du rækker dem din Naadehaand, Som med en sønderknuset Aand I Troen til dig komme. not spole 5. Saa kommer jeg da frem for dig, Min Nød mig til dig leder, Jeg mine Knce ydmygelig Nedbøier og dig beder: Forlad, forlad mig naadelig, Hvad jeg min Livstid imod dig Paa Jorden har bedrevet! 6. O Gud, forlad du mig det dog For dit Navns Styld og re do des Og borttag mine Synders Nag, for vore Lad det mig ei besvære, At jeg kan Ro i Hjertet faae 400 Bod og Tro. Og dig til re leve faa, Som det dig vel behager! sma pie 7. Med Glædens Aand mig styrk og led, golo Læg mig ved dine Vunder, Afto mig med din Angestsved Naar det til Døden stunder, Og tag mig, naar det synes dig, d 3 Troen bort fra Jorderig ge Til dig og de Udvalgte! Den 6te Davids Psalme. Egen Melodi. 310. Hjerte Fader, straf mig ei 3 din Guddomsharme, Milde Herre, slip mig et Ud af Naadens Arme! Er du vred, O, jeg veed: Jesu Vunders Kilde Kan dig dog formilde. 2. Kan i Dødens Rige vel Nogen dig tilbede? Derfor du min bange Sjæl Gjennem Døden lede, At jeg dig Frydelig Kan i Himmerige Lov og re sige! 24 mint C dolzal 3. See hvor bøiet jeg mon gaae! Kraften er forsvundet, Sjælen i sin Bangheds Vraa Har mit Legem bundet; Søvn og Nat Gjør mig mat, Thi i spare Drømme Rinde Taarestrømme. Bod og Tro. 4. Bliv, o Fader, mild igjen, Lad din Trøst mig styrke, no Før jeg ganske visner hen dr For din Vredes Tørke! Lad paa mig Sænke sig id gor Naadeduggens Draabe, At jeg ret kan haabe! 5. Viger, 3, som spotte, Gud har hørt min Klage, Herren har en Ende gjort Paa min bittre Plage; Satan, viig! sond Jeg er rig Nu igjen paa Naade, Druknet er min Vaade. 401 Være sagt Priis og Magt, dan s modif m gid doil! nd de apkame 390 80 dost bort!.€ ut mo spillsj nof] lim@ and and 300 31 232 200 117 6. Fader, dig til evig Tid, Sønnen uden Ende, Aanden ogsaa, som faa blid mal C Lod sin Naade kjende, At du mig bønhørte no lid Og til Livet førte! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 311. Hjerte, lad dig ei indbilde, Bind At du er af Gud forstødt, Hold dig fast til Ordets Kilde, Evangelium er sødt; Har du gjort din Gud imod, O, han er jo from og god, Har du samlet dig Guds Vrede Glæd dig, Naaden er tilrede! 402 Bod og Tro. dadoof! 2. Vel er du, som andre arme. Adams Sønner, syndefuld, Men Gud strækker sine Arme Mod dig hjertemild og huld; Vender du dig om igjen, See, saa er Gud stray din Ven; Inn Vær frimodig, Gud vil tage Mod din Bedrings- Graad og Klage. 3. Mener du, han er en Løve, a Som tun tørster efter Blod? Kjærlighed og Gunst at øve, Dertil staaer hans Sind og Mod; Gud han har en Faders Sind, Al vor Jammer trænger indir s 3 hans søde Faderhjerte; and migli Gud han føler selv din Smerte. id 107 ong do 4. Hør hans Ord: Saa sandt jeg lever, Vil jeg ei en Synders Død; one Du, som for Guds Brede bæver, dat Glæd dig, det har ingen Nød, mit de Naar til ham du cerligt gaaer, 350 Dig hans Hjerte aabent staaer; Syndre vil han mildt annamme, nd 112 Aldrig stal de staae til Stamme. G 5. Thi han et alene ynder Dem, som i hans Naade staae, Men og efter dem sig skynder, Som i Satans Lænter gaae; E Ei hans Ømhed trættes tan, Han igjen i Naadens Stand Šanker Fleer og Fleer tilhobe, Bliver ved at falde, raabe. 6. Gud og alle Himle fryde Sig at fee en Synders Bod ad c Alle Englemunde bryde 403 in gizdis Bod og Tro. Ud i Glæde som en Flod; it Hvori han sig har forseet, sm Er som det var aldrig sfeet, All er i 018 Alting, Alting er begravet. TG bie Ti më 7. Ingen Sø, hvor stærkt den bryder Ingen Strøm, hvor høit den gaaer, Ingen Ild, hvor hed den syder, Noget mod vor Gud formaaer; Ingen Ting kan lignes mod Herrens Naades store Flod, Vore Synder bort at drive, Mens vi ere her i live. 113 302 03C 10 mistr 8. Nu velan, 3 bange Hjerter, Her er Naade, Gud stee Lov! Hvem vil gaae i Angst og Smerter, Da det gjøres ei behov? Al den Synd, du mindes kan Beier iffe ved et Gran Mod Guds Naades Magt at regne, Com du kan dig frit tilegne. dury 9. Var der tusindfold saa mange Verdens Riger stabt af Gud, uu2 Stod i hvert du tusind Gange Som en Synder mod hans Bud, Det var meget, dog ei meer End den allermindste Fier Mod Guds Kjærlighed at fjende, Som har ingen, ingen Ende. somi 1930 10. Lut da op til Himmerige, Søde Fader, Naadens Port, moj dond At jeg ret derind fan tige Og kan see, hvor høit og stort Naadens Rige er og naaer, 13 in At mit Navn i Himlen staaer; g di 404 Bod og Tro. Du i Kjærlighed mig øve s Aldrig meer dig at bedrøve! my sou Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog et 2c. vo paa Gud troer, gi 312. Hvo Han siffer boer 3 Himlen og paa Jorden, Ved Jesu Saar Min Frelser blid, Seg stole paa din Naade; D Herre Christ, Du est forvist Min Trøst i Dødens Vaade! 2. Om derimod End Djævlen stod Og Verdens hele Vælde, Du est forvist, O Jesu Christ, Han Frelse faaer ontspo Og er Guds Arving porden; ant Thi vil altid, odni m Den Helt, som dem kan fælde; Og naar jeg dig Sun har i mig, MC S mont Ret inderlig, Du kan mig Alt forlene, Hvad som mig stal I Himlens Salol dd Og her paa Jorden tjene: Giv retviis Bod, Forny mit Mod, istol am103 mo9 50 e Din Nand, din Kraft og Naade, dolg Saa stader mig is mod Ei Djævlens Svig, ndng Ei Dødens Bold og Baade! d dirs dal 3. Det trøster mig Or y po 119 mol go anscosi! 405 Bod og Tro. Du selv for mig fremtræde; bon moi wit At, Herre tjæer, sia sisi adlim enod Hør mit Begjer, gnirds li co.40 mth gQ 25502 Gjør det, jeg her mon bede! Mel. Alle vi, som her tilsammen ere 2c. bedden fe 313. Hør, min Siæl, den gode Hyrdes Stemme! Trofast efter dig han gaaer, Han dig elsker, kan dig aldrig glemme, I hans Haand dit Navn jo staaer; Ingen Trusel fra hans Læber lyder, Livet, evigt liv, han dig tilbyder; Glæd hans Hjerte da idag, Kast dig i hans Favnetag! mite 22 tri uje 8 2. Skynd dig, Sjæl, o skynd dig, Natten kommer, 6900 HQ d Natten, o den er faa fort! niad 119 Naadens Tid er lig en nordist Sommer, Blid den er, men saare fort; Her er han, som i din Barndoms Dage 3 sin Pagt dig tjæerlig vilde tage; See, han har endnu dig fjæer, Jil til ham, saa som du er! 3. Gjør du det, saa har han Seier vundet Og hans Hjerte glæder sig, Og det Liv, du ved hans Død har fundet, Skal da vederkvæge dig; nil Overflødigt Liv han dig vil give, 12 Naar du kun i ham vil stedse blive; Han vil sige: Naade tag Af min Fylde Dag for Dag! 314. Idag er Naadens Tid, Idag er Gud at finde, do mallied ndandling Mel. O Gud, du fromme Gud 2c. a. 1 406 Bod og Tre. 270 10 Nu kan alvorlig Flidim roj disju Hans milde Hjerte vinde; Op, op til Bedringsgraad Og efter Jesum jag, Men snart, det er mit Raad; Nu hedder det: Idag! 818 injors pid nag anod bju usme iplos 15012 and 6510 mung Band i pid fas 3. Idag begynd og spar Det ifte til imorgen, Hvad Morgendagen har At bringe, er forborgen; Forhaling ei bør stee 3 saadan vigtig Sag, Nu faaer du op at see, Nu hedder det: Idag! 619 pid ign 4. Træng i Guds Arme ind Og til din Jesu Hjerte, Det koste i dit Sind Hvad end det vil for Smerte; Til Kronen gaaer man ei Udi sin gode Mag, Træng ind, nu er der Bei, Nu hedder det: Idag! 2. See dog, hvor yndelig Fremskinner Naadens Straale, Men det, at bedre dig Kan ei Forhaling taale; s Maastee din Klotte slaaer una Idag fit fidste Slag, Nu læges Sjælesaar, Nu hedder det: Idag! 2012 S 15 79 1156 63 Ideity902 5. Idag maasfee du kan se me 18 Fuldende dine Dage, At Timeglassets Sand Har Intet meer tilbage; and See, hvilken Bredes Sty! du 600 102 A18 25 g 407 01 ton stinn G Bod og Tro. Søg Naadens Stjul og Tag 3 Jesu Bunders Ly, Nu hedder det: Idag! dro 6. Endnu er Gunst at faae For knuste Hjerters Raaben, Endnu er Gud at naae, Endnu er Himlen aaben; End lyder ei hans Ord Med Dommens Tordenbrag, Endnu er Naaden stor, Nu hedder det: 3dag! 7. Et lidet Dieblik Er alt vort Levnets Dage, Den kaade Ungdoms Skik Lad derfor reent tilbage; Betcent dit Sjælegavn Og Himlens søde Smag, Vend om i Jesu Navn, Nu hedder det: Idag! 30 3000 1000 t 1000 dog.bo00 isterdad tied pode 122 12 Ei søge meer Behag, Men Naadens milde Skjød; Nu hedder det: Idag! 218 10 pid had no on 8. Det er en liden Stund, Saa luffes Himlens Døre; Begræd de mange Pund, Endnu er Naaden større Og vinker dig hen ind 3 Jesu Favnetag, Men skynd dig som en Hind, Nu hedder det: Idag! de inec 9. Et Barn ei tier, før Paa Moders Arm det blunder, and me Saa Sjælen hvile bør .8 I Jesu Saar og Vunder, 3 Verden til sin Død told I 20 Cai- Ma broj nic 408 Bod og Tro. 10. At, evig Evighed! mdani! Den maatte nok betænkes, ndnu& pe& Hvor de Fordømte ned ind modded wit I 3 Svovlepølen scentes, na sunt ro Hvor godt der er hos Gud! Kom, Hjerte, snart og tag du Mod Naadens søde Bud: Idag, idag, idag! mond Mel. Jeg beder dig, min Herre Gud 2c. 315. Jeg arme Synder træde maa To unde 15dal# Med høit bedrøvet Hjerte Til Naadens Dør og banke paa Og klage der med Smerte, At jeg med Synd Og Ondskabs Dynd Fra Top til Fodesaale dicus opsisoj Har smittet mig, Saa du hos dig, O Gud, mig ei fan taale. adol rotind dat tid Insh@ edaj anaimid 7 ist i mo si od mdond and ide VID Me 2. Ei veed jeg paa de Synder Tal, Som jeg hos mig mon finde, 3d dr Og som til bitter Hjertekval 3 Sind og Hu mig rinde; Din Søn det Alt 13 Undu entonant une t Har fuldt betalt, Da Ynt hans Hjerte rørte, Men jeg har ei Søgt ad den Vei, mhim 1 0 Som hen til hannem førte. Brdo no?? 3. Gud, min Uffjønsomhed er stor; Jeg dølger ingenlunde, At kun med blotte Læbers Ord inde Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, Brad Din Kjærlighed, 1196 645 okt mife Bod og Tro. 409 HR Din rige Naades Gaver, gimsóbil G Som flød til mig stid edsals Saa rundelig, gint sdrud mole Jeg priist og ceret haver.maft mo 4. Du har jo med Langmodighed og Paa Bod og Bedring ventet po Og af din Faderkjærligheds di gist Med Straf og Brede læentet; os Din Naade blid siste pim 8 i Har Nød og Stridim indsdintiquin Saa ofte fra mig drevet, dotrod pot Din Hjælpehaando) jer nim in p Fra Fjendens Baand olsa dand Mig har faa tidt udrebet.ddlső, öndą 5. Naar jeg tillufte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer die C Tidt banked paa og sagde: Hør, Din Ben staaer for dit Kammer! Din Dør oplad- 13 Qe lid pim pai 119 Det tidt du bad, Din Haand du og udrakte Og rørte mig Heelt haardelig, Sligt burde jeg vel agte. der is dam po ln 6. Men jeg for dig oplukte ei, Hvor stærkt du end mon banke, Forbi det lufte Øres Vei Ottop niisi Lod jeg din Tale vante; id go o13 Hjemsøgelsen, Ostore Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig K pe mo 107 ĐÃ TẠ Amadonit ai id du no Bortvendte mig 3031 100 Og frem i Synden rendte.danse C 00 20 7. Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage 18 410 Bod og Tro. Og støde mig med Grumhed ned iz ni Til Helveds bittre Plage; it dulf mo Stam burde mig, Som stammelig Dog giver du 1 po fline s Lod Synden Hjertet frænte!#Q> gaida no do not Mig Tid endnud nid to ge Mit Bedste at betænke. pofort di 8. Naar mig i Hjertet ret derpaa Samvittigheden minder, p de Jeg hartad fra mig selv bil gaae, and Og al min Kraft forsvinder; nic Hvad Helved er, daton onsdag 07 917 018 Hvad Helveds Hær edis ont Tog piste Af Pine, Nød og 3 Evighed min I Plage e sanft.d 30 daim nd 10 go ond deland Id2 Begynder jeg at smage. nn nic At stjenke veed, 9. Din Skabning det ei fømmer sig, At jeg mig vilde nævne, Saa reent vanslægted jeg fra dig, Misbrugte hver min Evne; Og med et Grand Af Tale sand Jeg erlig vil betjende: 1 of 9 Om Gunst ei maa that 2000 For Retten gaae, Skal jeg vist evig brænde! i asi 409 somalmela 10. Men du, al Godheds Kildevæld, Giv Naadens Lædskedraaber, Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber; O Naadesol, 29 Jeg for din Stol Og heie Himmelthrone also STUR 088 * T Bod og Tro. 3 Stov for dig Nedkaster mig pont Med Suk og Sorgetone! gonom 11. Fra dig udspringer rigelig En evig Naades Kilde, minet mopo 118 O milde Jesu, den du mig Paa Korset aabne vilde! Af den Guds Fred Og Salighed Til Sjælene nedflyde; O lad og mig, Jeg beder dig, Af denne Kilde nyde! 9779 411 p but bol 12 not, and mo 36 3500ms Sinton] Q manned and de Den 130te Davids Psalme. Egen Melodi. M& 316. Jeg raaber fast, o Herre, dont is go Host Af Dybsens Nød til dig, Du vil mig naadig være Og gjerne høre mig; Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Von frembær, Og mærk udaf det Høie, Hvad min Begjering er! 2. At, hvis du Agt vil give Paa Synden, vi begaae, Mens vi er her i Live, Hvo kan for dig bestaae? Men Hver, som det begjerer, Ham har du Gunst beteet; n Thi frygter man og cerer Din hoie Majestæt. 3. Lad du mig aldrig vige Fra dig, o Herre sød, Dit Ord, som ei kan svige, dis ms 18* mad 0912 rol to 50% m 13 412 Bod og Tro. Det er min Trøst i Nod: 0019 C Af Længsel Hjertet trænges im stildə i Til dig med stor Attraa, on drill Fast meer end Vægt'ren længes,.11 At Dagen komme maa. danit glas no 4. Sig Israel forlade e salim G Paa Guds Barmhjertighed to on Og paa hans store Naade, du d Som han saa mangeled Henover dem udøfer, den anslaj li Den fromme Herre Gud, ispodan) G Idet han dennem Løserid aded gs Af Synd og Sorrig ud. dli snad js Egen Melodi. 081 m 317. Jesus annammer Syndere, Som føle Syndens Morderpile.01G Og ei mod deres Sjælevee susida 12 Kan finde Trøst, Hjælp eller Hvile. Dem Verden selv for fnever er, mie De ei sig selv meer have tjær, Dem Moses vil aldeles døde, A Og Helvede plat lægge øde, du 17mm pe Men de den Fristad aabnet see, im dos :,: At han annammer Syndere.:: 10 2. Hans faderlige Kjærlighed not? Drev ham fra Himlen ned paa Jorden; For at forhverve Syndre Fred odch Er en Forbandelse han vorden; die Han tog paa sig vor store Nød m Nød and mind Og den af os fortjente Død, pen)( 2 Han selv, som blev for os aflivet, ni Har til et Offer sig hengivet, da? 8. Der 08 med Gud forsonede; opid T :,: See, han annammer Syndere.:: Bod og Tro. 413 3. Nu er hans milde Favn og Stird En Tilflugt for beklemte Hjerter, me Der er de frie for Dom og Død, Slet ingen Sorg dem mere smerter; Han tvætter deres Synder af Üdi fit Blods det røde Hav, Saa han paa dem ei meer vil tæente; Den Aand, som han dem monne stjenke, Dem lader idel Naade see; :,: Thi han annammer Syndere.:,: 4. Han fø'r dem til sin Fader ind I sine blodbestænkte Arme, Det bøier da Guds Fadersind, At han vil evig sig forbarme; Til sine Børn han dem anta'r, Og alt det, som han er og har, Det bliver dem af Naade givet, Ja Døren selv, som fø'r til Livet, Kan de med Glæde aabnet fee; :,: Thi han annammer Syndere.:,: MOR 1000 5. O kunde du hans Hjerte see, Som længes efter dem, som synde, Dem, som i Synden fikkre lee, Og dem, med Graad til ham sig skynde! Hiin Tolders Bøn han agted paa, Han tjærlig til Zachæum saae, Maria ei forgjeves græder, Da hendes Graad hans Fødder bæder, Hun faaer fin Synds Forladelfe; store :,: Thi han annammer Syndere.:,: 6. Han venlig har til Peder feet, a Skjøndt han fornegtede sin Herre; Int O, det er ei alene steet, and tox Da han her synlig vilde være, Nei, han den Samme altid er, and Bod og Tro. Retfærdig, naadig mod Enhver; 8 Som han har været det herneden, Er han det og i Herligheden, Han ynkes over Syndens Bee, qui :,: Saa han annammer Syndere.:,: s 7. Saa kom da Hver, som Synd har gjort ja 195 30 ond Og ei i Synden finder Hvile, d 143 Til ham, der Ingen viser bort, dolms@ Som vil nedbøiet til ham ile! Hvorfor mon du omkomme vil, Da han dig byder Naade til? dol Vil du nu Synden længer tjene, Da han vil redde dig Urene? Slip Syndens Vei, til Jesum see; 112 :,: Thi han annammer Syudere!: mod 414 nij C 8. Rom ussel, bøiet, jammerlig, Rom fun og lad dig ei bortjage! C Hvor haardt end Byrden trykker dig, Vil dog hans Naade dig antage; See, hvor hans Hjerte aabent staaer, Og hvor han dig imøde gaaer! See, hvor han selv dig derom beder Og efter dig med Smerte leder! Kom da, du arme Orm, og see, :,: At han annammer Syndere!:,: and 9. Siig ei: Min Synd er alt for svar, Jeg jo hans Naade og hans Gaver Saa lang en Tid foragtet har, n) s Forgieves han mig kaldet haver; Saafremt det nu dit Alvor er, Og du for Synden Sorrig bær, Stal ingen Ting hans Hænder binde; Tro fun, saa skal du Naade finde, Han sikkert dig stal Hjælp betee; :,: Thi han annammer Syndere.:: 415 Bod og Tro. 10. Dog fiig ei: Jeg ei haste tør, Jeg leve vil, som det mig lyster, s Gud luffer ei strax Naadens Dør ng For mig, derved min Sjæl fig trøfter; Nei, mens han kalder, da hør til, Kom snart, nu han dig falde vil! Hvo som den Dag idag vil drømme, Han tan snart Naadens Tid forsømme, Dens Dør bli'r luft evindelig; :,: Rom, nu vil han annamme dig!:,: 11. Ja, drag os selv, o Jesu mild, Ret hen til dig og til dit Rige, At vi skal iffe fare vild Og hen i Afgrunds- Mørket vige; Naar Sjælen fuld af Pine er, d ed 118 Da viis os, at du har os fjær; supe Naar os vor Nød ei lader hvile, Lad os ei stille staae, men ile, Til vi fan sige, hver for sig: :,: Min Jesus og annammer mig!:,: mig! met die Egen Melodi. del lo 318. Jesus han er Syndres Ven, Dette Ord kan Døde vække suhe Og os aabne Himmelen, psd Topi Naar os Helvede vil strække; ado Hafter, løber til ham hen! d) sd n Jesus han er Syndres Ven.alijed 2. Jesus han er Syndres Ven, use Derfor kom han ned paa Jorden, 8 O den Glæde, Frelserend ad poff Selv et Menneste er vorden; 3300 30700 Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. dioc. 013 1 13 3. Jesus han er Syndres Ven, aus Som for alle Syndre døde, 416 Bod og Tro. Bort han tog Forbandelsen, Lagde Djævlens Rige øde; Hafter, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. im 108 d 4. Jesus han er Syndres Ven, Gjør dem i sit Blod saa rene, At de kunne nu igjen Herlig sig med Gud forene; Hafter, løber til ham hen! Jefus han er Syndres Ven. Or pot and most 6. Jesus han er Syndres Ven, Vil de kun saa sandt forsage Ret for alvor Djævelen, Gud vil gjerne mod dem tage; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. 5. Jesus han er Syndres Ven, Styrker dem som sine Lemmer, At de i Anfegtelsen Hjælp og Trøst og Kraft fornemmer; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. C h 7. Jesus han er Syndres Ben, Naar de Syndens Gift kan føle, ga Hade Overtrædelsen Og de stidne Lysters Søle; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. 8. Jesus han er Syndres Ven, Naar de deres Armod fjende, Sørge over Synden, men Sig i Tro til Jesum vende; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. E 417 Bod og Tro. 9. Jefus han er Syndres Ven, Vil man kun i Trygheds Taage je Ikke sove ind igjen, 2018 Men trods al Forhindring vaage; Hafter, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven.dds& 10. Jesus han er Syndres Ven, all Skjøndt de snuble mellemstunder, jo pa Søge de tun Renselsen I hans Pine, Død og Bunder; gim ga Hafter, løber til ham hen! 116 618 Jesus han er Syndres Ven. pod 18 11. Jesus han er Syndres Ven, Som ved Verden iffe hænge, Meer og meer fig dagligen Ind i Jesu Samfund trænge; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. Omrost In the 12. Jesus han er Syndres Ven, US 6 Arme Synder, lad dig sige: Vend dog om alvorligen, Du skal finde Naadens Rige; Hafter, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. 54 29113 nim 119 13. Jesus han er Syndres Ven, Ingen meer i Synden dvæle, dag 10 Hør, hvor raaber Frelseren: gst mas Hid til mig, 3 arme Sjæle! C..t Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. 1 1400) 14. Jesus han er Syndres Ven, Hører det, al Berdens Ender, im 102 3ler hen til Gud igjen, Som udbreder sine Hænder; BOG BST Jd Ast dodat 418 Bod og Tro. Hafter, løber til ham hen! une e Jesus han er Syndres Ven. mom lic Mel. Jesus er mit Liv i Live 2c. a. 319. Jesu, som min Sjæl faa trolig Ved din haarde bittre Død od suse Udaf Satans mørke Bolig up or Og af Syndens svare Nød sd támast Vilde kraftelig udrive ut sd 394 Og mig det tilfjendegiver and C Ved dit Ords den søde Røst, Vær dog nu mit Skjold, min Trøst! 2. Trolig søgte du af Naade Efter de fortabte Faar, Der de vandred i stor Vaade Veien, som til Helved gaaer; Ja du, Satans Overvinder, Har den hart beklemte Synder Selv til Bedring faldet saa, At jeg billig komme maa. 3. At, jeg synder tusind Sinde, At, jeg feiler mangeled, Intet er hos mig at finde Uden Uretfærdighed; ac 58 arazl ma god dns?? Subst Al min Idræt, Ord og Tanter Fra Gud og hans Ord tidt vanter, Udi Synden mangelund 235 magne Lever jeg hver Tid og Stund.oyd 100 4. Jeg maa jo bekjende, Herre, Intet Godt udi mig boer, Godt at giøre jeg desværre dat, sjed od suht Mig forgjeves fætter for; se Thi mit Kjød og Blod at tvinge m Og det Gode at fuldbringe li mi ni Ei formaaer jeg, som jeg bør, dd, mos Hvad jeg vil, jeg dog ei gjør. Bod og Tro. 419 5. Jesu, du har jo udslettetoi sot Mine Synder ved dit Blod, mood 119 Lad mig derfor blive tvættet 3 din rige Naadeflod; ilus Og fordi du ilde saaret pindl 10 Har min Synd paa Korset baaret, At, saa fri mig, Herre fjær, Siig, at jeg din Egen er! Dim dat 6. Dine Saar, som jeg ei glemmer, Dine Nagler, Kors og Grav, Dine haardt forpinte Lemmer Vende alle Plager af; Din den blodig Sved og Klage, ute Din Bespottelse og Plage, Al din Marter, Angst og Død, Jesu, er min Trøst i Nød. i Nød. 098 7. Skal jeg for dit Dommersæde, Hvilket Ingen kan undgaae, At, da vilde du fremtræde Og min Sag dig tage paa; Herre, du kan ene gjøre, At jeg ei den Røst skal hore: dat mo 3, som hos min Venstre staae, ipila Evig bort fra mig stal gaae! 1156 HR idu m HO ST 8. Du udgrunder al min Smerte, G Du, du fjender al min Nød; is Intet trøste fan mit Hjerte me d no] nod Uden din den haarde Død; lied in doj Dette Hjerte, til dig lænket, modign? Med dit dyre Blod bestænket, sisd ind go moit Com du og for mig udgød, Dig det offres, Herre sød! Syedi 2.8 9. Til din Naade vil jeg ile, Der jeg finder ene Ro; JUDG Hvad din Troskab mig til Hvile ena 420 Bod og Tro. hà snille Har forjæettet, vil jeg troe: At hvem du har valt til Live, Aldrig meer fortabt ffal blive, gim on Hist et evigt Liv han faaer, giz Naar han kun i Troen staaer. P ile 10. Ja, jeg troer, styrk du mig Sbage, Lad mig ei til Grunde gaae! Stil mit Hjertes Bee og Plage, Lad mig ei bestemmet staae! Jesu, al min Lid jeg sætter en Til den Naade, du forjætter, and ani@ Hist jeg efter Livets Stridst Stuer Dig til evig Tid! golded ni 20 shijogi Q 8 sui A Mel. Jesu, Frelser, Saliggjerer zc.id 320. Kjender du den Livsens Kilde, hili? Hvorfra Naadens Strom udgaaer? Om al Verden øse vilde, & till Den udtørres intet Aar; lidad J Fra Guds egen Hjerterod Strømmer ud den Naadeflod, Hen mod alle Jordens Sider in pol 112 Saligt født dens Vande glider.mol STIG 2. Kommer! lød en hellig Stemme 3 Forjættelsernes Tid, Anacho Herren ei fit Folk vil glemme, Hver, som tørster, komme hid! sinc Kjøb af dette Kildevæld 3. Tidens Fylde er oprunden, Hvad Gud loved, er alt steet, Ham, de søgte, han er funden, Berden har sin Frelfer feet; Lægedom for syge Sjæl; rsm Hvi betænker du dig længe? did it Kom og fjøb foruden Penge! ud mo3 tad gi3 0002 Bod og Tro. 198 Hen til ham de Fromme gif, Øste Naadens Lædskedrit, Vidned aarle, vidned silde: ins) anfü2 Jesus Christ er Livsens Kilde.room pre 421 4. Hvo som troer paa ham, stal finde Lægedom for Sjælens Brøst, hnd go Stal ei vandre meer i Blinde, G Gaaer ei døv for Aandens Røst; Livsens Strøm sig trænger ind 3 hans Hjerte, Sjæl og Sind, At han staaer trods Dagens Hede Som et Træ ved Bækkens Bredde. 5. Kommer da, vi vil os samle. B Om det Naadens Kildevæld, song da Kommer Unge, kommer Gamle, od n Komme hver en mødig Sjæl! plum.pe Det er endnu Naadens Tid, Derfor fommer, kommer hid, Tænk dog paa, naar Dagen helder, Let os Natten overvælder! 7. Dog vi veed det jo tilfulde, Beed det af Guds egen Mund: Før en Moder glemme sfulde Sine Børn i Nødens Stund, Før du i din Herlighed Glemmer dem, for hvem du led, O saa hør os, nu vi bede: Lædst og styrk vor Sjæl hernede! HINE LAQ 6. O min Jesu, see, vi bøie Os i Anger og i Bod, Sjælen, træt af Syndens Møie, Tørster efter Naadens Flod; 1 107 Kun en Draabe, om du vil, Vi er vel ei værd dertil, Men hvis du vor Bøn vil negte, Vi i Ørkenen forsmægte! TCR 10 dal 150 Bod og Tro. Egen Melodi. mnd lit m@ 321. Med Konning David flage donde 422 Maa jeg, at Gud er vred, Jeg mærker alle Dage Hans grumme Nidkjærhed; ad A Jeg vel det veed: uskoro modogs Det er min Synd urene, nou is Inte Der hannem har alene Fortørnet mangeled! and is no must 2. O Gud, jeg mig betjender En Synder stor for dig; Hvorhen mit Blit jeg vender, is mo Ei Andet er hos mig oc End Syndens Svig, smsdonk ind m Der boer i mine Tanker gull o Og mig, ihvor jeg vanker, ud suck Bedrager idelig! email und anslui und& 3. O Herre, mig benaade, Min Gud og Staber blid, Min Synd vil mig forraade, Det er hver Dag dens 3d; O du min Lid, to no 10 0152 a :#Q gm Din Naade mig bevare 10), misj solve For Djævlens falfte Snare 3 denne Naadens Tid,- 4. At jeg ei meer bortkaster Med Synden mangefold MQ118 Dit Ord, som strengt mig laster Og viser Syndens Sold!. Herre bold, og? to 196 0938 19661031 307 Pins& ani Lad mig saa stadig blive, At Ingen meer fan rive Mig fra din Magt og Bold! 07 5. Du, Christe, est alene Mit Haab og al min Trøst, Bod og Tro. Du est Guds Ord det rene, Du eft hans Naades Røst; 100 Borttag min Brøft, 000 423 Du kan forvist mig give, At jeg maa falig blive, Du al min Fryd og lyst! Im 6. Gud Helligaand, o Herre, Udaf din Naades Magtulund g Kan du al Sandhed lære, g Som Christus os har bragt! Ved Daabens Pagt Lær mig ham ret at fjende 3 denne Tids Elende Af al min Hu og Agt! Ma mo Mel. C, at jeg havde tusind Tunger zc. 322. Nu har jeg fundet det, jeg grunder Mit Salighedens Anker paa, Den Grund er Jesu Død og Vunder, Hvor den før Verdens Grundvold laa; Det er en Grund, der evig staaer, Naar Jord og Himmel selv forgaaer. 2. Det er Guds Naades Ly og Varme, Som overstiger al Forstand, Det er hans Naades aabne Arme, Som Alle hjælpe vil og kan; fred#Q Hans Leængsel efter Alle staaer, and C Stjøndt Mangen aldrig til ham gaaer. 3. Vi skulde ei fordømte blive; Derfor Guds Søn til Verden kom Os Saligheds Forstand at give Og bære selv Guds Vredes Dom Og vække os ved Livets Ord, At sandse ret paa denne Jord. 008 424 Bod og Tro. 4. Afgrund, hvilken alle Synder Har flugt og dræbt ved Jesu Død Og os til Bod og Bedring skynder, Saa skal vi finde Naaden sød; l no Her raaber Jesu blodig Sved: pat 119 Barmhjertighed, Barmhjertighed! 5. Deri jeg mig vil trolig sænke Og drukne al min Nød og Bee, Joff Og naar mig mine Synder krænke, Kun altid til Guds Hjerte see; mo Der seer jeg i en Afgrund ned d idel Guds Barmhjertighed. pim 198 6. Skal jeg paa Alting Stade lide, Som Liv og Sjæl fornøie fan, J. Skal jeg af ingen Glæde vide Udi mit Korses Jammerstand, Om jeg slet ingen Redning veed, Dog har jeg Guds Barmhjertighed. 7. Om det paa alle Sider tryffer, Og Ingen vil til Haande gaae, ma Og jeg udi saa mange Styfferd 1000 Med Jordens Ting mig plage maa, Gud har en dyb, en lang, en bred f Og himmelhøi Barmhjertighed. 8. Er alt det Bedste, jeg udretter, Kun fuldt af Ufuldkommenhed Og derfor dybere mig sætter I daglig Bedrings Aste ned, Sung Dog veed jeg: Gud er ikke vred, il Men øver fun Barmhjertighed. 10 os 9. Saa lad det gaae, som ham behager, Der af Forbarmelse er fuld, o Jeg veed, han giver eller tager, Saa er han naadig, tro og huld; 19 SIGNAT Bod og Tro. Lad ham mig føre op og ned, Hans Vei er kun Barmhjertighed. 425 10. Ved denne Grund jeg fast vil blive, Saalænge jeg paa Jorden gaaer, si Det vil jeg tænke, tale, drive, Isda Saalcenge mig en Aare slaaer; l 108 Hift synger jeg i Englechor: Barmhjertighed, hvad est du stor! of Mel. Hvo ifkun lader Herren raade 2c. a. 323. Gud, min Gud! det bange dul Hjerte Opfender fine Sut til dig, Du fjender Kilden til dets Smerte, Du veed, hvorfor det cengster sig, Du seer vor Nød, vor Sjælegru, 09 Hør og vor Bøn: Forbarm dig nu! 2. Vel er det sandt, vi kan ei tlage, Bortvendte du dig end fra 08, Saa tjærlig gjennem mange Dage Du kaldte og advared os: Men, Herre! kom vor Nød ihu Og hør vor Bøn: Forbarm dig nu! 3. Ophørte Solens Lys og Varme, Da visned snart alt Kjød som Hø, Men luktes dine Naades Arme, Da maatte Sjælene selv døe; Det føle vi med Angst og Gru, Og bede: Gud forbarm dig nu! 4. Dog kunde end en Moder glemme, Hvad under hendes Hjerte laa, Du, Herre! vil os aldrig glemme, Det Trøstens Ord lod du udgaae; 3 O kom da naadig os ihut Og hør vor Bøn: Forbarm dig nu! 426 Bod og Tro. 5. Du gav os Alt, du gav os Livet, Men Sjælens største Trang du seer, o Afhjælp den, sig: Dig er tilgivet p Din Synd, men synd fra nu ei meer; O Fader! hvo er god som du? lis n For Jesu Skyld forbarm dig nu! inn 6. For Jesu Styld, ja, kjære Fader! For hans Skyld haaber Hjertet end, At du det arme Barn forlader, Som angerfuld ther til dig hen; For Jesu Skyld, trods Angst og Gru, Vi bede: Gud forbarm dig nu! Egen Melodi. Verelsang. Synderen: and 324. m. O Jesu, for din Pine Og for din uskyldige Død Forlad mig Synderne mine, Frels mig fra den evige Død! Jesus: Q Ch. 2. Kom hid, du Synder arme, Som er din Skyld befjendt, Jeg vil mig visſt forbarme, Dertil er jeg udsendt! on neid në Synderen: estint all? G M. 3. Jeg kunde mig ei befinde Paa Veien falst og bred, to slet ha Til jeg det fik at finde, sdsd g At Gud paa mig var vred. BURA Jesus: Ch. 4. Vil du dig dybt nedbøie Til Jorden med de Smaa, na Guds Engle fra det Høie Til Tjeneste dig staae.al Bod og Tro. ben, de Synderen: m M. 5. Jeg selv mig vilde raade Og glemte Gud var til, Men nu om Liv og Naader AD Jeg ydmyg bede vil. Wroh bent, hof Jesus: 427 Ch. 6. Saa vær til mig velkommen, Jeg er de Usle huld, Den stilles ei for Dommen, 150 Som skrifter angerfuld. Synderen: M. 7. Rong David og Sankt Peder Mig lokker til at troe, At Hver, som dig opleder, AD Han finder Trøst og Ro.po dot esit sand Jesus: Ch. 8. Gud Fader det forbyde, Jeg sfulde nogen Tid Den arme Sjæl forffyde, at m Som slaaer til mig sin Lid. adangiis Synderen: 10 At jeg, saa grob en Synder, oko 100 Kan Saligheden naae. Vi glut Jesus: Ch. 10. Tør du da heller vove At sige høit til mig, Jeg holdt ei Tro og Love, At i min Mund var Svig? songs Synderen: se dej M. 9. At haabe jeg begynder, Tor knap dog lide paa, M. 11. Nei, nei, o Jesu føde! Det har jeg aldrig hørt, 428 Bod og Tro. Saa reen som Guld det røde on B Er Talen, du har ført. Jesus: Ch. 12. Velan, saa tro da Røsten, Som lyder i mit Navn, Segmon ost Oplad dit Sind for Trøsten: Guds Fred er i min Favn! Synderen: M. 13. Ja vil du, Frelser fjære, Mig love sandelig, At jeg stal Kronen bære Hos dig i Himmerig? Jesus: gifte Ch. 14. Saa fandt jeg Gud mon bære 1407 190 Med Fader og Helligaand, Du Seirens Krands stal bære Med mig i Livets Land! 8.30 sdłuff ps? Synderen: M. 15. Nu har jeg Naade fundet, Velsignede Guds Søn, lit sanalf Nu har jeg Seier vundet, Og Kronen er min Lon! e se 16. Nu er ei meer jeg banget m For Helved og dets Hær, not a Mig lære Englesange, At Himlen er mig nær! Jus Mel. Hvad kan os komme til for Ned zc. IK 325. Jesu, Troens dyre Skat, di Begyndelse og Ende, O søde Jesu, lær mig, at Jeg Troen ret kan fjende, Den Tro, som har dig selv i Favn, Bod og Tro. Fra den, som har vel Troens Navn, Men er dog død og Intet! sdnal 48 429 2. Lær mig at sætte al min id Paa Gud, min tjære Fader, stol Paa dig, som er saa mild og blid g Mod dem, som Synden hader, sidij B Og paa den Helligaand, vor Skat: 1 Ved dig bestandig Dag og Nat, 107 T... ng Gud, at hænge!! gid tod mo 3. Lad mig din Naades rette Art Og vise Orden fjende, moz At den i dig har ingen Part, Som vil sig ei omvende; Men, søde Jesu, vær og blives and Min Vei, min Sandhed og mit Liv Paa Troens rette Bane! sitooft nifle JP P 4. Lad mig ei troe, hvad Verden troer, Som Himlens Bisdom vrager, 126 Men læer mig, at jeg af dit Ordid n Den rette Mening tager pigi Og bliver flippefast derved in folg Sted, Til Livets sidste Stund og Dit Ord og Navn til 2re! nim lo g 5. For Alting lad din Død, dit Blod Mig trøste allevegne, dala je mist At jeg mig med et trøftigt Mod dol, 112 Din Værdsfyld fan tilegned qoid usi At leve og at døe derpaan 20- dd@ Og agte hele Verden saa 918 Ei værd engang at nævne! 07904) BC 6. Og naar min Tro befindes svag Ved Verdens Stød og Hinder, Saa hjælp, at som den lyse Dag 28 Den snart igjen oprinder; id dapit 80 Pust op igjen den rygend Brandes Andr 430 Bod og Tro. Og sæt det knuste Rør i Standard of Bed Aandens Kraft og Glæde! 7. Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat Mod Satans mange Snarer Og ved din Naade Troens Stati Til sidste Stund bevarer, mmd doill At findes reen og uden Stød, and p For Gud retsindig til min Død, gid do Som det dig kan behage! pt. 2 8. Bo selv ved Ordet i min Nand, At Troen stærk fan blive, madza alla pa Alt meer og meer faae Overhaand and Og mange Frugter give, is gilia m Saa jeg i Trang er uforsagt det Og stræber ret af al min Magt Min Næste Godt at gjøre! amor no 9. For Alting, naar det gjelde bil Ved Livets Maal og Ende, mimic mo Da hjælp, at jeg i Troen till mi Dig ret mig veed at vende 10@ Og fast mig holder ved din Død, and g Saa bliver Troens Ende sød, sisui li Og al min Jammer endes! go dxQ 110 10. O Jesu, du, som Troens Gniſt Min Sjæl har ladet fjende, At, lad den aldrig blive mist, plin poi il Men hjælp den til at brænde; nie Hvad du har selv begyndt, fuldfør,) i At jeg tilsidst i Troen døer alad ston 8G Og faaer en salig Ende! guagus daod 19 Mel. O kommer hid dog til Guds Son 2c. 326. O tjære Sicel, fald ydmyg ned Og fjend din Uformuenhedsin ang mo Paa Billie og paa Kræfter mig qu Bod og Tro. Udi de Ting, som Gud angaaer, odd I dem du Intet selv formaaer, Hvad du end stræber efter.ddl 431 2. Den Tid, du udi Adam faldt, C Blev alt det Gode hos dig kvalt; 8 Du rinder op af Rode and no m Som den, der slet fordærvet er ist nic 3 Tanker, Ord og Gjerninger, band Ja død udi det Gode. off an in 3. Selv Guds Apostle klage saa, ni At af sig selv de ei formaae Guds Embed ret at drive, Men troe, at han, som Alting fan, Vil dog al Viisdom og Forstand din Dem af sin Naade give. dilldal o no 4. Thi Evangeli Tjeneste, Hvor al Guds Naade er at fee I Jesu Christ, vor Herre, Er overvættes cæreklar, Langt meer end Loven fordum var, Som 08 Guds Aand mon lære. msdir ge dodgile 12 5. Vel stinned Mofe Ansigt fri, o Der han kom ned af Sinai Med Loven udi Hænder; Men Jesus fra sin Naadestol Omstraaler, som al Verdens Sol, Den ganske Jordens Ender. TS8 6. Før Lovens Bogstav slog ihjel, Og hver Mand blev en Dødens Træl, Som Loven ei mon holde; onn Dog Loven hellig er og puur, Ved vor fordærvede Natur Vi Dommen selv forvolde. $ 142 7. Men see nu op, min fjære Sjal, Du est ei meer nu Lovens Træl; 432 Bod og Tro. Enddog du est forbunden Med Pligt udaf de ti Guds At holde dem og elste Gud, Dog er din Nød forbunden! ms 8. Thi Lovens Dom du frygter ei, Om du paa Bods og Bedrings Vei Din Jesum vil opsøge; d 6 MO Hans søde Evangelium pin 8 Stal med saa stor en Naadesumdad ne Din Glæde snart forøge. The Hen til evig Død. Kyrie eleison! Chrifte eleison! Kyrie eleison! sd ialf 9. Han vil med sin Retfærdighed Bedække al din Synd saa led madne Og Livet dig tilfige; od in 5021 5 Om du i Troen stadig staaer god li Med Tillid paa hans Død og Saar, Saa faaer du Himmerige. A 10. O føde Jesu, Frelsermand, 1000 Jeg uden dig dog Intet kan he Til Salighed udrette; muride To Styrk selv min Tro og giv mig Mod At trøstes fraftig ved dit Blod, Som stal min Synd aftvætte! mo . G Egen Melodi, mol and n 327. Ovi arme Syndre! Gujse me Vor Misgjerning stor, Hvori vi undfangne Er og født' paa Jord, Tung nic Den har ført os alle v B 3 saa stor en Nød, old dunill map 82 At vi maatte falde om is ma 2. Vi fra Døden kunde Ved vort eget Værk Bud and dnad gild 2008 no 13 Bod og Tro. Frelses ingenlunde, Synden var for stærk; 433 log in E isla sirp Skulde frelst vi blive, Maatte Under stee: 8 i 19 30% a Guds Søn maatte give Sig i Dødens Vee. Kyrie eleison! Christe eleison! Kyrie eleison! du to 3002 sis g go mod 96182 3. Havde fra fit Nigeo# 0 Han ei villet ned Stidsd 631 10 Til vor Jammer stige Og vor Usselhed, siz Og ei villet lide For os Dødens Vold, Vi i Helveds Kvide Da fit Syndens Sold. Kyrie eleison! Christe eleison! Kyrie eleison! Kyrie eleison! Christe eleison! do Kyrie eleison! .898 038 4. Gud med faadan Naade and il Har al Jorden fyldt; ons pleido Han os overmaade dos nosos Signed uforsfyldtod di na S Ved sin Søn den fjære, i is loiario? a Som i Lydighed od rodni nQ Korset vilde bære Os til Salighed. Q din 2 5. Derved stal vi trøste Os mod Synd og Død, At os Christ forløste Fra al Helveds Glød; nim pot 118 Han vor Synd mon bære, at tand Vi har fanget Fred, Han velsignet være pla uit mit 80 107 19 Bod og Tro. 434 3 al Evighed! Kyrie eleison! Christe eleison! ding Kyrie eleison! That is 6. For at ei os stader Længer Satans Baand Love vi Gud Fader, Søn og Helligaand, Bede ham at spare Os for Satans Mord, Saa vi tro bevare s on 1911 plista aten 113 Hans det hellige Ord! Kyrie eleison! Chrifte eleison! 100 p3 Kyrie eleison! soil isilla is ge Mel. O Fader vor i Himmerig c. 18 328. Saa fandt jeg lever, siger Gud, Jeg ingen Synder støder ud Fra Salighed, men gjerne vil, At han forlader Syndens Spil, Bodfærdig vender sig til mig 16 Og lever saa evindelig. 80 2. Det Ord betcent, o Menneske Fortvivl ei i din Angers Vee, d Du finder her en kraftig Trøst, Som lindre kan al Sorg og Brøft; Gud selv i Ordet den besvoer, Du salig eft, om du den troer! 3. Dog vogt dig vel for Sikkerhed, Opsæt ei din Bodfærdighed! Tænt ei: jeg vil først glæde mig I Synd; naar Døden nærmer ſig, Vil jeg min Gud ret falde paa, Hans Naade stal mig aaben staae! 4. Sandt er det, at Gud aldrig vil For os sin Naade lukke til; Bod og Tro. Men den, som Naaden tugter ei 100 Til at forsage Syndens Vei, TOT IK Han tænke paa, at Naaden sød Engang faaer Ende i hans Død! 10 5. Gud har dig Naade lovet viſt Ved Verdens Frelser, Jesum Chrift, Dog har han ei forsikkret, at Du leve stal i denne Nat; Du veed, du gaaer al Kjødets Vei, Men Dødens Time veed du ei. 435 nique 6. Nu lever du, brug denne Tid, Hvem veed, om du seer Morgen blid? Thi den idag er sund og rød, Som er imorgen bleg og død; d in19 Hvis uden Bod du gif herfra, Dig Helveds Pine vented da! g 7. Hjælp, o min Jesu, hjælp du mig, At jeg maa fomme snart til dig o Og gjøre Bod i allen Stund, Ei spare den til Dødens Blund; Gjør mig, min Gud, her vel bered At boe hos dig i Evighed fo Egen Melodi. C 329. Til dig alene, Herre Christ, Staaer alt mit Haab paa Jorden, Jeg veed, du est min Trøster vist, Du est min Frelser vorden; Fra Verdens første Tid ei kom Et Menneste paa Jord saa from, Der i min Nød kan hjælpe mig; Til dig, til dig Mit Hjerte kun fortrøster sig! 2. Min Synd er stor og ganske spar, Deraf er Sorger mine, 19* di 436 Bod og Tro. at O Herre, giør fra den mig klar noftr Alt for din Død og Pine; to iz Og flig det til din Fader god, mad At du mig frelste med dit Blodingue Saa bliver jeg af Synden løst Vær du min Trost, Badra dER Giv det, du loved med din Røst! po 3. Giv mig af din Barmhjertighed En christen Tro til Ende, ddssu Q At jeg dit Samfunds søde Fred Ret inderlig maa fjende sesl uf.a Og over Alting elfte dig, dsod medd Min Næste ligerviis som mig; d 102 Stat du mig bi, naar jeg far' hen, Din Hjælp mig send du lad Dg Djævlens List faa fra mig vend! 4. Gud Fader evig lovet vær, Som os alt Godt mon give, Og Jesus Christ, vor Broder kjær, a For han hos os vil blive; sand) F Desligest og den Helligaand, pim, rejo Som er vor Trøst og Hjælper sand, At vi maae tjene Gud med Fryd I denne Tid Og evig see hans Ansigt blid! Os Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. 330. Tit Naadens store Aandefest Mig falder Herrens Stemme, Far hen, hvad her mig glæded meest, Har det hos Gud ei hjemme; Far hen, hvad ei mig følge kan! Ei Guld, ei Gods, ei Agerland Stal Herrens Gjest nedtvinge. 2. Brist, brist hvert Baand, mig holder faſt Bod og Tro. Og fra min Gud bortdrager! Om Hjertet med de Baand end brast, Om saaret Sjæl end klager, 437 O Herre, giv mig Kraft og Mod! Hvis ei for dig jeg Alt forlod, Med dig mit Alt jeg tabte. mo adborg se sind ge Mel. Af Dybsens Nød mit Raab til dig zc.0 331. Dee mig, at jeg ſaa mangelund I syndig lyst har levet Og Naadens dyrebare Stund Saa stiødesløs hendrevet; Naar Gud sin Naadesol paa ny Hver Morgen over mig lod grye, Da lukte jeg mit Die! MO 1410 pidng) 107 pisu? JOE $ 0 en g 2. Bee mig! min Vantro Hjertet ſaa Som med en Laas og Lænke Tillufte, naar Gud banked paa; Jeg vilde ei betænke, At Jesu Naades mindste Flig Meer end al Verden gjorde rig, Som før jeg havde prøvet! 3. Samvittigheden Vidne bær, At jeg med Blu maa sige, Der ingen større Synder er I noget Verdens Rige; Dog naar jeg dig besfuer ret, 9 O Gud, mit Hjerte ifte fleted 6760 HZ Vil i sin Nød fortvivle! zeild gst the 75502 we 3 pot 119 nom os 4. At, fyldt staaer mine Synders Staal, Og stor er denne Maade, Men hvo har dog vel fundet Maal Og Ende paa din Naade? Din Storhed ei af Ende veed, d Og som du selv din Kjærlighed Er stor foruden Grændser. ah mo SCA 438 Bod og Tro. 5. Hvis Hjerteful har du ei mødt? Hvis Raab har Gjensvar savnet? Hvo er fra Naadens Alter stødt, Som har det ret omfavnet? Jeg græder, raaber, beder dig, Jeg venter, haaber Lad Trøft og Redning finde! Biod Jesu, miguu? 6. See, jeg er den forlorne Søn, Som selv sig vilde raade Og ødte bort sin Arv saa skjøn For syndig Lyst og Baade; Mig smagte ikke Himmelbrød, Men Berdens Galde var mig sød, Jeg laa i Syndens Vænker. me inc 15072 7. Min Villie dig har Modstand gjort Og egensindig været, mo Mit Hjerte Lidet eller Stort Af Dit har ei begjeret; Du var, o Gud, af mig foragt, ut in Men jeg min Hu og ganske Magte Af Vellyst lod regjere! 8. Herfor vil din Retfærdighed, At jeg stal Døden smage, Jeg maa i ussel Nøgenhed Fra Verden Afsfed tage; 3 Graben visner jeg som løv, Til Jord da vorde stal mit Støv, Jeg bliver Ormeføde. dra 9. Men Gud, min Synd du sænke ned, Hvor Havet dybt mon være, Saa bliver not min Usselhed Omsider vendt til re; Mig her et helligt Hjerte giv, Saa faaer mit Støv vel engang Liv, Som ei har Død i Vente! Bod og Tro. 439 Mel. D glade Budskab for mit hjerte 2c. 332. Dor Sjæl er dertil født og baaren topola inje 3 Gud at vorde stjøn og rig, Just dertil af ham selv udkaaren At vorde ham, sin Skaber, lig; Hvo kan den Ere notsom prise, Som Gud har villet os bevise! 100 190 18 2. Her var et Adelstab at finde Som Englens, der Guds Ansigt faae, Ei mindste Smitte var derinde. 3 Sjælens Væsen og Attraa; Her kunde ingen Mangel være, Thi Gud var Sjælens Lys og 1Q of re. 3. Den drak af samme Kildes Floder, Hvoraf den selv var kommen frem, e Og Viisdom var dens Selskabsbroder, Og Paradiset var dens Hjem; Den havde meer end Rigdom funden, Thi den var ret med Gud forbunden. 4. Hvo kan den Liflighed beskrive, Som her den i sin Gud fornam? 01 D, at den lod sig fra ham rive, Sig til uhørlig Last og Skam! anla Thi Fjenden nu dens Høitidsdage Har vendt. til Skjændsel, Vee og Plage. 5. Nu er den ganske jordist bleven Og Intet mere ret forstaaer, Veed ei, hvorhen den er fordreven Og vild i denne Verden gaaer; imatta Den kan sig ei til Gud opsvinge, Men elsker det, som er saa ringe. 12 6. Den gaaer i Barndom, ta'er kun vare Paa Leg med Verdens Leer og Sand, Den tænker ei paa nogen Fare HOSE OSA 440 Bod og Tro. Og leer ad Bredens Tordenbrand; Med Dukketøi den sig umager AGG Og agter ingen Sjælesager. 7. O Gud, som har en Frelser givet At bedre den fortvivlte Stand, que Find Væk Sjælen op igjen til livet, ladrod 119 Som du og ingen Anden kan, na odd At den igjen fan Viisdom finde Og ifke løbe meer i Blinde! @ s 8. Giv, at jeg dig kan elffe meget Og før mig i dig selv til Ro, Jeg væmmes nu ved alt mit Eget, Saa jeg et hos mig selv kan boe; 130 Mit Hjerte dig er overgivet, d At elske dig, min Deel i Livet! ono 9. De Sukke, jeg saa dybt maa drage, Ak, lad dem dig til Hjerte gaae! Din søde Kjærlighed at smage, 0704 C Er al den Deel, jeg tænker paa, Thi kan jeg elske dig af Hjerte, Saa fan mig Intet mere smerte. 1150 2 10. O store Gud, hvor skal jeg finde Den Que, Hjertet ønster sig? O lad dig, lad dig overvinde lit gis Og drag mig selv igjen til dig! Thi bliver du med mig forbunden, Jeg da min Sjæel igjen har funden. 11. Den Kjærlighed, jeg længes efter, Den Føde, hvortil jeg er vant, ce Den giver rette livsens Kræfter, 8 Der gjør os fri fra Verdens Tant; Jeg er jo dertil just udkaaren, STR Selv førend jeg blev født og baaren. 12. Saa vær min Himmel, Sol og Wre, Min Herlighed og Sjælelyst, dall 441 SIDE Bod og Tro. labe lig, ded@ 3 Min Stat, jeg kan i Hjertet bære, Som giver mig en evig Trøst; Faaer jeg kun dig, du Livsens Kilde, Saa faaer jeg al den Deel, jeg vilde! dol Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig 2c. Om( Enhver, som troer og bliver døbt.) 333. Dor Tro er den Forvisning da biz simppaa, p At vi Guds Naade have, to 2001 Som Ingen af sig selv kan faae, 650 Men den er Aandens Gave, on duct Den faste Grund, i Hjertet lagt hist Ved Ordet om den Naadepagt, annsin Som er i Christo stiftet. 2. Den er et fast og stærkt Beviis Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Priis, 3 Christo Naade giver, kol sdni 119 At vi ei meer i Tvivl stal staae, 211 Men ret af Hjertet ile maae Til Jesu Blod og Bunder. DR 3. Et eget Væsen er vor Troo Et saare mægtigt Gode, ist ge Som føles udi Sjælens Roth An Og gjør os vel tilmode: simild po Hvad Ingen seer, det seer den grandt Og veed, at det er evig fandt, d 13 Hvad Gud i Ordet lover. Cit 4. Usynlige og høie Ting a mill Kan Troen see og høre IODE 1918 Og midt i Sukke Frydespring ice Mod Naadens Solstin gjøre; Gud er min Gud, og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever. 442 Bod og Tro. VISUA 5. Hvad vil nu Satans ganske Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham dem alle hver især Mig frem for Sindet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i fit Ord: ve De ere dig forladne. 1900 ( 10) 6. Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvivlens Tanker; Bro Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte seer m Igjennem Jesu Vunder. S 7. Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa en Tro dog være der, Saafremt fun Sjælen længes.od the At finde Hjælp; naar mærkes kan Af Haabet kun det mindste Gran, i 119 Saa er der Tro i Hjertet.1 mile 8. Fortvivler jeg for mine Feil, Hvorved sig Satan glæder & 69101 Og truer mig med Lovens Speil, 13 Gud selv imod ham træder; Saa blinker altid Troens Sværd Og slaaer sig gjennem hver en Hær, Til den sin Jesum finder. 9. Imidlertid formerer sig Min Tro, jo meer jeg kæmper, Især naar Gud tidt underlig Min Fjende slaaer og dæmper, Snie doft! Saa jeg i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Jeg ingen Hjælp kan stue. 42 HOPEA Frimodighed, Fred og Glæde. 443 14502 10. Jeg veed, paa hvem min Tro er fat, Ham faaer man mig at unde, Hvo Gud kun holder for sin Stat, Skal aldrig gaae til Grunde; Vel den, som bygger fast paa Gud, Om Sol og Maane slukkes ud, ee Han staaer, naar Alting falder! GG 11. Saa vil jeg da i denne Tro HOUS Mit ganske Levnet føre, I Jesu Vunders søde Ro mm pol. ba in die 18 Mit Hjerte lystig gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faae En sød og salig Ende! hip In nnt is s 190 2. Nandelig Frimodighed, Fred og Des No Glæde i Gud. Egen Melodi. 334. Aldrig er jeg uden Vaade, mud BC Aldrig dog foruden Naade, Altid har jeg Suk og Vee, Altid kan jeg Jesum see.r sjard mo m082. Altid trykke mine Synder, Altid Jesus Hjælp forkynder, Altid er jeg udi Trang, Altid fuld af Bøn og Sang. b) & C no And@ 3. Nu i Sorrig, nu i Glæde, Nu i Fald og nu i Sæde, oholte Ofte fuld af stor Uro, paig 1902 Altid fuld af Jesu Tro! e A 4. Saa er Sorg til Glæde lænket, Saa er Driffen mig isfjenket 1977 Beest og sød i Livets Staal; Saadant er mit Levnets Maal. PUR Histe HO 444 Frimodighed, Fred og Glæde. 5. Men, o Jesu, jeg vil græde, Hjælp du til, at Troens Glæde Over Synd og Sorrig maa Altid Overvægten faae! 1500) MED du od pirdis. Inte Mel. Hvorledes skal jeg mode sc. inn go lo ma 335. Er Gud for mig, saa træde Mig hvad der vil imod, id nn.II. Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, du pe e duals and Har Faderen mig fjæer, Hvad fan mig Satan gjøre pidus 118 Med al sin Helvedhær? lang dat 2. Det kan jeg trøstig sige, Det troer jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er iffe mere bred; $ Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaaer ud og ind, Og dæmper alle Bolger, o god girdle Som bruse mod mit Sind. dill 00 3. Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Christus og hans Død, die.2 3 Jesu Korses Stygger sal dine Er Sjælens Hvile sød; or not Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg Intet værd; Hvad Jesus mig har givet, Det gjør for Gud mig fjær. ut sine the e f Q 4. Min Jesus er min re, du ditile Min Tilflugt og min Vid; Men vilde han ei være Min Frelser mild og blid, Da turde jeg og kundel ooste tim 23 imponp@ Frimodighed, Fred og Glæde. dory dodgroomin Ei for Guds Aasyn staae, Jeg fant med eet til Grunden I Bredens dybe Aa. 445 04 e 19 ignin d5502 gyot psd, and 19 5. Han, han har reent udslettet Alt, hvad mig var imod, Han har mig toet og tvæettet. Saa deiligt i sit Blod, idag 1000 At jeg mig ret fan frydes tant 150 Og frygter ingen Dom; Lad Helvede kun fyde, Hvad stiøtter jeg derom? odpis n boy ad gud nim 603 6. Slet Intet mig fan dømme, te Jeg Intet frygte tør, se dast Jeff o Mig Jesu Naadestrømme is nisce For Gud retfærdiggior; Slet Intet mig kan strække, Thi Jesus vil min Sjæl Med Naadens Vinger dække, Jeg kjender ham saa vel. ol gro 18 000 II 1001 2002 ជន ស 3 and 09mmtor-2 7. Hans Aand er i mit Hjerte Og styrer selv mit Sind, Fordriver al min Smerte Og bringer lys derind, Befæster der sit Nige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrigets Af ganske Sjælemagt.pl@ 8. Naar Farer vil udslukkes and Hvert Haab i Sorgens Stand, of he Guds Aand da virker Sufte, op do Som ei udsiges kan, £ 1 m not n 1092 017 Som Tanken ei kan finde, Binde 13. Og Sandsen et forstaae, Men dog kan Naaden vinde 2.81 Og til Guds Hjerte naae. spirate durang ennd la odd 446 Frimodighed, Fred og Glæde. 2 101 10 9. Hans Aand min Sjæl opretter Med mangt et trøstigt Ord: At Gud ei den forgjetter, Som paa hans Naade troer, Hvor sødt et Himmerige Gud Sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred! ồngo 10. Der stjenker han dem alle En Rigdom, som bestaaer, Lad mig kun døe og falde, Min Himmel ei forgaaer; Og skal jeg her end væde Min Vei med Taarers Band, he gift? Min Jesu Trøst og Glæde dur 10 Al Sorg forsøde kan. me pse Mine 1913 me te od And 1 112 11. Hvo sig med ham forbinder Og flyer den Ondes Flok, Han spottes vist og finder Af Kors og Trængsel nok! Den Sag vi faae at lære Og friste til vor Død, At Kors og Plager ere De Frommes daglig Brød. ansj gać Band T In disdro 12. Det veed jeg alt tilhobe, Dog er jeg uforsagt. Og fan mig fast beraabe Paa Jesu Naades Magt; Det koste Liv og Lyffe, Lad gaae slet ingen Ting Fra Jesu mig stal rykke Til Dødens sidste Sting! 3 and m adanie po 13. Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Tonil 8 donde lysde ir is mos 1902 1903 Frimodighed, Fred og Glæde. Membe 447 Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Que, slid# 0 Ei Pine, Vee og Værk og mi Fra Jesu mig stal true, Jid Det Baand er alt for stært! dim of 14. Ei Nanders Kraft og Evne,& iton AB 0 Ei Fyrstendømmers Magt, nim Info@ Ei, hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Stade eller Gavn, Ei nogen Ting stal tvinge Mig ud af Jesu Favn! $ 797 Inte 15. Mit Hjerte lystig springer mas 3 Salighedens Trin, Og Frydesangen flinger Ved Naadens blide Skin; ops Den Sol, som Hjertet fryder, a dog und O Jesu, det er dig, 6000 3119 Og al min Sang betyder: m anz Mit Hjem er Himmerig! Egen Melodi. DOI 20 336. Fra Gud vil jeg ei vige, Han viger ei fra mig, die 19dmis 1113 Ledsager mig saa ligerond to no Paa rette Bei til sig; 18id i andrago Han rækker mig sin Haand Fra Aften indtil Morgen, Han frier mig fra Sorgen R Og styrker selv min Aand. p98 2. Naar Verden fra os vender Sin Gunst og falste Fred, Strax Gud sin Naade sender du Fra Himlen til os ned; 17082 p 15 448 sopidamiz Frimodighed, Fred og Glæde Stop Orglmid sdprd gQ Han hjælper af al Nød, Fra Synd og Slam bevarer, ami 13 3 Syndens Straf os sparer, Ja midt udi vor Død. er dron ba 3. Jeg vil ham og adlyde 13 M 3 Alt indtil min Død, Det stal mig ei fortryde, modnefj nom dood: 12 Han vender al min Nød; one Ham vil jeg høre til, Saa Legem, Sjæl og Livet Stal være Gud hengivet, pon Han gjøre, som han vil! be in du giste 4. Kun det han vil og sender, mar Som gavnligt er for mig, Han Alle Godt tilvender, dadgiln Han gav os naaderig gnjad 10 Sin egen fjære Søn; id manni de Ved ham han os besticerer ma Alt, hvad som her os nærer, une a Tilsidst en Naadeløn. 20 01010 19 ils sdnl R 5. Lad os det vel betænke, maja 1150 Lov ham, min Sjæl og Mund! Han vil os naadig stjenke En salig Afstedsstund; Alt Andet svinder bort, is rapid and Som vi paa Jorden sanke, tropolós? Hvorpaa vi vidt omvanke sits 088 of 3 Tiden her faa fort. im allar and 6. Naar Verden brat forsvinder Med al sin lyst og Pragt, Al Herlighed bortrinder, Som her var høit i Agt, Vort Legem lægges ned po Dybt udi Jordens Gjemme, 101 Til Herrens Almagts Stemmed m Opvække skal den Sæd: inng C of S and nis 2 d Frimodighed, Fred og Glæde. 449 7. Da Sjælen bli'er befriet s 3 Himmeriges Stjød, sila Og Legemet fornyet, and dajo 19 S Foruden Synd og Nød; m snom s Forklaret, herlig, reendian go do ma Jeg der stal Himlen nydeld 3d he rod Og evig saa mig fryde, talojë m Forløst fra Sorg og Meen.dajej 8. Og om jeg end stal lide di j Sorg og Gjenvordighed Og ei af Andet vide End Kummer og Fortræed, Den Glæde trøster mig, and ade fi mod das ic 06073 8 and Som hist Guds Børn stal nyde, la Naar Herren dem vil frydest du Udi sit Himmerig. is und lie le not nhấte Cho 9. Det er Gud Faders Villie, in 308 Som os har gjort og stabt, conft Vil os ei fra sig stille, Ei have os fortabt; niti mo 350m duo 000 Hans Søn for Synden led, m Ham sfee Lov, Priis og Ære, lo s Guds Aand os saa regjere, no m At vi faae Salighed! Qumise 4 aq du gids late Egen Melodi. mgni git 337. Frist op, min Sjæl, forfag dog ei, Og trøster vel de Arme; Er Pinen haard, 3 Rosengaard - pim le 13 pod mon Gud vil sig nu forbarme, Han veed til Hjælp og Frelse Vei asdd 2 gimt loff mod Kan ei man altid gange, desing pis Hvo paa Gud troer, du nadra G 450 Frimodighed, Fred og Glæde. Han filter boer, saj Stal evig Frelse fange. Basopisimula e 2. Det Joseph har, den fromme Mand, Vel mangen Gang forfaret, Om Job og David læses kan, duse od psc Hvor vel de blev bevaret: Dem hjalp ret Gud Af Nøden ud, Af Fjendens Haand den hadste; Hvo paa Gud troer, o go gros Han fiffer boer, dal to is ga Om Fjender trodsig braffe. mt dire 3. Trods, Djævel, dig og Verden med, Du stal mig ei forføre, fi mo Paa Gud jeg troer til Salighed, Tani Min Bøn vil han vel hørelmi For al min Brøst Raad, Hjælp og Trost 10 09 1900 eso MGO so e 80 song 19 Han i sin Søn mon give; Hvo paa Gud troer, Han sitter boer, Det stal i Hu mig blive.) mind 4. Om onde Folk end spotte mig, 900 Og vil mig slet foragte, 3915) Saa er dog Gud paa Hjælp saa rig, Jeg ingen Spot vil agte; Gud er min Borg I Nød og Sorg, Ham gi'er jeg mig i Volde, Baa ham jeg troer Og siffer boer, In Han stal mig vist opholde. 188 dner 5. Og om han end i Nød og Vee Mig syntes heelt at glemme, Om Verdens Fjendskab, Spot og Spee Frimodighed, Fred og Glæde. Mig bilde plat bestemme, daljon? Saa veed jeg vist of oild) Ved Jesum Christ: 65 410 Han vil mig ei forlade; Hvo paa Gud troer, Han filter boer Og tager ingen Stade. 000 NOGG ipo mist 6. Vær derfor glad, min arme Sjæl, Der er slet ingen Fare, ging doo), the Synd, Død og Djævel, hav Farveli Med Helveds hele Stare! Guds egen Sønd Med Blod og Bøn Har Eder overbundet; Hvo paa Gud troer, Han fifter boer, Christ haver Frelse fundet. 451 modo 4 top plm 123 Han sikker boer Og frelses af al Vaade. do smpns not ima SiteC 7. Han aldrig Nogen har forladt, Som vandrer ham til re, spli sou Som al fin Tro til ham har sat, Vil Korset taalig bære; Tro, haab og bed S 3 Kjærlighed, ang ded Gud giver Gunst og Naade: in 1589) p Hvo paa Gud troer, Q Ap 8. Hvo lide vil paa Mandemagtit Og ei paa Gud, vor Herre, Forbandet er, som Gud har sagt, Og tommer ei til re; Gud til bort Gavn 3 Jesu Navn Os hjælper alleſammen; Hvo paa ham troer, de 2 10 452 Frimodighed, Fred og Glæde. Han siffer boer med inlq adlid pist? Og bliver salig: Amen! id pidana pe Den 23de Davids Psalme. Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. Que 338. Gud Herren er min Hyrde god, a d dail Min Vogter og min Nærer, Thi falder Alting mig til Fod, Alt Godt han mig bestjærer; Min Sjæl skal iffe lide Nød, Og mig ei fattes dagligt Brød, Vel mig for saadan Herre! msgs bdn 2. Som Hyrden leder fine Faar di Paa Engene de grønne do 60 Og fører dem til flare Aaerpaq add Og til Vandstrømme stjønne, Saa gjør min Hyrde, Jesus Christ, d Han føder Sjæl og Legem vist, s Hver faaer sin Mad og Drikke.nd ma 3. Om jeg faaer Lyst til verdslig Ting, Min Sjæl skal han omvende o 18 Og føre mig derfra omkring, dond( 012 Selv tage mig ved Hænde oggi C Og lede mig alt Ondt forbi dig dat Paa Netviishedens trange Sti, and For sit Navns Skyld og Ære. nod 4. Hvi skulde jeg da cengste mig, at Mens du har mig ved Haanden 8 Og leder mig saa tryggelig ang is g Med Ordet og med Aanden! dadrof Trods Modgang og al Verdens Nød, Trods Helved og den bittre Død, d Din Kjep og Stav mig trøster. 5. Du est min Vært, jeg er din Gjest, Din Dug du for mig breder, Frimodighed, Fred og Glæde. 453 Bespiser mig med Føden bedst, im 800 Min Uven derved græder; in Du sparer ingen Salve god, his mig Fra Hoved strømmer den til Fod, Mit Bæger flyder over. GE 6. Jeg stal saa nyde mangeledG Din Godhed her i Live, o zot p Og din den store Miskundhed ang us Hos mig stal stedse blive; a dng Derpaa stal jeg evindelig In giste Boe i dit Huus og Himmerig, to on Ei Ende faae de Dage! di def Joon Egen Melodi. Ini Bust 339. Hvor falig er den lille Flok, Som Jesus tiendes ved, lid o00 S 3 ham, sin Frelser, har den nok ing Nu og i Evighed! and do saile 3 Kjærlighed, i Haab og Tro id acc Den vandrer her, og hist skal boed Med ham, naar Haab og Tro forgaaer, Men Kjærlighed bestaaer. and suis& 8 2. Men, Jesu, er jeg En af dem, Vil du mig kalde din, gim go Staaer jeg for dig som hine Fem Med Blus i Lampen min? 00 O lad mig ei til Hvile gaae, alls up& Før jeg tan herom Vished faae, sin Før du kan faae det Svar af mig: Du veed, jeg elster dig! lia sm 3. Og maatte det med Graad end slee, At saadant Svar jeg gav, 6500 25 C Saa vil du naadig til mig fee e Og tørre Taaren af; og ins Ja, naar kun du, som Alting veed, 454 Frimodighed, Fred og Glæde. Hos mig kan finde Kjærlighed Og fjende mig iblandt din Flot ste Som din, saa har jeg not! Mel. Jesu, du min Glæde zc. 340. Hvo vil mig anklage Og for Dommen drage Hen paa Sinai? m Synden jeg bekjender, 2. Hvo vil mig beskylde, Syndens lægte Bylde Rive op paa ny? Hvo vil atter drage Over mig tilbage go Lovens Tordensky? Jesus har Mig til Jesum vender, Saa gjør han mig fri.d Mød mig da Paa Golgatha, Jesus skal min Sag antage! Hvo vil mig anklage? addomi Gjort Sagen klar Og mig givet Naadens Fylde, Hvo vil mig beskylde? Jesu Blodestrømme Sænker jeg mig i; Gud i Himmerige Dømme vil og sige: Denne han er fri, Han er toed 18 3. Hvo vil mig fordømme? gim 800 and 308 und dafll m go ust næ and 19001 42500 I Jesu Blod! Satan, Synd og Død maae rømme, Hvo vil da fordømme? Frimodighed, Fred og Glæde. 455 Egen Melodi. 341. Jeg er i min Jeſu glad; Han har mig i Daabens Bad sdase Renset af al Syndens Starn Og antaget som Guds Barn. 2. Jeg er i min Jesu glad; Ordet er min Sjælemad, Hvorved han opholder mig, Selv naar Døden nærmer sig. dasd got se 3. Jeg er i min Jesu glad; Han mig gav det, som jeg bad, Og hvor tidt jeg end foer vild, Var han mod mig god og mild. 4. Jeg er i min Jesu glad; Verden spiser af det Fad, Som er fuldt af Syndens Svig; Jesus er mit Himmerig. 5. Jeg er i min Jesu glad; Derfor er jeg ikke lad Til at gaae den trange Bei, Jesus mig forlader ei. 6. Jeg er i min Jesu glad, Føler ei til Verdens Had Og foragter Satans Vold; Jesus er mit faste Skjold. 7. Jeg er i min Jesu glad; Ingen kan os stille ad, Jeg i ham, og han i mig, Det staaer fast evindelig. 10 te Sang 8. Jeg er i min Jesu glad, Om end Døden kom saa brad; Thi den finder mig bered Til den evige Salighed. analo? 456 Frimodighed, Fred og Glæde. 9. Jeg er i min Jesu glad; Jeg stal boe i Himlens Stad," Der stal jeg for al min Brøst A Nyde evig Fryd og Trøst! rod and 10.10.150950 Mel. Hvorledes stal jeg mode sc. ga 342. Jeg veed, paa hvem jeg bygger, 1900 Jeg veed, hvad fast bestaaer, Naar denne Verdens Skygger 0301000 Som Røg og Støv forgaaer; Jeg veed, hvad ei kan svinde, Hvad aldrig valle vil, d dog gim mod Naar Viismand gaaer i Blinderd g Og vorder Daarstabs Spil. and to 2. Det er den Demantklippe, Der trodser Magt og list, lig Den Haand, der ei vil flippe, Det er min Herre Christ; im s bujse Hans Aand er livets Kjæerne, Hans Ord kan aldrig døe, Han er den faste Stjerne Paa Tankens vilde Søgim sust 3. Han, som med Dødens Klæde Run blev i Graven lagt For atter frem at træde, dis .8 990 dr mo To song in 2 is 23/0 tontol g Til Herlighed opvalt, Han har min Synd forsonet, 79 bujs Hans Død mig gjorde fro, se Hans Naade har mig fronet, gut Han stjented mig sin Tro. adi pot 4. Jeg veed, paa hvem jeg bygger, Jeg veed, hvad fast bestaaer, Naar denne Verdens Styggers Som Røg og Støv forgaaer; 12 Selv i min Dødningstjorte d 24 Frimodighed, Fred og Glæde. Det fan mig røves ei, Høit over Himlens Porte Det smykke skal min Bei! 1083 2 Md C fjoj je tra Egen Melodi. 343. Jefu, du min Glæde, Du mit Wrestlæde, Jesu, alt mit Haab! Jeju, at hvor længe Stal mig daglig trænge Længsel, Suk og Raab? Du Guds Lam, Som bar min Stam, Du mig ene kan fornøie, Verden har kun Møie! 2. 3 dit Skjul og Stygge Jeg mod Vold kan bygge omad Fra al Fare fri; Vil mig Satan fnufe, Vil al Verden bruse, Jesus staaer mig bi! Om idag Et Tordenslag, Om mig Helvede forstræffer, Han mig Haanden rækker. 457 1703 20 100 80 padel prj 13 Laser 3. Trods den gamle Drage! Trods al Dødens Plage! Trods al Frygt og Sorg! Trods al Ondskabs Tunger! Jeg staaer her og sjunger I en sikker Borg; Himlens Magt Har mig i Agt, Jord og Afgrund Intet gjelde Mod vor Frelsers Bælde. 20 091 2963 use 20 adan is 308 NAC 458 Frimodighed, Fred og Glæde. 4. Bort med Guld og Penge! Q Jeg vil Hjertet hænge, Jesu, fast ved dig; Bort, du verdslig Jeg vil dig undvære, re! Bliv kun langt fra mig! A Sorg og Nød ind Og Spot og Død Skal mig, om jeg det maa smage, Ei fra Jesu drage. 5. Nu Farvel, 3 Tanfer, Som i Verden vanker, Eder vil jeg stye! Og Farvel, 3 Synder, Eder jeg forkynder Nu en Krig paa ny! Farvel, Pragt Og Hovmods Magt! Jeg afsiger alle Laſter Og til Jesum haster. pint Inf se trist was du C Im# 3 6. Bort med Sorrigs Tanter, Thi min Jesus banker Og vil ind til mig! Dem, som Gud paakalde, Bliver Modgangs Galde Sød og glædelig; Skjøndt jeg her Foragtet er, Jeg dog midt i Angst vil kvæde: Jesus er min Glæde! In BOUR Mel. O, at jeg havde tusind Tunger 2c. 344. Naar Synderen ret seer sin Baade, 3 Sjælen dybt besværet gaaer, Frimodighed, Fred og Glæde. Og Jesus kommer med sin Naade Og lægger den paa Hjertets Saar, Da slukkes Sorgen salig ud, Da bli'r der Glæde stor i Gud. 459 8 2. Naar Jesus kommer ind i Huset, Og hans den søde Hilsens Fredd rad Har alle Hjerter gjennemſuſet Dg sænket sig i Sjælen ned, Da bli'r der stille, lyst og mildt, Da enes det, som før var stilt. dal p 3. Naar Jesus fommer ind i Landet Og fanger Folket med sin Magt, Naar hvert et Hjerte ret har sandet Hans Ord og gjort med ham sin Pagt, Da bli'r der lysteligt at boe dni mo 3 Herrens Fred og stille Ro. sod moe 4. Naar Jesus kommer- fjært at ſige, Da bliver der et andet Liv, Et fandt og elffeligt Guds Rige Hos Smaa og Store, Mand og Viv, Og Kjærlighed og Himlens Haab Alt ved Guds Aland og Ord og Daab. 100 5. Da stilles Jammeren og Nøden, Da brydes alle Satans Baand, dick Da bli'r der trøstefuldt i Døden; d Thi Sjælen er i Jesu Haand, Og end i Dødens Styggedal Hans Kjep og Stav os trøste stal. 00 6. O maatte hau nu snarlig træde Derind, hvor han er ubekjendt, Og bringe Liv og Lys og Glæde, At Hedenskab kan vorde endt, pirolis 14.300 Og læget hvert et Hjertejaar 3 Christnes Huus og Hednings Gaard! 20* 460 Frimodighed, Fred og Glæde. 7. Han staaer for Døren nu og banker, Og hvor der lades op med Bøn, Der gaaer han ind og Sjæle fanter Og holder Nadver sød i Løn, Tild SC Tænk! under dit det ringe Tag,.S Hvor blev det dig en salig Dag! od p d 8. Han staaer for Døren nu og banter, O fjære Sjæl, giv Agt derpaa!! Fornegt ham ei i dine Tanker Og lad ham dog ei ude staae! sms p Jeg siger i mit stille Sind: zoni& Du Guds Velsignede, kom ind! gunj g 9. Kom ind til mig og alle mine se Og bliv vort Hjertes Trøst og Stat! Kom ind med lys til alle Hine, da Som boe endnu i Dødens Nat!£ 18 2 Jeg siger i mit stille Sind: anse Du Guds Velsignede, kom ind! and na di) 10 Mel. Jesus han er Syndres Ven 2c. 345. O du min Immanuel, p Hvilken salig Himmelglæde du di l Har du gjort min arme Sjæl.a Bed dit Korses Purpurvæde! dard n Fjendens trædste Snare brast, Tile nd Som mig Sjæl og Sind holdt faſt. 2. Jeg er i min Faders Skjød, 20 Har i Himmerige hjemme, si bund Der jeg Sorg og Synd og Død Aldrig mere skal fornemme; Arven faaer jeg vist og fandt, Har den Helligaand til Pant. mis 112 3. Gud skee Lov for Dag, der gaaer, Gud skee Lov for Dag, der kommer! Derved faae vi Jubelaar Frimodighed, Fred og Glæde. 461 A mig? man nail Og en evig, evig Sommer; Da det sidste Morgensfjær Er, Halleluja, os nær! 4. Op til Sang og Fryd, min Sjæl, Glædestaarer lad mig græde! msd ro I hvert Pulsslag Livets Bæld Strømme med en evig Glæde! go 0927 Du, som Kalken for os draf, Jesu, Jesu, evig Tak! durğ Mel. Jefus, Frelser, Saliggiorer 2c. 346. Verdens Børn har mange Venner, Lysets Børn kun søge een, O, men denne ene fjender alls gal Al din Nød og al din Meen! Sukker du til ham i Løn, Ei han glemme vil din Bøn, Hvor den Fromme stille græder, Jesus med sin Trøst indtræder. 2. Verdens Børn har mange Veie, Lysets Børn kun søge een, Men den ene har i Eie Naadens Hovedhjørnesteen; Derfor skræmmer Tjørnen ei, Som omkrandser denne Vei, Thi ad den gik selv herneden Jesus ind i Evigheden. Sod 3. Verdens Børn har mange Glæder, Lysets Børn kun søge een, Men som Bæk langs Blomsterbredder 19 GHER C wit Flyder denne klar og reen; Kilden til den Frommes Lyst Springer ud fra Jesu Bryst, Derfor selv paa Trængslers Veie Kan du have den i Eie. as admi 462 Jefu Efterfølgelse. 4. Verdens Børn har mange Riger, Lysets Børn kun søge eet, 396 10 Men naar Alt i Verden viger, Evig er og bliver det! For den frelste Slægt paa Jorddal I E Sjunger Naadens Englechor: Fred og Fryd foruden Lige Findes kun i Jesu Nige! inn moj n pe upe 3. Jesu Efterfølgelse. Lie Mel. Hvad fan os fomme til for Ned zc. 347. Bliv hos mig, fjære Herre 2006 ut Christ, Jeg ellers gaaer i Blinde, Seer ei den Bei, hvorpaa jeg hist Stal Fredens Hjemstavn finde; l Bliv hos mig, du al Verdens Lys, i Driv Syndens Mulm og Dødens Gys 3 Naade fra mit Hjerte! 2. Bliv hos mig, fjære Herre Christ; Jeg mættes ingenlunde, na G3 Naar ikke du, som mætted hist and mis 3 Ørken mange Munde, duod emadenit Mig ræffe vil det Livsens Brød 1079 Som er dig selv, du Frelser sød, mo Fra Himlen til os kommen! do 103 3. Bliv hos mig, fjære Herre Chrift, At jeg fan Frugter bære, sud.8 Du er min Rod, jeg er din Kvist Og fan dig ei undvære; moj mil Du Viintræ i Guds Urtegaard, d Fra dig jeg Saft og Styrke faaer, Kan uden dig ei trives! an santras 4. Bliv hos mig, fjære Herre Christ, Blandt Verdens tusind Farer; nó mol Jesu Efterfølgelfe. Jeg faaer ei Ro for Satans Lift, stop Om du mig ei bevarer, Om du ei med din Hyrdestav, gode Hyrde, til min Grav Mig værge vil og lede! dist 463 $ 0.8 5. Bliv hos mig, kjære Herre Christ, Naar det mod Natten stunder! Er du hos mig, da veed jeg vist, At fødelig jeg blunder; 101 19@ 300ft Bliv hos mig til min sidste Stund Og fiig til mig i Dødens Blund: Jeg dig til Himlen fører! stort utoldo # Egen Melodi. 348. Den trange Bei er bred nok til Guds Rige, Naar man gaaer sagte, lige, stille fort, At hvert et Trin forsigtig bliver gjort; Naar man har lært hen op at stige, Saa er den Bei og bred nok til Guds Rige. 2. Vor Herres Vei er fuld af Lifligheder, Naar man den har i Troen rigtig fjendt, Saa Hjertet er til Beien trøftig vendt; Naar man sig dertil ret bereder, Saa er vor Bei og fuld af Lifligheder. 3. Dog maa du Aand af Aand ved Ordet fødes, Saa kan du gaae den trange Livets Gang, Thi ellers er din Vei forgjeves trang; Dit falfte Sind det først maa dødes, Du maa først Aand af Aand bed Ordet fødes. me 4. Den Aand, som Christum drev, hans. Christne driver, Den samme Aand har altid samme Stit, 464 Jefu Efterfølgelse. De faae at gaae den samme Vei, han git, Bel den, som det i Hjertet striver: Den Aand, som Christum drev, hans Christne driver! 5. Det lette Nag kan ei for haardt besvære, Det onde Sind fun derved trykkes ned; Det tvinger kun din Egenkjærlighed, Naar man forstaaer det ret at bære; Det lette Nag fan ei for haardt besvære. 6. Det lette Nag kan Byrden fra os tage, At Hjertet sig til Gud opløfte kant, Og Aanden ret faae Luft i saadan Stand, At man Guds Kjærlighed kan smage; Det lette Nag fan Byrden fra os tage. 7. Hjælp, Jesu, dig at følge allevegne, Du feer, jeg gaaer endnu saa strøbelig, O drag mig, at jeg frist kan følge dig, Saa stal hver Frygt og Sorg hensegne; Hjælp, Jesu, dig at følge allevegne! Mel. Jeg gaaer til Døden, hvor jeg gaaer 2c. 349. Den Bei, du gik i Kors og Trang, 3 Bøn og Strid og Møie, Min Jesu, Livets snevre Gang, Lad mig den fjende nøie; Uagtet Kjød og Blod Vil sætte sig imod, Jeg dog frimodig haster frem som Og stræber kun til Himlen hjem. 2. O lad mig som dit Naadefar Af Naade overflyde, Den arme Verden Intet har, Jeju Efterfolgelſe. Som Sjælen ret kan fryde; Min Hyrde, før mig ved du Din egen Haand afsted, s At jeg, dit Lam, dig følge maanja ga Og aldrig mere stille staae! 465 £ 15) .S 3. Dit lys bestraale Korsets Dal Og altid for mig brænde, ang asl s At jeg fra de Udvalgtes Tal sinut lic Mig aldrig lader vende, Dig følger op og ned Med stor Frimodighed, At du min Vandring ynde maa, Og jeg din Himmel snart kan naae! 4. Hvor vil jeg glædes da engang, Naar jeg dig tro er bleven, bis6612 307 56 sim pok FOO $ 0 At ingen Møie, Spot og Trang Mig har tilbagedreven, At jeg dit Ord og Røst Har ene fulgt med Cyst, At du har hjulpet mig paa Jord C At træde fun i dine Spor! MO 5. Belan, jeg bover det derpaa! Din Tornesti jeg ynder, 18 slmmm$ 0.0 Jeg veed, hvad Ende det stal faae, Som mig dit Ord forkynder, At Trængsel, Spee og Spot du Er Vei til Ærens Slot; zo da Ohvor er han i Sandhed flog, Som favner Jesu føde Aag! mit@ ma 8 pa maste e Mel. Jeg veed et evigt Himmerig 2c. 350. Det er jaa svært det ene Punkt: Forlad de onde Veie! insa 50 Det falder Kjød og Blod saa tungt Kun Himmerig at eie.osong no 466 Jefu Efterfølgelſe. 2. Det gaaer saa let, det er saa nemt At cere Gud med Munden, Mens Sjælen er for Synden stemt, Og Hjertet slet i Grunden. 18 3. Man snoer og vender sig, vil ei Ret dyrke Gud alene, s De Fleste gaae den brede Vei, Vil tvende Herrer tjene. 38 4. De gjøre deres Bug til Gud, For Kjødets Cyst de fncele, Dog tale de om Herrens Bud Som hellig Lov for Sjæle. 5. De forfordele deres Ven, De deres Broder hade Og haabe Naade dog af den, Der hevner Broderskade. MY C daite 18 $ 0 6. De tumle sig i Syndens Ruus, Som om de Gud ei fjendte, Dog gjeste de hans Bord og Huus, 19 Som de, der Frelse vente.modant 118 7. Men kan der stiftes sanddru Pagt Imellem Lys og Morte? IN HIG Kan jeg, i Syndens Lænke lagt, Den Hellige vel dyrke? tid pim, mo 8. Gud stilled hen sin rige Fred Og Fryd for mine Blikke, Men gjør jeg Uretfærdighed, med Da kjender han mig ikke. mandal mo 9. Den Sti er trang, som Maalet naaer, Hvor vi skal Kronen eie; Vend om, vend om, hver Sjæl, som 100 18 po dok gaaer Paa Syndens brede Beie! 467 Jefu Efterfølgelse. Mel. Hvad fan os fomme til for Ned 2c. 351. Dut u er alene, store Gud, Al Priis og Ære værdig; Man skulde gribe dine Bud Som Guld og Sølv ülfærdig; Man skulde glædes ved dit Ord, Som Hungeren til dækket Bord, Og frygte for din Brede! 19 silag) g 2. Men see vi os i Verden om Fra een til anden Ende, modelice ne O Gud, hvor er paa Kløgt den tom Til dine Ord at fjende! Man seer din Straf og Dommedag Kun an som en fortiet Sag, dat 10 Der af sig selv maa falde. 800 in 19 3. Af Daarlighed er Sjælen fuld Og følger sine Lyster, du Inte 3 saadan Stand det arme Muldiso Sig dog mod Himlen bryster; mad dill At frygte Gud, at faae ham fjær, m Det agtes ei den Møie værd, Unødigt og umuligt. dig g mdu mednie- 4. De kaste Gud af Sjæl og Sind, Dog skal han Sjælen favne; pri mic De seile stærkt for Satans Vind, la p Vil dog i Himlen havne; BiQ De træde Naaden under Fod off Og puffe paa, at Gud er god, mol ping Han faaer dem vel at have. oplojralis s 5. Og findes end en Trældoms Frygt 3 et og andet Hjerte, 828 Som Gud at vække har forsøgt Af Søvne ved en Smerte: and id pl Hvad er det uden Hytleri, 468 Jefu Efterfølgelse. Da man, naar Straffen er forbi, Sig strax i Verden glæder? 6. Det er den beste Syndens Frugt Og Verdens gamle Mode, At ville være udelukt sáluf nail Fra Gud, sit største Gode; du mo Man frygter ei, at Gud os seer, Men midt i al fin Ondstab leer Og spotter med Guds Naade. Aut noi ara 7. Nu er jo dog din Frygt, o Gud, At Visdoms Rod og Kilde, Som lærer os dit Ord og Bud Og Naaden ei at spilde, Det første Livets Nandefang, Et lys paa al vor Bei og Gang, At vi hos Christum blive. 8. Den lærer 08, hvorledes vi Skal Gud i Nanden tjene, Foruden Strømt og Hykleri Med ham det trolig mene; Den smykker Sjælen meer end stjøn Og giver Syst og Fryd til Løn, Ja Rigdom uden Ende. po pident 9. Saa lad mig, Gud, ihvor jeg gaaer, Din Frygt i Hjertet bære, nd Intl godk Og al den Deel, min Sjæl formaaer, Dig elffe, følge, cere, ric At din Natur, dit Bæsen maat s Mig som et Speil for Die staaeg 13 At efterfølge trolig! Mel. Himlen aabnes, Mortet svinder zc. 352. Du, som veien er og livet, Dig vi har vort Haandslag givet, Dig det er, paa hvem vi troer; d Jefu Efterfølgelse. Mellem alle Verdens Røster Din er ene den, som trøster, ang mas Led os i dit Hyrdespor! poi pid on 2. Hjælp os paa de trange Stier, Støt os paa de bratte Lier*), Sval os under Dagens Brand; Vogt os paa de glatte Stene, Trøst os, skal vi vandre ene, Du, som altid vil og fan! 119 026 10 22 82 3. Giv, at dig vi følge efter, Næer de smaa, de svage Kræfter, Boi vor Billie, smelt vor Trods; Lad dit Navn i Hjertet brændes, Saa ved dig vi her maae fjendes, At du hist maa fjende os! 469 using 197 must Mel. Fra Gud vil jeg ei vige 2c. 353. Farvel med dine Garge, Du vellystfulde Bei! lo so 150 Lad Andre paa dig prange, Jeg siger evig: Nei! Din Ende er for haard, Jeg lyster ei at trineu Paa Roser til den Pine, Som ingen Ende faaer! dale mp3 2. Farvel, du brede Stræde, Ad Du seer mig aldrig meer! Bort, syndig Selskabs Glæde, sodil po Som i din Jammer leer! so sing nis da id mal an enstic C mol 2 Du est mig alt for led, Lad Andre tænke Andet, Jeg kalder dig forbandet, fro Saa stor du est og bred. *) Skrænter. 470 Jesu Efterfølgelse. sliss 3. Dig, rette Bei, jeg ynder, Som gaaer til Himlens Land, G Paa dig jeg nu begynder boda? At gaae, som bedst jeg kan, je s At dræbe Kjød og Blod Og Verdens Cyst forfage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. ang 60 tale so Ind ao to so for 4. Belan, I fromme Hjerter! Jeg følger Eders Trop 351810 180 Igjennem mange Smerterol 56 soll Til Himlens Glæde op; od 146 Lad møde, hvad der maa, ant did 6n? Det har slet ingen Fare, id do 200 Naar vi den Ondes Snare Kun ret forbi kan gaae! .888 5. O Jesu, see, hvor farlige Er vores Vandrings Færd, Hjælp, at vi færdes varlig, Og væer os altid nær; Viis os, hvordan vi stall da? 3 dine Fodspor ile, figlia n 18007 758] 58 Saa fan vi snart faae Hviledu n I Himlens Brudesal! is zo psC Egen Melodi, el. D Christelighed 2c. HO AME din Træl! 354. Far, Verden, far vel, Jeg fjedes ved længer at være De Byrder, som du haver byltet mig paa, Dem faster jeg fra mig og vil dem forsmaae; Jeg river mig løs og jeg tjedes nu ved Forfængelighed! 1011 002 2. Hvad er det dog Alt, Som Verden opsminker med fager Gestalt? Jesu Efterfølgelse. 471 Det er jo tun Skygger og skinnende Glar, Det er jo fun Bobler og skrattende Kar, Det er jo fun Gyngeiis, Skarn og Fortræd, Forfængelighed! 1.8 mos 3. Hvad er mine Aar, Som listende svinde og snigende gaaer? Hvad er min Bekymring, mit grublende mili of sangl 1 Sind, Min Sorrig, min Glæde, mit Hovedes Spind? Hvad er dog mit Arbeid, min Møie, min Sved? Forfængelighed! $ 80 4. O Rigdom og Guld, idol pa Du Jorderigs Afgud i skinnende Muld! Du est dog af Verdens de skuffende Ting, Som vorer, aftager og verles omkring, Du est dog i hoieste Mærke og Med Forfængelighed! e Infl n2 snenit 450 13 5. Ak Ære, hvad er, Hvad er vel de Kroner og Krandse, du bær? Misundelse sidder dig altid paa Ryg, Du hemmelig stødes og sjelden est tryg; Du ofte maa styrte, hvor Andre de gled, Forfængelighed! sill Indi mo 6. At Yndest og Gunst, is laf us Du hastig opfomne og faldende Dunst, Oppustende Gjøgler, henviftende Vind, Med tusinde Dine du dog løber blind; Hvad est du, naar man dig ved Solen har jeet? saip Forfængelighed! 7. At Venskab og Tro, and me Som alt efter Lykken veed Fløiet at snoe, Du smulke Bedrager med smilende Mund, 472 Jefu Efterfølgelse. Som stuffer saa ofte i Drøvelsens Stund, Du est, som og jeg af Forfarenhed veed, Forfængelighed! ndo mul of mone 8. At kjødelig Cyst, gastron Som Mangen med dødelig Sæbe har kyss't, Dit fængende Tønder, din flyvende Gnist Blev Mangen til evige Luer tilsidst, Din Staal synes Honning, men Drikken 858900 sd nimer led, 17 Forfængelighed! 9. Saa far da, far vel, god das Du skal nu ei længer bedrage min Sjæl! Bedragerste Verden, jeg taffer dig af Og sænker dig ned i Forglemmelsens Grav, Jeg længes at trøstes for Sorrig og Nød PJ Abrahams Stjød! jo god is G 10. Der skal mine Aaron mo Begyndes i Evigheds deilige Vaar, Der skal ikke Dagen ved Solen opgrye, Ei Maanen tilmaale mig Næ eller Ny, Men Jesus er Solen, hvis Straaler er strø't 3 Abrahams Skjød! sisdati P D 11. Min Rigdom og Guld Skal være af idel Bestandighed fuld, Den skal ikke Tyven bestjæle mig da, Den skal ei Spidsfindighed stakre mig fra; Min Rigdom er fri for al Jorderige Stød 3 Abrahams Skjød! 12. Jeg re skal faae Fra Thronen, min Jesus han sidder oppaa, Mig Kronen skal gives med Herlighed fyldt, Med Blodet af Lammet alt overforgyldt; Den faaer jeg, om Satan end selv det som to gl Gasd 3 Abrahams Stjød! fortrød, tump Jesu Efterfølgelſe. 473 13. Med Yndest jeg skal sanndli 2 Fremstinne blandt Englenes hellige Tal; Misundelsens Die ei stader mig meer, Hvor stadig med Naade min Gud til mig seer; Jeg hisset skal smile ad Avind og Nød 3 Abrahams Stjød! is admoti danti 3 14. Der har jeg en Ben, Min Jesus, som elsker og elstes igjen; Mit Die der seer ham saadan, som han er, Han Kjærligheds Himmelblus stedfe Saute it tall frembær; Ved Nanden staaer Kjærlighed evig i Glød 3 Abrahams Stjød! 15. Min Syft og min Fryd Forfristes ved Engle- Basunernes Lyd, Men Gud er al Lysten for mig og for dem; Far op da, min Sjæl, og al Verden forglem, Men glem ei, at Systen er evig og fød I Abrahams Skjød! Egen Melodi. 355. Har Haand du lagt paa Herrens Plov, Da see dig ei tilbage, and mar See ei til Verdens Tryllesfob dodl Og ei til Sodoms Plage! igi noo Men pløi din Fure, strø Guds Sæd, Er Jorden for dig tør, saa græd, Vil Graaden focele Røsten, nim boe kvæle Saa tænk paa Gyldenhøsten! mot most 2. Men sfeer det end, du seer dig om, lit piont For vi er alle spage, Paa Stand dit Kald dog ihukom, Gjør ei et Skridt tilbage! 474 Jefu Efterfølgelse. Tilbage vender Livet ei, dal 81 Tilbagegang er Dødens Vei; mifmyth Om Haftværk Fald dig bragte, die Saa lær fun at gaae jagte! do 1000 3. Saa fremad da i Jesu Navn Trods alt, hvad dig vil holde, Og stands ei, om med Luefavn Dig true Mørkets Trolde! Paa Gløder gaae vi allen Stund, mil Hvad Skin end har den falske Grund, Hvi ei en Gang i Lue, gir mig Hvor Alt er klart til Stue? 4. Det er jo fun en liden Stund, Saa er vort Løb til Ende, Og Døden er jo fun et Blund, Som vi fra Søvnen fjende; Og Hvilen, vi alt smagte her, Vi veed, er meer end Møien værd; Hvad da, naar vi stal kvæde: Nu evig er vor Glæde! Mel. Kæmp alvorlig, nu Guds Naade zc. 356. Herrens Røst, som aldrig brister, Lært mig har, hvad og jeg troer: G Alt, hvad for hans Styld jeg mister, Faaer igjen jeg paa hans Ord. 2. Kunde over ham jeg glemme mie Med mig selv mit Eget nu, drol Hos min Gud jeg da var hjemme, e Kom som mit hans liv ihu. 3. Var fun altid Sjælens Die Stadig til vor Herre vendt, Da paa Evighedens Høie Pintseblus for mig var tændt. Jesu Efterfølgelse. 4. Da vidaabent stod Guds Eden For mit Die og min Fod, nsd ón I Gudshaven med Gudsfreden al ng Lys jeg drak af Livets Flod. 15 mgn 5. Vilde jeg af Intet vide Uden Christi Kjærlighed, A Da var mine Kaar saa blide Som min Guds, der Alting veed. 6. Fit mit Hjerte ret at finde, Uden ham er Alting dødt, ng it is Da var han i Hjertet inde id odd pa Med Gudslivet, evig sødt. in noč 475 1156 11 7. Turde jeg paa Verden træde Med dens Lyster, Guld og Glands, Ind jeg til min Herres Glæde Gif med Brudens Rosenkrands. sease po pid adind nom Jien G Mel. Som en Sjort med Torst befangen ze. ( Jefu, dine dybe Bunder.) songs 357. Hvo vil med til Himmerige? Kommer, Jesus raaber nu, Kommer, Fattige og Rige, du lit mo Vender Hjerte, Sind og Hu Fra den arme Verden bort; Tiden er herefter fort, iud 6922.8 Her er mere at bestille nie und sidste 1 ad 119 End med Verdens Lyst at spille! 0 2. Har 3 drevet Eders Dage SOUTER Hen i Synd og Sikkerhed, 25 n3 Hvad vil det for Ende tage? Gaaer det ei til Helved ned? Vender om og søger Raad 3 en Hjertens Bedringsgraad; Søger udi saadan Smertes Jesum ret af ganste Hjerte! hil spond Jesu Efterfølgelse. 476 3. Dermed vandrer anderledes End den store Verdens Flot, tim zo Her stal kæmpes, her stal bedes, du Sagen er jo vigtig nok; Ind pai en Hver en Cyst stal gribes an, aga Hvortil Nogen før var van, mill At den aldrig, aldrig mere in TOO NO Over Sjælen stal regjere. nim mo 4. Jesu Fodspor er alene Bei til Himlens Herlighed, ARTE Og hvo dette ei vil mene, nnd and sC Han af Gudsfrygt Intet veed; Al hans Viisdom, al hans Konst, Al hans Gjerning er omsonst, Vil man Vei til Himlen vide, Da maa Verden først til Side. dn dam 110 5. Du maa bride dig og vende Her saa længe, som du vilt, Syndens Tyst maa have Ende, Ellers er Guds Naade spildt;& Siger du, jeg gjerne vil, Men mig fattes Kraft dertil, Hen til Gud om Kraft at bede! Stedse han til Hjælp er rede. 6. Beed du, at det er fornødent d Ret at bruge Naadens Tid, dane Og vil dog ei ufortrødent Bruge al din Kraft og Flid, S Saa er det Beviis derpaa, dne At du ei for Satan maa! Vil du meer end Gud ham lyde, Maatte det en Steen fortryde. md 7. Op, 3 Christne, seer dog Eder Ret i denne verden for, id ips Vaager, sukker, banker, leder Jefu Efterfolgelse. Efter Jesu rette Spor! Gaaer i denne verden frem, Som det ret fan sømme dem, 3 Der hvert Øieblik med Glæde dood p Færdig staae for Dom at træde! and 8. Op, 3 Christne, samler Kræfter, Fatter Mod i Barm og Bryst Ret at følge Jefum efter, Ret at følge ham med Lyst; Holder Eder til ham nær, Faaer ham altid mere fjær, sl Elster trolig Eders Næste, Søger alt hverandres Bedste! dual! 19 me 18 mall det nd9 18 477 Good( 02 og 3 9. Kjender Eders store Vaade 10 3 en grundig Ydmyghed, 3 vor Herres Jesu Naadessa Sænker Eder ganske ned; cadugi Lægger uophørlig Vind Paa at have Jesu Sind, Hvad han gjorde, gjører efter! pt mod Han skal give mod og Kræfter. 10. Er det ifte Tid at vandre? d Evigheden er os nær, ang snop 1 Beder, stræber med hverandre and dail At formane Hver især; li ofroid2 Kommer, Store, kommer, Smaa! Tager Jesu Kors fun paa; lig€ 3 Følger Alle, Ingen svige, Veien gaar til Himmerige! IU 200 n @ i moj oud ad 207 isojas montre Mel. D Fader vor i Himmerig 2c. dn p 358. I Christne, 3, som kaldes vil Guds Børn, o seer alvorlig til, At 3 Gud Faders Billie gjør Og lever, som det Eder bør, in ida a j 478 Jeju Efterfølgelse. Ja, hvor I er, og hvor 3 boer, Da gaaer i Jesu Fodespor! di mont 2. Betænker dog hans Kjærlighed, Og hvad for Eders Styld han led! Han elfted Eder til sin Gravoj gidrma Og villig sig i Døden gav, Sin Fader til saa sød en Lugt Og Eder til en salig Frugt.pl 3 sto to 150 3. Aflægger Horeri og Stam, to mit Al Gjerrighed og Verdens Bram, diad Lad slem, letfærdig Snak ei gaae 900 Af Eders Mund, men agter paa, At Aand og Mund opfyldes kan me Med Hjertens Tak og god Forstand! 4. Af Skriften I det vide fan: Hver Hoerkarl og hver gjerrig Mand En Afgudsdyrker er og maalane Ei Deel i Christi Rige faae; on Hvo som i Gud vil have Lod, in ond Han flye for Syndens Slangebraad! 5. Om Nogen Eder lotte villj nag Med sledste Ord og bringe til O At gaae paa Syndens brede Bei, di Med dem deelagtig vorder ei; Thi derfor vil Guds Vredes Ildo Fortære dem, som fare vild. 6.3 gik i Mørket længe før, Men nu er Lysets store Dørs spięć For Eder i Guds Søn luft op; Forlader derfor Mortheds Trop udi vandrer saa, Som Wysets Børn det sømme maa! 7. La'er altid Aandens Frugter jee, Som sig i Godhed vil betee, du Ja udi al Retfærdighed moll g Jesu Efterfølgelse. Og Sandhed sig at yttre veed, Saa stal 3 Ærens Krone faaegnéz Og ind i Lysets Bolig gade! id pe Mel. Vaagner op, Basunen gjalder zc. 112 359. Jesu, Hellighedens Kilde, Al Sandheds og al Reenheds Fylde, Du meer end Solen flar og stjæer! Selv Cherubers Glands og Ære, Seraphers Hellighed den stjære, Madonie Mod din som Mørkheds Taage er.* 3 Exemplet gav du mig, At dan mig efter dig, Du min Frelser! Jeju, hjælp du, At, hjælp mig nu 11 At vorde hellig ret som du lide 2. Stille Jefu, som du vilde Dig i din Faders Billie stiller Hengive under Korsets Stam, o Saa lad og i lige Maade d Din Villie ene i mig raade, At ret jeg lyder dig, Guds Lam! 22 Tag Hjertet ganske ind, Gjør Attraa, Sjæl og Sind Taus og stille; is dan Jesu, hjælp du, 479 Q u@ At, hjælp mig nu At borde lydig ret som du! 3. Du, o Jesu, uden Slummer, Med megen Moie, Strid og Kummer Aarvaagen for os Omhu bar; pat n Hver en Dag du vilde lide ud- 1000 Og hver en Nat i Bønnen stride pirolle Din Bøn til Gud din Hvile var. s Mig og aarvaagen gjør, 480 Jefu Efterfølgelſe. At jeg maa, som jeg bør, deddus 10 Collan Baage, bede! aus? Jesu, hjælp du, ele At, hjælp mig nu, At jeg aarvaagen er som du! 3458 eče 4. Milde Jesu, at hvor herlig R Er dog din Naade, og hvor fjærlig Er du mod Fjende og mod Ven! Naadens Sol du lader skinnedant Og frugtbar Regn for Alle rinde, dost Stjøndt ei de taffe dig igjen. Min Frelser, lær du mig, At jeg i Godhed dig Ret maa ligne! Jesu, hjælp du, Ak hjælp mig nu, At jeg maa vorde god som du! pim and 112 18 nim uc 5. Fromme Jesu, grumt forhaanet Og ei for Had og Vold forstaanet, Du sagde ei et Vredens Ord; dal nos Du, sagtmodig uden Lige, si ma Kun for din Faders Huus og Rige Har øvet Nidfjærhed paa Jord. Tag Breden af mit Sind, Plant Nidkjæerhed derind For din re! Jesu, hjælp du, At hjælp mig nu, odo At jeg sagtmodig er som du! 010 upe sdrog sig # 2 8 6. Jesu, Ærens Konning tjære, di Du søgte ei din egen re, gr Dybt du fornedred dig i Alt; Aldrig du dig selv ophøied, Men taus i Ydmyghed nedbøied, Der Du blandt Tjenere blev talt. Jefu Efterfølgelse. O slaa mit Hovmod ned Og giv mig Ydmyghed Ved din Naade! Jesu, hjælp du, Ak hjælp mig nu At vorde ydmyg ret som du. 481 dio 1503 7. Hjerte Jesu, du mig signe Til ret din Hellighed at ligne, tui? Dit Billede at vorde lig; Lad mig Troens Frugter bære Bed Aandens Kraft ret stiffet være Til at face Lodi Himmerig! O Jesu, drag du mig Alt meer og meer til dig, Sjælens Konge! Rom, i mig bo, Giv, at min Tro 3 dig maa finde evig Ro! 108 sd po and pai 119 13 Mel. O Jesu, her mig for din Ded zc. 360. Kast Mortets Taagedragt, in min Nand, Ifør dig Lysets Klædebon, TOS Dig Kongers Konge falder; und Vil du blandt de Udvalgte staae For ham, som Sjæle gjennemsaae, Kast bort, hvad hist bortfalder! 108 3. Ei borget Uskylds glatte Liin, Ei Kløgtens Guldvæv, falst og fiin, 21 2. Hist stuffer Skinnet Ingen meer, Gud Herren Tankens Londom seer, Han Sandheds Aasyn kjender; Ei falste Fromheds Pilgrimsdragt, Ei Hovmod i sin Purpurpragt Den Kongers Konge blænder. 482 Jefu Efterfølgelse. Min Brøst for Herren dølger; D Herre, kommer fattig Gjest Til Kjærlighedens Kongefest, Giv, at din Aand ham følger! whe 4. O du, som gav dit liv for mig, Indhyl med Kjærlighedens Flig Min Armods Dødningklæde! 3 Livets Lysdragt, du mig gav, 12 Før naadig mig fra sprængte Grab 10 Ind til min Herres Glæde! reno del 1 4588 Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 361. Livsens Krone at erholde, Det jeg stadig tænker paa, Dog de Tanker Angst mig volde, At jeg den skal ikke naae; Thi jeg kæmper iffe ret, Bliver snart af Rampen træet; At, et fremmed Baand mig binder, Det med Sorrig jeg befinder! 2. Evigt Liv at eftertragte Burde jeg i al min Tid, Han, som Døden for mig smagte, Var vel værd en stadig Flid; Men hvor seer det ilde ud, O forbarm du dig, min Gud! Hvi stal jeg dig saa vancere, Saa ustadig altid være? 3. Eet end fattes mig, o Herre, Eet, som saa fornødent er: Dig, min Frelser, at desværre! Har jeg ei endnu ret fjær; Štab et hjerte udi mig, Som ei fan undvære dig, IS 8 Jesu Efterfølgelse. At mig Intet maa behage, Naar jeg ei din Fred kan smage! 4. Havde du, o Sjæl, ret nøie, Fra i Naadens Stand du tom, Stedse feet til hine Høie, Hvor din Frelser bar din Dom, Hvor en blodig Angestsved Faldt for dig til Jorden ned, Hvor han hængte i Vancere, Da du kunde salig være! 483 Q 10 18 he nifte 6. Dig hver Aften at bestue Og hver Morgen hilse dig, Som af Kjærlighedens Que Du fortæret blev for mig, Hver en Stund i Aanden see Golgatha, Gethsemane: Dette her min Kamp stal være, At jeg Kronen hist maa bære! 10 5. Tag, min Jesu, tag mit Hjerte, Dan du det til Stadighed, Læg du Mindet om din Smerte mid 19 Dybt i dette Hjerte ned; Lad mig stedse stue dig, Som du blegnede for mig, Dette Syn skal mægtigt blive Fremmed Baand at sønderrive! Mel. D, at jeg havde tusind Tunger 2c. 362. Min Jesus ene er mit Noie Min Glæde og min dyre Skat, Bort, Verden, af mit Sind og Øie! Hos Jesum glemmer jeg dig plat; Du er ei værd at tænke paa, Til Jesum staaer al min Attraa. 2. Jeg meente før, at du var fager, Da lyst jeg i din Daarskab tog, 21* 484 Jefu Efterfølgelse. Men nu jeg Afsked fra dig tager 20 Og finder, at du mig bedrog; Din Cyst er kun Bedaarelseund Og endes udi evigt Vee.de 3. Men du, som Sandhed er og livet, Min Jesu! du mig daglig lær, At Ordet, som du os har givet, 1610 For Sjælen Aand og Livet er, Stjøndt Verdens Børn det ikke see, Men Aandens Kraft og Liv belee. 3000 4. Det undrer dem, naar Verden glædes, At dine Børn i Graad stal staae, At med Foragt de undertrædes, Naar Hine stolt paa Roser gaae; n Men de, som her med Taarer saae, Til Høsten evig Glæde faae. 5. Din Haan og Spot og Tornekrone For Kjødets Træel seer ringe ud, Som fun tilbeder Lykkens Throne Og fjender ingen anden Gud, Men finder Røg og Dødsens Lugt, Naar Korsets Træ bær livsens Frugt. 6. Kun Jesu Børn i Korsets Møie Faae Skatten, som der ned er lagt, Og Ingen uden Troens Die Kan see den rene Himmelpragt, Som han for dem har i sit Stjød, Der følge ham i Spot og Død. 7. Med dig, min Frelser! vil jeg lide Nød, Haanhed, Spot, Bedrøvelse, d De her i Tro taalmodig stride, De stal paa hiin Dag evig lee, Her gaaer du selv med dem i Strid Og giver hist dem evig Fryd. Jesu Efterfolgelse. 485 8. Slaa ned hos mig al jordist Tante, Dæmp alle Kjødets Lyster plat, At jeg i dig maa daglig sanke Din Nands og Dyders dyre Skat! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalgt! 9. Men lær mig nøie eftertæente, At være din, hvad det ret er, Mig i din Kjærlighed at sænke, Ei lyde mit, men dit Begjer, Fornegte Alt og følge dig, Dig elfte og forglemme mig! 3128 a 10. Hjælp mig at vandre i din Villie, I din trofaste Kjærlighed, in C At Intet mig maa funne stille Fra Jesu Venskabs Salighed, G Indtil min Sjæl opnaaer sin Havn Og evig hviler i din Favn! di n 11. Mig værdig gjør med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Nag, Og hjælp mig i din Kraft at stride! Mit Navn staaer jo i Livsens Bog, 3 Haanden har du tegnet mig ang Og jeg er din evindelig. 12. Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt, Og naar jeg døer, da lad mig finde Din Dødskraft mig til Seierspant; Kom, milde Jesu! du er min, Kom, naar du vil, jeg er og din! daf00 Mel. Jeg veed et evigt Himmerig 2c. 363. Min Sjæl, om du vil nogen Tid Din Gud i Sandhed prise, 486 Jefu Efterfølgelse. Da bør du af al Magt og Flid Ny Lydighed bevise. 2. Forgjeves du til Kirke gaaer Baa Herrens Ord at høre, Om hjem igjen du glemsom gaaer, Bil ei derefter gjøre. 3. Det hjælper ei, du fjender Gud Og veed af ham at sige, Naar fra hans Mund og rene Bud Du vil med Ondskab vige. 4. Om i hans Ord du speiler dig Og stuer Syndens Pletter, Oftam dig, om du løselige 103 Din Stjændsel dog forgjetter! 5. Om du i Evangelium, Guds Friheds Lov indkiger, Da er du meget blind og dum, Om du derfra bortviger. 6. Bliv ved Guds Bud og lad din Tro 3 Hærlig Gjerning fjende, Saa stal du i Guds Fred og Ro Opnaae din Troes Ende! 7. Bær Sorg for Synden, frygt din Gud, o Din Tunge hold i Tømme, At du dit hele Levnet ud Hans Navn maa ret berømme! CE 8. Glem ei din Næstes Nød og Trang Med Hjælp og Trøst at lindre, Lad Verden aldrig nogen Gang Fra Kjærlighed dig hindre!- 0 9. O søde Jesu, lad din Nand Min Gjerning helliggjøre Jesu Efterfølgelſe. Og ved din egen Almagts Haandli Min Afmagt Hjælp tilføre! impit dol 10. Saa stal min Gjerning priselig Ved dig alene blive, dance Og du af Naade Himmerig Mig stjenke stal og give. Egen Melodi. 364. O Gud, du fromme Gud,& Du Kilde til al Gave, Af dig er Alt, hvad er, Af dig vi Alting have; Mit Legem Sundhed giv, Ja giv mig og derved En ubesmittet Sjæl Og god Samvittighed! 2. Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre: Giv, at jeg gjør det strax, I Tide og med Skjel, Og hvad jeg gjør, saa giv At det maa lykkes vel! 487 Mig ud af Munden fare; Og naar udi mit Kald Jeg tale stal og maa, poz 3. Hjælp, at jeg taler saa, ping C At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Saa lad hvert Ord med Kraft Og Eftertryk bestaae! 3. Seer jeg end Farlighed, Lad mig dog ei forsage, Giv mig et Heltemod, dinte TOT 207 488 Jesu Efterfølgelse. Hicelp selv mit Rors at drage; dod ga Lad mig min Fjende al Sagtmodighed betee, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at fee! 5. Lad mig og med Enhver I Fred og Venskab blive, Saa vidt det staaer til mig; Vil du mig Noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At Intet blandes maai Med Uretfærdighed! 6. Skal jeg i Verden her Maaste end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Stam tun af, At jeg med ære bær Graae Haar indtil min Grav! 10 7. Lad mig i Christo døe; Naar jeg herfra stal vige, Tag Sjælen op til dig I Herlighedens Nige Og Legemet et Sted Hos fromme Christne und, At det maa hvile sødt Hos dem til sidste Stund! A88 8. Naar du de Døde stal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrække; Din Røst mig høre lad, Opvæk mit Legem med 19 Jefu Efterfølgelse. Og før det herliggjort Til de Udvalgtes Sted! dan 9. Gud Fader, dig al Priis Stal her og hisset være, Gud Søn, o Jesu Christ, Dig vil jeg altid cere; d Gud Helligaand, din Covad Stal stedse boe i mig, O, du treenig Gud, Lov, Priis og Tak skee dig! Mel. At komme, Jefu, dig ihu ze. 489 365. Mit Kjød og Blod forstaaer det ei; Du gaaer jo dog til Faderen, O drag mig, jeg vil og derhen! 20 2. Igjennem Dødens mørke Dal, Igjennem Pine, Spot og Kval Du, Jesu, gik frimodelig, Ogid jeg funde følge dig! Bo Jesu, gaaer du da din Vei? 3. Hvor jeg end i dit Fodspor gaaer, Der seer jeg Kummer, Blod og Saar, Ja hele Veien banet er nomi Med Kors og Torne her og der. 4. Dog turde du, o Jesu, gaae, Hvorfor vil jeg da stille staae Og grue, naar jeg Døden seer, Ret som mig noget Fremmed steer? 5. Nei, nei, o Jesu, jeg har godt Udaf din Bortgang, Død og Spot! Du sendte mig, der du gik hen, po En Talsmand i dit Sted igjen. 6. Naar Vantroes Synd mig tager ind, Og egen Viisdom gjør mig blind, d 490 Jefu Efterfølgelse. Da viser han mig, at jeg faaer Retfærdighed i Jesu Saar. 7. Han trøster mig, at Satans Magt Ved Jesu Død er ødelagt; Vel maa han bide i min Hæl, Trods, om han stade kan min Sjæl! 8. Vær derfor, Hjerte, fro og glad, Naar Sjæl og Legem stilles ad; Lad Synd og Satan med sin Svig Ei for et Haar forskrække dig! 9. Din Jesus dig har dyrekjøbt, I sin Retfærdighed dig svøbt, Der skal ei Satan faae dig ud, Thi du er Jesu kjære Brud! 10. Gat derfor med Frimodighed, Naar Stunden er, og vær beredd At sige Verden glad god Nat, Og tage livsens Krone fat! monatol € Mel. Vorder Lys, 3 Hedninglande 2c. 366. Stod med Christ vi op af Døde, 7 Did opsvinge sig vor Aand, Hvor Opstandnes Førstegrøde Sidder ved Guds høire Haand; Altid svæve os for Die po Trods det Lave fun det Høie! 2. Selv i Daaben vi er døde, Men vort Liv er skjult i Gud, Stjult med Himlens Morgenrøde, Bryder brat i Straaler ud, Dages under Stjernekrandsen Med Guds Søn i Soleglandsen. 3. Lad os dræbe da og døde, Hvad os fængsle vil til Jord: Jesu Efterfølgelse. Ancefalds- Cyst for Guld det røde, Brynde, Lefleri og Hoer, Som til Vantroes Isser lede Tynet af Guds strenge Vrede! 4. Fordum under Verdenslivet Vandred og derefter vi, Nu Forladelsen er givet, Være det dermed forbi: Som med Spotten, saa med Breden, Saa med al Letfærdigheden! 491 5. Bort med gamle Adams Klæder I Vandre vil i os den ny, Som fun Lysets Vei betræder Under Sol som over Sky; 3 Guds Billed vi, nyskabte, Vise stal, hvad Adam tabte. 6. Over Alt lad Kjærligheden Som Fuldkommenhedens Baandi Os omslynge, saa Gudsfreden 3 vort Hjerte og vor Nand Kan med Seierskrandse bolde 3 Triumph sit Indtog holde! 7. Rigelig boe Christi Tale Med al Viisdom i vort Bryſt! Lad os lære og husvale Som med Ynde saa med lyst, Varsle, minde, love, prise Smukt med Pfalme, Kvad og Viſe! R 8. Ja, lad os med Hjertens Glæde Som os Aanden hjælper til, For vor Herre yndig fvæde, Møde ham med Sang og Spil! Ja, lad bedre end vor Tunge Hjertet Psalmer for ham sjunge! 492 Kjærlighed til Gud. 9. Hvad sig end vil foretage dajan Haand og Mund til Lyst og Gavn, Alt vi tale skal og mage I vor Herres Jesu Navn; Bøn og Tak kun i det samme Mild Gud Fader vil annamme. 10. Lad da Jesus Christus være Cet og Alt for os paa Jord; Herren til Gud Faders Ære, Som Guds Billed saa hans Ord! Da i Jesu Navn Gud Fader Os sin Borg og Favn oplader. 4. Kjærlighed til Gud. Egen Melodi. 8 not 367. Af Hjertens Grund har jeg dig fjær; O milde Gud, o bliv mig nær Alt med din Hjælp og Naade! Al Berden kan ei fryde mig, Og Jord og Himmel uden dig Er mig til ingen Baade. Forsmægtede end Kjød og Sjæl, O Herre, du er dog min Deel, Mit Hjertes Klippe og min Trost, Som ved dit Blod har mig forløst; Jesu Christ, Min Frelsermand, min Frelsermand, Alene du mig glæde kan! 2. Alt er din Gave, Herre god, Siel, Legem, Hjerte, Sind og Mod, Du Priis derfor ffal bære; Giv Naade da, at i dit Navn Jeg bruger det til Næstens Gavn Dg dig til Lov og re! Kjærlighed til Gud. Fra Lærdom falft bevar mig vel, Al Satans Løgn hold fra min Sjæl, 3 Korset trøst mig naaderig, At jeg det bær taalmodelig! O Jesu Christ, Ak for din Død, ak for din Død Trøst du min Sjæl i al dens Nød! 3. At, Herre, dine Engle lad Ved Livets Ende Sjælen glad Til Paradiset føre! Giv Legemet til Dommens Stund 3 Jordens Stjød et stille Blund, Lad intet Ondt det røre! Og naar du kommer, væk da mig, Og lad mit Die stue dig, Gud Faders Søn, min Frelser blid, 3 Herlighed til evig Tid! Jesu Christ, Bønhør du mig, bønhør du mig! he Evindelig jeg priser dig. 493 Mel. O Gud, du fromme Gud 2c. b. 368. At kunde jeg mig ned NB 3 Jesu Sødhed sænke Og hvert et Dieblik Hans Kjærlighed betænke! Jeg hører, synes mig, En Stemme, hvor jeg gaaer: At, glem for Alting ei Din Jesu Purpursaar! 2. At ja, hvor kunde jeg, Min Jesu, dig forglemme? Jeg haver jo i dig Og dine Bunder hjemme; Dit Kjød og Blod har saa 408 mas IND 494 Rjærlighed til Gud. Forvandlet Sjæl og Sind, At mig din Kjærlighed Har ganske taget ind. 3. Min Sjæl er gjennemtrængt Af Jesu Lifligheder, Hver Nare, i mig slaaer, Kun efter Jesum leder; Mit Hjerte fundet har 3 Jesu Ro og Fred Og brænder himmelhøit 3 Jesu Kjærlighed. 16: 0 4. Saa stort, at meer end stort Et Naadelys oprinder, Jeg arme Støv og Jord En Himmel i mig finder, Jeg var ei Draabe værd Og fik et ganske Hav; Thi priser dig min Sjæl, Ja Støvet i min Grav. 5. O lad din kjærlighed Run altid mig indtage, At hvordan du det vil Med mig i Verden mage, Jeg altid har i dig Et uforfærdet Mod Og døer saa, naar Gud vil, Paa Jesum og hans Blod! cio dal SC 808 1858 HOCK ASC 38 Mel. O at jeg havde tusind Munde zc. 369. Bort, Verden, af mit Sind og Die! Din Cyst du selv beholde maa, Som mig ei mere kan fornøie End Støvet, som jeg træder paa; Kjærlighed til Gud. 495 Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg fun min Jesum elfte vil. dood 2. Han er min Rigdom og min 2re, Min Tyst og Fryd ved Dag og Nat, 3 ham jeg ret tilfreds kan være, Min Jesus er mit Hjertes Skat; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg kun min Jesum elfte vil.usd 3. Naar Munden Smag og Mæle miſter Og mumler mod den mørke Grav, Naar Dinene i Døden brister, Hvor bliver Verdens Cyst da af? Hver elste, hvad hans Hu staaer til, Jeg fun min Jesum elfte vil. 4.3 Svaghed bliver han min Styrke Og gjør mig al min Trængsel sød, Han er mit Sys i Dødens mørke, Han sviger ei i Liv og Død; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg kun min Jesum elske vil. 5. Han herster over alle Himle, Hans Throne i det Høie staaer, Saavidt som Skabninger de vrimle, Hans Herredom og Rige gaaer; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg kun min Jesum elske vil. 6. Hans Slot kan aldrig overvældes, Det staaer paa Evighedens Grund, Selv Helveds grumme Fyrste fældes Ved mindste Ord af Jesu Mund; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg kun min Jesum elske vil. 7. Hans Deilighed er uden Lige, Som Verden dog ei fjende vil, 496 Kjærlighed til Gud. Hans Rigdom Ingen kan udsige, Og hvad han har, mig hører til; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg fun min Jesum elske vil.snitt 8. Lad mig fun her foragtet være Og leve i en ringe Stand, uist nie Jeg skal i Himlen Kronen bære Og herste med min Frelsermand; Hver elske, hvad hans Hu staaer til, Jeg fun min Jesum elske vil. um 10 Egen Melodi. smnia molt 39xild, 2000 370. Dig vil jeg elste, du min Styrke, Du giver Hjertet Fred og Trøst, Dig vil jeg ved min Gjerning dyrke, Ved hver en Længsel i mit Bryst; Dig vil jeg elske, Frelser min, D Jesu, kald mig din! 2. Dig vil jeg elske, du er Livet Dg fører mig paa Livets Vei, Dig vil jeg elske, du har givet Mig Lyset, det, som sluttes ei; Dig vil jeg elsfe, thi dit Blod For mig du flyde lod. didn 3. Saa lang en Tid var du mig fremmed, Du, som dog først mig havde kjær, Langt borte ledte jeg om Hjemmet, Som var med dig mig ganske nær; Thi Hjemmets Kjærlighed og Fred Er der, hvor du er med. 4. Forfast da Barnet ei, som kommer Til Hjemmet paa sin trætte Fod, Og som i Verdens forte Sommer Kjærlighed til Gud. Trods al dens Pragt dog nu forstod, At kun i din den faste Borgdled C Faaer Sjælen flukt sin Sorg. 5. Dig vil jeg elske og tilbede, Min Herre Gud og Broder fjæer; Er Verden end med Spot tilrede, Og skal jeg Nød kun friste her, Dig vil jeg elske, Frelser min, Jesu, kald mig din! 497 Mel. Hvad Herren gjør, det vel er gjort zc. 371. Et trofast Hjerte, Herre min, Skal dig tilrede være, Du mig forløste, jeg er din, Thi sfee dig Priis og Ære! Den Sag er klar, Du fjær os har, Paa Korset selv vor Synd du bar, At vi Guds Børn maa være. 2. Den Kjærlighed, du har til mig, Har os tilsammen bundet, Nu kommer Djævlen med sin Svig, Og han vil have vundet; Du er dog ei Den falste Vei, Jeg veed det vist, du sviger ei: Jeg har din Hjælp befundet. 3. Elendig, Herre, gjør du mig, Om du vil fra mig stilles, Men jeg forlader mig paa dig, Mit Hjertes Angst da stilles; Bed alskens Tvang Paa Livets Gang, Som gjør mig Nat og Dag saa lang, Dog ei min Glæde spildes. 498 Kjærlighed til Gud. 4. Dit løfte godt af Sandheds Mund Du holder visselige At være huld mig allen Stund, Du aldrig vil mig svige; Du veed fuld vel, Naar du med Skjel Vil give Modgang eller Held, Fra dig jeg ei vil vige. 5. Der Ingen er i Verden til, Som kan min Sorg fordrive, Foruden Gud, naar han saa vil, Han kan mig Trøsten give; O Jesu sød, Hjælp mig af Nød; Du led for mig den bittre Død, Thi lad mig salig blive! Egen Melodi. ( Nu hviler Mark og Enge.) 372. Gud, efter dig jeg længes, Af Sorg mit Hjerte trænges, Til dig staaer al min Lid; Jeg paa dit Ord, o Fader, Paa Naaden mig forlader, O Herre, vær mig huld og blid! 2. Mig Hjertet gjøres bange For mine Synder mange, Dog Jesus er min Trøst; Jeg troer ham vel for Alle, Han vil mig ei undfalde, Han har mig med sit Blod forløst. 3. Stor Fristelse jeg finder, Og hart mig Synden binder, Gud, hjælp derfra mig ud! 3 Døden som i Live Kjærlighed til Gud. Lad mig fortabt ei blive, Og evig priser jeg min Gud! 4. Du livsens Herre kjære, Min Jesus vil du være, Livsaligt er dit navn! Min Frelser, Jefu milde, Du ei fra mig dig stille, Vær altid du min trygge Havn! 5. Gud Fader, som mig skabte, Tal ei mig blandt Fortabte, Mit Haab er sat til dig! Guds Søn, som mig forløste, Din Hjælp mig altid trøste, Styrk det, du har begyndt i mig! 6. Du, Helligaand, mig raade, Giv Viisdom og giv Naade, Giv Held mig, at jeg maa Tro i min Gjerning være, Mit Kors taalmodig bære Og siden Deel i Himlen faae! 499 Mel. Hvad Herren gjor, det vel er gjort ze. 373. I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har fun Smerte, Hans Bunder er mit Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg boe 3 stille Ro Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjerte. 2. Indtil jeg fandt det Kildespring, Git jeg paa tørre Veie, Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som funde ei fornøie Den Sjæls Attraa, Kjærlighed til Gud. 500 Som i mig laa; Men dog jeg ikke tænkte paa At søge til det Høie. 3. Saa blindt, faa tungt, saa jordist var Mit Sind, at det ei funde Opsøge dig, skjøndt jeg blev vaer, ist At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var udøst, mis Ei heller var de sunde. 4. Da ynkedes du inderlig Og lod mig fjærlig vare i Ved Naadens Kald: Kom Her skal du bedre fare; Immanuel 0 did no hid til mig, Alene vel Husvale kan din arme Sjæl Og frie af Dødens Fare! ft 110 5. Ja, Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt; Du ene kan tilføie Den fande Fred Og Rolighed, Dit Stjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6. Dit Korses daarlig Prædiken Er mig en Viisdoms Kilde, bodni m Din Død gi'r mig mit Liv igjen; Og hvad som vil forspilde Mit Sjælegavn, O Uldi dit Navn, Som er min trygge Tilflugtshavn, Forsvinder, Jesu milde! Rjærlighed til Gud. 7. At maatte jeg fun idelig Ved dig, min Jesu, hænge, At maatte fun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fit jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fodefjed, Enddog det vared længe! 501 Egen Melodi. 374. Jeg tjender ham, hvem jeg har overgivet Min hele Sjæl til evig Eiendom, Han Veien er og Sandheden og Livet, Han ned til os med Naadens Fylde kom; O vel mig, Jesu, dig jeg tjender, Til dig som Frelseren min Tillid fig henvender! 2. Syksalige de Øren, som dig hørte, Lyfsalige de Dine, som dig saae, Da du dit liv blandt Mennestene førte, Du, som for os i Døden vilde gaae! Men jeg og stal engang med Glæde Dit Ansigt stue hist i Herlighedens Sæde. 3. O søde Haab, o Trøst foruden Lige! Din stærke Haand oplod mig Himmelen, Og fra mit Bryst tidt Længselssukke stige At komme did, hvor du for os gik hen; O, jeg hos dig skal have Livet Og see den Herlighed, din Fader dig har givet! 4. Min Jesu, lad mig altid dig tilhøre, Din Aand, din Kraft veilede mine Fjed, At fiffre Trin jeg maa paa Banen gjøre 502 Kjærlighed til Gud. Og naae mit Maal, en evig Salighed! Paa dig jeg troer, paa dig jeg haaber, Og vist du hører den, der dig med Tro aanraaber. Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 375. Jeg vil mig Herren love, Han mine Synder bar, nu isd goddes I Tro jeg vil det vove, Til ham mit Hjerte staaer; Der vil hans Navn jeg skrive 18 Og bære til min Død, Han kan min Sorg fordrive Og stille al min Nød. 2. Han ligner Sol den klare 3 Glands paa Himlen bold, Hans Naade aabenbare Jeg giver mig i Vold; Han slukker Sorg alene, Det har jeg fundet vist, Jeg takke vil og tjene Dig, Herre Jesu Christ! 3. Al Himlens Englestare Dig tjener ganske nær, Dit Vink de tage vare, Din Villie er dem fjær; Du herster nu i Naade Ved Faderens høire Haand, Du styre stal og raade Dit Rige trindt om Land. 4. Mod al min Synd og Syde 3 Gjerning, Tanker, Ord, Lad mig din Værdskyld nyde, Du haver fyldestgjort; For dine dybe Vunder TO Kjærlighed til Gud. Du vorde mig ei vred, Jeg synder alle Stunder, Men er af Synden led! 5. 3 Synd er jeg undfangen, I Synden født forvist, 3 Shuden er jeg gangen, Det veed du, Herre Christ; Tilgiv du mig i Naade, Du Magten har fuld vel: Jeg er nu stedt i Vaade Til Legem og til Sjæl! 503 6. Nu flyer jeg til din Naade, ad Mig giver i din Haand, Du over mig maa raade Til Legem, Sjæl og Aand; Den Stund, jeg er i Live, Jeg trøstes ved din Pagt, Ved dit Ord vil jeg blive, Til dig staaer al min Agt. 7. Saalænge jeg skal være Paa denne Verdens D, Af dig vil jeg begjere, Min Synd den maatte døe! Det sfeer alt for din Pine Og ved din Helligaand, Naar han med Gaver sine Fornyer mig Sind og Aand. 8. D Jesu, Morgenstjerne, Du Hjertens Balsam stiøn, Dig takker jeg saa gjerne, Velsignede Guds Søn! Du Sjæl og Aand gjør rene, Naar jeg for Dommen staaer, Lig Guld og ædle Stene En Glands mit Legem faaer. 504 Kjærlighed til Gud. 9. O Jesu, livsens Herre, Du høre, hvad jeg bad, Du stedse hos mig være, Saa bli'er mit Hjerte glad! O send mig Engle dine, Naar jeg bortsove stal, Frels mig fra Helveds Pine, Før mig til Himlens Sal! Mel. Slip os Arme ei 2c. 376. Jesu, du min Fred, Hvem kan lignes ved Dig, vor Frelser, den udkaarne, Som at redde de Forlorne Steg fra Himlen ned? Jesu du min Fred! 2. Du, mit Liv, var død, Gav dig selv i Nød For min Brøde at betale Og Guds Vredes Ild at svale, Du dig selv frembød- Du, mit liv, var død! 3. Lad din Herlighed Paa mig stinne ned, At jeg ret din Sødhed fjender Og i Længsel daglig brænder Ved den Deel, jeg veed Om din Herlighed! 4. Tag mig ganske ind, At i Sjæl og Sind Jeg din Kjærlighed maa smage; Du min Jammer fra mig tage, Sielen til dig bind; Tag mig ganske ind! 5. Taaligste Guds Lam, Som af Verdens Bram 078 28 Kjærlighed til Sud. Aldrig vilde noget vide, Gjør mig mild, naar jeg skal lide Trængsel, Spot og Stam; Taaligste Guds Lam! 505 TTS oildroj 80 immo2 6. Styr mit onde Sind, Som af Verdens Vindad gid snsip pat Lader sig faa let omdrive, oniju S Lad det altid hos dig blive; Jeg er selv faa blind, Styr mit onde Sind! con GO agua de mol nippe 8 7. Hold mig ved din Haand, For mig ved din Aland, Lad den lære mig at bede, Den paa Sandheds Vei mig ledetta 8. Udi Naadens Baand; -18 A Hold mig ved din Haand! ul pot dlo@ 8. Vil mig Korsets Trango ni Gjøre Veien lang Og de fnevre Trin formørke, psi 372 mod 119 Kom da selv min Fod at styrke, At jeg gaaer min Gang Gjennem Korsets Trang! and poe C spludit pc 9. Giv mig Kæmpemod Til at holde Fod, abpm 2..a ni tim e At i Tryghed ei jeg sover, Men for din Skyld gjerne vover nopne Wre, Liv og Blod; 10 mm Giv mig Kæmpemod! sin pis 10. Naar jeg vandre stat d Gjennem Dødens Dal, 2 adu a Lad din Død min Død forsøde i e Og bered mig dig at møde 3 din Himmelfal, Naar jeg vandre ffall it giro 18 in ure day gi mot 22 pe 506 Kjærlighed til Gud. adid tapon adlia plyd Mel. Jeg er i min Jesu glad 2c. 1oj0 377. Jest, fom dog selv til mig di sigilnos Og forbliv uryggelig, Kom, min Sjælepen faa fjær! Jeg alene dig begjer. andra jo mo 3 dil 2. Tusind Gange ønstes du, eff 30 Som er ene i min Hu, Tusind Gange raaber jeg: a Jesu, kom, unddrag dig ei! m gim 108 3. Verdens Lyst og Liflighed Giver Sjælen ingen Fred, Vil kun Jesus hos mig boe, Fattes mig ei Trøst og No. nnd m@ Antonen 4. Verdens Rigdom, Magt og Pragt Holder jeg kun i Foragt; Din Fornedrelse den er Al den Ære, jeg begier. nsis OVVE 5. Tages Alting fra mig bort, Jeg det ikke agter stort, mol Du, o Jesu, est den Deel, og tus Jeg udvælger for min Sjæl. REST gim lice 8 6. Ingen Anden lukkes ind 3 mit Hjerte, Hu og Sind, Ingen uden Jesus min Gjemmes stal i Hjertets Strin. oled in Z 08073138 rot oste 7. Dig alene, o Guds Søn, in die Kalder jeg min Brudgom stion; of O Guds Lam, i dine Saar Al min Lægedom bestaaer! mja 8. At, saa fom da, Sjæleven, 2 Driv al Sorrig fra mig hen, Thi jeg raaber idelig: Jesu, Jesu, kom til mig! orna Kjærlighed til Gud. 9. Nu jeg taalig vente vil, Lægger dette Suk dertil: OTE Sede Jesu, trøst mig, naar Jeg af denne verden gaaer! game modnaj n mon@ go toffe He Sme Is niste 016 na paino Egen Melodi. 378. Jejus, min Drot, Klippe og Slot, Som itte ikke latidl po des piste Fjenden kan tage; im ad 142 Ti sid not gG 12 100.8 Alt fra min Daab Han var mit Haab, Hørte mit Raab, Hører det Nætter som Dage. 2. Verden, din Gunst, i do alimi pQ Beed jeg, er Dunſt, ant to b Verler, som Skyerne driver; e nid del Een Ting kun her da sd tid For mig har Værd, Herre, mig lær: so mio in 112 Tage med Tak, hvad du giver! 3. Stadig til dig. Støtter jeg mig, sthondes 00 md In C Saaret af Synden desværre; Balsam fuldgod Blev mig dit Blod, nun mal tegne tim 19 und Du gav mig Bod, 507 Jesus, min Gud og min Herre! 4. Jesus i Raad, 3013 191 pa strej tim ill le 110) douc ign doe Jesus i Dand, Jesus, min Hjælper i Nøden! Frelsermand bold, and Du er mig Skjold Værge og Vold, go Du er mit Liv selv i Døden! 22* 900 508 Kjærlighed til Gud. JidEgen Melodi. 379. Min Jesu, lad mit Hjerte _TRAN faae SIS 858 En saadan Smag paa dig, At Nat og Dag du være maa Din Sjæl umiſtelig! use e 218 2. Da bliver Naadens Tid og Stund Mig sød og Instelig; go sdang TOE und Thi du mig kysser med din Mund Og tager hjem til dig. De 3. Mit Hjerte i den Grav, du laa Til Paasfemorgen rød, Lad, naar det aftner, Hvile faae Og smile ad sin Død! hidro 396 39100 4. Før saa mig arme Synder hjem Med din Retfærdighed more? mut Til dit det ny Jerusalem, ani 13 Til al din Herlighed! 12 snd pim 108 * gim Mel. O Gud, du fromme Gud 2c. b. 380. Min Jejus han er min Begyndelse og Ende in 13700 3 al den Deel, jeg giør, od moline Ihvor jeg mig mon vende; ipin 05162 Han er mit Diemed pim ang na Paa denne Verdens Jord, Og Intet uden han Udi mit Hjerte boer. dente @iaus 2. Naar jeg fun Jefum har, imupl dunarssjh7 Hvad skjøtter jeg om Jorden, Hvad agter jeg paa Slud, Paa Storm og Ild og Torden? Hans Kjærlighed den gjør Hver Byrde mig til Cyst, m 33 NO 20 spise Kjærlighed til Gud. 509 Jeg Intet uden ham song 1 Vil huse i mit Bryst.d dont je lic ad prud R Tgias li impi 13 splej.nn 3. Med Jesu vaager jeg, Med Jesu vil jeg sove, Med Jesu gaaer jeg glad Og Alting frisk tør vove; Med Jesu jeg engang Gaaer til mit Hvilestes, ad got die Det er jo ei at døe, Naar Livet følger med. 4. Min Jesu, før mig selv 3 alle mine Dage, 188 raldaj road dip 19 319 Ei uden dig et Trin Paa denne Jord at tage! poszanit Skal jeg mig føre selv, oi idim go Forføres jeg faa let, dadaizmi nic Men fører du mig, da Er al min Vandring ret. nin ar des 5. Dig vil jeg ganske mig a nikt.paloje Med Liv og Sjæl hengive, 3 Tanke, Gjerning, Ord Dig tjene her i Live; Forsmaa det Offer et, Lad mig dog være din, ad esi lig 200 allo e gata sdild Gjør med mig, hvad du vil, Din Billie og er min! sie moe je ng is giste 6. Med Flid jeg daglig vil Mit Hjerte til dig bøie Og som et lydigt Barn 3 alle Ting mig føie At være dig i Sorg Og Glæde huld og tro, Saalænge jeg skal her I denne Verden boe. nid C din 18 me ( adap Indi and jam ini n 510 Kjærlighed til Gud. 7. Og naar det endelig du istnC ge Dit vife Raad behager, tim i sjud li At du fra denne Jord S Til evig Fred mig tager, he 4102 At ja, min Jesu, kom, shop wise diste Saa følger jeg dig glad, i pilk po 2t, gid det var idag! Ut, gid jeg hos dig sad! TUDO od 10 is of 15 Mel. Af Hoiheden oprunden er 2c. 381. Min Jesu, Sjælens søde lyst, món Hvor jubler Hjertet i mit Bryst, Sig selv og Verden glemmer, Naar ret jeg hviler i din Favnd an Og midt i Jordens Sorg og Savne Din Kjærlighed fornemmer! Fra mig til dig, d Fra min Møie til det Høie nim In 13 Sjælen svinger lid piQ.a NE Sig paa Kjærlighedens Vinger. dil 3:10 2. Hvad havde jeg for Lys og Fryd, Før jeg, o alle Dyders Dyd, ansit gi@ Dit blide Ansigt tjendte! 1sd pamiro Hvor gik jeg da faa vild og blind on I alle Verdens Syster ind, in 1910 Som Sjælens Aand forbrændte! ni Af dig tjærlig Mig er givet Lys og Livet 200 Dig at fjende, 407 69100.8 stasj@ all! 15 mol p J din Kjærlighed at brænde. ni allo E 3. Vel giver Verden sig det Skin, Som om de sorte Helvedtrin sol p Gav idel gode Dage; i minne Men see, hvor snart den Stygge svandt! Da seer man, hvad det er for Tant, Kjærlighed til Gud. Som Verden kan bedrage; re T Men du, Jesu, 10 112 Til mig haver høie Gaver, 1601 150 W Som mig fryder, Naar al Verdens Lyst henflyder! 511 4. Hvo dig fun favner i sin Tro, Han kan den anden Verdens Ro Udi fit Hjerte smage; lame pimida? Og vil du end i Kors og Trang Din Naades Sødhed mangen Gang For Følelsen unddrage, l 28 Er dog dit Aagsris metodo Godt at bære, bringer Eredral e Os og Glæde, pin poletje pod Meer end noget Herresæde! im nd 18 5. Saa stal da aldrig nogen Ned, C Ei selv engang den bittre Dodi Mit Hjerte fra dig boie; dim got Jeg veed det jo, du elsker mig, Saa følger jeg dig stadelig sa lieč Igjennem Verdens Mipie.nifie e For mig, som dig pidio pQ Selv behager; Korsets Plager i næ Mig vel fræente, gid mal nsor C Men du vil jo paa, mig tænke!& 6. Du Sjælens Hyrde, Himlens Drot, At du mig elster, veed jeg godt, Om Tornene end støde, mdude Du, som mig Korset lægger paa, Dit eget Hjerte, Jeju, maansdusj Tilsidst af Medynt bløde, re Saa mit Kors Lidt Par at sige mod den rige 288 Trøst, jeg finder, Naar du mig igjen forbinder. and pla 512 Kjærlighed til Gud. né? 7. Med Balsam salver du min Nand, Til Glæden tager Overhaand m Udi mit arme Hjerte; od gim li Jeg fjender Korset not, fra hvem Det er, og hvad han giver dem, Som gjerne lide Smerte; pid odd Defto meer tro mund Lad mig være til at bære stje Mine Plager, i dus die Z 2 At jeg aldrig dig forsager! Sadanit 8. Og skal jeg ei din Himmelman, Hvortil min arme Sjæl er van, 3 Verden mere smage, ausd od in 1600 Dog trøster jeg mig vist dertil, At du mig, kjære Frelser, vil d 3 Himlen favnetage; Evig hos dig d Jeg mig fryde skal og nyde, Fri for Smerte, o tod Hvilen ved min Jesu Hjerte.ple no 9. Min Tro den har en vældig Haard Og holder dig som stærke Baand, Vil ikke gaae tilbage; spodist alat I Troen kan dig Ingen mig, biste 3 Troen kan mig Ingen dig, ud mill Min Frelsermand, betage; Ved dig trøstig pin Synden, Nøden, Satan, Døden Jeg bekæmper, pim mai Fjendens Magt jeg slaaer og dæmper. Mel. Hvor er det godt i Jesu Arme zc. 382. Frelser, som er Lys og Livet, Min Hyrde god, Immanuel, Dig har jeg een Gang mig hengivet, Kjærlighed til Gud. 513 pa & Paa dig forlader sig min Sjæl; Jeg vil mig selv ei mere føre ud dno Og uden dig et Stridt ei gjøre, Saa gaa nu med mig, hvor jeg gaaer, Ja, led mig, saa hvert Fjed maa være Alene rettet til din 2re, 1 110) mo Fuldfør du det, jeg ei formaaer! dal G 2. Hvad kan dit svage Barn fremføre, Jeg kan jo selv ei hjælpe mig, Derfor i alt, hvad jeg skal gjøre, Jeg søger Raad og Kraft hos dig; o Da du ved mig dig itte stammer, Men altid fjærlig mig annammer Og Alting være vil for mig; to Thi stal i alle Ting du baade d For Villien og for Værket raade, Da signes al min Færd af dig. 12 110 ni 118 3. Du leder mig, jeg stal ei glide, Dit Ord mig evig fast stal staae, Du lover: dine Dine blide, Dit Ansigt stal for mig fremgaae; Din Mistundhed jeg ikke savner, Du altid fjærlig mig omfavner; O funde i Eenfoldighed Jeg mig i Troen til dig vende, og Dit Faderhjerte mere fjende Og stjønne paa din Trofasthed! so HIQ Conflic 4. O at jeg maatte nøie agted 13 Og i de mindste Ting ret see Din Viisdom, Godhed og betragte, da At Alt kun dig til Briis maa stee, Og lade saa din Viisdom raade, Som veed at træffe Maal og Maade, Saa løber jeg mig ei til Spot; Gjør, at jeg ret maa allevegne ou mo 514 Kjærlighed til Gud. Dig Alting, Intet mig tilregne, Hvad du gjør, er alene godt! ³d, nol? li qie 5. Den gode Græsgang du kun fjender Og alt, hvad mig er skadeligt; ang AD Giv, at dit Faar fra det sig vender, Som lokker det bedrageligt; 1997 Dlad ei mere mig forvildes ud oldu Og ei den gode Føde spildes, de S End ikke ved det bedste Stin; at nale At fæst min Fod paa dig, min Klippe, Hold mig og lad mig dig ei slippe, p I Fristelse befæst hvert Trin! d 6. Du vilde mig og stedse drive me Til Bagt og Bøn og Strid i Tro, g Dit Ord lad i mit Hjerte blive, lo id Din Aand, dit Liv lad i mig boe; ro Din Røst mit Hjerte stedse røre, At jeg min Gang med Frygt maa føre Com for dit Ansigt, til dig vendt; For Ladhed du mig vel bevare, Din Kraft i mig sig aabenbare, Dit liv i mig lad blive kjendt! 7. Saa lever jeg med dig i Glæde Og hviler trygt udi dit Stjød, Jeg som din Egen ei tør græde, Thi Dine rammer ingen Nød; Ei Bruden frygter nogen Plage, G Kan hun sin Brudgom kun behage Og være smykket og bered; Lad mig kun have dig i Sinde, Hvad du ei er, lad alt forsvinde, Drene Glands i Evighed! Mel. Himlen aabnes, Morket svinder zc. 383. Søde Jeju, Glædens Kilde, Som vor Angest vil formilde, Kjærlighed til Gud. Alt mit Haab i Verdens Sorg, S Du min Trøst i Livets Galde, and 119 Du min Stav, naar jeg vil falde, n Du mit Skjold, min faste Borg! ng 2. Af du veed, at jeg forsager, Naar din Trøst du fra mig tager 19 Og ei mere til mig seer; Derfor, om du end dig dølger, in mačk Jeg dig dog i Troen følger Og om Naade, Naade be'er! in Me pio 3. Thi du kan i al min Smerte Glæde mit beklemte Hjerte; 110 Naar du under mig et Blik Af dit naadefulde Die, Saa har jeg fuldkommen Noie Under Korsets Tornestik. 515 rojo pH 4. Ja, jeg veed, at du mig prøver Og en liden Stund bedrøver For at stjenke mig en Strøm Udaf Livsens Kildeaarer For de her udøste Taarer 3 dit ny Jerusalem. Vil du leve glad og vel, Ønsker du i al din Moie Dig at glæde og fornøie, Elst din Jesum, Intet meer, Saa skal du og see, det sfeer! and Induidid 5. Hold, min Sjæl, da op at flage, Lad Guds Veie dig behage Først til Strid og jaa til Fred; Du maa Tornekronen bære, Saa stal Livsens Krones Ære me Stjenkes dig i Evighed! mpni nol 19 pe 3 n Egen Melodi. silla ans auist 384. Vil du have Ro, min Sjæl, pid asi 1/2 516 Kjærligheb tir டூ ub. 2. Ingen haver det begrædt, in At han elsked Jesum ret, Ingen deraf Vee har funden, nim.n At han var med ham forbunden G Jesum ene have fjær Er at være salig her. 6, 12 TABS! 3. Jesus er den største Stat; Ham at elfte Dag og Nat, o Ret at elste, det kan give ad Evig Glæde her i Live; Jesu Kjærlighed vor Tid Gjør os himmelsød og blid. sdoos id ge 4. Ønsker du dig da engang, Fri fra denne Verdens Trang, Al din Møie at forglemme, Liflig Hvile at fornemme: Hav din Jesum ene fjær, Saa er Sjælens Hvile der. 5. Kjære Hjerte, at, at du Ikke denne Sag endnu Hidindtil har villet vide, Men det Bedste sat til Side, Lad det hjertens inderlig Smerte og bedrøve dig! ma 8 ad ud tani? id 19 ap sd 307 tid fraf 6. Agt al Verdens bedste Lystom no mp3 Som en daarlig Tidselhøst, Der kan ingen Hvile give, Men din Hvile not fordrive; Jesus ene elsfes maa, Saa tan Sjælen Hvile faae! A88 7. Nu, min Jesu, hjælp mig til, At jeg dig kun elfte vil Ret af Hjertens Grund, saaledes, At jeg ved al Verden kjedes; Kjærlighed til Næften. 517 Dig at have hjerteficer, gim droigmQ Det er alt, jeg ønster her. 8. At, du rene Himmelglød! Gjør mig Sjælen luerød, 1088 At jeg indtil Livets Ende Ret i Kjærlighed maa brænde; 10) 03 Da forlanger jeg ei meer, alle 2001? Thi i dig jeg Alting seer! mod sili 18 5. Kjærlighed til Næsten, ad t Mel. O fommer hid dog til Guds Son 2c. 385. Hvor blev Guds Ford et deiligt Sted NU 112 At bygge paa, naar Broderfred Var overalt at finde; 69500 Naar Tvedragt maatte mødig gaae Fra Huus til Huus og banke paa Og fik ei y derinde! 2. Der flages vel med Suk og Sorg, At Lykten ei sin gyldne Borg Paa Jorden ret vil bygge; Men boer der Fred i Hyttens Vraa, Da slumrer Armod sødt paa Straa, Guds Engle den betrygge. 3. See, alle Nattens Stjerner smaa Samdrægtelig paa Himlen staae Og til hverandre smile; Ovandred Alle saa i Fred, Naar Sorgens Stygger falde ned, Da fandt vel Hjertet Hvile! 4. Bøi selv mit Hjerte, du min Gud, At Fristeren jeg viser ud, Naar Bredens Tanker stige; Opglød mig med din Kjærlighed, 518 Kjærlighed til næsten. Omgjerd mig, Herre, med din Fred, Saa stal han fra mig vige! Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 386. Hvor deilig stal Guds Kirke staae Og for hans Aasyn Ynde faae, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begier ide At elste ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! G 2. Hvad er bort Væsen, om vi ei Gaae Kjærligheds den rene Vei Og broderlig hinanden vil Al belmeent Trostab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, oond 19 Som Gud stod hos og faae derpaa! 3. Bort Vrede, Skjendsord, daarlig Harm! 3 bør ei huses i den Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Med sin Velsignelse vil boe; Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! Ha? 12 4. Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De funde ret af Hjertens Grund Forsage Trædsthed, List og Svig Og gjøre sig et Himmerig stosoidmo Udaf den søde Venstabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5. Guds Die seer dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertets Raad, De Onde gaae ham ei forbi Paa deres Ondftabs stjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme seer, le Al Hjælp og Naade dem beteer. 110 Kjærlighed til Næften. 519 119 6. Min Sjæl, agt derfor fidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, 8 Den stal saa snar en Bending faae, Gat du kun frem paa Fredens Vei Og agt al Verdens Tummel ei! po 7. O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faae: At du kan helliges i mig Til jeg dig seer i Himmerig, Hvor: Hellig, hellig, hellig! da€ 3 Jeg synger med Halleluja! 0 mo # 2 nom) sd dim 85 Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. sd 119 387. Hvor sfeer det ud i Verdens Ørk, Hvor den er fæl og gold og mørk, Had, Brede og Misundelse Har dækket Verden som en Snee; od n Man neppe meer at nævne beed Den broderlige Kjærlighed! 2. Dog har vor Gud og Fader her Paa Jorden dem, som han har kjær; Det er hans sande Israel, Som baade troer og lever vel, Paa Jorden en forborgen Skat, n Og dog et lys i Verdens Nat. ne mald? 3. Og det er ret et Tegn, hvorpaa De sande Christne fjendes maae, At de med Brodersind isærl Hverandre have hjertefjær; Paa dette visse Mærke man Vor Jesu Brødre fjende kan. 4. Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det og trænger ind Kjærlighed til næsten. 520 3 Jesu søde Kjærlighed, ma Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem jo meer og meer 3 Gud en nær Forening steer. Inft and 5. Hver Green af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft,& too g Som Forstjel er paa Sted og Tid, Paa Hvers Forfarenhed og Flid, Dog ere Alle Eet i Gudad nl ud i Og følge Kjærlighedens Bud.id pol R 6. 3 Bygning sættes Steen paa Steen, De blive alle som til een, met ge De store jævnes med de smaa, Alt de mod Ild og Band kan staae, Saa samles alle Frommes Sind Og vies til Guds Tempel ind. pat 7. Naar dette himmelstærke Baand 3 Verden tager Overhaand, sond Da vorer Kjærlighed til Gud, ind and Da bredes Jesu Rige udgan noill Og drager daglig Andres Sinddard m I dette Himmelsamfund ind. 8. Desmindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staae, Bevæger al den Deel, han kan, At saae Fortræed og Misforstand no Iblandt Guds Søns udvalgte Flot, Saa veed han, han har vundet nof. 9. I da, som føre Aandens Sværd, Staaer sammen, at staaer sammen nær; Forbindes ret i Kjærlighed Og tænker paa vor Daabes Ed! ad Det er den allerstørste Sag, Saa har alt Fjenden tabt fit Slag. Font 2011 pd 158 und ni Kjærlighed til næsten. 10. Forbinder Eder nær i Gud Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle fagt Og hver isæer paa Hjertet lagt, At hvo der er i Eders Talit Paa Kjærligheden fjendes stal! 088 521 11. O Jesu, du som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, ans Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Eet, At vi med dig og Dine maae Til evig Tid i Samfund staae! mo Mel. Jesus er mit Liv i Live 2c. 388. Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod; dun ans Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2. Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glands, Derfor sidder paa Guds Throne Jesus nu med Straalekrands; Han, som lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 2. Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand; Derfor med Guds- Kjærligheden ind 522 Kjærlighed til næsten. Vorer op omkap Guds- Freden, or Vorde stal vi og ved den. Musi po Eet med Sjælens bedste Ven. he mos asdd ga Mel. At komme, Jefu, dig ihu zc. 389. Stal Kjærlighed sin Prøve Bordssthot mond is stage, Da maa den til din Fjende naae, 119 At du er mild, naar han er bred, dd Det er en christen Kjærlighed. dnidrof 2. Den Lærdom er faa beest og juur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3. Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Bei; hoj At elske dem, som elske dig, 50 Det kan en Hedning magelig. 15 mat 4. Men Jesus taler rene Ord, Som dog faa Faa i Verden troer, Undskyldning gjelder ikke her: Din Fiende skal du have tjær! 1d pQ nos 5. Og vil du sige da: jeg fan Ei elffe ret min Avindsmand, asup Du vidner, at du ei forstaaer, Hvad Jesu Kjærlighed formaaer. 6. Ja, see vi til vor egen Magt, Da er man let i Harnist bragt Og finder ingen Kraft imod Den gamle Adams onde Blod. 7. Tad Hjertet fomme ind i Bod Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Christi milde Sind 3 Sjælen deilig prentet ind! 301210 10 subs Aarvaagenhed og Bon. 523 8. Naar vi ved Troens lys og Brand Vor Jesu Hjerte finde fan, 12 At han for sine Mordre bad, Da de fun stod og loe derad; mo 9. Naar vi betænke, hvor han gif, Bor Sjælehyrde, før han fit ili mo D8 ud af Dødens Fare rykt,@ 8 Hvor tidt og længe han har søgt; m 10. Naar vi befee i Hjertens Grund De mange spare Syndens Pund, odig Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod;- g oc 11. Naar Aanden gjør os dette flart: Da tændes udi Sjælen snart ng 110 Den stærke Kjærlighedens Brand, At man sin Fjende elfste tantuje 12. Saa lueftærk er Kjærlighed, Den slaaer alt Had og Fjendskab ned Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi det femte Bud. sjóna? 13. O lad mig hjertens inderlig, Min fromme Jesu, elske dig Og komme dine Vunder næer, 0 st 115 Saa faaer jeg not min Fjende kjær! po dalqC8 idmal63 6. Aarvaagenhed og Bøn. Mel. O glade Budskab for mit Hjerte 2c. 390. Bryd frem mit Hjertes Trang spoped and poss@ at lindre, Du arme Syndres Dag og Sol, Lad intet Forhæng mere hindre Min Adgang til din Naadestol; su 120 Lad den dog ikke gaae i Blinde, p Som vil saa gjerne Lyset finde! sarp- p 524 Narvaagenhed og Ben. 2. Du ene var og er og bliver 8 Den arme Verdens rige Trøst, je to Det Vidnesbyrd Enhver dig giver, Som fjender dig, du Sjælens lyſt! Saa stor er ingen Nød at finde, A Som ifte for din Kraft maa spinde. 3. Du gjør det, at de Døve høre, Den Blinde faaer fit Syn igjen, og Den Halte friste Trin kan gjøre,.01 Spedalsthed viger for dig hen; pmam 40 De Døde har du Aland og Livet mo Og alle Arme Lindring givet. pe 08 14. Har du da før saa vældig øvet Dit Herredømmes store Magt, dmt n@ Hvi gaaer jeg da faa dybt bedrøvet?@ Jesu, tag min Sjæl i Agt, mom t Viis, at du er endnu den samme, ef Som Satans Vælde gjør til Stamme! 5. Du feer, hvordan vi gaae i Blinde Og sandse ei vor Sjælefag; tal o O lad dog Naadens Lys oprinde 81 Og gjør det i mit Hjerte Dag, At jeg grandgivelig kan fjendemol, 63 Den Bei, jeg gaaer, og Veiens Ende! ist a 6. Oplad og gjennembor mit Øre*) Blandt dine Tjenere at staae, Som uophørlig gjerne gjøre, Hvad du i Ordet peger paa, Og aldrig Andet foretage, End hvad dig, Herre, kan behage! 008 7. Jeg halter, snubler, gaaer i Mørke Og støder an paa hver en Steen, At ved din Aland og store Styrke nisu Mig Kraft og Kæmpemod forleend da luo *) 2. Mose Bog 21, 5-6. Narvaagenhed og Ben. 525 Til fremad stærke Skridt at gjøre ma Og ei at lade mig forføre! sdlid p3 8. Hvem fan mig læge og fordrive Mit onde og spedalste Sind? to und O søde Jesu, kom at givenfic Mig Lægedom i Sjælen ind; Thi alle Sjælens Saar alene Kan læges ved dit Blod det rene! 8 dloud zanie 9. At Sjælens Kræfter ere døde, o Jeg Intet veed, end mindre fan, O lad din Kraft den Stade bøde, 10 Giv styrket Villie og Forstand, thi TO At jeg et saadant Træ maa være, Som dig utallig Frugt fan bære! 10. Jeg fattig er og fuld af Plage, naaderige Jesu, kom del p Og lad mit arme Hierte smage on Dit føde Evangelium, ni lo ssh an At jeg endogsaa her i Livemi Maa derved rig og falig blive! bind 400 Mel. Frift op, min Sjæl, forfag dog ei sc. 391. Du bange Sjæl, hør Trøſtens 1 Mid and ad ong din Bud, Hvor underfuldt det lyder: Gat hen og fast din Sorg paa Gud, de f Naar Berden dig forstyder! dan od C Forstaaer du dette Budstab ei Og famler om i Blinde, Lad Troen føre dig paa Vei, nd ud toit O, Gud er let at finde!, andrade solpi ddis don 2. Gak frem med Bøn for Himlens Port, Bank paa med Hjerteſuffet, og Om Sthen end er not faa fort, tro) mo Er Himlen ei dig luffet; oddant dal 526 Narvaagenhed og Von. Om Storm og Lyn brød frem med Magt Og vilde Veien spærre, Dig stjermer dog Guds Englevagt, Han er en venlig Herre! podnie mie 3. Forstaaer du ei, du bange Hvorledes du stal tale, Naar Trøsteren har ført dig ind I høie Himmelfale? Sind, 091 En ydmyg Hu vil Herren see, Han Troens Ord vil høre, il gi Det fromme Sut: din Billie stee! dnl@ Er lifligt for hans Øre. ist 4. Bring dette med til Naadens Borg, Hvad Smerte du maa lide, gia mot Saa tager han din Hjertesorg Og lægger den tilside; Saa stifter han dig trøstet ned, dn Saa tier al din Klage, gu Hans Himmelbud, Taalmodighed, Gjør Følgeskab tilbage! deared oni!! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 108 392. Falder paa dig Modgangs 1000 og: edal dolu Hede, o Nød og Jammer, Spee og Spot, da maa du flittig bede, moron? Bønnen er for Alting godt; ud fo Midt igjennem Korsets Vee Kan du da i Ordet fee, Hvordan Jefu milde Hjerte Seer og føler al din Smerte. a 2. Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud, m Lad saa, hvad der vil, dig ramme, Narvaagenhed og Bon. Bed og tro og hold kun ud; Synes det, han seer dig ei, lalla O han fjender al din Bei; Al din Brøst du ham skal klage Og i ingen Nød forsage! 527 i go til 3. Det at bede, banke, raabe Er de Christnes største Kunst, go gan Den, som fun paa Gud tør haabe, Finder Frelse, Trøst og Gunst; mini Hvo fun troer vor Herre vel mate Ret af Hjerte, Sind og Sjæl, zoj m Han stal altid Redning finde, nomr 100 Intet kan ham overvinde. in timzoj!! 4. Lær vor Herres Bei og Maaden, Som han fører Sine paa, to Han vil styrke dem i Naaden, glet omlis Naar han synes tungt at slaae; af glas Lever dog vor Gud endnu, 64 nid p2 Tier han, saa tal fun du, dij ill Storm med Magt til Himlens Volde, Gud kan Intet dig forholde! 5. Tro, hvad du i Ordet hører,& Bliv paa Sandheds visse Sti, loff#Q Satan Mange vel forfører, to pon Skal dog lade dig gaae fri; i dro Al din Lid du ene sæt id ud 3 Paa Guds Sandheds Lys og Ret, sonde Tro kun Gud, han kan ei svige, danik Bed, saa stal din Kummer vige! sminis so 6. Gud sfee Lov for at hans Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaae bedrøvet og forsagt! and Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaae @ dufiance 528 Narvaagenhed og Ben. Og i Sorrig som i Glæde art.go da Mit Halleluja ham kvæde. 16 Bange asdmail and C Mel. Hjerte Fader. straf mig ei 2c. 19 393. Gjør dig dog, min Aand, standded in bered, Baag og bed i Tide, online soro At dig ei din Sikkerhed nut mot m Hindrer i at stride!& dni? Satans List Sc od 1307) mut 000 Sees forvist 29. distrid jo isf Over mange Fromme dills Init nad Uformærft at komme.go god not int 2. Du for Alvor vaagne maa Først af Syndens Slummer, nod mo Ellers følger vist derpaa st lid no Evig Kval og Kummer, and und sani Og din Død Died sin Nød and m Stan dig hastig finde Midt i Synden inde. ons que sou pod most 101 ani Jind 12 till dam rot id tsin nai du 3. Baagn, at ei i Mortheds Land Du stal længer gyse, donnang dile Vaagn, at Jesu Klarhed kan moto For dit Hierte lyje! gid sdnl pod Inte Om du vil Naae dertil, id 13, wo die mid 19 4 86H onl? Maa du for Guds Gave on aid 072 Aabne Dine have. In naj d 4. Baagn, at dig din Fjende ei Sovende skal finde! ierbato in juo Sover du paa Trygheds Vei, Styder han i Sinde Pileskud, Og vor Gud ozdod od gsi lid 100 tounjaer sung Aarvaagenhed og Bon. Gi'er dig ham i Hænde, Til din Søvn faaer Ende. 5. Vaag, at Verden ei med Stal dig til sig drage Eller og, med List i Pagt, Dig til Fange tage! See dig for, 529 se dom pQ Ved vor Bon den Gave, Vi ei ellers have. Magt and 113 od d m 100 MO 20100) 2013 Hvor du gaaer! ddsbeditorio rojs@ Brug de rette Vaaben; so sing 01 Stor er Hyllerhoben. pant id ne og 6. Vaag og giv da noie Agt, dose At du aldrig glemmer Lysternes den fule Magt, Du i Hjertet gjemmer; Fuld af Listener mass Sidder vist vigtio I din Barm den Fiende, e Som du vel maa fjende. AndYou apped ditle to ma 7. Op, og i Aarvaagenhed Bank med Bønnens Hammer ACE mm 208 spunille Paa Guds Hjerte hvert et Sted, o Meest i lønligt Kammer! Ovenfra Hentes maa solte 8979 63 46 SIMO Snart til Intet gjøres, Naar vor Bøn kun høres! sol pod ga Tontl.3 8. Ja, vi veed jo, at vi maaenfe Kraftig Gud paakalde adli omenoft Og med ivrig Sjæls Attraadonie Ham til Fode falde; Satans Agt, Kjødets Magt 19 19 190 19102 30 SC Inc.9 bail no Inte 23 0 530 Narvaagenhed og Bon. 9. Dristig vil vi derfor gaae Og med Bøn fremtræde mid 2 Til vor Gud og tænke paa, At paa Ærens Sæde Sidder den, pig Som vor Ven dib, pi Er og for os beder, 207 gid Derfor Talsmand hedder.nng no wond 10. Lader os da idelig si od gus Vaage, bede, stride! doll 10 Nød og Fare nærme sig, pon Og vi ikke vide Kan, hvor nær Enden er; At, vi ere kloge, Om vi altid vaage! muslg photo nd and 19 du? Mel. Nu velan, vær frist tilmode zc. 394. Hvordan takte vi vor Herre, For han gav sin Søn herned? Mange stjønne lidt desværre Paa saa stor en Kjærlighed; Deres onde Syndelyst Dække de med Naadens Trøst, Vil af Jesu Intet lære, Og dog sande Christne være. Tod 2. Vistnok ingen Sjæl fordømmes, Naar den paa sin Jesum troer, Naadens Kilde aldrig tømmes, eg Naaden er og bliver stor; Men det er en afsagt Dom: Siden Jesus til os fom, Skal man sig fra Synden vende, Eller ogsaa evig brænde. m 3. At du vil i dine Lyster Fare fort, som du er van, Narvaagenhed og Ben. Og dig dog ved Jesum trøster, ni Gaaer i Evighed ei an; 182 Ricere Hjerte, eet af to: gian Inte Enten udi Bøn og Tro 6n? 18/0 Syndens Vei at flye og hade, Eller lide Sjælestade. 531 dul mo 4. Lyset er i Verden kommet, mo Beed du ogsaa, at du troer, mint 100 Har du nogen Tid fornummet, At din Jesus i dig boer? Har hans Naades Straalers Kraft 3 din Sjæl sin Virkning habt? Kan du i dit Hjerte finde, At der er et ys derinde? pri ll Evig Evighedens Tante Bør jo vore Sandser sanke. 208 5. Hvordan gaaer man dog og drømmer Udi saadan vigtig Sag anstusj Og i Sikkerhed forsømmerpillid gol Naadens dyrebare Dag! Sagen burde vides vist, Mens der end er Bedringsfrist, ma Satans helvedsorte Magt! 6. Bort, du Syndens fæele Taage, id poi 118 Det er Tid engang at vaage Og at passe paa sin Bagt; gimn Det er Tid at sandse bel Og at sørge for sin Sjæl, Det er Tid at forekomme Herrens grumme Bredesdomme! 7. Gud, som gav sit Lys det klare Udi Naadens blide Aar, dil mon Vil og ingenlunde sparegig ud mo Den, som samme Lys forsmaaer; m Vil du vende Ryggen til, at 012 23* 532 Aarvaagenhed og Bon. Gud dig fra sig støde vil; od pid 92 Vil man ikke Syset tiende, gru Skal man sig paa Lyset brænde, si > 8. Lad din Naades Glands oprinde, 1982 ensing Søde Jesu, at jeg maa Derved altid Veien finde, Som jeg har at vandre paa; Vær min Formand, at jeg ei und das Kommer paa den brede Veipon ud od Eller fra dit Fodspor viger, mida Før jeg ind i Himlen stiger. od 200 Egen Melodi, el. Her vil tics 2c. mnd 395. Jeg er rede 13 75 396 312 Til at bede, Hjertensføde Jeju, hør! id nadno) 1611 Jeg vil ligge $ 3 Her og tigge Bed din store Naades Dør; IRING damit Lad dig finde, lad dig finde, Som du har mig lovet før! gi plas 2. Raft et Die Paa min Møie, At jeg dig kan komme nær; Du alene Kan mig tjene, Dig jeg ene søger her; Lad dig finde, lad dig finde, to go Tag mig hen og hav mig tjæer! @ ng am 3. Jeg ei mere Vil begjere End en liden Naadens Drik, oto Som du giver Den, der bliver Tro til sidste Dieblik; Aarvaagenhed og Ben. Lad dig finde, lad dig finde, Hvo dig faaer, han Alting fit! 4. O du søde Morgenrøde For Guds Folk ved Babels Flod! 533 ad dost Hjertet haster, Raaber, kaster 200 Sig i Støvet for din Fod; Lad dig finde, lad dig finde, Stæerte Helt af Davids Rod! ong goe 5. See, hvor saare song got 8 Længselstaare gladin gim de ga Rinder paa min svage Kind, gen 19 Hvor jeg trænges, Hvor jeg længes Efter dig i Sjæl og Sind; din gim sod ma gnojednak 1567) 19 sdite um gsf one Lad dig finde, lad dig finde, Lad mig trænge til dig ind! ag g 0537 old mong g 6. resæde, Guld og Glæde, Og hvad Verden frydes bed, lo s Er fun Smerte ante istme se For mit Hjerte, Himlen er mit rette Sted; Lad dig finde, lad dig finde, og g Store Gud, jeg er bered! goeder Min Sjæl stal altid tænke, At Satan allevegne staaer 3 Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helvedbrand Mig let forvilde kan, Mel. Jeg gaaer til Deden, hvor jeg gaaer 2c. 396. Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer, 534 Narvaagenhed og Ben Naar ei jeg paa min Standse staaer;? Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer. od 2. Jeg gaaer i Trængsel, hvor jeg gaaer, Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Tugtens Riis mig slaaer, Det stal jeg taalig lide; od straig Tidt ingen Bei jeg seer, dont Hvor jeg fan vandre meer, Naar Modgangs Taage om mig staaer; Jeg gaaer i Trængsel, hvor jeg gaaer. 3. Jeg gaaer til Døden, hvor jeg gaaer, Og veed mig aldrig siffer, piebigned Ei nogen Dag og Time, naar dnist Den har mig alt i Strikker; g 3000 Et lidet Aandefang espnsol por 1000 Kan ende al min Gang, Saa jeg i Evigheden staaer; id de Jeg gaaer til Døden, hvor jeg gaaer. 4. Jeg gaaer blandt Engle, hvor jeg gaaer, - De stal mig vel bevare, Slet Intet Satans Magt formaaer Mod Himlens Heltestare; Bort, Verdens Sut og Sorg! malmit Jeg gaaer i Engleborg; adni pid de Trods, Nogen frummer mig et Haar! Jeg gaaer blandt Engle, hvor jeg gaaer. 5. Jeg gaaer med Jesu, hvor jeg gaaer, Han har mig ved sin Side, 2008 Han dætter mig med sine Saar Og hjælper mig at stride; 11 mil Hvor han sit Fodspor lod, nin Der sætter jeg min Fod; di inte Trods al den Deel, mig ilde spaaer! Jeg gaaer med Jesu, hvor jeg gaaer. Aarvaagenhed og Ven. 535 6. Jeg gaaer til Himlen, hvor jeg gaaer, Frimodig da, mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faaer Paa al din Synd og Smerte; Bort, Verdens Lyst og Pragt! Til Himlen staaer min Agt, Al Verdens Eie jeg forsmaaer; Jeg gaaer til Himlen, hvor jeg gaaer. Mel. O Drovelse, o bittre Vee zc. 397. Op, vaag og bed, Min Sjæl, du veed Dig ellers ikke sikker, At du jo kan drages ned 3 den Ondes Striffer! 2. Vær uforfagt, doinsintres Men derhos agt Paa Sindet, hvor det vanker, and Lær at holde stedse Vagts in Over alle Tanter! 3. At følge smukt Guds Naades Tugt, ny Naar Aanden dig vil minde, Holder Verden udeluft, Hjertefreden inde! 5. Et lidet Gran 4. De Sjælesaar, Som Satan slaaer, Gaaer ind ad stjulte Gange, Hvo som ei paa Vagten staaer, E Bliver snart hans Fange. pont Af Suurdei kan Al Deien gjennemsyre; Kommer Gnisten først i Brand, Er den ond at styre. 536 Narvaagenhed og Bon. 6. En Tante, som 3 Hjertet kom, Og som man lidt lod raade, Har saa tidt gjort Sjælen tom For Guds søde Naade. 7. Et syndigt Smiil Kan som en Piil Det arme Hjerte dræbe, Om ei strar vi uden Tvivl Derimod vil stræbe. 8. Alt dette beed no It mang 0: 108 nje she Forfarenhed Hos Guds Udvalgte alle; Jesus raaber: Vaag og bed, Om du ei vil falde! 10. Op, op paa Vagt 300 S m 9. At gaae faa frin o Baa Himlens Sti Og ei at ville vaage, Det er idel Hylleri, Sikkerhedens Taage. 107 Af ganske Magt, mo dlar Og vaag med alle Fromme; Baager, som Guds Søn har sagt, mi Til I see ham fomme! Mel. Hvo ikkun lader Herren raade 2c. b. 398. O vaagner op af Verdens NO Drømme, 3 lunkne Christne, op med Magt! Vor Jesus, som stal Verden dømme, Han raaber høit: stat op paa Bagt! Stat op af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! Aarvaagenhed og Ben. 537 2. O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Tysets Komme viger bort, ond Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Christennavn. 08 sube 3. O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Christne billig Sig tage desto meer i Agt; bruger hellig Varsomhed Og følger ham, som Veien veed! naroy 4. O vaagner, thi den gamle Slange Os ellers er for stærk og snild, Han agter mig og dig at fange Og faste ned i Helveds Ild! Carted supe Hvo her vil ikke mandig staae, Han maa i Dybet med ham gaae. 5. O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Thi snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, stærk og sund; Sin Tid og Time Ingen veed, Vel den, som altid er bered! oljad, 6. O vaagner, vi stal hen at svare For Herrens Ret og strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, op duise Før Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan Eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 7. O vaagner, det er Jesu Stemme, Stat op af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i Mørkets Gjemme, Da er det alt for silde sagt; 538 Narvaagenhed og Bon. Nu kan vi søge Sjælens Gavn, Saa vaagner da i Jesu Navn! S do 370ll.edu diad sin G sad Mel. Stille Nat 2c. 399. Uforfagt, væer paa Bagt! Jesus haver det Alt fuldbragt, Han har vundet det store Slag, Satan bundet til Dommedag, :,: Aabnet os Himmerigs Port.:,:O 2. Uforsagt, vær paa Vagt! rogired Jesus haver det Alt fuldbragt, Snart han kommer at hente sin Brud Fra det fremmede Land til sin Gud, :,: Hjem til sin himmelste Fred.:,: 3. Uforsagt, vær paa Bagt! Jesus haver det Alt fuldbragt; Har du kun Olie i dit Kar, Brænder end Lampen ei lys og flar, :,: Kan du ham møde med Fryd.:,: s Moon 4. Uforsagt, vær paa Vagt! out 13 Jesus haver det Alt fuldbragt, Aldrig han fældes med Magt eller List, Bier han længe- han kommer dog vist, :,: Glæder dig saa desto meer.:,: 00 5. Uforsagt, vær paa Bagt! Jesus haver det Alt fuldbragt, Han kan dig trøste i al din Vee, Han er dig nær, stjønt ei du kan see :,: Jesus din trofaste Ven.:: 6. Klokken slaaer, Tiden gaaer, Evigheden os forestaaer! Lad os da bruge den kostbare Tid, Tjene vor Herre med al vor Flid, :,: Saa stal vi nok komme hjem!:,: Aarvaagenhed og Bon. 539 Egen Melodi.all fod bole 400. Dægter, vil da Mørkets Rige Ei bortvige? Vægter, vil den sorte Sky, Nat og Mulm af Sjæl og Sinde, Ei forsvinde? ( 1538) Vil dog aldrig Dagen grye? 2. Vil din Morgen ei frembryde Os at fryde, Jesu, Livets Sol og Glands? er fold og mørk i Sindet, Slet forblindet, espan Straal dog ind i Sjæl og Sands! 3. Er forlængst ei Naadestunden n Alt oprunden, Tuinie Da du her dig føde lod? Jeju, lad dit lys oprinde, Lad dig finde! Globuss Du kun stjenker Kraft og Mod. muig go@ At 4. Hvor kan jeg foruden Styrke C tool aid of und Og i Mørke Tage Lysets Baaben paa, Kjærlighedens Frugter bære, Ydmyg være Og forbi det Onde gaae? 2007 119 5. Vor Fornuft har aldrig givette Lys og Livet, Jesus selv i Sjælen maa Som en Sol i Mørket dages, Da forjages at nid on dio Nat og Søvn af Hjertets Vraa. 6. Thi naar Jesus Sjælen vækker, Syndens Dækker Allesammen briste maae; 540 Aandelig Kamp og Seir. Stal det klare Sys os gavne, Som vi favne, Maae vi Diet helbredt faae. .00A aplotsod 19 stpm me not tole 7. Jesu, giv os Dine sunde, Saa vi funde See dit Tys, vor Frelsermand! Den er haardt med Blindhed slagen, Der om Dagen Lyset ikke finde kan. M18 S 20.80 Use 7. Aandelig Kamp og Seir. Mel. Det koster megen Kamp og Strid 2c. 401. Det toster ei for megen Strid En himmelfindet christen Sjæl at blive; Er vor Natur end ikke mild og blid, Naar den i Christi Død sig hen skal give, Saa giver Gud den gudhengivne Nand :: Dog Overhaand.:,: dij 2. Gjør som et Barn og læg dig ned I Jesu Stjød og naadefulde Arme, Han skal dig som sit Barn med Kjærlighed Da ved sit Frelserhjerte gjennemvarme; Mon det er svart, naar man er ham saa nær, :,: At faae ham fjær?:,: 3. Gud intet Ondt dig gjøre vil, Men al din Bee den gjør din egen Villie; Byd Gud dit arme, bange Hjerte til; Han skal det snart med Trøst og Glæde stille, Giv Gud din Villie, al din Billie snart! :,: Saa Alt er klart.:,: 19 4. Kast al din Frygt og Banghed her, Hvad skal den meer dit arme Hjerte plage? Bæk op dit Sind til Hjertens Fryd igjen, Aandelig Kamp og Seir. 541 Hvo vilde her i Naadens Tid forsage? Sig: Fader, tag mit Hjertes Trængsel bort! :,: Saa er det gjort.:,: an 5. Vær stille i Taalmodighed, Naar du din Faders Hjælp ei strax po 019 100 pois fan finde, Forseer du dig, saa gaa den Bei, du veed, Og lad dig strax med Frelseren forbinde, Saa er din Feil, og hvad du har forseet, :,: Som aldrig sfeet.:,: ante 6. I Troen hav en Hjertens Ro, Naar Trængsels Nat og Mørkhed dig vil dække, sp Din Fader kan du altid sikkert troe, o Lad dig fun ingen Vind og Fare strække; Ja, seer det suurt og mørkt i hver en Krog, :,: Saa tro fun dog!:,: d am conse 7. Saa sfal dit Lys igjen opgaae, Og Solen skinne efter Nattens Stygge; Hvad du har tro't, stal synlig for dig staae, Paa Gud du kan frimodig altid bygge; En Christen i en salig Tilstand staaer, :,: Ihvor det gaaer.:: 8. Op, op, min Aand, i Haab og Tro Saa sød en Gud dig fuldt at overgive! Gak ind, min Sjæl, og nyd den søde Ro, Din Jesus skal din Trang saa let fordrive; Med al din Nød dig i hans Arme fast! :,: Han holder fast.:,: Egen Melodi. 402. Det koster megen Kamp og Strid, Naar man i Grunden vil en Christen blive, For Kjødet er det som den dyre Tid 542 Aandelig Kamp og Seir. 3 Christi Død sig stedse hen at give; Og er saa een og anden Kamp forbi, :,: Der følger ti.:,: 2. Vi bør til Døden staae imod a Kjød, Lyster, Verden, Satan og hans Nige, Opoffre Alt, endog vort Liv og Blod, 3 Kors og Død vor Jesu borde lige 3 Sind og Idræt, Vandel, Værk og Ord :: Paa denne Jord.:,:lismid 9000 3. Paa Slanger har man her at gaae, Som give os saa mange Sting i Hælen, Da vil der meget nøie passes paa, At Giften sig ei trænger ind i Sjælen; Forfarenhed om denne Sjælepest :,: Kan tale bedst.:,: 4. Dog er det vel den Møie værd, Naar man den Fryd og Herlighed befinder, Som den, der ret har lært at kæmpe her, Til Seiersløn for Lammets Throne finder; Det er vel svært, men Naaden gjør det let: :,: Brug den fun ret!:,: 5. Man skal som Barn og Arving staae, Som Solen blank og deilig i det Høie, Ja Solens Glands kun lidet vil forslaae Mod Straalerne, der gaae af Sjælens Die; Guds Deilighed er da vor egen Glands :: Dg Seierstrands.:,: 6. Da Barnet stal fin Fader see, 3 saadant Syn det har sin Himmelglæde, Og glemt er Livets Kamp og Tidens Bee, Naar det er Eet med ham paa rens Sæde; O, hvem kan vel forstaae, hvad der da steer, :,: Før han det seer!:,: Nandelig Kamp og Seir. 543 7. Hvad Gud han har, det har man og, Der staaer Guds Himmel os til Brug pirog Pleie; Hvor ynderigt og lifligt er det dog At have Jesum selv til Arv og Eie! Og videre fan intet Ønske gaae :,: End Gud at faae.:,: 8. Op da, min Sjæl, bliv iffe træt Al Mørkheds Magt og Vold at gjennembryde! Hvi klager du, din Evne er kun slet? Betcent den Kraft, som Gud dig lader byde! Betænk, at slippe ind ad Himlens Dør, :: Hvor godt det gjør!:,: Egen Melodi. 403. Eet fornødent er, det Ene onte Lær mig, Gud, at fjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger fun og gjør mig træt; Den er kun en Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, 16 m Men faaer jeg det Ene, som stiller hvert Savn, Saa er ved det Ene mig Alting til Gavn. 2. Vil du dette Ene tage, id dis Søg det ei paa denne Jord, Lad, hvad fordist er, tilbage, plus Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde: Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der er min Rigdom, mit Alting i Eet. 3. Som Marice Hjerterødder Segte denne ene Stat, 544 Aandelig Kamp og Seir. Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat, halas@ Hans Tale var liflig for Hjerte og Øre, Hans Villie alene hun lysted at høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faae, - 4. Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig, Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og vilde end Mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende; Du har jo det sande, det evige Ord, 3 dig, kun i dig al min Salighed boer! 5. Du al Visdoms Dyb og Kilde, Lad den trædste Slange ei 80A SON Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Eenfoldigt og ydmygt mit Hjerte lad være, See, da skal den himmelsfe Viisdom jeg [ cere! Paa dig, o min Jesu, da Diet fun seer, Og Hjertet, som tørster, ei trænger til meer. 6. Jeg for Gud kan Intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staaer; tod En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte, Der har jeg den Klædning saa fiin og faa prud, Hvormed jeg stal prange for Thronen modnie som Brud. 7. Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, smad sight mare Aandelig Kamp og Seir. At det Onde daglig svækkes Ved din Naades Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, det alt jo i dig er mig givet; Saa neddæmp da Kjødets den daarlige lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8. Hvad skal meer jeg efterhige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig een Gang med dit Blod; For mig, som af Synden og Satan var bunden, das 545 droits Du derved en evig Forløsning har funden, Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang. 9. Sjælen veed af ingen Byrde, Har et frit og lystigt Mod, Thi den føres af sin Hyrde Hen til Livsens Eng og Flod; Og op mod den Glæde ei Noget kan veie At have sin Jesum for evig i Eie, Slet Intet mig glæder og dæmper min Vee Foruden min Jesum i Troen at fee. 10. Derfor, Jesu, du mit Ene Og mit Alting være skal; Prøv, om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hyklers Tal; See, om jeg end slumrer paa Sikkerheds Leie Og før mig paa Livets de evige Beie, At agte for Stade al Vellysters Flok Og Jesum at vinde- han ene er nok! Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 404. Fromme Gud, for dig jeg klage Maa min Sjæls Elendighed, 546 Aandelig Kamp og Seir. Stjøndt dit Die seer min Plage d Bedre, end jeg selv den veed; and Jeg stor Afmagt føle maa, dnp Naar min Tro stal Prøve staae, Og den grumme Helvedløve Vil mig den af Hjertet røve.sientë 2. Du, min Gud, som Alting fjender, Veed, jeg Intet selv formaaer, Men fra dine Almagtshænder Venter alle Naadekaar; Findes noget Godt i mig, Det alene er af dig, Ja, din Naade fun fan give Mig i Naadens Stand at blive! d 3. O min Gud, jeg dig opleder Nu udi min store Nød, mine Hør, hvor hjerteffemt jeg beder, Fri mig ud fra Storm og Stød; Gjør til Intet Satans Værk, Gjør min svage Tro saa stærk, At jeg ei mistrøstig bliver, Men til dig mig overgiver! 4. Jesu, du al Godheds Kilde, Som ei nogen Sjæl forsmaaer, Der er svag og lider ilde, Men forbinder Hjertets Saar, Om den Tro, som Dine har, Som et Sennepsforn kun var, Vilde du dem dog tilfige: Bjerge for dem sfulde vige! 5. Lad mig Naade for dig finde, Nu jeg er faa forrigfuld, Hjælp du mig at overvinde, Ellers fastes jeg omkuld; Styrk min Tro i denne Færd HOA Aandelig Kamp og Seir. Og forleen mig Aandens Sværd, 01 Derved kan jeg Fjenden dræbe, sen Som min Sjæl vil efterstræbe. 547 6. Helligaand, i Magt og re Lig Gud Fader og Gud Søn, Som vor Trøst og Hjælp vil være, Boi dit Øre til min Bon! Du, som selv har naadig tændt te Al den Tro, i mig er fjendt, Du fremdeles mig regjere Og min Troes Frugt formere! Og det gode Værk fuldende Hvis Begynder selv du eft; Bust selv op den liden Gnist, At jeg efter Livets Frist Troens Maal opnaaer med re Og tan Seiersfronen bære! HOSE 7. Du din Hjælp mig vilde sende, O du ædle Sjælegjest, Led mig varlig som de Smaa, Saa ei Fjenden prale maa, At han har et Hjerte fældet, Som til dig sig haver heldet! 8. Store Gud foruden Lige, Hellige Treenighed! Jeg ei veed af Hjælp at sige Uden den, du sender ned; Stat mig bi, naar Satan fig Nærmer at bestorme mig, Vil mig Svage undertvinge Og mit Sind til Mishaab bringe! 9. Ræk dit svage Barn, som glider Og paa træette Fødder staaer, ot Naadens Haand, den Stund jeg lider, Indtil Nøden Ende faaer! 098 548 Aandelig Kamp og Seir. 10. Du est ene al min Styrke, Klippe, Slot og faste Borg, dsand Dig jeg vil af Hjertet dyrke, nim mo Du kan lette al min Sorg; a Kom til Hjælp, til Trøst, til Fryd, Satans Pile sønderbryd, 300 O Gjør min Fjende reent til Stamme, Styrt ham ned i Helveds Flamme! 11. Jeg i alle mine Dage mnd Rose vil din stærke Arm, sladmor] G At du haver endt min Plage im 3 Og afvendt min Sjæleharm; Ei alene vil jeg her, Men og evig hos dig der 3 dit Englechor udsjunge, Gud, din Lov med Nøst og Tunge! S ajen Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 405. Guds Naade høit jeg priſe vil, Thi han mit Hjerte glæder, Han mig sit Venskab siger til, Alt Godt han mig bereder, Om jeg af Hjertens Grund vil troe, Hvad i sit Ord han siger; Hos ham i Himlen vil jeg boe, Jeg aldrig fra ham viger. 2. Jeg vil ham altid være nær Og altid om ham tale, Hans salige Ord jeg har saa tjær, Det kan mig bedst husvale; Naar Gud det stiffer, og det sfeer, At jeg til ham stal fare, Mit Sind sig glæder, Hjertet leer, Min Sjæl vil han bevare. 3. O Gud, jeg vel befinde maa, At det i Angst og vide Aandelig Kamp og Seir. Er tungt i Troen fast at staae Og Korset taalig lide; Thi Kjød og Blod er skrøbelig, Det maae vi alle finde, ud ang dadd bung MOO Giv os at stride mandeligrof Og Fjenden overvinde! 4. Vil Satan min Samvittighed Til at fortvivle bringe, Guds Naades Magt er mig bered, Hvorved jeg ham fan tvinge; G 549 Saa viger han, den onde Aand, ing Med sine starpe Pile, do sud Min Sjæl jeg giver i Guds Haand, Hvor evig den skal hvile! duse 0 die nic Mel. O Jesu, her mig for din Dod 2c. 406. Hvorhen, Forvildede, hvorhen? Hvi flyer du din trofaste Ven, Din tjærlige Forsoner? Stands, før du gaaer det sidste Fjed, Hør sidste Gang paa Afgrunds Bred Hans Beemods Klagetoner! id g 2. Hør ham, som i Gethsemane& Bad angstfuld: Gud, din Villie ffee, Den Kalk vil jeg uddrikke! Ty, Synder, til hans Naades Barm Og fast dig i hans Faders Arm, Forsmaae dig vil han ikke. 3. Hør ham dog denne Gang med Agt, Han vil ei tvinge dig med Magt, Han vil dit Hjerte røre; mo] Mærk paa hans Ord, som vil dit Vel, Maastee det sidste, som din Sjæll Før Død og Dom skal høre! 550 Nandelig Kamp og Seir. 4. Hvad Andet end hans Mistundhed Har valt hans Omhu for din Fred, Hans Medynt med din Smerte? Hvad gav du ham, som var dig god, Som har for dig udøst sit Blod? di Lad op for ham dit Hjerte! de$ 3 5. Siig, Arme, da, hvad Haab, hvad sie in die Syst Løsrev dig fra hans ømme Bryst, da Som du saa fjendst vil saare? dadroud Hvi flyer du til din Dommers Harm, Til Dødens Gab, til Satans Arm Fra ham, du arme Daare! io kt 6. O vend dog om i Naadens Tid, Slaa til hans Miskundhed din Lid, Kun Synden dig bedaarer; O søg til ham udi din Nød, Kom til ham, at han i fit Skjød Maa stille dine Taarer! adega) ind A 7. See Dommerens udstrakte Arm, Gaa til ham, til hans trygge Barm, Jil, førend Straffen rammer; Dstyrt dig dog ei blind og fræetung 3 evigt Nag og Skam og Stræks Og navnløs Kval og Jammer! do Mel. O Gud, du fromme Gud zc. b. 407. Jeg slipper Jeſum ei, ING 3 Jesu vil jeg blive; Han i Begyndelsen 20 Mig Livet vilde give; Det liv, som han mig gav, Af ham sit Ophold faaer, ng is Naar Verden synker brat d Og slet til Grunde gaaer. 108 Aandelig Ramp og Seir. 2. Jeg slipper Jefum ei, Med Jesu vil jeg lide, Han lindrer mig mit Kors Med Trøst i rette Tide; Ja, er i Livets Nød Og Trængfel han kun med, Stal Korset føre mig Til Glæde og til Fred. 3. Jeg slipper Jefum ei, Med Jesu vil jeg kæempe Mod Verden og dens Drot, Ja Døden vil jeg dæmpe; Naar de bestorme mig, Min Jesus staaer mig bi, For mig han kæmper selv, Fra dem gjør han mig fri. 4. Jeg slipper Jefum ei, Med Jesu er jeg rede At døe; er han hos mig, Saa vil han ei tilstede, At Døden døder mig, Nei, den en Himmelbei Da blive stal for mig; Jeg slipper Jesum ei! 5. Jeg slipper Jesum ei, Thi kan jeg ham kun have, Saa har jeg her og hist Den allerbedste Gave; 3 al den Ting, jeg gjør, Er Jesus ikke med, Saa faaer jeg ingen Frugt Og nyder aldrig Fred. 6. Jeg slipper Jesum ei, Fra ham vil jeg ei træde, Vi sammenbundne er 551 Jena Aandelig Kamp og Seir, 552 Med Kjærlighedens Kiæede Saa fast, som Noget kan Tilsammenføie sig; Han stal mig drage hjem Med sig til Himmerig. siduil 7. Jeg slipper Sesum ei, 13 Hans Kjærlighed mig driver, Jeg sover eller jeg Opvaagner, Jesus bliver dit go Mit ene faste Maal, Og ingen anden Vei doit Jeg har til Salighed: Jeg slipper Jesum ei! 8 Egen Melodi. 408. Jeju, giv Seier, Livs- Fyrste og Kilde, See dog, hvor Mørket nu trænger sig ind! Helvedes Kræfter er stærke og snilde Til at forføre og fængsle mit Sind; Satan fan tusinde Rænker optænke Mig at besnære, at styrte og frænke.p 2. Jesu, giv Seier, naar Synden mig truer, Vellyst, Selvkjærlighed, Avind fig teer, Hjertet omspændes af Systernes Luer, Naar jeg kun Helvedes Brand i mig seer; Gjør mine Kinder af Skamfuldhed røde, Og lad din Døds Kraft al Synd i mig døde! 3. Jesu, giv Seier, at Villie og Længſel Kun i din Billie sin Hvile attraaer, Og at mit Hjerte i Glæde og Trængsel Til dig aleneste opoffret staaer; Lær mig at afdøe fra Lysterne mine, Saa jeg maa leve og regnes blandt Dine! Aandelig Kamp og Seir. 4. Jesu, giv Seier i alle Tilfælde, Skjenk mig din Rustning og ræk mig dit Sværd, 553 Lær mig at stride, saa tidt det skal gjelde, Trøftig mod Satans den mægtige Hær! Midt udi Helvedes Grumhed og Mørke Viis mig, o Jesu, dit lys og din Styrke! 5. Jesu, giv Seier og lad mig ei synke, Løgnerens Kræfter opblæste fremstaaer Og sig med Sandhedens Farve opsminke, Viis, at din Klarhed dem langt overganer; Lær mig, i Ordet mig flittig at øve, Inderlig bede og Aanderne prøve! 6. Jesu, giv Seier, lær ret mig at vaage, Som du, min Vægter, ei sov paa din Vagt, Lad iffe Lyster og Sorger omtaage Mig, saa jeg har paa min Frelse ei Agt; Hvergang mig Sifferheds Søvn vil tilondække, Vilde din Nand mig opmuntre og væffe! 7. Jesu, giv Seier, naar Alting forsvinder, Og jeg fun Syndens Forgift i mig seer, Naar ingen Kraft meer til Bønnen jeg finder, Hjertet mistrøstigt og bange sig teer: Lad da, o Jesu, din Aand sig forbinde Med mine Sut, saa jeg Seier maa vinde! 8. Jesu, giv Seier og lad mig omsider, Prøvet i Kampen, Klenodiet faae, 206 Saa stal med Lovsang til evige Tider Salig jeg hist i din Helligdom staae; O, hvor dit Navn da med Priis og2 med re Af dine Frelste velsignet skal være! 24 Aandelig Kamp og Seir. Egen Melodi. aibe& 409. Kemp alvorlig, nu Guds adh Naade Søger at forbedre dig, At din Aand fig lader raade Og fra Jorden hæver sig! gifler3 554 ping allt er snever, 2. Kæmp, thi Livets Port Og den rette Sti er smal; Lad os trænges, vi oplever mange! Fryd i Himlens vide Sal! del 3 aid to be 3. Kæmp i hellig Ivers Lue, Lad den første kjærlighed Gjøre dig af denne Tue, Denne usle Verden tied! A 4. Kæmp med Bønnens Seiersvaaben Og lad Himlen Dag og Nat Ei faae Hvile for din Naaben, Før du faaer din Jesum fat! 15. Har du dig igjennemkæmpet Til Omvendelse og Fred, Tænk ei, nu er Alting dæmpet, Viid, at Kampen varer ved! 6. Forarbeid med Frygt og Bæven Sjælens dyre Salighed, Jævn er Verden aldrig bleven, Hav et Die paa hvert Fjed! 7. 3ntet da formaaer at vriste da Kronen af din Kæmpehaand, For Bestandighed maae briste Alle helvedspundne Baand. 8. Hold din Villie ret i Tømme, Giv ei Kjødet Raaderunt, 2000 At ei Naadens Lys stal rømme For de onde Lysters Stum! Nandelig Kamp og Seir. 9. Slipper Kjødet ud af Stranfer, Strax er Sjælen vild og stolt, mid Hjertet mister Troens Anker, Brystet bliver haardt og koldt. 10. Trostab, er den ellers ægte pla Gjør med Synden aldrig Fred, Vil paa Adam aldrig slægte, Men slaaer Syndens Tanker ned 11. Troskab, er den ellers ægte, Holder sig i Christi Fjed, Altid færdig til at fegte Imod Kjødets Sikkerhed. tog d 555 to 12 197 134 13 12. Troffab, er den ellers ægte, Elster Hjertets stille Fred, $ 200'doitt Vil sig gjerne selv fornegte For at naae sit Himmelmed. 13. Agter dette, I som fegte, Trænger hver Dag bedre frem Med en Trostab, som er ægte, Til det glade Himmelhjem! mot id nd an and mont 14. Holder Eders Lamper tændte Ved det mindste Stridt, 3 gaaer; 50 Løber Olie at hente, dodjud Førend Dødens Klokke slaaer! TAG DE 15. Verden ligger paa sin Bæernte, Skynd dig, skynd dig, Sjæl, herfra, z Herrens Vredesdomme nærme tid p Sig til dette Sodoma! naj dob 16. Stynd dig, alt hvad du kan løbe, Jil til Zoars trygge Ro, na mont Tiden er det, du maa fjøbe, m jo ditlis Flygt fra Verdens falste Bo! 18 17. Tæl hvert Dieblik af Tiden, Til du faaer fra Himlen Bud, 24** 556 Aandelig Kamp og Seir. At du med Triumph ved Siden e Af din Jefu stal staae Brud! 201 18. Løb din Brudgom rast imøde, Siig: min Sol, jeg er beredd de Dig at stue i det søde door3.01 Englehjem i Evighed! d dam 7010 Reapol piadla mnds and l Egen Melodi.ranol) 410. Odu store Seiervinder, dome Du, som er os altid nær, i pit adloc Du, hos hvem vi Himlen finder die Midt i Spot, Nød og Besvær, Øv fremdeles dine Dommeor Mod vort onde Adamssind, At af Fængslet vi kan komme Til den rette Frihed ind! on to 107 2. Du stal, som din Fader vilde, Selv fuldende dette Vært, Thi som Kraftens rige Kilde di ud non Ene du er dertil stæerf; sdnlg ind 113 Ingen du af dem vil savne, Som han haver givet dig, Men dem alle vil du favne od de Og husvale mildelig. 10040 in silmie @ N .SI sino insda@, dryrob 3. Ja, du er vor Troes Fuldender, Seiren i din Seir vi faaer, W CE Thi vi staae i dine Hænder, pid durat Og dit Hjerte for os slaaer; 8 00 Lad saa Verden fun foragte Os udi vor Pilgrimsstand, 19 ar Under Korsets Trængsel tragte ic Altid vi mod Hjemmets Land. ad lit pls 13 4. Vi er i Forventningssmerte 1008 Med din Stabning indtil nu, Suffe. raabe af vort Hjerte on ud Aandelig Kamp og Seir. Fri og frels os, Jesu, du, Fra Forfængeligheds Trængsel, Som nedbøier os saa svart, Stjøndt vor Sjæls den dybe Er hos dig at være snart! 557 mid 19 noi 12 Længsel on use Kræfter, , 80@ gid id o 5. At, hjælp du de matte At de los sig rive maaem Fra al Verden og herefter 3 dig, Herre, Frihed faae; of mad schnit Frels fra Verdens Frygt vort Hjerte, Frels fra Verdens Kløgt vor Aand, Bryd vor Angst for Spot og Smerte, Bryd Blødagtighedens Baand! pid doa 6. Nei, vi fordre ingen Hvile 0 107 For vort Kjød i denne Strid, lie ud o Vi vil kæmpe, vi vil ile nutid. drin Mod bort Maal med al vor 3d! mo Men vor Sjæl i Troen binder od 19 Sig til dig, forlad den ei, Før den fuld Forløsning finder Ad den rette Himmelveile A C 7. Kongers Ronge, styr dit Rige! Høvding, før dit Folk til Strid Tail na Og lad Trældomsnatten vige fond For din Seiers Morgentid! a gimci Aanden fri af Satans Fængseln 19 Ved dit dyrebare Blod, Gjør en Ende paa vor Trængsel, im Thi du er jo eiegod! mage posle 19 8. Have vi som Fangne længe igie Elsket Verdens Fryd og Fred, did no At, saa lad os ifte hænge pladalin sil Længer ved slig Daarlighed! Hør, i Troens haarde Krige gnit get Raabe vi med Graad paa Kind: alla zo 558 Aandelig Kamp og Seir. Af din Friheds Himmelstige Viis os kun de første Trin! go in At 9. Du har os med megen Kjøbt fra Kjøbt fra Verdens Slaveri; tou donoji Nu, saa sandt du for os døde, Bod Gjør os flet fra Synden fri! d Da os Intet mere binder, al sd 18 Da vi dig skal vorde lig: dalo n Naade den for Naade finder, gid. C Som din Fylde har i sig. nr 8hr8 mis Møde 10. Lad din Aand os til dig drage; Alt forsfæstet være skal, Sad 7ER Hvad dig ikke kan behage; pedale de Før os til din Himmelfal! Ja Ja, du vil dit Værk fuldende, 100 101 Stunde vi fun til vort Hjem, di& Som i Drømme hist vi fjende, At vor Frihed bryder frem! Tod 18 dost 0 dolzepid lit pie Egen Melodi. dlu nad 107 411. O Jesu, hør mig for din Død, O Jesu, hjælp mig af min Nød, A Du styre mig og raade; puidued Du veedst min Agt, hør nu min Røst, Giv mig af Himlens Høihed Trøst, Jeg er nu stedt i Vaade! michak 2. O Jefu, frels mig for din Død, Los mig af Sorrig og af Nød, Af Sjæls og Legems Fare; Regjer mit Sind, mit Hjertes Grund, Det beder jeg i denne Stund des Med alle Helgens Stare! 00) JUS 3. Jeg fattig er, du til mig see, Jeg flager dig mit Hjertes Vee For alle Synder mine; la sdapff Aandelig Kamp og Seir. Giv, jeg i Sang fan tale om, gid Hvad Hjælp af dig til Berden kom Mod Synd og Helveds Pine: silo u 4. Du ene veed at raade Bod NO Baa alt det, som os er imod, Til Syndre mildt du taler; Hvad vi begjer til Liv og Sjæl, Du giver os og under vel, Vort Hjerte du huſvaler. SIA 5. Du er mit lys og Solen min, Din Haand omvender Band til Viin Og Paradisets Kilde;& o 1916ort sonst Al Magt i Himlen og paa Jord, Den staaer til dig og til dit Ord Din Fader saa det vilde. otac 6. Var jeg end dømt til Helveds Grund Og skulde ned i samme Stund 10% Naar jeg til dig mig vender, 30 drill Da fri'r du mig fra Kval og Nød, Ei stal jeg friste evig Død, Din Naade du mig sender. 559 - - 7. Men hvo som siger dig imod, Han fanger ei for Baanden Bod, sol Paa ham Guds Brede bliver; 15 d For han ei troer, hvad skrevet staaer, Forbandelse af Gud han faaer, d Du Himlen ei ham giver. 8. Thi hjælp, at jeg mig her paa Jord Varagtig holder til dit Ord and mos Og aldrig meer det glemmer, sosial Men allen Stund i Hjertets Strind Med retviis Tro til Eren din sang G Og mig til Gavn det gjemmer! 9. Hvad Satan havde ødelagt, Oprettes ved din store Magt, mo 560 landelig Kamp og Seir. For dig maa Døden vige; pot di Fornem min Bøn og hør mit Raab, Du alle Syndres Hjælp og Haab, do Du Drot af Himmerige! to ond Egen Melodi. 412. Op, 3 Chriſtne, rufter Eder, Christi Kæmper, ud paa Vagt! Satan sig til Strid bereder Og vil bruge al sin Magt; Op Enhver, Drager Sværd! Fjenden trodser Herrens Hær.don 2. Følger Eders Fyrste efter, Stoler paa hans stærke Arm, ham@ Satan bruger alle Kræfter, da Fnyser nu i al sin Harm; For os gaaer, Med os staaer pint pla lit pot Toni Den, som alle Ting formaaer. 1 nề 3. Christi blodbestænkte Fane In Fører frist i Striden indsds pl Og den daglig Kæmpevane S Giver Kraft i Sjæl og Sind; o) NOC Hvert et Saar Gjør dig haard, da off At du altid Seiren faaer. lad 0707 sig o @ 1708 Beth 9#d den, ni pa Jpnik TE nid a p0 4. Dette haver fandt befundet Alle Helgens kjække Mod, 07.8 Som har kæmpet og har vundet,& Styrkede ved Lammets Blod; gedib g Skulde vi d- 1 digit nillo mole Da gaae fri Alle Christnes Kamp forbi? gir g 5. Mangen trænges her i livet, Som dog ingen Frihed faaer, ing Nandelig Kamp og Seir. Hvo sig Gud ei plat har givet, Stille hen i Angest gaaer; Kjød og Blod Under Fod! is sniedl do? Saa faaer Kæmpen Tyst og Mod. du 561 naf pe C stendr fe hie 6. Op, ved Jesu Blod at vinde, Vis er Seiren, Glæden stor! id ne Om vor Pande vil vi binde*) Vidnesbyrdets faste Ord; oftrol Lad det gaae, Som det maa, Ordet evigt skal bestaae! maljud 7. Er vort liv i Gud forborgen, Synes det som visnet hen, Paa den sidste blide Morgen Skal det klare op igjen; Strid og Saar Da forgaaer, mi to 15 Seiren aldrig Ende faaer. tidli ma di 3rded po t Det aldrig lide kan; Hvad skal Afguderi, 413 8. Da skal Christi Hær optræde, For hans Throne stille sig, Bære Livets Krands og Klæde S Med saa stort et Seiersstrig; 19901 mi nam so 10 indi and 3 G Tænk engang Hvilken Sang! Himmelsød og evig lang! ter dolle mini 156 19 Og Verdens Trældomsstand, Vor Jesu Naades Rige 100 d dig a Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 413. Saa stal da Mammon vige 3001 qui sod d und song s slmtid i lid g7 *) 5. Mose Bog 6, 8; 11, 18. masen 562 Aandelig Kamp og Seir. Paa Verdens Sand at bygge 3 Jesu Kirkes Stygge? Nei, Naaden gjør os fri. oud le Gor ikke alt 2. Lad spørge den, som Guds søde Naade seer: 2300] 00 Hvad skal jeg æde, drikke, s Hvem vil mig klæde meer? Om Hedningerne maae Ved slige Spørgsmaal dvæle, Guds Børns oplyste Sjæle Dog bedre det forstaae. 3. O hvilken Skam, at løbe Fra Gud, som kjærlig lod Ds, Dødens Slaver, fjøbe Med Jesu eget Blod, aits 200 m Bandil 196 03 1410 Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, po 13 At offre sine Dage Til evigt Slaveri! pindi masing 8 4. Vil man ei Andet have End Verden til sin Stat, Saa er man jo en Slave 3 Trældom Dag og Nat, and For man kan Noget face; nous Inn3 Og er der Lidet vunden, Med Frygt er Sjælen bunden, At det igjen skal gaae. HOT G 5. Det Værste er, at Slige Af Verdens Sind og Art ASIA I søde Himmerige Har ingen Deel og Part; De gaae den brede Bei Og vil i Himlen havne, di gladin C Naar de stal Verden savne, Men Jesus siger: Nei! Nandelig Kamp og Seir. doud 6. Nei, aldrig tør du tænke, Som Jesum har forladt,*** At Gud dig der vil stjenke it ma Den store Himmelsfat; sprinne Er Verden dig saa stjøn, Og Himlen dig saa liden, i D II Saa tag til Talle siden Med Helvede til Løn! 563 och du dad is n 10 7. Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har aldron smm 112 3 Hjertet, Gud i Munden, to go 3 Dermed er Sagen klar; " no tro1 And Som Hykleren er van Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaaer umuligt an. Food God 13 800 10 I si) pQ 6 sun dile 8. Vil du det trolig mene is see Din Gud at tjene her, inddu du Q Saa er han, han alene, jedn Dig over Alting fier; oglej te fjær; no 100 m Men er dig Verden stor Og stiøn i dine Tanker, Saa har du tabt dit Anker Og seiler uden Ror. ap 7.500 s 9. 3 ret oplyste Sinde, Som Jesum har udvalgt, the d Som fjende, søge, findet me see I Eders Jesu Alt, pilsonias Indo Forsmaaer som Støv og Sand to date Al Verdens Gods og Evne, dodot Som ei er værd at nævne nd 1000 018 Mod Eders Herrestand! 10. Thi har 3 Gud til Fader, dile Som er at lide paa, 29, DA STONNE Saa glædes fun og lader 100 nol po 564 Nandelig Kamp og Seir. 3 Al Verdens Kummer gaae! Hvad stal unyttig Sorgod se moo Om Næring tungt at spørge, d 18 Saalænge Gud vil sørge Dg være Eders Borg! 11. Er Himlens Slot vort eget, Gud selv, og hvad han har, it got on Da er det meer end Meget, Da Sagen er for klar At kunne tvivle paa, Om og vort Lives Næring, Saa fort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faae! e is and th 19 I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalgte Flok, Stræeb kun af alle kræftern At følge Jesum efter, Saa har og faaer du nok! dams 12. Kun frist, 3 fromme Hjerter, Og sænker Eder nedad o dul) Med alle Eders Smerter 1000 & de pic 10 Aldeles fastes om, Gud vil det selv befrige Ved Jesu Magt og Dom; dusit Han stal evindelig 37963 Med al sin Magt beskæmmes, Ja ved Guds Finger tæemmes, Hvor han end bryster sig! Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 414. Saa stal dog Satans Rige sifalda iss& is moo 2. Om han end Mund og Mæle Med sine Helvedbaand od 01 Tilsnøre kan og kvæle, in in 13 m Dog kan vor Jesu Haand dig me Aandelig Ramp og Seir. Hans Knuder løse snart, S At og den Stummes Tunge Stal tale og udsjunge Guds Lov med Himmelart. 565 the 3. Sin Festning maa han rømme Og skamfuld vige bort, land rallad pifte Gud holder ham i Tømme imala pi@ Og gjør ham Stien fort; o gia Hans Helvedvaaben maae Ei Sjælen Skade gjøre, Gud kan ham dem afføre, Han agter dem som Straa. That# 3 se mo O 4. Jesu, o du fjender, im duo C Hvor ofte Satan dog 18 Min Fæstning hart berender At bringe mig i Aag! Hvert Lem og Ledemod Han trædstelig bestrider, Bed Synden ind han glider I Sandfer, Kjød og Blod. 5. Nu vil han Tungen binde, Den Gud ei prise stal; pie Nu vil han Øiet blinde, di At jeg i Mørkheds Dal Ei Naadens Lys stal see; Nu døver han mit Øre, pis Jeg ei Guds Ord stal høre At lindre Sjælens Bee. O C 10 ad no dand ha 6. Jeg daglig Gud vil gjøre Et Hjertens Fodefald Og ligge ham i Ørend Med Bønnesuk og Kald, At han med Jesu Blod 8 17 118 S Mig daglig vil bestænke Og Satans Magt forkrænke th Og rykke op med Rod! 566 Aandelig Ramp og Seir. nac 7. Gud, lad ei Bellyst jage Din Frygt ud af mit Sind, do 12 At Satan ei skal drage Selv i mit hjerte ind! dam do odu Gud, lad dit føde Riis di 0 **** Mig heller daglig smerte, Dig plante i mit Hjerte Til evig Lov og Briis! 8. Du bor og ene love solid and Mit Hjertes hele Bo; Kom, Jefu, tag den Gave Og styrk mig i min Tro! O Gud, mig selv bered Og aabne saa mit Øre, At jeg dit Ord fan hore pain miſt Min Sjæl til Salighed! Mel. Nu rinder Solen op ic. 415. Staa fast, min Sjæl, ſtaa faſt 3 Herrens Krige, Om Alt end for dig brast, 69 Du ham ei spige! off alig is du ma Det baader lidt din Sag, Først ham at fjende di psi- 118 Og saa paa Stridens Dagudnalt to Dig atter feig og svagad and ant Til Verden vende. dr du duh g 2. At træffe ud fit Sværd sdmil 113 Med modig Mine pilood pst 8 Og under Dine næer is Andin Sin Fjende trine $ 0 Er vel begyndt og maa a 42 Saaledes være; Forfagt til Kamp at gaae gilend Og atter stille stane, Er ingen re. Nandelig Kamp og Seir. 3. Begyndt er dog ei endt, Det maa du vide, And Du har din Jesum kjendt, Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Com Morfets Gjøglespil Bekæmpes stal, indtil Al Krig har Ende. 4. Naar Jeju Kjærlighed Sun ret betragtes, Naar Berdens Herlighed For Intet agtes, Naar Himlen er os fjær Og sød og yndig, Da iyner Ordets Sværd, Da bliver Herrens Hær 3 Striden myndig. 5. Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganste Strid Med eet forsvundet, Saa kan jeg hvile mig 3 Fredens Sales Og der evindelig Hos Gud i Himmerig Min Sjæl husvale! 567 Mel. Som en Hjort med Terst befangen 2c. ( Jefu, dine dybe Bunder.) 416. Stadig kamp vort Liv maa bære, Barsomt her vi vandre maae, Da, fun da med Seiers re Bi bort Maal i Himlen nace! Agt, o Christen, det og bild: 568 Kors og Gjenvordighed. Livet her er Prøvens Tid, Farer Hver paa Banen finder, om h Salig den, som overvinder! id and 2. O min Gud, Algodheds Fader, Ei i Fristelse mig led, At, naar mig din Aand forlader, Sover jeg i Sikkerhed! Sæden til hver syndig lyst Ligger stedse i mit Bryst; d gift 18 D, hvor let den Sæd fremstyder A Og da snart i Synd udbryder! mu? 3. Synden bør jeg, skal jeg dæmpe, Men saa vældig er dens Magt; Jeg mod Systerne skal kæmpe, Men mit Hjerte er saa svagt; Uden Hjælp i denne Strid Er forgjeves al min 3d; Hvo vil mig den Hjælper være, Saa jeg stride kan med Ære? 04 ng 13 4. Jesus Christus vil det være, O den Trøst, hvor er den stor! Jesus Christus, han, min Herre, Han mig gav det livsens Ord; Han mig rækker Broderhaand, Han vil give mig sin Aland; due to@ O, jeg mig til ham hengiver, Hans jeg er og hans jeg bliver! mno 8. Kors og Gjenvordighed. Egen Melodi. KOLA 417. Et Kors, det var det haarde, nom dod trange Leie, Som Jordens Børn gav Frelseren i Eie; Kun Had til Bolster og fun Haan til Hynde Fik han, der ikke kjendte til at synde. Kors og Gjenvordighed. 569 2. Nu By ved By en Korsets Kirke spoléf afstander, 3 Korsets Lignelse Guds Huus vi danner, Mod gyldne Kors sig Aftensolen bryder, Og Rorsets Ord fra tusind Tunger lyder. 3. 3 Kirkens Korsgang for det høie del nim or im Alter, ti Der mødes Ung og Gammel, Fløiel og adrid li Pjalter! 3 Kirkens Korsgang under ranke Søiler Gaaer Klang af Daabens Vand og Gravens Nøgler. piste 4. Det Ord om Korsets Trøst fløi over Bølge, Og hvo vil iffe Jesu Indtog følge? Og alle komme de med Palmegrene, Men hvo vil være Simon af Cyrene? 5. Det er faa let at lægge Kors paa Andre, Det er saa tungt med Korset selv at vandre; Men vil du favne ham i Aftenfreden, Saa maa du følge ham i Middagsheden. 6. Vel dig, som gik med ham i Livets Trængsler, For dig gaaer Dødens Port paa lette antal for gld Hængsler! Vel mig, om Stav jeg kan af Korset stjære, Da gaaer jeg let, hvor Veiene er svære! 19ppt touili2 pst 4m) 12 Egen Melodi. gligom ma 418. Hvad Gud han vil, det altid skee, and Inte Hans Villie er den bedste, Han hjælper os i al vor Bee, Vor Tro til ham vi fæste; med Han frier os ud, 01 P 570 Kors og Gjenvordighed. Den gode Gud, Af al vor Nød og Plage; Hvo paa Gud troer, gi ispo Glad ved hans Ord Banding dail Staaer fast i Modgangs Dage. To ga it 2. Gud er min Trost og al Tillid, Mit Haab, mit Liv, min Glæde; Hvad Gud han vil, det sfee altid, Hans Bei jeg vil betræde; Hans Ord bestaaer: pus Mit Hoveds Haardoo@ tops De ere alle talte; s AQUAT Jeg vil i Dødens Dvale Med Bøn og Tro Til evig Ro I Jesu Navn befale! Han er min Borg, Bær selv min Sorg, Mig til sit Barn udvalte. Did odd n 3. Saa gaaer jeg da fra denne Jord, Naar Herren det mon ville; ond oil Thi hvad Gud vil, jeg paa hans Ord Vil og forvente stille; Min Sjæl og Aand Udi Guds Haand strik& 7000 subanin na 916 put na song gid 100 Mel. Gud efter dig jeg længes 2c. ( Nu hviler Mark og Enge.) 419. I alle mine Sager mag im 1.81A Til Gud jeg Tilflugt tager, Som mægtig raade kan; Til Alt, hvad jeg skal gjøre, Skal Herren mig tilføre Kraft, Villie, Viisdom og Forstand. 2. Som Herren det vil føie, Vil jeg mig lade nøie, Kors og Gjenvordighed. 571 8 sdo C Min Sorg forgjeves er; und du Det, som mig bør at gjøre, Vil Herren selv udføre, soll ma dol Det staaer alt til min Fader fjær. nag 3. Alt det mig filtert bliver, sikkert Hvad mig Guds Forsyn giver,@ 12 Og hvad mig gavnligt er; Af Guds Haand jeg det tager, som g Alt, hvad ham vel behager, de Det er mit Ønste og Begjer. ng t nic nu ga 4. Jeg troer paa Herrens Naade, Som mig fra alstens Vaade Og Nød bestjerme fan; Og naar jeg ham kun lyder, Alt Ondt han fra mig styder, OSA Og hvad mig fattes, giver han.np usminsip is 5. Han vilde fra mig tage Al Syndens Skyld og Plage, da del See naadig til mig ned, Ei strax, naar jeg mon falde, Mig for sin Domstol falde, do R Men have god Taalmodighed! 6. Naar Dagens Lys forsvinder Naar Morgenstund oprinder, Naar mig paa denne Jord Angst, Svaghed, Nød tilsendes, n Og hvad som mig kan hændes, Da trøster mig Guds gode Ord. 7. Vil Gud det saa tilffitte, At jeg en Kalk stal drikke, Som ei behager mig, figst ms 6 Saa vil i Nød og Plage Jeg aldrig dog forsage, Men paa ham stole tryggelig. to 18. mo 0100 572 Rors og Gjenvordighed. 8. Gud har jeg mig hengivet miste 3 Døden og i livet: od pim moj Lad Herren talde migdu chj mandlik Nu eller og ad Aare, it to onnis Han Tiden selv maa faare, 8 .8 Til Herren staaer det visselig. pindha 9. O Sjæl, din Gud du tjene od g Og trøste dig alenes nod Ved ham, som stabte dig! mnd dood Det gaaer, som det vil føie tim 1 10 Din Fader i det Høie, Og da gaaer det vist lykkelig. 201 2003& b gim mo amrsified dose pa Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c. Son 80 420. Igjennem Nat og Trængsel Gaaer Sjælens Valfartsgang dood Med stille Haab og Længsel, o Med dyb Forventnings Sang; dud 1 Det gjennem Natten luer, i pidnon no Det lysner gjennem Sky, an ort Til Broder Broder stuer 201 pisu a Og fjender ham paa ny. dop sung mill 2. Vor Nat det Lys oplive, Som aldrig slukkes ud, groft Eet Sind os alle give ook Trang BE TO 3 Trængsel Trøstens Gud; Eet Hjerte kjærligt lue and dign ning mot doad ga 3 hver Korsdragers Bryst, alert a Een Gud, til hvem vi stue, 18 1 Een Tro, eet Haab, een Trøst! 3. Een Røst fra tusind Munde, Een Aand i Tusinds Røst, Een Fred, hvortil vi stunde, Een Frelsens, Naadens Kyst; Een Sorg, eet Savn, een Længsel, Wa on gradio pol Rors og Gjenvordighed. Een Fader her og hist, mimi Een Udgang fra al Trængsel, Eet liv i Jesu Christ! 573 nd da animalls 108 hverandre 4. Saa gaae vi med Den store Pilgrimsgang, Til Golgatha vi vandre 3 Aand med Bøn og Sang; sdoj ma Fra Kors, fra Grav vi stige dustil 13 Med salig Lov og Priis on Til den Opstandnes Rige, Til Frelsens Paradiis! lus mil s 2.8 gidomlon 2 dont gr& islloillamunia ia Mel. At fige Verden ret Farvel 2c. 0918 421. Jeg haabe vil, hvordan det cenind ging to usd gaaer, pi Til Gud, saa længe Hjertet slaaer! Hvi skulde jeg forsage? Hvad veed jeg om den næste Dag? Om Herren efter fit Behagna gsi Toni? Vil give eller tage! ano po di mo 2. Jeg trøstes vil, hvordan det gaaert Om Nei paa Nei mit Ønste faaer, m Hvad hjælper det at støie? om me Udsaaer jeg Storm med heftigt Sind, Den bittre Høst bli'er Hvirvelvind, 000. Det var en daarlig Møie! mos 3. Jeg lide vil, hvordan det gaaer, Paa ham, der Alting bedst forstaaer, T Han gjør mig Alt til Baade! 100d Et Rigdoms Dyb har Guds Forstand, Min egen er en Fattigmand, led or Mon jeg kan Herren raade? qqn and 4. Jeg bede vil, hvordan det gaaerf Min stille Bøn hans Øre naaer, T Sin Port han ei vil luffe! polar 574 Kors og Gjenvordighed. Hans Himmel er en Reiferborg, Oder er Rum for al min Sorg, m For alle mine Suffe! E i de he 13 5. Jeg bie vil, hvordan det gaaer, Taalmodig, til Guds Time slaaer, m Jeg faaer den nok at høre! dinalo Om Nødens Dag er end faa lang, Til Aftenhvile vist engang af n Det ringer for mit Øre.co% giloj 6. Til Aftenro og Morgenfryd, Mens Engleskaren slaaer til yd, 112 De Himmelklokker ringe; Blev hvert et Verdens Haab Bedrag, En salig, evig Sabbathsdag Maa Gravens Nat mig bringe. 157) Ant Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 422. Jeg ofte haver grundet paa, Naar jeg paa Verdens Væsen faae, Om Livet, og hvad Jorden har, d Os godt og værd at ønske var,&$ Om lykkeligst ei er den Mand, m Som snart til Hvile komme fan. daug 2. Thi siig mig, Kjære, om du kan, Hvor man skal finde nogen Stand, Som ei sin Smerte, Angst og Vee Maa dagligdags for Dine see?& Er vel paa Jorden noget Sted, and any Hvorhen ei Sorgen følger med? ig ma 3. Besee vort hele Levnetsløb, i Fra Fødslens Stund, fra Buggens Svøb: Man neppe nogen Dag har endt, Som ikke har sin Plage fjendt; Den Fryd, man Ro vil finde i, Er aldrig dog for Jammer fri. Rors og Gjenvordighed. 575 4. Vist er det, at hver Dag og Tid Medfører Sorrig, Nød og Strid; nil Enhver Gud stjenter i sin Staal Af Korsets beste Drit sit Maal; n Men aldrig vil jeg derfor troe, En Christen savne skal sin No. nr2 noct 5. Naar han ved Christum holder fast Og al sin Lid paa ham har kaſt, n Ei Kors, ei nogen Modgangs Vind Ham stade skal i Hu og Sind; Han er fornøiet i sin Gud, Hvordan end Sagen falder ud.mid. C mC 163 am 6. Har han ei Guld, saa har han Gud Og leer, naar Verden leer ham ud, Dens Syndelyst og falske Pragt Forkaster han med stor Foragt; 3 Haab og Taal hans re staaer, Guds Gunst al Høihed overgaaer. 7. En Christen veed, Gud har ham fjær, Thi han hans Ben og Fader er; Han kan som mandig Helt bestaae, in Naar Jord og Himmel vil forgaae; Naar Verden haver ham forkast, Gjør Herrens Ord, at han staaer faſt. 8. Med Graad og Suk, betrængte Sjæl, Hold Maade da, betænk dig vel! Er dette Liv end fuldt af Sorg, Saa er dog Gud en Christens Borg; Hvo al sin Lid til Christum slaaer, 3 Korset ei til Grunde gaaer. 9. Som Guld igjennem Ilden gaaer, 3 heden Ovn sin Prøve staaer, En Christen og, er Gud ham mild, Gaaer ustadt ud af Korsets Ild; 576 Kors og Gjenvordighed. En Fader elster Barnet ret, b Naar til dets Gavn han revser det. 10. Lad Sorg og Frygt ei trænge ind, Tænk paa din Faders hulde Sind, Om du hans Riis stal føle her, Han vil dig vel, han har dig tjær; Hengiv dig trøstig til din Gud, so Saa Alting vel skal falde ud!] In SIL? 113 11. Henstil din Vei til Guds Behag! Om Livet end er beest af Smag, Tilsidst det bliver født og godt; m 3 Himlen er et deiligt Slot, Androug Hvor den, som her har elffet Gud, Stal evig være Christi Brud. 299 po alsand en Mel. Svo ikkun lader Herren raade 2c. a. 423. Jo større Kors, des bedre 3. ongsados orien Bønner, De stige fra den bange Aand, Og Herrens Naade rigt belønner Enhver, der gav sig i hans Haand; 3 Nøden Davids Harpe flang, an Og lifligst toned da hans Sang. an 2. Jo større Kors, des mere Længsel, Paa vilden So vi see mod Land, 3 Ørknens Eensomhed og Trængsel Vi længes efter Canaan; atted T Naar Duen her ei finder y, 19 an Da maa den hjem til Arken the. d 3. Jo større Kors, des mere blinker Den Krone, som os smykke skal, Naar Herren fra sin Throne vinter Os hen blandt de Udvalgtes Tal; Klenodiet, som der vi faae, Gjør alle Verdens Trængsler smaa. Kors og Gjenvordighed. 577 4. Rorsfæstede, lad Korset blive one Alt meer og mere tjært for mig; Din gode Aand mit Hjerte give Den Tro, som hviler sig i dig, Indtil Forløsningstimen slaaer, dj 319 Og Kronen over Rorset staaer! Mel. Jeg vil din Priis udsjunge 2c. 424. Kom, Brødre, lad os ile, Vor Aften kommer næer, d Det farligt er at hvile I denne Ørken her; Kom, lad os fatte Mod 3 Aandens Kraft at vandre.0. Til Himlen med hverandre, Saa bliver Enden god! 5042 mut 113 2. Det skal os ei fortryde i C Den trange Vei at gaae, Gud vil os Bistand yde Og trofast med os staae; Frist, Brødre, frygter ei, For Verden Ingen grue, Den loffe eller true, Hver gaae fun frist sin Bei! 3. Naar mod Naturens Veie Det gaaer, faa gaaer det ret, 16 andnd Hvo Kjødet end vil pleie, Hans Vandring er kun slet; in Vil du til Gud, da maa Du Alt, hvad dig fan friste, Forsage, villig miste Og med i Døden gaae. 25 18 4. Gaaer, Brødre, da med Glæde! Vor Fader selv gaaer med, 10 Han gjør os stærk at træde 578 Rors og Gjenvordighed. Ind i hvert møisomt Fied; Han gi'er os Lyst og Mod, Han lokker, vederkvæger, Han styrker, føder, læger, At ja, han er saa god! 5. Kom, lad os fjærlig vandre 19 Og tage Haand i Haand Og glædes med hverandre I dette øde Land! Som Børn vi være made, Paa Veien ikke stride, in Guds Engle ved vor Side& omnad& Som vore Brødre gaae. T Imid li 6. De Stærkere de Svage Stal hjælpe frem, vi maae Hinanden bære, drage, dd poc I fjærligt Samfund gaae; Kun freidigt frem! Enhver Sig selv for Intet agte Og fun derefter tragte, At Gud ham Alting er! 7. Gaaer freidigt frem, 3 Fromme! Vor Vei alt tager af, Den Dag saa snart fan tomme, Man bær os til vor Grav; Endnu lidt mere tro Til Bøn og til at stride, Ad Aften maa det lide, Saa faae, faa faae vi No. 8. Det ftal ei længe vare, Hold end kun lidet ud, Saa stal vi hjemad fare Til Himlen, til vor Gud; Da faae vi evig Fred, Naar vi med alle Fromme Rors ug Gjenvordighed. 579 Sfem til vor Fader komme; sort du Ohvilken Salighed! mol mo 9. O Ven, du vor udkaarne, O Sjælens Himmerig, di sdsds!#Q Du evige Eenbaarne, oonid alla 2000 Vi længes efter dig, tid 91 Vi rose os i dig, Vor Lyst, vor Sol, vor Vi ønste kun at være Hos dig evindelig! go oflect one re, o a si soni 18 1 sand nu sonded to Egen Melodi 425. Mig Hjertet gjøres bange, Bespændt i Angst og Nød; O Christ, ei fra mig gange, e Hjælp for din haarde Død! Gud trøste og raade Den, som kommer i Vaade! pod ad lice 2. Bønhør mig, Herre tjære, Mit Hjerte gruer faa, O los mig til din re, At jeg kan Frihed faae! Gud trøste og raade Den, som kommer i Baade! 1000 3. D glem min Ungdoms Brøde Og tryk ei Syndens Byld! anomin Hust, Herre, at du døde Dog ogsaa for min Styld! Gud trøste og raade Den, som kommer i Vaade! ainda do 2018 mife moni Info. MIL 4. Som Hjorten tørstig raaber Og ffriger efter Vand, Saa længselsfuld jeg haaber Til dig, min Frelsermand! 25* 580 Rors og Gjenvordighed. Gud trøste og raadere la mate Den, som kommer i Vaade! milled s 5. Did længes jeg at fomme, Du levende Guds Søn, Hvor alle dine Frommend Kan see dit Ansigt stjøn! Gud trøste og raadeld Den, som kommer i Baade! 02.400 6. Naar jeg skal heden fareffe 18 Fra denne Taaredal, dadaius gid 400 Min Sjæl vil du bevare Udi din Himmelfal! Gud trøste og raade Den, som kommer i Vaade! splas tie ARA Mel. Til dig jeg raaber, Jesu Christ 2c. 426. Min Jesu, du min Sjæletrøst, Mit Liv, min Sol, min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ene lade gaae 3 Verdens Sorg og Møie, At dit Die Jeg itte stue maa? or go sijat du Hvor kan jeg dette døie! 2. Stal for min Modgangs Vintervei Maimaaned aldrig dages? b Stal og ved Himlens Straaler ei Min Taaresty bortjages? of onjgo god Stal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som stjenkes idelig For Guds Udvalgte alle? alonso 3. O fjære Sjæl, dit Korses Pund Saa tungt du ei bør tegne, mot not inol in Kors og Gjenvordighed. Du har et Ord af Jesu Mund, Derefter kan du regne: midas En liden Stund det vare stal, Saa haver dit Elende En god Ende Og stal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende! 4. Lad da kun Verden glæde sig Og sine Børn opamme 3 deres forte Himmerig; Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som meer Lyfsalighed kan stjenke, Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig seer, Kan Ingenting mig frænke. 581 doğ diuff Vi glædelig skal skilles ad; Naar kun min Jesus bliver able se 10 Home HO 5. Kom, Kors og Kummer! kom da hvad Den onde Verden giver, Udi min Sjæl med kraftig Trøst, At med hver Diedraabe Jeg kan raabe: Gud høre skal min Røst, Det tør jeg troe og haabe! quel Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 427 0 Gud, hvor megen Sorg og Strid Jeg døie maa i denne Tid! Den Bei er trang og fuld af Sorg, Som jeg skal gaae til Himlens Borg; Hvor møisomt tvinges Kjød og Blod Til at faae Verden under Fod! 2. Hvorhen skal jeg da vende mig? O søde Jesu, kun til dig! 582 Rors og Gjenvordighed. Hos dig mit Hjerte altid faaer od 2 Fuld Lægedom for sine Saar; st Slet Ingen, Jesu, staaer forladt, di Som alt sit Haab paa dig har sat.ne 3. O Jesu, søde Frelsermand! Dit Navn mig traftig trøste fan; Naar Sorgen allertungest er, Dit Navn jeg har end mere fjær, 3 største Jammer, Sorg og Nød Dit Navn mig giver Glæde sød. 4. Om end forsmægter Liv og Sjæl, Du, Herre, bliver dog min Deel; Jeg har alene udi dig Alt det, der kan fornøie mig, Jeg dig alene hører til Og derfor ei forsage vil. 098 5. Slig Trofasthed er ei paa Jord, Som den, jeg finder i dit Ord; Dit Barn du ei forlade fan, Som haaber paa dig, Frelsermand! Du eft den Hyrde, tryg og tro, de Hos hvem jeg hist stal evig boe.nl ps 19 7. Min Sjælebrudgom, Jesu god, Mit Viv er i din Død og Blod, Lad Andre elste Sølv og Guld, Jeg elster dig, min Ben saa huld! Saa tidt jeg tænker ret paa dig, Mit Hjerte glædes inderlig. ble 6. Thi jeg har ofte tænkt ved mig: Om jeg ei havde Trøst af dig, at Da ønsted jeg mig ikkun død, Ja ei at have været fød; Thi hoo dig ei i Hjertet bær, Er død, stjøndt han end lever her. 583 Rors og Gjenvordighed. 8. Paa dig alene har jeg sat Mit Haab, thi du er al min Stat; Gaaer jeg i Nød med Bøn til dig, Da løfter Sjælens Vinge sig; Slig Forsmag kraftig Vidne bær, Hvor stor din Himmelglæde er. 9. Thi vil jeg ingen Tid undslaae Mig for dit Kors at tage paa, Gjør mig, min Gud, derved bered Til evig Fryd og Salighed; Hjælp mig mit Løb at ende vel, Jeg dig befaler Liv og Sjæl! 10. Hjælp mig at tvinge Kjød og Blod, Lad Ondskab ei hos mig faae Rod, Ophold min Sjæl i Troen sand Til dig, o Verdens Frelsermand, Bonhør mig, Herre, naadelig, Min Frelser, gid jeg var hos dig! Mel. Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade 2c. 428, Herre, tommer Sorgens O Stund hernede, Lær mig i Tro at haabe fromt og bede; Eet Ord af dig min Trængsel, mit Elende Til Fryd kan vende! 2. Har Jorden ei den Urt, som fan mig kvæge, Har Verden ei den Haand, som kan mig læge, Paa dig, o Herre, jeg i Nøden haaber, Til dig jeg raaber. 3. O Frelser, om du vil, du kan borttage Det Kors, jeg ikke mægter selv at drage; Men o, fan det min Sjæl til Frelse være, Lad mig det bære! 584 Kors og Gjenvordighed. 4. Lad under Byrden vore Sjælens Vinge, Forklart i Smerten den mod dig sig svinge, Du, som fra Korset salig kunde stige Til Himlens Nige! 5. O du, som ende kan al Verdens Smerte, Du selv i Kval mig Himmelglæden lærte, Eet Ord af dig mig frelser og helbreder For Evigheder! Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c. 429. O Jesu, Livsens Herre! Kom mig til Hjelp og Trøst, du dri En Synder jeg mon være, Jeg skrifter dig min Brøst, Min Synd jeg ikke dølger, Den tvinger Nat og Dag, Stor Sorg og Angst mig følger Og gjør mig syg og svag. 2. Den Stund, jeg er i live, Jeg beder, Jesu, dig, Du mig den Naade give, At jeg omvender mig; Jeg meget Ondt bedrevet Har alle mine Aar; Jeg har ret ilde levet, Det gjør mig syg og faar. 3. Mit Kors har jeg og draget Med stor Besværlighed, Som Gud det har behaget, Hvad baader, bedst han veed; Thi vil jeg overgive Til Gud min Sorg og Brøst Og hart ved Ordet blive, Som er min bedste Trøst. Kors og Gjenvordighed. 585 4. Til hvem skal jeg mig vende? Mig Tiden gjøres lang, die nod De er saa Faa, mig tjende, ud poly Naar jeg er stedt i Trang; Naar Lykkens Sol mon skinne, Da bliver let bort Sind, Vi ret os først befinde, Naar Sorgen bryder ind. odmol. C 5. 3 Løn sit Kors at drage Det gjør i Hjertet Bee, Jeg kun for dig tør flage, Min Gud, som Alt kan see; Du kan mig bedst husvale, Dig tlager jeg min Nød, Du svarer paa min Tale Med Trøst i Liv og Død! 6. En stadig Tro mig stjenke Og gjør mig Haabet viſt, p Mig med dit Blod bestcente, G O Herre Jesu Christ! 391192 C 202 sim 182 Din Billie lad mig gjøre, pistoia F Dig altid frygte faa, At jeg kan dig tilhøre nd made, 100 Og Saligheden faae! 7. O, for din Død alene da 10 Bønhør mig naadelig! Alt ved dit Ord det rene Jeg altid trøster mig; Naar jeg skal heden fare Fra denne Jammerdal, di Min Sjæl vil du bevare Udi din Himmeljal! musl AD CO Egen Melodt. mest 430. O tommer hid dog til Guds Søn, Som er os alle nær i Løn, Kors og Gjenvordighed. 586 O lad os til ham ile! Han falder baade Dag og Nat Paa hver en Vandrer træt og mat, Han giver Sjælen Hvile. 2. Han raaber til hver Synder træt: Mit Aag er godt, min Byrde let, Jeg hjælper selv at bære! O kom dog, gammel, kom dog, ung, At Syndens Byrde er for tung, Maa Døden Eder lære." d 11 3. Mit Kors vel ei er Verdens Sag, Den saliggjøres vil med Mag; Men see, hvordan det ender! agoll pic Kan Verden i den bittre Død Vel takke Gud for Hvilen sød Og folde sine Hænder?" dsplik 4. ,, Tag Korset op da i mit Navn! Det er kun til dit eget Gavn, am prik Jeg rækker det i Tide, At gjøre dig af Verden mæt, At gjøre dig af Synden træt, Før Døden du skal lide!"- 5. Ned rinder Timeglassets Sand, Og Boblen brister stray paa Strand, Opblæst i samme Stunde; in odno Saa er og vi i Dødens Tvang, Vor Levetid er ikke lang, Vi falde sammelunde. dinis nads 6. Est du idag end sund og rød, Maasfee du est imorgen død, Slet Ingen lever længe; Al Verdens Pral og Verdens Pragt Et Dieblik kun staaer ved Magt, Som Blomst i grønne Enge. 587 Kors og Gjenvordighed. 7. Her hjælper intet Kongeblod Og ei det stolte Ungdomsmod, bd 2 Ei Daad og Hæderskrandsen, sou Om Nogen bød al Verdens Guld, s Det frelser ingen Mand af Muld, G Han maa til Dødningdandsen. rant 8. D 3, som bære Herrens Aag Saa tidt med Suk, misunder dog Ei Verden sine Glæder! Den seer kun Blomster paa sin Vei, Men skjøndt den seer og troer det ei, Den paa en Afgrund træder. 9. Hvad er Alverdens Cyst og Nød Mod Naadens Trøst og Hvilen sød? Det altid 3 betænke! Alt, hvad ved Ordets Sendebud maill Os lovet har den gode Gud, almos Det vil han ogsaa stjenke. 10. Er det ei meer, end nogen Mand Begribe og udtyde fan, Af Glæde og af Ære? I Livets Land, i Glædens Hjem, 3 Herrens ny Jerusalem Oder er godt at være! Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 431. Os fører Storsets Smerte STRO Of Fra Verdens Daarlighed Og slaaer det stolte Hjerte 3 Støv og Aste ned; 3 Ydmyghed er Hvile Og meget godt at boe, Saa jager Korsets Pile Os ind med Magt til No. 2. Det kommer fra Guds Hjerte Og drager os derhen, 388 Rors og Gjenvordighed. Da bliver Korsets Smerte 12 1 Til idel Fryd igjen; Hvor mangen aldrig fjendte Den rette Roi Gud, d Om Gud ham ei lod hente Ved Korsets visse Bud! 199 3. Det giver lyst at grunde. Paa Ordet Dag og Nat, dan dihoon Da kan man ingenlunde Undvære denne Stat;& ad ma Naar det faa dybt indtrykkes Ved Korset i vort Sind, Kan tidt vor Sjæl henryffes d Ret som i Himlen ind. P danst doj 4. Af Jesu Torne bryde De stjønne Roser ud, Som stal i Himlen pryde Og Frandse Herrens Brud; Vor Frelsers Kors fortjente, At denne Krands vi faae, Men vil vi den forvente, Da skal vi med ham gaae. sisal9 C 80 301 d 5. 3o meer vi da maae stride For ham at være nær, Jo mere vi maae lide, Fordi vi har ham ticer, E Jo større Kors vi taale, Des større Demantglands Stal hisset evig straale Fra Sjælens Seierstrands. 6. Det puster op i Quer Den lille Troens Gnist, At man ei mere gruer For Satans Magt og List, Men ved sin Trængsel hærdet dood R 12. enson 10 sal G 80919 8 101 16 Lichay Kors og Gjenvordighed. Som Staal i Ild og Vand Derefter uforfærdet Mod Alting tage fan. 80 li g LA 2. Synder smerte 589 of 102 indif das mile Have 1977@ 7. Det gjør vort Hjertes Fra Verdens Klinte reen Og holder under Ave De taade Lysters Green, food pid Bod jak At vi i nær Forening madople: 10 Med Jesu komme maae; dodi 1119 Og det er just hans Mening, Naar Kors os lægges paa. ne a of hos Mel. Vorder Lys, I Hedninglande 2c. 432. Savn og Møie Sig indtrænger i vor Sjæl, Du dog stjermer Maae vi døie, * 80 002 Medens vi paa Jorden boe, 1 BOQ Mens vi lide, Instr Mens vi stride, Naae vi ei den fande Ro; Hvor er Freden da herneden?. Jesu, kun hos dig er Freden! 33 1932 ad Tidt vort Hjerte, vort Kjød er ingen Fred, inde? Og vi bløde Os til Døde, dise ong gid game2 190 sandro S insa Freden daler fun, Forsoner, ro# 800 Der, hvor du i Hjertet throner! maintig Er ei du til Hjælp bered; 3. Bittre Pileig, in nam hani Uden Hvile Hver, som nærmer Sig med Tro til Naadens Væld; 590 Rors og Gjenvordighed. Fredens Fylde har du fundet da Og til os for evig vundet! 4. Had og Jammer Tidt os rammer 11denfra i Støvets Land; Men ved Troen Hjerteroen Vi hos dig dog hente fan; Du i Naaden vil bortjage Er forvisset Evig Fred i Himlens By, Snsdis22 The Alt, hvad Hjertet her kan plage. 6. Ja, os hisset Der er Psalmer, Der er Palmer, adanl 11600 Lov og Priis høit over Sty; i sol! Dybt til dig, vor Gud, vi jufke, Fredens Ly du os opluffe! si Egen Melodi. 433. Stille er min Sjæl til Gud, t Som mig hjælpe vil og fan, Verdens Trøst som lys gaaer ud, Flyder hastig bort som Band; od 162 Løb, min Sjæl, fra Verdens Bo, od C Træeng dig ind til Gud i Ro! le Q 2. Tordner det af Verdens Sty, Oventil er Luften klar, Hos vor Herre er der y, sind Himlen ingen Torden har! Sindet maa til Himlen gaae, Der er Fred og Ro at faae. dir 3. Er Samvittigheden fri, dni gio Saa lad Verden snakke hen, Det er i en Haft forbi, mo? ritra Naar du Jesum har til Ben; din pro Kors og Gjenvordighed. Verdens Had og Verdens Gunst Er dog begge fun en Dunst. 4. Kunde Noget hænde sig, Som din fromme Fader saae, At der vilde stade dig, Maatte du vel bange gaae, Men du veed, dig Intet sfeer, Hvori Gud dit Gavn ei seer. 5. Giv i Jesu Favn dig ind, Han stal ei dig faste hen, Tryg for Verdens Kastevind Er du hos din fuldtro Ven; Lad det storme, som det kan, Du skal komme vel i Land! ole NO 13 Jeg i Helgens Frydeslot Gang og Sæde eier.op ins 591 s nagme istion Mel. Jesu Bine, Kors og Dod zc. nn 434. Sving dig op, forsagte Sjæl, Freidig til vor Fader! Skulde Barnet som en Træl Gaae med Frygtens Lader? Mærker du ei Fjendens List, Hvordan Mørkets Kæmpe Vil den Trøst, som Jesus Christ Dig forhverved, dæmpe? De 2. Reis dit Hoved, tal og stig: Fly, du gamle Slange! Tænker du, din arge Svig Atter skal mig fange? Al din Lumskhed bli'r til Spot Ved min Frelsers Seier, lia Buis 1st 3. Himlens lyse Stjernesal, Favets dybe Grunde, Skov og Sø med Bjerg og Dal, R of Kors og Gjenvordighed. 592 Sang af tusind Munde, rodzik Blomsters Hær og Agres Guldpor 13 Gjør mig vel tilmode, Thi den hele Skabning huld Tjener mig til Gode. ad nd 19 4. Truer Djævel, Dom og Død, Midt i al den Vaadeid send th Skjermer, som et Barn paa Stjød, Mig Gud Faders Naade; Jeg er hans, og han er min, Ingen kan os stille, Korsets Straaler ved hvert Trin Gjør mit Hjerte stille. 5. Han, som mig sin egen Søn Skjenket har saa kjærlig, Paa min stærke Talsmands Bøn Gjør min Udgang herlig; Blev vor Sæd med Taarer lagt, Høstens Time kommer, Da vort Neg vi hjem faaer bragt 3 en Glædens Sommer. 6. Christensjæl, kom det ihu! Rast med modigt Hjerte Fra dig al din Frygt og Gru Og lad Trøstens Kjerte Lyse klart paa Troens Vei, Mens vi juble sammen: Gud, vor Fader, svigter ei, Han vil hjælpe, Amen! S Hid Mel. Jesus er mit Haab, min Trest zc. 435. Sørger du endnu, min Sjæl? D, hvortil dog tjener Sorgen! Tro fun, Jesus vil dig vel, Stjøndt hans Raad dig er forborgen, angus Rors og Gjenvordighed. 593 At, hvor ofte har hans Magtan* 8 Roser ud af Torne bragt! sumed 2. Kast kun Anker, her er Grund, Det er godt paa Gud at bygge, onlon R Har du Nød en liden Stund, work m Ď, det er dog kun en Skygge; Korset er en Overgang, idomino Glæden bliver evig lang!) 3. Christi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Selv han har sig med sit Blod Til din Frelse høit forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4. Jesus giver Fryd og Graad, Det er ei den blinde Lykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke; Ti og bi i Bøn og Tro, Det skal give Sjælen Ro! 1852 5. Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Stal vi blive fri engang, Faae vi dog den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaae, Om vi Canaan stal naae! 6. Did da op, mit bange Sind, Hvor man Seierstrandse finder, Jil kun frist i kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jeg er jo, Jesu, din, Saa est du og Himlen min! Mel. Fra Gud vil jeg ei vige zc. 436. Taalmodighed behøves, Naar Tro og Haab de skal 594 Rors og Gjenvordighed. Ved megen Trængsel prøves afrod) 17 I denne Jammerdal; Du Guds udvalgte Flok! a Su Taalmodighed maa færes, dog is ad Om Kronen hist stal bæres, and 200 Det fan ei siges nof.gode LG 2. Taalmodighed at lære 103 Er ei saa let en Sag; Man vil en Christen væere, Men i sin gode Mag, mid 113 Man har Frimodighed and 3 Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, od 0 Da synker Modet ned. 3. Taalmodigheden gives Af Gud den Helligaand, Naar Hjertet ret oplives 3 hans Forenings Baand; Den søde Himmelgjest Formilder al vor Plage Og vender Kjødets Klage Til Nandens Frydefest. 20 5. Taalmodigheden helder Sig op til Rorsets Tree, Naar Fristeren sig melder, Hun staaer saa trygt i Læ; Ei! tænker hun, hvad vil id po IND 4. Taalmodigheden tændes Ved Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham troer, Saa Hjertet al sin Sorg 06 70 3 Ham freidig overlader Og raaber: Abba, Fader! Du er vor faste Borg. MON TUSENA Kors og Gjenvordighed. 595 Den knuste Slange gjøre? gid da Re Trods! om han tør mig røre, Jeg hører Jesum til! o ond lietad s 6. Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun seer, Hvad Herren monne ville, Det aldrig ilde steer; Hun tænker, det maa gaae, Hvem kan ham Beien spærre, maj@ Han er dog Husets Herre, din0 2000 Hans Villie gjelde maa! 13 et sd nulundu * 7. Taalmodighed kan bie, io 107 Naar Tiden bliver lang, 1200 d 3 Kors og Modgang tie Og lindre al fin Trang 3 Ordets Urtegaarde de 90 mm Med Sang og dybe Suffe; Der kan hun Urter plukke Mod alle fine Saar! Mel. Jesus er mit Haab, min Trest zc 437. Dandrer mellem liv og Død 3 de dybe Skyggers Dale! Trylles du af Sorg og Nød, Kan dig Intet her husvale, Bæer din Byrde dog og ti, Snart er al din Sorg forbi! 3. Og alene gaaer du et, Hører du de Toner flare? 881 nipo s voll 13 2. Grib i Tro din Frelsers Haand! Fra Gud Faders eget Hjerte Bringer Kjærlighedens Aand Lindring til din stille Smerte, Nander til Guds Elffte ned Alle Himles dybe Fred. 596 Kors og Gjenvordighed. Med dig paa den trange Beifunt in Gaaer en Pilegrimme- Stare mo 18001 Fra de vilde Stormes Strand Til Forjættelsernes Land.omlon336 4. Haand i Haand, med Pilgrimsfang Verdens Strid og Larm vi glemme; Endnu kun den forte Gang, pizd Freidig, snart er vi derhjemme, Hjemme ved vor Faders Gaard, mod Hvor os aldrig Sorgen naaer! 5. Hjemme, hvor hans Throne staaer, For hvis Straaler Sole blegne, P Der, hvor Livsens Floder gaaer soft Gjennem Paradisets Egne, po 703 C Der, hvor Alt er Liv og Syst, omil g Hjemme ved vor Frelsers Bryst! 6. Haabet stiger, saligt, født Gjennem Styggers Dal det klinger, Hjertet har sin Længsel mødt dolg Svævende paa Troens Vinger, Hviler ved sin Frelsers Bryst Paa de Saliggjortes Kyst! Mel. Jeg raaber fast, o Herre 2c. 438. Dor Trængsel, hvor besværlig Den ogsaa synes kan, Er for Guds Folk en herlig Og uskatteerlig Stand; Vor Trængsel er en Gave Af Jesu milde Haand, lpils Et Tegn, som de skal have, Der drives af Guds Aand.is 2. Vor Trængsel gjør os trætte Af Verdens Slaveri, Men vore Fodtrin lette Rors og Gjenvordighed. Baa Livets rette Sti; eo and Vor Trængsel gjør bestandig 3 Jesu rene Sind, Frimodig, tjæet og mandig At gaae i- Kampen ind. me Jan2 3. Vor Trængsel er vort Anker Mod alle Cysters Sø, 597 dadansoll and nd no Som holder vore Tanfers Fra Verden, til vi døe; out Vor Trængsel er vort Vaaben, d Vort Stjold, vor Pantserdragt, girdile Og Himlen selv staaer aaben s For Jesu Kæmpers Magt. 4. Vor Trængsel er det mærke, Hvorefter Jesus seer; Naar Torden af den stærke Guds Domsbafune sfeer, Da stal vor Trængsel blive Til Fryd i Himmelluft, Vor bittre Myrrha give En evig livsens Duft. mid 13 4000 20% 100 5. O Christi Kors, min ytte Og stjønne Arvedeel, Guds Kirkes gyldne Smyffe Og deilige Juveel! Her vil jeg glad modtage Dig efter Guds Behag Til Fryd for alle Dage Paa Dommens store Dag.dő Since but pad na Mel. Som en Hjort med Terst befangen ze. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 439. Der i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig led, Lad dig ingen Jammer stille 598 Kors og Gjenvordighed. ? nut! Fra hans store Kjærlighed; Tænt, hvor mangen Bei han git, Før han dig tilbage fit, Da fra ham du vendte Hjertet, domi Tænk, om ei det ham har smertet! 2. Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt lis do Til paa Jesum fast at lide, Saa du fra den visse Bagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig, biger bort, Men fun stræber alle Dage Ret din Jefu at behage! 3. Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganste Sjæl, lavodo Elft din Fjende og isteden For hans Vrede und ham vel; st Tænk, hvor Jesus bad for dem, t Som ham piinte hvert et Lem, Saadan maa du ogsaa blive, mid 705 Vil dog Gud din Synd tilgive. 13 D 4. Vær dog tro i Haab at vinde, Kan du ingen Udgang fee, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Bee; Haab kun stadig, Gud er her, d Som dig har af Hjertet tjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme; Haabet skal dig ei bestemme. 5. Vær dog tro i Dødens Dale, Det er jo den sidste Strid, s bl Det er jo faa fort en Dvale Og saa stor en Seierstid! Hvo med Gud i Kampen gaaer Og som Jakob mandig staaer, Rors og Gjenvordighed. Han en evig Seier vinder Og den stjønne Krone finder. 6. Vær dog tro til sidste Ende, At du Seirens Krone naaer, hood Lad det bide, lad det brænde, Lad det koste Stød og Saar; ml** 2 Er dog al vor Trængsel her Iffe Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7. Nu velan, saa vil jeg lide, Elfte, troe og haabe fast; Sefus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast, n Som i Korset trøftig stod Dg paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han stal al min Nød fordrive! po Egen Melodi. Insurans 440. Der trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer, Tænk at dig til Bedste 599 dog alle Ting steer; sot v go 3 d sons 10 adil 1982 Only 332 Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, End kommer dog Solen omsider igjen, Vær derfor frimodig og Sorgen kaſt hen! 2. Man vinder dog Intet C med Suk og med Sorg, and Tilfreds sig at give er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kaldes en Himmel paa Jorden med Stjel; Hvad Herren behager, det tjener os vel. CH 600 Kors og Gjenvordighed. 3. Hengivenhed derved gins to and fin Prøve bestaaer, m sted 13 At man er fornøiet, hvorledes det gaaer; 3 Medgang og Glæde Tør Mangen fremtræde Og tale om altid at stole paa Gud; Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaaer ud! ( 4. Hengivenheds Rigdom er bedre end Guld Og Kroner, af Perler og Demanter fuld; En Himmel den finder Paa Jorden, som vinder Og tapper i Striden og Prøven bestaaer, Hengivenhed vinder og Alting formaaer. 5. Gud lade os finde Hengivenheds Borg, At vi kan paa Herren ret faste vor Sorg; Vort Suk og vor Klage Ei ender vor Plage, d Vor Kraft de kun svække og pine vor Sjæl; Vær glad i vor Herre og tro ham kun vel! 6. Vel, jeg er i Jeſu fornøiet og fro, 3 Trængsel og Glæde han bliver min No; Hvad ham tun behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, hvad mig tjener, og søger min Fred, Thi er jeg frimodig og bliver derved! Tillid til Gud. Dit Meat 9. Tillid til Gud. ma Dan Mel. Hvorledes skal jeg mode 2c., el. Jeg hjertelig nu længes ac. du 441. Befal du dine Beie is 182 and doce Og al din Hjerteforg Til hans trofaste Pleie, and dood p 601 so moj the Som boer i Himlens Borg! Jonite 110 Han, som kan Stormen binde, Hvem Bølgen lyde maa, Han kan og Veien finde, Hvorpaa din Fod fan gaae.id in du go dond dond And soil 2. Paa Herren maa du agte, a su idd Hvis det dig vel stal gaae, and in its Hans Gjerning du betragte, id In on Hvis din stal vel bestaae; s Ved Sorg og selvstabt Plage Du Intet retter ud; Thi Intet kan du tage, Alt kan du faae af Gud. 00 40 40.5 spre sd in ari mi cards 3. Din Trofasthed og Naade, O Fader, bedst forstaaer, Hvad stade kan og baade ni mo 200 39#C annom du De Dødeliges Kaar; Og hvad du har for Die, Det steer, o stærke Gud, Og Alting fig maa føie modeli Dit Raad at føre ud! of m.8 o je no 4. Bei har du alle Steder, dan 69 and init Dig Midler fattes ei, Kun Naade du udspreder, Kun lys er al din Vei; Din Gjerning kan ei hvile, Ei standses kan dit Fjed, Naar du til os vil ileumstil# Med Hjælp og Bistand ned. p 26 Inft und m dsd me de pid d ne Tillid til Gud. 602 5. Om alle Helvedmagter End trodse og modstaae, Gud det for Intet agter, is Vil ei tilbage gaae, Hvad han sig foretager, Og hvad han vil, det maa, Alt som det ham behager, Sit Maal og Med dog naae. rata mid Io pa 17 6. Haab, o du arme Hjerte, su Haab og vær uforsagt, mag S Gud skal dig af al Smerte mid nagrodd Udrive ved sin Magt! Hvi skulde du da grue? Bi tun paa Herrens Tid, Saa stal du atter stue and Den Glædens Sol saa blid! pid tod slud nisaj 7. Op, op, og giv din Smerte, Din Sørgen Afsted giv, nnt tint 13 Fra alt det, som dit Hjerte ud mot Bedrøver, los dig riv! Du er dog ei den Herre, Som Alting raade bør, Gud monne Sceptret bære, Og Alting vel han gjør. de mot adnij dood pilada@ 3 19 8. Ham, ikkun ham lad raade, Baa Biisdom er han rig, Han hjælpe stal og baade, Saa du skal undre dig; Naar han med Almagtshænder, Som du skal blive vaer, Alt ved sit Raad fuldender, Hvad dig bekymret har. $ 10 SUR pla 9. Han vil dig vel unddrage En liden Stund sin Trøst; Dig synes som din Klage, d 02 Tillid til Gud. Dit Raab af bange Bryst sad dild Han ikke meer fornemmer, niladrid?) Men i din Angst og Nødd dom 1 Sig skjuler og dig glemmer I Trængslens Ovn og Glød. 10. Men naar du tro befindes, mu Han løser hastelig De Baand, hvormed du bindes, 010 Saa du forundrer dig; nid 10) Din Byrde han i Naader gi ehrg Da fra dig tage vil, 2008 olik slnjeni Som du til egen Baade Har baaret hidindtil. sinatud to ditìo To 11. Vel dig, som tro er funden! and Med Lov og Takfestrignad 1000 Du seiret har og vunden 37 En rens Krone rig; pst nom gle Gud selv dig giver Palmer Udi din høire Haand, For ham du synger Psalmer, A Som løste dine Baand. 603 dim upe Q 1000 12. Herre, gjør dog Ende Paa al vor Angst og Nød, s pla Din Styrke os tilsende nie nie in dail Og tag indtil vor Død 3 din trofaste Pleie Vort Legem, Sjæl og Sind, Saa føre vore Veie Tilsidst i Himlen ind! Min Frelser eſt, Til dig jeg haaber ene; Jeg troer paa dig, all C e 10 00 aim to n not soff Egen Melodi. 442. Du, Herre Christ, a du tid ang 18 no n sunt anni gid Boll in 19 26* Tillid til Gud. 604 O bliv hos mig Evindelig Alt med dit Ord det rene! 2. Jeg slaaer min tid Nu og altid Kun til din rige Naade; Jesu sød, Hjælp mig af Nød! Ja, for din Død aid lll pe 13 8nslepus( 508 01 Bilsted sjal o Q Frels mig fra Synd og Vaade! Q 3. Gaaer Sorgen paa, aid ata Din Sjæls Attraa Er altid at husvale; it trd Hvad Nød er der, Hvor du er nær, pid 198 11 po dof dail O Herre tjæer! d 10 Dig mon jeg mig befale. D 4. Jeg være vil, O Jesu mild, Hvor du mig helst vil have; Jeg lukker ind 5. Da veed jeg vist, donit 110 nid i ma 3 Sjæl og Sind Dig, Herre min, po te rog in nog Med al din Naadegave. D Herre Christ, Du vil mig ei forlade; Du siger saa: Kald du mig paa, Hjælp stal du faae, Og Intet skal dig stade! 6. Giv 08, o Gud, Vi paa dit Bud Maae leve saa tilsammen, At vi hos dig and se sijal mo maps 1700 330) 10- Admi pid HE Tillid til Gud. Evindelig 3 Himmerig Kan faae din Glæde. Amen! of Den 127 de Davids Psalme. Mel. Jeg beder dig, min Herre Gud zc. 443. Forgieves er vor Kraft og Kunst, 13 Hvis Gud dem ei betrygger, ad and Og alle Mestres Flid omsonst, Naar han ei Huset bygger; Saa og den Stad Bag Voldes Rad, A Som Gud ei har bevaret, Man gjøre til, Shvad man vil, spo@ alla gim mo Den er dog slet forsvaret. - 2. Forgjeves aarle vi opstaaer Og plager os med Møie, Bort Anslag dog alene gaaer, Som Herren det vil føie; Om og dit Brød Med Slid og Nød Du har dig selv erhvervet, Gab Gud ei mild 605 Dig Held dertil, Dit Arbeid var fordærvet! 15monom oat and mand GE Hvor mægtigt saa det lader, Men Held det Folk, dlo 3. Kun Himlens Konge gjør det saa, At Rigerne faae Lytte, Det altfor tidt vi fande maae, tad mo it Naar uden ham de bygge; man no Sligt Regiment Blev ilde endt, Tillid til Gud. 606 Hvis Hjertes Tolk pilsonic Er Tro paa Gud, vor Fader! mi@ 4. Lyfsalig er den Stad, det Land, Hvor Gudsfrygt staaer ved Roret, Og hvert et Huus, hvis Styremand Gud leder selv i Sporet; J Agt derfor paa, siprot. Ett Din Tillid maa Baa ham alene trøste! ad du sig Det Folk og Land, Hvor glemt er han, and oil Det Bedste dog vil brøfte.d gone Mel. Jesu, du min Glæde zc. pn 444. Som mig alle Dage Favner i sit Skjød; Han, som mig udvalte Og blandt Sine talte Førend jeg blev fød, da Han, som veed. Holo pod palju Saa god Bested i 196 1977 Udi livet og i Dødent, Hvad jeg har fornøden. eo di SUG sid go mű 2. Gud stal Alting mage! Han saa mangen Plage 300#Q du 000 Haver fra mig vendt, id dis pie Underholdet Livet, In disd1 NO Mad og Driffe givet, mig nu 8 Som det mig har tjent; of pift 18 Og naar tidt Scania 1611 3ofilo 10 En Anden Sit od mod de Har med Suk og Sorrig døiet, pil Har han mig fornøiet. Jdus soli aslee 3. Gud skal Alting mage! Lad den gamle Drage 15 dhe mail! 100 Dud skal Alting mage, Jid na dodel pod as m susip10 S do gold g 1208 me Tillid til Gud. Fnyse, hvad han fan; Lad kun Havet bruse, Alle Vinde suſe, Gud er Styremand; Jonas saae 607 denn auft laud the 600 T Beviis derpaa; soil and mo 16mpursda pitsi Om han end til Jorden bøier, m Han igjen ophøier. 4. Gud stal Alting mage, di gil Dig ved Haanden tage, Naar du synker brat; pod 13 Naar du vil fortvivle, s soig mad da? Finder ingen Hvile Udi Modgangs Nat, Gud da vil Selv træde til, Da stal al din Kummer endes, CAA Som et Straa forbrændes. 5. Gud stal Alting mage, zo Mægtig i de Svage in stil g Han sig altid teer; go Shulde eller funde Nogen gaae til Grunde, Som paa Herren seer? Allesteds snadna p@ adsponnon Da vel tilfreds! 2900, 2560 p C Alting staaer udi hans Hænder, Al din Trang han fjender! id sand 307 ud i d 6. Gud stal Alting mage; dus ma Om du end stal image Dødens beste Staal, Da vil han det giøre, Selv vil han dig føre Til det rette Maal; Lad den Pagt poor) 03 102 Tool and go 608 Tillid til Gud. do Kun staae ved Magt, od doud aidat At du skal til Graven drage, Gud stal Sjælen tage! at si s 7. Gud stal Alting mage, Som den store Drage Mægtig overvandt; Fører han end Sine& lit dn Gjennem Kors og Pineda Underlig iblandt, le du Vær bered sght dan in Til Strid og Fred, and Lad ham give eller tage, Gud stal Alting mage! mnd ad sigi nad de dau gi ud znall i nd zool Den 23de Davids Psalme. Egen Melodi. 445. Hvad kan os komme til for Nød, Mens Herren er vor Hyrde, Bespiser os med Himmelbrød in Og letter al vor Byrde! gil solut Vor Sjæletørst og lædster han al Med Livets flare Kildevand Og Aandens Naadestrømme.ag uspost 2. For dit Navns Skyld din Helligaand Paa Sandheds Vei os leder Og holder over os sin Haand 3 Sorger og i Glæder; Thi have vi saa frit et Mod, Om end for Die Døden stod, Thi du er med os, Herre! DUR maat) gait 3. Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist Os straffer og os trøster, Naar Korset fuer Fjendens List Og dæmper Kjødets Cyster, Naar Jesus rækker os sin Haand Tillid til Gud. Og styrker Hjertet med sin Aland Den gode Strid at stride. 609 69302 4. Naar vi er stedt i Sorgens Stand, OLA Og Trængslens Torne rive, Dit hellige Ord os trøste fan, lui p At vi bestandig blive; 10 Hos dig vi have Hjertero id god 0: 2 Og værges vel udi vor Tro; Trods den, det vil forhindre! dc. du Ⓒ 5. Du haver os beredt et Bord, Som os maa vel behage, nd I Dit hellige og sande Ord, nnd S Som vi i hjertet smage; dopon C Naar os vil stade Satans Lift, i mo Da er dit Ord vor Trøst forviston pa Alt med din Aland og Naade! tad m 19 se 6. Du salver os med Naadens Haand, Det Hjertet vederkvæger, Og Glædens Olie er din Aand, D Som vore Synder læger; Du stjenter os udi bort Bryst God Fuld Hjertero og Aandens Lyst, 102 Dermed vi Døden tvinge! id 7. Din Godhed og Barmhjertighed Os følger her i live, Fra nu og indtil evig Tid 3 Herrens Huus vi blive, Her i den christne Menighed efter Dødens Bitterhed 3 Himmerig med re. 8. Dertil hjælp, Herre Jesu Christ 3 Hjertet du optænde Din Kjærlighed og Troens Gnist, Hjælp den til høit at brænde, At vi dig og din Fader maae 610 Tillid til Gud. Med Helligaanden elste saa, At Hjertet siger Amen! Q adop ma Mel. Fra Gud vil jeg ei vige 2c. A i 446. Hvi vil du saa dig klage Og jufke, tjære Sjæl, d spills Dig saa med Sorrig plage? id id 118 Tro dog din Frelser veldig gid Bod Og vær i ham fun fro; a grad p Gud veed din Sag at vende ader Til god og salig Ende, mood u Det skal du stadig troe! no ea mo la mo? 2. Han aldrig dem forladergid# 0 3 nogen Modgangs Tid, Som tjende ham for Fader Og slaae til ham al Lid; Seer det end farligt ud, Saa tør du dog ei grue, in Du skal dog Frelse stuedd hind ho Fra Mistundhedens Gud. amdal g 30. Toale tid is n nid du 28 3. Han aldrig det skal glemme, m Hvad Nød du frister her, rinsin na Thi stal du ei dig græmme, stradali Er Tiden dig end svær; Lid kun og ti og bi! Naar han vil Hjælp tilffiffe, plot( C Da kan Alverden iffe indigo um an Forhindre ham deri. 4. Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig bestjermer. Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig end imod dig sætter, Det Intet dog udretter, Guds Villie dog maa stee! 200 Tillid til Gud. 611 A 5. Skal det end haardt tilgange, Saa vrid dig ei derved, 010 Ad Du deler Lod med Mange ad fanit I denne Usselhed; Langt bedre er det her Med Herrens Folk at lide End hist at fange Kvide 3 evig Døds Ufærd! id mo na 591 9 6. Derfor jeg ham hengive Mig vil i al min 3d, 10 stil m Gud unde mig at blive di ds02 Derved til evig Tid!! Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg veed, han Omsorg drager For mig saa faderlig. 79110 1 om@ 10 pite mad 33 800 Egen Melodi. 447. Hvo iftun lader Herren raade Og til ham sætter al sin tid, Den vil han frie fra alskens Vaade Og redde af al Nød og Strid; Hvo al sin Lid til Himlen slaaer, Hans Huus paa sandig Grund ei staacr. 2. Hvad hjælper al vor Sorg og Klage? Hvad hjælper os vort Ak og Bee? Hvad hjælper, at vi alle Dage Med Jammer paa vor Modgang fee? Vi fylde kun vor Trængsels Staal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3. Staa, Christensicel, kun lidet stille Og vær fornøiet i dit Sind, Alt, hvad Gud vil, du og maa ville, Hans Forsyn Alting retter ind; Den gode Gud, vor Skabermand, Bedst skjønner, hvad os tjene kan. 612 Tillid til Gud. 4. Han vil vort Bedste altid fremme, Han deed den rette Frydetid; Naar han vor Trostab fan fornemme Og mærker ingen Hyklerid, Saa kommer han, før vi det veed, Og seer til os med Misfundhed. 5. Tænk ei i dine store Plager, d At Herren haver dig forladt de gids Og ene sig kun den antager, ofr@ 3 Som Lykken har i Alting fat; i lia pise Med Tiden Meget ændrer sig, adnu dul) Den sætter Maal for mig og dig. 6. Det er for Gud slet ingen Møie, Det koster ham jo tun et Ord, mo Den, som er fattig, at ophøie, did En Rig at styrte ned til Jord; gim o Gud er den Undergjerningsmand, Som reise snart, snart fælde kan. 7. Syng, bed og lyd kun Herrens Stemme, pQ Vær i dit Kald vindsfibelig Og tænt, at Gud dit Bærk vil fremme, Saa steer det ogsaa visselig; Thi hoo sin Lid paa Gud har fat, Han vorder ei af ham forladt! S Anid daud Egen Melodi lojd dad 448. Hvor bor er det godt, i Jesu Arme Som Stjødebarn at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære; Hans Trofasthed omstiftes ei, Han er dig altid tro forbleven em 148 Tillid til Gud. Og har sig med sit Blod forskreven At føre dig den rette Vei.. 613 gia JUTOR idmal 2. Hvo vilde som en Hedning fare 3 alle Rummers Torne ind! sito po Du kunde dig den Møie spared to e Og favne Jesum i dit Sind: sün me Da sfulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme Og fee, hvad han for Kjærlighed R Fra Evighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubestaaret Og evig, evig bliver ved! non had Sol de mas 3. Hvad vil du græmme dig for livet, Og hvad der hører Livet til? d? To Gud, som dig har det første givet, mo Dig og det andet give vil; dam 1₁.40 Han, som din Sjæl sit Manna rækker Og den med Jesu Purpur dækker, T Den Gud, som er saa huld og tro, Stal og dit Legem nok betænke, At du dig derfor ei tør frænke, apot g Men lade Alt paa Gud beroe. rod 4. Umælende dig det kan sige: Naar ret du seer dig om paa Jord, Da seer du i Guds Almagts Rigen Hans Forsyns Bei og klare Spor; d Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og fro, For mindre Godhed, Gud den viser, Langt meer end vi den Herren priser, Saa blues maa vor ringe Tro. 307 5. See Lilien i de grønne Dale, 92 Hvem har vel smykket denne Brud? Hun stulde, om hun funde tale, dal 614 Tillid til Gud. 10 Dig sticlde for en Tidsel ud; Blandt Torne seer du Rosens Ynde, 18 At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top, 3 Tal og Stjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Vil vise dig til Gud gen op. alle no og AC ytte T of mo $ 0 6. Der seer man dem i deres Smykke Til alle Tider mildt at lee, Saa Salomon i al fin Mod dem kun ringe var at see; Kan Gud et Græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Stjønhed arbet Og est med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned! 7. Det, som vi bruge her i live, Er ikke megen Kummer værd, Kun Eet fornødent er at drive po Inte Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaaer med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, naar ingen Redning fjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjertensglæde, Fryd og lyst! Daff 8. Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalte Og alle dine Taarer talte, Har afmaalt al din Gang og Vei; O lad dig dog engang det sige: Tillid til Gud. OFURK Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei! When Egen Melodi. 449. Hvorfor stulde jeg forsage? Jesus heel Er min Deel, Hvo vil ham borttage? alia gim rolo Hvo vil Himlen fra mig rive, all Som Guds Søndre not dod Alt i Løn 02 3 mon give? give? go tod 2. Nøgen kom jeg hid til Jorden, Til dens Nød, allord sturd mad dol Angst og Død Hind supe Ind i Syndres Orden; fidzot late In mid rojo of T Naar jeg maa todd jo Inte Som en Stygge vige. Janng das 18 3. Sjæl og Legem, Gods og Livet Er ei mit, did so nom li Men fun dit, Gud, som det har givet; Vil du det end fra mig tage, po Lad det gaae, Du stal faae Lovsang alle Dage. 4. Vil Gud, jeg skal Korset smage, 615 Her min Tro mon Nøgen og fra Jorderige Stal jeg gaae, 350 me and mill Nag og Nød, dizna mdr n3 p go Storm og Stød, Skal jeg da forsage? Den, det sender, kan det vende, Han veed grandt, Klart og fandt, Naar det skal faae Ende. Tillid til Gud. 616 .. MOOIE 5. Gud har før i gode Tider Glædet mig HIG 150 Hjertelig; Om jeg nu end lider, out CAA Han har dog kun Godt i Sinde; auj Tugtens Riis Gjør mig viis, Espotized in spotized and lid ood Det skal jeg befinde. liocard 6. Hvad kan Verdens Børn mig gjøre? Lad dem lee, noy Spot og Speesuig om onim 750 Mig med Had paaføre; of Lad dem bruse, braste, bramme, Jesus Christ Stal forvist Gjøre dem til Stamme! Bliver fri Til Guds Frydefale. de po figm oul spose 7. Uforfærdet, ja med Glæde Skal vi, hvor in got sole Vi end gaaer, uspio spent as moo Frem for Verden træde; 30.8 Vil man os ved Livet stille, dimis Uden Gru, Hjerte, du tidig Dog skal være stille! 8. Døden kan os ikke døde, Men den vel Vores Sjæl 1002 River ud af Møde on lin Og af Verdens Taaredale dele po pit Saa bor Sti go#rot SeppITOT sd molt du TRE Ens unt 9. Efter al min Sorg og Plage Da jeg mig Visselig sonde Tillid til Gud. Glæder alle Dage; an ill 100 Her er intet Godt at finde, Verdens Magt, Tyst og Pragt 3 en Haft forsvinde. 07 10. Hvad er jordisk Gods og Ære? Vissent Løv, Sand og Støv, dan Som os fun besvære; Hisset, hist er i det Høie Al den Deel, Som min Sjæl Evig kan fornøie. Jeg er din, thi du mig løste Med den Flod 11. Jesu, du min Glædes Kilde, Du est min, Jeg er din, Trods, hvo vil mig ilde! Af dit Blod, Du for mig udøste! 617 Visselig Maa du dig forbarme; Lad mig der omsider havne, Hvor du mig, Og jeg dig Evig fan omfavne! ( auc 12. Du est min, thi Troens Arme Gribe dig: Han, ifte jeg, stal raade, Jeg falder alle Tider, hvad C 10 Mel. Guds Son tom ned fra Himmerig 2c. ( Enhver, som troer og bliver dobt.) 450. Hvor Gud mig fører, gaaer jeg glad, 618 Tillid til Gud. Min Gud mig stifter, Naade; n mé Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaaer jeg altid trøstig frem enso Og paa hans Hjerte lider. po 2. Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganste overgive, 35 60 dodd 201 Og synes Sagen underlig, de jele Han veed dog nok at drive, 20, inno Hvad han med mig sig foretog, 0 mo Før han af Moders Liv mig drog, si Jeg er jo ei min egen. J95R med HID! 3. Hvor Gud mig fører, er i Tro Og Haab mit Hjerte stille, 3 mig hans egen Kraft vil boe, Hvad kan fra ham mig stille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. its u 23 gol im 10] G dol., 196 4. Hvor Gud mig fører, vil jeg gaae, Om Foden sfulde brænde; Kan jeg det forud ei forstaae, Tilsidst jeg dog stal fjende, At det er idel Trofasthed, Hvor han mig fører op og ned: 8 Det er min Troes Anter. W pid adin Den 121 de Davids Psalme. Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 451. Jeg løfter høit mit Die op Mod Evighedens Bjergetop, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hjælp er min Begjer; Jeg troer paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. in 6 Tillid til Gud. 619 2. Paa egen Styrke, Roes og Magt, Paa Viisdom, Venner, Pral og Pragt Vil Verdens Børn forlade sig, Jeg paa min Gud fortrøster mig; Han stabte Himmel, Hav og Jord, Han er min Hjælp, det er hans Ord. 3. Frygt Gud, og fast din Fod stal staae, Alting ved ham du skal formaae, 3 Sorgen ei du synde skal, Ei fare vild i Trængslers Dal; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vandre frist og frildi 4. Gud slumrer ei, han vogter bel Dig og fit ganste Israel; pidgim di Hans Die altid aabent staaer, Seer til, at ingen Meen du faaer, go At Solens Brand dig ei stal naae, At Nattens Kuld ei stade maa. 5. Skal end du lide Sorg og Nød, 3a, om det varer til din Død, Da tænk, at Enden bliver god, a At Herren stjenker evig Bod; ppt 15 Din Graad forvandler han til Fryd, Dit Suk til evig Lovsangs Lyd! 6. Naar du gaaer ind, naar du gaaer ud Og elster Herrens Ord og Bud, dett Sin Leide Gud dig giver med Til hver en Tid, paa hvert et Sted, Thi han er din Besfjermer blid Og hjælper dig til evig Tid. Mel. Rom, o tom, du Aand, som giver c. 452. Jesum, Jesum, Jesum sigter Alt mit Hjertes Ønfte til Og sig hermed fast forpligter, At jeg vil, hvad Jesus vil; che 620 Tillid til Gud. Hjertet, i ham glad og mildt,.. Raaber: Herre, som du vilt! s 2. Han den Ene er og bliver, Som jeg elsker idelig, im and gl Jesus er det, hvem jeg giver, do nad Hvad han haver givet mig; Har dit Blod Guds Brede stilt, O, saa før mig, som du vilt! 3. Synes Noget mig at gavne, t Som dog ei behager dig, di amp) 19 O, saa lad mig det kun favne, og n Giv kun, hvad der tjener mig! Inf Alt det Andet er fun spildt, duo Giv mig dig og hvad du vilt! go pick 4. O fuldfør det, du mon ville, no 3 og ved mig Nat og Dag, In me Saa stal ingen Nød mig stille Fra at elske dit Behag; Selv naar Døden stunder till Siger Hjertet: Som du vil! m 5. Jesu, det er meer end Meget, a At jeg dig til Gave fik, Tag mit Hjerte som dit Eget, Sæt det ret i Stil og Stit, tu ta At det altid frist og mildt Raaber: Herre som du vilt! Mel. Lovet være du, Jesu Christ 2c. 453. Lille Guds Barn, hvad skader dig? Tænk paa din Fader i Himmerig! Han er faa rig, han er faa god, Ingen kan staae hans Magt imod. O Gud stee Lob! ang 2. Føden og klæden, Huus og Hjem, Stulde Guds Børn gaae vild om dem? Tillid til Gud. Mennesket lever af Guds Ord, Hjemme har Børn, hvor Fader boer. O Gud skee Lov! 621 3. Fuglen i Skov, paa Mark og Fjeld Synger i Gry og saa i Kvæld, Tomk Sover saa sødt paa Rampesteen mo Som under Tag paa Kvist og Green. O Gud skee Lov! 4. 3ffe den pløier eller faaer, Lægger ei op fra Aar til Aar, Dog hvor Bonder af Hunger døe, Finder den lille Fugl et Frø. O Gud stee Lob! 5. Yndig er Blomsten klædt og boldt, Deiligst at see paa Fjeldet goldt, 3kke den spinder, ei den syer, Dronning er dog dens Dragt for dyr. O Gud stee Lov! 6. Blomst kommer op, og Blomst gaaer ud, Hvad er vel den for Himlens Gud Noget at regne mod de Smaa, Som for hans Aasyn evig staae! O Gud ffee Lov! Onsite 7. Lille Guds Barn i Verden her, Hold dig da til din Fader nær! Spørg om hans magt og Kjærlighed, Stol kun paa ham og hvil i Fred! O Gud sfee Lov! 8. Føden og Klæden nok du faaer Af ham imorgen som igaar, Og naar hans Sol for dig gaaer ned Arver du al hans Herlighed! O Gud sfee Lov! 622 Tillid til Gud. 454. Lytsalig den, som ydmygt Mel. Hvad Gud han vil, det altid ffee zc. and unic troer, Hvad Diet ei kan gjette! migu Naar Christi Lys i Sjælen boer, Han træffer dog det Rette; not Saa blind jeg er, ved ham jeg feer Det Dybe med det Høie, Jeg alle Verdens Tvivl beleer: Min Tro er Hjertets Die! 2. Der spørges vel saa mangt, hvor shifor?" duit Naar Sorgens Stygger stige; Hvorfor mig Stjæbnen tidt er haard, Jeg kan ei altid sige; Men Herren gjemmer mig en Stat Til Løn for al Slags Moie, rinnar? Det seer jeg grant i Mulm og Nat: Min Tro er Hjertets Die! Saa 3. Saa mangt et utaalmodigt ,, naar?" Bli'er spurgt i Modgangs Tider, Mens Dagen seent med Taarer gaaer, Og Natten langsomt glider; Naar hjælper mig min Fader tjær? Det veed jeg ei saa nøie, Men det jeg seer, at han er nær: Min Tro er Hjertets Die! gid diag 0100 4. Min Fremtids Skjul er rullet ned, Fordulgt er næste Morgen, Men Herrens Viisdom er min Fred, Ei den er mig forborgen; Jeg kan med trøstigt Velbehag 3 Haabet mig fornøie, Enhver min Dag er Herrens Dag: Min Tro er Hjertets Die! FO Tillid til Gud. 623 5. Seg feer bel ei i Himlen ind, a Hvor starpt jeg ogsaa stirrer, o 109 C De stærke Straaler gjør mig blind, m Og Styen mig forvirrer; z sinif Men dog jeg tjender Himlens Havn, Hvor ingen Storm tør støie, Jeg styrer did i Jesu Navn: Min Tro er Hjertets Die! td re use Mel. Frist op, min Sjæl, forfag dog ei sc. 455. Min Gud befaler jeg min Vei, Ham vil jeg lade raade, pol Han synes streng, men er det ei, Hans Straf er selv en Naade; Han bygged Himlens høie Tag, Han aldrig mig forlader, Og slaaer han end med tunge Slag, Saa er han dog min Fader. PO lid po 2. En Fader, det er soleklart, Vil ei fit Barn bedrøve, Og steer det, er det aabenbart, For det ved Sorg at øve; Ja, kasted end hans stærke Haand Mig ud i Bølgedybet, nd Saa veed jeg dog, at Herrens Aand Kan finde mig blandt Krybet. nisa 3. Alt, hvad han gjør, det ret er gjort Og maa til Lykke føre, Selv naar han lutter Glædens Port Og aabner Sorgens Døre; Med ham bli'er selv den sorte Nat Saa lys som Morgenrøden, Hvad han ei holder, synker brat Og gives hen til Døden. did n 4. Den Kjærne vorder alt for let, Der savner Regn og Bæde, Tillid til Gud. 624 13 Saa brænder Aandens Fakkel flet 3 Sol og idel Glæde; in 1000 Den Urt, som bringer bitter Vee, 10 Kan stjenke røde Kinder, in the Saa maa mit Die Sorgen see, god Før det fin Frelse finder. mphi 1000 5. Nu vel, min Gud, saa lægger jeg Mit Liv i dine Hænder! Du har beredet mig min Vei, Du bedst min Vandring fjender; Saa tag mig i din stærke Favn, Jeg vil dig lydig være, 2015 Jeg beed, det vorder mig til Gavn Og dig til Priis og Ære! 6. Naar Haabet vinker i det Blaa, Jeg vil det ikke vrage, Og skal jeg gjennem Torne gaae, Jeg vil dog ikke klage; Og skal jeg blive her paa Jord, Da vil jeg vente rolig, Og hvor du vil, i Syd, i Nord, Der fæster jeg min Bolig. 7. Og aabner sig den Bei saa trang, Hvor Kind og Øie blegner, Belan! jeg trøstig gaaer den Gang, Som Herren mig betegner; Ja, glad jeg føler Dødens Magt, Thi den mig did skal bringe, Hvor Herren breder ud sin Pragt, Mens Himlens Kloffer ringe! Mel. Frift op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 456. Mit Haab, min Trøst og al Tillid ist set de andred sat Til Gud staaer med stor Trygge; Tillid til Gud. Han trofast er og mild og blid, Baa hans Ord vil jeg bygge: At han for mig Mistundelig pil do ca Jammid 19 12 ou Sin Søn lod Korset bære, Der ved sin Død Af Syndens Nød Mig fører ud til Ære. do? sgilplig? S 625 b bd tist road sus] 1)? 2. Til Gud jeg raabe vil med Haft 3 disse sidste Tide, silumoldgo At han paa Nødens Dag vil fast 1000 Selv for sin Kirke stride; Den trænges svart o 30006 Af Djævlens Art, ann@ frol Af Fjenden hart den trykkes, of dail O Herre bold, un? spilajai?.8 Dit Ord, vort Skjold, Lad ei fra os undrykkes! dar dom ( 16) 9010 2007 3. Alene dig for Naaden stor 000 Stee Lov og Priis tillige, 18 At du mig ved dit rene Ord Har faldet til dit Rige! i am Din Helligaand Tag du fra mig Min Sjæl til dig, Den gives dig i Hænde! sodi 3000 l vnd You Gaae mig til Haandag snor in Imod den sidste Fjende; 18 01 sanal#G sonsondo mid woo Egen Melodi, el. Far Verden, far vel 2c. UMO 457. O Christelighed! 38 Du stjenker vort Hjerte, hvad Verden ei veed; son 13 Hvad svagt vi kun skimte, mens Diet er blaat, 27 Tillid til Gud. 626 Det lever dog i os, det føle vi godt; Mit Land, siger Herren, er Himmel og Jord, Hvor Kjærlighed boer! 2. Cyksalige Lod, At leve, hvor Døden 3. Livsalige Land, Hvor Glasset ei rinder har mistet sin Braad, Hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer paa ny, Hvor alt, hvad der segned, opfarer i Sty, it is Hvor Kjærlighed voxer som Dagen i Vaar Med Roser i Haar! med Graad eller Sand, Hvor dyrt ikke kjøbes til Krone paa Baar del De sneehvide Haar! det huger dig bedst, Du høibaarne Gjest! und on al ni 690 110 100 Hvor Blomsten ei visner, s hvor Fuglen ei døer, Hvor Tykken er skinnende klar, men ei stjør, e and th 33301 Z S and 113 put yo) dise onilaat diod od 2003 is der 700 in sang 4. O Vidundertro! ud gou Du slaaer over Dybet din gyngende Bro, Som 3sgangen trodser i brusende Strand, Fra Dødningehjem i til de Levendes Land, 200 Be lavere hos os, s list nd PROP Tillid til Gud. 5. Letvingede Haab! Gudbroder, nyfødt i den hellige Daab, atd O laan os den Fjederham, Aanden dig gab, Saa tidt vi kan flyve til Landet bag Hav, o]# 8 Hvor Evigheds Sole pliato D. Height 1. skinner klart allen Stund Paa Saligheds Grund! 6. Kjærlighed selv, Du rolige Kilde Jza for Kræfternes Elv! Du fylder med Frelserens d gavmilde Ord Velsignelsens Kalt paa det christne Gudsbord, m O vær du vor Livsdrik paa Jorden og bliv Vort evige liv! 7. O Kjærligheds Nand, i Det evige Liv i Fuldkommenheds Baand, O smelt du vort Hjerte ved Høialtrets id, das Og klar du Jordklimpend) i Solglandsen mild, 1 de ad nolf 18 Saa glade vi føle, 412 627 102 103 sona nigni p3 os stabes i Bryst ilia amd De Levendes Lyst! me 15 Mel. Jeg veed et evigt Himmerig 2c. 458. Hvo kan dog nok udgrunde 90 do 100 magni stons He 0 40 Sjælehyrde, Gud og isol 2) Mand, 27* 628 Tillid til Gud. Din Kjærlighed, som alle Land Maae prise alle Stunde! Idate 2. Du klædte dig udi vort Kjød En Tjener her at være sd kool C Og undergav dig Nød og Døde d For Mennesket at cere. id dit n 8030 3. Du fandt saa vild en Hjord udi En slet fortvivlet Vaade, Strar hegned du en Faaresti Udaf din store Naade.$ 40 h 4. Did hen du faldte Hver og Een Og vilde bort dem lede spilor#OR Fra Satan, Synd og Dødens Meen Og fra din Faders Brede. gsdigt 3 5. Nu veed jeg Vei til Himmerig, Den bør jeg aldrig dølge: 336 and Det er, o søde Jesu, dig! Dig vil jeg ogsaa følge. 1020 and 6. Du Veien est til Salighed Og Himlens Fryderige, Og ingen anden Sti jeg veed 3 Verden af at sige. munolohu Fr 7. Jeg maa beklage det, jeg gik Fra Paradisets Glæde Og siden i forvirret Still 10 Ad Mørkheds fæle Stræde. spiplo 8. Paa denne Bei selv Satan laa Med Dødens giftige Pile, sadnij to Hvor Synd og Sorg og ond Attraa Mig undte ingen Hvile. 9. Min Jesus, som mig stuffer ei, Men vil mig trolig lære, Mig viser til sin Kirkevei Og selv min Dør vil være. Tillid til Gud. 629 10. Jeg der faa frit gaaer ud og ind Og finder Sjæleføde, Som vederkvæger Sjæl og Sind Og lægger Synden øde. 11. Der kan jeg udi Fryd og Fred Hans Kirkes Goder nyde Og siden i hans Salighed s 8 Evindelig mig fryde. tid og 18 12. Jeg seer i ham en aaben Dør, En Dør til Himlens Throne; Jeg seer det, jeg ei fjendte før, En uforvisnet Krone. 13. En Krone, som til mig er lagt Udi Guds eget Gjemme, Paa den min Sjæl har noie Agt, Gid jeg den aldrig glemme! Egen Melodi. 459. Paa Gud alene Jeg haver sat min lid, Hans Ord det rene Er Hjelp i rette Tid; Mit Liv, min re, Mit Sind, min ganste Siel Med alt, hvad mere Du undte mig saa vel, Stal offret være Dig, Gud Immanuel! 2. For Brøst og Brøde Af Syndens beste Rod Guds Søn, som døde, Har fuldt mig skjenket Bod; Thi vil jeg give Mig heel udi din Vold, Tillid til Gud. 630 Du vil og blive 2.01 Min Klippe, Sol og Stjold 3 Død og Live, O Jesu Christe bold! den O 10 3. Und mig at tjene Dig, fjære Herre Gud, 3 Troen rene odpiln Alt paa dit Ord og Bud! Om end mig vrager Al Verden og er vred, Og Sygdom plager, Da giv Taalmodighed, Til du mig tager Fra Verdens Usselhed! 4. Du fan mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløfte Alt med din haarde Død; Jeg stal fornemme 3 Himmerig stor Trøst Og da forglemme Jonidios, no med Al Verdens Bee og Brøst, Naar der min Stemme 3000 101 dnios Og før mig med dig hjem, Hjælp af din Naade, At jeg kan komme frem Til dit det gode, Det ny Jerusalem. and asand pal Faaer Klang som Engles Røst. 012 912 5. O Jesu fromme, dodd a dist NO Min allerstørste Ro, Lad mig ei komme Hos min Uven at boe! Los du min Vaade SIC YOZI S 13 Tillid til Gud. 631 Egen Melodi. # 107 460. Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, Lykke, Ulykke de gange paa Rad, Medgang og Modgang hinanden tilraabe, Solffin og Styer de følges og ad; Jorderigs Guld szajn Infi Er prægtigt Muld, Himlen er ene af Salighed fuld. 2. Kroner og Scepter i Demantspil lege, Leg er dog ikke den kongelig Dragt, Tusinde Byrder i Kronerne hvege,*) Tusindfold Omhu i Scepterets Magt; Kongernes Bo Er stjøn Uro, CONTR Himlen alene gjør salig og fro. 3. Alle Ting har sin foranderlig Cyffe, Alle kan finde sin Sorrig i Barm, Tidt er et Bryst under dyrebart Smykke Opfyldt af Sorrig og hemmelig Harm; Hvermand har Sit, Stort eller lidt, Himmerig ene for Sorrig er frit. Seam 4. Vælde og Viisdom og timelig re, Styrke og Ungdom i blomstrende Aar Høit over Andre kan Hovedet bære, Falder dog af og i Tiden forgaaer; Alle Ting maae Enden opnaae Himmelens Salighed ene stal staae. e 5. Deiligste Roser paa Tornebusk gløde, Stjønneste Blomster har tæerende Gift, Under en Rosenkind Hjertet kan bløde, *) vugge fig 632 Tillid til Gud. For dog at Skjæebnen saa selsomt er stift! Farefuldt Band Flyder om Land, 001 Himlen har ene Lyksaligheds Stand. 6. Vel da, saa vil jeg nu lade mig nøie, Om iffe Verden gaaer efter min Agt, Ingen Bekymring skal kunne mig bøie, Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt! Sorrig fkal døe, Saligheds Frø in 39 39 metrild Blomstre paa Himmerigs deiligste Ø. 7. Angest stal avle en varende Glæde, Kvide stal vinde sin Tot udaf Teen, Armod stal prydes i rigeste Klæde, Svaghed skal reises paa sundeste Been, Avind stal staae Fængslet i Braa, Himlen kan ene alt dette formaae. 8. Lad da min Lod og min Lykke kun falde, Hvordan min Gud og min Herre han vil, Lad ikkun Avind udøse sin Galde, Lad kun og Verden fulddrive sit Spil! Tidens Umag Endes en Dag, Himlen for evig skal klare min Sag! Mel. Jesu Pine, Kors og Ded 2c. 461. Sørg, o tjære Fader, du, Jeg vil ifte førge, Ikke med bekymret Hu Om min Fremtid spørge; Sørg du for mig al min Tid, non e Sørg for mig og Mine, Gud, almægtig, naadig, blid, Sørg for alle Dine! Tillid til Gud. 2. Sørg for Legem og for Sjæl, Medens her jeg bliver, in 201 d Jeg dem udi Bee og Velent Til dig overgiver; do Sorg, o fjære Gud, især For mit Hjertes Tanker, At de, hvorsomhelst jeg er, Aldrig fra dig vanker! 633 3. Sørg for, at jeg dine Ord Til min Død adlyder, Af min Daab og Jesu Bordid 2 Stedse Kraften nyder; 12 Sørg for al vor Øvrighed Og for dem, som lære, Sørg for dem, i deres Sved Her og der fig næere! 4. Sørg, naar jeg til Hvile gaaer, to dodd odg Og mit Die blunder, Sørg, naar jeg igjen opstaaer Og til Arbeid stunder; 20 Sørg faa for mit Rald, min Stand, Haand og Mund og Hjerte, For den Gjerning, som jeg fan, in For min Fryd og Smerte! 5. Sørg for Gods og Huus og Hjent, For mit Navn og re, ar Heller ifte Korset glem, id Som jeg her maa bære, Sørg, o Gud, for hvert et Fjed, Som jeg her stal træde, sid Sørg, at jeg herfra i Fred Farer til din Glæde! 6. Sørg, o Herre, naar mig her Satan vil anfalde, Sørg for mig, naar du mig der h2 634 For din Dom vil falde; igns 9. Spl Sørg for, at ved Villien din Bindal Jeg mit Gravsted finder, id Sørg for Alting, Fader min, Til jeg Himlen vinder! Tillid til Gud. Mel. Himlen aabnes, Mortet svinder 2c. el. Rommer, Sjæle, dyrekjøbte 2c. 462. Under dine vingers Stygge, Herre, lad mig boe og bygge, im 13 Til du vil hjemkalde mig, d Til mit Die træt sig luffer, Til i Dødens Stund jeg suffer: Herre, tag min Nand til dig! 2. Under dine Vingers Skygge, Der, fun der er Livets Lykke, Aandens Barnehjem paa Jord, Hvor, hvad vi af Paradiset Har ved Adams Fald forliset, Atter spirer frem og groer. 3. Under dine Vingers Stygge Som i Barndomshjemmet trygge Vandre vi, trods Storm og Slud; Fries vi end ei for Fare, nim 200 Dog for Mørkets Magt og Snare Du bevarer 08, vor Gud! 4. Under dine Vingers Skygge Lad kun Korsets Byrde trykfe, İ Klage lyde paa vor Gang: Fader, dine Viisdoms- Hænder paj moc Kors til Seirens Palme vender, Klageraab til Jubelsang! it win 5. Under dine Vingers Skygge a Lad mig Hjertets Tempel smytte in Med din Tro, din Kjærlighed, gra Lov og Tak. Lys og Reenhed, Kraft og Varme, At tilsidst i dine Arme 2. Jaanso Jeg maa slumre ind i Fred! 635 57. C 10. Guds Lov og Tat. Mel. Guds Sen kom ned fra Himmerig 2c. ( Enhver, som troer og bliver debt.) 463. At Priis og Lov og Ære bør Al Godheds Gud og Fader, Den Gud, som alle Under gjør, Den Herre Gud, som lader Os finde Trøst i største Nød Og gjør selv surest Jammer sød; an Ogiver Gud al re! ig@ 2. Ham prise alle Englechor 3 alle Himles Himle, d Ja Alle, som paa denne Jord, 3 Luft og Havet vrimle, g Han haver Alting, Smaat og Stort, Saa vel betænkt og herligt gjort; O giver Gud al re! du soin 112 3. Hvad han har gjort og fat i Stand, Det holder han vedlige; 11 12 03 Her fattes ei det mindste Grand 3 al hans Stabnings Rige, Men Stort og lidet, Tungt og let off Er i sin Sammenhæng faa ret; 8002 O giver Gud al re! 4. 3 Nøden streg jeg til min Gud: At, Herre, hør min Klage! Da drog du mig af Nøden ud Og endte al min Plage; Dig derfor, dig jeg taffe vil; Ohjælper Alle, hjælper til At give Gud al 2re! 636 Lov og Tak. 5. Han aldrig har fit Folk forladt 3 Trængsel eller Farer, h Han vaager trolig Dag og Nat, s Sin arme Hjord bevarer Og fører som ved Moderhaand 3 Kjærlighedens Ledebaand; du kit O giver Gud al re! 6. Naar ei i Verdens største Høst Er mindste Straa at vinde sada 19 Af nogen Redning eller Trøst, ma Saa lader han sig finde, 275 Saa er det paa hans rette Tid, s Saa kommer han saa mild og blid; O giver Gud al Ære! m3 7. Jeg vil i alt mit Levnets Gang Din Misfundhed kundgjøre, alla C At man min Tak og Frydejang s#C Stal allevegne høre; e u Op, liv og Sjæl, opmuntre dig, n Og alle Kræfter fryde sig d At give Gud al re! dog is 8. 3, som betjende Herrens Ord, Op, ham al Tak at bære; 3, som i Naadens Skygge boer, Hans Lov lad prægtig være! Bort alt det, Verden stoler paa! Hos Gud er ene Hjælp at faae; O giver Gud al 2re! In di 150 9. Saa kommer for hans Ansigt ind Med Hjerte, Mund og Tunge, Med Sang og Spil i Sjæl og Sind Af Hjertens Grund at sjunge: m Gud ene Alting, Smaat og Stort, Har vel betænkt og herligt gjort; O giver Gud al Ære! Lov og Tak. Egen Melodi. 464. Lover den Herre, den mægtige Konge med Ære, Lov ham, min Sjæl, og lad det din da Forlystelse være; Mød ham med Sang! pot radio Pfalter og Harpe, giv Klang! Aandelig Leg vil jeg lære. 2. Lov dog den Herre, som Alting saa herlig regjerer, Ham, som paa Almagtens Hænder saa filtert dig bærer, Lader dig face Meer end du selv kan forstaae, Bedre end Hjertet begjerer. 637 3. Lov dog den Herre, som Alting saa vel for dig mager, Ham, som dig Sundhed forlener og vens lig ledsager; Tænk, af hvad Nød Denne din Herre saa sød Dig ved sin Almagt uddrager! 4. Lov dog den Herre, som dig i din Stand giver Lykke, Ham, som med tusind Velsignelser veed dig at smykke; Tænk dog derpaa, At han sin re kan faae, At, i din Sjæl det indtrykke! 5. Lov da den Herre, min Sjæl, og hvad i mig mon være! Hvad, som har Aande, ophøie hans store Navns Wre! Han er dig god, Ak gjør ham aldrig imod! Amen, han selv dig det lære! 638 Lov og Tak. Rel. Lover den Herre, den mægtige Ronge med Ære 2c. 465. Lover den Herre, hvis reddende Kjærlighed sender Efter Fortabte sit Budskab til Jorderigs Ender, Kalder saa mild Hver, som i Ørken foer vild, Bær ham saa tjærlig paa Hænder! 2. Lover den Herre, hvis lysende Kjærlighed gyder Straaler af lys i det Mulm, som fra Helved indbryder; Saa at enhver Menneskefjæl, han har kjær, Sig i hans Morgenstjæer fryder! 3. Lover den Herre, hvis pleiende Kjærlighed dyrker Haven, han planted, og Grenene renfer og styrker, nid Kalder ind fleer Folk, som han ledige seer, Aandelig Glæde udvirker! AR 4. Lover den Herre, hvis værnende Kjærlighed breder Stjul over Sæden, som vorer, og Spi rerne freder! At hør vor Røst, Giv os en glædelig Høst, Om end ved Saaetid vi græder! 119 000 5. Lover den Herre, hvis evige Kjærlighed fremmer Det, han begyndte, og sine Udvalgte ei glemmer; Mange fra Trang Foer alt til Himlen med Sang; Herrens Pauluner dem gjemmer! Lov og Tak. 639 6. Lover den Herre, Gud Fader, som 3 gav os sin Naade! Lover den Herre, Guds Søn, som os frelste af Baade! ale Lover Guds Aand, pod Kysser hans ledende Haand! Amen, vor Herre det raade! isnera Den 103 die Davids Psalme. Egen Melodi. das muille 466. Lobsynger Herren, min Mund og mit Indre, 8 Sjungende, Hjerte, tag Nanden i Favn! Tonerne spille, som Stjernerne tindre, Trindt om Jehovahs høihellige Navn! 2. Sjæl, kom ihu, at hans Priis du forkynder Tidligt og seent, for han evig er god, Han, som forlader dig rundt dine Synder, Raader paa al din Elendighed Bod! 3. Løskjøbt har han dig blandt Hel vedes Fanger, Krandser dig yndig, som Kongen sin Ven, Stjenker dig alt, hvad dit Hjerte for langer, Ung du som Ørnen da bliver igjen. 4. Høit, som til Himlen der findes way to fra Jorden, Vore vor Herre lod Naaden i Haft! Langt, som fra Syden der maales til Norden, Skilte fra os han vor Stam og vor Last! 5. Faderen tager vel Barnet til Naade, Saa tager trælbaarne Syndere du, ng 640 Lov og Tak. Gud, for du fjender vor Skabelses Gaade, Støvtraade- Værket du kommer ihu! 6. Menneskeliv er som Græssets i Enge, Blomsten vi ligne fra 3sse til Fod, Stormene hvine, og Bladene hænge Visnet! man veed ikke meer, hvor den stod! 7. Evighedsblomst derimod er din Naade, Fryder dem alle, som frygte din Magt, Bliver end seent deres Afkom til Baade, Som holde hart ved dit Bud og din Pagt! 8. Herren, vor Herre, han throner i Himlen, 163 Enevolds Konge er han overalt! Stjernernes lig er om Høisædet Brimlen, Høvdingeskaren, blandt Tjenere talt! 9. Lover ham, Engle, som herligt udrette rende hans, alt som Ordene lød! Priser ham, Kræfter, som flug iværksætte, Hvad med et Vink kun den Bældige bød! 10. Lovsynger Herren, hans Værker i Klynge, Verdener alle, thi Riget er hans! Glæd dig, min Sjæl, til for evigt at synge Skaberens Priis, hvor han throner i # Glands! Timot, Den 103 die Davids Psalme. Egen Melodi. gad car 467. Min Sjæl, du Herren love Og alt, hvad i mig er, hans Navn! Din Vægter ei mon sove, AT UDS Han vendte Alt for dig til Gavn; Han stilled hver en Klage Lov og Tak. Og al din Skyld forlod, amord Vil til sin Barm dig drage, Paa Vaanden raade Bod; Han vel dit Liv bevarer, Gjør dig som Ørnen ung, Fortrykte han forsvarer Og letter Byrden tung. 09 2. Han lærte os af Naade Sit Ord og Livets rette Vei, Han god er overmaade, Mild og langmodig; han vil ei Bestandig gaae i Rette, Ei evig være vred: 00 Vor Synd vil han udslette, 3 Dybet sænke ned, o Han langt fra os den fjerner, Som Best er fjern fra Øst; o Saa høi som Himlens Stjerner, Saa høi er Herrens Trøst! 3. En Fader vil forbarme Sig over sine egne Smaa, Og Herren gav os Arme Sit Fadernavn at falde paa; Vor Stabning bedst han kjender, Og han saa grandt det veed, At Græsset lig, saa ender Vor Pragt og Herlighed; Den er som Rosen fager, Der dufter for at døe, Som Løvet, Vinden jager, Som Skum paa vilden Sø. 641 nie fouff 207 S 4. Guds Miskundhed alene Grundfæstet staaer i Evighed, Til dem, som ham vil tjene, Fra Slægt til Slægt den daler ned; 642 Lov og Tak. Sin Throne han bevarer, Uroffet staaer hans Pagt.- 3 høie Englesfarer, add 3 Vældige i Magt, de Lovsynger Gud med Glæde For Naaden mod vor Jord! Min Sjæl, og du skal kvæde Hans Lov i Englechor! Egen Melodi. 468. Nu taffer Alle Gud Med Hjerte, Mund og Hænder, Som overflødigt Godt Os uforsfyldt tilvender, Som os fra Moders Live Og første Barndomsstund I alt bort Levnets Tid Velsigned mangelund! 2. Den evig rige Gud Han os fremdeles give Et glad og trøstigt Sind, Mens vi er her i Live; Saa vi i Naade staae Hos ham og paa vor Bøn Faae Hjælp i Nød og Død, Tilsidst hans Naadeløn! 1500 00 3. Gud Fader og Guds Søn Stee evig Priis og Ære! Den værdig Helligaand Derhos høilovet være! Treenig Gud, som var Og er og bliver, dig Vort Taffeoffer vi Frembær ydmygelig! mes DE Lov og Tak. 643 Egen Melodi. 469. at jeg havde tusind Munde Og tusind Tunger i hver Mund! O at jeg efter Ønske kunde Udaf mit Hjertes dybe Grund Ret prise Gud, som det sig bør, For alt det Gode, han mig gjør! 2. O at min Stemme kunde klinge, Saavidt som Firmamentet gaaer, Og Blodet i hver Aare springe Af Glæde, til det stille staaer; At, var hver Puls en Takkeklang, Og hvert et Nandedræt en Sang! 3. Hvi tier 3 da, mine Kræefter? Op, op, forsøger, hvad I kan! Op, op, og stræber ret derefter At Love Eders Frelsermand! Mit liv, min Sjæl opmuntre dig At prise Herren inderlig! 4. 3 grønne Skove, Lov og Grene, Lovpriser med mig Herrens Magt! 3 stjønne Enge, Mark og Stene, 3 Blomster, viser Eders Pragt! Da 3 har Liv til Herrens Priis, Saa synger med paa Engleviis! - 6562 5. Ak Alting, Alting, som har Nande, Og som Naturen giver Liv, Det stal mig trolig gaae til Haande Min egen Magt er som et Siv Til at ophøie Herrens Navn For Mistundhed og Sjælegavn! 6. Tat være dig, min fromme Fader, Til evig Tid for Liv og Sjæl; Lov og for alt det, som du lader 644 Lov og Tak. Mig tjene til mit sande Vel, Og alt, hvad mig til Gavn jeg faaer, Saa vidt som Solens Straaler gaaer! 7. Min søde Jesu, dig skee re, At du af idel Mistundhed Toall Mod mig saa naadig vilde være, Mig ved din Død og blodig Sved At redde ud af Satans Garn 11010 Og mig antage til dit Barn! 8. Ei mindre Lov og Tak og Ære, O Helligaand, dig ydes bør, Som ved din Trøst og Himmellære Mig til en livsens Arving gjør; Hvis der er mindste Godt i mig, Det jo alene er af dig! sit 9. Hvis Omhu er det, som mig favner Og lader hvile i fit Stjød? Hvo giør, at jeg slet Intet savner? Hvo giver mig mit daglig Brød? Du, du, o Herre Zebaoth, mig overøser med alt Godt! 10. Jeg iffe heller vil forglemme At takke for dit Korses Riis, Ved hvilket du har villet fremme Min Velfærd til din egen Priis; Det trøster mig og Vidne bær, At jeg i Børneflokken er! 11. Fra spæde Ungdoms første Dage Har det behaget dig, min Gud, Igjennem Suurt og Sødt at drage Min Sjæl fra Verdens Cyster ud; Jeg midt i al min Nød blev vaer, At du selv Omhu for mig bar. 12. Hvi skulde jeg da ei med Glæde Bestandig love Herrens Navn Lov og Tak. Og midt i Modgangs Vaande kvæde Hans Priis, som er min Sjælehavn? Om Himlens Hvælving end faldt ned, Jeg ikke stjælvede derved! po stole p 13. Thi vil jeg mig paa Andagts Vinge, Fra denne Støvets Bolig op Med alle Sjælens Kræfter svinge Imod hiin høie Himmeltop Og raabe: Gud, evindelig d Bør Tat og Priis og Ære dig! 14. Med Sang paa Sang jeg vil dig cere, Saalænge Tungen rører sig; Jeg vil dig Glædens Offer bære, Saalænge Hjertet slaaer i mig, Og naar min Mund den lukkes til, Jeg Suk paa Suk dig bringe vil!) 645 15. At tag imod, hvad jeg kan bringe Af Lov og Priis fra Jorderig! moe 3 Himlen skal det bedre klinge, Naar jeg er bleven Engle lig; I høien Chor jeg synger da Dig Evigheds Halleluja! Mel. Jeg tatter dig ret hjertelig 2c. 470. Op, at den Ting, som Gud har gjort, Hans Herlighed at prise! Det Mindste, han har stabt, er stort Og kan hans Magt bevise. 2. Gif alle Konger frem i Rad 3 deres Magt og Vælde, De mægted ei det mindste Blad At sætte paa en Nælde.al 3. Ja alle Engles store Kraft, Som Himmelscepter føre, 646 Lov og Tak. Har ingen Tid den Evne havt toimpo Det mindste Støv at giøre. 4. Det mindste Græs, jeg undres paa 3 Stove og i Dale, Hvor stulde jeg den Viisdom faae Om det kun ret at tale? 5. Hvor vil jeg da begynde, naar Jeg lidet vil beregne, Hvor mange Folk der gik og gaaer I alle Verdens Egne? 6. Hvad skal jeg sige, naar jeg seer, At alle Skove vrimle, De mange Fuglesving, der steer Op under Herrens Himle? 7. Hvad skal jeg sige, naar jeg gaaer Blandt Blomsterne i Enge, Tire Naar Fuglesangen sammenslaaer Som tusind Harpestrænge? 18 8. Hvad skal jeg sige, naar mit Sind I Havets dybe Grunde, Stjøndt det saa lidt kan lige ind, Dog seer saa mange Munde? Die 9. Hvad skal jeg sige, naar jeg vil, Saa høit jeg fan, opfige Og vende alle Tanker til Det blanke Solens Rige? 10. Hvad skal jeg sige, naar jeg seer Hvor Stjerneflokken blinker, Hvor mildt enhver imod mig leer Og op til Himlen vinker? 11. Hvad skal jeg sige, waar jeg op Til Gud i Nanden farer Og seer den store Kæmpetrop Af blide Engleskarer? Lov og Tak. 647 12. Hvad skal jeg sige? Mine Ord Vil ikke meget sige; O Gud, hvor er din Viisdom stor, m Din Godhed uden lige! 13. Alt, hvad som haver Aande, stal Vor Gud sin Lovsang yde, Trindt om i Verden Bjerg og Dal Af Tak og Priis gjenlyde! 14. O priser Gud paa denne Jord, Hver som har Sands og Tunge, Og al den Deel, i Himlen boer, Vor Stabers Lov stal sjunge! 15. Op! stemmer alle Folk paa Jord Med Frydetoner sammen: Halleluja, vor Gud er stor! med C Og Himlen svare: Amen! Bar Egen Melodi. 02 471. Op Alle, som paa Jorden boer, Og takker Gud med mig, Hvis Lov i hellig Englechor :,: Udsjunges idelig!:,: 2. Han giver Helbred, Liv og Brød Os alle ufortjent, I al vor Angest, Sorg og Nød :: Har han os Hjælp tilsendt.:: 3. Stjøndt vi ham høit fortørnet har, For Ret dog Naade gif; 03 Og tidt for Straf, vi skyldig var, :: Velgjerninger vi fit.:,: 4. Han gjør os ret i Hjertet fro Med sand Frimodighed, At vi ham tjene kan med Ro :: 3 Verdens Vildsomhed.:,: 648 Lov og Tak. 5. Vort Foll, sit eget 3srael, Bestjermer han fra Nød; BI HO Han lader Alting lykkes vel :: Og giver dagligt Brød.:,: 6. Hans Naade kraftig staaer os bi 3 al vor 3d og Daad, Gjør os fra Synd og Sorrig fri :,: Og alle onde Raad.:,: 7. Vort Øie han selv luffer til 3 Dødens mørke Nat, Og naar vort Hjerte briste vil, :,: Er han vor Deel og Stat!:,: adole Egen Melodi. 472. Stulde jeg min Gud ei priſe Og ham takke hjertelig, Alle Ting det flarlig vise, Han det mener godt med mig; Af hans fromme Hjerte flyder Kjærlighed og Naade frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyder; Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. Fidu e 2. Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, 900 G Saa har og Guds Almagtsfinger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret Og fra første Dieblik, Da jeg liv og Nande fit, Ja til denne Time sparet; Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. 3. Han sin Søn ei vilde spare, Men ham Døden lide lod, Lov og Tak. At han mig fra Satans Snare Kunde frelse ved sit Blod; O hvorledes skal jeg funne du Med min svage Aand og Sind, Udi Mørkhed hyllet ind, Saadant Naadedyb udgrunde! uiio Alt tilsidst en Ende faaer, 107 107 Men Guds Kjærlighed bestaaer. on pi IS THE T njo som me 4. I sit Ord han mig til Eie Giver Nanden, for at hanim zori Mig stal paa de trange Beie Føre trygt til Himlens Land; Aanden og mit Hjerte fryder du ns102 Med en sand og salig Tro, Som forstyrrer Satans No, 649 won] 11 as fait me 100 #C ² ind9 oni dell Ja selv Dødens Magt nedbryder! Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. od 18 5. Alt det, som min Sjæl kan gavne, Han anordnet har med Flid, Lader ei mit Legem favne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, Intet fan, 1.e Gud min Sag fig tager an Og begynder selv at virke; ao Alt tilsidst en Ende faaer, dijmo mik Men Guds Kjærlighed bestaaer. sd apoi comitiva 6. Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Die over mig lit Og ved hver Dags Morgen volder, so At hans Gunst fornyer sig; mil me moo 02 dd pQ da me 28 @ Tog min Gud paa mig ei varemg Stod han mig ei trolig bi, Var jeg ikke sluppen fri 01. 650 Lov og Tat. in im dip inadon Af saa megen Nød og Fare; Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer.d@ 7. Som en Faders Hjerte iffere Slet tilluffer Naadens Dør For sit Barn, som ei vil stikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjør mod mig paa samme Biis, Straffer mine Feil med Riis Og sit Sværd ei raade lader; og Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. 100 3901 3707 8. Om den Kvide, Straf og Plage, Som af Gud mig lægges paa, Nok saa bitter maatte image, Jeg dog vel betænke maa, At han som en Ven vil gjøre Mig fra Verdens Lænker fri, Som jeg gaaer besværet i, dzono ng Og ved Korset til sig føre; Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. 12.0 9. Det i Sandhed jeg erfarer, at Det mig ei af Minde gaaer: Christnes Kors en Tid lang varer, Men omsider Ende faaer; Naar den kolde Vinter endes, Følger bliden Sommer paa, 3 Ispan Saa til Glæde Korset maa For en taalig Christen vendes; Alt tilsidst en Ende faaer, Men Guds Kjærlighed bestaaer. 10. Som da Ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Tod Morgen. 651 Saa vil vi med glade Munde lj id pid 119 Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maae timelig Taffe og berømme dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maae evindelig Love, cære, elske dig! mitall BQ plaid pid ja pisin go pode Badanie nie IX. Det timelige liv. Den fittige 1. Dagen. ATA Morgen. Mel. Den fignede Dag med Fryd vi seer zc. 473. Den mørke Nat forgangen er, Og Dagen oprinder saa vide, Nu stinner Sol over Mart og Kjær, De Fugle de sjunge saa blide; Gud give os Lykte og gode Raad, Sin Naades Lys 08 tilsende! 30 2. Gud være lovet i Evighed, n Som vilde i Nat os bevare, Han lyse over os hellig Fred Og frie os af Nød og af Fare! lol Gud give os Lykke og gode Raad, Sin Naades Lys os tilsende! od 2 dilug 3. Om Paasfemorgen, den signede Dag, Vor Herre opstod fra de Døde, Nu frydes vi i Guds Velbehag, Da Christus har frelst os af Møde; Gud give os Lyffe og gode Raad, Sin Naades Lys os tilsende! 4. Ræk 08, o Jesu, din Frelserhaand Hver Dag, du os her vil forlene; 28* 652 Morgen. 150 Gjenlos os snarlig af Djævlens Baand, At dig vi ret trolig fan tjene! Gud give os Lytte og gode Raad, da Sin Naades 2ns os tilsende! 58 id il 5. Naar denne Dag da forgangen er, Og Natten den til os fremskrider, lid Vi dig vil prise, o Herre kjær, id 3dag og til evige Tider! 3000 Gud give os Lykke og gode Raad, Sin Naades Lys os tilsende! condes the os Egen Melodi. 474. Den signede Dag med Fryd vi feer Af Havet til os optomme; m Den lyse paa Himlen meer og meer, Os alle til Syst og Fromme; Det fjendes paa os, som Sysets Børn, At Natten hun er nu omme! slou s@ 2. Den signede Stund, den Midnatstid, Vor Herre han lod sig føde, danit me Da flared det op i Østerlid du S Til deiligste Morgenrøde, Da lyset oprandt, som Jordens Bold Stal lysne udi og gløde. 3. Om levende blev hvert Træ i Stov, Og var saa hvert Blad en Tunge, m De kunde dog ei Guds Naades Vov Med værdelig Røst udsjunge; Thi evig nu stinner Livets tys For Gamle og faa for Unge. NO 4. Thi takte vi Gud, vor Fader god, Som Lærken i Morgenrøde, donie For Dagen, han os oprinde lod, For Livet, han gav af Døde; # 10 CO 653 Morgen. Den signede Dag i Jesu Navn glad destr Os alle vort liv forsøde! g980 5. Nu sagtelig skrid, vor Heitidsdag, Med Straaler i Krands om Tinde, Hver Time til Herrens Velbehag Som Bæfte i Eng henrinde, Til frydelig fig tilsidst de snoe Op under de grønne Linde! Sieme 6. Som Guld er den aarle Morgenstund, Naar Dagen opstaaer af Døde, Dog kysser os og med Guld i Mund Den liflige Aftenrøde, End tindre da maa det matte Blit, De blegnede Kinder gløde. 7. Saa reise vi til vort Fædreland, Der ligger ei Dag i Dvale, muhe Der stander en Borg saa prud og grand Med Gammen i gyldne Sale, Saa frydelig der til evig Tid Med Venner i Lys vi tale. di contenuti god lan onise Egen Melodi. 475 Den signede Dag, ſom vi 2018 nu seer, sing, dofl @ Ned til os fra Himlen komme! Gud lyse for os jo længer des meer, the Os alle til Glæde og Frommel thuis Gud lade os ikke sfee idag tod maq. Stam, Last eller nogen Baandeld 18 2. Den signede Dag, den signede Tid, Vor Herres, hans Fødsels Time, 8 Da kom der et lys fra Himlen ned Saa vidt over Berden at stinne, Det lyser for os evindelig, im is in t Nu og foruden al Ende. & 654 Morgen. In$ 0 3. Gud Fader og Søn og den Helligaand Med hele sin Engleskare Bevar os idag og allen Stund For alstens Djævelens Snare, For at den Avind, han til os bær, Vor Sjæl og vort liv til Fare! 40 moo 4. Det Kors, vor Herre han bar for 08, For vor Synd, iffe for sine, di q3 Jeg sætter idag mellem Djævlen og mig, Jeg mener Guds værdige Pine; Det Blod, der ned paa Korset randt, Det slukker ud Synder mine. SUNG pinil s 5. Var alle de Træer, i Verden staaer, Og Sandet paa Havsens Bunde Med levende Liv og havde Maal At sjunge med Englemunde, Jesum, Guds Søn, tilfulde dog De aldrig lovpriſe tunde. 6. Det er fuldt ondt med liden Magt Mod høie Bjerge at springe; Den lille Fugl dog flyver saa høit, Thi Veiret bær under hans Vinge, De Strømme de vælde faa frydelig Op under de grønne Linde. 7. Men Dagen den aldrig er faa lang, At Aftenen maae vi jo bente, su Livet det endes med Dødens Tvang, Hvem det vilde ret betæenfe! bonitu Vi bæres til Graven ud saa trang, Os følger ei anden Ende. 8. Da give det Gud, vi have saa tjent 3 Verden ham vel til Maade, mol 3 Troen Guds Søn saa have fjendt, At vi ei miste Guds Naade, 0 asdarot po ak Morgen. Naar Verden haver sig fra os vendt, At vi da faae evig Baade! id fi 655 9. Naar vi skulle til vort Fædreland Og stilles fra dette Elende,& nike Befaler jeg Gud min Sjæl i Haand 3 Himmerigs Glæde at sende, gsC Gud Fader og Søn og den Helligaand Han give vort Maal god Ende! Egen Melodi. pid 600 sonniti wa 476. Himlens Gud og Drot paa sildi Jorden, Fader, Søn og Helligaand, Dag og Nat ved dig er vorden, ma Og din Almagts stærke Haand Sol og Maane har frembragt, im Bærer Alting ved sin Magt! indi 2. Gud, dig takker jeg af Hjerte, At du i den svundne Nat, Mig at frie fra Nød og Smerte, har om At den onde Fjendes Svig ill anns& 3ffe haver stadet mig! dem du je 3. Lad min Synds Nat og forsvinde Med den Nat, som nu forgaaer, Søde Jesu, lad mig finde Hjælp og Trøst i dine Saar; i Du mod al min Synd og Sorg Ene er min trygge Borg! 06 4. Lad mig denne Morgen lære Snsd E Nandeligen at opstaae Og for Sjælen Omsorg bære, mops 12 At, naar den Dag skal fremgaae, Da du dømmer Jorderig, Jeg maa Naade faae hos dig! idir ac 656 Morgen. 0.5 spe 5. Styr min Gang paa dine Veie Efter dine fande Bud, Vær du selv idag min Eie, Min Bestjermer og min Gud! in pa Uden du mig Bistand gjør, Jeg ei Frelse vente tør. pmid 8 45. Sjæl og Liv, Gods, Huus og Ære, Og hvad du mig givet har, Lad dig, Gud, befalet være, Du i Naade det bevar; Hustru, Børn, tag i din Vold, A Du min Borg, mit faste Stjold! 7. Dine Engle du mig sende, Som den onde Fiendes Magt Stedse kan fra mig bortvende Og mig tage vel i Agt, ga lo Siden mig til evig Ro Bære hen i Himlens Bo! go 7383 477. Jeg vil din Priis udsjunge náungia radiâand Egen Melodi. of in pill de mad 119 3 denne Morgenstund, O Gud, med Røst og Tunge Af ganske Hjertens Grund Ved din Søn, Jesum Christ, Som er vor Frelser kjære Og vil vor Talsmand være; Al Priis bør ham forvist. in Com 2. For hans Skyld jeg af Naade Er nu bevaret bel pim da bo I denne Nat fra Vaade Til Legem og til Sjæl; Jeg be'er ydmygelig: Du mig min Synd tilgive, Hvormed jeg her i live Har tidt fortørnet dig! nd n Am g Morgen. 3. Du vilde og tilligem dan Mig vogte denne Dag, Hill mod 200 Lad Satan ei besvige idong solid noo Min Sjæl i nogen Sag; Fri mig fra alskens Nød, Fra Stam og Skade, baade Fra Havsnød og Ildsvaade Og fra en hastig Død! 8TA 657 4. Bevar mig her i live; Min Hustru, mine Smaa annie O Vil i din Haand jeg give Med alt, hvad jeg mon faae; to be Mit ganske Huus og Hjem Med re, Kraft og Evne, Og hvad jeg meer kan nævne, O Gud, i Naade gjem! 5. Lad dine Engle blive Hos mig i Farens Tid Og Satans List fordrive! im Thi det er al hans 3d S 100 G At bringe mig i Fald, Sin Ondskab vil han øve, dit mo At han mig kan bedrøvelin I denne Jammerdal. 7. Nu takker vi og priser Med Hjerte og med Mund Vor Gud, for han beviser 13 757go pie 6. Gud stal for Alting raade, Thi Alting han formaaer, Han veed bedst Bei og Maade, Hvorved sit Maal han naaer; her 102 Til ham staaer al min lid, Han stal mig vel bevare k g Og vogte for al Fare dasenn pit inf 3 al mit Levnets Tid. 1600 ep 115 658 Morgen. De Naade mangelund, Med Bøn ydmygelig: sd stgua gil Han vilde naadig give, dob At vi maae evig blive Hos ham i Himmerig! or gim inf mote or Mel. Hvo iftun lader Herren raade zc. a. 478. Min Gud, det er nu atter Morgen, Og Natten har fit Løb fuldendt, Med den paa ny nu vaagner Sorgen, Som var i Nat mig ubekjendt; Min Ro med Søvnen snart forgaaer, Hvis jeg i dig ei Hvile faaer. 2. Paa Jorden jeg endnu mig finder, Hvor hver en Dag af Jammer veed, Hvor jeg med Alderen kun vinder En Mængde Synd og Usselhed; D Gud, mit Brød du giver mig, At tunde jeg fun tjene dig! 3. Udslet de Synder af mit Minde, Som hindre vil min Himmelgang, ni Og lad mig Naade for dig finde, Hør saa min Bøn og Morgensang! Thi naar jeg vel hos dig kun staaer, Jeg agter ei, hvordan det gaaer. 4. Hjælp mig med Raad i alle Sager, Thi raadvild er jeg uden dig, doo Min Sjæl fra Synden du uddrager Og fra de Ondes Raad og Svig; Lad mig anvende Dagen ret, At giøre Godt ei blive træet! 5. Mit Tegeme du og bevare Samt alle dem, som nær mig staaer, Belsignelsen du ikke spare, Morgen. Saa jeg og gjør, hvad jeg formaaer; Lad Alting stee, som det sig bør, Jeg tvivler ei, at du det gjør! 659 Mel. O gode Gud, vi tatte dig se. 479. Nu oprandt Morgenstjernen je mint and stjæer, e Thi beder jeg dig, Herre fjær, At du mig vil bevare vel prost For alt, som stader Liv og Sjæl! #D 2. Min Tunge du den Naade gib, At den ei stifter Nid og Kiv; Mit Syn regjer og naadelig, a Saa Diet ei forarger mig! 3. Lad Sjælen være tyst og recn 300 Og til al syndig Daarstab seen, Saa Kjødets Lyft jeg træder ned Ved Maadehold og Ædruhed, 4. Paa det, naar Dagen vel er endt, Og Natten har sig til os vendt, Ei Verden da har Magt i mig, Men at jeg ret tan love dig! 5. Gud Fader være Lov og Priis, Hans Søn og Aanden ligerviis, Den hellige Treenighed Stee Lov og Priis i Evighed! Egen Melodi. 480. Nu rinder Solen op Af Østerlide, 018 distr Soup mis Forgylder Klippens Top Og Bjergets Side; Vær glad, min Sjæl, og lad din Stemme flinge, Stig op fra Jordens Bo, 660 Morgen. Du dig med Tal og Tro Til Himlen svinge! o paj nog nie dos 2. Utallig saasom Sandalet gre Og uden Maade Som Havets dybe Vand Er Herrens Naade; JE CSA Med den hver Dag min Sjæl han overgyder, to do 10% Hver Morgen i min Staal En Naade uden Maal Til mig nedflyder. 3. Han har i denne Nat Med Englestare Mit Huus og Hjem omfat, i32.009 At ingen Fare Har mig og Mine ramt i nogen Maade, Men jeg er frelst og fri Fra Dødens mørke Sti Dg Sjælevaade. at an dlagedaal di 4. Min Sjæl, vær frist og glad, Lad Sorgen fare! Dit Legems Blomsterblad Vil Gud bevare; Han vil idag mig give Kraft og Styrke, Saa i mit Kald og Stand Jeg Gud, min Fader, kan Tilbørlig dyrke. 5. Gud lægge Haand i Haand Med mig og give Sin gode Helligaand Mit Kald at drive; I dig og i min Flid Mig lader nøie! OBA orgli Velsign mig, Herre Gud, udaf det Høie, Gid jeg hver Dag og Tid Morgen. 6. Lad Synden ei idag Min Sjæl forblinde, At jeg min Guds Behag int Hot dog Har ret i Minde; pol pim in Men om min Fod gaaer vild og fig 661 Da lad mig vende om, Gak ei med mig i Dom, ili Tilgiv min Brøde! Gone di TO mon støde, W tof) giC due' Q d 7. Du bedst min D Herre, fjender, Tilmed er Tyffens Gang spill i 3 dine Hænder, gol al doil Og hvad mig tjener bedst i hver en Maade, Det alt forud du seer! pidging lid gol Min Sjæl, hvad vil du meer? gimirä Lad Gud fun raade! Tarv og Trang, nd pim not daud Mel. Jeg takker dig ret hjertelig 2c. 481. Gud stee Lov til evig Tid For al sin store Naade, gim qinid Som vogted mig med største Flid 3 denne Nat fra Vaade! izd m 2. Jeg beder dig af Hjertens Grund, Te gi ga Vor Fader og vor Herre, At du idag og allen Stund Vil min Bestjermer være. 3. Mod alt, som stader Liv og Sjæl, Alt Ondt, som mig kan hænde, Lad Englene mig vogte vel, Din Aland du til mig sende! 000 4. Regjer mit Hjerte, Raad og Sind, Mig Ingen fra dig stille, du Saa jeg paa Gudsfrygt lægger Vind Og giør, hvad du mon ville! mad. T pič 662 Morgen. mill 5. Og om idag jeg vidt om Land Stal færdes og stal fare, of in Hold fast mig ved din høire Haand, Fri mig fra Fjendens Enare! 157 703 6. Stat vældig den imod, hvis Agt Er mig at undertryffe, in Jeg stoler iffun paa din Magt, O Gud, giv Raad og ytte! they ipliz 7. Naar du er min, og jeg er din, Hvad kan mig da vel stade! Dit hellige Ord er Trøsten min anill Mod Alle, som mig hade.no anid 8. Med Velfærd, re, Sjæl og Liv Jeg vil mig dig befale, duro tin 150 Fri mig fra Uro, Tvist og Kiv, Fra Løgn og ond Bagtale! 9. Giv mig en salig Hedengang: Naar Stunden er tilstede, JON Da jeg stal gaae den Vei saa trang, Hjælp mig til Himlens Glæde! In sed 10. Det beder jeg i Jesu Navn For Chrifti Skyld alene, sade Gud lade Alting mig til Gavn Og fig til re tjene! 9 do 300 Maballo pa andi ud 15 Egen Melodi. mim 10 S 1011 482. Rind nu op i Jesu Navn, Du libfalig Morgenrøde, 608 Jeg med Sang for Gud vil møde Ved min Seng og Hvilestavn; pis nice Alt, hvad i mig er, stal røre Sig med Tak for Nattely Og min Frelsers Lovsang føre Til den høie Himmelsty. Morgen. 2. Nattens mørke Taage git, mis Dagen straaler fra det Høie, ini Og mit atter aabne Diegod ion mo Solen nu i Sigte fit; Tak og Priis og evig Være dig, treenig Gud, Som paa Hænder vilde bære re nid mo iba nie Mig af Nattens Mørke ud! do in 10 3. Gid, min Gud, jeg kunde saama Dagen i din Frygt begynde, tid dos At jeg ikke skulde synde nimed- p3 Og fra dine Veie gaae! mdud 603 O min Jesu, du oprinde Over mig som Sol og Skjold, Saa at jeg kan overvinde Kjød og Blod og Satans Vold! 663 4. Al den Gjerning, Drift og Daad, Som min Haand idag stal gjøre, ainid Gid at jeg den ei maa røre Uden din Nands Kraft og Raad! Thi forgjeves skal jeg svede Og arbeide uden Frugt, Om din Nand er ei tilrede, Og din Hjælp er udelukt! Giv mig tun, hvad dig behager, Bland du selv mit Levnets Staal, Ikke saa, som mig det smager, Men saasom det er dit Maal! 18 5. Mine forte Dage, Aar, m 100d Lykke, Velfærd, Gods og Ere, and on? Hvordan de skal stiftet være, gim. Q Det udi din Villie staaer; 6. Lad din Lysestage staaednt Og din re sig udbrede, Gud, du selv til Lyset lede A #d n ti 1stni pa 664 Morgen. Dem, som end i Mørke gaae! Dine Hyrder du opmande, not spo Som stal vogte dine Faar, pQ At de frit mod Ulven stande, un si Som din Hjord hart eftertraaer!.362 7. Herre, glem ei heller, mig Din Velsignelse at sende Og alt Godt til mig at vende, to pist Som min Tro den er til dig; Lad dit Ansigt med mig vandre Og befæst min svage Fod, ii pot ils Lad ei Synden mig forandre][ Q Og forgifte alt mit Blod! upe nim Q & p $ 250 dica 8. Lad mig ved hvert Klokkeslag Kun i dig min Styrke finde, Hjertet ei til Verden binde Ing Og ei spilde Naadens Dag; A Hjælp mig, at jeg kan erindre, Hvor min Tid den tager af si 1 40 Og hver Time bliver mindre, Til jeg segner i min Grav! igro]( 2 1 D03 9. O min Gud, du hjælp mig da, Naar mit Levnets Løb har Ende, hid po Og jeg hjem til dig skal vende, Hvor mit Aag stal spændes fra; Lad da uden Tid og Dage Hist mig stue ren din, Synd og Sorrig, Vee og Klage Smuldre med mit Jordeliin! pim lontanda aim dist rood Egen Melodi. 483, Daagn op, min Sjæl og Tunge, Din Stabers Lov at sjunge, d Som er al Jordens Vægter Og intet Godt dig negter los d Morgen. 2. Har Fjenden dig end truet, uick Gud haver ham dog fuet Og brudt hans stjulte Snare 3 Nattens Mulm og Fare. 3. Ja, Fader, ubesnæret Jeg i dit Stjød har været, Der Nattens grumme Løve gim Mig Sjælen vilde røve. 4. Du sagde: fov, Barnlille! Trods dem, dig skade ville! Hvil rolig; ei du grue, End skal du Solen stue! en Q 5. Du holdt, hvad du tilsagde: Saa tarst, som jeg mig lagde, Kan jeg igjen fremtræde Ved Lyset mig at glæde. 6. Du vil et Offer have, Jeg bringer dig min Gave, Lad Virak dig til re Min Bøn og Lovsang være! 7. Du dem ei flet foragter, Thi Hjertet du betragter Og veed, at jeg i Live Ei Bedre har at give. 8. Du vilde nu fuldende Dit Værk og Engle sende, Som, indtil Dagen ender, Mig bær paa deres Hænder! 10. Velsignelse du give, Min Sjæl din Bolig blive, 665 he d an S droig du SHOP gQ 9. Til det, jeg gjør, giv Naade, Godt vilde du mig raade, nguni Begyndelse og Ende, nið O Gud, til Gavn du vende! miliad G los gi gsp de 666 Morgen. Dit Ord min Sjæl lad nære, s Til jeg indgaaer til re! dut Mel. Hvo iftun lader Herren raade 2c. b. 484. Vaagn op og slaa paa dine Strænge, Syng mig en deilig Morgensang, O fjære Sjæl, stat op af Senge, Gjør med din Tak en Himmelgang, Trang ind i Himlens Stjerneborg Og glem saalænge Verdens Sorg! 2. Belan, jeg vil til Himlen stige, Løsrive mig af Jordens Baand! Mit Borgerskab er i Guds Rige, Did stunder daglig op min Aand; Lov, Priis og Tak i Tusindtal Skee Gud i høien Himmelfal! ** DAO 3. Ei Andet har jeg dig at give End Tak af dybest Hjerterod, Med al min Gjerning her i live Som Gave jeg til Skamme stod, Men mine Sut du ei forsmaaer Og Taaren, som i Diet staaer. 4. Jeg atter farst oplod mit Die, Gud gjorde, at jeg sov i Fred, Jeg derfor mine Knee vil bøie@ Og prise Guds Barmhjertighed; Dit Faderøie til mig saae, Da jeg i Søvnens Mørke laa.d pill 5. Nu seer jeg Solen at fremtræde, Sin Buegang med Syst at gaae, 10 Ohvilken overvættes Glæde Jeg daglig kan i Hjertet faae: At Christ, Retfærdighedens Sol, of Omstraaler mig fra Naadens Stol! Aften. 667 i 19 6. Lad, Jesu Christ, dit Tys oprinde 3 mig, at jeg som lysets Barn Ei lader mig af Verden blinde Og snæres ind i Satans Garn; Lad Kjødets Lyst i mig uddøe, Mig tænke paa, alt Kjød er Hø! 7. Stal Sygdom, Sorrig og Ulytte, Forsmædelse og Fattigdom di song Mig efter Herrens Villie trykke, Lad dog min Tro ei stødes om, Men giv, at med Taalmodighed Jeg Korset bær i Christi Fjed! 171919 8. Belan, jeg til mit Kald mig giver Og ffrider til mit Dagværk nu! Min Gud mig end saa naadig bliver, Sin Tiener kommer han ihu; Bli'er Dagen hed og trang min Sti, Hans Aand dog trolig staaer mig bi. 9. Og ei paa Berden vil jeg lide, Om Cyffen end vil med mig staae, Men, medens Dagens Timer stride, Vil jeg min Sjæl alt minde paa, 8 At Glasset rinder, Tiden gaaer, Og Evigheden forestaaer. noe gon mid i po ga de e Mel. Op dog, Zion, seer du et 2c. 485. Dagen viger og gaaer bort, Luften bliver sval og fort, 88 80 Solen alt er dalet brat: Det gaaer ad den mørke Nat. 201 C Robes Aften. Aften. 2. Tiden fagte lifter fig, im q Glasset rinder haftelig, Døden os i Hælen gaaer, Evigheden forestaaer.pun 11 propus est 668 Aften. 3. Nu en Dag jeg ældre blev, Det er som et Mindebrev, At jeg med min Vandringsstav dal 10 Nærmer mig den mørke Grav.)? 4. Rjære Sjæl, fom det ihu Og derhos bekjend fun nu, WE S At du som et Adams Barn Hildes tidt i Syndens Garn!] 208 5. Denne Dag er du ei toit, Uden at du snubled tidt, Reis dig og med Bøon gak hen Til din Gud i Himmelen! od: dal .8 6. Bed om Naade og gjør Bod, 00 Væd med Taarer Jesu Fod, Slip ham ikke med dit Skrig, Før han faaer velsignet dig! # 502 7. Nu, min Jesu, Sjælestat, Tag din Bolig her i Nat! See, jeg har et Hvilested I mit Hjerte til dig redt. 8. Lad din stærke Englevagt Paa mit Leie give Agt, ist Ægtemage, Børn og Slægt Tag og i din Varetægt! .8 # 00: 9. Stil de Syges Hjertevee, Tænk paa de Bedrøvede, Vær de Faderløses Trøst Og giv Agt paa Enters Røst! mijel GBA 11. At det er faaledes fat, Jeg engang den lange Nat 10. Til et Blund staaer nu mit Sind, Men førend jeg slumrer ind, nag to Hielp mig Herre, hjælp mig nu, Saa jeg tommer ret ihu: Aften. Stal iblandt de Dødes Taldes tavai Sove i den mørke Dal. 201610 a 12. Fire Fjæle er den Pragt, Hvorudi jeg bliver lagt o Med et Lagen og lidt meer, Eier ifte saa en Fjer. gro 669 pro 13. Alle Verdens Ting forgaaer, Jeg til Herlighed opstaaer, Naar Gud ved Basunens tyd Kalder mig til evig Fryd. se In#Q on to 60% iis pa Egen Melodi. 100 486. Den Infe Dag forgangen er, Og Dg Natten nu fremstrider; do nie O Jesu Christ, vor Herre tjær, dij p Bliv hos os alle Tider! Glæde os Gud i Himmerig! so do sing pict 2. Du est det evige Guddoms Lys, Det troe vi og betjende, i se Kom til os i vort Hjertes Huus, 8A Med Naaden os optænde! is eid 10% Glæde os Gud i Himmerig! 3. Du est vor Vægter tryg og tro, Du vil os ei undfalde, aid sdsd 18.9 Hos dig vi bygge vil og boe, so po 3 Nøden dig paalalde; pid C Glæde os Gud i Himmerig! doi g 4. Til Arbeid er den lyse Dag,& Det fan Enhver vel mærke, od is g Men Natten stabt til Ro og Mag, Gjør trætte Lemmer sterke; Glæde os Gud i Himmerig! Ho 08. 5. Bevar os, Gud, i denne Nat Fra Djævlens listige Pile, I alskens Fare med os stat, 119 sind ni s 670 Aften. Giv os god Ro og Hvile! taldi hole Glæde os Gud i Himmerig! di 3000 18 6. Vi os befale dig i Vold, Naar vi vort Die lufte, dild do poj iduron Du est vort Værn og faste Skjold, ill Du al vor Sorg kan slutte; ni Glæde os Gud i Himmerig! s.813 7. Giv os en rolig Nat og god, Lad os i Synd ei sovne, Lad os ei gjøre dig imod li gim diok Og ei i Sorg opvaagne! Toall Glæde os Gud i Himmerig! 8. 8. 3 Gry vi da vil love dig, Din Godhed glad bekjende Og siden udi Himmerig Dig prise uden Ende; Glæde os Gud i Himmerig! Smoddh& 10 THD the C 80 ads10 80 Mel. Naar vi i storste Ned mon stage 2c. 487. Du, Christe, est den lyse Dag, For dig ei stjult er nogen Sag, Du, Lysets sande Sol og Bragt, o Har saligt lys til Jorden bragt! 2. Vi bede dig, o Herre Christ, Vogt os i Nat for Satans List, I dig lad os vor Hvile naae jadal? Og lad en rolig Nat os faae, adg 20 mal 3. At ingen Drøm os skade kan, Og ei den onde Fristermand, Og at bort Kjød ei ved hans Raad Fortørner dig med syndig Daad! 4. Giv, naar vort Die fuffer sig, At Sjælen vaage maa i dig; m Din høire Haand beskjerme her De Tjenere, som dig har tjær! Aftert. 671 5. Vor Frelser, see du til os ned, Driv Satan bort, vor Fjende led; Bestjerm og nu, o Hyrde god, mid do? Dem, som du kjøbte med dit Blod! mo 6. O tjære Herre, tænk dog paa, 3 syndigt Kjød og Blod vi gaae, Du, som er ene Sjælens Trøst, Vær du med os trods al vor Brøft! 7. Gud Fader være Lov og Priis, Hans Søn og Aanden ligerviis, adun Den hellige Treenighed Skee Lov og Priis i Evighed! id spo Egen Melodi. daß glojd 488. Jesus, mit Liv! Hos mig du bliv, Naade og Kraft mig forlene! Giv mig din Aland, Ræt mig din Ræl mig din Haand, At, uden dig er jeg ene! 084 song the we 1971 2. Jesus, mit Tys! Natmulmets Gys nd n and go 43 Jag fra mit stjælvende Hjerte! molt Styrk du min Tro, 79 od 8 1911- St Saa faaer jeg Ro, Glæde og Fryd for min Smerte! 3. Jesus, min Sol! aim d Send fra din Stol Straalerne varme og milde! role nac Sulden er stor, Smelt ved dit Ordi Isen dog tidlig og silde! Imi in 102 pi 4. Jesus, min Stat! go gai Infe Bliv her i Nation 1879 C Ja lad mit Hjerte dig eie! 12 Aften. 672 Englenes Her Være mig nær, Limp Lad dem slaae Kreds om mit 5. Stjerm du Enhver, no Som er mig fjær, Ene paa dig lad dem bygge! Sluk deres Sorg, 100 3 and Leie! Stift 83 mom 90 600.0 igional C u@ ori s moj@ 44 358 Vær dem en Borg, Hvor de for evig er trygge! du 6. Stille og tystuk po n Pande og Bryst Korse vi ville tilsammen; Herre, jeg troer, Hjælp, Fader vor, Siig til min Bøn nu dit Amen! A T spilled m 20 002 313 Mel. Gud, efter dig jeg længes ic. o ( Egen Melodi.) 80 489. Nu hviler Mark og Enge, Nu Alle gaae til Senge, Nu slumrer By og Land; Men du, min Sjæl og Tunge, Op, op, du skal udsjunge Det, som din Staber tæffes tan! po 2. Hvor er, o Sol, du bleven? Dig Natten har fordreven, Den blide Dags Uven; Far hen, mig Jesus fryder eup& Og med sit Skin mig pryder, Han gjør mit Hjerte glad igjen! los 3. See, Dagen gif til Ende, cu De gyldne Stjerner tænde d Sig nu i Himlens Sal; edit Saa stal jeg ogsaa prange go sonl 10 LA 3 Lys, naar jeg skal gange Til Gud fra denne Jammerdal. doln Aften. 4. Til Sengen nu jeg træder, Aflægger Sko og klæder, d Saa sfeer ved Døden sidst: Jeg kaster Klæder mine, 12.00A Min Jesus for sin Pine & ily Mig stjenker Ærens Klæde hist. Inje 5. Som mine trætte Hænder, Naar Dagens Gjerning ender, Til Hvilen glæde sig, Saa glæd dig og, mit Hjerte, Til efter Synd og Smerte At vinde Fred i Himmerig! dan 6. Saa gaaer, 3 trætte Lemmer, 3 Jesu Navn fornemmer, Hvor Hvilen den er sød! Der kommer Tid og Stunder, do Man ogsaa Eder under En liden Seng i Jordens Stjød. 673 7. Naar mine Dienlaage 1 o Ei længer funne vaage, Hvor bliver Liv og Sjæl? Bestjerm dem i din Naade Og vogt dem vel fra Vaade, Du Die over Israel! 9. 3 Ricere allevegne, Om Eder Herren hegne Mod Fare een og hver; Gud Eders Slummer lette, 119 8. Jesu, du min Glæde, sje * ddiol fint n O Du dine Vinger brede Og sænke om mig ned! Vil Slangen mig omslynge, do Lad dine Engle synge: Det Barn er gjemt i Herrens Fred! 29 0 Aften. 674 Med gyldne Vaaben sætte Om Eders Seng sin Englehær! RA Egen Melodi. 490. Nu velan, vær frisk tilmode, Sjæl og Sind, opmuntre dig, Priis dog Gud for alt det Gode, Som han har beviist mod mig, At han, medens Dagen stred, Af sin store Miskundhed Har opholdt mig og bevaret sits 13 Og mod Satans list forsvaret. dsolg once 2. Gladelig min Røst skal klinge Med din Lov, o Fader blid, Du gav Lykke til at bringe Vel til Ende Dagens 3d; Og mod Synden fuul og led Har du naadig Hjælp beted Og al fiendtlig Magt bortdreven Saa at ustadt jeg er bleven. 3. Denne Dag er nu forsvunden, Solens Stin har os forladt, Derimod er nu fremrunden Denne mørke, folde Nat; Lad, o Gud, din Himmels Glands Lyse for min Sjæl og Sands Og mit folde Hjerte tænde Af din Kjærlighed at brænde! 4. Gode Gud, tilgiv i Naade, Hvad jeg har forbrudt mod dig Denne Dag i mangen Maade, Hvorved Satan glæder sig! Thi han søger trædskelig, At han kan fordærve mig, Men din Søn vil for mig bede, At han mig ei maa forlede. Aften. 5. O du Sjælens Trøst og Glæde, O du Herlighedens Glands, Vær i Nat hos mig tilstede, Mig med Englevagt omstands; Om end Dagen viger brat, Bliv hos mig i Mulm og Nat, Lad din Naade mig omfavne, 0 At jeg aldrig dig maa favne! 6. Dine Vinger mig bedække, Lad mig hvile i dit Stjød, Intet Ondt lad mig forstrætte Eller hindre Søvnen sød; Dig befaler jeg i Haand Liv og Legem, Sjæl og Aand, Huus og Gods, Børn, Ægtemage, Du i Varetægt dem tage! 675 7. Du os alle vel bevare Denne Nat og al vor Tid Fra Ulykke, Nød og Fare, Fra al Ufred, Tvist og Strid; Afvend Vands og Ildens Nød, Pestilents og hastig Død Du for Bredens Ild mig spare, Lad mig ei i Synd henfare! 8. At, bønhør nu, tjære Fader, Hvad jeg barnlig har fremført! Jesu, jeg dig ei forlader, Før jeg er af dig bønhørt! O du Helligaand, vor Trøst, Hør og mærk du paa vor Røst, Hør og gjør det, vi begjere! Amen, ja, det stal saa være! Mel. Naar vi i storste Ned mon staae 2c. 491. du trefoldige Enighed, Du Lys, som ei af Nedgang veed, 29* 676 Aarets Begyndelse. Giv at, naar Sol til Hvile gaaer, Dit lys dog flart i Hjertet staaer! 2. Din Priis er aarle i vor Mund Dg Afbøn hver en Aftenstund, e Vor arme Lovsang priser dig Nu, altid og evindelig. GHS 3. Gud Fader være Lov og Priis, Hans Søn og Aanden ligerviis, Den hellige Treenighed Hick Stee Lov og Priis i Evighed! gin dec ton tom Som Bordpfalme fan bruges Nr. 468: Nu taffer Alle Gud 2c. 00 2. Aaret. Aarets Begyndelse. Mel. Frift op, du Christenmenighed 2c. el. Som Senen fluffer mindelig 2c. 492. Han, som har hjulpet hidindtil, 30 00 Han hjælper not herefter, Han altid kun det Bedste vil, Og han har Almagts Kræfter, mi Og han saa grundig Alting veed, At selv til Bunds i Kjærlighed Seer klart hans Forsyns Die. 2. Den øde Ørt, det vilde Hav, Den haarde Vinterkulde, Den dybe Sorg, den mørke Grav, De Kjære under Mulde, For Alt hos Gud er gode Raad, Til Frydesang han vender Graad Saa let som Bind og Vove. 3. Thi naar vor Sjæl er i Guds Haand, Guds Ord i Mund og Hjerte, Da briste for os alle Baand, Som pine fan og smerte; JON 810 Narets Begyndelse. Da aabner sig som aldrig før Gudsrigets Port, Gudshusets Der Og Livets Kilder alle. 677 4. Om end vort Støv er lige tungt, Saa faaer vor Sjæl dog Vinger, Saa den med Ordet evig ungt Sig let til Himlen svinger Og seer saa fra det Høie ned Med Emiil paa Verdens Usselhed, Med Trøst paa Jordens Møie. 5. Vi føle, at hvordan det gaaer, Hvad Verden gjør og lader, Saa gav os Gud dog Børnelaar, Saa er dog Gud vor Fader, Saa er vor Død dog kun et Blund, Og Støvet om en liden Stund Faaer ogsaa Ørnevinger. dom 6. Min Sjæl, hvi bruser du da saa Og frymper dig i Støvet Og gruer for de Styer graae, For Vindens Pust i Løvet? Du veed jo dog, trods Vind og Sty Du stue stal de Himle nye, Som Gud giør evig flare! 7. Og du, mit Stov, hvi fuller du Som under Fjelde knuset, Du hører jo, der staffes nu Dig Plads i Faderhuset; Din Frelser vidner: dine Haar Er talte, og fra Ormegaard Du kaldes til Guds Rige. Mel. Breden din afvend, Herre Gud, i Naabe ic. 493. Hjælp, Jesu! hjælp, at jeg din Naade finder 3 dette Aar, som i dit Navn oprinder, 678 Narets Begyndelse. At lad det mig til Gavn og dig til re Velsignet være! 2. Hjælp, Jesu! hjælp, du med din Aand mig styrke, At jeg maa dig af ganste Hjerte dyrke, Du mig mod Djævlens Anløb Bistand yde, Mit Sind du bryde! 3. Hjælp, Jesu! hjælp at haabe, troe og bede, Du mig hver Dag til Bod og Bedring lede, Lad ved din Naades Ord mit arme Hjerte Faae Trøst i Smerte! 4. Hjælp, Jesu! hjælp, at jeg kan hver mand tjene Og det oprigtig med min Næste mene, Imod ham altid Kjærlighed udøve, Ham ei bedrøve. 5. Hjælp, Jesu! hjælp, naar jeg mit Kald forretter, At jeg dit Bud mig ret for Die sætter, Lad dine Engle altid mig bevare Fra Nød og Fare! 6. Hjælp, Jesu! hjælp, at jeg maa taalig være, Naar jeg og dette Aar skal Korset bære; Udi din Vold jeg alle Ting befaler, Du mig husvaler. 7. Hjælp, Jesu! hjælp at tælle Aar og Tider, Hvor snart mit Levnet som en Strøm henskrider, Maaffee jeg dette Aar til Jorderige Farvel stal sige. NGHI 8. Hjælp, Jesu! hjælp, gjør mig bered af Naade Narets Begyndelse. 679 At gaae med dig i Nød og Dødens Vaade Dg troe, at du, som evig, evig bliver, Mig Livet giver! dood C 9. Hjælp, Jesu! hjælp, dig over mig forbarme, Jeg lægger mig i dine Naadearme; For al din Hjælp, som du mig vil bevise, Vil jeg dig prise! 10. Hjælp, Jesu! hjælp i Liv og Dø dens Kvide, Hicelp, at jeg paa din Hjælp kan altid lide! Hjælp, Jesu! hjælp, at hjælp os allesammen, Hjælp, Jesu! Amen! Mel. Vaagn op, min Sjæl og Tunge 2c. 494. Nu lader os fremtræde ste Med Ben og trøstig kvæde For Herren, som til Livet Os hidtil Kraft har givet! 2. Vi gange med hverandre Fra Aar til Aar, vi vandre Og frem mod Maalet vinder Med hvert et Aar, som svinder, 3. Igjennem mange Klager, Igjennem Angst og Plager, Trods Krigs og Oprørs Luer, Hvorfor al Verden gruer. 4. Thi som en trofast Moder Ei glemmer sine Poder, Men dem i Nød og Farer Med største Flid bevarer, - 5. Saa Gud i lige Maade Og sine Børn af Naade Befrier fra Angst og Plager Og dem paa Stjødet tager. $ 0 680 Aarets Begyndelse. 6. O Vægter i det Høie, Forgjeves er vor Møie, 3 hvad vi foretager, Om du ei Alting mager! 7. Din Trofasthed vi priser, Som daglig du os viser; Lov sfee de stærke Hænder, Som hver en Sorg afvender! 8. Fremdeles lad dig bede: Vær med din Hjælp tilrede; Naar vi stal lide ilde, Lædst os af Naadens Kilde! 9. Giv mig og dem, som trænges, Som efter dig forlænges Og al din Naadegave, Taalmodighed at have! 12. Vær Gjest i Enkers Hytter, Forladte Børns Beskytter, Et Lys paa trange Beie, De Usles Arv og Eie! 42 10. Stæng for al Jammers Porte, Hold Krig og Ufred borte; Hvor Blod og Taarer flyde Du Naadens Strøm udgyde! 11. Velsignelse ledsage Ds alle vore Dage, Og lad for Mand og kvinde Din Naades Sol oprinde! 13. Borttag de Syges Smerter, Opfyld du deres Hjerter, Der om i Tungsind vanker, Med frydefulde Tanker! 108 14. Giv os det Allerbedste: Din Aand i os rodfæste, Narets Begyndelse. Som os kan helliggjøre angi Og ind i Himlen føre! 15. Det vilde du os give, O du vort liv i Live, At alt dit Folt maa have En salig Nytaarsgave! and Mel. Guds Godhed vil vi prise 2c. 495. O Gud, som Tiden vender Og styrer i din Haand, pe 300 Vi folde vore Hænder ol po deg, mitt Og sulke ved din Aand: 3 Jesu Christi Navn Lad dette Aar os være Belsignet, til din re Og vore Sjæles Gavn! 2. Dit Ord og Sakramenter Vi har til denne Stund, Men af, hvordan forrenter Vi disse store Pund? For Jesu Blod og Saar Lad dog dit lys tiltage Og Syndens Sorn forjage 3 det begyndte Aar! 3. Styrk dem, som os frembærer Din Naades føde Bud, Lad Hver, som Andre lærer, Selv være lært af Gud! For Jesu Chrifti Blod Lad Morkheds Magt beskæmmes Og Ordets Kraft fornemmes 3 Alles Hjerterod! 681 4. Din Misfundhed bevare Vor Konge med hans Slægt, Lad Folk og Land erfare 1611 107 ethn 682 Marets Begyndelse. Dit Forsyns Varetægt! d to mee de 20 For Jesu Skyld forleen Os Fred i vore Dage Og lad os dig behage 3 Troen Hver og Een! trod ad a o, is the i 5. Lad Ægteskaber smykkesgital as Med Herrens Frygt og Fred, Saa lægges Sæd, der lykkes, I Børnesjæle ned; d For Jesu Skyld forfrem Hver god og lovlig Næring, do] 18 Formild enhver Besværing destul p Ved Trøst fra Naadens Hjem! C 6. Dit Blik, o Gud, du sænke dos Udi din Kjærlighed and in dange Til hver bedrøvet Enke, 199300 Til Faderløse ned; For Jesu Skyld gjør sund do Enhver, som lider ilde, Send Haab fra Naadens Kildesisid Og Hjælp i rette Stund! 7. Opfyld de Gamles Hjerne god Med dybe Tanker om At slippe Verden gjerne Og møde for din Dom; For Jesu Mildhed lær De Unge sig at tvinge, At agte Verden ringe Og have Jesum fjær! 8. Lad dem, som ikke tjende, 40% At Jesus er faa fød, Med Hjertens Graad sig vende Til Naadens blide Stied; For Jesu Skyld bevæg d De flintehaarde Hjerter Narets Begyndelse. Og alle Sjælesmerter Med Jesu Bunder læg! 9. Det stjult er for os alle, Som for dit Ansigt staaer, Hvem Døden bort vil falde I det begyndte Aar; For Jesu Skyld bered Til Døden Sjæl og Sinde, At vi ved ham maae vinde 3 Himlen Salighed! 683 19 Mel. Svo ilfun lader Herren raade zc. b. 496. Træed frem, min Sjæl, paa Narets Morgen, Jag af din Tante Tvivlens Sty! Det gamle Aar, det er dig Borgen For Herrens Naade i det ny; Udtal for ham dit Haab, dit Savn! Frembæer din Bøn i Jesu Navn! 2. Hvad ønster du? Kun gode Dage, Som kan behage Kjød og Blod? Nei, Sjæl, det Ønske tag tilbage, Det fjerner dig fra Tro og Bod! Befal din Bei i Herrens Haand, Ønsk fremfor Alt den Hellig Nand! 3. Naar Glædens Sol Gud lader lyse, Da glemme du hans Naade ei, Men heller ikke skal du gyse, Hvis du skal vandre Korsets Bei; Gud gav, Gud tog; i Fryd, i Sabn Gud æres stal i Jesu Navn. odnal! 4. Du beder, Hjerte! Hvorom beder Du Herren? Atter kun om No? Til Verdens Fred fleer Veie leder, Til Hjertets Fred kun Jesu Tro; 684 Narets Begyndelse. Hvor Frelsens Ord i hjertet boer, 2 Der Fredens sande Palme groer. de 5. O bed da, bed, at Hjertefreden Ei vige maa for Verdens Cyst, of mo At Røsten hift fra Evigheden mod Maa finde Gjenklang i dit Bryst, sd 8 Saa du til Sjælens fande Gavn so Maa leve i din Jesu Navn! R 6. Hvad haaber du? Blandt Dine længer At leve, virkende for dem? Nu, det er stjønt; see, Troen trænger Med dette Haab for Herren frem; Ja, det er stjønt at blive ved Paa Jord at øve Kjærlighed. 7. Men ei mit Hjerte det forstrætter, Skal jeg det end ei opfyldt see; Mit Haab jeg i din Haand nedlægger, Min Gud, min Gud, din Villie ffee! Kun lad mig i min Faders Favn Henslumre født i Jesu Navn! T65300 Egen Melodi. 497. Dcer velkommen, Herrens Aar, Og velkommen her hid! roul Sandhedens Gud, lad dit hellige Ord Oplive, oplyse den ganste Sord! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! 2. Vær velkommen, Herrens Aar, Og velkommen her hid! Naadens Gud, lad dit Solskin i Baar Os stjenke paa Marken et gyldent Aar! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! 3. Bær velkommen, Herrens Aar, Dg velkommen her hid! Narets Slutning. 685 Fredens Gud, den livsalige Fredd in Du stjenke vort Land til at blomstres bed! Velkommen, Nytaar, og velkommen her! 4. Vær velkommen, Herrens Aar, Og velkommen her hid! adni chi Fader vor, os til Glæde og Gavn€ Nytaaret henstride i Jesu Navn! dasjok Velkommen, Nytaar, og velkommen her! Narets Slutning. A Mel. Svo itkun lader Herren raade 2c. a. 498. Et ar vi atter fee at sænke Sig nu i Fordumsdybet ned, moj O maatte dog vor Gjæl betænke 18 De Ting, som tjene til vor Fred! a O bar hvert Aar, som gaaer paa Flugt, For Evigheden salig Frugt! pird 2. Vor Tid gaaer bort, vort Nar er svundet, Men hvor er Frugten, som vi bar? Gud tidt har søgt, men ikke fundet, Tungt over os han klaget har; Det var ham svart, naar Rad paa Rad For Frugt han fandt kun vissent Blad! 3. Hug ned, han siger da med Harme, Det Træ, som ingen Frugter bær, Som nød forgjeves Solens Varme; Kom Død, og gjør din Gjerning her, Læg Øren til ved Roden fort Og hug det af og fast det bort! 4. Men Viingaardsmanden for os beder: Eet Aar endnu o lad det staae! Seg graver Jorden, hegner, freder Og haaber Frugt endnu at faae; 686 Kare's Clutning. Lad dette Nar det stane i Fred, Men er det spildt, saa hug det medf 5. O Herre Jeju, giv os Kraften At bære Gud god Frugt i Aar, Du selv indgyde Sevejaften 3 hver den Green, som visnet staaer; Udsend bin Aland og Naade giv Til Bart og Frugt og helligt Sin! Egen Melobi. 499. Tube Godhed wil ni prije, Bi Chrifte ffures, fim, Cenfiothige ong if. Alt inn i det formate, Ret mu i denne Lib, Da Maret gaaer til Ende, Sig Sol mon til os vende Og bringe Rytaar hid. 2. Først laber os betragte Gube store Mistundhed Og ei det ringe agte, Han gav os mangeles; Med Tal vi tæente paa, Hvad han i Aar har givet: Mad, Dritte, klæder, Livet Til Store og til Smaa! 3. 3 Stole og i Ritte Han gav os Ro og Fred, Lod Troens Bidner virke Udi hans Christenhed; Af Herren vi paa p Fil Roabe aber Rathe, Han frelste fra al Bande Bort Sand, vert Sogn, vor Sp. 4. Run of Guds Naches ylbe Bi hidtil sparet blev; Karels Slutning. Den Straf, som vi forstylde For Synd, som vi bedreb, Om den paa os bar lagt, Forlængst alt var vi døde, Enhver af os lagt øde Bed sine Synders Magt. 5. Hans milde Faberhjerte Bi fjende stal forviſt, Naar vi i Synbens Smerte Kun troe paa Sejum Chrift; Naar hun til ham bi gaat, Eiger han of Baben, Fominsfer daglig Soph Og troily mes as facer 6. For fige Milafjes spades, O Gud i Himmerig, Com bu as givet haver, Bi taffe, prije dig! 3 Jefu Chrifti Ravn Vi bebe dig faa faare: Giv os din Freb ad Aare, Raad Bob paa alle Savn! 687 3 pine C Mel. Jeg beber big, min Herre Gub ic. 500. Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt, Strip op dit Lives Dage, See til, at du fan fandje ret Og tænke lidt tilbage; Hvad har du gjort de mange Mar, Du har i Berden levet? Tent, trygge Sjel, at Alting staaer 3 Gude Register ftreuet! 2. Bel Laber Tiden haftig hen Og bliner evig borte, em bet pil fomme wit Hond du i Tiden gjorbe, 688 Narets Slutning. Naar Gud engang til Dommen vil Den ganste Verden fante, Og der skal nøie spares til pa Hver Gjerning, Ord og Tanke.eus 3. Hvor mangt et slemt og daarligt Ord 3 lystig Samling vanker, Som siden bliver Spyd og Mord 3 de Fordømtes Tanker! Hvo gruer ei at tænke paa foll admil 13 pol De mange blodig Bander, ang sort u Hvormed de Store og de Smaa Hvert andet Ord beblander! and ridigli2 4. Hvor stjules mangen Svig og list! 3 Hjertets fule Gjemme, dam pilott Og kaade Lysters onde Gnist 307 0 Som Andre ei fornemme! 10 Da tænker du: det er forglemt, d mos Den Sag har ingen Fare; nd sing Men Gud har dog fin Dag bestemt, Som Sligt stal aabenbare. pid add 182 5. Det blev for langt at melde om De synlige Synders Mængde, Som man, uagtet Verdens Dom Og Evighedens Længde, Til Guds Fortørnelse begaaer 8 .002 Og ei engang vil vide, At alle Uomvendte faaer Til evig Tid at lide. 6. O filtre Sjæl, som lever da Mod Verdens sidste Ende Der færdig staaer med Sodoma Hvert Dieblik at brænde, Du, som har drevet Tiden hen 3 mange flemme Synder Og muligt nu med dem igjen Din Nytaarsdag begynder, - 689 7. Betænk, betænk, hvor hastig gif De andre Naadesdage, Hvad om der ei var Dieblit Nu meer for dig tilbage! Og er der end en liden Stundi For dig endnu i Vente, Saa tæent, du har saa stort et Bund Og end slet ingen Rente! Vaar. 8. Fald ned med ydmyg Hjertens Bod For Naadens Stol og Throne Og bed, at Gud for Jesu Blod pidis Vil lade sig forsone; At du herefter bedre maa Din Naades Tid anvende, Og ved dit Lives Aften faae En sød og salig Ende! Bygger ei Aarstiderne. Baar. Mel. Lover den Serre, den mægtige Ronge med 2re 2c. 501. Lidt fun det baader, at Mesteren Huset opbygger, Herren med ham og dets Grundvold betrygger; Menneskens Haab, Hører ei Herren vort Raab, Bliver til flygtige Stygger. 2. Staber og Fader, du bød os i Naade at gjøre Jorden vor Haand underdanig, du gav den at føre Frugter og Brød Frem af sit svulmende Stjød; Du vore Ønster bønhøre! Sommer. 690 3. Lidt fun det baader, at mennesker Ageren pløie, Lyses Belsignelsen ikke med 3ld fra det Høie; Smilende ned Stue til Dal og til Bred Solen, din Kjærligheds Die! 4. Sæden forgjeves er lagt, hvis du ikke vil vande, Styen gaaer frem paa dit Bud over tørstende Lande; Vældig og blid Kvæg i betimelig Tid Spiren med Himmelens Vande! 5. Venlige Løfter, o Fader, du stjenfede Aaret: Sneehvide Blomster i Klynge har Grenene baaret, Tidligt med Sang Vaarfuglen fløi over Vang; Lad ei vort Haab blive daaret! 6. Ager og Enge til Vært bu i Som meren tvinge, Slaa dem i Bølger med Beirenes frugt bare Vinge! Du er vor Trøst, Gud, for den kommende Høst; Lad den Velsignelse bringe! Sommer. Egen Melodi. 502. Gat ud, min Sjæl, betragt med Flid I denne stjønne Sommertid Guds underfulde Gaver! See, hvor hvert lille Blomsterpar Sommer. Sig yndefuldt nu smykket har Paa Marker og i Haver! 2. Hvert Tree nu pranger med sit Løv, Og Jorden dæffer til sit Støv Med sommergrønne Klæde; Og stiønnere er Siliens Dragt End Salomon i al fin Pragt Paa gyldne Kongesæde. 691 3. At, tænker jeg, er der saa stor En Stjønhed paa den faldne Jord For Syndere at finde, Hvor skal vi da vel frydes ved Al Glandsen af Guds Herlighed, Som er i Himlen inde! 4. O fjære Gud, ja var jeg der Og stod for Thronen reen og stjær Med Salighedens Palmer, Saa vilde jeg paa Engleviis Forkynde høit din Naades Priis e Med tusind skjønne Psalmer! 5. Velsign os med din Helligaand Og plei os med din egen Haand, el Saa vi for dig maae være Som Blomster smaa med liflig Lugt, Som Træer fyldt med yndig Frugt Til Jesu Christi Ære! 6. Og, Fader, naar du eiegod Oprykker Blomsten med sin Rod For bedre den at gjemme, O plant mig da og giv mig læ Ved Tivets Væld, af Livets Træ 3 Paradiis der hjemme! 692 Hoft. 2nd 35 ft. Mel. Lover den Herre, den mægtige Ronge med 2re 2c. 503. Gud, du fra dine de herlige Høieloftssale Bander, som Bjergenes Top, saa de dy Joe beste Dale, Dig vi med Sang Talle for Kornet i Bang, Du vil os evig husvale! 2. Jorden vi pløie, og Sæden vi faae i det Lave, Vært og Velsignelse dog kun er Himme lens Gave, Og med dit Ord Planted du, Herre, paa Jord Til os en Paradiishave. 3. Kornet vi meied og bandt og det janked i Lade, Nu vi for Høsten, o Herre, dig taffe saa glade; Du, som gav Alt, Du, som har Stjernerne talt, Vogte os vel for al Stade! 4. Du, som i Naade har ogsaa i os dyrket Jorden, Dæmpet i Kjærlighed Lovens den rul lende Torden, Givet os Tegn Baade med Solftin og Regn, Stjent os dog landshøst i Norden! 5. Saa i din Kirke, som staaer paa den levende Klippe, Klippen i Ordet, som holder, naar Stjer nerne glippe, Vi kan med Sang Tatte for bølgende Bang, Gylden med Ax og med Vippe. deft, i Mel. Jeg veed et evigt Simmerig sc. 504. Nu falmer Skoven trindt om Land, Og Fuglestemmen daler, Alt flygted Storken over Strand, Ham fulgte muntre Svaler. 693 2. Hvor Marken bølged nys som Guld Med Ur og Bipper bolde, Der seer man nu fun forten Muld Og Stubbene de golde. 3. Men han, som vore lod paa Jord De gyldne Ap og Vipper, Han bliver hos os med sit Ord, Det Ord, som aldrig glipper. D 4. Ham takke alle vi med Sang For alt, hvad han har givet, For hvad han vore lod i Vang, det For Ordet og for Livet. 5. Da over os det hele Aar 18 Sin Fred han lyser gjerne, Og efter Vinter fommer Vaar Med Sommer, Korn og Kjæerne. 6. Dg naar engang paa Herrens Bud Bort Timeglas udrinder, En evig Sommer hos vor Gud 3 Paradiis vi finder. 7. Da høste vi, som Fugle nu, Der ifte faae og pløie, Da komme aldrig meer ihu Vi Jordens Strid og Møie. 8. For Høsten her og Høsten hist Vor Gud ffee Lov og re, Som ved vor Herre Jesum Christ Vor Fader vilde være! 694 Brudevielse. 9 Hans Aand, som Alting kan og veed, 3 disse forte Dage Med Tro og Haab og Kjærlighed Til Himlen os ledsage! 3. Menneskelivet. Brudevielse. Mel. Lovet være du, Jesu Christ zc. 505. Alterlyset i Herrens Huus Er det æedleste Brudeblus, Kjærligheds 3ld fra Himmerig Gløder i Barm evindelig. O Gud stee Lov! 2. Til vor Herre vi bede frit: Lad os tysne i Lyset dit! Lovet du har, din Kjærlighed10 201 Møde os stal ved hvert et Fjed. O Gud skee Lov! 3. Den, som Jesus for Die staaer, Ingensinde i Mørke gaaer, Hvor der er Tro paa Jesu Navn, Der er en varm og fjærlig Favn. d Gud skee Lov! 4. Der velsignet gaaer ind og ud Altid Brudgommen med sin Brud, Og naar omsider Sol gaaer ned, Sol er Gud selv i Evighed. O Gud stee Lov! Den 128de Davids Psalme. Mel. Frist op, du Christenmenighed 2c. 506. Lytsalig er forvist den Mand, Som sig paa Gud forlader, Som frygter ham med god Forstand, Brudevielse. Al Synd ret styer og hader Og vandrer frem paa Herrens Vei, 3 Ondes Raad samtykker ei, t Men elffer Herrens Love.d 695 Inte 2. Om du vil Herren uden Svig Af ganske Hjerte cere, Stal dine Hænders Gjerning dig Og Dine altid nære; Da er du en lyksalig Mand, Og hvad du gjør, det signer han, Den Gud, som dig bestjermer. 3. Den Hustru, Gud har givet dig, Stal og hans Naade stue, Et Viintræ stal hun være lig, 10 Som staaer med Løv og Drue; Med Fryd hun fylde skal dit Hjem, Som Solens Straaler sfinne frem Hen over Himlens Bue. 4. Og dine Børn, den ædle Frugt, Som Gud dig selv mon give, De vore op i Herrens Tugt, Saa de Guds Børn kan blive; Som Oliekviste sidde de Omkring dit Bord, saa du kan see, Hvor rigt dig Gud velsigner.. 5. Fra Zion vil Gud signe dig, Om i hans Frygt du bliver, Og skue skal du visselig, Hvad Gud de Fromme giver: Jerusalems Lyfsalighed, Dets Glæde og Samdrægtighed Du her paa Jord skal nyde. 6. Hertil vil Gud paa denne Jord Forlænge dine Dage, Du Børnebørn omkring dit Bord 696 Brudevielse. Stal see, og du skal smage Med Israel den søde Fred Som her, faa hist i Evighed, Det give Gud os alle! dagen al mound nips d 0 C 7. Lov, Priis og Tat til evig Tid Stee dig, Gud Fader tjære, 19 Med Jesum Christ, vor Frelser blid, Som vil vor Hyrde være, and Og med den Helligaand, vor Trøft! Vi bede: Herre, hør vor Røst, Bønhør os alle. Amen! oda ashe Mel. Friff op, du Christenmenighed 2c. 507. Gud, du ſelv forenet har Den første Mand og kvinde, Thi fan hvert trofast Egtepar Vist Naade hos dig finde; Ja du velsigner faderlig Hver, som med Tro og Haab til dig 3 gtepagt indtræder. 2. Velsign og dem, som her idag Hinanden Hænder give, At det maa dig til Velbehag, Dem selv til Lykke blive; Dit Forsyn vaage over dem, Din Fred lad boe i deres hjem, Din Fryd i deres Hjerte! 3. Saa stulle de eendrægtelig Din Trofasthed bekjende, Og prise og lovsynge dig, Gud! til Livets Ende; Fra dig udflyder alt bort Held, Og du gjør Alting saare vel, Dit Navn tilbedet være! Brudevielfe. Mel. J Jesu Navn 2c. 508. 2gtestand! Du heilyksalig eft, co najgo Naar Gud og Mand, 8.S adu Vor Jesus, bydes kan Ved dit Bryllup med til Gjest! Falder da ind stin 150 300 de Rors og Rummer i Sind, Han mægtig er og god, Baa Baanden raader Bod; Fattes Viin og Glædestand, Og dit Kar er fuldt af Band, Jesus dig dog hjælpe fan. 2. O Jesu, som Gjør Viin af Sorgens Aa, Vær dog saa from 80g Og til hvert Bryllup fom, Hvor du bønlig faldes paa! Din Hjælp og Trøst Lad dog være udøst For alle Ægtepar I deres tomme Kar; Lad din Naades rige Flod Give dem for Sorrig Bod, Sign du dem og vær dem god! 697 Q 10 30ip unce dom& 12 snail? do boll 30 appine Egen Melodi. dol 509. Vi ønste vor Brudgom nu 36mmld ud og Brud Gud Faders evige Naade, es 100@ Han give dem Lykke Livet udt ge Og vende fra dem al Vaade! 1000 Gud sende til Eders Huus og Hjem Sin hellige Engleskare At vogte Eder og alle dem, 698 Familielivet. Som skulle med Eder fare, Og helst ifra Satans Snare! 80 2. Bliv ogsaa hos dem miskundelig, Guds Søn, Herre Jesu milde, Med din Velsignelse rund og rig, Den evige Belstands Kilde! Og naar der fattes dem Brød og Viin, Skal du dine Raad fremføre Og stikke dem Sendegave din, Som du i Cana mon gjøre, Og deres Begjering høre. HOO not estimé 3. Den hellige Aand i Eders Bo, Han værdes hos Eder være! e empe Han give Guds Fred og søde No, Og selv derinde regjere, At 3 med Tugt og med Kjærlighed Maae længe leve tilsammen Og siden hos Gud i Evighed Faae Glæde i Arv og Gammen; Det ønste vi alle. Amen! See desuden Nr. 81: 3 Jesu Navn 2c. 3000 Familielivet. do Egen Melodi. 510. O faligt Huus, hvor du har Indgang fundet, Du sande Sjæleven, o Jesu Christ, Hvor Hjerterne din Kjærlighed har vundet, Hvor fjærest du blandt alle Gjester est, Hvor Alles Hjerter dig imøde banker, Og Alles Dine dig bestue fro, Hvor til dit Ord er rettet Alles Tanker, Og Alle dig at følge færdig staae! 2. O saligt Huus, hvor Mand og Viv forbunden dny 699 Familielivet. Er til eet Hjerte i din Kjærlighed, Fordi de begge Fred i dig har funden Og intet andet Troesanker veed; Hvor uadskillelig i Sorg og Glæde I dig de leve, i dit Samfunds Baand, Og for dit Aasyn tragte fun at træde Den Bei, du fører dem med Faderhaand! 3. Djaligt Huus, hvor man med Bønnens Hænder De Smaa i dine Arme lægger ned, Du Børneven, hvis Hjerte for dem brænder I meer end Moderhjertets Kjærlighed! Hvor ved din Fod de samle sig med Glæde Og lytte til dit Ord med barnlig Sjæl Og lære tidlig glad din Lov at kvæde Og glæde sig i dig, Immanuel! 4. O saligt Huus, hvor Tjenerne dig fjende Og vidende, hvis Dine paa dem see, Ved hver en Gjerning i den Iver brænde, At Alting efter dit Behag maa stee; Hvor de som for dit Aasyn Alt udføre Og tjene villig, ydmyg, glad og fro, Al deres Gjerning ufortrøden gjøre Og selv i mindste Ting sig vise troe! 5. O saligt Huus, hvor du hver Glæde deler Og er i Fryd og Smerte altid nær, Hvor du hvert Saar forbinder, læger, heler Og Alles Hjælper, Alles Trøster er, Til deres Dages Gjerning faaer en Ende, Indtil de blive faldte bort herfra Til Faderhuset, hvorfra Gud dig sendte, Hvor evig synges dig Halleluja! 30* For Forældre. For Forældre. Mel. Hvad kan os komme til for Ned 2c. 511. 700 Herre Gud, jeg priser dig For alle dine Gaver, At du mig ogsaa naadelig Med Børn velsignet haver; 3 Naade tænk paa dem og mig, See, Livets Frugt er jo af dig, Og Børn din ædle Gave! 2. Lad mine Børn udi din Haand, O Gud, befalet være, Regjer dem med din Helligaand Dit Sandhedsord at lære; Riv Synden ud af deres Sind, Plant ydmyg Lydighed derind Dig sønligen at frygte! 3. Vogt dem for Stade, Angst og Nød, For Ild og Vandets Fare, Tag du dem i dit Naadeskjød, Din Engel dem bevare; dusche p Giv Sundhed, Viisdom, Lydighed, Giv dagligt Brød, Tugt, re, Fred Og siden Himlens Glæde! 4. Lad mig med Abraham mit Huus Og Børn alvorlig byde, At de stal vandre i dit Sys Og dine Bud adlyde Og gjøre, hvad er ret og godt 3 Alting, baade Stort og Smaat, At dig de maae behage! sje, ballk 5. Lad mig i Gudsfrygt vandre frem Og dem i Tugt opføde, ui Ei flet Erempel give bem, Hvorpaa de sig kan støde, Saa at de glemme Daabens Pagt 701 For Gamle. Og falde hen i Syndens Magt Og miste saa Guds Nige! i soal p 6. Lad mig til Skole dem med Flid Og til din Kirke føre, at At de fra første Ungdoms Tid Dit fjære Ord mane høre; Naar du mig falder bort herfra, Og Børn jeg efterlader, da Du deres Fader være! des 7. Jeg beder dig af Hjertens Grund, Giv mig og dem af Naade En stadig Tro og falig Stund 3 Dødens Angst og Vaade; Forsamle os paa Dommedag, Med alle dine Børn os tag Ind i dit Rige. Amen! JA 817 For Gamle. Den 90de Davids Psalme. Egen Melodi. 512. For dig, o Herre, som Dage kun Aartusinder er at regne, Et Dieblik er den liden Stund, Vi aande i Støvets Egne! 2. Som Blomsten falmer hver RosenHOM find, Som Græs fældes Kæmper gjæve,@ De Vises kunstige Hjernespind Henveires som Spindelvæve! 101 3. Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar, De stolteste Strid og Møie, bul Om fiirsindstyve en kæmpe naaer, Desmere han har at døie! 4. Men hør 08, Herre i høien Hal! Du lære os ret af Naade 702 For Gamle. At tænke pan vore Dages Tallat Og lade din Bisdom raade! jm.go 5. O giv os dog efter Striden Fred Og Trøst efter Sut og Klage, id In 10 Med Glæden i Kvæld din Misfundhed Lad frone de forte Dage! 529 13 6. Ja styrk din Tiener med Kraftens Aand Og Børnene hans tillige, Lad Værket lykkes ved deres Haand, Lad blomstre med os dit Rige! 7. Os overstraale din Herlighed Som Solen ved Middagstide, con no Og lys over os i Graven Fred Med Solebjergsstjæer det blide! uired & suid slip di Mel. Den christne Kirkes Alderdom 2c. 513. Min Gud, jeg gammel er og graa, Stor Svaghed vil mig plage, Mig Alderdom er kommen paald Med Sorg og tunge Dage; Mit Legems Styrke, Sjælens Kraft I mig formindskes Dag og Nat, Det vil jeg for dig flage! ob 18 2. Du, Herre, est mit Klippeslot, Din Hjælp mon jeg tillide, Du har beviist mig meget Godt me Alt fra min Ungdoms Tide; Du drag mig ud af Moders liv, Din Trøst, o Herre, nu mig giv, Forløs mig af al vide! 3. Forkast mig iffe, Herre fjær, For Alderdommens Lyde, d Forlad mig ei, men hos mig vær, Din Godhed lad mig nyde; For Gamle. Lad mig min Tilflugt fane til dig, Saa priser jeg dig eviglig, das Vil i din Hjælp mig fryde! 703 4. Min Tro og Trøst, mit Haab, aid min Bon, O Herre, du formere, Giv mig frit Mod og Taalmod stjøn, Mit Levnet du regjere, At i din Frygt jeg vandrer saa, At jeg et evigt Liv fan faae, Naar her jeg er ei mere! Egen Melodi. 514. Verden, o Berden! hvi frister du mig Endnu under Haarene hvide? Kjender dig Nogen, han fjøber ei dig, Paa hvem kun en Daare mon lide; Du stuffed Enhver, Som havde dig fjæer, Du tidlig og filde dem stuffed forvist, Og grovest tilsidst. 2. Hvad er dit liv uden Rist eller No, Din Cyst uden Grændse og Hvile? Seire du saaer, men fun Stride opgroe, Dit Smiil styder gloende Pile; Din Glæde er Vind, Din Glands fun et Skin, Og Magten og ren, du roser dig af, Som Skummet paa Hav! 3. Hvad er din Fred, uden Liv eller lyst, For Bladet, der ei sig fan røre! Øde og tomt er det verdslige Bryst, Naar Stormen og Striden ophøre, Et udtørret Hav, 704 For Syge. dot En vindaaben Grav! mimi bin Du veed det, o Verden, du priser din Fred Og gyser derved! 4. Kjærlige Frelser! end falder du mig, Din Røst og din Trøst er de rette, Ungdom og Styrke fortryller ei dig, Du kalder de Gamle og Trætte; Det faldende Løv Du falder fra Støv Og fører dit Følge i lysende Fjed Til Liv og til Fred. 5. Kjærlige Frelser! du seer min Attraa Til hvad der er evig det Bedste, Mellem min Sjæl og hvad brat stal forgaae, Et svælgende Dyb du befæste, Saa Verden, jeg seer, 11503 $ 19 17 10010 Mig frister ei meer, Men Himlen, jeg haaber, mig vorder At Hjertet er der! saa tjær, For Syge. Egen Melodi. - 515. For hvem stal leg klage mit forgfulde Mod? Herre Gud trøste dem, som er bange!- Jeg klager for Gud, han kan bedst raade Bod. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 2. 3a salig er de, siger Jesus Christ, Herre Gud trøste dem, som er bange! Som sørge, thi de stal husvales vist, Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 3. Stor Svaghed nu haver tilslaget mig; - Herre Gud trøste dem, som er bange!- For Enge. 705 Min eneste Tilflugt er, Herre, til dig. Thi at Sorgen hun tvinger faa Mange! 4. Du haber jo selv det befalet faa: Herre Gud trøste dem, som er bange! At vi dig i Nøden skal kalde paa. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 5. Du siger: Kom hid, kommer hid til mig, Herre Gud trøste dem, som er bange!- Som ere besværed' elendelig. 90 Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! - 6. Jeg vil Eder lædffe og kvæge vel, - Herre Gud trøste dem, som er bange!- Jeg er Eders Hicelper til Liv og Sjæl. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 7. Herre! jeg beder, forlad iffe mig! -Herre Gud trøste dem, som er bange! 3 Liv og Død vil jeg stole paa dig. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 8. Mig Dinene mørknes, min Kind gjøres bleg, Herre Gud trøste dem, som er bange! Min Fod kan nu neppelig bære mig. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! - 9. Mig rinde mangfoldige Tanker i Hu, - Herre Gud trøste dem, som er bange!- Hvad fordum er steet, at det mindes jeg nu, Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 10. Mig tvinger min Synds den utalsoli A lige Hær, -Herre Gud trøste dem, som er bange! For dem jeg den dybeste Sorrig bær. Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 11. Gud løse mig af mine Synders Nød -Herre Gud trøste dem, som er bange! . 706 For Syge. For Jesu Christi Pine og Død! mille Thi at Sorgen hun tvinger saa Mange! 12. Jeg er her i Verden en fremmed Ispred Gjeſt, Herre Gud trøste dem, som er bange!- Mit Hjem er i Himlen, det tjener mig bedst, Og da fanger Sorgen god Ende! 13. Der venter jeg mig og den evige Ro, -Herre Gud trøste dem, som er bange!- Med alle Guds Børn skal i Fred jeg boe, Og da fanger Sorgen god Ende! 14. Der skulle Guds Ansigt med Fryd vi ſee, - Herre Gud trøste dem, som er bange!- 3 Stedet for Sorg baade glædes og lee, Og da fanger Sorgen god Ende! 15. Gud give os alle sin Naade blid Dg trøste alle dem, som er bange, At leve for hannem til evig Tid, Og da fanger Sorgen god Ende! 2010 Den 42de og 43de Davids Psalme. Mel. Herre Christ, du Guds Sen den ispune nou eenbaarne zc. 516. Som tørstige Hjort monne strige Alt efter det rindende Bæld, Saa monne og efter dig hige, D Herre, min tørstige Sjæl; Thi du er den levende Kilde, i Og drikke saa gjerne jeg vilde For aldrig at tørste igjen! duo) 2. De Dage og Nætter henstride, Og Sjælen kun lædskes med Graad, Med Sorrig jeg Hænder maa bride, Jeg veed ikke Frelse, ei Raad; 707 For Syge. 12 At, naar vil dog Gud sig forbarme? At, naar maa jeg Uste og Arme Indgange for Herren at staae? da liz 3. Jeg er udi Hjertet saa bange, De Afgrunde ligge faa nær, Og paa deres Rand maa jeg gange, Det er fun en jammerlig Færd; Jeg svimler, mig Rædsel nedknuger, 19 Mig Afgrunden visselig sluger, of 103 O Herre, o hør mine Strig! orm 18 mot S ar 4. Du er jo min Saligheds Klippe, Paa dig har jeg bygget mit Huus, At, vil du mig glemme og glippe, Da synker det flux udi Gruus; Alt medens du tøver, ind over@ Mig bryde de Bolger og Vover Og luffe sig over min Sjæl! lo oz) 8G 5. Naar Andre til Kirke mon gange, Da sidder jeg her udi Vraa, dung 100 107 De kvæde saa liflige Sange, Men jeg maa ei høre derpaa; gjall HQ Min Sang er at sukke og klage, gios 2 Saa sfride de hellige Dageng ge 8 For mig, som de søgne, i kval. sufül? oude C 6. Dog hvi vil, min Sjæl, du forsage? Hvi bøies, hvi bruser du saa? Lad stride de Nætter og Dage 1601 Og bi paa din Gud, som du maa!#G Engang skal den Morgen oprinde, Da frelst du saa glad udi Sinderd id Stal taffe og Love din Gud. ps Back A 7. Hans Lys og hans Sandhed skal føre Mig op til hans Tempel i Fred, de Der Ordet mit Hjerte stal røre, Og glemme jeg skal, hvad jeg led; the 708 For Doende. Ja selv skal jeg røre min Tunge an Til Psalmer for Herren at sjunge, Til Lov og til Priis for min Gud! daß 2 Tón For Døende. Egen Melodi. Tad 517. Jeg hjertelig nu længes At gaae herfra i Fred, ging Thi saare haardt jeg trænges Af Smerte mangeled; At vandre er jeg rede Fra Verden med en Fart Til Himmeriges Glæde, Kom Jesu, kom nu snart! 17 up t piser 4. Jeg veed en større Glæde, Hvortil min Sjæl gaaer hen, Thi vil jeg trøstig kvæde: Selv Døden er min Ven; Bli'er bleg jeg lagt i Jorde, holl 2. Du haver mig af Naade dag i Fra Synd og Død forløsted gift? Og fra al Helveds Baade, alle Det er min største Trost; 58.. Hvi stulde jeg da grue For Dødens Bitterhed? 30 Dit Nasyn skal jeg stue is nom pojm I evig Salighed. 3. Jeg ganske med stor Tryggend Mod Døden nu vil staae, molim 108 Thi jeg paa dig mon bygge, 3hvor det mig stal gaae; Om født det er i Live, Og Døden mørk og fold, Hos dig saa vil jeg blive, Thi du er Sol og Stjold. dlar) 02 unge For Deende. Og smuldrer der min krop, Den herliggjort stal vorde, Naar jeg i Lys staaer op. 709 duro Info 5. Da Christus vil faa gjerne Mig gjøre stjøn og reen, asulsdon Q Saa klar som Morgenstjernering At stinne uden Meen, ind and off mo Evindelig at leve and maint pir Foruden Sorg og Nød, le 12 201 Hvi skulde jeg da bævejlaustreid gi Og grue for min Død? am 19 6. Hvad vil mig Verden fristet ti oli Med Ære, Gods og Guld, Med Skatte, jeg stal miste, Naar jeg er lagt i Muld! Dem jeg slet intet agter, De vare stakket Tid, pslid an Jeg efter Himlen tragter, 1:19 [ 1 ogid 113 Til den jeg slaaer min Lid, nid nQ e Fra Frænder, Slægt og Ven, Det Sorg og Savn dog stiller Og trøster os igjen: init n spped- i 7. Og om mig Døden stillerim H tudi 113 #C. At vi tilsammen komme Med Fryd og Glædesang, 0 Naar fra Guds Engle fromme Os møder liflig Klang. gim tiro 500 $ 1 40² nim not ne Jit on hist 8. Skal jeg forlade baade Min Hustru og de Smaa, Mit Hjerte overmaade Stor Sorg det fører paa; Dog vil jeg gjerne flytte, Paa Gud min Lid er fæst, e Han skal dem vist beskytte 2 810 Og stjerme allerbedst. Tad nggil pe nim littour down and 710 For Doende. 9. Du forrigfulde Ente, dlami go Mistrøste dig ei saa, oiggild m Skal Gud ei dig betcente, gojonit #@ d Som føder Ravne smaa? ird De Faderløses Fadert szeip pill? Og Enternes Forsvar, 10 maj 10 00 Som sig paa ham forlader, in 19 duroj Han selv sig kaldet hards) to gilednio 10. Thi vil jeg Gud befale Dig, Hjertenstjære min, d poi solul iog Al Trøstens Gud husvale to ung pa Dit sorrigfulde Sind; e dood a Slet iffe maa du grue: 98 dal En statket Stund, da stal al 6 Vi begge Herren stue pas 3 Himlens Frydesal! wint is mini goi mail goi ma na gsi msd li 11. Saa vil jeg trygt mig vende Til dig, o Herre blid, mis pe Du dine Engle sende Til mig i sidste Strid; im Til Vivet du mig lede, Du har med blodig Fortjent mig Himlens Hos dig i Evighed! o mo pa nous of d ved aro 19 Glede offert p nommait to 18 12. Jeg stride maa og kæmpe Mod Døden, Jesu from, du Du kan min Fiende dæmpe, Min Tro til Bistand kom; lo 8 Min Sjæl giv nu den Glæde, Hvortil min Hu er vendt, At den med Fryd maa kvæde: Nu Alt er falig endt! miste af dem Tate goi lie go@ Mel. Min Dod er mig til Gode 2c. 518. Jeg ligger her i Baande, Jeg ligger her i Saar, For Doende. Og neppe meer at aande gia.or For Smerte jeg formaaer.im sda) n 2. Gud give, den var omme, Min Døds den haarde Strid, Og Stunden maatte kommero Og vorde let og blid! im let pe 3. Saa kommer Sjælens Hyrde, 08 Saa kommer Fredens Gud, nilo og Saa tager han min Byrde, Saa har jeg stredet ud. ) 11 II int 04. Saa luffer sig mit Die, Det kan ei mere see, QUIT 300 Mit Hoved sig maa bøie: Det er den sidste Vee. 5. Naar Timen da er runden, Og Striden er forbi, Saa er for evig sounden Al Nød, jeg stedtes i. 711 80 gni 119 10 9. Tak, Tak, at 3 saa saare Mig Synder havde fjær; Gud tørre Eders Taare, Han blive Eder nær! 19 IG mas 6. Til Graven de mig bære 43 Alt under Bøn og Sang, For Eder vil det være Saa saare tung en Gang. 7. Naar Kirkens Klokker tone, d 110 Og Jorden falder paa, 480 Jeg med en deilig Krone Skal frem for Herren gaae. THE ****** gs .8 8. Han være da med Eder, Som rundt om Graven staae; O, fjære Venner, græder i OS Dog iffe for mig faa! d C pidine gait For Deende. 10. Dig over mig forbarme, piisan Du søde, milde Gud, At jeg i dine Armese dig d Ret snart faaer hvile ud! d de mill 712 # 2 201 11. Forlad mig al min Brøde Og frels min arme Sjæl 11 50100 p@ For Jesu Styld, som døden& For al min Syndegjæld! mal 003 12. Saa er jeg vel fornøiet ni an Og i mit Hjerte fro, dst gsi zodpo At jeg faaer lufte Dietul n Og lægge mig til Ro. sm is not na Simeon's om pit dage til Lovsang*). 73 390 Egen Melodi. mi ronit a 519. Med Fred og Fryd jeg farer a Som Gud mon ville, piasohen, 3 Hjertet jeg, med ham til Ven, Er tryg og stille; od man Sødt og saligt sove hen od 09 Jeg stal, som han mig loved. 7560 200 2. Ja, Herre, mine Dine saae, At du har givet 12 amiri Ds, naar vi stal i Døden gaae, o Udvei til Livet: DO nolf P pilied m dom s Christus din, vor Frelsermand, Inle Han er vort liv i Døden! n. 8 3. Ham til os alle du har sendt, Vor Sjæl til Baade, mil 82 Du hele Verden gjør bekjendt sli 3 ham din Naade; in 30 102 4 Vældig Ordet dyrebart and add Nu allebegne runger. d *) Luc. 2, 29-32,156 surld whe Begravelse. 713 4. Midt i det blinde Hedenstab na Tu lod oprinde Et saligt Lys, en Sol i Grav, Hvor Mulm var inde; and Israel, din Herlighed Nu er vort Tys, vor Glæde! Egen Melodi. 520. Herre Jesu, mit Levnets Lys, Min eneste Trøst i Nattens Gys! I Verden er jeg en fremmed Gjest, 198 Det evige Hjem mig tjener bedst. 2. Som Vægteren længes i Natten her Mod Himlens deilige Morgensticer, Forlænges jeg mod mit Fædreland, Som ved dit hellige Blod jeg vandt. 3. Men Hjertet til Reisen er saare mat, Min Styrke haver mig reent forladt, Mit Hjerte raaber og sukker i mig: Hent snart, o Herre, mig hjem til dig! 4. Dit Kors lad være min Vandringsstav, Min Ro og Hvile din hellige Grav, Dit Jordeklædes det rene Liin p Min Kjortel være saa stjæer og fiin! 5. Naar Sjæl og Legem da stilles ad, O Herre, dit Himmerigs Port oplad, At stue jeg maa dit Nasyn blid Og love dit navn til evig Tid Begravelse. Mel. Jesus er mit Haab, min Troft 2c. 521. Gaa nu hen og grav min Grav! Jeg er træt, nu vil jeg slumre, d Lægge ned min Vandringsstav, Hvor de sidste Skygger stumre, R Toil 714 Begravelse. Lægge mig til Hvile ned, A 10/100 Fare bort herfra i Fred.dido do)# 3 2. At, i Verden er der foldt, gilt Alt dens Chs er fun en Stygge, TOVO Og hvor driftigt, høit og stolte End vi vore Planer bygge, od Som en Røg de dog forgaae, Himlen kan de aldrig naae! ae! 3. Far da vel, o Jord, jeg vil Reise bort fra Savn og Trængsel, Bort fra Glædens Gjøglespil, Bort fra Sorgens mørke Fængfel; Bort fra Stygger og Bedrag Gaaer jeg til den flare Dag! dll? 4. Far da vel,- det er fuldbragt, Dagens Sol og Nattens Stjerne! Snart jeg seer en større Pragt, Thi jeg reiser til det Fjerne, Did, hvor Himlens Stjernetrands Straaler i en evig Glands. ton] 5. Til min Fader hjem jeg gaaer, Der er Hvilen sød og rolig, oft mife Og jeg veed det vist, der staaero Ogfaa mig beredt en Bolig! stroj2 mill Hør mit Suk og gjem min Aand, Herre Jesu, i din Haand! tid sd 0 ( 8 mill Egen Melodi. 522. Hans Legem vi begrave nu Og fomme Herrens Ord ihu: Han stal paa hiin Dag vist opstaae Og af sin Grav igjen fremgaae. 2. Af Jorden ffabt ved Almagts Ord, Han bliver mu igjen til Jord; Af Jorden skal han vist opstaae, 900 Naar Gud Basunen lader gaae. Begravelse. 3. Nu lade vi ham sove i Fred, Vi gaae nu hjem, hver til sit Sted, Berede os, mens det er Tid, Til Dødens sidste Kamp og Strid. sdipid 715 4. Dertil os hjælpe Christ, vor Trøst, Som med sit Blod har os forløft Fra Djævlens Magt og evig Vce; Ham Lov og Priis og Ære steets, he Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c. 523. Her mødes alle Beie Baa Gravens bratte Rand, Her er vort sidste Leie is 3 Styggers mørke Land; Her synke alle Hænder, Her visner hver en Frands, Her samles Muldets Frænder, Her falmer Støvets Glands. ASE 2. Men han, til hvem alt spæde 012 Vi bares i vor Daab, Forbød vor Samfundstjæde At sørge uden Haab; Hvor, til Gud Faders re, Vor Frelser høit opfoer, Der stal hans Tjener være Med ham en Herre stor. 3 fe 3. Lad da kun Jorden dolge, Hvad ei var reent og let a BC Til Aanden did at følge, Hvor Naade gaaer for Ret! Engang, naar det mon time Til Paaste høit i Chor, 80 Da slaaer og Naadens Time For Støvet under Ford. S BITIE 495 4. Han, som vor Stabning fjender Og fommer Støv ihu, sin sis 716 Begravelse. De gamle Almagtshænder dat t Usvækket har endnu, majd un song 12 Opfylde vil saa trolig Han sit det gode Ord, Fornye til Aandebolig Med Glands den faldne Jord. mas 5. Saa smile da hvert Die mi Selv gjennem Taaresty, Som stimter i det Høie Det store Morgengry; Saa folde fromt fig Hænder& 3 Jesu Christi Navn, and do no 20 For Støvets Vei sig ender troc i nd 3 Herlighedens Havn! Egen Melodi, el. Svo iftun lader Herren raade 2c. a. 524. Hoo veed, hvor nær mig er bo min Ende, See, Tiden meget hastig gaaer! Hvor let og snart kan det sig hænde, At jeg mit Vandrebudskab faaer; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 2. Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i live, da Jeg af Dødsfare er omspændt; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 3. Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke Og døe i sand Bodfærdighed; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! med 802 9 Begravelse. 717 4. Fra Verdens Sysler, Folk og Glæder Lad mig betids afsondre mig, will At, naar du falder, Hjertet kvæder: Mig stee, som det behager dig! :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 605. Lad Himlen sukkersød mig være, Men Verden beest som Galdebær, Lad mig i Tanker stedse bære, Hvor liflig Saligheden er! :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 6. Det al min Synd, o milde Fader, Med Christi dyre Værdsfyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, 3 den jeg Hvile finde vil; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 200 pC 7. Jeg i min Jesu Saar og Bunder Den bedste Seng og Hvile har, mille Thi naar mit Liv til Døden stunder, Jeg der min Trøst og Styrke ta'er; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! 8. Fra Jesu Intet mig stal rive, g Ei livet og ei Dødens Bud, siste Han min i Liv og Død skal blive, B Han er min Herre og min Gud; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afstedstime god! at nod 9. Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt med Daabens Band, Du derfor mig med Trost begaver Og for dit Barn mig tager an; 718 Begravelse. nis :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! d glim dol 10. Mig Jesus cede lod og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vist nok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god; i :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! d 11. Saa lad mit Endeligt kun komme, Min Jesus Omhu for mig bær, Saa det skal komme mig til Fromme, At med hans Blod jeg prydet er; :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! i dill 12. Imidlertid jeg mig fornøier I ham og døer i største Ro, i Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro! :,: Min Gud,:,: gjør dog for Christi Blod Min sidste Afskedstime god! du da lit vit sim- zoon ill Mel. O Herre Jesu, mit Levnets Lys 2c. 525. Jeg lægges i Jorden i hvide Liin Og gjemmes i Graven i sorten Striin, Mit Die er brustent, min Læbe er blaa, 3 mærke det alle, som see derpaa! 2. Her jordes med mig min Verdens Priis, Hver tænke derpaq, om han er viis! Min Grav den er fun sho Fødder lang, Dertil baade dyb og saare trang. 3. Er Verdens Levnet ei ligerviis Som Huset bygget paa stjøren 38? Begravelse. 719 Der kommer et Beir, slaaer Isen smaa, Den Bygning kan ci længer bestaae. 4. Jeg tænkte langt, kom stakket afsted, Men see, hvor Døden har slaget mig ned! I Verdens Lyst jeg gjorde mig glad, 3 Jorden gives jeg Orme til Mad. 5. Du Onde tænker iffe derpaa, Naar du paa karsten Fod monne gaae, I Synd du lever din Tid og Stund, Thi maa du grue af Hjertens Grund. 6. Dine Synder er mange og store mod Gud, Saa ofte haver du brudt hans Bud; Det maa vel være en Hjertens Nød, Du har ei Venner, naar du er død. 7. Fra Liggendefæ og fra Rigdom din De bære dig bort i det hvide Liin, De bære dig ud i det forte Muld Langt bort fra din Mammon, det arme Guld. 8. Da maa det herfrem, hvad du har gjort, Hvad du forbrød, baade Lidt og Stort, Din Gjerning Gud dømmer med Net Fid si go og Stfel, Han glemmer slet Intet, det veed du vel. 9. Her hjælper ei Gave, ei Herrebou, Men du skal fange din rette Løn; Dig stjuler ei Hule, ei Taarn, ei Muur, Du arme og usselig Kreatur.oldwy 10. Til Dommen skulle vi alle opstaae, For Dommerens Stol stulle vi fremgaae; Basunen lyder: du Døde, kom, Opgjør dit Regnskab og hør din Dom! 720 Begravelse. 011. De Onde han dømmer til Hel vedes Tvang, Der gjøres dem Tiden vel saare lang, 3 Hede og Kulde de blive maae, De søge da Døden, kan ei den naae. 12. De Gode beviser han re stor Og fører dem did, hvor selv han boer, Thi Christus for dem led Pine og Død, Han frelser dem alle fra Helvedes Nød. 13. Derfor du see dig i Tide om Og leb i Troen, vil du være from, Til Jesum sæet alene din Zid, Hvis du vil leve til evig Tid! Egen Melodi. 526. Med Sorgen og Klagen hold Maade, Guds Ord lad dig trøste og raade; Lad Hjertet i Sorgen ei synde, Ved Døden vi Livet begynde! 2. Vi indsvøbe Liget med Taare Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Det slumrer, til Dagen frembryder. 3. Lad Hjerte og Øie fun briste, Og Legemet lægges i Kiste; Den Time ei borte ffal blive, Da Herren det kalder til Live. 4. Han vil de hentørrede Bene Fuldkommelig atter forene Til lysende Bolig at være For Sjælen i Himmerigs Ære. innoms 5. Hvad før var al Ynde berøvet Og blandedes ganske med Støpet, Begravelse. 721 Det finner da høit over Muldet sid Som Himlen i Solstraaleguldet. 6. See Kornet i Jorden den sorte, Det synes saa visselig borte, msid Men atter sin Spire det skyder, 3 gyldneste Grøde frembryder. 7. O Jord, vi en Gave dig stiente, Med Graad i dit Skjød vi den sænke, En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig falde Guds Ager! t 8. En Sjæl i den Støvhytte boede, En Sjæl, som paa Frelseren troede Og længtes med Haab mod det Høie Med Gud og hans Glæde for Die. 9. Du, Jord, maa nu Legemet gjemme, Gud vil det dog ikke forglemme, Men pryde det deiligt med Til evig hans Billed at bære. in reont n e 767 10. Ja, Herre, naar Tiden er omme, Da kalder du flux dine Frommero 119 Fra Striden i Verden til Freden, son Fra Hvilen i Graven til Glæden!.8 dand. Goste Mel. Som en Hjort med Torst befangen 2c. ( Jesu, dine dybe Vunder.) 0915 no not 527. Naar min Tunge ikke mere 2. Hjem til Himmeriges Rige, Hjem til de Udvalgtes Tal, dide 31 Sjunge eller bede fan, sa pics znnit O lad Nanden da begjere Kun din Fred, o Frelsermand! Træd da frem for mine Suk Og din Himmeldør opluk For min Sjæl, som Engle bære Hjem til evig Fryd og Ære! 10 00 17/ 10 92 13 722 Begravelse. Hjem at blive Engles Lige, Hjem til Kongers Konges Sal, Hjem til hos min Gud at boe, Hjem til Paradisets No, Hjem til alle mine Fædre, Hjem til Jesu Navn at hædre! Mel. Naar Tid og Time er for Haand xc. 528. Naar vi vort Die lufte til 3 Dødens bittre Stunde, Da er forbi al Verdens Spil, Og vi skal rolig blunde; Vi gaae i Graven ned med Fred, Og Støvet har sit Hvilested, gl Hvor der er tyst og stille. po du 2. Vi saaes, som Frø i Blomsterbed, 3 Herrens Urtegaarde, Der lægges vi til Hvile ned For Vinteren den haarde; Men Baaren kommer lys og grøn, 01 Af Jordens Stjød i Klædning stion Guds Blomst til liv udspringer. 113 Joll 3. Naar da en Christen slumrer hen, Med Haab vi skulle græde, Thi vi stal see ham hist igjen Paa Herrens Dag med Glæde; O Herre, hvilken Høitid stor, Naar evigt alle Dine boer, sp Hvor der er godt at være! 188 alla 4. Kom dog, o Jesu, Frelser jød, Fri os af al Elende, Kom i din Kraft og dræb vor Død Og gjør paa Nøden Ende; Ledsag os til vort Fædreland, Hvor Glæden evig er og fand, Og Synd og Suk er borte! Begravelse. Mel. Paa Gud alene 2c. 529. Nut lu har jeg vunden Og stridt den gode Strid, Og Afskedsstunden Er kommen sød og blid; Gak til din Hvile, Min Sjæl, af Verden kjed, Læg dine Pile Og Sværd og Bue ned, Kom nu at ile Til evig Herlighed! 2. End har jeg Skjoldet, Nu Kampens Tid gaaer ud, Jeg har beholdet Den sande Tro til Gud; Hvor er der tviſtet Om denne dyre Skat, Hvor har han vristet Paa Troen Dag og Nat, Som mig har fristet, Men selv er bleven mat! .088. no 1 4. Al Priis og Ære Nu og i Evighed 723 19 8 C& did sodni mogul s wild h 33 3. Derfor er Kronen Til mig i Himlen gjemt, Guds Søn paa Thronen Har Ærens Krands bestemt Ei mig alene, Japansjost bude 2 Men ogsaa hver isærld dood Af dem, som tjenes Den milde Frelser her Og findes rene 101 3 Lammets Høitidsfærd. din ou 100 Yo Infa 81012 10 991 3 pilots 13 A Stal Lammet være, Som for os Døden led; n 31* 724 Begravelse. Hans Blod og Vunder, Som hjalp saa ofte, at 09 1.098 Jeg ei git under, De er og nu min Stat, Jeg trøftig blunder- 3 Jesu Navn Godnat! ad idisi) g dmufjedafjj C det smurol 10 slid nid In 150 Mel. Jeg hjertelig nu længes 2c. solid om 530. Nu ledet er min Ville 3 Herrens Lyftgaard ind, lining mo Der kan du hvile stille og gids 113 Trods Verdens Kastevind; d d S Nu kan for Gud du kvædenst fe 3 Klarhed som en Sol, loded and go Hvor Alt er lys og Glæde dol ING Om Lammets Kongestol! 2. Jeg under dig den Lykken Og stunder did i Tro, Hvor ingen Sorger tryffe, Og ingen Torne groe; Det bli'er et saligt Møde, Naar vi skal kjendes grandt, Hvor aldrig Nogen døde, Hvor Alt er reent og sandt. 3. Der visner aldrig Sovet 3 Edens Rosenvaar, 4. Ja, dyrebare Lille, 3 Herrens Haand sov sødt! Han gjør min Sorrig stille, od 1000 mor 15 Hvad sygt her sank i Støvet, po Med Sundheds Smiil opstaaer; d Der stal os Intet stille, Der see vi Livets Drot, Som hjem dig hente vilde Til Bolig paa fit Slot. solit Y 9900 12 man! C A i po it IMO Dorigheden. Nu har ham selv du mødt, b Har selv nu hørt ham sige dm 3 Til dem, end Lidt forstaae: ip Just Eders er mit Rige, Kom hid til mig, 3 Smaa! 725 for bem 4. folkelivet. Øvrigheden. odlo mos Ved Begravelser til Soes fan bruges: Nr. 555: Min Ded er mig til Gode zc. #B Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 531. Det Billed, Øvrigheden bær, Guds og ei nogen Andens er; Derfor hvo som Gud ære vil, Stal vogte sig og vel see til, Han erer ret sin Øvrighed, Som sat er i Guds eget Sted. 2. Paa Gudsfrygt er det Kjendetegn At ære Kongen i hver Egn Af Landet, som af Gud hans Magt Og Styrelse er underlagt; Den Ære giver han igjen Til Kongen sin i Himmelen. 3. For Herrens Skyld og æeres mane De Kongens Mænd, som forestaae t Et Embed os til Gavn og Fred; Thi uden sand Ærbødighed Slet ingen Orden holdes kan geistlig eller verdslig Stand. 4. Dog Wren er bedragelig, Hvis man ei elsker hjertelig Sin Øvrighed og den anseer Som sendt af Gud, der os beteer Ved den en daglig Godhed stor, Thi hver Mands Fred derpaa beroer. 726 Dorigheden. 5. Sand Kjærlighed mod denne Stand Bør fjendes derudi, at man un disi më Adlyder, gjør og giver det, dus and IR Com træves fan med Skjel og Ret, Idet man meest til Gud henseer, Hvis Tjener Øvrigheden er. 6. O Gud, som vil at bedes stal nie For dem, som du i Fyrsters Tal Har sat, vi bede hjertelig: Bær med vor Konge idelig, 3 Raad og Daad hans Hjerte gleed, Mens Verden staaer, ophold hans Sæd! Egen Melodi. is po du Bon om Freden: dd o 532. Forleen os Freden naadelig, Gud, i vore Tide! 197 Der er dog Ingen uden dig, Der for os tunde stride. Vor Hjælp er du alene! 0) 1 Bedepsalmen: Ste 2. Giv du vor Konge og al vor Øvrighed HO Fred og godt Regiment, one 113 At vi funne alle Leve under dem et roligt og stille evnet Mapuose 3 al Gudfrygtighed Og Erbarhed. Amen! Mel. Hvad kan os komme til for Ned 2c. 533. Hver Mand skal tage vel i Agt Sin Øvrighed at lyde, Som over ham er givet Magt Med Myndighed at byde: 200 Thi der er ingen Øvrighed, Som iffe er af Gud bered;- Den er af ham beffiffet. Dorigheden. 2. Hvo som sin Øvrighed forsmaaer Og mod dens Bud sig sætter, so dov Han mod Guds egen Orden staaer 19 Og med Gud Herren trætter; Men alle de, der imodstaae, g De over sig vist skulle faae dal gi G Guds strenge Dom og Vrede. 727 3. Den Stand til Stræk besfiffes ei For dem, det Gode gjøre, Men dem, som gaae paa Ondskabs Vei Og onde Ting udføre; Vil du for Frygten være fri, Gjør Godt og gat paa Retfærds Sti, Da Roes af den du haver. 4. Thi den vor Herres Tjener er Til Gode dig og Glæde, Men gjør du Ondt, frygt, thi den bær Sit Sværd med Magt og Brede; Den er en Hevner, dem til Straf Og Dom, som ikke lade af Mod Herrens Lov at synde. 5. Fornødent er, at I skal troe Og underdanig' være Ei blot af Frygt, fordi den jo Til Hevn stal Sværdet bære, Men at 3 og ved Lydighed En god og reen Samvittighed For Gud maae altid have. #$ 0 6. Al Øvrighed har Magt og Vold Og vil Bestjermer være, Derfor I den skal give Told, Stat, Frygt, tilbørlig Ære; Beviser Eders Skyldighed Mod den i al 2rbødighed, Som denne Stand udfræver. 728 Durigheden. 7. Hjælp, Gud, at vi det giøre maae, Hvad os Sanct Paulus lærer,*) At vi udi din Billie gaaedom nad Og Øvrigheden cerer; p3 Lad over Alt os frygte dig, Dig lyde, elske hjertelig Og prise altid. Amen! 10 Hexas Mel. Sede Jesu, vi er her 2c. 18 534. Kongen glæde sig i dig! Herre, lad omkring hans Throne Fred og Naade leire sig Og din Mistundhed ham krone; Lad det hele Folt fornemme, At han Rigets Vel vil fremme! 2. Kongen glæde sig i dig! Herre, lad det dig behage Selv at styre naadelig, Hvad han sig vil foretage I det Embed, som han bærer; 10 Paa dit Bud han jo regjerer. 119 3. Kongen glæde sig i dig! Da den rette Løn han finder, Som bestaaer evindelig, Jordisk Løn jo snart forsvinder; Os du og den Naade give, At vor Tak hans Løn maa blive! 4. Kongen glæde sig i dig! Fred du i hans Hjerte sende, Glæd hans Sjæl i Himmerig, Naar hans Kald er her til Ende; Hos hans Folk du, Herre, binde Til hans Navn en Faders Mindel 5. Kongen glæde sig i dig! Lad ham frydes ved at høre, *) Rom. 13, 1-7. 729 At den Tro udbreder sig, om stasj@ Som fan Sjæle saliggjøre; Det er Fryd, som ikke sviger, Naar al jordisk Fryd bortviger! d Es spidp Toolbus un pin od 107 Lærestanden.pdat Larestanden. Mel. Jesu, din sode Forening at smage 2c. 535. Herre, jeg kommer for dig at gupt tilbede! Ydmyg nedbøier min Aland sig mod Jord, Dog du den hæver med Saligheds Glæde, Thi jeg skal vidne dit evige Ord; Herre, jeg kommer; om Fryd eller Smerte Benter mig her i de Fremmedes Favn, Derom et spørger det troende Hjerte, Nei, thi jeg kommer i Frelserens Navn. 2. Stee, hvad der vil! naar jeg dig de ei forlader, Da vil du aldrig forlade min Nand; Er jeg dit Barn, da er du mig en Fader, Som mig vil lede med faderlig Haand; Stee, hvad du vil! o livsalige TankeDu bliver hos mig i Fryd og i Savn; Stal mellem Kors, mellem Torne jeg vante, Herre, jeg vandrer i Frelserens Navn! 3. Herre, her er jeg, din Tjener er rede, Gjerne jeg lyder dit tjærlige Ord; Her vil jeg vaage og her vil jeg bede, Her vil jeg vogte din elskede Hjord; 00 Staven du gav mig, o den er min Glæde, Med den jeg peger mod Himmerigs Havn, Og til jeg hist for dit Aasyn skal træde, Vil jeg den føre i Frelserens Navn. 4. Herre, velsign mig! jeg kan ikke leve Uden din Naade, min Frelser, min Gud! 730 Lærestanden. Hjertet maa engstelig frygte og bæbe, Sender du ikke din Aand til mig ud: Herre, velsign mig! jeg slipper dig iffe, Før du mig aabner din kjærlige Favn, Før du mig anseer med naadige Blikke, Fader, velsign mig i Frelserens Navn! ddol mid Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 536. O Jesu, Præst i Evighed! Dit Ord os lader fjende, hindi? pod - Hvorfor dig Gud fra Himlen ned Til Jorden vilde sende: At Syndere du kunde med Din Fader vel forlige pira Og give dennem Deel og Sted ro 3 Herlighedens Rige.no im je 2. Og nu Disciplene, som skal s Det Fredens Budskab føre, At de paa Jorden Himlens Salje ne Paa Sjæle rig kan gjøre, Dem styrker du med Raad og Fred Og deres Synd forsoner, da dadd aile Ja dem med Kraft og Myndighed Og idel Naade froner.ro malam ini 3. Som Faderen har dig udsendt Og salvet uden Maade Med Nand og Kraft, tilforn ukjendt, Saa vil du og i Naade Hos dem med Nand og Styrke staae, Som dine Bud skal bære ani Og om i hele verden gaae Dit salige Ord at lære. 4. Gid Livet i din Lærestand Ret christelig maa føres, Lad Intet, som forarge fan, mid ( Lærestanden. Om Sandheds Vidner høres; Oplys dem selv, som Lyset bør le 3 Ord for os fremsætte, Hicelp, at de efter Ordet gjør Og Alting vel udrette! 731 5. Lad Haand i Haand dem gaae med Fred Og deres Sjæl du glæde, Saa altid med Frimodighed Og Cyst de kan fremtræde, Fortynde høit dit Sandheds Ord Til Seier din og Ære, Saalænge Kirken her paa Jord 3 Kamp og Strid skal være! 170 12 Mel. D Fader vor i Himmerig 2c. 537. Op, 3ions Vægt're! sover ei, Kundgjører Folket Herrens Vei 8-10 Og bærer Omhu Nat og Dag For Josephs Skade*), Saar og Sag, Saa Intet Eder hindre maa loft go dan die At grunde hjertelig derpaa! l no 2. Det Regnskab, som engang 3 stal Aflægge for saa stort et Tal das Ge Af dyre Sjæle, maa jo vel Bekymre Eders egen Sjæl; Seer, Jesus selv, den Hyrde god, Har fjøbt dem med sit eget Blod! 3. Ak vaager, beder, strider, staaer Mod Løven, som saa listig gaaer Og søger, hvem han finde kan, Som slipper Gud, sin Frelsermand; d Faaer han først Hyrden i sin Magt, Er mange Lam og ødelagt. *) Amos 6, 6. & 732 Bondestanden. 4. At, Jesu, giv os Hyrder, som Ret sørge for din Helligdom, Beskjerm du dem mod Verdens Bold Og Satans List saa mangefold; Lad dem med dig i Samfund staae Og evig Hvile hos dig faae! Bondestanden. Mel. Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 2c. 538. Min Stand, det er en Bonsodes Stand, Men, Gud stee Lov og Ære, pusias Jeg lærte, hvor mit Fædreland I Evighed skal være; Og medens her paa Adams Viis I Sved min Jord jeg dyrker, Et Blit mod Himlens Paradiisipdumil Vidunderlig mig styrker. 2. Jeg veed, at ei evindelig sja Jeg skal i Mulden grave, En Arv har Jefus bundet mig 3 Paradisets Have; 3 Daaben tog mig Gud i Pagt, Derved al Sorg maa svinde, Der Salighedens Sæd blev lagt 3 Hjertets Jord herinde. 3. At, milde Jesu, du min Gud, Vogt selv mit arme Hjerte, At Fjenden ikke der strøer ud Den Sæd, som volder Smerte; Giv Solstin, Regn og Frugtbarhed, At Alt maa staae i Grøde Hos mig og Hver, som troer og veed, At os til Fred du døde! Bondestanden. 733 4. Mit Neg Guds Engle da engang Til Himlens Lader bære, nid to pou Med Jubelsang og Frydeklang Jeg evig der skal være; id im Ja, store Gud og Frelsermand, 28 Snart Prøvens Tid er omme, dis Snart skal jeg see mit Fædreland, da Snart stal min Frelse komme! 1971 di Mel. Naar vi i sterste Ned mon staae 2c. 539. O Herre Gud, din Sol ſaa ſkjøn Bestraaler Adams faldne Kjøn) Og lyser i al Verdens Egn, Du vander Jorden og med Regn, L2 - 2. Med Dug du væder Bjerg og Dal, Da groer der Urter uden Tal, Du giver Korn og Kjærne god, At vi kan have freidigt Mod. 3. Thi bede vi dig, Fader kjær, gQ Vær med din Misfundhed 08 nær, Bevar al Grøden nu, som staaer, Og giv et godt og frugtbart Nar! 4. Med tjenligt Beirlig staa os bi, Fra Hagl og Uveir os befri, Regn, Dug og Blæst og Solens Stin Lad vidne klart om Naaden din! 5. Lad Solen skinne fjern og nær Paa Eng og Ager, Skov og Kjæer, At her maa blive Mad og Foer For Alt, hvad der fik Liv paa Jord! Fader, straf os ei saa haardt, At Græs og Grøde visne bort, Ved Jesum Christum hør vor Bøn: Og giv os Regn vel god og stjøn! 6. 734 Somandsstanden. 7. See naadig til os Arme, som Dog er din Arv og Eiendom! Din blide Haand vi vogte paa, Hvis Hjælp vi alt saa ofte saae.io 8. O fjære Fader, vær os blid, Giv Held i Høstens travle Tid, Send din Velsignelse herned from Og Aaret fron med Mistundhed! from Sømandsstanden. Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) st 540. Herre Gud, vi var i Nød, D8 stod for den visse Død, Stormen bruste over Hav, Grov for os faa dyb en Grav; Men hvor høit end Søen slog, Du af dybe Vande drog Og af Dødens Svælg os tog. 2. Takket være du, vor Gud, Som os arme Syndre ud Af den Fare haver rykt, Vækket os ved denne Frygt! Giv os, at din Fadertugt Bære maa en salig Frugt, Blive til vor Bedring brugt! dia do? 102 73070 DO 10 & 3. Gud, forlad os al vor Synd, Drag os ud deraf med Fynd! Ved din Aland bered os vel, an At vor arme syndige Sjæl Færdig altid findes maa Til fra Verden bort at gaae Og for Dommens Stol at staae! 19 dig 80 A pod nif Somandsstanden. Mel. At, Herre from 2c. 541. I Jesu Navn Fra Hjemmets Havn Paa Reisen vi os give; Vort Anker op, Vort Seil i Top, For Vinden hen vi drive. 2. Gud følge med Og al Fortræd malls I Naade fra os vende, Byd Vind og Veir, De med os er, and dirt Giv Reisen godt at ende! 3. Et Træ saa svagt Har os nu bragt slimh Ud paa de stolte Bølger, in Det grumme Hav Bli'er vist vor Grav, Om du ei med os følger. 4. O Jesu, vær Og tal et Ord, At Veiret bliver stille! 735 6. Vi seile fort 100 go dondeisin Os derfor nær Med din almægtige Naade! Din Engel send d Og fra os vendonaron magro Havsnød og alskens Vaade! dur scussionst alire po oddzük Fra Landet bort Og ud ad Søen sætte, 5. Naar Stormen gaaer,** Og Bølgen slaaer, In Bangla Og Lyn omkring os spille, Vær du ombord $ 19008 A Mula2 Somandsstanden. 736 Giv, at vi maae Det Sted opnaae, Hvortil vi Kursen rette! few A Mel. Sorrig og Glæde de vandre tilhobe zc. 542. Trillende Bover og fraadende Bølger, Medbør og Modstorm de skifte paa Hav, Verlende Skygang paa Solskinnet følgerDet er vor Fart mellem Bugge og Grav; Fredeligt kun do sonail 8 jongl Er Dødens Blund, dul dul 418 Mishaab og Strid har hver timelig Stund. 2. Veirenes Spil er som Menneskens Tanker: Stolt svulmer Seilet, mens Cykken er god; Kneisende Høimast og tykkeste Planker Brydes og briste- faa falder vort Mod! Ulykkens Dagsodi Finder dig svag, du sud mo Tumler dit Sind som et drivende Vrag. 118 3. Selv naar til Glædens de liflige Sange Voverne dandse i føielig Rad, nid osi Toivlende Angst monne Hjertet undfange, Sorgen kan komme, naar bedst jeg er glad! Bar Hvor skal jeg trygt go umeund ve Lægge min Frygt? 700 0 Bølgernes Sal ei paa Bjelker er bygt! 4. Skrøbelig Sind, lad dog være at grue! Tvivlende Sjæl, hvorfor est du forsagt? Er der ei Een, som kan Beirene true, Een, der har Stormenes Vold i sin Magt? Hvor du end er, ist a Christus er nær, red dun Giver dig Hvile for Verdens Besvær. Krig og Landeplager. 737 5. Søg ham, mens Hjertet saa lystelig by Tombanter! Verden omstifter- han bliver forsand! Svigter i Natten dit Ror og dit Anker, Kald paa din Frelser, da svigter ei han! Stjernernes Ild to des Tænder han mild; id iff Aldrig kan Himmelens Haab føre vild! 6. Kjærlige Frelser, med dig udi Følge Smiler mig dobbelt det rolige Hav, Engster mig aldrig den styrtende Bølge, Stræffer mig ikke dens aabnede Grav! Trygt i dit Navn inne in Glider min Stavn, Fører mig sikkert til Himmelens Havn! Krig og Landeplager.in Mel. O Fader vor i Himmerig 2c. 543. Afvend fra os, o Herre mild, Den Straf, som Nidkjærhedens Ild For vore Synder har opvaft, Tænk paa din dyre Naadepagt, Fri os fra Krig og Hungersnød, Fra Pest og fra den bratte Død! 2. See naadig til os Arme, som Kan ei bestaae for Ret og Dom, Om Naade trygle og vel veed, At om du ei af Miskundhed Forstaane vil, al Verden maa For Syndens Skyld til Grunde gaae! 3. D Herre, ifte os forkast! Din Trofasthed staaer evig fast, Thi staan os nu for Straffens Riis Og i al Nød os Hjælp beviis; 738 Krig og Landeplager. Stat med din Mistundhed os bia Og gjør os fra vor Jammer fri! 4. Hvi vil du dog fortørnes paa Os Svage, Usle, Arme, Smaa? gid Du, som os stabte ved dit Ord, Beed, vi er Intet uden Jord, Ret grandt dit klare Die seer, Hvor strøbelig vor Tilstand er. 5. Ved Synden vi fordærvet er, Ds frister Satan endnu meer, Saa gjør og Verden, Kjød og Blod, Endstjøndt vi dem vil staae imod; Den Jammer er dig vel bekjendt, Ved dig den ene border endt! In pr 6. Tænt paa din Søns den bittre Død Og paa hans Blod, som for os flød, Deri er for al Verdens Synd Forsoning fuld af Kraft og Fynd, Vi trøste os derved altid Og haabe paa din Naade blid! Spa 7. Bestjerm 08, som du ene fan, re Velsign paa ny vort Folk og Land, Os altid und dit hellige Ord, Vend fra os Djævlens List og Mord, Giv os tilsidst en salig Død Og hisset hos dig Glæden sød! S Egen Melodi. 544. Naar vi i største Nød monstaae, Ei vide, hvor vi skulle gaae, Og savne baade Hjælp og Raad, Om end vi græde Hjertens Graad, 2. Saa er vor Trøst i saadan Meen At komme sammen Hver og Een, Krig og Landeplager. 118 Om Bistand paa dit Ord og Bud Dig at paatalde, Herre Gud.go m@ 3. Bort Sind og Die forrigfuld' Til dig vi løfte, Herre huld, pl 80 Vi søge Syndsforladelse Og alle Straffes Mildelse, id& 739 — 113 112 4. Som du forjætter naadelig Hver den, som derom beder dig, I din Søns Jesu Christi Navn, Som er vor Talsmand os til Gavn. 5. Thi tomme vi, o Herre sød, Og flage dig vor store Nød, Mens vi nu ere slet forladt 3 Sorrigs og i Trængsels Nat! 6. See ei i Brede paa os ned, Men tænk paa din Barmhjertighed ,? Stat os i vore Trængsler bi, Gjør os fra alle Plager fri, 2017 7. Paa det vi maae af Hjertens Grund Med Fryd dig taffe allen Stund, 4002 Dig lydig være med stor Flid Og love dig til evig Tid! 188 Mel. Naar Tid og Time er for Haand 2c.je 545. O fromme og trofaste Gud 302 For dem, som paa dig lide, See, over os nu paa dit Bud Gaaer grulig Nød og Kvide! dg Not føle vi, at du est vred, Da Smaa og Store tages med no Af Pestilents hiin grumme. 2. Du est retfærdig, og din Dom Vi kan den ei anklage, Vor Synd, hvormed vi færdes om, Har voldt os saadan Plage; 740 Krig og Landeplager. Ja, vor Misgjerning stor og led m Den optændt har din nidkjærhed, At du din Piil udskyder. 3. Tilgiv os, Gud, og straf os ei 3 din den grumme Vrede, ne Zapal 18 Dit lys lad skinne paa vor Vei, o g Til Naaden det os lede; Din Brede grum lad fare hen, Til Naade tag dit os igjen For Jesu Død og Pine! 1100 mre@ 4. O see, hvor forrigfuld' vi gaae, 3 Frygt og Angst vi leve, 3 Trængsel stor og Nød vi staae, 3 megen Rummer svæve; Vi uden Raad gaae ind og ud, See naadig til os, Herre Gud, Trøst os igjen, o Fader! 5. Betee os Naade, Herre from! Borttag din grumme Vrede, Med Hjælp og Trøst du til os fom, Vor Frelse er din Glæde; Dit Ord og Løfte, Gud, staaer fast, Din Vrede lader du med Hast, Naar man dig beder, fare. 6, Din Villie stee, o Frelsermand! Du bør alene raade; Hjælp, som det dig behage fan, Du veed den rette Maade, Den rette Tid kan du vel see, Da vil du os din Hjælp betee, Dertil vi os forlade. 7. O Helligaand! styrk hjertelig Dem, som herfra stal fare, 3 Dødens Stund dem fjendelig Vor Frelsers Død forklare, led 20 Ded og Opstandelse. At de til Døden vel bered Maae fare bort herfra i Fred! e ng Bønhør i Naade. Amen! 741 X. De sidste Ting. 4D8 1. Død og Opstandelse. so Egen Melodi. 546. Alle mennesker i Live, Alt Kjød stal som Ho forgaae, 30 ng Alt, hvad lever, Stov maa blive, Stal det ellers nyt opstane; stitati pa Dette Legem stal forsvinde, arrio. Om det ellers skal oprinden 8 Til den store Herlighed, Som de Fromme er bered. d) allid@ 2. Derfor vil jeg her i live, d Naar Gud vil, at det skal sfee, Aanden gjerne slet opgive Uden mindste Græmmelse; Udi Jesu Saar jeg finder Hjælp og Raad for mine Synder, Og min Trøst i Dødens Nød Er min Herres Jesu Død. dis assile Ilg anoit gir Indi wie mad mod dile 3. Jesus er i Døden givet, d Og min Vinding er hans Død, Han forhvervede mig Livet, Det med mig har ingen Nød; Jeg gaaer ud fra Verdens Vrimmel Ind i Herrens stjønne Himmel, Der med Sjælefryd at see Evighedens Eet i Tre. 4. Der vi leve stal i Glæde, i 098 Der de Frommes Starer faae saug Himmelglands og Æreklæde, 742 Død og Opstandelse. Naar de for Guds Throne staae; sd 1 Der Seraphers rene Tunge ng soni Stal den Himmellovsang sjunge: adnot Hellig, hellig, hellig er Fader, Søn og Aanden kjær! 5. Patriarker og Propheter Boe i denne Glædens Sal, Og paa Ærens Throne sætter Sig de tolv Apostlers Tal; Her de Fromme alle findes Fra den første Tid, som mindes, Og istemme til Guds Priisla Lammets Sang paa Engleviis. 6. O Jerusalem, vor Moder, isd m Hvor livsalig er din Bo, of me li Hville søde Taffenodermor sd mo Høres der i stille Ro! rot S Jig Der er største Fryd og Glæde Meer end Solens lys tilstede; Naar vil denne Dag opgaae, Som skal aldrig Ende faae! 7. At, den Herlighed og Glæde doje Er mig alt for Die lagt, Nu skal Gud mig snart iklæde Med den hvide Himmeldragt, outsta Med den gyldne Ærens Krone mim p Stal jeg staae for Lammets Throne, Hvor til evig Tid jeg da Synge stal Halleluja! AG dois t E mith mim 10 gim dsm 1: 0 du Top 20 anstracti del Mel. Aldrig er jeg uden Vaade 2c. 547. Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanker, m Hvor jeg ligger, sidder, gaaer, Efter ham min Længsel staaer. od m Ded og Opstandelse. 2. Bort fra Verdens Land at ile, Bort fra Møie, hjem til Hvile, nd Er jeg reisefærdig til, Naar min Herre Jesus vil. 743 3. Fri fra Sorgen, fri fra Nøden, Fri fra Synden, fri fra Døden, O, hvor vil jeg være glad m I den gyldne Englestad! 4. Da stal Mund og Hjerte klinge Og min Frelser Lovsang bringe; Salig sjunge Sjælen da Englenes Halleluja! Egen Melodi. Gant 548. At fige verden ret Farvel 3 Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme! 2. Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet stjalv, og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Slangen bider i min Hæl, Skjøndt du dens Hoved knuste. 13 3. O Jesu, Herre, Broder sød, Du fjender bedst den bittre Død, Du har den overvundet; Vor Stabning grandt og fjender du Og veed, vi alle see med Gru Vort Timeglas udrundet! 4. O tom du, som engang, jeg veed, Du i din Faders Herlighed Ded og Opstandelse. 744 Stal klart dig aabenbare; Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel 3 Sty til dig at fare! 2 8 19 nim spol 031 5. Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; 100 Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Diet paa din syge Ben, n Saa jeg kan see Gudshaven!& 6. Kom i den sidste Nattevagt 3 een af mine Kjæres Dragt Og sæt dig ved min Side Og tal med mig, som Ven med Ven, Om hvor vi snart stal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 8. O lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Bolig har til mig 3 dine lyse Sale! 7. Kom, som du vil, jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du fjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, trods Verdens Larm, Ds Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. une admajl R 9. Før Døden med sin Jistap- Haand Gjør Stjel imellem Støv og Nand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, 3 dine Frelserarme! Ded og Opstandelſe. 745 Egen Miclodi. Thamil( 3 549. Den nærmer sig, den Time forudsat, Da al min Sorg jeg sige stal Godnat, Farvel, Farvel, du onde Verdens Stad, Mit Fængsels trange Muur nu stilles ad! 2. Velsignet være skal min Udgangs Dag, Da faaer til Gulv jeg, hvad nu er mit Tag, Og hvad jeg her kun saae som trykt i Leer, Tyslevende i al sin Glands jeg seer. 3. O du mit Lys og Liv i Dødens Nat, Min Ven i Nød, der Ingen har forladt, Min Jesu, du er trofast da som før Og luffer op mig Himlens stjønne Dør! 4. Du er min Sfat, min Perle og min Priis, Det rette livsens Træe i Paradiis; Naar dig jeg har, da har i Eet og Alt Jeg, hvad Gud Fader selv har Fylden faldt. 5. At, af, hvor haardt jeg længes efter dig, Kom dog, mit Liv, min Glæde, kom til mig, Tøv iffe, fom at hente Sjælen brat Til livets lys fra denne Verdens Nat! Mel. O Evighed, du Tordenrest 2c. 550. I denne verdens Sorger sænkt Du mærker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du troer dig sikker, stærk og viis, Du jager efter Verdens Priis Og om dens Eie strider, M 32 746 Dod og Opstandelſe. O Menneste, o Menneste, Mod Enden snart det lider! CAZ 2. Dg naar du stræber her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, 10 nQ Den, som vi Døden kalde; ladinis Den Siffre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig intet Raad, Den Stærkeste maa falde, O Menneste, o Menneske, Han henter dig og Alle! 3602 3. Da hedder det: Bestil dit Huus! Nu maa du døe, til Jordens Gruus manife Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og modstand ei, nist Du maa nu vandre Dødens Vei Og et tilbage bender,- Menneske, o Menneske, Befal dig Gud i Hænder! 4. Da stal du finde, det er fandt, At, om du hele Verden vandt, nad Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad du har gjort, Du høster, som du saaede,- O Menneske, o Menneske, Betænk din store Baade! al 002 5. Den Port er bid, den Bei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Der Mange gaae i Blinde; Den Port er trang, den Bei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde! O Menneste, o Menneske, 3 Tide dig befinde! 6. Vaagn op, vaagn op, gjør Bod og bed, 3 Troen daglig dig bered Dod og Opstandelſe. Til hen i Fred at fare! Din Jesum favn, din Synd begræd, De Arme fød, de Nøgne klæd, Din Tro at aabenbare, O Menneste, o Menneske, Du for Guds Dom stal svare! 7. Trøst ikke paa, hvad du har gjort delt, Høit og Stort Af Godt og Alt efter Verdens Maade, Men siig: O Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg fun, Lad strenge Ret ei raade! O Jesu Christ, o Jesu Christ, Bed du for mig om Naade! Egen Melodi. Y 551. Jeg lever - - 747 - og beed hvors længe fuldtrøst: Jeg lever, til Herren mig kalder; Jeg lever og venter den faldende Røst, Jeg lever som Gjesten paa fremmed Kyst, Til Faderen Barnet hjemkalder.no 2. Jeg døer - og jeg beed, hvad Time det sfeer: Det steer i Bestiftelsesstunden; Jeg døer, naar mit Die Fuldendelsen seer, Jeg døer, naar ei Døden mig truer meer, Men Kilden til Livet er funden. 3. Jeg reiser og veed, hvor Reifen dopire angaaer hen: Den gaaer til Guds evige Rige; Jeg reiser til Aandernes Fader og Ben, Til Landet, hvor aldrig med Sorg igjen Fra Sjælene Sjælene vige. 4. Jeg lever et saligt liv alt i Gud, Jeg døer fun for evigt at leve; C 32* 748 Dod og Opstandelse. Jeg reiser med Glædens det evige Bud,- Hvi aander jeg iffe den Glæde ud Hver Stund, jeg i Verden mon leve! dandon in 12 mid amm08 Egen Melodi, 552. Jesus er mit Haab, min Trøft, 19 Han min Frelser er i Live, Derfor jeg med Fryd og Lysto Stedse mig tilfreds vil give, t Hvad for Tanfer mangelund Mig end volder Dødens Stund. 2. Jesus Christ, min Frelsermand, Lever vist, og jeg skal stue Ham i det forjætted' Land, Hvorfor skulde jeg da grue? Han er Hoved, jeg et Lem, Han med sig mig fører hjem. .180 3. Jeg med ham ved Haabets Baand Altfor nøie er forbunden, Derfor skal min Troes Haandal pe 3 hans Haand og blive funden, Saa mig aldrig Døden kan Stille fra min Frelsermand. 4. Jeg er Kjød og ganske vist Maa til Støv og Aste vorde; Men min Frelser, Jesus Christ, Stal opvække mig af Jorde, At jeg maa i Evighed See ham i hans Herlighed. 10 5. Dette Legem stal forvist ng 2 Herliggjort mig der omgive, Ja i det min Gud og hist Stal af mig tilbedet blive, Og i dette Kjød jeg stal Jesum see i Himlens Sal. Ded og Opstandelſe 6. Disse mine Dine og Ham, min Frelser, stulle tjende, Seg, jeg selv, forklaret dog, I hans Kjærlighed skal brænde, Saa at ingen Deel hos mig Være skal fortrænkelig. d d 8. Mine Lemmer, bærer froe, Christus bærer Eder alle, Stal 3 end i Graven boe, Han igjen vil Eder kalde, Naar Basunens stærke Lyd Høres til de Frommes Fryd! 749 #C 7. Hvad her findes sygt og svagt, Hisset tarst og stærk stal møde, Jordist bliver jeg nedlagt, Himmelst staaer jeg op af Døde, Hvad her sandseligt vi saae, Aandeligt skal der opstaae. BC 9. 3 fan lee ad Satans List Og ad Dødens Garn og Snare, Thi igjennem Luften vist 3 til Jesum stulle fare, mo Da stal Sorg og Vedermod Ligge under Eders Fod. HOUDTO ST 10. Derfor Eders Aand 3 maac@ Ud fra Verdens Lyster rive Og til Eders Sjæls Attraa Eder ganske overgive, Helliger da Eder til Himlen, hvor 3 være vil! 40 119 Mel. Hvad kan os fomme til for Nod zc. 553. Kom, Menneste! og see paa mig, Jeg var, du er i Live, Paa Jorden har jeg lignet dig, 750 Ded og Opstandelse. no Hvad jeg er, slal du blive; lin.. Jeg gik foran, mig følger du, Tænt derfor ei i Sind og Hu, Du Døden kan undvige! and 2. Bered dig, gak fra Verden ud, Betænk dit Lives Ende! Naar man foragter Dødens Bud, Har den os tidt i Hænde; Idag er det tilfaldet mig, old Imorgen kan det gjælde dig, Ja muligt denne Aften. ndajsic Hidro mið doort 3. Siig ei: jeg er af Ungdoms Flot, Jeg længe her fan blive! shift 8 At nei, du er snart gammel not Din Aand fra dig at give; ns Det meget snart med dig er gjort, a Ei Døden agter Alder stort, en Hvi vil du Andet tænke? le 4. Hver Gang du aander, du en Part Af Livet fra dig giver, Naar mindst du venter Døden, snart Dens Følgesvend du bliver; ine Du Regning gjør paa tusind Fjed, Fra Graven knap en Fingersbred, Du Døden bær i Barmen. or 811 5. 3mens du lever, lev da saa, At du kan salig blive,$ 796 1 Du veed ei, naar og hvor du maa Dig Døden overgive; d nd gills Af, tænk dig om, dit Huus bestit, mi Tænk dog, du om et Dieblik Kan staae i Evigheden! Good ME 36. Du er da færdig eller ei,& GG 700 p Du ligevel maa vandre, Naar du skal gaae al Kjødets Vei, Dod og Opstandelse. 751 Det gaaer dig som de Andre; 20 000 Du derfor vel betænke maa, At du til Dommen stal opstaae, Som Døden dig har fundet! ptin ic spills@ 7. At tænt ei: det har ingen Nød, Først da jeg Bod vil gjøre, Naar Sygdom varsler om min Død, Gud stal mig vel bønhøre;- Hvo veed, om du en Sygdom faaer, Om iffe brat din Time slaaer, Hvor gaaer det da dig Arme? 8. Betænk, hvo som i Sikkerhed Fræk synder paa Guds Naade, Han paa det Sidste stødes ned 3 Helveds Vee og Baade! so De derfor daglig og vend om, At du kan undgaae Vredens Dom, Naar Gud vil Verden dømme. .9 9. Ihvad du gjør, gjør hvert et Fjed 3 Dødens Alvorstanfer S3 Spilih Og tænk: mon jeg og er bered, Om den paa Døren banker? nd Kan jeg og glad i Graven gaae? Kan jeg og for min Gud bestaae? Saa er min Død til livet. dd 10. Saa bliver du fra Døden fri, Naar Gud til Doms vil komme, Eil Fred og Fryd lodtagen i Guds Rige hos de Fromme; dis 000 Vær færdig da, at Døden kan Afslutte al din Jammerstand; Tænk, Menneske, paa Enden! JO 3 Egen Melodi. 554. Midt i livet ere vill Udi Dødsens Boade, dimind spillet 752 Ded og Opstandelse. Hvo er den, som os kan frie, ang 10 Give Liv og Naade? ust Du, Herre Christ, alene! Vi angre vor Misgjerning svar, mo Som dig, Gud, fortørnet har; Hellige Herre Gud, do pond 1298 Hellige stærke Gud, Hellige barmhjertige Frelser, Du evige Gud, and mo Lad os ei fordærves I den bittre Dødsens Nød; mnog 1000 Kyrie eleison! 2. Midt udi den haarde Død Helveds Svælg os truer, and mod Hvo fan os i saadan Nød ! no t Frie fra Helveds Quer? Du, Herre Christ, alene! Saa hjertelig du ynkes ved du mal Al vor Synd og Usselhed; and e Hellige Herre Gud, o Hellige stærke Gud, Hellige barmhjertige Frelser, Du evige Gud, on Lad os ei fortvivle For den hede Helveds Glød! Kyrie eleison! 3. Midt i Helvedangsten ned Vil vor Synd os drive, Hvo er den, hos hvem i Fred Bi da kunne blive? Du, Herre Chrift, alene! Thi udøst er dit dyre Blod, Som paa Syuden raader Bod; Hellige Herre Gud, Hellige stærke Gud, Hellige barmhjertige Frelser, HIR 002 zoal AIR edird Ded og Opstandelse. Du evige Gud, Lad os ifte falde Fra den rette Troens Trøft! Kyrie eleison! 3. Nu har jeg overbundet Og stridt den gode Strid, 3 Jesu har jeg fundet Min Fader mild og blid. Egen Melodi. 555. Min Død er mig til Gode, Thi Jesus er min Ben, omen piste Saa døer jeg vel tilmode du pi sanft Fra Verdens Jammer hen. spend Int 2. Jeg døer med Frydetanker, Thi jeg er Jesu Lem, Jeg letter glad mit Anker Og seiler trøstig hjem. 4. Naar jeg for Bee og Smerte Ei mere tale fan, de g Saa lad dig gaae til Hjerte Mit Suk, o Frelsermand! .800 5. Naar mine Sandser svinde Og ei mig lyde meer, podsm Naar Haanden ei fan finde, Og Diet ikke seer, - 753 6. Da, naar du det mon ville, Med et fornøiet Sind Lad, Gud, mig sove stille 3 Jesu Arme ind! 7. O du min Freljes Klippe Og Trøst i al min Vee, Lad Troen dig ei slippe, Før jeg dig hist fan fee! 8 107 610 Bre Dod og Opstandelse. Mel. Naar vi i største Ned mon staae 2c. 556. Min Herre Christ, fand Gud og Mand, Som her i din Fornedringsstand ga Forløste mig fra evig Nød, Da du for mig led Korsets Død, 2. O for din Pine, Frelser kjæer, Mig arme Synder naadig vær, 103 Naar jeg udi min sidste Nød 40 AN Stal drages med den bittre Død! a 3. Naar Syn og Hørelse forgaaer, Naar jeg at tale ei formaaer, Naar Ingen her mig hjælpe fan, Da vær mig nær, min Frelsermand! 4. De onde Nander fra mig driv Og med din Aand hos mig forbliv; Forkort mig Dødens Kval og Veed Og lad mig snart dit Anfigt see! 754 5. Det legeme, som Gud mig gav, Lad sove trygt udi fin Grav, Indtil du komme stal herned Dit frelste Folt til evig Fred! 6. En glad Opstandelse mig giv, Paa Dommedag min Talsmand bliv, Paa Synden min ei mere tæent, a l 3 Naade evigt liv mig stjent! 7. Du siger saa: ,, Hvo paa mig troer, Og hvo som holder mine Ord, Til Doms ei kommer sig til Nød Og smager ei det evige Død,"- 8. ,, Thi jeg vil selv med mægtig Haand Udføre ham af Dødens Baand Og tage ham hen op til mig Udi mit søde Himmerig!" 13 755 Ded og Opstandelse. 9. Dertil hjælp os mistundelig, O Jesu Christ, vi bede dig: Forlad, forlad os al vor Brøst Og styrk os vel med Skriftens Trøst, 10. At vi med god Taalmodighed, Med Tro, med Haab og Kjærlighed Dit Ord bevare stadelig, d Til vi indslumre sødt i dig! Mel. D Fader vor i Himmerig sc. n 557. Mit Lys i Mørke, Jesu sød, Min Hjælp og Trost i Liv og Død! Jeg er paa Jord en fremmed Gjest, Min Faders Huus mig huger bedst, Men trang for mig paa mangen Viis Er Reisen til Guds Paradiis. 2. Det er mit rette Fædreland, Men vild og grum er Dødens Strand, Min Sjæl er mat, mit Hjerte tungt, Mit Blod, om gammelt eller ungt, Dog isner i mit Bryst, saa snart Jeg føler nær min Hedenfart. DIG 3. Kun hvem du mætter, Herre, ei Forsmægter paa den øde Vei, Kun ved dit lys og med din Stab Vi overspringe kan vor Grab, Og Hjertet, som mod Død stal staae, Kun med dit Blod kan roligt slaae. 4. O vær du, hvad du dig har faldt, Mit Brød, mit Zys, min Bei, mit Alt! Ledsag og styrk og trøst min Sjæl, Naar jeg er mød og træt, da dvæl, Ja favn mig fast, o Jesu fød, e Og bær mig til min Faders Stjød! 756 Ded og Opstandelse. 5. Luk med dit Ord mig Døren op Til Salen over Stjernetop! Og naar din Røst fra Purpursty Opvækker Støv til Liv paa ny, Ifør mig da, som du har sagt, En Klædning lig di En Klædning lig din Kroningsdragt! 0917 Mel. Hvad Gud han vil, det altid skee sc. 558. Naar jeg betænker Tid og Stund, a Da jeg stal hedenfare, Min Sjæl fig fryder mangelund, Som Fugl ved Dagen klare; D Dag faa blid, Da al min Strid Og Sorrig faaer en Ende! Til Glæden fød I Jesu Stjød Jeg gaaer fra mit Elende. 2. Jeg veed, min Frelser Jesus Christ I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Jeg derfor ikke bæver; 3 Himlens Sal Jeg stinne stal Som Solens Lys det flare, Guds Ansigt blid Skal jeg altid Bestue aabenbare. don 3. Er mine Synders Tal end stort, Som jeg har her bedrevet, Er jeg fra Gud langt veget bort Og Dødens Fange blevet: Min Trøst forvist Er Jesus Christ, Han kom herned til Jorten, Ded og Opstandelse Han har for mig Fornedret sig, un gridnin mie 4. Lig Adam, ham, hvis Fald forvist De har til Døden bundet, lit gon Har ved sin Død os Jesus Christ Et evigt Liv gjenvundet; anno mo Min Eynd og Last adde Paa ham er faſt, For dem han Fyldest Min Frelser er han vorden. dasd 03 18 gjorde, 757 toale met gic Jeg ved hans Død Og Blod saa rød Hos Gud stal salig vorde. id 08 5. See, Slangen fik sit Banesaar Af Kvindens Sæd den rene, la d Den grumme Død, vor Fjende haard, Min Frelser tvang alene, Og Helveds Magt lie gid neige und Er ødelagt, 100 100 Kan mig ei Stade gjøre; Trods Satan, Død Og Helbeds Glød! De kunne mig ei røre! 6. Paa Korset døde hen for mig, Sit Legem lod begrave, At jeg med ham evindelig Stal Himmerige have; At frelse mig Han feierrig Af Graven er fremgangen, 10 na Min Kval og Nød, Min Synd og Død, Mit Fængsel tog han fangen. 201 gid nad loft tolle 68 7. Gia, min Sjæl, væer frisk og bold, Glæd dig i Chrift, din Herre, 758 Ded og Opstandelse. Den Død, som før var Syndens Sold, En Binding nu skal være; 19763208 Straf var den før, Men nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er din Død to En Søvn saa sød, Al Sorg med den maa vigelg sig 100 8. Du veed og, hvor du kommer hen, Naar du herfra stal vige, 307 Dig favner trygt en fuldtro Ben, 058 Som dig vil aldrig svige; doles 83 For dig Guds Søn Joff dut 800 Gaaer selv i Bon, pl At du skal hos ham blive, ansdnju i Sin Fred og Roddsmmung ns@ 3 Himlens Bonsln und als Han ogsaa dig vil give. dalo po 9. Et Sovekammer er min Grab, Mit Legem der skal hvile, DE HAR Paa Dommedag staae op deraf, Derpaa jeg ei tør tvivle; Mit Stev, gak ned 9 am stat Og hvil i Fred, add iste on 01 Lad Stormen overfare, dal msps! si Luk Døren til; dnies mad dom ips) 122 Naar Gud det vil, od spremni 113 Da stal han dig forklare! gim silat all 10. Netvise Gud og Fader blid, Din Viisdom fan det raade, 100070 110 400 At Naade og Retfærdighed Ved Magt kan stande baade; Hvo Synden gjør, 801 15ton Han ogsaa bør Jeje Først blive Dødens Fange, pra d Ded og Opstandelse. At Dødens Bold on Er Syndens Sold, Maa Hellighed forlange. 11. Saa vil dog din Barmhjertighed. At vi igjen opstande Til lys og evig Salighed Hos dig i Livets Lande; Hvad her af Nød, Af Kval og Død Kan synes heelt fordærvet, Stal dog opstaae, 759 Til Fryd indgaae: Det har os Christ forhvervet! Stand 12. Gia, saa døer jeg gladelig Og frygter ingen Vaade, Mit Liv er Christus visselig, Vær du min Lid, At jeg kan Seier vinde! In mo Og Døden mig en Baade; Døer jeg end her, a Jeg lever der, Hvor Livet ret begynder, g Hvor Englechor to Med Glæde stor nijuz Guds Salighed forkynder! R calls it? 13. Naar du vil kalde, Herre fød, Tilrede vil jeg være, d Min Sjæl med Fryd i Jesu Stjød Lad dine Engle bære; de O Jesu Christ, Du, som forvist Dit Blod for mig lod rinde, tri I Dodens Strid lim par moi) lor 201 1872 20 Egen Melodind the 559. Naar stal da min Tid faae Ende, Jeg faae Bod for min Elende? 760 Dod og Opstandelse. Brister dog, I Baand, itu,-1 Slipper løs omsider nu Aanden fra sin Fængselsmuur, Fuglen fra sit trange Buur! LI gid sod 2. Kom kun, Død, du bringer Glæde, Rom, at fom, jeg er tilrede, Luk mit Die, læg fun ned Støvet i dets Hvilested; Rolig Gravens Bolig er, Kom kun, Død, og læg mig der! 3. Da min Sjæl stal faae at stue Herrens Stol forgyldt som Que 3 den store Konges Stad, Nyde Engles Himmelmad, See de Portes Perlepragt, De Udvalgtes stjønne Dragt, 4. See i Paradisets Lunde Gylden Frugt for Englemunde, Hos Fioler purpurblaae Lilie og Narcis at staae, Tusindfryder mildt at lee Mellem Rosers Blod og Snee. - # 19 11/ lidsdspli 5. Jeg ved Icsu Barm stal ligge, G Af hans Naadebæger drikke Trøstens Honning, Livets Saft Til en evig Sundheds Kraft, Sført Lysets Klædebon Og med Palmegreen i Haand. 6. Jeg skal da med Engletunge: Hellig, hellig, hellig! fjunge, Til Guldharpers liflige Klang Sjunge Lammets deilige Sang, Røre selv det Eitherspil; Gjenlyd svarer født dertil. 60% Ded og Opstandelse. at toon 7. Jeg stal da paa Aandens Vinge Frit mig gjennem Luften svinge; I den søde Ly og Læ, Som en Nattergal i Træ, Sjunge frit min Stabers Priis, Alt paa Engle- Maal og Viis. 122 8. Jeg skal da ved Lammets Side, Fri og frelst fra Synd og Kvide, Nyde Honning af hans Staal, md Glædestrømme uden Maal, 200d 2. 761 de Livsens Himmelbrød, Hvile rolig i hans Skjød. 9. Naar skal da min Tid faae Ende, Jeg faae Bod for min Elende? Brister dog, 3 Baand, itu, Slipper los omsider nu Aanden fra sin Fængselsmuur, dat 29 Fuglen fra sit trange Buur! At jeg herfra skal fare, Jesu Christ, min Frelsermand, Du selv mig da bevare; Min Sjæl befaler jeg til dig, Forlad, o Herre, ikke mig, Frels mig af Dødens Suare! C Egen Melodi. 560. Naar Tid og Time er for Haand, 3. Jeg af dit Legem er et Lem! Det gjør mit Hjerte stille, 2. Min Synd mig volder Sorrig svar: Samvittighedens Pile 022 Mit Hjerte gjennemboret har, Dog vil jeg ei fortvivle; Jeg tænker, Frelser, paa din Død, Det Kors, hvor du dit Blod udged, Mig giver Trøst og Hvile. 762 Ded og Opstandelse. At, Herre, jeg til dig gaaer hjem, Os fan ei Døden stille; sig eim ti Thi naar jeg døer, saa døer jeg dig, Et evigt Liv din Ded for mig s mo 3 Himlen har beredet. nim tin 0.8 4. Af Graven du opstanden est, Den ei mit Fængsel bliver, Din Himmelfart mig trøster meest, Den Dødens Gru bortdriver; mod dek Og hvor du eft, jeg kommer did, s Hos dig er liv for evig Tid, jai 3438 Thi deer jeg gjerne! Amen! pilor jeg Mel. Gud, efter dig jeg længes c. ( Nu hviler Mark og Enge.) 561. Nu Gud stee Lov, at Stunden Er sød og blid oprunden, 077 undnak Seg gaaer til Paradiis; signes ei I Men til min Grav ledſage Priis! Mig hen med Herrens Lov og Priis! 2. Hvad kan Gud bedre gjøre, End mig fra Verden føre, Som er saa syndefuld? Hver, som ei her har hjemme, Dens Fjendskab maa fornemme, Indtil han lægges hen i Muld. 3. Det er de sidste Dage, Da Trængsel, Vee og Plage Med Vælde bryder frem; 031 Mig river Gud i Tide Fra Verdens Storm tilfide Og fører mig saa deilig hjem. WHO S pe a 10 dahon 4. Min Tid den spandt faa fage, Kun faa var mine Dage, Ded og Opstandelse. 763 Men nu begynder ret Canne 01 Min Himmel- Levemaade, dub, o Hvor Synd og Død og Vaade d Er i al Evighed forgjet. di 65502 5. Gud haster bort med Sine Fra denne Verdens Pine, De Frommes Grædedal; Det er en falig Ende: Ret snart at face i Hænde Sin Arvi Himlens Frydefal. 6. Hvor ofte ei forførtes Et Barn, hvorom der hørtes, Det Gud bar i fit Sind! Den onde Verden ræffer Sit Snaregarn og træffer Saa mange Hjerter til sig ind. MA S1 1203 G Inic S 7. Nu maa den Snarer stille, Mig stal den ei forvilde Og gjøre meer Fortræd; Dem ei den meer anfegter, Som blandt Udvalgtes Slægter Er prydet med Fuldkommenhed. 308 8. Før var jeg Eders Glæde, ore Nu sørge 3 og græde, Da jeg er vel forvart; dammi, 1000 16 and CC Naar 3 det ret betragte modo Og heit, hvad Gud giør, agte, Stal Eders Taarer terres snart. 10 201 GIG 9. Gud ene Tiden deler, sjud no Han saarer og han heler, ad din 1000 Han fjender Smaat og Stort; Han intet Ondt bestemte spull s Og intet Godt forglemte; Alt, hvad han gjør, er herlig gjort. 764 Død og Opstandelse. 10. Naar 3 stal see mig træde For Gud i Brudeklædemic will Med Livets Krone paa, Med Seirens stjønne Palmer, Ini 10 Med Himlens Frydepsalmer For Lammet yndefuld at stane, 11. Da stal 3 Eder fryde Og hjertelig fortryde, At 3 for mig har grædt; p Vel den, som bærer stille, Hvad Gud ham sende vilde, Hans Hjerte vist vil blive let! 12. Farvel, Farvel, I Kjære! Den Sorg, 3 nu maae bære, Skal endes med Guds Priis; Gud Eder selv ledsage, Snart skal vi uden Klage Hverandre see i Paradiis! 3 Mel. At sige Verden ret Farvel 2c. 562. O Gud stee Lov! det hjemad gaaer, Did op, hvor Faderhuset staaer Hoit over Kors og Grave; 102 85 Hvor Himmelbroderen, Guds Søn, So har beredt en Plads saa skjøn For dem, som Hjemvee have. mit LoDik 2. O Gud sfee Lov! det hjemad gaaer, Did, hvor det store Stævne staaer, Der Husets Børn skal samle; Hvor altid de stal sammen boe, Som did fandt Bei i Jesu Tro, De Unge med de Gamle. 3. Gud stee Lov! det hjemad gaaer, Did, hvor de rette Børnekaar e Christi Tilkommelse. Saa liflig er tilstede, Hvor lutter milde Blik man facer, Og Hjerte imod Hjerte slaaer Af Kjærlighed og Glæde. I 4. O Gud stee Lov! det hjemad gaaer, Did, hvorhen Synd og Død ei naaer, Hvor glemt er Jordens Møie; Hvor Sjælen ved sin Frelsers Bryst Stal driffe Livets fulde Lystad Alt af hans Straalegie. 765 5. O Gud sfee Lov! det hjemad gaaer Til Landet hist, hvor Edens Vaar 3 evigt tys mon gløde, Hvor Mindets hulde Blomster smaa Skal i forklaret Glands opstaae Saa dufterige, søde. 6. Thi vil vi da med Frydesang Hiin Støvets forte Pilgrimsgang Fuldtrøstig gaae hernede; Igjennem Trængsel, Nat og Død Til Himlens lyse Morgenrød Guds Engle stal os lede! N 2. Christi Tilkommelse, Dommen og det olevige Liv. In Egen Melodi. Verelsang. salj 563. 1. Dagen tommer med Guds Da for vore Synder lede Alt forgaaer ved Ildens Hede. Vrede, in 100 2. Hvilken Rædsel stal da være Blandt de Onde, naar i re Jesus sees blandt Himlens Hære! II. 3. Eyden af Basuner flare Stal da høres aabenbare: Kom til Dommen, Synderskare! 766 Chrifti Tilkommelse. 4. Da stal opstaae alle Døde, Frem for Dommen Hver skal møde, Svare til sin Synd og Brøde.ni I. 5. Bogen, hvori Alt staaer strevet, Hvad Enhver har her bedrevet, k Vidner, hvordan han har levet. di 6. Da forvist stal Alt forklares, d Alt, som stjult er, aabenbares, Og til hver en Synd skal spares. Inte II. 7. Jeg, som synded tusind Sinde, Kan jeg der en Talsmand finde, Hvor hver Gjernings Roes maa svinde? 8. Du, hvem Støv ei kan formilde, Uforskyldt du frelse vilde, Frels og mig, al Godheds Kilde! Kail I. 9. Kom ihu, o Jesu føde, Du for mig paa Korset døde, Frels mig, naar jeg der skal møde! 2012 prendr 10. Du forlod jo Himlens Wre, Ogsaa for min Synd at bære, Lad det ei forgjeves være! II. 11. Du, som dømmer Retfærds 2nd go nomme@ ihmmalli Domme, Lad til Bod og Tro mig komme, Førend Naadens Tid er omme! 12. Jeg med Suk gaaer dig imøde, Stamfuld' mine Kinder gløde, Spar mig og tilgiv min Brøde! I. 13. Naade fandt jo Magdalene, Røveren tør dig nu tjene. Du og mig mon Haab forlene! 14. Uden Værd er Bor og Klage, Men din Godhed uden Mage Frelser mig fra Ildens Plage! Christi Tilkommelse. II. 15. Du med Faarene da bilde Mig fra Bukkene udstille is not ne Og paa høire Side stille! Hiamin 767 à 16. Og naar du forstyder hine, Som stal lide evig Pine, and Ga Jesu, fald mig da blandt Dine!. mie 17. At deelagtig jeg maa være Q Med din Hjord i evig Det jeg beder, Frelser tjære! re, I og II. Jesu, Herre naaderig, Giv os alle Fred hos dig! I. 18. Paa hiin Dag den taarerige, Da vi op fra Graven stige, For til Herrens Ret at spare, Gud i Naade du os spare! @ Mel. Hvad kan os tomme til for Nød 2c. 564. Det er forvist paa Tiden snart, At Christ, Guds Søn, vil komme 3 Styerne med Lynets Fart Til Frelse for de Fromme; Stor Stræt stal være da forsand, Naar Alting smeltes bort i Brand, Som Beder derom vidner. 119 2. Basunen skal man høre gaae Med Engle- Raab og Stemmer, De Døde skulle da opstaae Med Legem og med Lemmer, Som Hver har havt i Verden her; Men hvo da end i Live er, Stal i en Haft forvandles. afd. 0 3. De Bøger da oplades stal, Hvori der staaer opstrebet De Synder, som man uden Tal 768 Christi Tilkommelſe. Baa Jorden har bedrevet; Der kan slet Ingen sige Nei, Samvittigheden tier ei, Men Hver sin Synd beviser. 4. O vee da den, i syndig 3d mo Sit Levnet har fortæret pidiai Og ifte her i Naadens Tid Guds Ord og Bud har æret; Han meget ilde da bestaaer, Til Helvede med Satan gaaer Fra Gud til evig Plage! 5. O Jesu, hjælp i samme Stund Alt for din Død og Pine, Væk her mig op af Syndens Blund Og sæt mig der blandt Dine! Derpaa slet ingen Tvivl jeg bær, Thi du selv, min Gjenløser fjær, Har for min Synd gjort Fyldest. 6. Vær derfor selv min Talsmand god, Min Synd mig ei tilregne Og rens mig ved dit dyre Blod, Din Værdskyld mig tilegne, At jeg samt alle Christne maa 3 Himmerig med dig indgaae Til Gud og evig Glæde! 7. Jesu, for din bittre Død Og for din Angst og Smerte Hjælp mig udi min sidste Ned, Giv Troen i mit Hjerte, At jeg herfra maa stilles saa, Jeg Saligheden hist fan faae Hos dig i Himlens Bolig! 8. Hvi tøver du, o Herre fjær, At komme hid til Dommen? Christi Tilkommelse. De fande Christne plages her, De vente paa din kommen; O tom dog, tom dog, Dommer blid, Gjør Ende paa al fyndig 3d Hul TO Og paa al Jammer. Amen! Egen Melodi. 565. Eia, min Sjæl ret inderlig Sig fryder, 301 Med Lov og Priis jeg gladelig 18 Udbryder, Naar jeg betcenter, Hvad mig Jesus stjenker, nsdro? tod Da han i Naade knuste Dødens Lænker! 2. Som Fugl, der venter Morgenstjær Med Længsel, Hon Snsdredil Saa sidder jeg i Natten her I Fængsel; Min Jesus vende Snart al min Elende 769 E Til liv og Salighed foruden Ende! 3. Straal frem, du frydefulde Dag, Med Fromme, Paa hvilken Alt saa vel i Lag Stal komme; Naar Englesangen, o Og naar Harpeklangen d Stal hilse Livets Sol, som er opgangen! 4. Men du bered mig, Herre Christ, At vente Den store Morgen, naar du vist Vil hente Fra Taaredalen Og fra Jordekvalen Mig hjem til Himmerig, til Frydesalen! 33 770 Christi Tilkommelſe. Mel. Vor Gud han er faa fast en Borg 2c. 566. I verden er ei Nød saa stor, Guds Naade dog er større, Er luft for mig hver Dør paa Jord, Staae aabne Himlens Døre; nd go Min Sjæl, vær ei forsagt! ng Du staaer med Gud i Pagt; Har Verden dig forladt, Blev Dagen dig til Nat: dant ple Vær trøstig, Herren lever! det e dan 2. Skeer end i Sol og Maane Tegn, Frembruser Storm derefter, spubl Har Jorden ei mod Havet Hegn, Oprøres Himlens Kræfter, Kom i Orkanens Brag Alverdens sidste Dag: Min Sjæl, vær ei forsagt! Du staaer med Gud i Pagt, Vær trøstig, Herren lever! 3. Forglem ei Pagtens store Ord, Naar Herrens Time kommer: b Opløft dit Hoved, see fra Jord, Forbarmeren er Dommer! See Guds eenbaarne Søn 3 Skyen, herlig, stjøn, Med Kraft han komme vil, Forløsning stunder til: Vær trøstig, Herren lever! A 4. Vi vente, Herre, paa din Dag, Den kommer, naar du byder; stime 99 D, naar i Undergangens Bragro and Da Domsbasunen lyder, Gid sjælevaagne da Vi med Halleluja Lovprise maae din Magt Chrifti Tilkommelse. Og med vor Gud i Pagt Udraabe: Herren lever! 771 Mel. Naar Tid og Time er for Haand 2c. 567. Lut Dine op, o Christenhed, 0 2000 Thi Jesus vil dig lære, Hvordan du from og vel bered Kan mod hans Tilkomst være; At Lys og Lampe brænde maa, Saa du kan med din Brudgom gaae Til evig Fryd og Ere! qui 2. Af Skriften har vi Trøst og Haab Taalmodelig at lide, irodals 300G Om end med Trængsels- Suk og Raab Vi Tiden skulle slide; udg Den Tid er dog saa ganske tort; 4 Som Fuglen flyver hastig bort, Saa stal vor Sorg henstride. 3. Taalmodigheds og Trøstens Gud Han give, at vi funde nadzo Med eet Sind holde stadig ud ave Og længes alle Stunde, gio At vi vor Jesum kunne see andigg.o2 - da vor Verdens Bee I Skyen: Stal evig gaae til Grunde! 55756 03 Egen Melodi. inhugni p 568. Mit Hjerte ret sig fryder ird G Alt til den Sommer blid, Da liv og lys frembryder Med Seir til evig Tid, Da Jord og Himmel baade Fornyes aabenbar, dcint a Hver Stabning af Guds Naade Stal skinne reen og klar. th 3 di 33* 772 Chrifti Tilkommelse. 2. Da Sol og Stjerners Stare Stal tusindfold faae Glands, odapedi Som Himmelperler flare De straale stal i Krands Ned paa det Tempels Stene, Hvor Gud boer midt udi, Og Livets Flod den rene, ad proc Som flyder der forbi. and dont ne us HI 3. Dog ret i Støvets Dale& S Om Herligheden ffjæer dont ud and Kan ingen Tunge tale; 2017 Det lære først vi der, Hvor selv vort Kjød forklaret Stal dele Nandens Fred, Og Alt er aabenbaret, s Hvad Troen trøstes ved. jid119 1318 4. Der tier hver en Trængsel m Og hver en Klagerøst, Al Stabningens Forlængsel Forvandlet er til lyst; 3 tys om Herrens Throne Med evig Seiersklangallo De gyldne Harper tone Til alle Helgens Sang. 5. De stal os der annaminen1@ Som deres Søstend smaa Og ingenlunde stamme Sig ved hos os at staaet 802 Og prise høit med Glæde Fuldkommenhedens Baand 3 Helgensamfunds Kjædeli Bed Christi høire Haand. Do 6. Fuldendt er Brudens Tykke Med Kronen, hun har paa, 7500 Guds Søn vil hende smykke, Christi Tilkommelse. Nu Brylluppet stal staae; Det store Brudefølge 3 Lysets hvide Skrud Med Palmegreen stal bølge Om Templet ind og ud. 7. Hvad Diet aldrig stued, Hvad Tanken ei fan naae, Af Guddomsglands omluet Stal for Guds Folk da staae; Løst er hver Livets Gaade, Thi han, som har os faldt, Gud Fader i sin Naade, Han er i Alle Alt. 8. Saa lader os nu lide Paa Guds Barmhjertighed, At vi maae see med Blide Vor Faders Herlighed; Thi Arven er os givet, Og vi med Jesu Christ Stal fryde os ved Livet Evindeligen hist! 773 and dio stiamate( 3 712 plan Egen Melodi. 569. O Evighed, du Tordenrøst, Du Rædselssværd i Syndrens Bryst, Du Ophav uden Ende! O Evighed, Tid uden Tid, Jeg veed ei meer for Angst og Strid, Hvorhen jeg mig skal vende, Naar af din Vælde i mit Sind Ikkun en Stygge falder ind! 2. Verden Nød ei er og Trang, Som iffe Ende faaer engang Og slet fra os borttages! Men Pinen hist i Helveds Baal 774 Christi Tilkommelse. Evindelig ei naaer fit Maal, mere Der skal det aldrig dages; Af Jesu egne Ord vi seer, doo At der er ingen Frelse meer.dint de 3. Du, Evighed, mig volder Gru, C O Evighed, for lang er du, du Med dig ei Stjemt kan drives! Naar Tanken med din lange Nat Og al dens Kval er sysselsat, Med Angst min Sjæl omgives; Saa rædselsfuldt er Intet her Paa Jord, som Evigheden er. ge 4. Din Dom, o Gud, hvor streng er den, Hvor straffer du en utro Svend 3 Ildens Svælg med Smerte! For Syndens forte Glæde her Saa lang en Straf beskikket er, Gid det vi tog til Hjerte! O Menneske, huft det især, an Inte Din Tid er fort, og Døden nær! lo O 5. At vogt dig vel for Djævlens Garn, Saa fort er Fryd i Lysters Starn, farn, Saa rædselsfuldt dens Minde; U Er det for saadan Lyst din Agt, Din arme Sjæl til Djævlens Magt For evig Tid at binde? O Daarstabs Ønste, Vanvids Raad, Som avler Helveds Angst og Graad! 6. See til, at du af Synd opstaaer, Vaagn op, vaagn op, fortabte Faar, Omvend dig her i Live! Vaagn op, det er paa høie Tid, Snart Evigheden kommer hid Dig vist din Løn at give; Christi Tilkommelse. 775 Paa Gravens Rand maasfee du staaer, Hvo veed, naar Dødens Time slaaer! 7. Lad Verdens Vellyst, Synd og Skam, Gods, Rigdom, Hovmod, Pragt og Bram Ei længer vild dig lede; See denne Verdens Sikkerhed Paa Veien, som dog fører ned Til Djævlens Vold og Vrede, Og hust, at den kan komme brat, Den endeløse Helveds Nat!- 8. Evighed, du Tordenrøst, Du Rædselssværd i Syndrens Bryst, Du Ophav uden Ende! O Evighed, Tid uden Tid, Lær du mig ret i Angst og Strid Til Jesum mig at vende! Tag mig, naar det behager dig, Jesu, ind i Himmerig! Egen Melodi. 570. Reis op dit Hoved, al Christenhed! 13 Opløft dit Die, slaa ei det ned, 3 Himlen du har hjemme; Der er dit Hjerte, der er din Stat, Derfra han kommer med ren brat, Hvem du kan aldrig glemme. 2. Reis op dit Hoved, af Hjertet stig Til Korsets Høvding: o tænk paa mig, Nu er du i dit Rige! Da Steel der falder fra Øie dit, Du mægter, som du har ønsket tidt, he 3 Paradiis at kige. 3. Ei meer du gruer for Dommedag, Du veed, din Dommer har ført din Sag 776 Christi Tilkommelse. Og fra sig selv den bundet; mant@ ont Desmeer du længes hvert Morgengry, Til Herren dages paa Rosensty, Naar Nat er heelt udrundet. dgif ado 4. Og naar da under hver Himmelegn Du seer din Konges det visse Tegn, Ja Tegn i Sol og Maane, Da funkler frydelig Die dit, Da reiser Hoved du fickt og frit, Mens Stjerner døe og daane.in 5. Men stjøndt du længes, o Christenhed, Saa glem dog iffe, at godt du veed, Hvad Herren tøver efter, Og bed ham aldrig, før Timen kom, Til Jordens Gru og al Verdens Dom At røre Himlens Kræfter! 6. Du veed, du tjener en Herre mild, Som ikkun nødig med Himlens Ild Hjemsøger Jordens Lyder; Som Abraham, der for Sodom bad, Saa bed og du for den store Stad, Til selv han Staven bryder! 7. Ja bed for Babel, til grandt du seer, At Bøn og Sukke ei baade meer Mod Undergangens Bølge! Da raaber Herren: jeg kommer snart! Og Bruden svarer: med Lynets Fart 3 Sty jeg dig skal følge! 8. Da gjalder Luren for sidste Gang, Da luer Bavnen i Blomstervang, Da styrter Dødens Throne; Da luttres herlig den gamle Jord 3 Stjærsildsluer paa Herrens Ord, Da straaler Livets Kronel m C Christi Tilkommelse. Egen Melodi. 571. Tent, naar engang den Taage er forsvunden, Som her sig scenter over Livet ned, Naar Dagen evig klar er hist oprunden, Og lys omstraaler hvert af mine Fjed! 2. Teenf, naar engang er løst hver jordisk Gaade, Besvaret hvert ,, Hvorfor," jeg grunded paa, Men kunde ei med al min Grublen raade, Tænk, naar jeg Herrens Vei skal klart forstaaend 777 3. Tænt, naar engang hver Hjertesorg der sluttet, Hver Bunde lægt, og stillet hvert et Savn, Hver Smertens Taare visfet af, og Suffet Det dybe kvalt i Kjærlighedens Favn! 4. Tænt, naar engang med utildækket Die Jeg ham stal see, hvem her jeg troede paa, Tænt, naar jeg hist mit Knce for ham stal bøie, Naar jeg med Tak skal for hans Aasyn staae! 5. Tænk, naar engang jeg uden Synd stal leve, Hver Tanke reen, hver Gjerning uden Brøst, Naar aldrig jeg behøver meer at bæve For Muligheden af en syndig lyst! 6. Tænk, naar engang i Himlens gyldne Sale Jeg med den Ven, jeg her paa Jorden fandt, 3 Lyset om et evigt liv skal tale Og om det liv, der som en Drøm forsvandt! 7. Væk, Jesu, denne Tanke i mit Hjerte, Hver Gang mig Veien tykkes lang og slem! 778 Christi Tilkommelſe. Den sødt skal dæenipe hver en bitter Smerte Og lokke Smilet gjennem Taarer frem! Egen Melodi. 572, Daagner op! Baſunen gjalder, Fra Borgens Tinde Vægt'ren falder: Vaagn op, du Stad Jerusalem! Midnatstimen hedder Stunden, Som lydt han melder er oprunden, Hvor er 3 floge Møer fem! Op, Brudgommen er nær, Stat op, tag Lampen hver, Halleluja! 3 Høitidspryd Til Bryllupsfryd Gaaer, møder ham med Glædeslyd! 2. Zion hører Bækkerrøsten, Og Hjertet glad alt smager Trøsten, Hun vaagner og staaer op saa brat; Hendes Ven fra Himlen prægtig, Af Naade stærk, af Sandhed mægtig, Han kommer og gjør Dag af Nat. Ja kom, vor Krone stion O Jesu, du Guds Søn, Hofianna! Vi gaae med Sang Til Himmelvang, Der holde vi vor Altergang. 3. Gloria de der dig sjunge Med Menneskers og Engles Tunge Til Himmelharpers Toneflod; Berler tolv er Porte rige Til Staden, hvor som Engles Lige Vi krandse stal din Thrones Fod. Ei Nogens Blik har rørt, Dg intet Øre hørt Christi Tilkommelse. Saadan Glæde! Af Hjertets Trang Med himmelft Klang Vi juble ud vor Taffefang! 779 d] 12 60 Mel. Baagner op! Basunen gjalder sc. 573. Vaagner op! en Stemme byder, Som høitidsfuld og mægtig lyder Til alle Graves Dyb engang; Baagner op, staaer op, I Døde, Som gif fra Tidens Sorg og Møde, Nu lyder Domsbafunens Klang! Guds Røst til Eder sfeer, Thi Natten er ei meer, Dagen kommer, Den sidste Dag, Den store Dag, Den kommer efter Guds Behag! 2. Jord og Hav og Himle bæve, Med Anstrig ned Guds Engle svæve: Han kommer, Jesus kommer nu! Dybet aabnes, Bjerge falde, Og Adams Børn forsamles alle Omkring hans Stol med Haab og Gru; Og med sit Guddomsord Adskiller han sin Hjord Som en Hyrde; De Fromme saa Til Fryd indgaae, Men bort de Onde vige maae. 3. Jesu, mig din Tilkomst glæder, Naar jeg i dine Fodspor træder Paa Tornesti, blandt Klagelyd; Du af Torne skaber Palmer, Af Sorgens Toner glade Psalmer, 780 Christi Tilkommelse. Thi stuer jeg min Grab med Fryd; Naar træt af livets Strid Jeg hvilet har en Tid I dens Stygge, Du vækker mig Saa naaderig Til evig Salighed hos dig! ance short *** 462 ATALE DES 524 919 Goredi po 10, G Sondagen. 781 Aandelige Sange. Big Søndagen. Egen Melodi. 574. Denne er Dagen, som Herren har gjort! Den stal hans Tjenere fryde, mo Op han idag lukked Himmerigs Port, Saa stal hver Søndag det lyde; Thi i dens hellige Timer Herlig af Graven opstod Guds Ord, Naadig fra Himlen Guds Aand nedfoer, Veed I nu, hvorfor det timer? 2. Frels da nu, Herre, giv Lykke og Held! Værket idag er dit eget; Lad Millioner dig taffe i Kvæld, 189 For du dem har vederkvæget! Ja, lad dem prise med Glæde Aanden, som taler og trøster frit, Folket velsigner i Navnet dit, Viser, din Fred er tilstede! 3. Herre, vor Gud, ja besøg os i Glands, Hvor i din Kirke vi mødes! Tungerne binde dig Krands over Krands, Alt som vort Hjerte opglødes, Hoitiden vore med Dagen! Paasfe og Pintse udsprang af Juul, Saa lad og Glæden af Tro i Skjul Spørge forgjeves om Magen! 4. Ja, lad saa virke dit Bad og dit Bord, Med de indviede Tunger, At det kan høres, din Aand og dit Ord Er det, som taler og sjunger! Lad os det føle og smage: 782 Sondagen. Nanden er bedre end Kjød og Blod, Herren er liflig og eiegod, Christne har kronede Dage! Egen Melodi. 575. Guds Menighed, syng for vor Staber i Løn, Engle synge med, Han gav os til Frelser sin eenbaarne Søn! Saa liflig vi lege for Herren. 2. Slaa Harpen, du fromme Psalmiſt paa Jord, Strængen er af Guld, For Jesus, vor Konge, Guds levende Ord! Saa liflig vi lege for Herren. 3. Da høres de glødende Tungers Røst, Nanden er os nær, inte tro Som bringer os altid den evige Trøst! Saa liflig vi lege for Herren. Den 84de Davids Psalme. Egen Melodi. 576. Hyggelig, rolig, Gud, er din Bolig, Inderlig stign! O, hvor mit Hjerte Længes med Smerte, Suffer i Lon DE Efter at gjeste din Helligdom prud, an Efter at boe hos den levende Gud! 2. Godhedens Kilde! Narle og filde Gjestmilo er du; Bed dine Sales Spurv møder Svale, 1 Sondagen. Kom det ihu! galia 13 Som ved dit Alter den kviddrende Fugl, Und i dit Tempel din Tjener et Skjul! 3. Hos dig at bygge 106 707 1708 Høieste Lykke Kaldes med Ret: Der lyster Tunge Altid at sjunge, 783 Vorder ei træt, Til iffe lægger og tager ei fra Glædens det evige Halleluja. 4. Alt dog hernede Lykkelig hedde Stal, hvo som troer: 3 Himmerige Tør han indkige of Frit paa dit Ord, 1600 is 1002 pral sjing to piln allott mnd 13 Ja i hans Hjerte fra Taarernes Dal Trappe du bygger til Himmerigs Sal. 5. Lykkes og trives, in 13 gal ne Styrkes, oplives Yout Stal dine Smaa, Vore i Kræfter, HO Stige derefter, Høieloft naae, Hisd? Todd Himle, hvor Diet, som græder ei meer, Gudernes Gud i sin Herlighed seer! 6. Tusinde Døgne, Verdslige, søgne, a do que sol Gyldne for Kjød, so plsplg 10% Kan de vel ligne mo nod Een Dag af dine, C Som vi dem nød, Naar under Sang med det vingede Ord Sjælen af By over Stjernerne foer? 784 7. Ei vil jeg bytte, Gud, i din Hytted Tiggerens Plads Bort for det Sæde, Stolte beklæde Sondagen. slid stisied Høit i Pallads; Godt ikke fattes, hvem du haver fjær, Lavt er ei bænket, hvem Gud sidder nær. 8. Sandhed og Naade, Det er din Gaade, Storherre bold! Salig at prise Er den Retvise, Du er hans Skjold; Die du holder med salvede Smaa, Til for dit Aasyn de kronede staae. Mel. Jeg veed et evigt Himmerig 2c. 577. Jeg veed et lille Himmerig, Det er faa let at finde, pole? Hvor Tro og Daab ei fuldelig Gif Hjerterne af Minde. 2. Det findes under Hyttetag Som under Høielofte, 73115396 Hvor Christne sig paa Herrens Dag Forsamle tidt og ofte. ( 10) 3. Der hører man Guds eget Ord, Men ei med Tordenstemme; En sagte tyd med Guddomsspor Vi gladelig fornemme. 4. Thi han, om hvem Guds Engle sang, 3 Kraft er selv tilstede, Guds Børneflok med liflig Klang Der synger høit af Glæde. Sendagen. 5. O der det er vor store Syst, Hvor efter Troen tales, Naar Herren ved sin Tieners Røst Lyslevende afmales! and 6. Det himmelst er at høre paa, Hvordan Guds Søn i Støvet, Som spæed engang i Krybbe laa, Fuldførte Levnetsløbet! 7. Det himmelst er at tænke paa, At han, som dyrt os fjøbte, Guddommelig vil vandre saa 3 alle sine Døbte! Egen Melodi. 578. Brødre 785 Brødre og Søstre, vi stilles nu ad, Far nu med Jesus fornøiet og glad Hver fine lovlige Beie! d 2. Gjem nu Guds Ord udi Hjerte og Sind, But iffe Satan, ei Verden derind, Jefum lad Hjerterne eie! 3. Amen, ja Amen stal være vor Sang, Det vil vi sjunge med frydefuld Klang, Alle Guds Børn tilsammen. 4. Lammet, kun Lammet, dets Vunder og Saar Æren og Prisen i Evighed faaer. Amen! Halleluja! Amen! 25 084 02001 Mel. Kæmp alvorlig, nu Guds Naade 2c. el. Egen en Melodi. ning ro 579. Herrens Venner ingensinde Modes stal for sidste Gang, O Naar til Affted Taarer rinde, Dette Ord har liflig Klang. MED 786 Juul. 2. Sees vi aldrig meer hernede d Under dette Stjernetag, mot read 3 den store Helgenkjæde Mødes vi paa Herrens Dag. sdang 3. Maae vi end med Smerte bringe Kjcere Venner vort Farvel, su Hisset stal der atter klinge Et Goddag til Liv og Sjæl. 4. Naar til Afsted Taarer rinde, Syng det ud med liflig Klang: ind Herrens Venner ingensinde gism Mødes stal for sidste Gang! i Egen Melodi. 580. Saa vil vi nu sige hverandre Farvel Og ønste: Guds Fred over Eder! Guds Fred med os alle i Gry og i Kvæld, Saa Mange, som hjertelig beder, At Christus, Guds Søn, Maa være vor Søn, Naar vi skal af Verden udvandre! 2. O hjælp os, Gud Fader, o hjælp 08, Gud Søn, Saa glade vort løb vi fuldende! Gud Helligaand, himmelske Trøster i Løn, Lad Kjærlighedsluerne brænde, SUS At vi fan med Syst Og Mod udi Bryst Saa kæmpe, at Kronen vi vinde! Juul. Egen Melodi. 581. Blomstre som en Rosengaard Stal de øde Vange, Blomstre i et Gyldenaar Juul. Under Fuglesange, i Modes skal i Straaledands Libanons og Karmels Glands, Sarons Yndigheder!" 2. ,, Ryste meer ei noget næ, Ingens Hænder synke, dadd Skyde hvert udgaaet Træ, Glatte sig hver Rynke, Reise sig det faldne Mod, Rinde let uroligt Blod, Frygt og Sorg forsvinde!" ad 3. ,, Herren kommer, Gud med 08, Troen paa ham bier, Byde stal han Fjenden Trods Som fit Folks Befrier; Alt betales paa eet Bræt: Fjenden steer sin fulde Ret, Follet dobbelt Naade." 4. ,, Stæeres for den sorte Stær 11 Stal da Dine mange, 787 5. Saa i Herrens Helligdom Efaias spaa'de;*) Tiden randt, og Dagen kom Med Guds Sys og Naade, Med den Guds og Davids Son, Som gjør end i Lys og Løn Paradiis af Ørke. 6. re med vor høie Drot, Med hans Aand tillige! *) Esaias 35. a Døve Øren fjern og nær Høre Frydesange, mu Som en Hind da springer Halt, Stammer, som for maalles gjaldt, soc Løfter klart sin Stemme." G 788 Juul. Sammen de gjør Alting godt dail 3 vort Himmerige; Døve, selv paa Gravsens Bred, enanod Dren faaer at høre med, Stummes Læber sjunge. Bun 7. Høit bebude Gyldenaar Glade Nytaarssange: nndu sad so Blomstre som en Rosengaard i stolo Stal de øde Vange, lo sé. Mødes stal i Straaledands is sok Libanons og Karmels Glands go gef Sarons Yndigheder! Egen Melodi. and inflades 582. De hellig tre Konger faa hjertensglad, Fra Hjemmet de droge til Bethlehems Stad, De toge sig for den Reise saa lang At finde Jesum i Krybben trang. blo 2. En Stjerne dem viste til Jødeland Og hen til den himmelste Frelsermand, Og Barnet de funde deilig og stjær Hos Dre og sen i Stalden der. 3. Og ned de fulde paa deres Knæ, Da Barnet de monne for Die see, Og Røgelse, Myrrha, røden Guld De offred den Herre saa frydefuld. 4. Saa droge de hjemad til deres Land Og prisede Gud, deres Stabermand; Lad os ogsaa falde Herren til Fod, Ham prise af hele vor Hu og Mod 5. Alt for den Stjerne fra Jakob klar, For Kvisten af 3srael aabenbar, Juul. 789 For Kilden, som sprang af Naade stor, For Herren over alt Englechor 6. Og synge som Kongerne hjertensglad En frydefuld Sang udi allen Stad, Indtil vi hos ham, vor Glæde kom fra, Kan synge evigt Halleluja! ond Ain For Børn. Mel. Deilig er den Himmel blaa 2c. 583. Juleaften, du er stjøn, Du kom til os med Guds Søn, For Guds Stol hans Engle kvæde Sødt om al den Fryd og Glæde, :,: Du har bragt til Jorderig.:,: dod 2. Livets Træe med lys i Top Vorte i Guds Have op; Adams Børn dog længe sukked: Paradiis for os er luffet, G :,: Død og Dom er Syndens Sold!:,: 3. Lysets Træ med Liv i Løn Er oprundet med Guds Søn, Engle svæve i dets Grene, puntot ne dill Kvæde sødt med Stemmer rene, :,: Vinte os til Paradiis.:,: 692 86mm2 4. Der os sanker Gud i læ Under Livets Palmetræ, Der fin Herlighed den klare Han for os vil aabenbare :,: 3 vor Herres Jesu Navn.:: god 5. Om det lys, som tændtes brat Med Guds Søn i Julenat, Livets lys, som blidt stal brænde For de Smaa til Verdens Ende, :,: Minder os vort Juletræe.:,: 790 Juul. 6. Gud velsigne dem, der faa 30 Kjærlig glæde vil de Sman, Vise os, hvor Lyset findes, Lære os med Tyst at mindes :,: Barnet født i Bethlehem!:,: 7. Engle smaa, som paa Guds Bud Synge Julen ind og ud, Synger sødt, hvad vi kun stamme, Dem til Fryd, som os annamme :: 3 vor Herres Jesu Navn!:,: I Egen Melodi. In mot me 584. Julen har bragt velsignet Bud, 1049 Nu glædes Gamle og Unge, Hvad Englene sang i Verden ud, Nu alle smaa Børn skal sjunge; Grenen fra Livets Træ staaer stjønt Med Lys som Fugle paa Kviste, Det Barn, som sig glæder fromt og fjønt, Stal aldrig den Glæde miste. 2. Glæden er Jordens Gjest idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde! Dands, lille Barn, paa Moders Skjød, En deilig Dag er oprunden, Idag blev vor fjære Frelser fød Og Paradiisveien funden! 3. Frelseren selv var Barn som vi, Idag han laa i sin Bugge, Den Have, Guds Engle flyve i, Vil Jesus for os oplukke; Himmerigs Konge blandt os boer, Han Juleglæden os bringer, Han favner hver Barnesjæel paa Jord Og lover os Englevinger! Juul. Mel. Lover den Herre, den mægtige Konge med 2re 2c. el. Egen Melodi. 585. Kimer, 3 Kloffer, ja timer før Dag i det Dunkle! Tindrer, 3 Stjerner, som Englenes Dine fan funkle! Fred tom til Jord, 8 Himmelens Fred med Guds Ord; ren er Guds i det Høie! m 2. Julen er kommen med Solhverv for JAHjerterne bange; Juul, med Gudsbarnet i Svøb under spuid Englenes Sange, Kommer fra Gud, Bringer os Glædskabens Bud; Æren er Guds i det Høie! 3. Synger og leger og klapper i Eders smaa Hænder, Mennestebørnene alle til Jorderigs Ender! Født er idag Barnet til Guds Velbehag! Æren er Guds i det Høie! 791 mot Egen Melodi. 586. Med liflig Jubelklang Bryd ud i Bøn og Sang! Thi han, som Hjertet fryder, Blev født paa Jordens Bang, Som Sol et lys frembryder Fra Krybben smal og trang; :,: Jesus er vor Sang!:,: 2. Barnlille, efter dig Jeg længes hjertelig; 3 al min Nød og Baade Skal du husvale mig dost 792 Juul. Med al din rige Naade, Du Drot fra Himmerig; :,: Drag os efter dig!:,: 3. D Faderens Kjærlighed, O Sonnens Miskundhed! Vi vare heelt fordærved', Af Synden bøiet ned, o dr Da har du os forhvervet Al Himlens Herlighed; :,: At os derhen led!:,: 15062 158F dist 4. Hvor findes Salighed? Slet intet Sted jeg veed, End hvor sig Engle svinge Med Lobsang op og ned, g Dg tusind Klokker klinge: Der boer Guds Herlighed; :,: At os derhen led!:,: Mel. Det er faa yndigt at følges ab zc. 587. Velkommen, hellige Julefeft, Med høitvelsignede glade Minder Om Barnekongen, vor høie Gjest, Der midt i Natten som Sol oprinder, Om Hyrder bange Og Englesange, Om Cys, der tændes i Hytter trange; :,: O Gud skee Lov!:,: moj nad 2. O Julehøitid, velsignet vær! Ja Gud stee Lov, at vi nu kan mødes Wed Brødre, Søstre og dig især, Som vil paa ny i vort Hjerte fødes, Ai Naadens Kilde, Vor Frelser milde, Som Brodernavnet os stjenke vilde! :,: Halleluja!:,: Juul, 793 3. O vær velkommen, du Herre Christ, Til vore fattige Synderhjerter, aqusa Og lad os føle det fast og vist, op C At Lægedommen mod alle Smerter Q Er nu tilstede For dem, som bede, For dem, herinde dig Plads berede, :,: O Gud skee Lov!:,: 4. Men ak, saa Mange har intet Hjem For dig, Barnlille, vor Juleglæde! Lad Julestjernen dog lære dem At stamme sig og for dig at græde I dybe Dale, 90 At du kan tale Og sødt for fattige Sjæl afmale :,: Dit Naadens Ord!:,: merd s C 5. Velsign saa Julen, du fjære Gud, Dit Rige komme med Fred og Glæde, Lut ind i Hjertet dit Julebud, Saa vi maae føle, du er tilstede! O da med Gammen 04 Vi synge sammen: Nu re være vor Gud, ja Amen! :,: Halleluja!:,: 03.0 C ensinjon? Mel. Den signede Dag med Fryd vi seer 2c. el. Egen Melodi.md 113 588. Velkommen igjen, Guds Engle smaa, sprie Fra høie Himmelfale, Med deilige Solstinsklæder paa, 3 Jordens Skyggedale; Trods klingrende Frost godt Aar I spaac For Fugl og Sæd i Ovale! 2. Velmødt under Sty paa Kirkesti, Paa Snee ved Midnatstide! 34 794 Paafte. Udbære vor Juul ei nænner 3, S Derpaa tør not vi lide; ilin sod ganger dog ei vor Dør forbi, al 3 Ds volder ei den vide! 3. Med venlige Dine himmelblaae, 3 Vugger og i Senge, Vi Puslinger har i hver en Braa, Som Blomster groe i Enge; O synger for dem, som Lærker flaae, Som hørt de har ei længe! gr 4. Saa drømme de sødt om Bethlehem, Og er det end forblommet, De drømme dog fandt om Barnets Hjem, Som laa i Krybberummet, De drømme, de lege Juul med dem, Hvis Sang de har fornummet. 5. Da vaagne de mildt i Morgengry Og tælle meer ei Timer, Da høre vi Julesang paa ny, Som sig med Hjertet rimer; Da klinger det sødt i høien Sky, Naar Juleklokken timer! 6. Da vandre Guds Engle op og ned Paa Psalmens Tonestige, Da byder vor Herre selv Guds Fred Til dem, den efterhige, Da aabner sig Himlens Borgeled, Da kommer ret Guds Rige! Paaste. Mel. Her vil ties, her vil bies 2c. 589. Paastemorgen slutter Sorgen, Slutter Sorgen til evig Tid; Den os har givet Tyset og Livet, Paaste. Lyset og Livet i Dagning blid! Paasfemorgen slutter Sorgen, Slutter Sorgen til evig Lid. 007 795 2. Redningsmanden er opstanden, Er opstanden i Morgengry; Helvede græder, Himlen sig glæder, g Himlen fig glæder ved Lobsang ny! Redningsmanden er opstanden, Er opstanden i Morgengry. 3. Sangen toner, vor Forsoner, Vor Forsoner til evig Priis, Han vilde bløde, for os at møde, For os at møde i Paradiis; Sangen toner, vor Forsoner, Vor Forsoner til evig Priis.ge 4. Englehære Budskab bære, Budskab bære med Lovsang ny, Flyve faa fage frem og tilbage, Frem og tilbage: til Grav, til Sky. Englehæere Budskab bære, Budskab bære med Lovsang ny. 5. Bødt er Brøden, død er Døden, Død er Døden i Paradiis, Nu ligger Graven midt i Gudshaven, Midt i Gudshaven til Jesu Priis! Bødt er Brøden, død er Døden, Død er Døden i Paradiis. 6. Favrt i Stare op vi fare, Op vi fare fra Grav i Sty! Tungerne gløde, Herren vi møde, Herren vi møde med Lovsang nh! Favrt i Stare op vi fare, Op vi fare fra Grav i Sty! Aminal THE CO HAS 34* KE 796 Pinthe. aber Meld Pintse. 19 go 191 Egen Melodi. 590. I al sin Glands nu straaler odnotice so samombonin Solen, Livslyset over Naadestolen, idnijdor Nu kom vor Pintselilie- Tid, souls Nu har vi Sommer stjæer og blid, mi Nu spaaer os meer end Englerøst 3 Jesu Navn en gylden Høst.itdo 2. 3 Sommernattens forte Svale Slaaer høit Fredskovens Nattergale, Saa Alt, hvad Herren falder Sit, nd Maa slumre sødt og vaagne blidt, o Maa drømme født om Paradiis Og vaagne til vor Herres Priis. 308 20 me 198 3. Det aander himmelsk over Støvet, Det vifter hjemlig gjennem Løvet, Det lufter liflig under Sty na sodhi Fra Paradiis, opladt paa ny, po Og yndig risler ved vor Fod 3 Engen Bæk af Livets Flod. anduty 4. Det volder alt den Aand, som daler, Det virker alt den Aand, som taler Ei af sig selv, men 08 til Trøst, Af Kjærlighed, med Sandheds Røst- 3 Ordets Navn, som kom til Jord Og seierrig til Himmels foer. 5. Opvaagner, alle dybe Toner, Til Priis for Menneskets Forsoner! Forsamles, alle Tungemaal, 3 Takkesangens Offerstaal, Istemmer over Herrens Bord Nu Menighedens fulde Chor! 6. 3 Jesu Navn da Tungen gløder Hos Hedninger saa vel som Jøder; Kirken.d 797 3 Jesusnavnets Offerstaalsimit 3 Hensmelter alle Modersmaal; tard nataf 3 Jesu Navn udbryder da da spil zood Det evige Halleluja.si) D 7. Vor Gud og Fader uden Lige! Da blomstrer Roser i dit Rige, Som Sole vi gaae op og ned 3 din Eenbaarnes Herlighed; i Thi du for Hjertet, vi gav dig, Gav os med ham dit Himmerig! 70 Kirken. dAlle Helgens 118 des Ilga 308 and dood Dag. Matuo Mel. Kæmp alvorlig, nu Guds Naade zc. 591. Helgen her og Helgen hisset Er i samme Menighed, Derom haver os forvisset Han, som alle Dybder veed. 2. Helgensamfund af Guds Er vi i hans Kjærlighed, Her og hist er Sønnens Gaade Steget op og dalet ned. s 3. Sammen boe vi i Gudshaven, Stilt kun ved det smalle Belt, ing play) Til at flyve over Gravend 300 Vinge laaner os vor Helt. 1666. 4. Hæren, som vor Høvding danner Talrig af det samme Blod, Stammeviis med Korsets Banner Sætter over Jordans Flod. dan 13 d Naade 5. Alt Utallige bebygge Ønskelandets Palmestad, Vi end gaae i Basans Skygge, Herrens Folk i Gilead. doll 2 798 Christenlivet. ilmas 6. Næste Gang vor Flok dog følger, Josva brat os falder ad, alla Hvor sig aabne Jordans Bølger, Banet see vi Arke-Vad.in 7. Til vi samles efterhaanden Ret i livets Kildevang, old no Mødes her og hist i landen Daglig vi med Mose Sang.*) pod Christenlivet.dan Egen Melodi. 592. Alt staaer i Guds Faderhaand, Hvad han vil, det gjør hans Aand; Af Guds Naade, til Guds re, Evig glade vi skal være 3 vor Herres Jesu Navn! 19 2. Siffre paa, vor Arv og Løn Er med Guds eenbaarne Søn; G Af Guds Naade, til Guds re, m Evig glade vi skal være mo I vor Herres Jesu Navn! 3. Fælles om hans liv og Fred, Lys og Kraft og Herlighed; Af Guds Naade, til Guds Evig glade vi skal være I vor Herres Jesu Navn! rc, mil Egen Melodi. 593. Deilig er Jorden, Prægtig er Guds Himmel, Stjøn er Sjælenes Pilgrimsgang! Gjennem de fabre us Riger paa Jorden Gaae vi til Paradiis med Sang! *) Nabenb. 15, 3. 2. Mose 15. mo 119.8 Christenlivet. 2. Tider skal komme, Tider stal henrulle, Elægt stal følge Slægters Gang; Aldrig forstummerbod ole Tonen fra Himlen 3 Sjælens glade Pilgrimssang. G 3. Englene fang den Først for Martens Hyrder, Stjønt fra Sjæl til Sjæl det lød: Fred over Jorden! 799 Menneske, fryd dig, ilus Os er en evig Frelser fød! lg 100 Egen Melodi. 594. Den store Mester kommer,*) Fuldkjærlig er hans Id, Han sidder ved Smeltediglen Og luttrer Sølvet med Flid. du sou 112 2. Det Dieblik han venter zou Og agter fjærlig paa, do Naar klarlig hans eget Billed Vil dybt i Sølvspeilet staae. 3000 3. Den store Mester kommer, Som smelter Sjæl og Sind, de Han sidder ved Hjertegruben, Han seer i Sjælene ind. 4. Og har i Hjertedybet Sit Billed flart han feet, Saa glædes den høie Mester, Saa er hans Gjerning alt sfeet. Egen Melodi. 595. Det er faa yndigt at følges ad, Hvor banet Veien er paa det Jævne, *) Mal. 3, 3.60036 0120 800 Christenlivet. Og Veien gaaer til Gudsfredens Stad Med al den Herlighed, Mund kan nævne, I Davids- Staden of ignl9 :,: Er Guld paa Gaden:: o) pisalig Kun Overfladen; mi :,: O Gud stee Lov!:,: dolg emplate P 2. Det er saa lifligt hos Gud at boe Med Søffendhjerte i Fælleshjemmet, Hvor Himmelglæder som Roser groe, Hvor Hjertesorgen som Synd er fremmed, Hvor Kjærligheden dans :,: Har plantet Eden:,: Med Himmelfreden; :,: O Gud skee Lov!:,: 3. Ja det er saligt at følges ad Med Jesus selv, os i Ordet givet, idiofi Til Kjærlighedens guldprude Stad, nac Hvor Gud er Lyset saa vel som Livet, Hvor Troen hviler, :: Hvor Hanbet smiler,:,: il rito p Kun evig iler :: Bort Gud sfee Lov!:,: ma Egen Melodi. 596. Een Bei eller anden, vor Herre har mo veed Raad, Om end ei ad min Vei, Om end ei ad din Vei, 1844 18 Saa dog ad sin egen: Vor Herre veed Raad. 2. Een Tid eller anden, vor Herre SHE veed Raad, Om end ei til min Tid, Om end ei til din Tid, Saa dog til sin egen: Vor Herre veed Raad. cald rod Christenlivet. 801 3. Hvi taber du Modet? Vor Herre Tools veed Raad, Med ham ved din Side Du trøstig kan stride, at mo Derpaa kan du lide: pim Jotro Vor Herre veed Raad. id pilsizic slu@ ALANY De dose 2900 og Havet har Vet uden Baad, 4. Kun fremad - Saa frit du kan træde Blandt Bølger og fvæde Intro A Med jublende Glæde: 00017 720 Vor Herre veed Raad! d 19 tot pint sasld To 2018 Egen Melodi. id on ge 597. Fortæl det gamle Budskab, Det bedste, som jeg veed, sh Om Jesu Magt og Naade, e m Om Jesu Kjærlighed; sing 13 Irro Fortæl det ganste simpelt Som til et lille Barn, 1.808 Thi jeg er træet og faaret, mad bod Omspændt af Syndens Garn. Fortæl det gamle Budskab, Det bedste, som jeg veed, Om Jesu Magt og Naade Og om hans Kjærlighed! Amy In dolts an and and als 2. Fortæl mig det kun langsomt, Saa det kan trænge ind Det Budskab om Forløsning, Dybt ind i Sjæl og Sind; Fortæl mig det ret ofte, Jeg glemmer let igjen, Thi Morgenduggens Fristhed Bed Middagstid svandt hen. Fortæl det gamle Budskab, o. f. v. 3d! simmin ad nim slog 802 Christenlivet. 3. Fortæl det jævnt og stille, Men læg dog Alvor til, Hust paa, jeg er den Synder, die Som Jesus frelse vil; Fortæl mig det fun altid, Hvis virkelig din Røst I hver en Nød og Trængsel Stal tale mig til Trøst. Fortæl det gamle Budskab, o. s. v. 4. Fortæl det samme Budskab, uni Naar Frygten ligger nær, salduj dil At denne Verdens Glæde Er bleven mig for fjær; Dg naar hiin Verdens Klarhed Fremdæmrer med sin Fred, For sidste Gang fortæl migd Om Jesu Kjærlighed. Fortæl det gamle Budskab, o. s. v. Egen Melodi. 598. Frelseren er mig en Hyrde god, Hos ham skal jeg Intet savne; Lammet hviler ved Hyrdens Fod, Nævnes med fjærlige Navne. 2. Saaret jeg flyed fra Ulvens Tand, Mit Blod til hans Fod er rundet; Selv han bar mig til Kildens Rand, Der har jeg lægedom fundet. 3. Hovedet hviler jeg i hans Skjød, Jeg lædskes af Livets Vande, Palmen fjøler mig Dagens Glød, Svaler min brændende Bande. 4. Skal jeg end vandre til Ormes Land Og gaae gjennem Dødens Skygger, Hos mig vandrer i Styggen han, Lyser, hvor Rædselen bygger. Christenlivet. 803 5. Ud fra Forraadnelsens Hjem jeg gaaer, Forbarmelsens Haand mig kvæger; Hos mig Kjærligheds Fyrste staaer, Rælfer mig Saligheds Bæger! of us Egen Melodi. 599. Jeg er fremmed, Jeg er en Pilegrim, Kun en Aften, Kun en Aften boer jeg her. Ostands mig iffe, thi jeg vil følge m Guds Folk til Strid gjennem Ørk og Bølge! Jeg er fremmed, Jeg er en Pilegrim, 0102 Kun en Aften, 16 Kun en Aften boer jeg her. andu 2. Reisemaaltid 3 Hast jeg tager, Som forjaget, Som et 3lbud, standser ei; gning Jeg staaer omgjordet om mine Lænder, Med Vandringsstaven i mine hænder. Reisemaaltid o. f. b. 3. Lammets Blod har 4. Op mod Hjemmet Mit Die stuer, Mit Dørtræ tegnet, Mig beseglet, Mig beseglet, jeg er hans; Jeg Syndens Suurdei ei meer vil image, Afsted jeg haster, seer ei tilbage. Lammets Blod o. s. D. Evig straaler, Evig straaler Solen der; B mo 804 Christenlivet. O Vandringslandet er mørkt og farligt, Jeg snubler ofte, forvildes snarligt! Op mod Hjemmet o. f. b.namredzot v. 5. Jorden har et doit pim bod ei mj2 300 9 pim 1912 Den Ro, jeg søger, Nei jeg længes, Nei jeg længes mod Guds Stad, Der græder Ingen, der ender Nøden, Der boer ei Sorgen, did naaer ei Døden; Jorden har ei o. f. v. 6. Fuldtro Hyrde, od silns mull Jeg barnlig beder: Følg og led mig, ini all- pim& dnail C di lino adu Følg og led mig altid du, ms) 23 89 At frem jeg iler med dig for Øie, ps Indtil jeg hviler udi det Høie! as nuk Fuldtro Hyrde o. s. b.od mi no mu Egen Melodi. het, pot find E 600. Kjærlighed fra Gud op Springer lige ud i dit is mo Som en kilde klar og reen; ant) psč 3 dens stille Bund, pirdm 25100 I dens dybe Grunddilnormaliat Gjemmes Livets Ædelsteen. 2. Kjærlighed fra Gud Som en yndig Brud Kommer smykket til os ned; Luk fun op din Favn, Kom i Jesu Navn, Himlen bringer du jo med! E Jalpaied pist BISOR plied ost defi imate? 3. Kjærlighed fra Gud Er det store Bud, Er det eneste, jeg veed; Bliv i Kjærlighed, Dal pian 100 8100 Christenlivet. Og du har Guds Fred, he tro Thi Gud selv er Kjærlighed! am gno? 805 20 To The Todd maste Egen Melodian n n iger 601.:: Lad os ile:: Hen til Gud at finde Hvile! Sjælen alt er fuld af Længsel, of mor Bytter gjerne bort sit Fængselegirmj8 Med den lyse Himmelsal. amor à gajal 10 ansdrol Tim 2.:,: O du søde:: mod Paradisets Morgenrøde, dal Naar vil alle Taager svinde? Naar stal Solens Lys oprinde, Straale i sin Middagsglands? 3.:,: Jeg gad høre:: ti Hvordan Engle Harpen røre; the 12 Laante gjerne Duens Vinge, a Vilde mig fra Sletten svingeid p Helst idag til Zions Bjerg. 2000) od IR 4.:,: Hvilken Glæde:: Ind i Salems By at træde, Gjennem Portens Perlerader, Ad de guldbrolagte Gader, Frem for Lammets Kongestol! d ht milio .808 601 gQ 5.:,: Der jeg sfuer:,: igo po 12 Paradisets modne Druer, Kryster dem i Livets Bæger, not got Sjæl og Legem vederkvæger I det nye Paradiis. In Jagan 19 de tv Adam Thomp i 1001 Egen Melodi. námé s 602. Op dog, Zion, feer du et Seirens palmestrø'de Vei Til Guds Huus i Himmerig, s gord Den er og beredt for dig!# 4 806 Christenlivet. 2. Korset vel for Die staaer, digg Langs med Svælget Beien gaaer, i Men hvor Herren har sin Gang, Der er Englevagt og Sang. 3. Klippegrund giør Foden fast, 00 Frygten flyer for Haab is Hast, is md Troen staaer, hvor Tvivlen faldt, Kjærlighed forsøder Alt.dsin sed 4. Troens Ord med Sandheds Aand Os ledsager Haand i Haand, Aandens Glød og Herrens Røst d Stjenter os en evig Trøst. 5. Paradisets Vin og Brød Styrker os i Liv og Død, Siffre Skridt vi gjør opad Til den hellige Guds Stad. 6. Der er Gammen, Fred og Ro, Der vi stal for evig boe, Gaae, som under grønne Lind, Til vor Herres Glæde ind. De sol we amsind Egen Melodi. ref n 603. Saa tag mig da ved Haanden Wysz 6 Og led du mig, no2 81sim Til jeg opgiver Aanden Og døer i dig; 8 13 Jeg kan ei vandre ene, Ei noget Sted, Det baader mig alene, dospn 157 Naar du gaaer med! Drag det til dig; Lad til dit Hjerte ile 10 2. Indhyl mit svage Hjerte 3 Naadens Flig, 200 3 Glæde som i Smerte log onssine ungeduⒸ MG Christenlivet. Dit Barn i Haft, id d Og giv mig der at hvile 3 Troen fast! 807 1303 3. Om tidt jeg ei fornemmernis Dig i din Magt, Saa veed jeg dog, du fremmer p Din Naadepagt; mol mol -10 Saa tag mig da ved Haanden Og led du mig, Til jeg opgiver Aanden Og døer i dig! 80.000 2. Adams Æt istemmer glad Nu med Engle for din Throne Cherubs og Seraphers Kvad, Som igjennem Himle tone: Hellig, hellig, hellig er Fader, Søn og Aanden fjær! Egen Melodi. 604. Store Gud, vi love dig, Love dig af al vor Styrke! For dig bøier Jorden sig, Alle Himlene dig dyrke, Som du var fra Evighed, is on 113 73011 Q Saa er du i Evighed! 200 nio 3. Hvad du skabte, Himlen skjøn, Sorden, Luft og alle Bande, tlori) Priser dig med Støvets Søn, Som har Hjem i alle Lande; Alle vide Vegne fra Synges dig Halleluja! am onsdag mo 12. 4. Hellige Apostlers Chor indol lie Og Propheters store Starer Synge om dit Naadens Ord, Om dit Værn mod alle Farer, soud 808 Christenlivet. Og Blodvidners hvide Flok Har i dig fit: Evigt not! say 18 AQ 5. Al den ganske Christenhed Bringer til dig rens Palmer, 8 Dig til Priis din Menighed i pi Synger sine glade Psalmer990 DO For din Søn, som kom med Fred i Til den faldne Verden ned.im pat no 6. For din Aand med Guddomsrøst Taffer den med Barnestemme, Thi med Sandhed og med Trøst Er han altid hos os hjemme; Han, som med din Søn og dig Bar og er evindelig! pid soo nid soff mid 9019 san 7. Over os du dig mistund, Over os din Fred neddale, Og i hver en bange Stund Lad dit Ord os her husbale! Tag engang os hjem til dig, Glæd os i dit Himmerig! HIG TO P Egen Melodi. 605. Til Himlene rækker din Mistundhed, Gud! Din Trofasthed naaer dine Styer; Din Retfærdshaand over Bjergene ud Er straft over Dale og Byer. 100 2. Som Himlenes Favn er din Kjærlighed, Gud! Som Havenes Dyb dine Domme; Til Frelsen fører du Sjælene ud, nd Vil Stabningens Suk ihukomme. 3. Hvor dyrebar er dog din Mistundanconie hed, Gud! Hvor Menneskebørnene bygge; Morgen. 809 3 Mulm er Kjærlighedsvingen bredt ud, Vi skjule os under dens Skygge.fo g 4. Du kvæger i Ørken den tørstende to Sjæl, due Du bjerger den bævende Due; Hos dig er Livets det evige Bæld, Og Lys i dit tys skal vi stue! Sant 30 Det timelige liv. Morgen. Egen Melodi. 606. Morgenstund Har Guld i Mund, For Natten Gud vi love; Han lærte 08: i Jesu Navn, Som Barnet i sin Moders Favn, Vi alle født kan sove. 2. Morgenstund Har Guld i Mund, Vi til vort Arbeid ile, 108 Jadotenno 2002 pod Som Fuglen glad i Skov og Vang Udflyver med sin Morgensang, Gjenfødt ved Nattehvile. 4. Gaae da fritad Enhver til Sit 3. Morgenstund Har Guld i Mund, Og Guld betyder Glæde; 34 A Og glædelig er hver en Dag, Som leves til Guds Belbehagend and Om end vi maatte græde. Og stole paa Guds Naade! Da faae vi lyst og Lykke til At gjøre Gavn, som Gud det vil, Paa allerbedste Maade. 810 Morgen. 5. Sol opstaaer, s Og Sol nedgaaer, do slai 10 Og god er Lysets Gjerning; Gud give os at stinne saa Som Himmellys, stjøndt af de sman, Da randt for 08 Guldtæerning! pid Egen Melodi. 607. Nu titte til hinanden de fabre Blomster smaa, De muntre Fugle falde paa hverandre, Nu alle Jordens Børn deres Øine opslaae, Nu Sneglen med Huus paa Ryg vil vandre. 2. Den fjære Gud og Slaber den mindste Orm er nær, 10 Han føder Fugl og Markens Lilie klæder, Dog Mennestenes Børn har han allermeeſt fjær, Gud aander paa Diet, naar det græder. 3. Guds Søn var selv et Barn, og paa Krybbestraa han laa, Hans Bugge stod paa Jord foruden Gænge, Onds Himmeriges Fryd har han lovet de Smaa Og Blomster fra Paradisets Enge. 30 4. Guds Søn har os saa fjær, han er Børnevennen stor, Han bærer Barnet op til Gud paa Armen, Han Storm og Hav betvang, da han vandred paa Jord, Men Børnene leged ham ved Barmen. 5. O du, som os velsigned og tog i Favn de Smaa, En Morgen see vi dig i Paradiset! asdaslin Aften. 811 Du lærte 08, til Gud vore Dine opslaae; Evindelig være du lovpriset! Tul Egen Melodi. 608. Nu vaagne alle Guds Fugle 80 smaa, 1 De flyve fra Reden og sjunge, De prise vor Herre, faa godt de formaae, De taffe for Livet og Lyset med fløitende Tunge. 2. Nu tviddrer Svalen paa Rirtetag, Og Spurven ved Menneskers Huſe, De synge: Godmorgen! de synge: Goddag! De synge: Guds Fred, Gud skee Lop! og i Luften hensuse. 3. Smaafuglens Sang vor Herre forstaaer, Han fjender hver Sjæl i sit Rige, De Fattiges Lovsang han ikke forsmaaer, Han seer, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige. 4. Os seer du ogsaa, du tjære Gud, Du hører vor Røst i din Himmel, Raar Fuglene flagre af Rederne ud, Du hører Smaabørnenes Briis i din jublende Brimmel. Aften. Egen Melodi. 609. Bliv hos os, naar Dagen helder, Du fjære Fader og Gud! Bliv hos os, naar Mørket vælder Af Nattens Sluser ud! nof 2. Henspred over Dal og Heie Dit Stjerneklæedebons Flig! 812 Aften. Saa lufte vi trygt vort Diesel# Og slumre født hos dig. sa pilsonia 3. Bliv hos os, og vi vil drømme Om Englebørnenes Fred, Din Nand gjennem Himmelstrømme Vil fuse til os ned! comme d 4. Og Kongen i Livets Rige Vil favne alle de Smaa, Paa Englenes Himmelstige Stal Barnesjæle gaae. 5. Bliv hos os, naar Dagen helder, Du fjære Fader og Gud! Og Paradiislyset vælderde Af Nattens Sluser ud. stained Egen Melodi. 610. Dagen gaaer med raske Fjed, 3 Dagens Børn maae ile, Aftenrøden bringer Fred, Nattens Stjerner Hvile. 2. Lykken gjæffer Store, Smaa, Leger med Guldtæerning, Lykkeligst at hvile paa Er fuldendte Gjerning. 3. Lidt dog Store, mindre Smaa Kan til Gavns fuldbringe, Villien seer vor Herre paa, Giver Kraften Vinge. 4. Lykkens lunefulde Spil Leger ei med Sjæle, Alting føies, som Gud vil, Her er trygt at dvæle. C 5. Blomst stal bære Frugt engang, Høst skal følge Sommer, DOL 10 Aften. Dag er ei saa travl og lang, Aftenstund dog fommer. Fader, see med Kjærlighed Til mit ringe Leie ned! 813 H 107 6. Lad ved Dag fun op og ned Cyffens Tæerning rulle, Fandt ved Kvæld fun Sjælen Fred, Gil det, som det sfulde. 4, fom det fuld 600 po sn) miss nebol 136 disedi Egen Melodi. 70 an 611. Jeg er træet og gaaer til Ro, Luffer mine Dine to, 2. Har idag jeg, fjære Gud, Syndet imod dine Bud, Vær mig naadig, vær mig god, Slet det ud for Jesu Blod! 8 3. Alle dem, som jeg har fjær, Væer, o Gud, i Naade nær, Giv de Store og de Smaa, At i dig de hvile maae! alld als) lof 4. Staa de syge Hjerter bi, Lut de trætte Dine i, Giv os alle Fred og Rontgo G 3 vor Herres Jesu Tro! du 01 Egen Melodi.ls) 57720 201 612. Lytfalig, tytjalig hver Sicel, som har Fred! Dog Ingen fjender Dagen, før Solen gaaer ned. 39DDP 2. Godmorgen, Godmorgen! sang Fuglen paa Kvist, Tidt saae den Aftensolen bag Fængselets Rist. noignal an 130500) Sasnaus 814 Aften. 3. Tidt dufted, tidt nikked Smaablomster ved Gry, Før Aften laae de knust under Haglveirets Sth. 4. Tidt leged Smaabarnet i Morgenſol rød, Ved Kvæld det laa paa Reiet saa stille og død. 5. Paa Jorden ei lever faa salig en Sjæl, Jo Lykken kan omstiftes fra Morgen til Kvæld. 6. Lyfsalig dog Sjælen, som kjender Guds Fred, Stjøndt Ingen fjender Dagen, før Solen gaaer ned. S 7. Godmorgen vi sjunge med Fuglen heelt froe, Stal selv i mørke Fængsel til Natten vi boe. 8. Guds Børn kan sig glæde som Blomster ved Gry, Stal selv de ligge knust under Aftenens Sty. 9. Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rød, Om ogsaa jeg før Aften er stille og død. 10. Guds Fred og Godaften! vi sjunge ved Kvæld: Vor Herre selv bevare hver flygtende Sjæl! 11. Lyfsalig, lyksalig hver Stæel, som har Fred! Guds Fred er Sjælesolen, som aldrig gaaer ned! Mel. Gud, efter dig jeg længes zc. ( Nu hviler Mart og Enge.) 613. Sig Maanen langſomt hæver, Den gyldne Stjerne svæver Aften. Paa Himlen klar og blid; Vor Stov er taus og stille, Og hvide Taager spille Paa Engen rundt ved Aftentid. DIE 815 C 2. Hvor rolig Jorden hviler Bag Nattens Slør og smilern pie Saa mild og sommervarm,& n Ret som et stille Kammer, Hvori al Dagens Jammer Forglemmes stal i Søvnens Arm! on 3. Betragter Maanens Bue, Den kun er halv at ffue e Og er dog heel og rund; og Saa er vel flere Sager, sl Som nu vort Hjerte vrager, g3 90 187$ 2 3 Fordi vi halvt dem stue fun!}}]] ap 4. Vi stolte Adams Slægter Kun saare Lidet mægter, Og Meget veed vi ei; Vi efter Stygger jage frinu 190 Og mangen Kunst opdage spam daju? Og komme længer fra vor Vei. he 5. Gud Fader i det Høie, soos Lær mig at stjelne nøie Det Sande fra sit Skin; Og mens jeg er i Live, Lad lig et Barn mig blive, Stjent mig et fromt, eenfoldigt Sind! 6. Koldt Nattens Vinde sukke, 200 Mit Die vil sig lufte, 30 60 ont Giv mig, o Gud, din Fred; See naadig til min Slummer Og trøst mig i min Kummer Og trøst min syge Nabo med! 816 Vaar. dildopo molins ali Baar. Mel. Mit Hjerte ret sig fryder 2c. 614. Nu Blomstertiden kommer Idol Tof o Med Cyst og Ynde stor, o Sig nærmer bliden Sommer, ak pol Da Græs og Urter groer; lim no Den blide Sol opvækker, 2000 Hvad før har været dødt, G Saa langt dens Varme ræffer, sigrof Staaer Alt som atter født. 2. De fagre Blomsterenge unsQ Og Agrens ædle Sæd, d 200 380 De rige Urtesenge sp 390 000 Og Skovens Træer med 1700 un mo Saa lifligt os paaminderd in 16108 Om Naaden fra vor Gud, Der varm i Hjertet skinner Og bliver Naret ud. on spaile and 3. Vi høre Fugle sjunge D Med mangehaande Lyd, Stal iffe da vor Tunge Lovsynge Gud med Fryd? Min Sjæl, ophøi Guds re Med Lov og Glædessang, Han fryde vil og nære Os paa vort Levnets Gang! 4. Du, Herre Jesu Christe, Vor Glædes Sol og Skin, Bliv hos os til vort Sidste, Opvarm vort folde Sind; Giv Kjærlighed vort Hjerte, id Forny vor Sjæl og land, Vend bort al Sorg og Smerte Alt med din milde Haand! 609 Soft. 5. Du Sarons Blomst, vor Tylfe, Du Lilie i Guds Dal, stroni? Min Sjæl du naadig smykke Med Dyder uden Tal; 817 se ank2 Som Dug af Zion signe dad se a Din Naades Bæld min Nand 19 Til Roserne at ligne, Der staaer paa Libanon! anor gigs a 6. Velsign du Aarets Grøden? S Og frugtbargjør vort Land, le 1990 Giv os nødtørftig Føde, no mole Velsigne Sø og Strand; Fra Himlen dryppe Fedme, and 8 Bespiis os med dit Ordini 80012 Og med dets Naades Sødme isi 102 Velsign den ganske Jord! 10 Høst. Egen Melodi. 615. Dybt helder Aaret i sin Gang, Snart ødes Eng og Lund;. 107 Farvel med al din Lyst og Sang, n Du forte Sommerstund! ma julod n 2. Snart suffer Vinterstormens Røst, Alt visner og forgaaer! Lad visne kun, jeg veed den Trøst, ng Som ligefuldt bestaaer. 3. Lad Solen korte af sin Bei, s Og Natten vore til, poso Guds Bældes Arm forkortes ei, Hans Viisdom foer ei vild.de 4. Lad gulne hvert et Blad paa Kvist, Lad falme alle Straapia slod Guds Kjærlighed, jeg veed forvist, Omstiftes ifte saa. ang minic 35 818 Familielivet. 5. Jeg veed, hvor Glæden har sit Hjem, Naar øde Mark staaer hvid; sin Hint Frydechor fra Bethlehem nie Forstummer ingen Tid. 650 6. Jeg veed, hvor Haabet grønnes da, Naar Alting falmer her; danie ni Min Frelsers Træ paa Golgatha liz En evig Krone bær. ding ni G 7. Lad synke kun med Løvets Fald Hver Markens Blomst i Rad, igu p Min Tro paa ham bevare skal o di Sit friste Hjerteblad. angifise p 8. Han lover mig en evig Vaar, Trods Vinterstorm og Død; 80 Thi Livet frem af Graven gaaer, p Som Christus gjennembrød. mid nihk Familielivet. Egen Melodi. 616. Det er faa yndigt at følges ad For To, som gjerne vil sammen være, Da er med Glæden man dobbelt glad Og halvt om Sorgen saa tung at bære; Ja, det er Gammen from :,: At reise sammen,:,: go 7900 119 Naar Fjederhammen painol susid on :,: Er Kjærlighed.:: pd tugil me 2. Det er saa hyggeligt allensteds, Hvor Smaat og Store har Eet i Sinde, Og det, som drager de store Læs, adub 3 Hjertekamret er inderst inde:& und Ja, det er Gammen und :,: At holde sammen,:,: n sin dus. Naar Ja og Amen :,: Er Hjertets Sprog.:: stiftu Familielivet. 819 3. Det er faa herligt at stole paa, Vi har en Herre, som Alting mægter, Han os ei glemmer, naar vi er graae, Hans Naade rækker til tusind Slægter; Ja, det er Gammen, :,: At allesammen:,: Er Ja og Amen :,: Guds Naades Ord.:,: 4. Det er veemodigt at stilles ad For dem, som gjerne vil sammen være, Men, Gud stee Lov! i vor Herres Stad For evig samles de Hjertenskjære; Ja, det er Gammen :: At leve sammen,:,: Hvor Ja og Amen :: Er Kjærlighed.:,: 5. Hvert Ægtepar, som med Kjærlighed 3 Jesu Navn holder Bryllupsgilde, Stjøndt Alt i Berden gaaer op og ned, Skal finde tidlig og finde filde: Det er dog Gammen :,: At sidde sammen,:,: Hvor Arneflammend :,: Er Kjærlighed.:,: og 100 1 2000 Egen Melodi. 617. Jert Huus stal I bygge paa 31a Ordets Klippegrund, Saa rokkes ei Muren i Stormbeirets Stund, Og Arnen stal staaet Læ af Korsets Tegn, Saa hviler Jert Hjem bag det tryggeste Hegn; Hvor Korset staaer Bagt, taber Mørket sin Magt. 2. Hver Idræt stal signes med Bønnens stærke Daab, 35* 820 Familielivet. Som luttrer hver Længsel, bevinger hvert Haab; Om Soldagen gryer, om Aftnen bryder do sono frem, Send Bønnens hvide Due som Bud fra Jert Hjem! Hvor Bønnen faaer Magt, staaer Guds Engle som Vagt. 3. Til ham, som var buden ved Canas Brudefærd, 197 Mens Tiderne stifte, 3 holde Jer nær! Velsignet hver Plet, som Jesus kalder sin, Hvor Herren vil dvæle, kan Band vorde Biin, Dg Freden staaer Vagt over Hjerternes Pagt! 4. Gud stjerme Ser Vandring til livets Sol gaaer ned, Det lyser paa Veien, at Gud er Kjærlighed! Han lede Jer Fod til Kongeborgen hen, Hvor Ingen, som mødes, skal stilles igjen, Hvor Alt er fuldbragtf ved Guds Kjærligheds Magt! Egen Melodi. 618. Sov mu, mit Barn, ſaa ſødelig, Luf dine Dine til, Fordi Gud selv i Himmerig :,: Din Fader være vil!:,: 2. Dig Christus gav et evigt Haab, Han og for dig er død, Og til hans Viv du i din Daab :,: Ved Aanden er gjenfød.:,: 3. Han sender sine Engle ned Om Vuggen Kreds at slaae, For Syge. Thi luk dit Die, Barn, med Fred, :,: Guds Dine aabne staae!:: one's Egen Melodi. 2000 619. Sov født, Barnlille! Lig rolig og stille! Saa sødelig sov Som Fuglen i Stov, Som Blomsterne blunde i Enge! Gud Fader har sagt: 2. Gudsfingrene grande Slog Kors for din Pande, Guds Eenbaarnes Røst Slog Kors for dit Bryst, Thi skal ingen Djævel dig skade; Nu kan i din Daab 821 Staaer, Engle, paa Vagt, Hvor mine de Smaa er i Senge! 0 19 S Med Saligheds Haab Din Sjæl og dit Hjerte du bade! 3. Sov født, Barnlille! Lig rolig og stille Og nyn paa det Navn Med Naaden i Favn, Al Jorden til Salighed givet! Med Barnerøst fiin Syng: Jesus er min, Min Jesus er Lyset og livet! 3tfolstru 6A2 10 For Syge. Egen Melodi. 620. Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, mit svage Sind; Vist skal du hente, kun ved at vente, Kun ved at vente, vor Sommer ind; 822 For Syge. Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, mit svage Sind! Geith 2. Trange Tider langsomt strider, Langsomt strider, det har den Art; Dagene længes, Vinteren strenges, Vinteren strenges, og det er svart; Trange Tider langsomt strider, Langsomt strider, det har den Art. 3. Turteldue, fom at stue, Kom at stue bag Gjærdet hist! Der skal du inde Spiren dog finde, Spiren dog finde alt grøn paa Kvist; Turteldue, fom at stue, Som at stue bag Gjærdet hist! 4. Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Baar! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, Lad mig nu gyse, det snart forgaaer; Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Baar! 5. Due, funde du udgrunde, pilar Du udgrunde, hvad der nu steer! Kulden den svækkes, Blomsterne dækkes, Blomsterne dækkes, jo meer det sneer; Due, tunde du udgrunde, Du udgrunde, hvad der nu sfeer! 6. Rom, min Due, lad dig stue, me Lad dig stue med Olieblad! See, nu er Stunden næsten oprunden, Næsten oprunden, som gjør dig glad; Kom, min Due, lad dig stue, Lad dig stue med Olieblad! 190 Begravelse. Begravelse. Mel. At sige Verden ret Farvel 2c. 091 Tihop 10 mo 621. Lær mig, o Stov, at visne glad, Som seent i Høst dit gule Blad;& Et bedre Foraar kommer! Z BASSOC 823 Der grønt mit Træe stal herligt staae Og fine dybe Rødder slaae idol mon 3 Evighedens Sommer. a) 2. Lær mig, o lille Trækfugl, du, º At svinge mig med freidig Hu Til ubeffendte Strande! mo Naar Alt er Vinter her og 38, simil Da stal et evigt Paradiis 19001 g Mig hisset aabent stande.mo mi? 3. Lær mig, du lette Sommerfugl, At sønderbryde tunge Stjul, Som nu min Frihed tvinger! En Orm jeg fryber end paa Jord, Snart flyve høit med lette Flor De gyldne Purpurvinger. 4. Du, som fra Skyen smiler hist, Min Herre, Frelser, Jesus Christ, Lær mig at tvinge Sorgen! Sving for mig Haabets grønne Flag, Langfredag var en bitter Dag, di Men stjøn var Paasfemorgen! Egen Melodi. off n 08 sd to di git and go 622. Som Dug paa slagne Enge, ACHING Saa falder Livets Ord Paa Christnes Sottesenge, 3 Sty da Haabet groer, Og Trøsten over Døden Deraf er Førstegrøden, 2000 824 Det evige liv. Forsvundet er derved Al Dødens Bitterhed. 2. Som Sol gaaer ned bag Lunden 3 Havet lyseblaat 3 Sommer- Aftenstunden, 1299) mo Mens Fugle kviddre smaat, Saa gaaer den Sjæl til Hvile, Kan født i Døden smile, add Som føler: i fit Ord Hos 08 vor Herre boer. gloo C 3. Som let vort Legem gyseri 19 sol I Sommer- Morgengry, Mens Morgenstjernen lyser Og lover Dag paa ny, gids is Mens Sommerdagen gryer sjid piste I hvide Morgenstyer, - Saa er, med livets Lys, desdnej 19 Vort sidste Kuldegys. Det evige Liv. Egen Melodi. 623. Den store hvide Flok, vi see Som tusind Bjerge dækt med Snee, Med Stov omkring Af Psalmesving For Thronen; hvo er de? Det er den Heltestare, som Ud af den store Trængsel kom Og har sig toet 3 Lammets Blod Til Himlens Helligdom. Der holde de nu Kirkegang Med uophørlig Jubelflang I høien Chor, Hvor Gud han boer, Blandt alle Engles Sang. 20097900 STE Det evige Liv. 2. Her gik de under stor Foragt, Men see dem nu i deres Pragt For Thronen staaeem mol ddillos Med Kroner paald in 18 3 Himlens Præstedragt! Sandt er det, i saa mangen Nød Tidt Taarerne paa Kinden flød, Men Gud har dem I Himlens Hjem Aftørret paa sit Skjød. Nu holde de hans Throne næst Med ham en evig Løvfalsfest: Hos Lammet selv Ved Livets Elb Er evig de til Gjest. 825 Bocky me 3. Til Lykke, Kæmpesamling bold, 80 O ja, til Lykke tusindfold, At tro du her Drog Aandens Sværd Og løfted Troens Skjold! Du har foragtet Verdens Trøst, Saa lev da evig vel og høst, Hvad du har faaet Med Suk og Graad, 3 alle Engles Lyst! Opløft din Røst, Alt er fuldbragt, Sving Palmen, sjung af himmelst Magt: Priis være dig Evindelig, Vor Gud, og Lammet sagt! 91all mind Egen Melodi. 624. Om Himmerigs Rige vi tales ved Med al den Glæde og al den Fred, tdog 2000 HAL DUC 10 826 Det evige Liv. Gud der sine Venner vil give; Der Sorg og Sygdom ei fan faae Rum, Saa lidt som Armod og Fattigdom, Alt Ondt vil Gud bortdrive, Saa rige som Ronger vi blive.mid Ch 2. Der Ingen bliver paa Næsten vred, Der er og ikke kjedsommelighed, Ei Dorsthed, Frygt eller Fare, Hvad Ondskab Nogen bedrive fan, Ret aldrig spørges i dette Land, Og Døden kan der ei stade, Derfor værer evig glade! 3. Der skulle vi nyde den evige Fred, En god Samvittigheds Rolighed, Med Alt, hvad vi begjere, Vor Villie give vi Gud i Vold Og herste saa med vor Frelser bold I evig Fryd og Ære; Hvor godt er der at bære! 4. Syv Gange saa klar som Solen her Stal Hver da vorde i Salighed der, Hvo kan det ret beskrive! Som Peder Jesum paa Bjerget faae, Stal alle hans Venner hisset staae; Den Glæde vil Gud os give, Om vi ville hos ham blive. 5. Hver Gade og Muur er af pureste Guld, De Grundvold af dyrebar' Stene fuld, Og Porte af Perler klare; I Chor vi skulle istemme da Paa Gader og Stræder: Halleluja! Og fjende Gud aabenbare Til evig Tid uden Fare. In die ma Det evige Liv. 6. Der skal vi smykkes med Himmeldragt, Naar Jesus, vor Broder, med Guddomsmagt 3 Glands sig vil aabenbare; Der stal for Thronen vi knæele ned Og: hellig! hellig! i Evighed Vi sjunge i Englestare; Den Glæde stal evig vare! 827 7. De Venner, som Døden adskilte her Skal visselig kjende hverandre der, Hvor hverken er Død eller Dvale; Sanct Peder fjendte og kunde forstaae Elias og Moses, han aldrig før saae, Hvor lifligt skal vi da tale Med Venner i Himlens Sale! 8. Der meer os ei længes ved tusind Aar; End her ved Dagen, der var igaar, Saa vel er os da tilmode! Gid her vi vandre vor Tid med Tro Og efterstunde den evige Ro Hos Herren, med alle de Gode, Som her paa hans Misfundhed troedel 9. Han unde os her at leve jaa, At naar af Verden vi skal bortgaae, Vi da maatte være glade, Med Tak for alle Guds Gaver smaa Saa frydefuldt ind i Himmerig gaae Ved Jesum Christ allesammen! Det give Gud Fader! Amen! Igitsă, Ipilled 10 T somit nilsible in19 med restore Indag d 2009 and 40 E daingnici meminta voj onimyzo& pilatsi to saindo semlol ffeise sidni md Oplysninger om jdm 1529 En ny Haandbog, trykt i Rostock. 1533 Malmo- Psalmebogen. Psalmernes Oprindelse. Sentie Ved Oversættelser staaer Driginalens Forfatter i Parenthes, Oversætteren udenfor samme. Narstallene angive Naret for Psalmens ældste Udgave, som har funnet eftervises.- Psalmesamlinger betegnes ved det Aar, i hvilket den første Udgave udkom, saaledes betegner Narstallet: 088 0081 0881 T81 1553 En ny Psalmebog, trykt i Kjøbenhavn. 1556 Psalmebog, trykt i Lübeck. 1569 Thomissons Psalmebog. 1586 2or. Benedicht's forogede Udgave af samme. 1620 Udkaarne Psalmer. 1639, 1647 og 1664 Moltken's Psalmeſamlinger. 1661, 1675 og 1681 Cassuben's Psalmebog med Tillæg. 11 1680 Daniel Paulli's Sjungende Gudsfrygt. 1699 Kingo's Psalmebog. 1717 Den af Egidius udgivne Flensborger Psalmebog." 1733 Stemmer af Zion. 1740 Den Pontoppidanske Psalmebog. 1798 Evangelist christelig Psalmebog. 1829 Holms Harpe. 1846 Psalmebog, samlet af Meyer og Boesen. 1855 Roestilde Convents Psalmebog. 830 Oplysninger om Psalmernes Oprindelſe. 1866 Psalmer udgivne af Rirkelig Forening for den indre Mission 1. og 2. Samling. 1869 Landstad's norske Psalmebog. 1876 Missionsharpen. 1885 Forslag til Psalmebog for Kirke og Hjem. spinaniq 140 855) 18 Et Aarstal med+ betegner Forfatterens Dodsaar, og at Psalmen, saavidt vides, ikke er bleven trykt for den Tid. d. betyder danst.mod holl. betyder holland. L., lat. sv. t. eng. fr. gr. engelst. franft. græft. 17 onsdej Bazt godono latinst. fvenst. tydſt. msgodsminji- oml mojemloj a'astilo12 2001 godsmalej t'mdarjen 1801 to 8561 $ 331 0831 sign Brale mbott ge spie jo nimal podembol oser Bam Sovjedodrspanje# hine 08 di speider auidigo to gedamini sijnediqqcinc& Q GEVI podsmisil pilailin po 80D 382 181 podsmini insan2 so10-12 38 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 831 99 Antiphona:( 14. arh. I. Luther? 1527 t.) H. Thomisson 1569. 1( Barth. Ningwald 1581 t.) S. Jonasson 1693. 2( Wilhelm II af Weimar? 1651 t.) 1717 2Egidius? 3 B. S. Ingemann 1822. 4( Tob. Clausniger 1668 t.) 1740. 5( Lat.) I 1533. II og III 1529. 6( 3. Aarh. gr. Hilarius+ 368 1. Nic. Hovesch 1526 t.) 1529 Frands Vormordson? - 7( Joh. Agricola 1524 t.) 1529. 8( 3. 1 for 1272. Luther 1524 t.) 1529. Chorfangen: Hans Tavsen 1533. 9( G. Thymus 1541 1.) 1661 ,, Vend fra os 2c." 10( Luther 1524 t.) 1529 Cl. Mortensen? 11 Th. Ringo 1689. studen 12 Th. Kingo 1689. 201 apaik 2 25. 13( 3. 1 lat. Luther 1531 t.) 1533. 20 14( Gregor I?+ 604 I. Luther 1529 t.) 1538. 15( 3. Aarh. gr. Hilarius?+ 368 L. Luther 1529 t.) indført ved Reskript af 18. Marts 1729. 16 Niels Brorson 1742.0801 ogni 02 03 17( F. M. Franzén 1818 sv.) Landstad 1869. 18( Lat.) Clavs Mortensen? 1529. 50 19( 2at. 1526 t.) Clavs Mortensen? 1529.93 20( J. Hus+ 1415 I.? Luther 1524 t.) 1529. 21( Bernhard af Clairvaux+ 1153 L) Grundtvig 1846. ca 22( 3.1 for 1523 t. V. 2 og 3 Luther 1524 t.) 1529 og Mynster 1863. 80 ed 23 Th. Ringo 1689. 24( P. Herbert 1566 t.) Landstad 1869. 25( C. R. Gr. Zinzendorf 1750 t.) Brødres menigheden. 26 J. Nordahl Brun 1786. 27 Th. Kingo 1689.1851 ohart 832 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 28( Hartm. Schend 1680 t.) 1740. 29 N. F. S. Grundtvig 1845. 30( 3. D. Wallin 1819 sv.) Landstad 1869. 31 C. J. Boye † 1853. 32 Th. V. Oldenburg 1840. 33 B. S. Ingemann 1839. 34( Lat.) N. F. S. Grundtvig 1837. 35 Th. Ringo 1699. 36 N. F. S. Grundtvig 1837. Jolie) Bar I( 9) 37 H. A. Timm 1839. 38 Nævnes som gammel 1611. 39( G. Weiffel+ 1635 t.) Solm 1829. 40 B. S. Ingemann 1825. 41( Paul Gerhardt 1653 t.) Brorson 1733. 42( Val. Thilo jun. 1650 t.) 2Egidius 1717. 43 Th. Kingo 1689. 44( J. A. Freylinghausen 1714 t.) Brorson 1733. 45 Th. Kingo 1689? 46 Th. Kingo 1689.801 47( Heinr. Held 1659 t.) 1829 Solm? 48 M. N. Schmidth 1839. 49 M. B. Landstad 1869( 1861)? 50 Th. Kingo 1689. SATE motores 51( Marievise d.) H. Thomisson 1569.) 52 Th. Kingo 1689.jnstra Ban 63 Dlaus? Petri 1529. ( asar n 54( 14. Narh. 1.) Arvid Pedersen 1529. 55 H. A. Brorson 1732.13 1o dragal 56 N. F. S. Grundtvig 1845. 57 N. F. S. Grundtvig 1817.1 of 1.8) 58( 14. Narh. I. 1545 t.) 1553. 59 Samme bearbeidet af Grundtvig 1820. 60( For 1422 t.) 1529. 61( Luther 1535 t.) 1569.8 62( Luther 1543 t.) H. Thomisson 1569. 63 H. A. Brorson 1732.801 32 19 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 833 64 Th. Kingo 1689. opni 02 201 3.8 800 65 B. S. Ingemann 1855. 66( 14. Aarh.? 1.) Grundtvig 1837. 67 N. F. S. Grundtvig 1849. dan 68 H. A. Brorson 1732. 69( Paul Gerhardt 1656 t.) Brandt 1885. 70 H. A. Brorson 1732. nomiss SIE 71 B. S. Ingemann 1825. 72( Gammel; 1569 d. og 1.) Grundtvig 1845. 73( Ambrofius+397 1. Luther 1524 t.) $. Thomisson 1569 Brandt 1885. 74( Buther 1524 t.) 1529. ansami) ISI Chorfangen:( Notter Balbulus+ 912) adres 1529. 75 H. A. Brorson 1732. 76( 6. Narh. I.) Grundtvig 1837.196 77( 3. Dan. Herrnschmidt 1714 t.) Brorson 1733. 78 Fr. Hammerich 1855. 79 B. S. Ingemann 1825. 80( Laur. Laurenti 1700 t.) Brorson 1733. 81 Joh. Frederiksen 1639. 82 N. F. S. Grundtvig 1856. 83 H. A. Brorson 1732. 84 B. C. 2Egidius 1717. 85( J. Ch. Lange 1695 t) Brorson 3 efte to for 1732. 86( Joach. Neander 1679 t.) Brorson 3 Hefte før 1732. 87( Phil. Nicolai 1599 t.) Sthen?+ 1605. 88 N. F. S. Grundtvig 1811. 89 Th. Kingo 1689. 90-106 Th. Ringo 1689. 107( 14. arh. I. 3. Scheffler 1657 t.) 2Egidius 1717. 108 C. J. Boye 1834. 109( Mikkel 1496 d.) 1569. Grundtvig 1837. 110( Almuesang d.) Mort. Hegelund 1553. 111( Alb. Knapp 1823 t) V. Gregersen 1888. 834 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 112 Th. Ringo 1689.8008) 113 B. S. Ingemann 1825. 114 H. A. Brorson for 1735. 115( Bernhard af Clairvaux+ 1153 l.) Grundtvig 1837. 116 N. F. S. Grundtvig 1858. 117( 3. Heermann 1644 t. eft. Augustinus + 430 1.) Arctander 1689. 118( E. C. Homburg 1659 t.) Rostgaard 1718. 119( Heinr. Held 1659 t.) Brorson for 1735. 120( Juft. Gesenius 1646 t.) Rostgaard 1740. 121( Innocens III+ 1216 og Jacoponus af Bul Todi+1306 I.) Šporon 1778. ( Bernhard af Clairvaux+ 1153 I. Paul Gere hardt 1656 t.) Rostgaard 1718. 122 123( 3. Rift 1652 1.) 2Egidius 1717. 124( Nic. Hovesch 1531 t.) 1529.@. 8) 125 1661 og S. Jonasson 1693.0/ 08/ 126 Th. Ringo 1699. 127( 3. Heermann 1630 t. eft. Augustinus + 430 1.) 2Egidius 1717. R 128 Th. Ringo 1699. 129( Paul Gerhardt 1648 t.) Brorson for 1735. 130 Th. Kingo 1689. I auidige 131( Bernhard af Clairvaux+1153 I. Paul Ger hardt 1656 t.) Brorson for 1735. bno?) 132 Thomas Hansen for? 1735. 133 8. S. Ingemann 1816. ( 31029 18 134( Graff) Grundtvig 1837. 135 C. J. Boye 1834. V. 3, 2. 2, 1531.. 15. Aarh. t.) V. 1, 1529. 2. 2 og 3 5. Ravn 1615. 137 Samme bearbeidet af Grundtvig 1837. 138( Graft) N. F. S. Grundtvig 1837. 139 1829 N. J. Holm? 140( Gammel I. 1579 t.) Grundtvig 1846. 136( V. 1, 12. Aarh.- - Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 835 141$. 2. Brorson 1734. 142 Th. Kingo 1689. 143. 2. Brorson 1734. 144( 1659 t.) Brorson 1734. 145( Geo. Werner 1630 t.) S. Jonasson 1693. 146( Suther 1524 t.) 1529. Grundtvig 1837. 147( Ruther 1524 t.) 1529. 148 3. Nordahl Brun 1786. 149( Lat.) 1529. COBE ogni 2 IVE 150 Th. Ringo 1689.psd)$ 81 151 A. C. Arrebo 1623. 152 Th. Ringo 1689. 153( 15. Aarh. I. 1567 t.) 1620. Grundtvig 1846. 154 D. Malling+1829 eft.( 3. A. Freyling hausen 1704 1.) Brorson 1734. 155 Th. Kingo 1689. 156 Menighedssangen Nr. 136. Chor fangen( 12. Aarh. I.) 1529. 157( J. Neunherz+ 1737 t.) Landstad 1869. WI 158 B. S. Ingemann for 1825. 101 159( Adam af St. Victor+ 1177 I.) Grundtvig 1837. 160( 15. Aarh. t. efter det Latinste?) 1569.01 101 161( F. Fabricius 1668 1.) Brorson 1734. 162 B. S. Ingemann 1825. 201 163$. Rampmann 1798. 164 Hans Thomisson 1569. 165 N. F. S. Grundtvig 1852. 166( Rabanus Maurus+856 1.) Grundtvig 1837. 167 Th. Kingo 1699. 168( E. C. Homburg 1659 t.) Brorson 1734. 169 N. F. S. Grundtvig 1843. 170 N. F. S. Grundtvig 1856. 171( 15. Narh. I. 1609 t.) 1620. 172( 1611 t.) 1661. 173 3. Nordahl Brun 1786. 836 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 174 1569.( En latinst Form findes). 175( Paul Gerhardt 1653 t.) Brorson 1734. 176( James Montgomery 1834 eng.) Grundtvig 1837. 177 B. S. Ingemann 1825. 178. F. S. Grundtvig 1845. 179( 1713 t.) S. A. Brorson 1734. 180( Adam af St. Victor+ 1177 L.) Grundtvig 1837. 181 Th. Ringo 1699. 182( Robert af Frankrig+ 1031 L.) Es Grundtvig 1837. 183( Luther 1524t.) 1529 og Fr. Hammerich 1855. 184 Samme oversat af Mynster 1863. 185 Gregor I?+ 604 I. 2uther 1524 t.) 1529. 186( Heinr. Held 1664 t.) 1740.07120 187( 3. C. Stegmann 1714 t.) 1734. 188 Nr. 8 bearbeidet af Grundtvig 1837. 189 Th. Kingo 1699. 190( Barth. Ringwald 1581 t.) S.Jonasson 1693. 191( Mich. Schirmer 1640 t.) S. Jonasson 1693. 192 B. C. Egidius 1717. 193( J. H. Böhmer 1704 t.) Brorson 1734. 194( Benj. Schmold 1712 t.) Landstad 1869. 195 N. F. S. Grundtvig 1837. 196 H. A. Brorson 1742. 197 N. F. S. Grundtvig 1849. 198 N. F. S. Grundtvig 1856. 199 Th. Kingo 1689. 200 Th. Kingo 1689. 201 M. B. Landstad 1869. 202 Th. Kingo 1689. 203 Th. Ringo 1689. 204 M. B. Landstad 1869. 205 M. B. Landstad 1869. 206 3. Nordahl Brun 1786. 88 D Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 837 207 B. S. Ingemann 1825. 208 Th. Dldenburg+ 1842. des. 19 209( 3. Rift 1652 t.) Brorson 3 Hefte for 1732 Werels? 1840. 210( Ph. Melanchthon 1543 I. Paul Eber 1561 t.) Werels? 1840. 211 B. C. Egidius 1717. 212$.C.Sthen+ 1605( En t. Form findes 1612). 2) TAS BAS 213 Th. Ringo 1699. 214 C. J. Boye 1840. 215 Thomas Knudsen Hygum 1569. 216 Hans Thomissen 1569. on one 217( J. E. Schmidt 1704 t.) Brorson 1735. SES 218( 1526 t.) Şans Spandemager 1533. 219 N. F. S. Grundtvig 1837. 220 Th. Ringo 1689. HON 221 R. F. S. Grundtvig 1851. 222( 7. Aarh. I.) Grundtvig 1837. 223 C. J. Boye 1835. 224 N. F. S. Grundtvig 1856. 225( Suther 1523 t.) 1529. 226( Paul Speratus 1523 t.) 1529. 227( 15. Aarh. t. Luther 1524 t.) 1529. 228 Niels Hemmingsen 1575? 302 S 882 082 ob 229 H. A. Brorson 1734. 230 B. C. Egidius 1717. 231 Th. Ringo 1699. 232( Tydf) 1740. 233( Josua Stegmann 1629 t.) 1868. 69 234( Ruther 1523 t.) 1529. Werels 1840.99 235( N. Selnecker( 1578) 1611 t.) 238 Mads Carlsen 1563. 239 Th. Ringo 1689. 689 Grundtvig 1837. 236( Hans Sachs 1526 t.) 1553. 237( Mich. Altenburg 1631 t. Gustav Adolfs Svanesang) Fr. Hammerich 1855. 838 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 240$. A. Brorson+ 1764.6 241( Matth. Apelles v. Löwenstern 1644 t.) 1740. 242( Jydsk Amuefang d.) Hans Tavsen 1529. 243( Luther 1524 t.) 1529. 244( Luther 1543 t.) 1556. 245 N. F. S. Grundtvig 1817. 246( 1526 eller 1527 t.) Arvid Pedersen 1529. 247( Buther 1529 t.) 1533. 248 M. B. Landstad 1869. 249 Chr. Karstensen 1866. madt is 250( Alb. Knapp 1824 t.) 1863( 4. Oplag af Holms Harpe). 251 N. F. S. Grundtvig 1837. 252 V. A. Werels 1846. 818 253 Th. V. Oldenburg+ 1842. 254( Suther 1524 t) 1529. CL. Mortensen? 255 V. Birkedal 1855. 256 Th. Ringo 1689. 257( Laur. Laurenti 1700 t.) Brorson 3 Hefte for 1732. 258 Th. V. Oldenburg+ 1842. 259 Th. Kingo 1699. 260 M. B. Landstad 1869. 261 N. F. S. Grundtvig 1817. 262 H. A. Brorson 1739. 263( Graff) Grundtvig 1837. 264( Geo. Werner 1539 t.) S. Jonasson 1693. 265( Olaus Petri 1530 sv.?) 1529. d) 266 Th. Ringo 1699. nampai ujet)$( 2 267 H. A. Brorson 1739. Sar 268 Bertel Pedersen ca. 1608. 269( Suther 1524 t.) Mynster 1863. 270( Suther 1539 t.) 1553. 271( Ruther 1541 t.) H. Thomissen 1569. 272( Paul Gerhardt 1667 t.) Brorson 1739. 273 N. F. S. Grundtvig 1854, Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 839 274( Engelff) Grundtvig 1837. 275( Benj. Schmold 1704 t.) Holm 1829. 276 N. F. S. Grundtvig 1844. 277 Th. Ringo 1689. 278 Th. Kingo 1699. 279( Engels) Grundtvig 1837. 280 M. B. Landstad 1869. ♥ 281 3. Nordahl Brun 1786. 282 N. F. S. Grundtvig 1844. 283( Nic. Gr. Zinzendorf 1721 t.) 1829 Holm? 284 Th. Kingo 1689? 285( J. Rist 1654 t.) 1740. 286( Sal. Frand 1711 t.) Landstad 1869. 287( Sebald Heyden 1545 t.) 1569. 288 J. M. G. Bondesen 1846. 289 C. J. Boye 1835. 290( Joh. 2. K. Allendorf 1712 t.) P. J. Hygom 1740. 291( J. Franck for 1649 t.) Rostgaard 1718. 292 H. A. Brorson 1739. 293 Th. Kingo 1681. 294 3. Brinch 1705. BUE 280( Berngars a 295( Bernhard af Clairvaux+ 1153 L) 818 Grundtvig 1844. 296( Thomas af Aquino+ 1274 L.) Landstad 1869. 297( J. Fr. Mayer 1700 t.) B. Kaas 1734. 298( Ämilie Juliane af Rudolstadt 1699 t.) B. Raas 1734. 299( Luther 1523 t.) 1529. 300( Tydst?) Sthen+ 1605. 301$. A. Brorson 1735. 302( Nic. Gr. Zinzendorf 1739 t.) 1829 Holm? 303$. A. Brorson 1735. 304 3. S. Ingemann 1825. 305( Mittel 1496 d.) Thomissen 1569. 840 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 306( Andr. Knöpfen 1527 t.) 1533. 307 N. F. S. Grundtvig 1845. 308( 3. Frand 1674 t.) 2Egidius 1717, ave 309( Barth. Ringwald 1581 t.) 1740. TE 310( J. Geo. Albinus 1675 t.) Brorson 1735. 311( Paul Gerhardt 1648 t.) Brorson 1734. 312( 3.1, Joach. Magdeburg? 1571.- B. 2 og 3, 1597 t) 2gidius 1717. 313 1829 3. N. Holm? 314( Tydst) Brorson 1735. mig 8 315( 3. Heermann 1630 t.) S. Jonasson 1693. 316( CL. Marot+ 1544 fr. Ambr. Lobwaffer 1572 t.) Steen Bille ca. 1615. 317( Leop. F. Fr. Lehr 1733 t.) 1740. 318( 3. Herm. Schrader 1731 t.) Brorson 1735. 319( 3. Rift 1641 t.) 2Egidius 1717. 320$. A. Timm 1834. 321 1533. 322( J. A. Rothe 1728 t.) Brorson 1735.g 323 H. A. Timm 1834. 324 1599. 1801 opi 325( Dav. Denice 1657 t.) Brorson 1735. 326 Th. Ringo 1699. 327( Herm. Bonn 1542 t.) H. Thomisson 1569. 328( J. Heermann 1630 t.) 1740.001) 329( 3. Schnefing 1540 t.) S. Thomisson 1569. 330 B. S. Ingemann 1825. 331( J. Heermann 1630 t.) S. Jonasson 1693. 332( Ch. Fr. Richter 1714 t.) Brorson 2 Heste for 1732. 333( J. Herm. Schrader 1731 t.) Brorson 1735. 334 Th. Kingo 1681. 335( Paul Gerhardt 1656 t.) Brorson 1735. 336( Ludw. Helmbold 1563? t.) S. Ravn 1615. 337( Casp. Schmucker 1578 t.) H. Ravn 1615. 338 A. C. Arrebo 1623. Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 841 LOATI 878 339 N. J. Holm 1829. 340$. A. Brorson 1735. RATS GT8 341 B. C. 2Egidius 1717. 342( Ernst M. Arndt 1819 t.) Hauch 1846.878 343( J. Frand 1655 t.) S. Jonasson 1693. 344( Elisabeth Cruziger+ 1558 t.) Landstad 1869. 345 H. A. Brorson † 1764. 346 2. Timm 1839. $. missi8 347 H. A. Timm 1834. 348( Ch. Fr. Richter 1704 t.) Brorson 1734. 349( Ulr. v. Bonin 1720 t.) Brorson 1734. 350 M. N. Schmidth 1839. 351( J. Herm. Schrader 1731 t.) Brorson 1734. 352 Chr. Richardt 1885. 353 H. A. Brorson 1734. 354 Th. Ringo 1681. 355 N. F. S. Grundtvig 1837-40. 356 N. F. S. Grundtvig 1851 eft:( G. Arnold 1703 t.) Brorson 1739. 357 H. A. Brorson 1734. 358 Th. Kingo 1689. 359( Jodokus v. 2odenstein 1676 holl. 1700 t) 1740. 360 B. S. Ingemann 1825. 361 1829 N. 3. Holm? 288 362( Svenst) 1733. 180 37 2008 363 Th. Kingo 1699. 364( J. Heermann 1630 t.) B. Kaas 1734. 365 Th. Kingo 1699. 366 N. F. S. Grundtvig 1843-46. 00% 367( M. Schalling 1571 t.) H. Ravn 1615. 368( Amilie Juliane af Rudolstadt 1679 t.) Brorson 1734. 369( 3. Scheffler 1657 t.) Brorson 1734. 370( J. Scheffler 1657 t.) Egede Glahn 1863. 371 5. Chr. Sthen+ 1605. ures 372 H. Chr. Sthen+ 1605. 200 36 842 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 373 1740. 374 5. Kampmann 1798. 375( Marievise d.) H. Thomisson 1569. 376( 3. A. Freylinghausen 1704 t.) Brorson 3 Sefte for 1732. 377( 3. Scheffler 1657 t.) 1740. 378( Jslandst) Brandt 1885. 088 88 05@ 008 379 Adskillige Vers og Sange 7. Oplag 1778. 380( J. Conr. Ziegler 1718.- 3. 4, J. Heermann 1630 t.) Brorson 1734. 381( J. Chr. Lange 1697 t.) Brorson 1734. 382( C. Heinr. v. Bogatky 1725 t.) 1740. 383( Th. Kingo 1681 d.; svenst) 17833. 384( 3. Scheffler 1657 t.) Brorson 1734. 385 C. J. Boye 1833. 386 Th. Kingo 1699. 387 H. A. Brorson 1734. 388 N. F. S. Grundtvig 1853. 389 H. 2. Brorson 1734. 390( 2. Andr. Gotter? 1714 t.) Brorson 3 Hefte fər 1732. 391 C. J. Boye 1837. 392( J. Olearius 1671 t.) Brorson 1739. 393( J. Burch. Freystein? 1697 t.) 1740. 394 H. A. Brorson 1732. 395( Joach. Neander 1679 t.) Brorson 1739. 396 H. A. Brorson 1734. 397 H. A. Brorson 1735. 398( 2. Andr. Gotter+ 1735 t.) Brorson 1735. 399$. Agerbet 1855. 400( Ch. Fr. Richter 1698 t.) Brorson 3 Hefte for 1732. pr 401( Ch. Fr. Richter 1714 t.) Brorson 1735. 402( Ch. Fr. Richter 1697 t.) Brorson 1735. 403( J. Heinr. Schröder 1697 t.) Brorson 1734. 404( J. Heermann 1630 t.) 1740. 405 S. Chr. Sthen+ 1605. Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 843 406 3. Ewald 1780.001sdb3.gbp02) 988 OTT816381 407( 1714 t.) 1740. 408( 3. Heinr. Schröder 1697 t.) 1733. 409( 3. Jof. Windler 1714 t.) 1740. 410( Gottfr. Arnold 1697 t.) 1740. 411( Mittel 1496 d.) H. Thomisson 1569. 412( Juft. Falfner 1697 t.) Brorson 1735. 413 H. A. Brorson 1. Hefte for 1732. 414 Th. Kingo 1689. 415 H. A. Brorson 1735. 416 T. Rothe 1778. * 30* 417 Chr. Richardt 1885. 418( Albrecht Markgreve af Brandenburg 1554 t.) H. Thomisson 1569. 419( Paul Flemming 1633 t.) 2Egidius 1717. 420 B. S. Ingemann 1843. 421 C. J. Boye 1843. 3. Bo 422( Paul Gerhardt 1656 t.) Rostgaard 1718. 423( Benj. Schmold 1715 t.) Werels 1840. 424( Gerh. Tersteegen 1745 t.) Schwarzkopf ca. 1750? 425 1639. Morten Bartelsen? 426 Th. Kingo 1699. 427( C. Hoyer? 1587 t.) 2Egidius 1717. 428 3. S. Ingemann 1825. 429$. Chr. Sthen+ 1605. 430( G. Grünwald? 1530 t.) S. Thomisson 1569. mid SOL 431 H. A. Brorson 1735. 432( Tydst) Bondesen 1855. 433( Abr. Hinkelmann 1684 t.) 1740. 434( Paul Gerhardt 1653 t.) Brandt 1885.18 435( Benj. Schmold? 1704 t.) Brorson 1734. 436( Paul Gerhardt 1661 t.) Brorson 1734. 437 Fr. Hammerich 1855. dan) 201 438 H. A. Brorson 1735. 36* 844 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 439( J. Casp. Schade 1692 t. eft. Benj. Prätorius. 1659 t. 2. 7, 1704 t.) Brorson 1734. - 440( 1711 t.) Brorson 1734. 441( Paul Gerhardt 1656 t.) Stenersen 1826. 442$. Chr. Sthen+ 1605. GO) 01 443( 2az. Spengler 1534 t.) 5. Tavsen 1553. 444( Ernst Stockmann 1701 t.) Brorson 1 Hefte for 1732. 445( Andr. Knöpfen 1530 t.) 1569. 446( J. Heermann 1630 t.) Brunsmand 1687. 447( Geo. Neumark 1657 t.) Rostgaard 1693. 448( Ulr. v. Bonin 1727 t.) Brorson 1 Hefte for 1732. 449( Paul Gerhardt 1653 t.) 1740.) 81 450( Lamp. Gedicke 1711 t.) Brorson 1742. 451 H. Thomisson 1569. imply) SFS 452( Budämilia af Rudolstadt+ 1672 t.) Brorson 1734. 453 N. F. S. Grundtvig 1850-56.1) 454 C. J. Boye 1835. Momo( int) 455( Paul Gerhardt 1649 t.) Hauch 1842. 456 1569. 457 N. F. S. Grundtvig 1823-53. 458 Th. Ringo 1699. 459 For 1611. Toport B01 fogod) TSA 460 Th. Kingo 1681. BED 2 SE 461( Zudämilia af Rudolstadt+ 1672 t.) 086 B. Raas 1734. 462 H. A. Timm 1834? 463( 3. Jac. Schüt 1673 t.) Brorson 1742. 464( Joach. Neander 1679 t.) 1740.) 465( C. A. Döring 1821 t.) Randstad 1869. 466 N. F. S. Grundtvig 1837. 467( 3. Gramann 1540 t.) 1740 og Brandt 1888. 468( Mart. Rinkart 1648 t.) 1740. 469( J. Menker 1704 t.) B. Raas 1734, F. Rost gaard 1718 og 1740. Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 845 470 H. A. Brorson 1 Hefte for 1732. 471( Paul Gerhardt 1648 t.) 1740. 472( Paul Gerhardt 1656 t.) Rostgaard 1718. 473$. Chr. Sthen+ 1605. cpnl2* 200 apri 474 N. F. S. Grundtvig 1826 eft. Nr. 475. 475 For 1400.681 i 2) ora 476( Heinr. Albert 1644 t.) 1681.8 477( 1592 t.) Sthen+ 1605. sto 478( Cafp. Neumann ca. 1700 t.) 1740. 18 479( Ambrofius+397 1.) 1661 ,, Vor Morgendre stjern etc." 480 Th. Ringo 1674. 481$. Chr. Sthen † 1605. 482 Th. Kingo 1674. 483( P. Gerhardt 1648 t.) Urbimontanus 1680. 484 Th. Ringo 1674. 098 485 Dor. Engelbrechtsbatter 1678.) 486 H. Chr. Sthen † 1605. ) Isa 487( 7 Narh. I.) 1553. 488 1885. 1209 221) 298. 489( Baul Gerhardt 1648 t.) 1681.693 490( J. Rist 1642 t.) H. Pedersen, Casfuben 1663? 491( Ambrofius+397? L. Luther 1543 t.) 1569. 492 N. F. S. Grundtvig 1856-60. ig 1858 1543 t.) 1569. Buitnodira) asa 493 B. C. 2Egidius 1717. ont dooffin XIA 494( Paul Gerhardt for 1648 t.) 2Egidius 1717. 495 H. A. Brorson 1742. 496 H. A. Timm 1839. day ( Hérleg) 088 497 N. F. S. Grundtvig 1849. 498( J. Jac. Rambach 1734 t.) Landstad 1869. Ratholm 1586. 499( Paul Eber 1569 t.) 1569 t.) 018 500 H. A. Brorson 1732. 501 C. J. Boye 1834. 9881 mlad f 502( Paul Gerhardt 1656 t.) Kragballe 1866. 503 N. F. S. Grundtvig 1843-46. 504 N. F. S. Grundtvig 1844. 302.8 868 846 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 505 N. F. S. Grundtvig 1847. 506 R. H. Rerav 1569. 507 1798. A 508 Th. Ringo 1689.100.8TA 509( Ca. 1620 sv.) Landstad 1869. 510( C. J. Ph. Spitta 1833 t.) Meyer 1846. 511 B. C. Egidius 1717.dis) t 512 N. F. S. Grundtvig 1857.002001) STA 513 Th. Knudsen Hygum 1569.) 514 N. F. S. Grundtvig 1846.jordan) 515 H. Chr. Sthen+ 1605. 516 N. F. S. Grundtvig 1812. 517( Christoph Knoll 1599 t.) 1639. 518 M. B. Landstad 1841. 519( Suther 1524 t.) 1529. Jun) 520( Mart. Behm 1610 t.) 1664. 521( Ernst M. Arndt 1819 t.) Hauch 1843, Hammerich 1855. 522( Mich. Weiße 1531.- V. 4, Luther? 1540 t.) 1553. 523 N. F. S. Grundtvig 1824. 7) 080 524( Ümilie Juliane af Rudolstadt 1686 t.) Rostgaard 1718. POR Exist 525( Mittel 1496 d.) Thomissen 1569. E. E. Naur 1687. 526( Prudentius 405 1.) P. J. Hegelund 1586. 527( Calp. 527 528 ATA 529 H. A. Brorson 1742. 530( Jslandst) Brandt 1885. 531 1740. O ( Casp. Frand 1556 t.) Thomissen 1569. 532 V. 1,( Luther 1531 t) 1533. 533 B. C. Egidius 1717. V. 2, J. Walther 1566 t.) H. Thomisson 1569. 1078 534 N. J. Holm 1829. 535 H. A. Timm 1839. 536 Th. Kingo 1689.- 2. 4-5: 1740. 152408 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 847 ( 25) 076 ## 11 537 E. Pontoppidan? 1740. 538 Fr. Hammerich 1855. 539( Nic. Herman 1560 t.) S. Thomissen 1569. 540 M. B. Landstad 1869. 541 S. D. Bruun 1695. 542 C. J. Boye 1833. 543( Geo. Thymus 1541 I. Mart. Moller 1584 t.). 1740. 544( Paul Eber 1560 t.) 1569. 545( Barth. Ringwald 1558 t.) 1639. 546( S. Geo. Albinus 1652 t.) 2Egidius 1717. 547( Ahasv. Fritsch? 1668 t.) Brorson 1739. 548 N. F. S. Grundtvig 1843. 549( 3. Scheffler 1668 t.) Brorson 1739. 550( Laur. Petri ca. 1572 sv.) Landstad 1869. 551 B. S. Ingemann † 1862. 552( 1653 t.) Rostgaard 1718. 553( Gottfr. W. Sacer 1665 t.) 1740. 554( Notker Balbulus+ 912 I. Luther 1524 t.) 1529 og Mynster 1863. 555( 1609 t.) Brorson 1742. 556( Paul Eber 1557 t.) Ratholm 1569. 557 N. F. S. Grundtvig 1843-46. 558 Niels Pedersen? for 1633. 559 2. Thura 1721. It ses Ho2) 560( Nic. Herman+ 1561 t.) H. Thomisson 1569. 561( J. Heermann 1632 t.) Brorson 1739. 562 3. Lassen 1866. 563( Thomas af Celano+ 1255? I.) Sommer1675. 564( Barth. Ringwald 1582 t.) Refen 1675. 565 Ellen Andersdatter 1645. 566 B. S. Ingemann 1825.0 567 Th. Ringo 1689. 800 568( J. Walther 1552 t.) Sthen † 1605 og Refen 1661. 569( J. Rist 1652 t.) 2Egidius 1717. 848 Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 570( S. Kjær 1564 d.) Grundtvig 1837. 571 V. A. Werels 1840? 572( Ph. Nicolai 1599 t.) Brandt 1888. 573( Ph. Nicolai 1599 t. F. G. Klopstock? t. 3. D. Wallin 1816 sv.) Werels 1840. 574 R. F. S. Grundtvig 1837. 575 N. F. S. Grundtvig 1850. 576 N. F. S. Grundtvig 1836. und) Abd 577 N. F. S. Grundtvig 1837. 578 3. 1-2, Jens Larsen 1866. zo82) 579 J. N. 2. Schjørring 1866. 580 Martha Claussen for 1840. 581 N. F. S. Grundtvig 1837. nn sin 582 P. N. Kjoge † 1695. 583 N. F. S. Grundtvig 1838. 584 B. S. Ingemann 1845. - V. 3-4, F. Boye 1749. 2003) 81 S481) 9345 585 N. F. S. Grundtvig 1856. 586( 14. Narh. og Luther 1534 I. og t.) 1569. 587 2. Nielsen 1865. 588 N. F. S. Grundtvig 1830. 589 N. F. S. Grundtvig 1843. 590 N. F. S. Grundtvig 1843. 591( John Wesley+ 1791 eng.) Grundtvig 1837. 592 N. F. S. Grundtvig 1856. ON 593 B. S. Ingemann 1855. 594 B. S. Ingemann 1843. of Chi 595 N. F. S. Grundtvig 1861. Somad Ry 800 596( Mrs. Cook eng.) Psbg.f. Sond. Skoler 1876. 597( Miss Hankey eng.) Psbg.f.Send.Skoler 1876. 598 B. S. Ingemann 1843. 599( Eng. 3 Vers, Ost. Ahnfeldt ca. 1860 fp.) 1866. 600 J. N. 2. Schjorring 1866.800 601( G. Knak 1840 t.) 1876. 602 H. A. Brorson+1764 og Grundtvig 1851. 800s Oplysninger om Psalmernes Oprindelse. 849 603( Julie Hausmann t.) 1876. 604( Tydf) 1876. 605 B. S. Ingemann 1845. 606 N. F. S. Grundtvig 1853. 607 B. S. Ingemann 1839? 608 B. S. Ingemann 1839? 609 B. S. Ingemann 1889. 610 B. S. Ingemann 1839. 611( Quise Hensel 1843 t.) Arengen 1866. 612 B. S. Ingemann 1843. 613( Math. Claudius 1779 t.) Hauch 1842. 614( J. Kolmodin 1695 sv.) Brandt 1885. 615 C. J. Bone 1833. 616 N. F. S. Grundvig 1855. 617 J. Paulli 1885. 618( J. Matthesius 1548 t.) 1586. 619 N. F. S. Grundtvig 1850. 620 H. A. Brorson † 1764. 621 Ad. Dehlenschläger 1813. 622 N. F. S. Grundtvig 1860. 623 H. A. Brorson † 1764. 624 1569. e48 aldatd to mongolid 10 3781( 0-1) 200 .2431 mespri 18-82 300 130.40881 Weihmon& Toe Hromson 38 80 in 28 008 018 tomong 8281 Island shiu) 110 79.081 ng Ters Cal 8901 midomion) 300& 0081 O are( a 02.19 AUTE ober 20 tuod dijesnimo sprintploQ. 968 sidom12 6#Hodi! ZAVI Oplysninger I+ elais om malzest mel Tart 10081 med Psalmernes Forfattere. 88 to18 Agerbef, Hans, f. 1798 i Skydebjerg Præste gaard, Sognepræst i Osterhæfinge, † 1869. Andersdatter, Ellen, var formodentlig en Borgers, H. Hansens, Hustru, i Maribo, + 1643. Arctander, Niels Christensen, f. omtrent 1660 di Viborg, Kingo's Amanuensis, derefter Rapellan i Vissenbjerg paa Fyen, † 1701. Arengen, Christian August Emil, f. 1828 i Kjøbenhavn. dispr Arrebo, Anders Christensen, f. 1587 i 2rosfjebing, Biskop i Trondhjem,+ 1637 fom Sognepræst i Vordingborg. Bille, Steen Jensen, f. 1565 paa Visborg Slot paa Gotland, Lehnsmand over Trondhjem, + 1629 i Fængslet paa Dragsholm Slot. Birkedal, Scheller Parelius Vilhelm, f. 1809 paa Aalebæksgaard paa Moen, indtil 1885 Valgmenighedspræst i Ryslinge.idn Bondesen, Jens Martin Georg, f. 1812 i Liunge Præstegaard ved Frederiksborg, indtil 1886 Provst i Stillinge.# 10 Boye, Casper Johannes, f. 1791 i Kongsberg, + 1858 som Præst ved Garnisonsfirken i 848 Kjøbenhavn. Boye, Frederit, f. 1715,+1759 fom Rapellan ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. Brandt, Carl Joachim, f. 1817 i Nyborg, † 1889 som Præst ved Vartov i Kjøbenhavn. Brinch, Jvar Dideriffen, f. 1665 i Valderhaug 408 paa Sondmore,+1728 som Sognepræst ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. 852 Oplysninger om Psalmernes Forfattere. Brorson, Hans Adolf, f. 1694 i Randrup Præstegaard, 1741 Biskop i Ribe, hoor han 1742 udgav Troens rare Klenodie", + 1764. 11amenio Brorson, Nicolai( Niels), Hans Adolf's Broder, f. 1690 i Randrup Præstegaard, † 1757 som Sognepræst ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. Brun, Johan Nordahl, f. 1745 paa Hoiem i Bynæsset,+ 1816 som Biskop i Bergen. Brunsmand, Johannes, f. 1637 i Trondhjem, Præst ved Vartov i Kjøbenhavn,+ 1707. Bruun, Samuel Olsen, f. omtrent 1660 rimes ligvis i Aalborg Stift. Mod Aarhundredets Slutning refiderende Kapellan i Kragere 0881 i Norge. Carlsen, Mads, fra Ribe, 1552 Student i Wittenberg, 1558 Kapellan i Malmo. Clausen, Martha, født Rasmussen, f. 1815 i Rifbjerg paa Langeland,+1845 i Amerika, hvor hendes Mand var dansk Præst. Engelbrechtsdatter, Dorothea, f. 1634 i Bergen, gift med Præsten Ambrosius Hardens tel bech, † 1716 i Bergen. Ewald, Johannes, f. 1743 i Kjøbenhavn, al theologist Kandidat og Digter, † 1781 i 0081 Kjøbenhavn. Builoff rollope Frederiksen, Johan, f. 1603 i Flensburg, ablet af Reiser Ferdinand den anden for 18 fine latinske Digte,+ 1641 som Rector i itdal Roeskilde.d Glahn, Hans Egede, f. 1814 i Ulse Præste adgaard, 1852 Præst i Sommerstedt, senere i no Storehedinge. al Gregersen, Andreas Peter Vilhelm, f. 1848 i FolloFlensburg, Sognepræst i Stavning i Jyl land.sdop Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, f. 1783 i Udby Præstegaard,+ 1872 som Biskop og Præst ved Vartov i Kjøbenhavn. $ ammerich, Peter Frederik Adolf, f. 1809 i Kjøbenhavn, Professor i Theologien, Med Oplysninger om Psalmernes Forfattere. 853 lem af den Komité, som udarbeidede Ron igvents Psalmebogen",+1877 i Kjøbenhavn. Hansen, Thomas, en samtidig Slægtning til Brødrene Brorson. Hauch, Johannes Karsten, f. 1790 i Frederiks. hald, Naturforster, 1846 Professor i de nordiske Sprog i Riel, 1851 Professor i 2sthetik i Kjøbenhavn,+ 1872 i Rom. Segelund, Morten, Bræft ved Budolphi Kirke 80 i Aalborg, ti Aarene mellem 1558 og 1567. Hegelund, Peder Jensen, f. 1542 i Ribe, + 1614 som Biskop i Ribe. Hemmingsen, Niels, f. 1513 paa Lolland, Professor og Vicekansler ved Kjøbenhavns Universitet, 1600. Holm, Niels Johannes, f. 1778 i Sonderfarup ved Ribe, Medlem af Brødremenigheden, +1845 som dansk Eftermiddagspræst i Christiansfeld. Hygom, Peder Jacobsen, f. 1692 i Hügum Præstegaard, Kapellan i Lintrup, † 1764 som Bistop i Aarhuus. Hygum, Thomas Knudsen, Hans Thomissons Fader, f. 1503, fatholft Præst 1525 i Rødding, 1527 i Sügum, 1542 Student i Wittenberg, levede fra 1544 i Ribe, hvorfra han besergede sit Præsteembede i Hügum, + 1581. Ingemann, Bernhard Severin, f. 1789 i Torkildstrup Præstegaard paa Falster, indtil 1849 Direktør for Akademiet i Soro, Dig ter,+1862 i Sore. Sonassen, Seren, f. 1656 i Aarhuus,+ 1717 som Provst og Præst ved Roeskilde Domkirke. Raas, Birgitte Christine, f. 1682 paa Elingaard 6.00 ved Frederiksstad i Norge, gift med Henrik Jergen Huitfelt,+ 1761 paa Elingaard. Kampmann, Henrik, f. 1750 i Dstbirk Præste gaard ved Horsens,+ 1828 som Sognepræst i Farum og Værløse. Karstensen, Christen, f. 1809 i Rjær ved Ulke büll,+ 1882 som Præst i Gjelsted paa Fyen. 1854 Oplysninger om Psalmernes Forfattere. Katholm, Rasmus, f. i Aalse Sogn(?) i nend Aarhuus Stift, Professor i Theologien, gift med H. Thomissons Enfe, hans Efters mand som Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn,+ 1581. Kingo, Thomas, f. 1634 i Slangerup Kjøbstad, udgav 1674-84 det aandelige Sjunge chor",( hvori de Psalmer findes, som stace foran Morgen- og Aftenbønnerne) og 1689 Vinterparten" af sin Psalmebog. Kingo's Tea Pfalmebog har han iffe samlet,+ 1703 som Biskop i Odense. onaispa Kiær( Paludan), Seren, ogsaa taldet Seren omall Skriver, var Borgmester i Kolding,+1582. Kjoge, Peder Nielsen,+ 1695 som Herreds skriver i Baag Herred. Kragballe, Christian Malta, f. 1824 i Veile, Theologist Kandidat. Landstad, Magnus Brostrup, f. 1802 paa Maase ved Nordkap, til 1876 Sognepræst i Sande. Han samlede den 1869 udgivne Psalmebog, der nu er meest i Brug i Norge, 1881 i Christiania. Larsen, Jens, f. 1807, Smed, Lægprædikant, ti Tredserne som Irvingianer. Lassen, Julius William Georg, f. 1817 i Birkerød,+1878 som Sognepræst i Vin dum, Viborg Stift. Malling, Ove, f. 1747 paa Taarupgaard ved Viborg, 1829 som Statsminister. Meyer, Christian Bollesen, f. 1795 i Loitkirkeby, udgav 1844 som Sognepræst i Wilstrup, sammen med Biskop U. S. Boesen, ,, MeyerBoesen's Psalmebog",+ 1859 som Sognepræft i Ruchheim i Pfalz. Mikkel( Michael Nicolai) var Præst ved St. Albani Kirke i Odense omtrent War 1500 og udgav 1496 Jomfru Mariae Rosenkrands" og andre religiose Digte i Modersmaalet. Mortenson, Klavs, Tondebinder, født omtrent 1500 i Malme, hvor han sammen med si Hans Spandemager indforte Reformationen. Den forste danske Messebog og Psalmebog Oplysninger om Psalmernes Forfattere. 8553 skylde vi ham, t som Præst i Malmo mel lem 1575 og 78. Mynster, Frederit Ludvig, f. 1811 i Rjoben havn,+ 1885 fom Godsforvalter paa Bodstrup ved Slagelse, und hat in ded Naur, Elias Estildsen, f. 1650 i Naur Præstes gaard ved Holstebro,+ 1728 som Professor ved Gymnasiet i Odense. Nielsen, Unders, f. 1818 i Hauge ved Veile, Lærer i Ubby. Oldenburg, Theodor Vilhelm, f. 1805 i Rjes benhavn,+1842 som Sognepræst i Sorterup og Ottestrup ved Slagelse. Paulli, Jakob Peter Mynster, f. 1844 i Rjobenhavn. Kgl. Confessionarius og Præst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn. Pedersen, Arvid, studerede 1524 i Wittenberg, + 1545 som Præst i Jbster og Svanefe paa Bornholm. Pedersen, Bertel( Raae?), levede 1608 paa Fyen. Pedersen, Hans, f. 1612 i Longelse Præste gaard(?) paa Langeland,+ 1675 som Sognepræst i Stenstrup paa Fyen.ge Pedersen Drlose, Niels, f. 1601 i Drlose paa Sjælland, † 1634 som theologisk Professor. Petri, Dlaus, f. 1497 i Drebro, blev 1518 Magister Wittenberg, † 1552 som Sognepræst i Stockholm. Pontoppidan, Erit, f. 1698 i Aarhuus. Han udgav 1740 den Pontoppidanske Psalmebog", blev 1747 Biskop i Bergen og døde 1764 som Prokansler ved Universitetet i Kjøbenhavn. " F Ravn( Naffn) Hans, f. 1569 i Malmo,+1625 som Sognepræst og Provst i Malme. Rerav, Rasmus Hansson, født i Torpe(?) paa Lolland,+ 1582 som Sognepræst i Rødby. Resen, Hans Povlsen, f. 1561 i Resen ved Struer,+ 1638 som Sjællands Biskop. 856 Oplysninger om Psalmernes Forfattere. Richardt, Ernst Christian, f. 1831 i Kjøbens havn, Præst paa Vemmetofte. Rostgaard, Frederit, f. 1671 paa Krogerup de ved Helsingor, Justitiarius i Hoiesteret og Dversekretær i det danske Kancelli, affat 1724. Senere Amtmand over Antvorskov og Sore Amter. † 1745. Rothe, Tyge Jesper, f. 1731 i Randers, theologist Kandidat. Under Struensee forste Borgmester i Kjøbenhavn, senere Amtmand i Segeberg, afffediget,+ 1795. Schjerring, Jens Nicolai Ludvig, f. 1825 i Vandborg Præstegaard ved Lemvig, Sognepræst i Tjæreby. Schmidth, Michael Nielsen, f. 1801 paa Gaarden Heden" i Elling Sogn ved Frederiks hann, 1840 som Magister og Sognepræst i Ølsted ved Horsens. " 1 Schwarzkopf, Edvard Ottosen, f. 1700 i Mangers i Norge, Stolemester, Korrektor og Translator ved Vaisenhuset i Kjøben havn, t fort efter 1758. Sommer, Lavrids, f. 1629. Skoleholder i Kjøbenhavn, udgav 1688 et ,, Sangechor". Spandemager, Hans Olufsson, Munt, derefter Klavs Mortensons Medarbeider ved Reformationens Indførelse i Malmo, † 1571 som Provst og Sognepræst i Lund. fat Sporon, Benjamin Georg, f. 1741 i Rjoge, Geheimekabinetssekretær hos Rongen, derefter Amtmand i Veile, † 1796 i Kolding. Stenersen, Stener Johannes, f. 1789 paa Mo i Jevnaker i Norge,+ 1835 som theologist Professor ved Christiania Universitet. Sthen, Hans Christensen, f. omtrent 1540 i Roeskilde, Rektor i Helsinger,+ 1605 som Sognepræst og Provst i Malme. Tavsen( Taufan), Hans, f. 1494 i Birkende ved Kjerteminde, Munk i Antvorskov, derefter En af Reformatorerne i Danmark, + 1561 fom Biskop i Ribe. Thomisson, Hans, f. 1532 i Hügum Præste gaard, Nektor i Ribe,+ 1573 som Sognes Oplysninger om Psalmernes Forfattere. 857 præft ved Frue Kirke i Kjøbenhavn. Han udgav den første almindelige danske Kirkepfalmebog 1569. Thura, Lavrids, f. 1657 i Nakskov Præstegaard, † 1731 som Biskop i Ribe. Timm, Herman Andreas, f. 1800 i Kjøbenhavn,+ 1866 som Sognepræst i Magleby paa Amager. Urbimontanus( Bybjerg), Niels Andersson, var i Aarene 1680 og 90 Lærer ved Metropolitanskolen i Kjøbenhavn. Bormordsen, Frands( Franciscus Vormordi), f. 1491 i Amsterdam. Karmelitermunk i 41 Selfinger,+ 1551 som lutherst Biskop i Lund. Werels, Vilhelm Andreas, f. 1797 i Riebenhavn,+1866 som Præst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania. Egidius( Gjedesen), Berthold Christian, f. 1673 i Bülderup, udgav 1717 FlensborgerPsalmebogen",+ 1733 som Sognepræst i Warnig. Dehlenschläger, Adam Gottlob, den bekjendte Digter, f. 1779 i Rjebenhavn,+ 1850 paa Frederiksberg. 168 nebo Refine 2 sur 19pro 9001 nedsminiq. day2t gdsigt finomel 8881+ ood neist isipf8) Sunotomis numited ned nog 0081+ Tidzónnos sustive) edru? Nold10mTOR 1201 200 dulici asp endndoja... 2186 OF Fortegnelse over Psalmer, som anbefales til Brug in ved Høimessen. UE 08:10 00153 to nstmid 8 18 po isco AT 1ste Sondag i Advent. Evangelium. Nr. 38 Fryd dig, du Christi Brud 41 Hvorledes skal jeg mode lig sdn Epistel. 50 Vaagn op, min Sjæl, thi Stunden er 49 Vaagn op, du, som sover. indrond 100 2den Sondag i Advent. su ST Evangelium. 567 Lut Dine op, o Christenhed 73 Rom, Hedningstammers Frelsermand 3die Sondag i Advent. 198 Tegn skal der skee paa Dommedag 256 570 Reis op dit Hoved, al Christenhed 775 Epistel. De ● Evangelium. 44 Op, thi Dagen nu frembryder. 45 Dp, Zion, at oplukke Epistel. Juledag. Evangelium. 70 3 denne søde Juletid 43 Dp glædes Alle, glædes nu 40 Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord Sibe. 34 37 . 48 Evangelium. 39 Gjør Deren hoi, gjør Porten vid. 35 47 Tak og 2Ere være Gud 45 Epistel. 536 D Jesu, Præst i Evighed 537 Dp, Zions Vægtre, sover ei 4de Sondag i Advent. 47 771 78 730 731 41 43 41 36 72 860 Nr. 58/59 Et Barn er født i Bethlehem 61 Fra Himlen hoit jeg kommer her 74 2ovet være du, Jesu Christ 1ste Epistel. Hoimessepsalmer. 75 Mit Hjerte altid vanker d 72 Julen har Englelydd. St. Stephans Dag. 76 Stjernernes Staber og Himmelens c. 64 Fryd dig i Guds Behag 2den Epistel. 394 Hvordan takke vi vor Herre 77 Vor Jesus kan ei noget Herberg finde 2den Inledag. Evangelium. 70 68 Her komme dine arme Smaald do 55 Den yndigste Rose er fundenhoud 54 71 Jeg som et Barn mig glæde vil. 75 Grunk Epistel. 231 D fode Gud, din Kjærlighed 345 D du min Immanuel 11 ● 78 Hil dig, Barn, i Krybben lagt 79 3 Glands for Herrens Throne staaer Søndag efter Juul. Evangelium. 11 81 Jesu Navn: J Jesu Navn. 11 83 493 Nytaar: Hjælp, Jefu, hjælp 500 233 11 Evangelium. all rest 201 234 At Gud, fra Himlen see herned 303 335 Er Gud for mig, saa træde.. 444 Epistel. 84 Nytaarsdag. Evangelium. ● ● . 38 225 Frist op, du Christenmenighed 80 3288 381 Min Jesu, Sjælens sode Lyst 510 Epistel. Nu velan! et freidigt Mod Side. 58/59 61 79 ● Kom, Hjerte, tag dit 2c. Ak, bliv dog med din Naade 82 65 530 83 80 76 298 460 88 89 677 687 302 Epistel. 226 Guds Søn kom ned fra Himmerig. 290 Heimessepsalmer. Nr. 272 Du Folk, som Christne kaldes vil. Søndag efter Nytaar. Evangelium. do 243 Var Gud ei med os denne Tid 237 Forfærdes ei, du lille Hob Epistel. 228 Svo fan betale Syndens Soldi. 293 327 Dvi arme Syndre .. 432 253 Merke over Jorden ruger Epiphanias. los le Evangelium.od did a soc 87 Af Heiheden oprunden er dog dyb 96 88 Deilig er den Himmel blaa . 98 99 89 Det runde Himlens Stjernetelt. Epistel. dom 256 Vær trestig, Zion, Jesu Brud 18. 327 255 D Herre Christ, din Stjerne staaer. 326 Mission. US$ 78 108 312 . 306 hilba jibe v8 199 Hvor stor er dag den Glæde 511 D Herre Gud, jeg priser dig Epistel. 1ste Sondag efter Epiphanias. Evangelium. stad tead 8.256 700 353 Farvel med dine Gange 346 Verdens Børn har mange Venner 2den Søndag efter Epiphanias. 200- aligo Evangelium. 364 D Gud, du fromme Gud 424 Kom, Brødre, lad os ile 861 Side, 348 200 Hvor saligt var det 2Egtepar 344 Naar Synderen ret seer sin Vaade. Epistel. ● TAX ● 324 469 461 258 458. 0487 4577 3die Sondag efter Epiphanias. do Evangelium. 98 333 Bor Tro er den Forvisning paa. 441 427 D Gud, hvor megen Sorg og Strid 581 Epistel. d 389 Stal Kjærlighed fin Prove staae 522 886 Hvor deilig skal Guds Kirke staae. 518 862 Nr. Heimessepsalmer. 4de Søndag efter Epiphanias. Evangelium. 201 Frit Mod, I Herrens Venner 239 Hvad er det for en Snekke Epistel. 359 Jesu, Hellighedens Kilde 388 Kjærlighed er Lysets Kilde.d 5te Sondag efter Epiphanias. Evangelium. 202 D Gud, hvor jammerlig 238 Gud Fader udi Evighed Epistel. ♦ Septuagesima. Evangelium. 568 Mit Hjerte ret sig fryder 265 D Fader vor, barmhjertig, god. SOE • 385 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted 517 366 Stod med Christ vi op af Døde 490 Tse 6te Sondag efter Epiphanias. Evangelium.00 229 D Gud, hvad est du meer end ffjon 295 376 Jesu, du min Fred 0504 Epistel. Sibe: . 260 308 203 D Herre Gud, din Lære 260 Gud, lad dit Ord i Naade lykkes TES in Episte L. 326 D fjære Sjæl, fald ydmyg ned 329 Til dig alene, Herre Christ E88 Fastelavns Sondag. Esto mihi. 1ste Evangelium. 271 Christus kom selv til Jordans Flod 277 Mig lyster nu at træde 479 • 2521 19 . 261 110307 314 Jdag er Naadens Tid 405 465 Lover den Herre, hvis reddende zc... 638 . 771 338 Anindi Epistel. 408 Jesu, giv Seier, Livs- Fyrste og Kilde 552 415 Staa fast, min Sjæl, staa fast 566 802, dan Seragesima.da Evangelium. 263 333 430 435 346 354 Nr. Heimessepsalmer. 1ste Epistel. 272 Du Folt, som Christne kaldes vil. 348 118 Jesus er mit Liv i Live 880 149 2det Evangelium. 128 D store Gud, din Kjærlighed 130 See, hvor nu Jesus træder 2den Epistel. 367 Af Hjertens Grund har jeg dig tjær 388 Kjærlighed er Lysets Kilde. $ 82 1ste Sondag i Fasten. Invocavit. Evangelium. 227 Gud, vor Fader, staa os bi 396 Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer Epistel. 314 Jdag er Naadens Tid 405 337 Frist op, min Sjæl, forsag dog ei. 449 2den Sondag i Fasten. Reminiscere. Evangelium. 290 Jesu, din søde Forening at smage 407 Jeg slipper Jesum ei Epistel. 700 359 Jesu, Hellighedens Kilde 350 Det er saa svært det ene Punkt 3die Sondag i Fasten. Oculi. Evangelium. 410 D du store Seiervinder 414 Saa skal dog Satans Rige Epistel. 358 3 Christne, I, som kaldes vil 357 Svo vil med til Himmerige Midfaste Sondag. Lætare. Evangelium. 338 Gud Herren er min Hyrde god 441 Befal du dine Veie Epistel. ABE 220 Lad Andre hen i Trældom gaae 225 Frist op, du Christenmenighed Maria Bebndelses Dag. Evangelium. 51 Maria hun er en Jomfru reen 863 Side. 018 123 167 172 20 492 521 292 533 368 550 479 465 3n3 TAR 556 564 477 475 452 601 284 288 49 Hoimessepfalmer. 864 Nr. Side. 52 Nu kom der Bud fra Englechor. 50 Epistel. 0 STS 53 D Jesu Christ, som Manddom tog 2 581 Blomstre som en Rosengaard . JIR 1000 5te Sondag i Fasten. Judica. 343 Jesu, du min Glæde 119 Jesu, Sjælens Inse Dag Epistel. 120 Naar mig min Synd vil krænke 107 Christ Sjæl helliggjøre mig aber Confirmation. stria 11 Palmesøndag. Evangelium. 81 J Jesu Navn 200 di 322 Nu har jeg fundet det, jeg grunder 282 Legnens Fader vi forsage 283 Slip of Arme ei 200 52 786 457 151 TOR oli 154 134 88 360 Bad 361 ning ds 142 156148 e 114 Her seer jeg jo et Lam at gaae 117 Jesu, dine dybe Vunder Epistel. nqn 439 Vær i Korset tro og stille.. 375 Jeg vil mig Herr en love pills Skjærtorsdag. 1ste Evangelium. 287 Enhver, som æder dette Brod 21 At komme, Jesu, dig ihu 2det Evangelium. 319 Jesu, som min Sjæl saa trolig 20 Jesus Christus er tilſtede Epistel. 284 Den Nat, du, Frelser, blev forraadt 362 296 Zion, priis din Saliggjører.. 379 og Langfredag. said no lo . 597 502 8, 366 ud 20 418 Sado 19 157 169 139 122 Ansigt høit forhaanet 129 O Verden! kom at skue 112 Gak under Jesu Kors at staae 127 D fjære Jesu! hvad har du bedrevet 165 Paaftedag. Evangelium. 141 Hvad er dog Paaske sød og blid. 184 865 Nr. Side. 199 153 Opstanden er den Herre Christ. d. 146 3 Dedens Baand vor Frelser laa. 191 is Epistel.mong ult 03888 150 O fjæreste Sjæl! op at vaage. m. 195 1443 Christne! reiser Eder snart-. 189 2den Paasfedag. or 082 Evangelium. lla TOG Heimessepsalmer. 155 Som den gyldne Sol frembryder. 201 157 To Guds Venner vandre silde * 205 142 Hvor lifligt er det dog at gaaeg des ● Epistel. 143 Herer, 3, som græde. 154 O salig Fryd, vor Jesus er opstanden 200 1ste Sondag efter Paaste. Quast modo geniti. Evangelium. 382 D Frelser, som er Lys og Livet Epistel. do dnf g 145 J Doden Jesus blunded... 190 589 Paasfemorgen slukker Sorgenis 794 ES da go du Epistel. Blommig IC ITE 325 D Jesu, Troens dyre Skat Inje. 428 354 Far, Verden, far vel. 470 002 2den Søndag efter Paaste. Misericordias Domini. pid Evangelium. 3 IDI 445 Hvad kan os komme til for Nød 18. ● 349 Den Vei, du gik i Kors og Trang. 240 Midt igjennem Ned og Fare 426 Min Jesu, du min Sjæletrost 435 Serger du endnu, min Sjæl marts Epistel. 533 Hver Mand skal tage vel i Agt 436 Taalmodighed behoves. Almindelig Bededag. . ● d3die Sondag efter Paaste. Jubilate. . 185 308 186 • 608 512 dos Evangelium. isoj 808 . 580 CVI 464 309 592 881 726 593 14 Litaniet 0.13 9 Vreden din afvend, Herre Gud 299 Af Dybsens Nød mit Raab til dig 383 300 Ak, levende Gud, jeg bekjender for dig 384 301 Ak, vidste du, som gaaer i Syndens 2c. 386 12 8 866 Str. Heimessepsalmer. 4de Søndag efter Paaste. Cantate. ter sol Evangelium. 865 D Jefu, gaaer du da din Vei 186 Kom, o tom, du Aand, som giver Epistel. 259 Fra Himmelen hid til os ned 267 Dp, alle Folk paa denne Jord 102 5te Søndag efter Paasfe. Rogate. Evangelium. 270 D Fader vor i Himmerig. 395 Jeg er rede til at bede . • . Epistel. mol. 363 Min Sjæl, om du vil nogen Tid. 257 At, himmelsøde Ord dm Christi Himmelfartsdag. Evangelium. meo 424 Kom, Brødre, lad os ile 393 Gjør dig dog, min Nand, bered ● ● 231 Osode Gud, din Kjærlighed . Epistel. dis 8 172 Vi takke dig, o Herre Christms 161 Drag, Jesu, mig dog efter dig. 800 6te Sondag efter Baaste. Eraudi. Evangelium. 175 Drag ind ad dine Porte 189 Nu nærmer sig vor Pintsefest Epistel. ● pid 2den Pintsedag. Evangelium.stmas! 168 D seierrige Frelsermand 215 171 Til Himmels foer som Gud og Mand 167 Min Sjæl og Aand! opmuntre dig. 214 219 ● ● sid: Side. 489 237 332 341 345 532 485 329 220 209 242 fonts Pintsedag. hitt a Evangelium. 183 kom, helligaand, Gud Herre from. 234 178 Fra Himlen kom den Helligaand 227 191 O Helligaand, kom til os ned Epistel. 181 Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind 231 185 Kom, o Gud Skaber, Helligaand. 236 E 1.298 577 528 244 Hoimessepsalmer. 867 Nr. Side. 530 394 Hvordan takte vi vor Herre.. 184 Rom, Helligaand, og besog os nu. 235 in Epistel 194 Sergendes Husvaler 176 Du, som gaaer ud fra den levende Gud Hellig Trefoldigheds Dag. 264 Evangelium..co The 100 204 Hos dig, o Jesu, seent om Nat 332 Vor Sjæl er dertil født og baaren 10 Vi allesammen troe paa Gud Epistel. 439 9 6 Alene Gud i Himmerig 229 D Gud, hvad est du meer end skjon 1ste Sondag efter Trinitatis. Evangelium. is sed 369 Bort, Verden, af mit Sind og Die. 357 Svo vil med til Himmerige Epistel. 340 Svo vil mig anklage 389 Stal Kjærlighed sin Prove staae 2den Søndag efter Trinitatis. Evangelium. 373 3 Jesu søger jeg min Fred 320 Kjender du den Livsens Kilde Epistel. 387 Hvor seer det ud i Verdens Drt 439 Vær i Korset tro og stille 317 Jesus annammer Syndere 318 Jesus han er Syndres Ven Epistel. 350 152 3die Sondag efter Trinitatis. Evangelium. ● 3 404 Fromme Gud, for dig jeg flage 458 O Sjælehyrde, Gud og Mand • • 4de Sondag efter Trinitatis. • 7 ● ● ● 251 225 Evangelium.Esmi 322 Nu har jeg fundet det, jeg grunder. 323 D Gud, min Gud! det bange Hjerte Epistel. 410 D du store Seiervinder 295 ig 494 475 454 522 TAR 18 499 420 519 597 s 412 415 545 627 423 425 556 Heimessepsalmer. 868 Nr. 568 Mit Hjerte ret sig fryder.. 388 5te Sondag efter Trinitatis. Evangelium. 205 Vi taste atter Garnet 447 Hvo ikkun lader Herren raade me 2 Epistel. lhô 337 Frist op, min Sjæl, forsag dog ei. 451 Jeg lofter hoit mit Die op. 403 Eet fornedent er, det Ene. 302 Christi Blod og Retfærdighed. des Epist el. dod 809 272 Du Folk, som Christne kaldes vil 278 Nu ber ei Synden mere 6te Sondag efter Trinitatis. 10$ 88 Evangelium.mols i 615 543 388 441 Befal du dine Veie 444 Gud skal Alting mage. 7de Sondag efter Trinitatis. Evangelium. The on . 206 De Rige byd, at de sig ei. 500 Rom, Hjerte, tag dit Regnebræt Epistel. 449 .618 ● 356 Herrens Rest, som aldrig brister 366 Stod med Christ vi op af Døde 10de Sondag efter Trinitatis. 207 Jesus græder, Verden leer 248 Brødre, vender Eders Blikke Side. 771 480 266 611 • 606 462 offe Epistel.php 113 028 347 Bliv hos mig, fjære Herre Christ 342 Jeg veed, paa hvem jeg bygger. 8de Sondag efter Trinitatis. 456 08F Evangelium. dms) 234 At Gud, fra Himlen see herned 235 Det lakker nu ad Aften brat Epistel. 463 348 Den trange Vei er bred nok til Guds Rige 186 Kom, o tom, du Nand, som giver. 237 9de Søndag efter Trinitatis. Evangelium. T . 348 356 085 08 601 303 304 267 687 . 474 490 268 318 Soimessepsalmer. Sitotini Epistel is dat 192 D Helligaand, med Naadens Haand. 246 386 Hvor deilig skal Guds Kirke stage 518 or 11te Sondag efter Trinitatis.ng Asa Evangelium. Nr. 308 Herre, jeg har handlet ilde.. 310 Hjerte Fader, straf mig ei.. Mitminin Epistel. de 36TL 155 Som den gyldne Sol frembryder. 201 442 Du, Herre Christ, min Frelser eft. 603 12te Søndag efter Trinitatis. Evangelium. 326 D fjære Sjæl, fald ydmyg ned. 267 Op, alle Folk paa denne Jord. 13de Sondag efter Trinitatis. Evangelium 208 Et Sut igjennem Verden gaaer 269 390 Bryd frem mit Hjertes Trang at lindre 523 Epistel. 360 Kaft Merkets Taagedragt, min Nand Epistel. 226 Guds Son kom ned fra Himmerig. 340 Svo vil mig anklage 869 Side. 322 Nu har jeg fundet det, jeg grunder. 423 481 14de Søndag efter Trinitatis. Evangelium. 397 400 375 Jeg vil mig Herren love . 348 Den trange Bei er bred nok til Guds 2c. 15de Sondag efter Trinitatis. Evangelium. 448 Hvor er det godt, i Jesu Arme 413 Saa skal da Mammon vige ● 430 341 due 465 Lover den Herre, hvis reddende zc. 638 463 Al Priis og Lov og Ære skee.. Epistel. 635 290 454 502 463 612 561 Epistel. 305 Din Synd den gier dig blind og lam 393 328 Saa fandt jeg lever, siger Gud.. 434 870 Nr. Heimessepfalmer. 16de Søndag efter Trinitatis. Evangelium. 554 Midt i Livet ere vi 449 Hvorfor skulde jeg forsage. 231 D sede Gud, din Kjærlighed 524 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende 716 Epistel. 17de Sondag efter Trinitatis. Evangelium. d me 30 Herre Gud, du er og bliver 37 Til Andagt kalder Herrens Dag Epistel. St 303 Den Tro, som Jesum favner 216 Den christne Kirkes skjønne Navn St. Michels Dag. Evangelium. 211 Vel den, som her annammer 511 O Herre Gud, jeg priser dig 18de Søndag efter Trinitatis. Evangelium. a ser 0.751 429 D Jefu, Livsens Herre. 315 Jeg arme Synder træde maa Epistel. 55 Den yndigste Rose er funden 442 Du, Herre Christ, min Frelser eft Epistel. 562 D Gud sfee Lov! det hjemad gaaer. 403 Eet fornødent er, det Ene ● ● 278 Nu ber ei Synden mere 410 D du store Seiervinder 120de Sondag ester Trinitatis. Evangelium. 209 Jesu, Livets rige Kilde 257 t, himmelsøde Orde ● Side, Epistel. 210 D gode Gud, vi takke dig 270 ● 624 Dm Himmerigs Rige vi tales ved. 825 ● 2615 298 der 26 33 764 543 19de Sondag efter Trinitatis. 2004 Evangelium. 35.7002 389 278 271 700 lig gs. 584 408 54 603 356 556 # 269 329 Heimessepsalmer. Epistel. 469 D at jeg havde tusind Munde.. 643 341 Jeg er i min Jesu glad... 455 21de Sondag efter Trinitatis. Mithili Evangelium. Nr. S 427 D Gud, hvor megen Sorg og Strid 581 333 Vor Tro er den Forvisning paa. 441 slade ni Epistel. poli 409 Kæmp alvorlig, nu Guds Naade 412 Dp, 3 Christne, ruster Eder 247 Vor Gud han er saa fast en Borg. 244 Behold os, Herre, ved dit Ord. 22de Sondag efter Trinitatis. Evangelium. 500 Rom, Hjerte, tag dit Regnebræt 389 Stal Kjærlighed sin Prove staae Epistel. Alle Helgens Dag. Reformat. Mindefeſt. 213 D fjære Sjæl, frygt aldrig meer 623 Den store hvide Flok, vi see 304 Der er et helligt Værge 546 Alle Mennesker i Live. Epistel. 376 Jesu, du min Fred 467 Min Sjæl, du Herren love 217 Far dog fort 280 408 Jesu, giv Seier, Livs- Fyrste og Kilde 552 23de Sondag efter Trinitatis. ● Evangelium. 533 Hver Mand skal tage vel i Agt.. 726 306 Fra Verden har jeg vendt min Hu. 394 Epistel. ● 552 Jesus er mit Haab, min Trost.. 748 353 Farvel med dine Gange 469 24de Søndag efter Trinitatis. Evangelium. ● Evangelium. 566 J Verden er ei ned saa stor ● ● 25de Sondag efter Trinitatis. 871 Sibe. . 554 560 273 824 317 313 ● 687 522 ● . 392 741 504 640 770 872 Nr. Side. 564 Det er forvist paa Tiden snart.. 767 $ 18 som Epistel. @ 08 565 Eia, min Sjæl ret inderlig • 29 769 572 Vaagner op! Basunen gjalder. 778 26de Søndag efter Trinitatis. 1ste Evangelium. dr 188 430 D kommer hid dog til Guds Sen. 585 370 Dig vil jeg elske, du min Styrke . 496 soat 1ste Epistel.la Heimessepsalmer. 266 D fjære Sjæl, oplad din Mund 424 Rom, Bredre, lad os ile 2det Evangelium. 573 Vaagner op! en Stemme byder. 569 D Evighed, du Tordenrost. 2den Epistel. 570 Reis op dit Hoved, al Christenhed. 550 I denne Verdens Sorger sænkt. 27de Sondag efter Trinitatis. Evangelium. son 572 Vaagner op! Basunen gjalder 398 D vaagner op af Verdens Dromme Epistel. 569 D Evighed, du Tordenrost 554 Midt i Livet ere vind 020 Shati a --09 ● nim ud CON 339 577 779 773 eller Psalmerne til 6te Sondag efter Epiphanias. and disor 775 745 778 536 773 751 C 883 0808 b> G JU anske sing ara Debstumme- Unstaltens Bogtrytteri( J.Vergas) Schleswig. Collecter, Epistler 61099€ Evangelier paa Son- og Helligdagene i det ganske Aar, og vor Herres Jesu Chrifti Lidelses Historie, dernæst Bonner for, ved og efter Gudstjenesten daglige Morgen- og Aften- Bonner, Benner i adskillige Kald og Kaar, i Face og Ned, i Sygdom og Ded og tyve bibelske Psalmer.. -- Schleswig Tryk og Forlag af Jul. Bergas. solid steella? 400 Indhold. Toil95ina m Collecter, Epistler og Evangelier paa Sonog Helligdagenen 3 Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie 117 .. 133 Bonnebogen Bonner for, ved og efter Gudstjenesten Gudstjenesten Daab og Confirmation Striftemaal og Altergang Daglige Morgen- og Aftenbønner Vægterversene Nytaarsaftens Ben Bordbenner Bonner i adskillige Kald og Kaar i Fare og Nød. i Sygdom og Død Antoil spilged 136 0 140 . 147 192 194 197 199 . . 133 133 • Bogists and to Bide Bat 206 214 Paamindelses- og Trosteord af den hellige Skrift for Syge og Doende. 220 Tyve bibelske Psalmer. 225 prish muhangilia ba Forste Søndag i Advent. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi tafte dig af Hjertens Grund og love og prise dig evindeligen, at du satte os arme Mennesker, som for Syndens Styld sfulde have været under Dødens og Satans Thranni, din Søn til en Konge, hvilken er en retfærdig og sagtmodig Konge, og vil formedelst sin Død gjøre os frie fra vore Synder, og være vor Frelser, som bil redde og hjælpe os imod Døden. Vi bede dig ogsaa, at du formedelft din Helligaand vil jaa oplyse, siyre og regjere os, at vi alene tunne holde os til denne retfærdige Konge og Frelser, og ikke, som Verden gjør, forarge os paa hans fattige Stiftelse og foragtede Ord, men formedelst en fast Tro paa ham til evig Tid blive salige, ved den samme din elskelige Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Romere 13 Cap. 11 2. til 14. Og dette desto mere i Betragtning af Tiden, da Stunden nu er der, at vi skulle opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve Troende. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Derfor lader os af lægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Baaben; lader os vandre stikkeligen som om Dagen, ifte i Fraadseri og Drukkenstab, itte i Lpsagtighed og Uteerlighed, itte i Riv og vind; men ifører den Herre Jesum Christum, og pleier ifte tipdet til at vælte Begjerlighed! 1* Anden Sondag i Advent. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 21 Cap. 1 V. til 9. Og der de kom nær til Jerusalem og bare tomne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem: Gaaer hen i den By, som ligger for Eder; og strar stulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig! Og dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa stal han strax fremsende dem. Men dette stete alt sammen, at det sfulde fuldkommes, som er talet bed Propheten, som siger: Fortynder Bions Datter: see, din Ronge kommer til dig, fagtmodig og ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem; og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa. Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien; Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien. Men Folket, som git foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! 4 Anden Søndag i Advent. pa Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som formedelst din Søn aabenbarede os, hvorledes Himmel og Jord skulle forgaae, og vore Legemer stulle igjen opstaae, og at vi alle skulle stilles for Dommen, vi bede dig, at du formedelst din Helligaand vil opholde os ved dit Ord og udi en ret Tro, naadeligen vogte os for Synd og bevare os i alle Fristelser, at vi ikke skulle bejvære vore Hjerter med Fraadseri og Druffen. ftab og Sorrig for timelig Næring, men altid være aarvaagne og bede, og med en vis og fast Tillid til din Naade gladeligen vente din Søns Tilkommelse, og da formedelst ham til evig Tid blive salige, ved den samme din elske. lige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enig hed, een sand Gud, fra Evighed og til Evig hed! Amen. Anden Sondag i Advent. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Romere 15 Cap. 4 3. til 9( 13). Thi hoadsomhelst tilforn er skrevet, det er ftrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab ved Taalmodighed og Strifternes Treft. Men Taalmodighedens og Trøstens Gud give Eder at have eet Sind indbyrdes efter Christum Jesum, at I eendrægteligen med een Mund tunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader. Derfor antager Eder hverandre, lige. som Christus haver antaget fig 03, til Guds Ere. Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omsfærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Styld, til at stadfæste Forjatteljerne til Fædrene; men at Hedningerne sfulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Styld, som strevet er: Derfor vil jeg befiende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.( B. 10: Og atter siges der: Fryder Eder, I Hedninger, med hans Folk! Og atter: Lover Herren, alle Hedninger, og priser ham, alle Folt! Og atter siger Esaias: Der stal være en Rod af Jessai, og den, som opstaaer at regjere over Hed ningerne; paa ham stulle Hedningerne haabe. Men Haabets Gud fylde Eder med al Glæde og Fred, i det I troe; at tunne vorde rige i Haabet ved den Helligaands Kraft!) Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 21 Cap. 25 V. til 36. 50 Og der skal stee Tegn i Sol og Maane og Stjerner; og paa Jorden skulle Foltene angstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, naar Mennestene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som stulle tomme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter sfulle røres. Og da skulle de see Mennestens Søn komme i Styen med megen Kraft og Herlighed. Men naar disse Ting begynde at stee, da seer op og opløfter Eders Hoveder, efterdi Eders For. løsning stunder till Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer; naar de springe ud, da stjønne af Eder selv, at Sommeren nu er nær. Ligesaa og 3, naar see disse Ting at stee, da fjende 3, at Guds Rige er nær. Sandelig siger jeg Eder, at 6 Tredie Sondag i Advent. denne Slægt stal itte forgaae, førend det sfeer altsammen. Himmelen og Jorden sfulle for. gaae; men mine Ord stulle ingenlunde forgaae. Men vogter Eder, at Eders Hjerter iffe nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenstab og med Sorrig for Næring, og denne Dag ftal komme pludselig over Eder! Thi den stal tomme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord. Derfor vaager og beder til enhver Tid, at J tunne agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som stee stulle, og til at bestaae for Menneskens Søn! Tredie Soudag i Advent. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som lod din Søn, vor Herre Jesum Christum, vorde Menneste og derfor tomme til Verden, at han fulde afværge Djævelens Tyranni, og hjælpe of arme Menneffer imod Synden og Døden og giøre os til evig Tid salige, vi bede dig, at du bil med din Helligaand saa styre og regjere vore Hjerter, at vi ikke skulle see til noget andet end til hans Ord, og derved und. flye al Forargelse, som vor Fornuft frister os til; paa det vi altid maae findes iblandt den Hob, som itte forarger sig paa din Søn, Jesum Christum, og blive evindelig salige, formedelst den samme, din elffelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer Helligaande Enighed, een sand Gud, fra Evig hed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier 1 Breb 4 Cap. 1 3. til 5. Saaledes agte hvert Menneste os, som Christi Tienere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder. I Øvrigt udfræves af Huus. holdere, at de maae findes troe. Men mig er det saare Lidet at dømmes af Eder eller af en menneffelig Ret; ja jeg dømmer mig end itte selv. Bel veed jeg Intet med mig selv, dog er jeg dermed iffe retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer. Derfor dømmer ikke noget for Tiden, indtil Herren tommer, som og tal føre til Lyset det, som Fjerde Sendag i Advent. er fjult i mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; da stal Hver vederfares sin Lov af Gud! 7 Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matth. 11 Cap. 2 V. til 10. Men der Johannes hørte i Fængslet Chrifti Gjerninger, sendte han to af sine Disciple og lod ham sige: Er du den, som fommer, eller ftulle vi vente en Anden? Og Jesus svarede og fagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og fee: Blinde fee og Halte gaae, Spedalste renses og Døve here, Døde staae op, og Evangelium prædifes for de Fattige; og jalig er den, som ifte forarges paa mig. Men der disse git bort, be gyndte Jesus at sige til Follet om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at stue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret? Eller hvad ere Judgangne at see? et Menneffe, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse. Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet. Thi han er den, om hvem der er strevet: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som stal berede din Bei for dig. MDCL Fjerde Søndag i Advent. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Det er til børligt, at vi taffe dig, at du haver forberedt den naadefulde Daab ved den hellige Døber Johannes, og ladet ogsaa os tomme dertil, hvorudi du tilsagde os Syndernes Forladelse, den Helligaand og det evige Liv for din Søns, Jefu Chrifti, Styld. Vi bede dig: Behold os ubi faadan Tillid til din Naade og Barmhjer. tighed, at vi aldrig skulle tvivle paa samme din Tilsigelse, men trøste os dermed i alle Fri stelser; og giv os ved din Helligaand, at vi tunne vogte os for Synd, og stedse blive i den Ustyldighed, til hvilken vi komme ved Daaben, eller om vi falde og for vor Strøbeligheds Styld ikke kunne bestaae, at vi dog ikke maae blive liggende i vore Synder, men omvende os ved oprigtig Bod og saaledes atter fortrøfte 8 Fjerde Sondag i Advent. os til din Naade og Tilsigelse, indtil vi ved denne din Naade maae blive evig salige for medelst den samme din elftelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Philippenser 4 Cap. 4 B. til 7. Glæder Eder i Herren altid; atter siger ieg: Glæder Eder! Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennester! Herren er nær! Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; og Guds Fred, som overgaaer al Forstand, stal bevare Eders Hjerter og Eders Tanter i Christo Jesu. Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Johannes 1 Cap. 19 B. til 28. Og dette er Johannis Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Le viter, at de stu spørge ham: Hvo er du? Han bekjendte og negtede itte, og bekjendte: Jeg er itte den Christus. Og de spurgte ham: Hvad da? er du Elias? og han sagde: Jeg er det ikke; er du den Prophet? og han sparede: Nei. Da sagde de til ham: Hvo er du? at vi tunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: Jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias haver sagt. Og de, som vare udsendte, vare af Pharifæerne. Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Band; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke tiende. Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Stotvinge jeg itte er værdig at opløse. Dette stete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. Juledag. Juledag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi taffe dig for din store Naade og Barmhjertighed, at du haver ladet din fjære Son iklæde sig vort Kjød og Blod, og formedelst ham naadeligen hjulpet 03 fra Synden og den evige Død Vi bede dig: Oplys vore Hjerter med din Helligaand, at vi for saadan Naade kunne være taknem. melige, og dermed trøste os i al vor Nod og Fristelse, og saa omsider blive evindelig salige formedelst den samme din tjære Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig. hed og til Evighed! Amen. 9 Epistelen strives i Brevet til de Ebræer 1 Cap. 1 3. til midt i det 5. Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen; hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden; hvilken, efterdi han er hans Herligheds Glands og hans Vasens udtrykte Billede, og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, saa gjorde han ved sig selv vore Synbers Renselse, og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie; og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem. Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? ( eller: Epistelen skriver St. Paulus Apostel til Titus 2 Cap. 11 V. til 14. Thi Guds saliggiørende Naade er aaben baret for alle mennesfer, som oplærer os, at vi sfulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer, og leve tugteligen og retfærdeligen ºg gudeligen i denne Berden; forventende det falige Haab, og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Nabenbarelse, som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra 10 Anden Juledag. al Uretfærdighed og rense sig selv et EiendomsFolt, nidkjært til gode Gjerninger.) Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 2 Cap. 1 B. til 14. Men det begav sig i de Dage, at en Be faling udgit fra Keiser Augustus, at al Verden stulde strives i Mandtal.( Denne første Ind. strivning stete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien) Og Alle git at lade sig indstrive, hver til sin Stad. Men Joseph git ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa, til Davids Stad, som kaldes Bethlehem,( fordi han var af Davids Huus og Slægt), at lade fig indstrive tilligemed Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig. Men det skete, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun sfulde føde. Og hun fødte sin Søn, den Førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget. Og der vare Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed stinnede om dem, og de frygtede saare. Og Engelen sagde til dem: Frygter itke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som stal vederfares alt Folket. Thi Eder er idag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad. Og det stal være Eder et Tegn: I sfulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe. Og strax var med Engelen en himmelst Hærstares Mang foldighed, som lovede Gud og sagde: re være Gud i det Høiestel og Fred paa Jorden! og i Mennesker en Velbehagelighed! Anden Juledag eller St. Stephans Dag. Anden Juledag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som ved dine tjære Engle har aabenbaret din Søn Christum Jesum for de fattige Hyrder paa Marken, vi bede dig, giv os ogsaa aabne Dine til at erfjende, at du har givet os den ædleste Sfat i ham, paa det at han maatte være vor St. Stephans Dag. 11 høiefte Glæde, og vi Intet hellere begiere end at komme i Samfund med ham. Opbat os til altid bedre og gladere baade med Ord og Gjerninger at tatte dig for denne din Kjærlig. heds største Gave, indtil vi med alle Salige t Evighed fuldkommeligen stulle love og prije dig, formedelst den samme, din elstelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til Titus 3 Cap. 4 B. til 7. Men der Guds vor Frelsers Miftundhed og Kjærlighed til Mennestene aabenbaredes: ifte for de Retfærdigheds Gjerningers Styld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertig hed frelste han os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand, hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser, at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, stulle, efter Haabet, vorde Arvinger til det evige Liv. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 2 Cap. 15 2. til 20. Og det ffete, der Englene fore fra dem tik Himmelen, da sagde disse mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae til Bethlehem, og see det, som Herren haver fundgjort ost Og de tom haftelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben. Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der bar talet til dem om dette Barn. Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem. Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit hjerte. Og Hyrderne vendte tilbage, prijede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem. St. Stephans Dag. Collect. Lader os alle bede: Devige barmhjertige Gud og himmelste Fader! Du, som haver givet den hellige Stephan 12 St. Stephans Dag. den Naade, at han for dit Ord og din elsfelige Søns Styld blev den første Martyr efter Christi Himmelfart, og med Taalmodighed gjorde Bøn for sine Forføigere, giv os ogsaa Naade til taalmodigen at funne lide, hvad os tilstiftes efter din guddommelige Villie, og til ogsaa at funne elfte vore Fjender og Uvenner og bede for dem, formedelst den samme din elskelige Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. AU Denne hellige Lectie strives i Apostlernes Gjerninger 6 Cap. 8 2. til 7 Cap. 1 B. og fremdeles 51 V. til 60. Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket. Da opstode Nogle af den Synagoge, som kaldes de Frigivnes, og de Cyreners og de Alexandriners, og af dem fra Cilicia og Asia, og tvistede med Stephanus. Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, som han talede af. Da bestikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud. Og de oprørte Folket og de Eldste og Skrift floge; og de overfaldt ham og reve ham bort og førte ham for Raadet; og de fremstillede falste Vidner, som sagde: Dette Menneste lader iffe af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og imod Loven. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth stal forstyrre dette Sted og forandre de Stifte, som Moses haver overantvordet os. Og alle de, som sadde i Raadet, stirrede paa ham, og de faae hans Ansigt som en Engels Ansigt. Men den Ypperstepræst sagde: Mon da dette haver sig saaledes? Hvorpaa han sagde:- haarde Halse og Uomstaarne paa Hjerte og Dren! imodstaae altid den Helligaand; som Eders Fædre, saa og J. Hvilken af Propheterne for fulgte itte Eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud fortyndte den Retfærdiges Til tommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne;, som annammede Loven under Engles Besørgelse, og have ikke holdt den! Sondag efter Juul. 13 Men der de hørte dette, star det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham. Men som han var fuld af den Hellig. aand, stuede han op imod Himmelen og faae Guds Herlighed, og Jesum staaende hos Guds høire Haand. Og han sagde: See, jeg seer Himlene aabnede, og Mennestens Søn staaende hos Guds høire Haand. Men de raabte med hoi Røst, og holdt for deres Dren, og stormede samdrægteligen ind paa ham. Og de stødte ham ud udenfor Staden og stenede ham; og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hedte Saulus. Og de stenede Stephanus, som bad og sagde: Herre Jesu! annam min Nand! Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre! tilregn dem iffe denne Synd! Og som han dette sagde, sov han hen. YOU C Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 23 Cap. 34 V. til 39. Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftfloge; og Nogle af dem stulle ihjelflaae og forsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger og forfølge dem fra een Stad til en anden; at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias', Barachias' Søns Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. Sandelig siger jeg Eder, alt dette stal komme over denne Slægt. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Bropheterne, og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamle dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! Og vilde itte! See, Eders Huus stal lades Eder øde. Thi jeg siger Eder: I stulle fra nu af ikke see mig, indtil sige: Belsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Søndag efter Juul. Collect. Lader os alle bede: Devige og almægtige Gud! Vi bede dig, at du vil naadelig styre og regiere vore Veie, 14 Sendag efter Juul. at vi kunne vandre efter din Villie, og vore og forfremmes i et gudeligt Levnet för din elftelige Sons Styld, hvilken med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Galater 4 Cap. 1 2. til 7. Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forstjel mellem ham og Trallen, enddog han er Herre over alt Godset; men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. Saaledes ftode og vi, saalænge vi bare Børn, som Tralle under Verdens Børnelærdom. Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under Loven, paa det han stulde fritjøbe dem, som vare under Loven, at vi stulde faae den sønlige Udkaarelse. Eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Spns and i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader! Saa at du ikke længer er Tral, men Søn; men er du Son, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum. Dette hellige Evangelium skriver Evangeliften Lucas 2 Cap. 33 V. til 40. Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: Gee, denne er sat Mange i Israel til Fald og Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,( ogsaa din egen Sjæl stal et Sværd gjennemtrængel) at mange Hjerters Tanter stulle aabenbares. Og der var en Prophetinde, Anna, Phanuels Datter, af Assers Stamme; hun var meget bedaget, og havde lebet syv Nar med sin Mand efter sin Jomfru stand, og var nu en Enke ved fire og fiirsinds. tyve Aar, som iffe veeg fra Templet, tienende Gud med Fasten og Beden Mat og Dag. Og hun traadte til i den samme Stund, og ilige maade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem. Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til Nytaarsdag. 15 deres Slad Nazareth. Men Barnet vorte og blev slært i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham. Nytaarsdag. Collect. Lader os alle bede: O barmhjertige, evige Gud, himmelfe Fader! Du, som formedelst Omsfærelsen vilde give din elffelige Søn under Loven, at vi dermed sfulde forløses fra Lovens Forbandelse, og faldte hans Navn Jesus, fordi han skulde frelse fit Folt fra deres Synder, giv os din Naade, at vi saaledes tunne vorde deelagtige i samme Forløsning, at vi til evig Tid funne blive salige, formedelst den samme din elskelige Son, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apoſtel til de Galater 3 Cap. 23 V. til 29. Men førend Troen fom, bevogtedes vi, indesluttede under Loven, til den Tro, som stulde aabenbares; saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christum, at vi stulde blive retfærdiggjorte af Troen. Men nu Troen ec fommen, ere vi ikke mere under Tugtemesteren. ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu. Thi 3, saa Mange som ere døbte til Christum, have iført Christum. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke mand eller Kvinde, thi ere alle Een i Christo Jesu. Men ere Christi, da ere jo Abrahams Sæd og Arvinger efter Forjættelsen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 2 Cap. 21 V. Og der ofte Dage vare fuldkommede, at Barnet stulde omstæres, da blev hans Navn faldet Jesus, som det var faldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv. 16 Sondag efter Nytaarsdag. Søndag efter Nytaarsdag. Collect. Lader os alle bede: O Herre Gud, himmelste Fader! Du, som lod din fjære Søn, Jesum Christum, blive fremmed og Udlænding i Egypten for vor Gfyld, og førte ham ustadt hjem igjen til hans Fædreneland, vi bede dig: Giv os din Naade, at vi arme Mennesker, som ere fremmede og Udlændinge i denne farlige Verden, maatte snarligen komme hjem til Himmeriges Rige, vort rette Fædreneland, der at leve altid Herlighed og i Glæde, for din Søns Jesu Christi Styld, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Romere 3 Cap. 19 3. til hen i 22. Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven; jaa at hver Mund stal tilstoppes, og al Verden være styldig for Gud. Derfor kan intet Kjød blive retfærdiggjort for ham ved Lovens Gjer, ninger; thi ved Loven kommer Syndens Er fjendelse. Men nu er uden Loven Guds Ret færdighed aabenbaret, om hvilken er vidnet ved Loven og Propheterne, Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, for Alle og over Alle, som troe. ( eller: Epistelen striver St. Petrus Apostel i sin første Skrivelses 4 Cap. 12 V. til 19. I Elftelige! forundrer Eder ikke over den Jldprøve, som I gjennemgaae, Eder til en For søgelse, som om der hændtes Eder noget Un derligt, men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder Eder, at og ved hans Herligheds Nabenbarelse stulle glæde og fryde Eder! Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos Hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den. Thi Ingen af Eder lide som Morder, eller Tyv, eller Mis dæder, eller som den, der trænger sig ind i en Sondag efter Nytaarsdag. 17 fremmed Bestilling; men lider han som en Christen, da stamme han sig ikke, men ære Gud i den Deel. Thi det er Tiden, at Dommen stal begynde fra Guds Huus; men begynder den først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium? Og der. som den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem? Derfor stulle og de, som lide efter Guds Villie, befale ham, som en trofast Staber, deres Siæle ved at gjøre Godt.) Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 2 Cap.( 13) 19 B. til 23. ( V. 13. Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder og fly til 2Egypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det. Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten og veeg hen til 2Egypten. Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkom mes. som var talet af Herren ved Propheten, som siger: Fra Egypten kaldte jeg min Søn. Der Herodes da faae, at han var stuffet af de Bise, blev han saare vred og sendte hen og lod ihjelslaae alle Børn, som vare i Bethlehem og i al dens Egn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde udspurgt af de Vise. Da blev det fuldkommet, som talet er af den Prophet Jeremias, som siger: En Røst blev hørt udi Rama, Graad og Strig og me. gen Hylen; Rachel begræd sine Børn og vilde ikke lade sig husvale, thi de ere ikke mere.) B. 19. Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel i en Drøm for Joseph i Egypten, sigende: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv! Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land. Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa i sin Faders Herodis Sted, frygtede han at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veeg hen til Galilææ Egne. Og han 18 Epiphanias. fom, og boede i en Stad, som taldes Nazareth, at det sfulde fuldkommes, som sagt er ved Propheterne: Han ftal taldes Nazaræer. Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. @silas) Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi talle dig, fordi du har ladet dit hellige Ord lyse for De som den sande Stjerne, der viser os til det lille Barn Jesum. Vi bede dig, giv os din Helligaand i vore Hjerter, saa at vi funne følge dette Lys og bruge det til vor Salighed, og ligesom de Vise søgte efter Stjernen, ille lade os afstrække af nogen Umag eller Fare, men holde os af ganste Hjerte til din eenbaarne Sen Jesum Christum som vor eneste Frelser, og gjerne offre af vort timelige Gods til dit Riges Fremme, din Christenhed og de arme Hedninger til Frelse, for at vi alle maae tjene din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med big lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed. Amen. 16: 19pil Denne hellige Lectie striver Propheten Esaias 60 Cap. 1 2. til 6. Gjør dig rede, bliv lys; thi dit lys er tommet, og Herrens Herlighed er opgangen over dig! Thi see, Mørke stjuler Jorden, og Dunkelhed Folkene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig stal hans Herlighed sees. Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig Kast dine Dine trindt omkring og see: de samle sig alle, de komme til dig, dine Sønner tomme langveisfra, og dine Døttre bæres paa Arm. Da stal du see det og straiale af Glæde, og dit hjerte stal banke og udvide sig; thi Rigdommen fra Havet stal vende sig til dig, Hedningernes Magt stal komme til dig. Kame lernes Mangfoldighed stal skjule dig, Midians og Ephas Dromedarer, alle de af Scheba stulle fomme; de sfulle bringe Guld og Søgelse og fortynde Herrens Priis. Forste Sendag efter Epiphanias. 19 Dette hellige Evangelium striveri Evangeliften Matthaus 2 Cap. 1 B. til 12. Men der Jesus var født i Bethlehem Judæa, udi Kong Herodes' Dage, see, da tom Bise af Østerland til Jerusalem og sagde: Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere tomne at tilbede ham. Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham; og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Striftfloge iblandt Folket, adspurgte han dem, hvor Christus sfulde fødes. Men de sagde til ham: J Bethlehem i Judæa; thi der er saa strevet ved Propheten: Og du, Bethlehem i Juda' Land! er ingenlunde den mindste iblandt Juda' Fyrster; thi af dig stal udgaae en Fyrste, som stal være mit Folks Israels Hyrde. Da taldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte npie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger flittelig om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og fan tomme og tilbede det. Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Øster, gif hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var. Men der de saae Stjernen, bleve de faare meget glade. Og de gif ind i Huset og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Lig. gendefe og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha. Og der de bare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de skulde ikke vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Bei bort til deres Land. Jamn Første Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. Collect. Lader os alle bede: Prod Herre Gud, himmelste Fader! Du, som formedelst bin Naade og Velsignelse giver os Børn og Tyende, vi bede dig: Giv os saa danne Hjerter, at, vi funne give dem gode Erempler, hverken forarge dem med Ord eller 20 Forste Sondag efter Epiphanias. Gjerninger, men holde dem flittigen til Kirke at høre dit salige Ord; og giv dem din Nand og Naade, at saadan Sad kan bære god Frugt, paa det de kunne leve dig til Lob, re og Briis, og andre Folk til Nytte og Forbedring, og Ingen til Forargelse, ved din elftelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 12 Cap. 1 B. til 5. Desaarfag formaner jeg Eder, Brødre, ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille Eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbe. hageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse. Og stifter Eder ifte lige med denne verden, men vorder forvandlede bed Eders Sinds Fornyelse, at I maae stjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie! Thi formedelst den Naade, fom mig er given, siger jeg til Enhver iblandt Eder, at han itte stal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv med Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave. Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have iffe den samme Gjerning: ligesaa ere bi Mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 2 Cap.( 41) 42 til 52. ( Og hans Forældre git hvert Aar til Jeru falem paa Paaste- Høitiden.) Og der han var tolv Aar gammel, git de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane. Og der de havde tilende bragt de Dage, og de droge hjem igjen, bleb Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke. Men da de meente, at han var i Reise- Selftabet, tom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Glægtninge og Kyndinge. Og der de ifte fandt ham, git de tilbage, til Jerusalem og ledte efter ham. Og det begav sig efter tre Anden Sendag efter Epiphanias. 21 Dage, da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærerne, hvor han baade hørte dem og adspurgte dem. Men Alle, som ham hørte, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar. Og der de saae ham, blebe de for færdede; og hans Moder sagde til ham: Sønl hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte. Og han sagde til dem: Hvi ledte efter mig? vidste ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning? Og de forstode itte det Ord, som han talede til dem. Og han drog ned med dem, og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit hjerte. Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene. Anden Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi takke dig, at du af din Naade har indstiftet den hellige Egtestabs- Stand og derved forhindrer Horeri og Stjørlevnet! Vi bede dig: Giv os din Helligaand, som kan regjere os derudi, at bi funne leve eendrægteligen med hverandre, og ingen Aarsag give til Vrede og Ujamdræg. tighed; men at vi kunne leve i Kjærlighed og Gudfrygtighed, paa det at, om vi blive itte frie fra Fristelse, vi dog altid kunne fornemme din naadige hjælp, og opføde vore Børn efter din Villie, og i Tro og Tillid saaledes føre vort Levnet her paa Jorden, at vi kunne blive til evig Tid salige, formedelft din Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Romere 12 Cap. 6 V. til hen i det 16. Men efterdi vi have adskillige Naadegaber, efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens Gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Anden Sondag efter Epiphanias. Embedet; eller om Nogen lærer, paa Lær. dommen; eller om Nogen formaner, paa For manelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som giør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde! Kjærligheden være uden Strømt; haver Afsfy til det Onde, hænger fast ved det Gode; værer hverandre inderligen hengivne i broderlig tjærlighed; forekommer hverandre med Erbødighed; værer itte luntne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren; bærer glade i Haabet, taal modige i Trængslen, varagtige i Bønnen! Antager Eder de Helliges Nødtørstighed; laaner gierne Huus! Belsigner dem, som Eder for. følge, velsigner, og forbander iffel Glæder Eder med de Glade, og græder med de Grædende! Haver eet Sind imod hverandre; tragter iffe efter høie Ting, men holder Eder til de lave! 22 Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 2 Cap. 1 V. til 11. Og paa den tredie Dag var et Bryllup i Cana i Galilæa; og Jesu Moder var der. Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet. Og der de fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: de have itke Viin. Jesus sagde til hende: Kvinde! hvad vil du mig? min Time er iffe endnu tommen. Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad som han siger Eder, det giører! Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Stit, som holdt hvert to eller tre Maader. Jesus sagde til dem: Fylder Vandkarrene med Vand! og de fyldte dem ind. til det Øverste. Og han sagde til dem: Dser nu og bærer til Køgemesteren! og de bare det til ham. Men der Køgemesteren smagede Vandet, som var blevet Viin( og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), faldte Røgemesteren Brudgommen og sagde til ham:" Hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du haver forvaret den gode Viin indtil nu. Denne Be Tredie Sondag efter Epiphanias. 23 gyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham. Tredie Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. Collect. Lader os alle bede: Dalmægtige, evige Gud! Vi bede dig, at du naadelig vil see til vor Strøbelighed, og udrække din vældige Haand til at bestierme os imod vore Fiender, formedelst Jesum Chriftunt, din Søn, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 12 Cap. fra midt i 16 B. til 21. Mener Eder selv itte tloge! Betaler iffe Nogen Ondt for Ondt; beflitter Eder, paa hvad der er Godt for alle menneskers Nasyn! Dersom det er muligt, da haver Fred med alle mennesker, saavidt det staaer til Eder! Hevner Eder ikke selv, Elstelige! men giver Straffen Tid; thi der er strevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren. Dersom da din Fiende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Driffe; thi naar du det giør, samler du gloende Kul paa hans Hoved! Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode¹ QURA Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 8 Cap. 1 B. til 13. Men der han git ned af Bjerget, fulgte ham meget Folt. Og see, en Spedalst kom, faldt ned for ham og sagde: Herre! om du bil, saa kan du rense mig. Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; borde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset. Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gat hen, betee dig selv for Præsten, og offre den Gave, som Moses hater befalet, dem til et Bidnesbyrd! Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde: 24 Fjerde Sondag efter Epiphanias. Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden, og pines svarligen. Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham. Og Høveds. manden svarede og sagde: Herre! jeg er ifte værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ittun et Ord, saa bliver min Tjener helbredet! Thi jeg er og et menneske, som staaer under Øvrighed og haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gat! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! jaa gjør han det. Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig figer feg Eder, end ikke i Israel haver jeg fundet saadan Tro. Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isaat og Jakob i Himmeriges Rige. Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig sfee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time. 4910 Fjerde Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Du, som af dit faderlige og gode Raad stikker dine Børn her paa Jorden under Korset, og lader adskillig Storm komme over os til at dæmpe Synden og øve os i Troen, Haabet og idelig Bøn, vi bede dig, at du vil forbarme dig over os og naadelig hjælpe os i al vor Fristelse og Nød, saa at vi funne tjende din Naade og faderlige Bistand, og med alle Hellige love og prise dig til evig Tid, formedelst din tjære Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regierer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 13 Cap. 8 2. til 10. Bliver Ingen Noget skyldige, uden dette, at elske hverandre; thi hvo som elsker den Femte Sondag efter Epiphanias. 25 Anden, haver opfyldt Loven. Thi det: Du flal ifte bedrive Hoer; du skal ikke ihjelslaae; bu stal itte stjæle; du skal ikke bare falst Vidnesbyrd; du skal ikke begiere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en Hovedsum i dette Ord: Du skal elste din Næste som big selv. Kjærligheden gjør Næsten iffe Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde. spil Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 8 Cap. 23 3. til 27. Og Jesus git i Skibet, og hans Disciple fulgte ham. Og fee, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Stibet ffjultes af Bølgerne; men han sov. Og hans Disciple gif til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! bi forgaae. Og han sagde til dem: Hvi ere J frygtagtige, lidet troende? Da stod han op og truede Beirene og Søen, og det blev ganste blitstille. Men Mennestene forundrede sig og sagde: Hvo er dog denne, at baade Beirene og Søen ere ham Indige? Femte Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag.at Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Vi takke dig, at du haver saaet den gode Sæd, dit hellige Ord, i vore Hjerter. Vi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand lade denne Sæd blive levende i os og bære Frugt, og bevare os fra den onde Fiende, at han saaer iffe Klinte deriblandt! Bevar os fra tjødelig Tryghed, og hjælp os i allehaande Fristelser, indtil vi blive evindelig salige, ved den samme din elffelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Colossenser 3 Cap. 12 2. til 17 Saa ifører Eder da, som Guds Udvalgte, Hellige og Elffte, inderlig Barmhjertighed, God. hed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 2 26 Sjette Sondag efter Epiphanias. jaa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav Eder, saaledes og Si Men fremfor alt dette ifører Eder Kjærlig heden; thi denne er Fuldkommenhedens Baand. Og Guds Fred seire i Eders Hjerter, til hvilken og ere faldte i eet Legeme; og bærer taknemmelige! Lader Christi Ord boe rige ligen iblandt Eder i al Viisdom. jaa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lov fange og aandelige Viser, idet 3 synge ynde ligen i Eders Hjerte for Herren! Og Alt, hvad gjøre i Ord eller i Handling, det giører Alt i den Herres Jesu Navn, taffende Gud og Faderen formedelst ham! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 13 Cap. 24 V. til 30. Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Uger. Men der Folkene sob, fom hans Fjende og faaede Klinte iblandt Hveden og gik bort. Men der Grøden vorte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilshue. Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! faaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten? Han sagde til dem: Det haver et fjendst Menneske gjort. Da fagde Tienerne til ham: Vil du da, at vi stulle gaae hen og luge den af? Men han sagde: Nei, paa det ikke skulle tilligemed den rykke Hveden op, naar 3 luge Klinten af. Lader dem begge vore tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanfer først Klinten tilsammen og binder den i Knipper at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade! Sjette Søndag efter Epiphanias eller Hellig tre Kongers Dag. Collect. Lader os alle bede: O barmhjertige, evige Gud, himmelste Fader! Vi bede dig, at du vil opvækte os. saa vi med al Flid kunne vandre christeligen i Sjette Sondag efter Epiphanias. 27 alle gode Gjerninger, og altid bestyrkes af din Naade, og befindes i al Gudelighed, ved vor Herre Jesum Chriftum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Petrus Apoſtel i sin anden Skrivelses 1 Cap. 12 V. til 18 ( 16 til 21.) Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os. Men jeg agter det ret at bætte Eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse inart er forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig. Jeg vil og gjøre min Flid, at J efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan falde Eder dette i Erindring( V. 16) Thi vi have itte fulgt fløgtige Fabler, da vi tundgjorde Eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi vare selv Dienvidner til hans Majestæt. Thi han fik Hæder og re af Gud Fader, idet en saadan Røst stete til ham fra den maje stætiste Herlighed: Denne er min Søn, den Elsfelige, i hvem jeg haver Belbehagelighed! Og vi hørte denne Røst tomme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg. ( V. 19. Og vi have det prophetiste Ord mere stadfæstet; og giøre vel, naar I give Agt derpaa, jom paa et Lys, der finner ubi et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i Eders Hjerter; vidende dette først, at ingen Propheti i Striften fan udlægges af sig selv. Thi aldrig er nogen Propheti fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Helligaand.) Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 17 Cap. 1 3. til 9. Og sex Dage derefter tog Jesus Peder og Jacob og Johannes, hans Broder, til fig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg. 2* 28 Sondagen Septuagesima. Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt REIRYS soon alle stinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. Og see, Mojes og Elias viste sig for dem, og talede med ham. Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herrel her er godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her; dig een, og Moses een, og Elias een. Der han enduu talede, see, da ober. styggede dem en klar Sty; og see, en Røst kom fra Styen, som sagde: Denne er min Søn, den Elffelige, i hvilken jeg haver Behagelighed; hører ham! Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede jaare. Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter iffe! Men der de op. løftede deres Dine, saae de Ingen uden Jesum alene. Og der de gif ned af Bjerget, bød Jefus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Mennestens Søn er opstanden fra de Døde! Søndagen Septuagesima. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelsfe Fader! Du, som formedelst dit salige Ord kaldede os i din Viin gaard, vi bede dig: Giv os din Helligaand vore Hjerter, at vi kunne i din Viingaard flitteligen arbeide, og vogte os fra Synd og al Forargelse, rette os i Lydighed efter dit Ord og din Villie, og sætte alt vort Haab alene til din Naade, som du saa rigeligen haver beviist os i din Søn, Christo Jesu, paa det vi kunne ved ham blive til evig Tid salige, han, som med dig lever og regierer i Hellig. aands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen ffriver St. Paulus Apostel til de Corinthier 1. Breb 9 Cap. 24 V. til 10 Cap. 5 V. Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, pbe bel alle, men ikkun Een faaer Klenodiet? Løber saaledes, at kunne erholde det! Hver den, som kæmper, er afholdende i Alt; hine vel, for at annamme en fortrænkelig Krone, men vi en ufortrænkelig. Derfor løber jeg Sondagen Septuagefima. 29 iffe som paa det Uvisse; jeg fegter som den, der ikke flaaer i Veiret; men jeg spæger mit Legeme og holder det i Trældom, at ifte jeg, som prædiker for Andre, stal selv blive forstudt. Jeg vil, I ftulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Styen, og de gif alle igjennem Havet, og de ere alle døbte til Moſes i Skyen og i Havet, og de aade alle den samme aandelige mad, og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus. Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 20 Cap. 1 V. til 16. Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgit tidlig om morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard. Men der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard. Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet; og han sagde til dem: Gaaer og hen i Biingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er! Men de gik hen. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa. Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige og sagde til dem: Hvi staae I her den ganske Dag ledige? De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, stulle faae! Men der det blev Aften, figer Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første! Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik Hver en Penning. Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere; og de fik og Hver en Benning. Men der de fik den, knurrede de imod Huus. bonden og sagde: Disse Sidste have iffun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. Men han svarede og sagde til Een af dem: Ben! jeg gjør dig itte üret; er du ifte bleven eens med mig om en Penning? 30 Sondagen Seragesima. Tag Dit og gat hen! Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig. Eller haver jeg ikke magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? Eller er dit Die ondt, fordi jeg er god? Saaledes stulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere faldede, men Faa ere udvalgte. Søndagen Seragesima. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi talte dig, at du haver formedelst din Søn, Christum Je fum, faaet dit hellige Ord iblandt os. Vi bede big, at du vil med din Helligaand jaa berede bore Hjerter, at vi samme dit Ord med til borlig Flid og Andagt tunne høre, gjemme bet i gode hjerter, og bære Frugt deraf i Taalmodighed, paa det vi ikke skulle hænge ved Synden, men med din Hjælp dæmpe den, og i allehaande Forfølgelse trøste og ved din Naade og evige Hjælp, formedelst den samme din elsfelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striber St. Paulus Apostel til de Corinthier 2 Breb( 11 Cap. 19 V.) 12 Cap. 2 V. til 9. ( 11. 2. 19. Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi Jere floge. fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet. Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi bæret bage; men i det, hvori Nogen er dristig, ( jeg taler i Daarlighed,) er ogsaa jeg dristig. Ere de Hebræer? Jeg ogsaa: Ere de Jéraeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogíaa. Ere de Christi Tjenere?( Jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg har arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet. Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet, jeg Sondagen Seragefima. 31 har lidt tre Gange Stibbrud, jeg haver været et Døgn i Dybet. Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folt, i Farligheder af Hedninger, i Far ligheder i Bher, i Farligheder i Ørken, i Far. ligheder paa Havet, i Farligheder iblandt falste Brødre; i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed; foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Me nigheder. Hvo er strøbelig, og jeg ikke ogsaa? Hbo bliver forarget, og det brænder ikke i mig? Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig of min Strøbelighed. Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg itte lyver. J Damascus bevogtede Kong Arete Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig; men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv, over Muren, og undflyede af hans hænder. At rose mig er mig sandeligen ikke nyttigt; dog maa jeg fomme til Syner og Herrens Aabenbareljer.) 12. 3. 2. Jeg fjender et Menneste i Christo, som for fjorten Aar siden, ( hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg iffe, Gud veed det), blev henrykt indtil den tredie Himmel. Og jeg tjender et saadant Menneske( hvad heller han var i Legemet, eller udenfor Legemet, veed jeg iffe; Gud veed det), at han blev henrykt ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et menneske tilladt at udtale. Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv bil jeg iffe rose mig, uden af mine Strøbelig heder. Vilde jeg end rose mig, blev jeg iffe en Daare, thi jeg sagde Sandhed; men jeg holder tilbage, paa det ikke nogen stal tænke heiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig. Og at jeg ikke stal hovmode mig af de høie Nabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, en Satans Engel, at han stal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte lade af fra mig; men han sagde til mig: Min Naade er dig not; thi min Kraft fuldkommes 32 Fastelavns Sondag. i Strøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Strøbeligheder, at Christi Kraft tan boe i mig. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 8 Cap. 4 V. til 15. Men da meget Folk kom tilsammen, og de droge til Jesum fra alle Stæder, sagde han ved en Lignelse: Der gik en Sædemand ud at faae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op. Og Noget faldt paa en Klippe; og der det vorte op, visnede det, fordi det ikke havde vædske. Og Noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene vorte op med og tvalte det. Og Noget faldt i god Jord, og det borte op og bar hundredefold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: Hvo som haver Dren at høre med, han høre! Men hans Dis ciple spurgte ham: hvad denne Lignelse stulde betyde? Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder, men de Andre ved Lignelser, at de Seende skulle ikke fee, og de Hørende ifte forstaae. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord. Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Diavelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de skulle ikke troe og blive salige. Men de paa lippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de det høre; og disse have itte Rod; de troe til en Tid, og falde fra i Fri stelsens Tid. Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og de gaae hen og kvæles under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, og bære ingen fuldkommen Frugt. Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed. Fastelavus Søndag( Esto mihi). Collect. Lader os alle bede: O Herre Gud, himmelfte Fader! Du, som raadelig aabenbarede dig med din Helligaand ved din kjære Søns Daab, som haver lagt paa sig alle vore Synder, og viste os med din Røst Fastelavns Sondag. 33 til ham, at vi formedelst ham skulle have Naade og Syndernes Forladelse, vi bede dig: Behold os i Troen paa ham! Og efterdi vi ere ogsaa døbte efter hans Befaling og Erempel, da styrk vor Tro med din Helligaand, og hjælp os til det evige Liv og Salighed, ved den samme din elsfelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Petrus Apostel i sin første Strivelses 3 Cap. 18 V. til 22. Thi og Christus leed eengang for vore Synder, den Retfærdige for de Uretfærdige, at han funde føre os frem til Gud; han, som vel leed Døden efter Kjødet, men blev levende gjort efter Aanden; i hvilken han og gik bort og prædikede for anderne, som vare i For varing, som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noc Dage, der Arken byggedes, i hvilken Faa, nemlig otte Sjæle, bleve frelste i Vandet, hvis Modbillede nu frelser os, Daaben, hvilken ikke er Renselse fra Sjødets Ureenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Christi Opstandelse; som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og Mag terne og Kræfterne ere ham underlagte. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 3 Cap. 13 . til 17. Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes, at døbes af ham. Men Jo. hannes formeente ham det og sagde: Jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig L Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham. Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Van. bet, og see, Himlene aabnedes for ham, og han saae Guds and fare ned som en Due og fomme over ham. Og see, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elsfelige, i hvilken jeg haver Be hagelighed. 34 Fastelavns Sondag. eller: Collect. Lader os alle bede: Almægtige, evige Gud! Du, som for bore Synders Styld har hengivet din eenbaarne Søn i Forsmædelse, Pine og Død, vi bede dig, efterdi vi af Naturen ere saa forblindede, at vi hverken tunne see eller fjende denne din uudsigelige Naade, men meget mere forarges paa din tjære Søns Kors og Forsmædelse, at du ved din Naades Almagt vil oplade vore Dine og stjenke os Troens klare Lys, paa det at vi maatte lære dig og den, du udsendte, Jesum Christum, ret at fjende, og i al vor Nød og Anfegtelse alene fortrøste os til ham, og saaledes blive evindelig frelste fra Døden og Djævelen, formedelst den samme din elsfelige Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier 1. Brev 13 Cap. 1 V. til 13. Talede jeg med Menneskers og Engles Tungemaal, men havde ikke kjærlighed, da var jeg en lydende Malm eller en klingende Bjelde. Og havde jeg prophetist Gave og vidste alle Hemmeligheder og al Kundstab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg Intet. Og uddeelte jeg alt mit Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke kjærlighed, da gavnede det mig Intet. Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjær ligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses iffe; den gjør intet usømmeligt, søger ifte fit Eget, forbittres itte, bærer iffe Nag; glæder sig ifte over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed, fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt. Kjærligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiste Gaver, de skulle afftaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, eller Rundstab, den stal afstaffes. Thi vi for. staae i stykkeviis og prophetere i stykkeviis; men naar det Fuldkomne kommer, da stal det, som er i stykkeviis, afstaffes. Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som Forste Sondag i Fasten. 35 et Barn, dømte jeg som et Barn, men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige. Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu fjender jeg i styffeviis, men da stal jeg erfjende, lige som jeg og er fjendt. Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Stjærligheden. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 18 Cap. 31 V. til 43. Men han tog de Told til sig og sagde til dem: See, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere strevne ved Propheterne, ftulle fuldkommes paa Menneskens Søn. Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes, og de skulle hudftryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han op. ftaael Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var stjult for dem, og de forstode itte det, som blev jagt. Men det ftete, der han tom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede. Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var? Men de fortyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi. Og han raabte og sagde: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig! Og de, som gik foran, truede ham, at han ffulde tie; men desto mere raabte han: Du Davids Søn, for barm dig over mig! Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde: Hvad pil du, at jeg skal gjøre dig? Men han fagde: Herrel at jeg maa blive feende. Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! Din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som faae det, lovede Gud. Første Søndag i Faften( Invocavit). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi bede dig, efterdi den onde Fjende stedse og altid lister sig ind paa os og som en brølende Løve gaaer omkring og søger, om han kan opsluge os, at du for din Søns Jesu Christi Døds 36 Forste Sendag i Fasten. og Pines Skyld vil med din Helligaands Naade tomme os til Hjælp, og ved dit Ord styrke bore Hjerter, paa det vor Fiende ikke faaer Magt over os; men at vi altid kunne for. blive i din Naade og vorde evindelig salige, ved den samme din elsfelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen ffriver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 2. Brev 6 Cap. 1 V. til 10. Men som medarbeidere formane ogsaa vi, at ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade.( Han siger jo: Paa en behage lig Tid bønhørte jeg dig, og poa Frelsens Dag hjalp jeg dig. See, nu er den behage lige Tid, see, nu er Frelsens Dag.) Og vi give iffe i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet; men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester, under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten; ved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Belvillighed, ved den Helligaand, ved uftrømtet Kjærlighed, ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Ret færdigheds Vaaben baade til Angreb og For svar; under 2re og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue; som mistjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere rebsede, og dog itte ihjelslagne; som be drøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæns 4 Cap. 1. til 11. Da blev Jesus ført af Nanden i Ørken, at fristes af Djævelen. Og der han havde faftet fyrrethve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider. Og Fristeren git til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød! Men han svarede og sagde: Der er strevet: Mennestet lever iffe Anden Sendag i Fasten. 37 alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund. Da tog Dicvelen ham med fig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Er du Guds Søn, da fast dig selv herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke stal støde din Fod paa nogen Steen! Da sagde Jesus til ham: Der er atter strevet; Du skal ikke friste Herren din Gud. Atter tog Djævelen ham op med fig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed og sagde til ham: Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. Da sagde Jesus til ham: Viig bort, Satan! thi der er skrevet: Du stal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. Da forlod Djævelen ham, og see, Eng. lene gik til ham og tjente ham. Anden Søndag i Fasten( Reminiscere). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Vi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand gjøre vore Hjerter visse og faste i Troen og Haabet paa din Naade og Barmhjertighed, paa det at, om vi end have Aarsag til at frygte paa bor Samvittigheds, Synds og Uværdigheds Vegne, vi alligevel med den cananæiste Kvinde kunne hænge hart ved din Naade, og i al vor Nød og Fristelse finde Hjælp og Redning hos dig, ved den samme din elsfelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Thess. i sin første Skrivelses 4 Cap. 1 3. til 7. I Dvrigt, Brødre! bede og formane vi Eder i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere til tage. I vide jo, hvordanne Bud vi gave Eder formedelst den Herre Jesum. Thi dette er Guds Billie, Eders Helliggjørelse, at I stulle 38 Tredie Sondag i Fasten. sthe Horeri; at Hver af Eder veed at besidde fit Legeme i Hellighed og re, ikke i Begier ligheds Brynde som Hedningerne, der ifte fjende Gud; at Ingen skal undertryffe eller forfor dele sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for Eder. Thi Gud kaldte os ifte til Üreenhed, men til Helliggjørelse. Dette hellige Evangelium skriver Evangeliften Matthæus 15 Cap. 21 B. til 28. Og Jesus git bort derfra og drog til Thri og Sidons Egne. Og see, en cananaist Kvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, for barm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen. Men han svarede hende iffe et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Stil dig af med hende, thi hun raaber efter os! Men han svarede og sagde: Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus. Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig! Men han svarede og sagde: Det er ifte smult at tage Børnenes Brød og faste det for smaa Hunde. Men hun sagde: Jo, Herre! Hunde æde bog og af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord. Da sparede Jesus og sagde til hende: O Kvinde, din Tro er stor, dig stee, som du vil! Og hendes Datter blev farst fra den samme Time. Tredie Søndag i Fasten( Oculi). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, jom derfor lod din tjære Søn, vor Herre Jesum Christum, vorde Menneste, at han stulde for hindre Djævelens Tyranni, og bestjerme os arme Mennester mod den onde Fjende, vi taffe dig først for saadan naadig Hjælp, og dernæst bede vi dig, at du vil i alle Fristelser naadelig komme os til hjælp, vogte os fra fjødelig Tryghed, og forniedelst din Helligaand naadeligen bevare os i dit Ord og din sande Frygt, at vi funne indtil Enden beholde Seir Tredie Sondag i Fasten. 39 over den onde Fiende, og ved den samme din elstelige Son, Jesum Christum, vor Herre, blive evindelig jalige; han, som med dig lever og regierer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Epheser 5 Cap. 1 V. til 9. Værer derfor Guds Efterfølgere som elfte. lige Børn, og omgaaes i kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for 03 til en Gave, et Slagtoffer, Gud til en vel. behagelig Lugt! Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, og ublu Væsen og giæffelig Gnat eller letfærdig Stjemt, som alt er utilbørligt; men hellere Tafsigelse. Thi dette vide, at ingen Stjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige. Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn. Derfor vorder iffe deelagtige med dem! Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn!( Men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Ret færdighed og Sandhed.) Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 11 Cap. 14 3. til 28. Og han uddrev en Djævel, og den bar ftum; men det sfete, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig. Men Nogle af dem sagde: Han uddriver Djævle bed Beelzebul, Djævlenes Øverste. Men Andre fristede ham og begierede Tegn af ham fra Himmelen. Men der han fornam deres Tanter, sagde han ttl dem: Hvert Rige, som er splid. agtigt med sig selv, bliver øde, og et Huus, som er splidagtigt med sig selv, falder. Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? Thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Sønner dem? 40 Midfaste Sondag. Derfor sfulle de være Eders Dommere. Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til Eder. Naar den Stærke bevæbnet vogter sit Pallads, bli. ver det, han haver, med Fred. Men naar en Stærkere end han kommer over ham og over. vinder ham, da borttager han hans fulde Rust ning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte. Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som iffe fanter med mig, adspreder. Naar den urene Aand udfarer af mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder og søger Hvile; og naar han ikke finder den, da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af. Og naar han kommer, finder han det feiet og prydet. Da gaaer han bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end han selv, og naar de komme ind, boe de der; og det Sidste bliver værre med dette menneste end det Første. Men det begav fig, der han sagde disse Ting, opløftede en Kvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede. Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det. Midfaste Søndag( Lætare). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelffe Fader! Du, som haver formedelst din Søn i Ørken rigeligen bespiset fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn, med fem Brød og to Fiste, vi bede dig: Vær ogsaa naadelig hos os med din Velsignelse! Bevar os fra Gjerrighed og Sorg for timelig Næring, at vi først funne søge dit Rige og din Retfærdighed, og at vi da tunne fornemme dine faderlige Gaver i alle de Ting, som høre til Legeme og Sjæl, ved din elsfelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Galater 4 Cap. 21 3. til 31. Siger mig, 3, som ville være under Loven, høre I ikke Loven? Der er jo skrevet, at Midfaste Sondag. Abraham havde to Sønner, een af Tienestetvinden og een af den frie Kvinde. Men den af Tienestekvinden var født efter Kjødet, den af den frie Kvinde efter Forjættelsen. Dette tyder paa noget Høiere. Thi disse ere de tvende Bagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar. Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia, og svarer til det Jerusalem, som nu er og er i Trældom med sine Børn. Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder. Thi der er strevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du som ikke fødtel udbryd og raab, du, som iffe havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden. Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isaat var. Ligesom dengang han, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var født efter landen, saaledes ogsaa nu. Men hvad siger Striften? Udstød Tjeneste. kvinden og hendes Søn; thi Tienestekvindens Søn stal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn! Saa ere vi da, Brødre! itte Tieneste kvindens Børn, men den frie Kvindes. 41 Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 6 Cap. 1 3. til 15. Derefter foer Jesus hen over Galilææ Sp ved Tiberias. Og meget Folk fulgte ham, fordi de faae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge. Men Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple. Men det var nær Paaste, Jødernes Høitid. Da Jesus u opløftede sine Dine og jaae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvor stulle vi fjøbe Brød, at disse tunne æde? ( Men han sagde dette, for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.) Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Benninge er ikke nok for dem, at hver af dem tan faae noget Lidet. En af hans Disciple, Andreas, Simon Peders Broder, siger til ham: Her er en liden Dreng, som haver fem Byg, brød og to smaa Fiffe; men hvad er dette til jaa Mange? Men Jesus sagde: Kommer Folket til at siddel Og der var meget Græs 44 Femte Sondag i Fasten. vi ikke vanære ham, som de vantroe Jøder gjorde, men udi en ret Tro annamme hans Ord og holde det indtil Døden, idet vi altid see hen til Troens Begynder og Fuldender Jesum Christum, paa det at vi ikke maatte see Døden evindelig, men blive falige, for medelst den samme din elffelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen strives i Brevet til de Hebræer 9 Cap. 11 V. til 15. Men da Christus tom, en ypperstepræst for det tilkommende Gode, saa git han igjennem et større og fuldkomnere Tabernatel, hvilket ifte er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Stabning, hverken ved Blod af Bukke eller kalve, men ved sit eget Blod een Gang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløs ning. Thi dersom Blod af Dyne og Butte, og Aften af en Kvie, hvormed de ürene be stænkes, helliger til Kjødets Reenhed: hvor meget mere maa da Christi Blod, som forme delft en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvit tighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud! Og derfor er han det nye Te stamentes Midler, paa det at, da der er steet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som vare begangne under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arbs For jættelse. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 8 Cap. V. 46 til 59. Hvo af Eder kan overbevise mig om nogen Synd? Men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke? Hvo som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre J itte, fordi I ere ikke af Gud. Da svarede Jøderne og sagde til ham: Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og haver Djævelen? Jesus svarede: Jeg haver itke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. Men jeg søger ikke min 2re; der er den, som søger den, og dømmer. San. Palme- Sondag. 45 20 delig, sandelig siger jeg Eder: Dersom Nogen holder mit Ord, stal han iffe see Døden evine deligen. Da sagde Jpderne til ham: Nu fjende vi, at du haver Djævelen; Abraham er død og Propheterne; og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han stal itte image Døden evindeligen. Mon du er større end vor Fader Abraham, hvilken er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til? Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min 2re Intet; det er min Fader, som mig ærer, om hvem sige, at han er Eders Gud. Og I have ikke fjendt ham, men jeg fjender ham, og dersom jeg sagde: jeg fjender ham iffe, da blev jeg en Løgner, ligesom J. Men jeg fjender ham og holder hans Ord. Abraham, Eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag, og han jaae den og glædede sig. Da sagde Jøderne til ham: Du er ikke endnu halvtresindstyve Nar gammel, og du haver seet Abraham? Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg Eder: Fprend Abraham blev, er jeg! Derfor optoge de Stene for at taste paa ham: men Jesus stjulte sig og gik ud af Templet og gif midt igjennem Mængden; og han unde tom saaledes. Balme- Søndag. Collect. Lader os alle bede: Dalmægtige, evige Gud, som haver for medelst din elftelige Søns Manddom givet alle Mennester Ydmygheds Exempel, og ladet ham lide Pine og Død paa Korset for vore Synder, giv os naadelig, at vi i en ret Tro dette funne fjende, og vogte os fra Synden, og ved en Christen Taalmodighed blive deelagtige i hans hellige Pines og Døds Velgjerninger, formedelst den samme din elsfelige Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig hed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Philippenser 2 Cap. 5 3. til 11. Thi det samme Sindelag være i Eder, som og bar i Christo Jesu, hvilken, der han var 46 Stjærtorsdag. i Guds Stiftelse, iffe holdt det for et Rob at være Gud lig; men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Stiftelse paa og blev Mennesfer lig; og da han var funden i Stiftelse som et Menneste, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. Derfor haver og Gud høit ophøiet ham, og ftjentet ham et Navn, som er over alt Navn, at i Jesu Navn stal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge stal betjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders re. Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 21 Cap. 1 B. til 9. Og der de kom nær til Jerusalem og vare Tomne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem: Gaaer hen i den By, som ligger for Eder; og strag stulle finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig! Og dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa stal han strax fremsende dem. Men dette stete alt sammen, at det sfulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger: Fortynder Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, jagt modig og ridende paa et Asen og paa Asen indens Føl! Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem; og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa. Men de fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien; Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien. Men Folket, som git foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Sønl velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! Stjærtorsdag. Collect. Lader os alle bede: Herre Jesu Christe! Vi takke dig, at du af din store Naade haver indstiftet din hellige Nadvere, i hvilken vi æde dit Legeme og drikke dit Blod. Vi bede dig: Giv os for Stjærtorsdag. 47 medelst din Helligaand, at vi ikke skulle bruge denne Gave uværdeligen, men at vi kunne befjende bore Synder, ihukomme din Død og Bine, og troe Syndernes Forladelse, og for. fremmes saa Dag for Dag i Tro og Kjærlighed, indtil vi blive formedelft dig evindelig jalige, du, som med Faderen lever og regjerer Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evigheb og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apoſtel til de Corinthier, 1 Breb 11 Cap. 23 2. til 29( 32). Thi jeg annammede det af Herren, som jeg og haver overantbordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadt, tog Brødet, takkede og brød det, og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette giører til min Jhukommelse! Des ligeste og Ralfen, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalt er det nye Testament i mit Blod; dette giører, saa ofte som I det drikke, til min Jhukommelse! Thi saa ofte som I aede dette Brød og drikke denne Kalt, forkynder Herrens Død, indtil han kommer! Derfor, hvo som æder dette Brød eller driffer Herrens Kalf uværdeligen, skal være styldig i Herrens Legeme og Blod. Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes ade han af Brødet og drikke af Kalken! Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drifter sig ſelv til Dom, idet han itte giør Forstjel paa Herrens Legeme.( V. 30. Derfor ere Mange strøbelige og svage iblandt Eder, og Endeel ere hensovede. Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke, men naar vi dømmes af Herren, rebses vi, at vi ikke med Verden stulle for. dømmes). Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Lucas 22 Cap. 14 3B. til 20. Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham. Og han sagde til dem: Jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paastelam med Eder, førend jeg 48 tjærtorsdag. lider. Thi jeg siger Eder, at jeg ffal ingen lunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige. Og han tog Kalten, taffede og sagde: Tager dette og deler det imellem Eder! Thi jeg siger Eder, at jeg skal iffe drifte af Viintræets Frugt, førend Guds Rige fommer. Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: Dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette giører til min Jhukommelse! Ligesaa tog han og Kalten, efterat de havde holdt Nadvere, og fagde: Denne Kalt er det nye Testament mit Blod, hvilket udgydes for Eder. eller: Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 13 Cap. 1 3. til 15. Men for Paasfehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af denne verden til Faderen, da, som han havde elftet sine Egne, som vare i Berden, faa elffede han dem indtil Enden. Da nu Nadveren holdtes, og Djævelen allerede havde indskudt i Judæ, Simons Spns, Jschariotes' Hjerte, at han skulde forraade ham; da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænder, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud: reiste han sig fra Nadveren og lagde fine Klæder fra sig, og han tog et Lin flæde og bandt op om sig. Derefter slog han Band i et Bakken og begyndte at toe Discip lenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. Da kom han til Simon Peder, og han sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder? Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter. Beder siger til ham: Du ffal i Evighed iffe toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig. Simon Peder figer til ham: Herre, ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet! Jesus siger til ham: Hvo som er toet, haver ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og ere rene, men ifte alle. Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere iffe alle rene. Der han da havde toet Langfredag. 49 beres Fødder og havde taget sine Klæder, jatte han sig atter ned og sagde til dem: Vide F hvad jeg haver gjort Eder? kalde mig Mester og Herre; og tale ret, thi jeg er det. Derfom da jeg, Herren og Mesteren, haver toet Eders Fødder, saa ere J og skyldige at toe hverandres Fødder. Thi jeg haver givet Eder et Erempel, at, ligesom jeg gjorde Eder, fulle og 3 giøre. Langfredag. Collect. Lader os alle bede: Barmhjertige, evige Gud! Du, fom iffe sparede din eenbaarne Søn, men gav ham hen for os alle, at han paa Korset sfulde bære vore Synder, vi bede dig, forleen os ved din Hellige aand, at vi udi en sand Tro af ganste Hjerte tunne fortrøfte os til denne din Naade og ingensinde forsage for vore Synders Skyld, men blive fast i saadan Tro indtil Enden, vogte 08 for Synden og taalmodelig lide, hvad du tilstifter os, paa det at vi maatte leve evinbelig og blive salige hos dig, formedelst den famme din elsfelige Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig bed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie skriver Propheten Esaias 53 Cap. 1 2. til 12. Hbo troede det, vi have hørt? og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? Thi han stød frem som en Kvist for hans Ansigt, og som et Rodffud af tør Jord, han havde ingen Stiftelse eller Herlighed; og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham. Han var foragtet og ikke at regne iblandt Mænd, en Mand fuld af Pine og for. iøgt i Sygdom; og som En, for hvem man juler Ansigtet, foragtet, og vi agtede ham for Intet. Visseligen, han har taget vore Sygdomme paa sig og baaret vore Smerter; men vi agtede ham for plaget, slagen af Gud og gjort elendig. Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgjerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have 3 50 Paaste Dag. Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. Vi fore alle vild som Faar, vi vendte Då hver sin Vei, men Herren lod al vor Mis gjerning komme over ham. Han blev trængt, og han blev gjort elendig, men han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at flagtes, og som et Faar, der er stumt overfor dem, som klippe det; og han oplod ikke sin Mund. Fra Trængsel og fra Dom er han borttagen, og hvo fan tale om hans Slægt? Thi han er bortreven fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Styld. Og man gav ham hans Grav hos de Ugude lige, og hos den Rige i hans Død, uagtet han ikke havde gjort Uret, og der ikke var Svig i hans Mund. Men Herren havde Behag i at knuse ham med Sygdom; naar hans Sjæl har fuldbragt et Skyldoffer, skal han see Sæd og forlænge fine Dage; og Herrens Villie stal Iykkes ved hans Haand. Fordi hans Sjæl har havt Møie, skal han see det, hvorved han skal mættes; naar han tjendes, stal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre de Mange; og han fal bære deres Misgjerninger. Derfor vil jeg give ham Deel i de mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og blev regnet iblandt Overtrædere; ja han har baaret Manges Synd, og han skal bede for Overtrædere. 3 Stedet for et Evangelium Leses vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie. Paaste Dag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som haber hengivet din Søn for vore Overtrædelser og opreist ham for vor Retfærdiggjørelse, vi bede dig: Giv os din Helligaand, som kan styre og regjere os efter din Villie, og naade. lig bevare os i en sand Tro, vogte os fra alle Synder, og efter dette Liv opvække os til det evige Liv, formedelst den samme din elfte lige Son, Jesum Christum, vor Herre, fom med dig lever og regjerer i Helligaands Enig Anden Paaste Dag. 51 hed, een sand Gud, fra Evighed og til Evig. hed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 1 Brev 5 Cap.( 6) 7 V. til 8. ( V. 6. Kun slet er Eders Roes! Vide Jiffe, at en liden Suurdei syrer den hele Dei?) B. 7. Derfor udrenser den gamle Suurdei, at kunne være en ny Dei, ligesom Jere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paasfelam slagtet, Christus. Derfor lader os holde Høitid, ikke med den gamle Suurdei, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdei, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Marcus 16 Cap. 1 B. til 7( 8). Og der Sabbaten var forgangen, fjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi Moder, og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham. Og de kom til Graven paa den første Dag i Ugen meget aarle, der Solen git op. Og de sagde til hverandre: Hvo stal bælte os Stenen fra Indgangen til Graven? Og der de faae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet;( thi den var meget stor). Og de gik ind i Graven, og saae en ung Person sidde ved den høire Side i et langt hvidt Pladebon, og de forfærdedes. Men han sagde til dem: Forfærdes itke! I lede efter Jesum af Nazareth, den Korsfæstede; han er op. standen, han er ifte her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham. Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer forud for Eder til Galilæa; der skulle I see ham, som han haver sagt Eder.( V. 8. Og de gif hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de fagde Ingen Noget; thi de frygtede.) Auden Paaske- Dag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som aabenbarede din Søn for de to Disciple, som 3* 52 Anden Paaste- Dag. git til Emaus, vi bede dig, at du vil for medelft dit Ord og din Helligaand ogsaa op Inse bore Hjerter, at vi funne blive stærke og stadige i Troen, og blive hart ved dit Ord, gjerne tale derom og bruge det flitteligen, paa det, om vi end efter Christi Erempel ftulle lide meget Ondt her paa Jorden, vi dog tunne have en vis Trøst af dit Ord og be holde den, indtil vi blive efter dette Liv op vatte til det evige Liv, formedelst den samme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med big lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie strives i Apoftlernes Gjerninger 10 Cap. 34 V. til 41. Men Peder oplod Munden og sagde: Jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Per foner; men hbo iblandt alle Folt, som ham frygter og giør Retfærdighed, er ham behage. lig. Hvad den Lære angaaer, som han ud. sendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesum Christum,( han er Alles Herre!) da vide I, hvad der er sfeet over al Judæa og begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædifede: anlangende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft; hvilken drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham. Og vi ere Vidner til alt det, som han haber gjort i Jødernes Land og i Jerusalem, hvilken de sloge ihjel og hængte paa et Træ. Ham opreiste Gud paa den tredie Dag og lod ham aabenbares, ifte for alt Folket, men for de Vidner, som bare forud bestiftede af Gud, for os, vi som aade og drak med ham, efterat han var opstanden fra de Døde. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 24 Cap. 13 V. til 35. Og fee, To af dem git paa den samme Dag til en By, som var tresindstyve Stadier fra Jerusalem, hvis Navn var Emaus. Og be talede med hverandre om alle disse Ting, Anden Paaste Dag. 53 som vare stete. Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, tom og Jesus selv nær og vandrede med dem. Men deres Dine holdtes til, saa at de ikke fjendte ham. Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud? Men En af dem, som hedte Cleophas, sparede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jeru. salem og veed ikke de Ting, som ere stete i den i disse Dage? Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesum af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket; og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvorder ham til Dødsdom og korsfæstet ham. Men vi haabede, at han var den, som ffulde forløse Israel. Men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden det flete. Saa have og nogle af bore Kvinder, som bare aarle ved Graben, forfærdet os; thi der de ikke fandt hans Legeme, tom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: Han lever. Og Nogle af Bore git hen til Graven og fandt bet saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke. Og han sagde til dem: O I Daarer og Seenhiertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt! Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed? Og han begyndte fra Moje og fra alle Propheter og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham. Dg de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere. Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os; thi det er mod Aften og Dagen helder! Og han gif ind, for at blive hos dem. Og det flete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem. Da bleve deres Dine aabnede, og de fjendte ham, og han blev usynlig for dem. Og de sagde til hverandre: Brændte ikke vore Hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne? Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt forsamlede de Elleve og dem, som 54 Forste Sondag efter Paaste. bare med dem, hvilke sagde: Herren er sande lig opstanden og jeet af Simon! Og de fortalte de Ting, som vare stete paa Veien, og hvorledes han blev fjendt af dem, idet han brød Brødet. Første Søndag efter Paaske ( Quasi modo geniti). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi taffe dig for din usigelige Naade, at du haver for. medelst din Søn, os til Trøst og Syndernes Forladelse, indsat det hellige Evangelium og de høiværdige Sacramenter! Vi bede dig: Giv din Helligaand i vore Hjerter, at vi funne af Hjertet troe dit Ord, og ved de hellige Sacramenter Dag for Dag styrke vor Tro, indtil vi blive endelig salige, formedelst Jesum Christum, din Søn, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Johannes Apostel 1 Brev 5 Cap. 4 V. til( 10) 12. Thi alt det, som er født af Gud, over vinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden. Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn? Denne er den, som tom med Vand og Blod, Jesus Christus; iffe med Band alene, men med Vand og Blod; og det er Nanden, som vidner, at Aanden er Sandhed. Thi de ere Tre, som vidne[ i Him melen: Faderen, Ordet og den Helligaand; og disse Tre ere Eet. Og de ere Tre, som vidne paa Jorden:] Aanden og Vandet og Blodet; og disse Tre forene sig til Eet. Dersom vi antage Mennestenes Vidnesbyrd, da er Guds Bidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnes. byrd, hvilket han haver vidnet om sin Søn. Hvo som troer paa Guds Søn, haver dette Bidnesbyrd i sig selv; hvo som ikke troer Gud, haver gjort ham til en Løgner, fordi han haver iffe troet paa det Vidnesbyrd, som Gud haver vidnet om sin Søn. V. 11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det Forste Sondag efter Paasfe. 55 evige Liv; og dette Liv er i hans Søn. Hvo som haver Sønnen, haver Livet; hvo som iffe haver Guds Søn, haver ikke Livet. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 20 Cap. 19 3. til 31. Men om aftenen paa den samme Dag, som var den første i Ugen, da Dørene vare lufte, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, fom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder! Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de faae Herren. Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder! Ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg Eder. Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: Annammer den Helligaand! Hvem I forlade Synderne, dent ere de forladne, og hvem I beholde dem, ere de beholdne. Men Thomas, en af de Tolv, hvilket betyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus tom. Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer feet Naglegabet i hans hænder, og stikker min Finger i Nagle. gabet, og stifter min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe. Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde og Thomas med dem. Jesus tom, der Dørene vare lufte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder! Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stil den i min Side, og var iffe vantro, men troende! Og Thomas fparede og jagde til ham: Min Herre og min Gud! Jesus siger til ham: Efterdi du haver jeet mig, Thomas! haver du troet. Salige ere de, som ikke have seet og dog troet! Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Disciples asyn, som ikke ere strevne i denne Bog. Men dette er strevet, at I stulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at 3, som troe, stulle have Livet i hans Naon. 56 Anden Sondag efter Paasfe. Anden Søndag efter Paaske us ( Misericordias Domini). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som af din faderlige Godhed haver kommet os elendige Mennesker ihu, og sat din fjære Søn til en Hyrde over os, itte aleneste til at føde os med sit Ord, men ogsaa at bestjerme os imod Synden, Døden og Djævelen, vi bede dig: Giv os formedelst din Helligaand, at, ligesom denne Hyrde fjender os og tager sig af os i vor Nød, vi ogsaa iligemaade tunne fjende ham og holde os til ham, og søge Hjælp og Trøst hos ham, og af Hjertet følge hans Røst, og blive til evig Tid salige, for medelst den samme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig. hed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Petrus Apoftel i sin første Skrivelses 2 Cap. 21 V. til 25. Thi dertil ere kaldte, efterdi Christus haver og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I stulle efterfølge hans Fodspor; hvillen iffe haver gjort Synd; der blev og ikke funden Svig i hans Mund; hvilken ikke ffjendte igjen, der han blev overstjendt, iffe truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdeligen; hvilken selv bar vore Shnder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, stulle leve i Retfærdighed; ved hans Saar ere lægte! Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til Eders Sjales Hyrde og Tilsynsmand. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 10 Cap. 11 3. til 16. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. Men Leie ivenden og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene. Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend og haver itte Tredie Sondag efter Baaffe. 57 Omsorg for Faarene. Jeg er den gode Hyrde, og jeg fjender Mine og fjendes af Mine;( lige som Faderen fjender mig, fjender jeg og Faderen;) og jeg sætter mit Liv til for Faarene. Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de sfulle høre min Røst; og der stal blive een Hjord, een Hyrde. Tredie Søndag efter Paaste( Jubilate). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som af din faderlige Godhed holder os, dine Børn, under Riset her paa Jorden, paa det vi skulle være din eenbaarne Søn lige baade i Rebjelſe og dernæst i Herlighed, vi bede dig: Trøst os i Fristelse og under Korset med din Hellig. aand, at vi ikke falde udi Mishaab, men at vi stadelig forlade os paa denne din Søns Forjattelse, at Binen skal iffun vare en liden Stund, og da skal følge evig Glæde; paa det vi tunne i Taalmodighed ved dette Haab over. vinde al Ulykke, og saa endelig blive til evig Tib jalige, ved den samme din Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Petrus Apoſtel i sin første Skrivelses 2 Cap. 11 V. til 20. Elsfelige, jeg formaner Eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde Eder fra fiødelige Lyster, som stride imod Sjælen. Eders Omgængelse være god iblandt Hedningerne, at de, idet de bagtale Eder som Misdædere, funne see Eders gode Gjerninger og derober prise Gud paa Besøgelsens Dag! Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld: være sig en Konge som den Ypperste, eller Befalingsmænd som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Lov, som gjøre Godt! Thi jaaledes er det Guds Villie, at I ved at gjøre det Gode skulle bringe de daarlige mennesfers Bankundighed til at tie; som de, der ere frie, dog ikke som de, der habe Friheden til Ondskabs 58 Almindelig Bededag. Stjul, men som Guds Tjenere. 2rer Alle, elster Broderstabet, frygter Gud, ærer Kongen! Tjenere, værer Eders Herrer underdanige i al 2Erefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de fortrædelige! Thi dette finder Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud fordrager Gjenvordigheder, naar han lider uretfærdigen. Thi hvad er det for en Roes, dersom J, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I giøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette finder Naade for Gud. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 16 Cap. 16 V. til 22( 23). Om en liden Stund skulle J iffe ſee mig; og atter om en liden Stund skulle see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen. Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: Hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle Sitke see mig, og atter om en liden Stund stulle I see mig; og: thi jeg gaaer hen til Faderen? Da sagde de: Hvad er det, som han siger, om en liden Stund? Bi forstaae ikke, hvad han taler. Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham; og han sagde til dem: Derom bespørge J Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig. Sandelig, sandelig siger jeg Eder: 3 stulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde. Kvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Mennesfe er født til Verden. Ogiaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte stal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder.( V. 23. Dg paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget.) Almindelig Bededag. Collect. Lader os alle bede: O naadige Gud, barmhjertige, tjære Fader! Du, som er meget rund til at forlade, og gjerne Almindelig Bededag. 59 vil forbarme dig over alle dem, som gjøre en fand Penitentse for Synden, vi bede dig hjertelig, allertjæreste, fromme Faber! forlad, forlad os alle vore Shnder, og giv os din Naade, at vi alle, som paakalde dit Navn, maae i Dag og hver Dag afstaae fra al Uret. færdighed og al Synd, og af vort ganste Hjerte jaaledes omvendes til dig, at vi dagligen ved din Nands Kraft maae findes retsfafne i din Tro og Lydighed, altid opfyldte med Omven delsens værdige Frugter, paa det at, naar vi saaledes i en ret Tro og Tillid søge og paafalde dig, vi da maae finde dig som en naadig Gud og Fader, og i alle vore Anliggender fortrøfte os til din naadige Hjælp med Vel fignelse baade til Legeme og Sjæl; indtil vi omsider af din Naade maae blive evindelig jalige, formedelst din fjære Søn, vor Herre og Frelser Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie skrives hos Propheten Esaias 55 Cap. 6 V. til 7. Søger Herren, medens han findes, falder paa ham, medens han er nær! Den Ugudes lige forlade sin Vei, og den Uretfærdige sine Tanter, og omvende sig til Herren, saa stal han forbarme sig over ham, og til vor Gnd, thi han er meget rund til at forlade! eller: Denne hellige Lectie strives tos Psalmisten i den 67 Psalme 2 V. til 8. Gud være os naadig og velsigne os! Han lade sit Ansigt lyse for os! Sela. At man maa tiende din Bei paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger. Dig skulle Folkestam. merne prise, o Gud, dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen. Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folke stammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden, dem fører du. Sela. Dig stulle Folkestammerne prije, o Gud, dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen. Landet har givet sin Grøde; Gud, bor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grændser skulle frygte ham. Fjerde Sondag efter Paaste. Dette hellige Evangelium skriver e Evangelisten Matthæus 3 Cap. 8 2. til 10. Bærer da Omvendelsens værdige Frugter, og mener iffe at ville sige ved Eder selv: Vi have Abraham til Fader! thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. Men Dren ligger allerede ved Roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, stal afhugges og fastes i Jlden. 60 Fjerde Søndag efter Paaske( Cantate). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som for medelst din Søn lovede os din Helligaand, at han stal overbevise Verden om Synd, Retfær dighed og Dom, vi bede dig: Oplys vore Hjerter, at vi kunne befjende vore Synder, ved Troen til Christum komme til den evige Ret færdighed, og beholde denne Trøst i al vor Nød og Fristelse, at Christus er en Herre over Djævelen, Døden og Alting, og at han vil med sin Naade hjælpe os af al Ulykke, og giøre os evindelig salige; det bilde du give formedelst den samme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig. hed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Jakob Apostel 1 Cap.( 16) 17 3. til 21. ( V. 16. Farer ikke vild, mine elffelige Brødre!) 3. 17. Al god Gave og al fuld. fommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Stygge af Omstiftelse. Efter fit Raad fødte han os formedelst Sandheds Ord, at vi sfulde være en Førstegrøde af hans Stabninger. Derfor, mine elsfelige Brødre, være hbert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Brede; thi en Mands Vrede udretter iffe det, som er ret for Gud! Derfor aflægger al Stidenhed og al Levning af Ond stab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at giøre Eders Sjæle salige! Femte Sondag efter Paasfe. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 16 Cap. 5 V. til 15. Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og Ingen af Eder spørger mig: Hvor gader du hen? Men fordi jeg haver talet dette til Eder, haver Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte. Men jeg siger Eder Sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, stal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende ham til Eder. Og naar han fommer, stal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom: om Synd, fordi de troe iffe paa mig; men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig itfe længere; men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. Jeg haver endnu meget at sige Eder, men nu kunne ikke bære det. Men naar han, den Sandheds Nand, kommer, skal han veilede Eder til at Sandhed; thi han stal iffe tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting stal han forkynde Eder. Han stal herlig. giøre mig; thi han skal tage af Mit og for. tynde Eder. Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor fagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder. 61 Femte Søndag efter Paaske( Rogate). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Du, som formedelst din Søn tilsagde os, at Alt, hvad vi bede om i hans Navn, det vil du give os, bi bede dig: Behold os ved dit Ord, og giv os din Helligaand, som kan styre og regiere os efter din Villie! Bevar os fra Djævelens Rige, fra falft Lærdom og vrang Gudsdyrkelse! Bevar ogsaa vort Liv og Levnet fra al Ulykke! Giv os din Velsignelse og Fred, at vi tunne udi alle Maader erfare din naadige Hjælp, og baade her og hisset til evig Tid love og prise dig som vor naadige Fader, ved vor Herre Jesum Christum, din Søn, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Femte Sondag efter Paaste. Epistelen striver St. Jacob Apostel 1 Cap. 22 V. til 27. Men vorder Ordets Gjørere og iffe alene dets Hørere, med hvilket bedrage Eder selv! Thi dersom Nogen er Ordets Hører og iffe dets Giører, han er lig en mand, der betragter fit legemlige Ansigt i et Speil; thi han be. tragtede sig selv, og git bort, og glemte strar, hvordan han var. Men den, som stuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved der med, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men jerningens Gjører, denne stal vorde salig i fin Gjerning. Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder iffe sin Tunge i Tømme, og bedrager fit eget hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfæn gelig. En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enfer i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden. 62 Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 16 Cap. fra midt i 23 3. til 28( 30). Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at hvad somhelst I bede Faderen om i mit Navn, stal han give Eder. Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I stulle faae, at Eders Glæde maa blive fuldkommen! Dette haver jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere stal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader. Paa den samme Dag stulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder iffe, at jeg vil bede Faderen for Eder; thi Faderen selv elsfer Eder, efterdi I have elftet mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud. Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen. ( V. 29. Hans Disciple sige til ham: See, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver iffe behov, at Nogen spørger dig; desaarjag troe vi, at du udgik fra Gud.) Christi Himmelfartsdag. Christi Himmelfartsdag. Collect. Lader os alle bede: 63 O Jesu Christe! Du almægtigste Guds Søn, som er herefter iffe mere paa Jorden arm og elendig, men sidder hos din Faders hoire Haand, og er en Herre over Alting, vi bede dig, at du vil sende os din Helligaand, og give os fromme Tjenere i din Kirke, og bevare dit Ord, styre og forhindre Djævelen og alle Tyranner paa Jorden, opholde dit Rige vældelig, indtil alle dine Fjender ere lagte under dine Fødder, og at vi over Cynden, Døden og Djævelen beholde Seir formedelst dig, som med Gud Fader lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evig hed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie strives i Apostlernes Gjerninger 1 Cap. 1 3. til 11. Den første Beretning ffrev jeg, o Theo. phile! om alt det, som Jesus foretog sig baade at gjøre og lære indtil den Dag, han blev op tagen, esterat han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand; for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig levende med mange Beviisninger, da han blev feet af dem i fyrre type Dage, og talede om det, som hører til Guds Rige. Og der han havde forsamlet dem, befoel han dem, at de sfulde ifte vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Forjattelse, hvilken, sagde han, I have hørt af mig. Thi Johannes døbte vel med Vand, men I stulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: Herre, vil du paa denne Tid oprette Israel Riget? Men han sagde til dem: Det tilkommer itte Eder at vide Lid og Stund, hvilke Faderen haver forbeholdt sin egen Magt. Men I stulle annamme den Helligaands Kraft, som stal tomme over Eder; og skulle være mine Vidner, baade i Jeru jalem og i det ganske Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende. Og der han dette havde sagt, blev han optagen, idet de faae derpaa, og en Sty tog ham bort fra deres Dine. Og 64 Sjette Sondag efter Paaffe. som de stirrede op mod Himmelen, der han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder, hvilke og sagde: I galilæiste Mænd, hvi staae I og see op til Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra Eder til Himmelen, skal komme igjen saaledes, som I have seet ham fare til Himmelen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Marcus 16 Cap. 14 V. til 20. Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes- Haardhed, at de ikke havde troet dem, som hadde seet ham opstanden. Og han sagde til dem: Gaaer bort i al Verden og præditer Evangelium for al Stabningen! Hvo som troer og bliver døbt, ffal blive salig, men hvo som iffe troer, stal blive fordømt. Men disse Tegn stulle følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Diable, de skulle tale med nye Tunger; de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke stade dem; paa de Syge sfulle de lægge Hænder, og de sfulle hel bredes. Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen og jatte fig hos Guds høire Haand. Men de gik ud og prædifede allebegne, og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn. Sjette Søndag efter Paasfe( Exaudi). Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelffe Fader! Vi taffe dig, at du haver formedelst din Helligaand sat os til at bære Bidnesbyrd om din kjære Søn, vor Herre Jesum Christum. Vi bede dig, efterdi Verden ikke kan lide dette Vidnesbyrd og derfor forfølger os paa alle Sider, at du vil give os Frimodighed og Trøst, saa vi itte sfulle forarge os af Korset, men blive hart ved dit Vidnesbyrd og kunne altid blive fundne i det Samfund, som fjender dig og din Søn, indtil vi blive evindelig salige ved den samme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen... Pintse Dag. Epistelen striver St. Petrus Apostel i sin første Strivelses 4 Cap. fra midt i det 7 B. til 11. 65 Bærer Bønnen! derfor ædrue og aarbvaagne til Men haver for alle Ting en inderlig Kjærlighed til hverandre; thi Mjærligheden stal stjule Synders Mangfoldighed! hverandre gjerne Huus uden Knur! hver haver faaet en Naadegave, saa" tjener hverandre dermed som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade! Taler Nogen i Menigheden, han tale som Guds Ord; tjener Nogen deri, han tjene som af den Formue, hvilken Gud forlener; at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesum Chriftum! Ham til tommer 2Ere og Magt i al Evighed! Amen. Laaner Som En. Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Johannes 15 Cap. 26 B. til 16 Cap. 4 3. Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg stal sende Eder fra Faderen,( den Sand. heds Nand, som udgaaer fra Faderen,) han stal vidne om mig. Men ogsaa I stulle vidne; thi vare med mig fra Begyndelsen. Dette haver jeg talet til Eder, at I stulle itte for arges. De skulle udelukke Eder af Synago. gerne; ja, den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, stal mene, han viser Gud en Dyrkelse. Og dette skulle de giøre Eder, fordi de hverken tjende Faderen, ei heller mig. Men dette haver jeg talet til Eder, paa det, naar Timen tommer, S stulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder itte fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder. Pintse- Dag. Collect. Lader os alle bede: O Herre Jesu Christe, du almægtigste Guds Son! Vi bede dig, at du vil formedelst dit Ord give din Helligaand i vore Hjerter, at han kan styre og regjere os efter din Villie og trøfte os i allehaande Fristelse og Ulykke og veilede os til din Sandhed imod al Bildfarelse, paa det vi tunne blive bestandige i 66 Pintse Dag. Troen, forfremmes i Kjærlighed og alle gode Gjerninger, og med et vist Haab til din Naade, som du haber med din Død forhvervet os, blive evindelig salige, du, som regjerer med din Fader og den Helligaand, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie strives i Apostlernes Gjerninger 2 Cap. 1 3. til 11( 13). Og der Bintsefestens Dag var kommen, bare de alle eendrægtigen tilsammen. Og der fom pludseligen en Lyd af Himmelen som af et fremfarende vældigt Veir, og fyldte det ganste Huus, hvor de sadde. Og der viste sig for dem Tunger som af Jld, der fordeelte sig og satte sig paa enhver af dem. Og de bleve alle opfyldte af den Helligaand, og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gab dem at udsige. Men der vare Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. Der denne Lyd hørtes, fom Mængden tilsammen og blev be ftyrtet; thi Enhver havde hørt dem tale med fit eget Maal. Men de forfærdedes alle, og forundrede sig, og sagde til hverandre: See, ere itte alle disse, som tale, Galilæer? og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget Maal, hvorudi vi ere fødte? Parther og Meder og Elamiter, og vi som boe i Mesopo tamia, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, i Phrygia og Pamphylia, 2Egypten og Lybiens Egne ved Chrene, og vi her boende Romere, Jøder og Profelyter, Creter og Araber høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal.( V. 12. Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde, En til den Anden: Hvad monne dette være? Men Andre spottede og sagde: De ere fulde af sød Viin!) bi - Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 14 Cap. 23 V. til 31. Jesus svarede og sagde til ham: Om Nogen elffer mig, stal han holde mit Ord; og min Fader stal elfte ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. Hvo mig iffe elffer, holder ikke mine Ord; og det Ord, Anden Pintse Dag. 67 som I høre, er iffe mit, men Faderens, som mig haver udsendt. Dette haver jeg talet til Eder, medens jeg blev hos Eder. Men Talsmanden, den Helligaand, hvilken Faderen stal sende i mit Navn, han skal lære Eder alle Ting og minde Eder paa alle Ting, som jeg haver sagt Eder. Fred lader jeg Eder, min Fred giver jeg Eder; jeg giver Eder ikke, som Berden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ifte! I have hørt, at jeg sagde til Eder: jeg gaaer bort og kommer til Eder igjen; dersom havde mig fjær, da glædede J Eder, at jeg sagde: jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg. Og nu haver jeg fagt Eder det, før det sfeer, at, naar det er sfeet, da stulle troe. Jeg stal herefter iffe tale Meget med Eder; thi denne Verdens Fyrste fommer og haver slet Intet i mig. Men paa det Verden stal fjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, jaa giør jeg, staaer op, lader os gaae herfra! - Anden Pintse- Dag. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som af din faderlige Kjærlighed til os haver givet os din Søn, at vi skulle troe paa ham og ved ham blive salige, vi bede dig: Giv os din Helligaand i vore Hjerter, at vi kunne blive varagtige i saadan Tro indtil Enden, og saa ledes vorde evindelig falige, ved den samme din elffelige Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie strives i Apostlernes Gjerninger 10 Cap. 42 V. til hen i 48. Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer. Denne give alle Propheterne Vidnesbyrd, at hver den, jom troer paa ham, stal faae Syndernes For ladelse ved hans Navn. Der Betrus endnu talede disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet. Og de Troende af Hellig Trefoldigheds Fest. Omstærelsen, saa mange, som vare tomne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Helligaands Gave blev og udøst over Hed. ningerne. Thi de hørte dem tale med frem. mede Tungemaal og prise Gud. Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Helligaand, ligesom og vi? Og han be foel, at de skulde døbes i Herrens Navn. 68 Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Johannes 3 Cap. 16 B. til 21. Thi saa haver Gud elftet Berden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, itte stal fortabes, men have et evigt Liv. Thi Gud haver iffe sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham. Hvo som troer paa ham, dømmes itte; men hvo som iffe troer, er allerede dømt, fordi han haver iffe troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Mennestene elstede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde. Thi Hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer iffe til Lyset, at hans Gjer ninger iffe ftulle overbevises ham. Men hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud. Hellig Trefoldigheds Fest. s Collect. Lader os alle bede: O Herre Gud, himmelste Fader! Vi arme Syndere bekjende, at der er intet Godt i vor Natur, og at vi af os selv dee og fordærves i Synden, efterdi, hvad som er føbt af jødet, det er kjød og tan itte see Guds Rige. Men vi bede dig: Vær os naadig og barmhjertig og send for din Spns, Jesu Chrifti, Skyld din Helligaand i vore Hjerter, og gjør nye Mennester af os, at vi tunne visseligen troe formedelst Christum Syndernes Forladelse, som os er tilsagt i Daaben, og at vi maae dagligen vore i Kjærlighed til vor Næste og i andre gode Gjerninger, indtil vi blive evindelig salige, Hellig Trefoldigheds Fest.. 69 ved den samme din elsfelige Søn, Jesum Chriftum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 11 Cap. 33 V. til 36. O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! Hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige! Thi hvo haver fjendt Herrens Sind, eller hvo var hans Raadgiver? eller hvo gav ham først, at det igjen ffulde betales ham? Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være 2re i Evighed! Amen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Johannes 3 Cap. 1 2. til 15. Men der var en Mand af Pharifæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jo derne. Han kom til Jesum om Natten og jagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, tommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham. Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden Nogen bliver født paany, kan han itte see Guds Rige. Nicodemus siger til ham: Hvorledes kan et Menneste fødes, naar han er gammel? mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes? Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden Nogen bliver født af Vand og Aland, kan han ikke indkomme i Guds Rige. Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad om født er af anden, er Aand. Forundre dig itte, at jeg sagde til dig: Det bør Eder at fødes paany. Beiret blæser, hvorhen det. vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke, hvorfra det kommer, og hvor det farer hen; faaledes er det med Sver, som er født af Aanden. Nicodemus svarede og sagde til ham: Hvorledes kan dette stee? Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, bi have seet; og annamme itte vort Vidnesbyrd. 70 Forste Sondag efter Trinitatis. Dersom jeg siger Eder de jordiste Ting, og J ikke troe, hvorledes stulle troe, om jeg sagde Eder de himmelste? Og Ingen farer op til Himmelen uden den, som foer ned af Himmelen, Mennesfens Søn, som er i Himmelen. Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det menneskens Søn at ophøies, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal for tabes, men have et evigt Liv. Første Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: D Herre Gud, himmelste Fader! Vi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand saa styre og regjere vore Hjerter, at vi ikke, som den rige Mand, foruden Frugt høre dit Ord, og saa omgaaes med de timelige Ting, at vi derover forglemme det Evige, men at vi gjerne og mildelig efter vor Formue hjælpe fattige Mennesker, og iffe besmitte os med Hoffærdig hed eller Fraadseri; og om vi blive hjemsøgte med Kors og Ulykke, at vi da ikke falde i mis. haab, men sætte alt vor Haab til din faderlige Hjælp og Naade, saa at vi med en christen Taalmodighed i Troen kunne overvinde Alting ved din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Johannes Apostel i sin første Skrivelses 4 Cap. fra midt i det 16 3. til 21. Gud er Kjærlighed, og hvo som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham. Derudi fuldkommes Kjærligheden hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden. Frygt er ifte i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Pine, men hvo som frygter, er ikke fuldkommet i kjærligheden. Vi elste ham, fordi han elstede os først. Dersom Nogen siger: Jeg elster Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hbo som ikke elffer sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan Anden Sondag efter Trinitatis. 71 han elfte Gud, som han ikke haver feet? Og dette Bud have vi af ham, at den, som elster Gud, skal og elste sin Broder. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 16 Cap. 19 2. til 31. Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. Der var og en Fattig, ved Navn Lazarus, som var lagt for hans Dør, fuld af Saar. Og han begjerede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord; men og Hundene tom og flittede hans Saar. Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Stjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. Og der han opløftede sine Dine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og La. zarus i hans Stjød. Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det yderste af sin Finger i Vand og lædster min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Que! Men Abraham sagde: Søn! tom ihu, at du haber annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. Og foruden alt dette er imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som tille fare herfra ned til Eder, funne ikke, og de tunne ei heller fare derfra over til os. Men han sagde: Saa beber jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus; thi jeg haver fem Brødre, paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted. Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne, lad dem høre dem! Men han fagde: At nei, Fader Abraham! men dersom Nogen fra de Døde gik til dem, da omvendte de sig. Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde. Anden Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: O Herre Gud, himmelste Fader! Vi tafte dig, at du haver ladet os falde til det evige 72 Anden Sondag efter Trinitatis. Livs Maaltid ved dit hellige Ord, og bede dig, at du vil formedelst din Helligaand opvætte vore Hjerter, at vi iffe høre dit Ord forgjeves, men at vi maatte rettelig berede os til saadant Maaltid, og ifte lade os forhindre af nogen verdslig Handel, formedelft din tjære Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. 200 Epistelen striver St. Johannes Apostel i sin første Strivelses 3 Cap. 13 2. til 18. Forundrer Eder iffe, mine Brødrel dersom Verden hader Eder. Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elsfe Brodrene. Hvo som ikke elster sin Broder, bliver i Døden. Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber; og vide, at ingen Manddraber haber det evige Liv blivende i sig. Derpaa have vi fjendt Kjærligheden, at han haver sat fit Liv til for os. Ogfaa vi ere styldige, at sætte Livet til for Brødrene. Men den, som haver denne Verdens Gods, og seer sin Broder lide Mangel og luffer fit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? Mine Børn! lader vs ifte elffe med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 14 Cap. 16 V. til 24. Men han sagde til ham: Der var et Menneste, som gjorde en stor Nadvere og bød Mange. Og han udsendte sin Tjener paa Nad verens Time, at sige til de Budne: Kommer, thi nu ere alle Ting beredte! Og de begyndte alle eendrægteligen at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver fjøbt en Ager, og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Og en Anden sagde: Jeg haver fjøbt fem Bar Dren, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undsfyldt! Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru til Egte, og derfor kan jeg iffe tomme. Og den Ejener fom og forkyndte sin Herre det. Da blev Huusbonden bred og fagde til sin Tiener: Gat hurtig ud paa Sta Tredie Sondag efter Trinitatis. 73 dens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Frøblinger og Halte og Blinde! Og Tje neren sagde: Herrel det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum. Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Beiene og ved Gjer derne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus tan vorde fuldt! Thi jeg siger Eder, at ingen af de Mænd, som vare budne, stal smage min Nadvere. dit snil nod Tredie Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi ere alle desværre ligesom vildfarende Faar, og have formedelft Satan og vort eget syndige Kind ladet os føre fra den rette Vei. Vi bede dig: Vær os naadig! Forlad os alle vore Synder for din Søns Jesu Christi Skyld, og opvæk pore Hjerter formedelst din Helligaand, at vi blive hart ved dit Ord, og med en ret Anger og en fast Tro blive varagtige i din christen Kirke indtil Enden, indtil vi blive evindelig falige, ved vor Herre Jesum Christum, din Søn, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striber St. Petrus Apostel i sin første Strivelses 5 Cap. 6 V. til 11. Derfor ydmyger Eder under Guds vældige Haand, at han maa i sin Tid ophøie Eder! Raster al Eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for Eder! Bærer ædrue, vaager; thi Eders Modstander, Djævelen, gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opfluge! Staaer ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa Eders Brødre i Verden! Men al Naades Gud, som faldte os til sin evige Herlighed i Christo Jesu efter en fort Tids Lidelse, han selb berede, styrke, bekræfte, grundfæste Eder! Ham være 2re og Magt i al Evighed! Amen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 15 Cap. 1 V. til 10. Men alle Toldere og Shndere holdt sig nær til ham for at høre ham. Og Pharise4 74 Fjerde Sondag efter Trinitatis. erne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem! Men han talebe denne Lignelse til dem og sagde: Hvilket Menneste af Eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader et de ni og halvfemsindstyve i Drken pg gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? Og naar han haver fundet det, lægger han det paa fine Stuldre med Glæde. Og naar han kommer hjem, sammenfalder han Venner og Naboer og siger til dem: Glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt! Jeg siger Eder: Saaledes stal ber være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halv. femfindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Om. vendelse behov. Eller hvilken kvinde, som haver ti Benninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den? Og naar hun haver fundet den, sammenfalder hun Ven. inder og Naboerster og siger: Glæder Eber med mig; thi jeg haber fundet den Penning, som jeg tabte! Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig. Fierde Søndag efter Trinitatis. proto Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader, som er barm hjertig og har tilsagt os ved Christum, at du iffe vil dømme eller straffe os, men naadelig forlade os alle vore Synder, og gjerne gibe, hvad os er fornødent baade til Legeme og Gial, bi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand giøre saadan Fortrøstning til din Barmhjertighed vis og fast i vore Hjerter, og lære os iligemaade at være barmhjertige imod vor Næste, jaa at vi Ingen dømme eller for dømme, men Hvermand gjerne forlade og tilgive, og dømme over os selv, og faligen leve i din Frygt, ved din kjære Søn Jesum Chriftum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. 75 Femte Sondag efter Trinitatis. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 8 Cap. 18 V. til 23. Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere ikke at agte mod den Herlighed, som stal aabenbares paa os. Derfor venter og Stabningens Forlængsel paa Guds Berns Aabenbarelse. Thi Stabningen er underlagt Forfængelighed, ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder, dog i det Haab, at Stabningen selv stal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed. Thi vi vide, at al Stabningen tilsammen suffer og er tilsammen i Smerte indtil nu. Dog itte det alene, men ogsaa de, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi selb fufte i os selv, forventende en sønlig Udkaarelse, vort Legemes Forløsning. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 6 Cap. 36 V. til 42. Saa værer da barmhjertige, som Eders Fader og er barmhjertig; og dømmer ille, saa stulle og I ikke dømmes; fordømmer ifte, jaa stulle I ikke fordømmes; forlader, saa stal Eder forlades; giver, saa stal Eder gives; en god, fnuget og sluddet og overflødig Maade stulle de give i Eders Stjød; thi med den samme Maade, som I maale med, stal Eder maales igjen! Men han sagde dem en Lignelse: Monne en Blind kunne lede en Blind? Ville de ikke begge falde i Graven? itfe over sin Mester; men hver, kommen, stal være som hans Mester. hvi seer du Skæven, som er i din Broders Die, men Bjelken, som er i dit eger Die, bliver du ikke vaer? Eller hvorledes fan du fige til din Broder: Holdt, Broder! jeg vil drage Stæven ud, som er i dit Die, du, som ifte jeer Bjelken i dit eget Die? Du Dienstalk! uddrag først Bjelken af dit Die, og da kan du see til at uddrage Stæven, som er i din Broders Die. Discipelen er som er fuld. Men Femte Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Jesu Christe, du den levende Guds Søn, som haver givet os dit hellige Ord, og 4* 76 Femte Sondag efter Trinitatis. D8 med allehaande legemlige Velsignelser be naadet, vi befjende os at være uværdige til at annamme alt Saadant, og have vel bærre fortjent; men vi bede dig, at du vil forlade 03, ligesom Peder, vore Synder, og give Lykke og Salighed i vort Kald, paa det vi kunne ved dig opholdes og bestiermes baade timelig og evig, og dig saa prije og love evindelig, du, som lever og regjerer med Fader og Hellig. aand, een sand Gud, fra Evighed og til Evig. hed! Amen. Epistelen striver St. Petrus Apostel i sin første Skrivelses 3 Cap. 8 V. til 14. Overhovedet værer Alle ligesindede, med lidende, fjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige! Betaler iffe Ondt med Ondt, eller Stieldsord med Skjeldsord, men tvertimod velsigner, vidende, at dertil ere faldte, at I stulle arve Velsignelse! Thi den, som vil elffe Livet og see gode Dage, stal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig; han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og hige efter den! Thi Herrens Dine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt. Og hvo er Eder paa det Gode? Men om I og lide for Retfærdigheds Styld, ere I salige; men frygter itte, som de frygte, og forfærdes ikke! Men helliger Gud Herren i Eders Hjerter! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 5 Cap. 1 B. til 11. Men det begav sig, der Folket trængte sig til ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sp og saae to Skibe ligge paa Søen, som Fisterne vare bortgangne fra, for at toe deres Garn: traadte han ind i et af Stibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte fig og lærte Folket af Stibet. Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: Far ud paa Dybet og faster Eders Garn ud til en Drat! Og Simon svarede og jagde til ham: Sjette Sondag efter Trinitatis. 77 Mester! vi have arbeidet den ganske Nat og fit Intet; men paa dit Ord vil jeg udtaste Garnet. Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiste; men deres Garn sønderreves. Og de vinkede ad deres Medbrødre, som bare i det andet Stib, at de sfulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Stibene, saa at de bare nær ved at synke. Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Kuc og sagde: Herre! gaf ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand! Thi en Rædſel var paa kommen ham og alle dem, som vare med ham, for den Fistedræt, som de havde fanget med hverandre; desligeste ogsaa Jacobus og Jo hannes, Zebedæi Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: Frygt ikke, fra nu af stal du fange mennester! Og de førte Stibene til Landet, og forlode alle Ting, og fulgte ham. Sjette Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi betjende, at vi ere, desværre, arme og elendige Syndere, og at der er intet Godt i os; thi vore hjerter, Kjød og Blod, ere af Synden saa forgiftede, at vi aldrig her i Verden kunne være foruden ond Lyst og Begjering. Derfor, tjære Fader! bede vi dig, forlad os saadan Synd, og lad din gode and saaledes rense vore hjerter, at vi kunne have Lyst og Kjærlighed til dit Ord, og leve derefter, og jaa blive af din Naade evindelig salige, ved vor Herre Jesum Chriftum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 6 Cap. 3 V. til 11. Vide ikke, at vi, saa mange som ere døbte til Christum Jesum, ere døbte til hans Død? Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde ved Faderens Herlig. hed, saa sfulle og vi vandre i et nyt Levnet. Thi dersom vi ere blevne forenede med ham 78 Syvende Sondag efter Trinitatis. ved Lighed med hans Død, da sfulle vi og være det i Lighed med hans Opstandelse; efterdi vi vide dette, at vort gamle Menneske er forsfæstet med ham, paa det Syndens Legeme ftal blive til Intet, saa at vi ifte fremdeles ftulle tjene Synden. Thi hvo som er død, er frigjort fra Synden. Men dersom vi ere døde med Christo, da troe vi, at vi og stulle leve med ham; efterdi vi vide, at Christus, som er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden herster ifte mere over ham. Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden, men det, han lever, det lever han for Gud. Saaledes anseer ogsaa J Eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre! Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 5 Cap. 20 V. til 26. Thi jeg siger Eder: Uden Eders Retfær dighed overgaaer de Striftfloges og Pharifæers, tomme J ingenlunde ind i Himmeriges Rige. I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du stal itte ihjelslaae, men hvo som ihjel slaaer, ftal være styldig for Dommen. Men jeg figer Eder, at hver den, som er vred paa fin Broder uden Aarsag, stal være styldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Ratal ftal være styldig for Raadet; men hvo som siger: Du Daarel stal være skyldig til Helvedes Jld. Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret, og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig, saa lad blive din Gave der for Alteret og gat hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave! Bær snart velvillig mod din Mod stander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal tastes i Fængsel! Sandelig figer jeg dig: Du stal slet ikke komme derud fra, førend du betaler den sidste Hvid. Syvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Du, som haver ved din Søn i Drten rigeligen bespiset Syvende Sendag efter Trinitatis. 79 fire tusinde Mænd foruden Kvinder og Børn med syv Brød og faa smaa Fiste, vi bede dig: Vær ogsaa naadeligen hos os med din Belsignelse, og bevar os fra Gjerrighed og timelige Bekymringer, at vi tunne først søge dit Rige og din Retfærdighed, og jaa fornemme din Hjælp i alle Ting, som vi have behov baade til Legeme og Sjæl, ved din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Romere 6 Cap. 19 V. til 23. Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kipds Strøbelighed. Thi ligesom J have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, faa fremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelje! Thi da F bare Syndens Tjenere, vare frie fra Retfærdigheden. Hvad havde J. da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu stamme Eder? thi Enden derpaa er Døden. Men nu ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for Eder til Helliggiørelse, og Enden er et evigt Liv. Thi Shudens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre. SAL Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Marcus 8 Cap. 1 2. til 9. I de samme Dage, da der var saare meget Folt, og de Intet havde at æde, faldte Jesus fine Disciple til fig og sagde til dem: Mig yntes inderligen over Folket; thi de have nu tøbet hos mig i tre Dage, og have Intet at æde. Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere tomne langtfra. Og hans Disciple sparede ham: Hvorfra skulde Nogen funne mætte disse med Brød her i Ørken? Og han spurgte dem ad: Hvor mange Brød have J? Men de sagde: Syv. Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de 1hb Brød, takkede, brød dem og gav sine Dis 80 Ottende Sondag efter Trinitatis. ciple dem, at de sfulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket. Og de havde faa smaa Fiste; og han velsignede dem og bød, at ogsaa disse sfulde lægges for. Men de aade og bleve mætte, og optoge af de levnede Stykker syv Kurve. Men de vare ved fire tusinde, som havde ædet; og han lod dem fare. Ottende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi talle big af ganste Hjerte, at du haber ladet os tomme til dit Örds Kundstab. Vi bede dig, du ville og naadeligen beholde os derved, og lade os døe derudi til evig Salighed! Bestit nu og altid fromme Brædikere iblandt os, som troligen prædife dit Ord foruden al Forargelse og vrang Lærdom! Afvend derimod fra os al falst Lærdom, og forhindre alle deres Anslag, som falsfeligen omgaaes med dit Ord, og synes at være fromme Faar, men ere glubende Ulve; paa det din sande christen Kirke maa frem. beles staae fast hos os, og imod saadanne falste Lærere naadeligen bestiermes og bevares, ved Jesum Christum, din Søn, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Romere 8 Cap. 12 V. til 17. Derfor, Brødre! ere vi ikke jødets skyld. nere, saa at vi sfulde leve efter jødet; thi dersom leve efter Kiøbet, skulle døe; men dersom døde Legemets Gjerninger formedelst Nanden, skulle leve. Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn. Og I annammede ifte en Trældoms Nand, atter til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader! Denne Aand vidner med vor Nand, at vi ere Guds Børn. Men dersom vi ere Børn, ere bi og Arvinger, nemlig Guds Ar vinger og Christi Medarvinger; faafremt vi lide med ham, at vi da ogsaa stulle herlig giøres med ham. Niende Sondag efter Trinitatis. 81 Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 7 Cap. 15 2. til 21( 23). Men vogter Eder for de falske Propheter, som tomme til Eder i Faare Klæder, men ere indvortes rivende Ulve! Af deres Frugter stulle I tjende dem. Kan man og jante Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler? Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter. Et godt Træ kan ikke bare onde Frugter, og et raaddent Træ fan iffe bære gode Frugter. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, af hugges og fastes i Jlden. Derfor stulle J tjende dem af deres Frugter. Ikke Enhver, som siger til mig: Herre! Herre! stal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene.( V. 22. Mange stulle sige til mig paa hiin Dag: Herre, Herre! Have vi ifte propheteret ved dit Navn? og have vi ikke uddrevet Djævle ved dit Navn? og have vi ikke gjort mange kraftige Gjerninger ved dit Navn? Og da vil jeg bekjende for dem: Jeg fjendte Eder aldrig; viger bort fra mig, J, som beflitte Eder paa Uret!) Niende Sondag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader, som haver rigeligen givet os din Velsignelse og vort dag. lige Brød, vi bede dig: bevar os fra Gjerrig. hed, og opvat vore Hjerter, at vi af din Vel. signelse gierne meddele fattige Mennesker, paa det vi kunne findes som troe Huusholdere over dine Gaver, og beholde din Naade til evig Tid, naar vi afsættes af denne Huus. holdning og skulle komme for din Dom, ved bor Herre Jesum Christum, din Søn, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enig. hed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 1 Breb 10 Cap. 6 2. til 13. Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have lyst til det Onde, 82 Niende Sondag efter Trinitatis. stulisanna) spillar att som de havde Lyst dertil. Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, ligesom ffrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege! Lader os ei heller bedrive Hoer, som Nogle af dem bedreve Hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde! Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger. Knurrer ei heller, som og nogle af dem tnurrede, og bleve ødelagte af For dærveren. Alt dette stete dem til Erempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere fomne. Derfor, hvo som tyttes at staae, see til, at han ikke falder. mennesfelig; men Gud er trofast, som stal itte Inde Eder fristes over Eders Formue, men stal giøre baade Fristelsen og dens Udgang faaledes, at I det kunne taale. Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Lucas 16 Cap. 1 V. til 9. Men han sagde og til sine Disciple: Der var en rig mand, som havde en Huusholder; og denne blev beført for ham, at han ødte hans Gods. Og han faldte ham, og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du tan iffe længere forestaae Huset! Men Huusholderen fagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterbi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle. Jeg veed, hvad jeg vil giøre, at de skulle tage mig i deres Huje, naar jeg bliver sat fra Huusholdningen. Og han fremtaldte enhver af sin Herres Skyldnere, og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre styldig? Men denne sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Brev, og sæt dig snart ned, og skriv halvtredfindstyve! Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du styldig? Men denne sagde: Hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: Tag dit Brev, og striv fiirsindstyve! Og Herren lovede den uretfær dige Huusholder, at han gjorde snildeligen; Tiende Sondag efter Trinitatis. 83 thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn mod deres Slægt. Og jeg siger Eder: Giører Eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I stilles herfra, de skulle annamme Eder i de evige Boliger! Tiende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Almægtigste, evige Gud! Du, som haver formedelst din Helligaand aabenbaret og fund gjort os dit Ord om din tjære Søn Jesu Christo, vi bede dig: Opvæk bore Hjerter, at vi det alvorligen funne annamme, og ifte slaae det hen i Veiret eller høre det uden Frugt, som dit Folk, de vantroe Jøder, gjorde, paa det vi kunne leve i din Frygt og vore dagligen i Troen paa din Barmhjertighed, og endelig blive salige, formedelst din Søn, Christum Jesum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een jand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 1 Breb 12 Cap.( 1) 2 2. til 11. ( V. 1. Betræffende de aandelige Gaver, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.) V. 2. I vide, at I vare Hedninger og hen. droges til de stumme Afguder, som man drog Eder. Derfor kundgjør jeg Eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, udsiger Forbandelse over Jesum; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Helligaand. Der er Forsfiel paa Naadegaver, men anden er den samme; og der er Forstjel paa Tjenester, men Herren er den samme; og der er Forstjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som trafteligen virker Alt i Alle. Men Nandens Aabenbarelse gives Hver til det, som er nyttigt.. Thi En gives Viisdoms- Tale formedelst Aanden; en Anden Kundsfabs- Tale ved den samme Aand; en Anden Tro ved den samme Aand; en Anden Gaver til at helbrede ved den samme Aand; en Anden Kraft til Undergjerninger, en Anden prophetist Gave, en Anden at bedømme Aander, en Anden adskillige Tungemaal, en Anden at udlægge Tungemaal. Men alt dette virfer Ellevte Sondag efter Trinitatis. Brodis sunsd idt trafteligen den ene og samme Nand, som ud. deler til Enhver i Besynderlighed eftersom han vil. 84 Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 19 Cap. 41 V. til 48. Og der han kom nær til og faae Staden, græd han over den og sagde: Vidste du dog ja end paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det stjult for dine Dine. Derfor skulle de Dage komme over dig, da dine Fjender skulle taste en Vold op om tring dig, og beleire dig rundt omkring, og trænge dig allevegne. Og de skulle lægge dig flet øde og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig; fordi du ikke fjendte din Besø gelses Tid. Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og fjøbte, og fagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus er et Bedehuus; men have gjort det til en Røverkule! Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham. Og de fandt ikke, hvad de skulde giøre; thi alt Folfet hængte ved ham og hørte ham. LE Ellebte Soudag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Vi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand saa ftyre og regjere os, at vi iffe ftulle forglemme vore Synder og blive hovmodige, men at vi giøre idelig Poenitentse, og Dag for Dag bedre os, og ellers trøste os aleneste dermed, at du vil være os naadig, og forlade os vore Synder, og gjøre os evindelig falige, ved din elftelige Spn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel. til de Corinthier, 1 Brev 15 Cap. 1 V. til 10 Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg fortyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket og ere vedblevne, alls godmo Tolvte Sondag efter Trinitatis. nopiladnom sadn 03 85 ved hvilket I og blive salige, dersom det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, med mindre I have troet letsindigen. Thi jeg overantbordede Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Strifterne, og at han blev begraven, og at han opstod den tredie Dag, efter Strifterne, og at han blev seet af Rephas, derefter af de Tolv. Derpaa blev han feet af flere end femhundrede Brødre paa eengang, af hvilke de Fleste endnu ere i Live, men Nogle ere og hensovede. Derefter blev han feet af Jacobus, dernæst af alle Apoftlerne. Men sidst af Alle blev han feet af mig, som det utidige Foster. Thi jeg er den Ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at faldes Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed. Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver itte været forgjeves,( men jeg har arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig). Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 18 Cap. 9 2. til 14. Men han sagde og til Nogle, som stolede paa fig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse: Der gik to Mennester op til Templet at bede; den Ene var en Pharifæer, og den anden en Tolder. Phariseeren stod for sig selv, og bad saaledes: Jeg taffer dig, Gud! at jeg ifte er som de andre Mennester, Røvere, Üretfærdige, Hverfarle, eller og som denne Tolder. Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier. Og Tolderen stod langt borte, og vilde end iffe opløfte Dinene til Himmelen, men flog sig paa sit Bryst og sagde: Gud! vær mig Cynder naadig! Jeg siger Eder: Denne git retfærdiggjort hjem i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, stal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, stal ophøies. Tolvte Sondag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Almægtigste, evige Gud! Du, som Alting aver stabi, vi talte dig, at du haver givet 86 Tolvte Sondag efter Trinitatis. os et sundt Legeme, og haver naadeligen be varet vore Tunger, Dren og andre Lemmer fra den onde Fjende. Vi bede dig: Giv os din Naade, at vi bruge vore Dren og Tunger retteligen, saa vi med vore Dren flitteligen høre dit Ord og det vel mærke, og med vore Tunger prise og berømme din Naade, paa det Ingen stal forarges ved vor Tale, men at Hvermand fan forbedres ved den, formedelst din kjære Spn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 2 Brev 3 Cap. 4 V. til 9. Saadan Tillid have vi til Gud formedelst Chriftum: ikke at vi ere dygtige af os selv at udtænke noget, som af os selv; men vor Dyg tighed er af Gud, hvilken og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bog stavens, men Nandens; thi Bogstaven ihjel. slaaer, men Aanden levendegjør. Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, indgraven i Stene, stete i Herlighed, saa at Jsraels Børn ifte funde betragte Mose Ansigt, formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog stulde for svinde: Hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere bære i Herlighed? Thi dersom For dømmelsens Tjeneste var i Herlighed, er meget mere Retfærdiggjørelsens Tjeneste overflødig i Herlighed. Dette hellige Evangelium skriver Evangeliften Marcus 7 Cap. 31 B. til 37. Og der han gik ud igjen af Tyri og Si dons Egne, kom han til den galilæiste So, midt igjennem Dekapolis Grændser. Og de førte en Døv til ham, som besværlig funde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. Og han tog ham afsides fra Folket, og lagde sine Fingre i hans Dren, og spyttede og rørte ved hans Tunge, og faae op til Himmelen, futtede og sagde til ham: Ephatal det er: lad dig op! Og strax aabne des hans Dren, og hans Tunges Baand løs. nedes, og han talede ret. Og han bød dem, ma stje gaatios salon Trettende Sondag efter Trinitatis. 87 HOUS! itsestdiodas. at de sfulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det. Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale. Trettende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi tafte dig af vort ganske Hjertes Grund, at du haver ladet os leve i denne salige Tid, i hvilken vi funne høre dit hellige Evangelium, ved hvilket du haver ladet os fjende din faderlige Villie, og see din Søn, Christum Jesum. Vi bede din grundløse Barmhjertighed, at du vil naa. deligen lade os beholde dit hellige Ords Lys, og bore Hjerter saa regjere formedelst din Helligaand, at vi aldrig falde derfra, men blive hart derved, og endelig blive salige, ved den samme din elskelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Galater 3 Cap. 15 2. til 22. Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Gjør dog Ingen et Mennestes Pagt, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil. Men Forjattelserne ere tilsagte Abraham og hans Sæd; der siges itke: og hans Sæde, som om mange, men som om Een: og din Sæd, hvilken er Christus. Dette vil jeg sige: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hun. drede og tredive Aar derefter, ikke rykke, at den stulde giøre Forjættelsen til Intet. Thi er Arven ved Loven, da er den iffe mere ved Forjattelsen; men Gud stjenkede Abraham den ved Forjattelsen. Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld,( indtil den Sæd tom, hvem Forjattelsen gjeldte,) betjent af Engle, ved en Midlers Haand. Dog er Midleren iffe Eens, men Gud er een. Er da Loven mod Guds Forjattelser? Det være langtfra! Thi var der given en Lov, som 88 Trettende Sondag efter Trinitatis. Blotini 2 dno sdmthit funde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven. Men Skriften haver indesluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro stulde blive given dem, som troe. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 10 Cap. 23 B. til 37. Og han vendte sig til Disciplene i Særde leshed og sagde til dem: Salige ere de Dine, som see det, I see. Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, J see, og have det ikke seet, og hørt det, I høre, og have det ikke hørt. Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg fan arve et evigt Liv? Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du? Men han svarede og sagde til ham: Du skal elsfe Herren din Gud af dit ganste Hjerte, af din ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv. Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, jaa stal du leve! Men han vilde gjøre sig selv ret færdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste? Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og floge ham, og git bort, og lode ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. Desligeste ogjaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og saae ham, og git forbi. Men en Samaritan reiste, og tom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. Og han gik til ham, forbandt hans Saar, og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og røgtede ham. Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud, og gav Berten dem, og sagde til ham: Røgt ham, og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen! Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed Fjortende Sondag efter Trinitatis. 89 imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gut bort, og gjør du ligesaal Fjortende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som haver formedelst dit salige Ord og den hellige Daab naadeligen hjulpet os alle, som troe, fra Syndens forfærdelige Spedalsthed, og be viser os endnu dagligen din naadige Hjælp i alt det, som vi trænge til, vi bede dig: Opvet vore hjerter formedelst din Helligaand, at vi aldrig forglemme saadanne Belgjerninger, men at vi leve ideligen i din Frygt, og udi en ret Tillid til din Barmhjertighed altid takke og prise dig med taknemmelige Hjerter, ved din tjære Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. grd Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Galater 5 Cap. 16 V. til 24. Dette figer jeg: Vandrer i Nanden, saa ftulleitfe fuldkomme Kjødets Begjering! Thi Kindet begjerer imod Aanden, men Äanden imod jødet; og disse ere hinanden modsatte, faa at itte tunne gjøre, hvad I ville. Men dersom I drives af landen, ere J itte under Loven. Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hoer, Stjørlebnet, Ureenhed, Uteerlig. hed, Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Vrede, Trætte, Tvedragt, Bartier, Avind, Mord, Druttenstab, Fraadseri og des lige; om hvilke jeg forud figer Eder, ligesom jeg og før haver sagt, at de, som gjøre Saa dant, stulle ikke arve Guds Rige. Men Aandens Frugt er Kjærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagt modighed, Afholdenhed. Mod Saadanne er Loven ifte. Men de, som høre Christum til, have forsfæstet Kjødet med Lysterne og Be gjeringerne. Femtende Sondag efter Trinitatis. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 17 Cap. 11. til 19. Og det begav sig, der han reiste til Jeru falem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa. Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte. Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os! Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer Eder for Præsterne! Og det ffete, der de git bort, bleve de rensede. Men En af dem, der han saae, at han var helbredet, bendte tilbage og prisede Gud med høi Røst. Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og tattede ham; og denne var en Samaritan. Da svarede Jesus og sagde: Bleve iffe de Ti rensede? men hvor ere de Ni? Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud 2re, uden denne Fremmede? Og han sagde til ham: Staa op, gaf bort; din Tro haver frelst dig! 90 Femtende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Vi takke dig for alle dine Belgjerninger, at du haver givet os Liv og Levnet, og naadeligen op. holdet os indtil denne Dag. Nu bede vi dig: Tag itte din Velsignelse fra os, men bevar os fra Gjerrighed, paa det vi kunne aleneste tjene dig, elfte dig og hænge hart ved dig, saa vi ifte besmitte os med stjændeligt Afguderi og Mammons Tjeneste, men sætte alt vort Haab, Trøst og Tillid til din Naade, ved Jesum Christum, din Søn, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Galater 5 Cap. 25 2. til 6 Cap. V. 10. Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i landen! Lader os ikke have Syst til forfængelig 2re, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre. Brødrel der som og et Menneste bliver overilet af nogen Femtende Sondag efter Trinitatis. 91 Brøft, da hjælper ham tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at iffe og du bliver fristet! Bærer hver andres Byrde, og opfylder saaledes Chrifti Lov! Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv. Men Hver prøve sin egen Gjerning, og da ffal han have Roes for sig selv alene, og ifte for Andre; thi Hver stal bære sin egen Byrde. Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt Godt med den, som ham underviser. Farer iffe vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneste faaer, dette skal han og høste! Thi hbo som saaer i sit Kjød, stal høste For frænkelse af Kjødet; men hvo som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af landen. Men naar vi giøre det Gode, lader os iffe blive trætte; thi vi stulle og høste i sin Tid, jaafremt vi ifte forsage! Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meeft mod Troens Egne! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matth. 6 Cap. 24 3. til 34. Ingen fan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene, og elfte den anden, eller holde sig til den ene, og foragte den anden. tunne itte tjene Gud og Mammon. Derfor figer jeg Eder: Betymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I stulle æde, og hvad I skulle drikke; itte heller for Eders Legeme, hvad I skulle iføres! Er itte Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne? Seer til Himmelens Fugle; de faae itte, og høste ifte, og jante itte i Lader, og Eders himmelste Fader føder dem; ere ikke meget mere end de? Men hvo iblandt Eder kan lægge en Alen fil fin Bært, enddog han bekymrer sig derfor? Og hbi bekymre Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de vore; de arbeide itte, spinde ifte; men jeg siger Eder, at end iffe Salomon i al sin Herlighed var jaa klædt, som en af dem! Slæder da Gud ſaaledes det Græs paa Marken, som er idag, og imorgen fastes i Ovnen, sfulde han ikke meget mere tiæde Eder, lidet troende? Der 92 Sertende Sondag efter Trinitatis. for stulle itte bekymre Eder og fige: Hvad ffulle vi æde? eller: Hvad stulle vi driffe? eller: Hvormed skulle vi klæde os? Efter alt Saadant søge Hedningerne; thi Eders himmelsfe Fader veed, at I have alle disse Ting behov. Men søger først Guds Rige og hans Retfær dighed, saa sfulle og alle disse Ting tillægges Eder! Bekymrer Eder derfor itte for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen ftal bekymre fig for fit Eget! Hver Dag haver not i sin Plage. Sertende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Du, som haver ladet din Søn blive Menneste, for at han først med sin Død stulde betale for vore Synder, og siden frelse os fra den evige Død, bi bede dig: Behold os i dette haab, at vi jo iffe tvible derpaa, at ligesom vor Herre Christus haver opvakt Enkens Søn itkun med et Ord, vil han iligemaade opvække os paa Dommedag og giøre os evig salige, han, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Epheser 3 Cap. 13 2. til 21. Derfor beder jeg, at itte forsage over mine Trængsler, som jeg lider for Eder, hvilket er Eders re. For denne Sags Styld bøier jeg mine knæe for vor Herres Jesu Christi Fader, af hvem al Faderlighed taldes i Him Lene og paa Jorden, at han vil give Eder efter fin Herligheds Rigdom mægtigen at bekræftes ved hans and i det indvortes Menneste; at Christus maa boe formedelst Troen i Ebers Hjerter, saa at 3, rodfæstede og grundfæstede Kjærlighed, tunne formaae at begribe med alle de hellige baade Breden og Længden og Dybden og Høiden, og tjende Christi Kjærlig hed, som overgaaer al Kundstab, at I tunne opfyldes med al Guds Fylde. Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt over. flødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter Syttende Sondag efter Trinitatis. 93 den Magt, som teer fig traftig i os, ham være Wre i Menigheden ved Christum Jesum, gjen nem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 7 Cap. 11 B. til 17. Og det begav sig Dagen derefter, at han git til en Stad, som hedte Nain, og der gif Mange af hans Disciple med ham og meget Folt. Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Ente; og meget Folt af Staden gik med hende. Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende, og sagde til hende: Græd iffe! Og han traadte til og rørte ved Baaren; ( men de, som bare, stode stille,) og han sagde: Du unge Karl, jeg siger dig, staa op! Og den Døde reiste sig op, og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. Men en Frygt betog Alle, og de prijede Gud og sagde: Der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folt. Og denne Tale om ham tom ud i det ganste Judæa og i alt det ome tringliggende Land. Syttende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi bede dig, at du vil formedelst din Helligaand jaa styre og regjere os, at vi tunne altid leve i din Frygt og ikke være hoffærdige, men med ganste Hjerte høre og annamme dit Ord, og retteligen helligholde Hviledagen, paa det vi tunne ogiaa formedelst dit Örd blive hellig. gjorte, først at vi sætte al vor Fortrøstning og Haab til din Søn, Jesum Christum, at han er alene vor Retfærdighed og Gjenløser; og dernæst, at vi rette og bedre vort Levnet efter dit Ord, og at vi tage os i Bare for al Forargelie, indtil vi blive evindelig salige ved din Naade i Christo, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. 94 Syttende Sondag efter Trinitatis. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Epheser 4 Cap. 1 B. til 6. Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket ere kaldte, med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I for drage hverandre i Kjærlighed og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand; eet Legeme og een Aand, ligesom J og ere faldte til eet Haab i Eders Kald; een Herre, een Tro, een Daab, een Gud og Alles Fader, som er over Alle, og ved Alle, og Eder alle! i Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lucas 14 Cap. 1 B. til 11. Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharifæers Huus paa en Sabbat for at holde maaltid, at de toge vare paa ham. Og fee, der var et vattersottigt Menneste for ham. Og Jesus begyndte at tale til de Lov tyndige og Phariseerne og sagde: Mon det er tilladt at helbrede paa Sabbaten? Men de taug. Og han tog paa ham, og helbredte ham, og lod ham gaae. Og han svarede og sagde til dem: Hvo er iblandt Eder, som, naar hans Ore eller sen falder i en Brønd, ikke strat drager det op paa Sabbatsdagen? Og de kunde ikke give ham Svar derpaa. Men han sagde en Lignelse til Gjesterne, der han gab Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem: Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham, og den, som indbød dig og ham, maatte tomme og sige til dig: Gib denne Plads! og du da med Blussel komme til at sidde nederst! Men naar bu er buden, gat hen og sæt dig nederst, at, naar han kommer, som dig indbød, han da maa sige til dig: Ben, sæt dig høiere op! og da skal du have 2Ere for dem, som sidde med dig tilbords. Thi hver den, sig selv ophøier, stal fornedres; og hvo sig selv fornedrer, stal ophøies. e I I # e 3, 2 1 9 1 St. Michels Dag. sufry[ St. Michels Dag. ( Børnenes og Englenes Dag). Herre Gud, himmelste Fader! Vi takke dig for din faderlige Barmhjertighed, at du haver bestiftet dine hellige Engle til at vogte og bestjerme os og vore Børn mod den lede Satans grumme Anslag. Vi bede dig, ophold os ved din Helligaand i denne din naadige Bestjermelse og giv, at vi ikke foragte eller forarge nogen af de Smaa, som troe paa dig, men giøre din hellige Villie her paa Jorden, som dine Engle fuldkomme den i Himmelen. Lad disse dine Engle, som altid see dit Ansigt, baage over vore Børn og være en stærk Muur omkring os alle, hvilken hverken Djævelen eller Verden skal kunne bryde igjennem, paa det at Ingen af dem, som din tjære Søn har faldet til sig og velsignet i Daaben, skal fortabes, men at vi alle maatte blive salige og med alle dine Engle love og prise dig evindelig, formedelst den samme din elstelige Søn, Jejum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een jand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. 5841197 95 Denne hellige Lectie strives i St. Johannis Nabenbaring 12 Cap. 7 2. til hen i V. 12. Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred og dens Engle. Men de mægtede Intet, ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen. Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som talbes Djævelen og Satanas, som forfører den ganste Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham. Og jeg hørte en start Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi ned. styrtet er vore Brødres Antlager, som anklagede dem for Gud Dag og Nat. Og de have over. vundet ham ved Lammets Blod og bed Ordet, de vidnede; og de elskede itte deres liv indtil Døden. Derfor fryder Eder, I Himle, os 3. som boe i dem! Attende Sondag efter Trinitatis. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 18 Cap. 1 B. til 11. I den samme Stund git Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Him meriges Rige? Og Jesus kaldte et Barn til sig og stillede det midt iblandt dem og sagde: Gandelig figer jeg Eder: Uden F omvende Eder og blive som Børn, komme J ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Derfor, hvo sig selv fornedrer som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. Og hvo som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig. Men hvo som forarger en af disse Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllefteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dybhed. Vee Verden for Forargelser! Bel er det fornødent, at For argelser ftulle tomme; dog vee det Menneste, ved hvilket Forargelse kommer! Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug dem af og tast dem fra dig! Det er dig bedre at gaae halt eller en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder og fastes i den evige Jld. Og dersom dit Die forarger dig, da riv det ud og fast det fra dig! Det er dig bedre at gaae eenpiet ind til Livet, end at have to Dine og kastes i Helvedes Jld. Seer til, at ifte foragte en af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i himlene fee altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. Thi Mennestens Søn er kommen at frelse det, som var fortabt.] 96 Uttende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelfte Fader! Vi ere jo arme elendige Syndere, din Billie vide vi, men vi ere saa strøbelige, at vi ikke kunne fuldkomme den; thi Kjød og Blod i os er for stærkt, jaa vil og den onde Fjende, Djævelen, ei heller lade os i Fred. Derfor bede vi dig, at du vil udgyde din Helligaand i vore Hjerter, saa at vi med en stærk Tro funne hænge hart ved din Søn, Jefum Christum, og trøfte os ved hans Pine og Død, og troe Syndernes Forladelse formedelst ham, og leve saa et helligt Attende Sondag efter Trinitatis. 97 Lebnet i Lydighed her paa Jorden efter din Villie, indtil vi ved din Naade kunne saligen bortdge af denne elendige Verden, ved den famme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Corinthier 1 Brev 1 Cap. 4 3. til 8( 9). Jeg tatter min Gud altid for Eder, for den Guds Naade, som er given Eder i Christo Jesu, at I ved ham ere gjorte rige i Alt, i al Lære og al Kundstab, ligesom og det Vidnesbyrd om Christo er blevet befæstet hos Eder, faa at Eder itte fattes paa nogen Naadegave, idet forvente vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse, som og stal stadfæste Eder indtil Enden, uftraffelige paa vor Herres Jesu Christi Dag. ( 3. 9. Gud er trofast, ved hvem Jere faldte til hans Søns, Jesu Christi, vor Herres, Samfund.) Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matth. 22 Cap. 34 V. til 46. dan Men der Pharifæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig. Og En af dem, en Lobkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: Mester, hvilket er det store Bud i Loven? Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte og i din ganste Sjæl og i dit ganste Sind. Dette er det første og store Bud. Men det andet er ligesom dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne. Men der Pharifæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og jagde: Hvad tykkes Eder om Christo? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids. han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Äanden en Herre, da han siger: Herren jagde til min Herre: Sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel? Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn? Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag. 5 98 Nittende Sondag efter Trinitatis. Nittende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Dalmægtige, evige Gud! Du, som for medelst din Søn Christum Jesum haver naadelig hjulpet det værkbrudne Menneste baade paa Legeme og Sjæl, vi bede din grundløse Barmhjertighed: Vær ogsaa os naadig, forlad os alle vore Synder og regier os med din Helligaand, at vi ikke ved vore Synder selv give Narsag til Sygdom eller anden Ulykke; men behold os i din Frygt, og styrk os med din Naade, at vi saa blive frie baade fra timelig og evig Brede og Straf, formedelst din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Hellig. cands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Epheser 4 Cap. 22 3. til 28. I stulle aflægge det gamle Menneste efter den forrige Omgængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster, men fornyes i Eders Sinds Aland, og iføre det nye Menneste, som er stabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hel lighed. Derfor aflægger Løgn og taler Sand hed, Hver med sin Næste, efterdi vi ere hver andres Lemmer! Blive vrede, da synder iffe; Solen gaae iffe ned over Eders For tørnelse; giver ifte heller Djævelen Rum! Den, som stjal, stjæle ifte frenideles, men arbeide heller og giøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov! Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 9 Cap. 1 V. til 8. Og han traadte ind i Skibet, og foer over, og kom til sin egen Stad. Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn, vær frimodig, dine Synder ere dig forladne! Og see, Nogle af de Striftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud. Og der Jesus saae deres Tyvende Sondag efter Trinitatis. 99 Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter? Thi hvilket er lettere at sige: Dine Shnder ere dig forladne! eller at sige: Staa op og vandre? Men at I skulle vide, at Mennesfens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, da siger han til den Værk. brudne: Staa op, og tag din Seng op, og gat til dit Huus! Og han stod op, og git bort til sit Huus. Men der Follet det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt. Syvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Bi taffe dig for din store Barmhjertighed og Naade, at du ved dit salige Ord har ladet os falde til din Søns glædelige Bryllup og formedelst ham forlader os alle vore Synder. Men efterdi her er dagligen Fristelse, Forargelse og Fare paafærde, og vi ere af os selv jaa firøbelige og meget tilbpielige til Synden, jaa bede vi dig, at du vil formedelst din Hellig. aand naadeligen bevare os, at vi ikke falde; men om vi falde og saaledes besmitte vort Bryllups Klædebon, hvilket din Søn, Jesus Christus, haver iført os, da hjælp os naade. ligen op igjen, og led os til Anger og Ruelse, og behold os i Troen paa din Barmhjertig. hed, saa vi ikke falde til evig Tid, ved vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Epheser 5 Cap. 15 3. til 21. Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ifte som Uvise, men som Vise, og tjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde! Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der stiønne, hvad Herrens Villie er! Og dritter Eder itke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden, og taler hver. andre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren 5* 100 Eenogtyvende Sondag efter Trinitatis. i Eders Hjerte, og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn, og værer hverandre underdanige i Guds Frygt! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matth. 22 Cap. 1. til 14. Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup. Og han udsendte sine Tjenere at falde de Budne til Bryllup; men de vilde itte komme. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Dren og det fede Kvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup! Men de foragtede det, og gif hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kiøbmandskab. Andre grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem. Men der Kon gen det hørte, blev han vred, og stikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere, og fatte Fld paa deres Stad. Da sagde han til fine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd. Gaaer derfor ud paa Beisfjellene, og byder til Bryllup saa Mange, som I finde! Og de Tjenere gik ud paa Veien, og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjester. Da git Kongen ind at besee Gjesterne; og han saae der et menneste, sont iffe bar iført Bryllupsklædningen. Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og faster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tæn ders Gnidsel! Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte. Eenogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Almægtige, evige Gud! Du, som formedelſt din Søn haver tilsagt os Syndernes Forla delse, Retfærdighed og det evige Liv, vi bede Eenogtyvende Sondag efter Trinitatis. 101 dig, at du ved din Helligaand vil opvækle vore Hjerter, saa at vi daglig i Bønnen søge saadan Hjælp hos ham i alle Fristelser, og formedelst en fast Tro paa hans Ord og For. jættelse tunne faae det, vi begjere, og endelig blive salige, ved din Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, cen sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Epheser 6 Cap. 10 V. til 17. I Øvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren, og i hans Bældes Kraft! Ifører Guds fulde Rustning, at kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb! Thi vi have itte Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondstabens aandelige Hær under Himmelen. Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I tunne gjøre modstand paa den onde Dag, og bestaae, efterat have overbundet Alt! Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed, og iførte Retfærdigheds Pantser, Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium! For Alting griber Troens Stjold, med hvilket skulle kunne fluffe alle den Ondes gloende Pile, og tager Saliggjøreliens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord! Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Joh. 4 Cap. fra midt i 46 V. til 53( 54). Og der var en kongelig Tiener, hvis Søn laa syg i Capernaum. Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, git han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden. Da sagde Jesus til ham: Dersom Fitte see Tegn og Undergjerninger, ville ikke troe. Manden sagde til ham: Herre, tom, før mit Barn døer Jesus siger til ham: Gat bort; din Søn lever! Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og git bort. Men 102 Alle Helgens Dag. idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og fortyndte og sagde: Dit Barn lever. Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de fagbe til ham: Jgaar ved den syvende Time forlod Feberen ham. Da mærkede Faderen, at det var ffeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: Din Søn leber; og han troede selv, og hans ganste Huus. ( B. 54. Dette sit andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.) Alle Helgens Dag. Collect. Lader os alle bede: O almægtige, evige Gud, som vil hellig giøre alle dine Udvalgte og Elsfelige i din eenbaarne og elsfelige Søn, Jesu Christo, vi taffe dig, at du haver faldet os til din evige Herlighed og givet os til Forbilleder den store Stare af dine Hellige, hvilke du her i livet haver styret og opholdt i Troen og derefter hjem ført til evig Fred og Hvile. Vi bede dig, giv os din Helligaand, saa vi maae opbygges og styrkes ved dit Ord og efterfølge dine hellige Vidner i Tro, Haab og Kjærlighed og endelig tillige med dem blive salige, formedelst den famme din Søn, vor Herre Jesum Christum, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Denne hellige Lectie strives i St. Johannis Nabenbaring 7 Cap. 1 3. til 12. Og derefter faae jeg fire Engle staae paa Jordens fire Hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind sfulde blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ. Og jeg saae en anden Engel op ftige fra Solens Opgang, som havde den levende Gubs Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at stade Jorden og Havet, sigende: Stader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi face beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander! Og jeg hørte deres Tal, som blebe beseglede, hundrede og fire og fyrrethve tusinde Beseglede Alle Helgens Dag. 103 af alle Israels Børns Stammer: af Judæ Stamme tolv tusinde Beseglede; af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede; af Gads Stam. me tolv tusinde Beseglede; af Assers Stamme tolv tusinde Beseglede; af Naphthalis Stamme tolv tusinde Beseglede; af Manasse Stamme tolb tusinde Beseglede; af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Levi Stamme tolv tusinde Beseglede; af Jsaschars Stamme tolv tusinde Beseglede; af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede; af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede. Derefter saae jeg, og see, en stor Stare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, ferte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder, og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen, og Lammet! Og alle Englene stode omkring Thronen og om de 2Eldste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde: Amen! Velsignelse og re og Biisdom og Tak og Briis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 5 Cap. 1 V. til 12. Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham. Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde: Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Forden. Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de stulle mættes. Salige ere de Barmhjertige, thi dem stal vederfares Barmhjertighed. Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud. Salige ere de Fred. sommelige, thi de stulle kaldes Guds Børn. Salige ere de, som lide Forfølgelse for Ret. færdigheds Styld, thi Himmeriges Rige er deres. Salige ere 3, naar man beſpotter og forfølger Eder, og taler allehaande Ondt imod 104 Toogtyvende Sondag efter Trinitatis. Eder for min Styld, og lyver det. Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn stal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Prophe terne, som vare for Eder! Toogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Dalmægtigste, evige Gud! Vi beljende D3 at være arme Syndere og at være høit op. strevne i dit Register; men vi takke dig af ganste Hjerte, at du haver taget saadan Styld fra os, og lagt den paa din fjære Søn, Jesum Christum, og haver ladet ham betale for os. Vi bede dig, at du vil naadeligen beholde os i Troen, og regjere os saa med din Helligaand her paa Jorden, at vi kunne leve efter din Billie, og gjerne bevise vor Næste al Kjærlig hed, Tjeneste og Hjælp, og at vi maatte aflægge al Brede, Hastighed og Hevn, paa det vi ille sfulle opvække din Vrede over 03, men at vi altid maae have en naadig Fader udi dig, ved Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Philippenser 1 Cap.( 3) 6 2. til 11. ( V. 3. Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for Eder alle med Glæde- for Eders Deeltagelse i Evangelium, fra den første Dag indtil nu,) V. 6.( Jeg er) fuldeligen forsittret, at han, som begyndte det gode Værk i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag. Saa ledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg haver Eder Hjertet, baade under mine Lænker og ved Evangelii Forsvar og Stad fæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inder. lige Kjærlighed. Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges tilligemed Sundskab og al Stjønsomhed, saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det S maae være rene og uden Anstød indtil Christi Treogtyvende Sendag efter Trinitatis. 105 Dag, fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesum Christum, Gud til ære og Lov. Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthaus 18 Cap. 23 3. til 35. Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere. Men der han begyndte at holde Regnstab, blev En ført frem for ham, som var ti tusinde Talenter ffyldig. Men der han Intet havde at betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og Gjelden at betales. Da faldt Tjeneren ned for hans Fødder og sagde: Herre, vær langmodig med mig, og jeg vil betale det altsammen! Da ynkedes samme Tieners Herre inderligen over ham, og gav ham løs, og forlod ham Gjelden. Men den famme Tiener gik ud, og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge styldig; og han greb fat paa ham, og vilde tvæle ham, og sagde: Betal mig det, du er styldig! Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen! Men han vilde ifte, men gif hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var styldig. Men der hans Medtjenere saae det, som steet var, bleve de faare bedrøvede, og fom og aabenbarede for deres Herre alt det, som steet var. Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjeld forlod jeg dig, fordi du bad mig. Burde dig itte og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig? Og hans Herre blev vred, og oberantbordede ham til Bødlerne, indtil han betalte alt det, han var ham styldig. Saa stal og min himmelste Fader gjøre mod Eder, om ikke forlade af Eders Hjerter hver sin Broder hans Brøst. Treogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi takke dig, at du haver hidtil givet os Fred, og 106 Treogtyvende Sondag efter Trinitatis. naadelig bevaret os fra Krig og fremmed Her stab. Vi bede dig: Giv os fremdeles din Naade, at vi kunne leve i din Frygt og efter din Villie, og ingen Aarsag give til Krig eller anden Straf! Regjer og styr vor Dvrighed. at den ikke forhindrer den Lydighed, som vi ere dig sfyldige, men forfremmer samme, for at vi maae have desmere Lykke og Velsignelse under dens Regimente, ved vor Herre Jesum Christum, din Spn, som med dig lever og re. gierer i Helligaands Enighed, een sand Gud. fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apoſtel til de Philippenser 3 Cap. 17 2. til 21. Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Erempel! Thi Mange vandre, hvilke jeg ofte haver sagt Eder, og endnu siger med Taarer, at være Christi Korses Fjender, hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Wre er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiste Ting. Thi vort Borgerffab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesum Christum, som stal forvandle vor Fornedreljes Legeme til at vorde lige dannet med hans Herligheds Legeme, ester den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge fig alle Ting. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 22 Cap. 15. til 22. Da gik Pharifæerne hen og holdt Raad, hvorledes de funde besnære ham i Ord. Og de sendte deres Disciple til ham med de Hero. dianer, og sagde: Mester! vi vide, at du er sanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og stiøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menne. stens Person. Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Stat, eller ei? Men som Jesus havde mærket deres Ond stab, sagde han: I Dienstalle, hvi friste mig? Viser mig Stattens Mynt! Men de bragte ham en Penning. Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overstrist er dette? Fireogtyvende Sondag efter Trinitatis. 107 De sagde til ham: Reiserens. Ta sagde han til dem: Saa giver Reiseren det, som Reiserens er, og Gud det, som Guds er! Og der de. hørte det, forundrede de sig, og forlode ham, og git bort. Fireogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: O almægtigste, evige Gud! Du, som haver formedelst din Søn tilsagt os Syndernes For ladelse og Befrielse fra den evige Død, vi bede dig: Styrk os med din Helligaand, at vi tagligen kunne vore i Troen paa din Naade ved Christum, og beholde det faste Haab og Tillid, at vi ifte sfulle døe, men sødelig sove hen, og paa Dommedag blive opvatte igjen til det evige Liv og Salighed, ved vor Herre Jesum Christum, din Søn, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen ffriver St. Paulus Apostel til de Colossenser 1 Cap. 9 V. til 14. Derfor aflade vi og ifte fra den Tag, vi hørte det, at bede for Eder og begjere, at maatte fyldes med hans Villies Erfjendelse i al Viisdom og aandelig Forstand, at kunve omgaaes værdeligen for Herren til al Behagelighed, og være frugtbare paa al god Gjerning, og bore til Guds Erkjendelse; styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taal modighed og Langmodighed med Glæde, tak fende Faderen, som gjorde os dygtige til de helliges Arvedeel i Lyset, som friede os af Mørkets Magt, og oversatte os i sin elftelige Sons Rige, i hvem vi have Forløsning ved hans Blod, nemlig Shudernes Forladelse. Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 9 Cap. 18 V. til 26. Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende! Og Jejus stod op og fulgte ham med sine 108 Femogtyvende Sondag efter Trinitatis. Disciple. Og fee, en kvinde, som havde tolv Nar havt Blodflod, traadte til bagfra eg rørte ved Sømmen af hans Klædebon; thi hun sagde ved sig selv: Dersom jeg ikkun rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet. Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter, vær frimodig, din Tro haver frelst dig! Og Kvinden blev hel bredet fra den samme Stund. Og der Jesus tom i den Øverstes Huus, og saae Piberne og Folket, som buldrede, sagde han til dem: Viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun fover! Og de beloe ham. Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op. Og dette Rygte kom ud i det ganske Land. Femogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi takke dig hjerteligen, at du formedelst dit Ord haver hjulpet os ud af Pavedømmets gruelige Bildfarelse, og haver ført os til din Naades klare Lys. Vi bede dig, at du vil naadeligen be holde os i samme Lys, og bevare os fra al Bildfarelse og Kjætteri, og give os din Naade, at vi ikke skulle blive utaknemmelige som Is derne, ikke heller foragte eller forfølge dit Ord, men at vi med vort ganske Hjerte maatte an namme det, og bedre vort Levnet derved, og sætte al vor Lid til din Naade og din tjære Søns Fortjeneste, han, som med dig lever og regierer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Thess. i sin første Strivelses 4 Cap. 13 2. til 18. Men jeg vil ikke, at skulle være ubi dende, Brødre! om de Hensovede, paa det ifte stulle sørge som de Andre, der ikke have Haab. Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da stal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham. Thi dette fige vi Eder som Herrens Ord, at vi, Serogtyvende Sondag efter Trinitatis. 109 som leve, som overblive til Herrens Tilkom. melie, vi stulle ikke komme forud for de Hen sovede. Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anstrig, med Overengels Rost og med Guds Basune, og de Døde Christo sfulle opstaae først; derefter skulle vi som leve, som overblive, ryffes tilligemed dem hen i Skherne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren. Saa trøster hverandre med disse Ord! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 24 Cap. 15 V. til 28. Naar I da see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, at staae paa det hellige Sted, ( hvo som det læser, give Agt derpaal) da fly paa Bjergene, hvo som er i Judæa, og hvo som er paa Taget, stige ikke ned at hente Noget af sit Huus, og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder! Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! Men beder, at Eders Flugt stal ikke sfee om Vinteren, ei heller paa Sabbaten! Thi da stal være saa stor en Trængsel, som itte haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, som ikke heller skal blive. Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneste frelst; men for de Udvalgtes Skyld stulle disse Dage forkortes. Dersom Nogen da siger til Eder: See, her er Christus, eller der! da sfulle I det ikke troe. Thi falste Christi og falste Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og Undergjerninger, at de Udvalgte sfulde og forføres, om det var muligt. See, jeg haver sagt Eder det forud. Derfor, om de fige Eder: See, han er i Ørken, da gaaer iffe ud; see, han er i Kamrene, da troer det iffe! Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og stinner indtil Vesten, saa stal og Mennestens Søns Tilkommelse være. Thi hvor Aadselet er, der skulle Drnene forsamles. Serogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Dalmægtigste, evige og barmhjertige Gud! Du, som formedelst din elftelige Søn, vor Herre 110 Serogtyvende Sondag efter Trinitatis. og Frelser Jesum Christum, haver oprettet Naadens Rige hos os i din hellige Kirke og aabenbaret for de Umyndige, hvad du haver stjult for de Vise og Forstandige, vi bede dig, drag os til ham, vor eneste Frelser og Salig. giører, for at vi kunne finde Hvile for vore Ciale og efter denne vor Udlændighed samles hos dig i evig Salighed, formedelst den samme din Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaande Enig hed, een sand Gud, fra Evighed og til Evig. Hed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Thess. 1 Brev 5 Cap. 12 V. til 23. Men vi bede Eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt Eder, og ere Eders Forstandere i Herren, og paaminde Eder, og agte dem høiligen i Kjærlighed for deres Gjernings Styld. Værer fredsommelige ind. byrdes! Men vi formane Eder, Brødre! paa minder de Uskikkelige, trøster de Kleinmodige, ophjælper de Strøbelige, værer langmodige mod Alle! Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt; men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle! Værer altid glade! Beder uden Afladelſe! Frembærer Tafsigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christo Jeju til Eder! Udslukker ikke Aanden! Foragter iffe Prophetier! Prøver alle Ting; beholder det Godel Styer det Onde under alle Stiftelser! Men han selv, den Fre dens Gud, hellige Eder ganske og aldeles! Og gid Eders ganske Aand og Sjæl og Legeme maa bevares ustraffeligen i vor Herres Jeju Christi Tilkommelje! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 11 Cap. 25 V. til 30. Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver stjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. Alle Ting ere mig over givne af min Fader; og Ingen fjender Sønnen, Serogtyvende Sondag efter Trinitatis. 111 uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sonnen, og den, som Spunen vil det aaben. bare. Kommer hid til mig, Alle, som arbeide, og ere besværede, og jeg vil gire Eder Hvilel Tager mit Nag vaa Eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydinng af Hjertet; faa stulle finde Hvile for Eders Gjalel Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. eller: Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, tjære himmelste Fader! Du, som ikke vil nogen Shnders Død, men at han slal omvende sig og leve, vi bede dig, opvat os ved din Helligaand, saa vi ikke fremdeles sove i tipdelig Tryghed, men udi sand Bod færdighed omvende os i Naadens Tid og til. borligen berede os til din kjære Sons Til. kommelse, paa det at vi paa den yderste Dag maatte stilles ved hans hpire Side og arve det Rige, som du haver beredt, fra Verdens Grundvold er lagt, og saaledes med alle Ret. færdige indgaae til det evige Liv, formedelst den samme, din fjære Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een hand Gud, fra Evig. hed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Petrus Apostel i sin anden Skrivelses 3 Cap. 3. til 14. Vider da først delte, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster og sige: Hvad bliver der af Forjattelsen om hans Tilkomst? Thi fra den Dag, Fædrene ere hensovede, forblive alle Ling saaledes, som fra Stabningens Begyndelse. Thi de ville iffe vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand; hvorfor den Verden, som da var, ved Band blev oversvømmet og forgit. Men Himlene og Jorden, som nu ere, gjemmes ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige menneskers For. dærvelses Tag. Men dette Ene bør iffe und gaae Eder, Elstelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. Herren forhaler ille Forjættelsen, 112 Serogtyvende Sondag efter Trinitatis. ( som Nogle agte det for en Forhaling,) men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle sfulle komme til Omvendelse. Men Herrens Dag stal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene sfulle forgaae med stort Bulder, men Elemen terne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, stal op. brændes. Efterdi da alt dette opløses, hvor ledes bør det Eder da at være? I hellig Vandel og Gudfrygtigheds Øvelse bør I vente og stræbe til Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene sfulle antændes og opløjes, og Elementerne komme i Brand og smeltes. Men vi forvente efter hans Forjattelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer. Derfor, Elstelige, efterdi forvente dette, beflitter Eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred! Dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Matthæus 25 Cap. 31 V. til 46. Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da stal han sidde paa sin Herligheds Throne. Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, og han stal stille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde stiller Faarene fra Buttene. Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Buktene ved den venstre. Da stal Kongen sige til dem ved hans høire Side: Kommer hid, min Faders Velsignedel arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt! Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at driffe; jeg var fremmed, og toge mig til Eder; jeg var nøgen, og klædte mig; jeg var syg, og besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig! Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herrel naar saae vi dig hungrig og gave dig Mad? eller tørstig og gave dig at dritte? Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os? eller nøgen, og have flædt dig? Naar habe vi seet dig syg, eller i Fængsel, og ere tomne til dig? Og Kongen stal svare: San. delig siger jeg Eder: Hvad I have gjort mod en af disse mine mindste Brødre, have I gjort Syvogtyvende Sondag efter Trinitatis. 113 og og og mod mig! Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, Forbandedel i den evige Jld, som er beredt Djavelen og hans Engle! Thi jeg var hungrig, gave mig ifte at æde; jeg var tørstig, gave mig ikke at drikke; jeg var fremmed, toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og 3 klædte mig iffe; jeg var syg og i Fængsel, og besøgte mig ikke. Da stulle de ogsaa spare ham og sige: Herrel naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og have ifte tjent dig? Da skal han svare dem og sige: Sandelig figer jeg Eder: Hvad I ikke have gjort mod en af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig! Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv. Syvogtyvende Søndag efter Trinitatis. Collect. Lader os alle bede: Almægtige, evige Gud! Du, som ved din fjære Søns herlige Tilkommelse naadelig vil frelse os fra alle dette timelige Livs Farer og Anfegtelser og annamme os i dit himmelsfe Rige, vi bede dig, giv os Viisdom i vore Hjerter og lær os at vaage, paa det at vi ikke maatte forsømme Naadens dyrebare Tid, men altid have brændende Lamper, og vore Kar fyldte med den rette Olie, saa at vi ikke skulle staae til Skamme for Brudgommen, naar han kom mer, men kunne med ham indgaae til den evige Bryllupsglæde, formedelst den samme din elstelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een fand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Epistelen skriver St. Paulus Apostel til de Thessalonifer i sin 1 Striveljes 5 Cap. 1 3. til 11. Men om Tid og Stund, Brødre! have iffe behov, at Eder tilstrives; thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tho om natten. Thi naar de sige: Fred og Tryg. hed! da stal Fordærvelsen hafteligen staae over dem, ligesom Beerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye. Men J, Brødrel 114 Syvogtyvende Sendag efter Trinitatis. Jere itte i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tho komme over Eder. ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere iffe Nattens Børn og ei Mørkets. Derfor lader os ifte sove, ligesom de Andre, men lader os vaage og være ædrue! Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere brufne om Natten. Men lader os, som ere Dagens Børn, være ædrue, iførte Troens og Kjærlig hedens Pantser, og som en Hielm Saliggio relsens Haab! Thi Gud bestemte os iffe til Brede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jefum Christum, som døde for os, at enten bi vaage, eller sove, stulle vi leve tilligemed ham. Formaner derfor hverandre og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjørel Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 25 Cap. 1 V. til 13. Da ftal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og git Brud. gommen imøde. Men de fem af dem vare floge og de fem daarlige. De daarlige toge deres Lamper, men toge iffe Olie med sig. Men de floge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. Men ved Midnat ftete Anstrig: See, Brudgommen kommer; gaaer ham imøde! Da bleve Jomfruerne alle opvatte og gjorde deres Lamper tilrette. Men de daarlige sagde til de floge: Giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes! Men de floge svarede og sagde: Det maatte iffe blive not til os og Eder; men gaaer hellere hen til Sælgerne og fjøber for Eder selv! Men der de vare bortgangne at fjøbe, fom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup, og Døren blev tilluft. Siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lab op for os! Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg Eder: jeg fjender Eder iffe. Baager derfor, thi vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Mennestens Søn kommer! BUT eller: Terterne til sjette Søndag efter Hellig tre Kongers Dag. Kirke Vifitation. 2010 Kirke- Visitation.o Collect. Lader os alle bede: Herre Gud, himmelste Fader! Vi takke dig af ganste Hjerte for din store Naade og Barmhjertighed, at du ved dit hellige Ord haver samlet dig en Menighed iblandt os! Vi bede dig: Giv os altid trofaste Lærere, som rettelig vogte din Hjord, og styr og regier bore Hjerter ved din Helligaand, saa at vi elsfe dit Ord og gjerne høre og lære det, paa det at du i dette dit Huus altid maa have din Bolig iblandt os, indtil vi skulle indgaae i de evige Boliger i dit himmelffe Faderhuns og din tjære Søns Rige, formedelft den samme bin elftelige Søn, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighedi Amen. 115 Epistelen striver St. Paulus Apostel til de Corinthier, 2 Brev 6 Cap. 14 V. til 7 Cap. 3. 1. Drager ille i ulige Aag med de Vantroe! Thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørte? Hvor ledes tan Christus stemme overeens med Belial? eller hvad Deelagtighed haver den Troende med den Vantroe? Hvad Samkvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folt. Derfor gaaer ud fra dem og af fondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder! Og jeg vil være Eders Fader, og I stulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige. Derfor, efterdi vi have faadanne Forjattelser, Elftelige! lader os rense os ſelv fra al Kjødets og Nandens Befmittelse, og fuldende vor Helliggjørelse i Guds Frygt! Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Lucas 13 Cap. 6 B. til 9. Men han sagde denne Lignelse: En havde et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; 116 Kirke Visitation. og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen. Men han sagde til Viingaards. manden: See, jeg er nu i tre Aar kommen og haver ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om, hvi skal det og giøre Jorden unyttig? Men han svarede og fagde til ham: Herrel lad det staae endnu dette Aar, indtil jeg faaer gravet om det og gjødet det, om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om! eller: Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 21 Cap. 12 V. til 19. Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og tjøbte i Tem plet, og omstødte Verelerernes Borde og Due fræmmernes Stole. Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus stal taldes et Bede huus; men I have gjort det til en Røverkule! Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredte dem. Men der de Ypperste præster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og at Børnene raabte i Tem plet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede, og sagde til ham: Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Fol have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov? Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der. Men der han om morgenen igjen gik til Staden, hungrede han. Og han faae et Figentræ ved Beien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. Og han sagde til det: Aldrig mere vore Frugt paa dig! Og Figentræet visnede ftrag. eller: Dette hellige Evangelium striver Evangelisten Matthæus 5 Cap. 13 V. til 19. I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det faltes? Det duer til intet Andet, end at tastes ud og ned. trædes af mennesker. I ere Verdens Lys, den Stad, som ligger paa et Bjerg, tan itte stjules. Man tænder og ikke et Lys, og sætter Jesu Kamp i Gethsemane og Paagribelfe. 117 det under en Stjeppe, men paa en Lysestage; saa sfinner det for alle dem, som ere i huset. Lader jaa Eders Lys stinne for Mennestene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene! Mener ikke, at jeg er kommen, at opløse Loven eller Propheterne; jeg er itte tommen at opløse, men at fuld komme! Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himmelen og Jorden forgaae, stal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det sfeer altsammen. Derfor, hbo som løser et af disse mindste Bud og lærer Mennestene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem giør og lærer, han stal taldes stor i Himmeriges Rige. Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie.*) 1. Jesu Kamp i Gethsemane og Paagribelse. Og der de havde sjunget Lobsangen, gik Jesus ud efter Sædvane over den Bat Kedron til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogjaa. Da siger Jesus til dem: denne Nat stulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg stal slaae Hyrden, og Hjordens Faar stulle adspredes; men efterat jeg er op standen, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa. Men Peder svarede og sagde til ham: Dersom de og alle stulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges. Jesus sagde til ham: Candelig figer jeg dig, at idag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange. Men han sagde endydermere: Dersom jeg end stulde døe med dig, vil jeg bog ifte fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene. Da kom Jesus med dem til en Gaard, som faldtes Gethsemane, hvor en Urtegaard Bref jou boot tr Bidelseshistorien begynder hyppig med Salvel. ieni Bethanien; jevnser Lidelseshistorien i den nye tydste Psalmebog. 118 Jesu Kamp i Gethsemane og Paagribelse. var, i hvilken han gik ind med sine Disciple. Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med fine Disciple. Da sagde Jesus til dem: Sætter Eder her, medens jeg gaaer derhen og beder; beder, at ikke skulle falde i Fristelsel Og han tog Peder og de to Bebedæi Sønner, Jakob og Johannes, til sig, og begyndte at bedrøves og stjælve og svarlig at ængstes. Da siger han til dem: Min Sjæl er ganste bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig! dning aloid Og han sled sig fra dem, omtrent et Steen fast, og faldt ned paa Jorden paa sit Ansigt, og bad, at denne Stund maatte gaae ham forbi, om det var muligt; og han sagde: Abba, min Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalt fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil! Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon! Sover du? Kunde du ikke vaage een Time med mig? Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er strøbeligt! Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! Er det ikke muligt, at denne Kalt kan gaae fra mig, uden at jeg ftal drikke den, da stee din Villie! Og han fom og fandt dem atter sovende; thi deres Dine bare betyngede, og de vidste ikke, hvad de sfulde svare ham. Og han lod dem blive, og git atter hen, og bad tredie Gang, og ta. lede de samme Ord: Fader! Bilde du tage denne Kalt fra mig! Dog stee ikke min Villie, men din! Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham, og styrkede ham. Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden. Og der han stod op af Bønnen, og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. Og han sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi; Timen er kommen; see, Mennestens Søn forraades i Synderes Hænder. Staaer op, lader os gaae; han er nær, som forraader mig! Beder, at I ikke falde udi Fristelse! Og stray, som han endnu talede, see, da tom Judas, en af de Tolb, og en stor Stare Jesu Kamp i Gethsemane og Paagribelfe. 119 med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Striftfloge og Pharifæerne og Folkets Eldste; og de kom derhen med Blus og Lamper. Men den, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: Hvilken jeg tysser, den er det; griber ham, og fører ham sikkert bort! Men som Jesus vidste Alt, hvad der fulde tomme over ham, git han frem og sagde til dem: Hvem lede efter? De svarede ham: Jesum af Nazareth. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem. Der han da sagde til dem: Det er mig, bege de tilbage, og faldt til Jorden. Da spurgte han dem atter: Hvem lede efter? Men de sagde: Jesum af Nazareth. Jesus jvarede: Jeg haver sagt Eder, at det er mig; dersom da lede efter mig, da lader disse gaae! Paa det de Ord sfulde fuldkommes, hvilke han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig. Men Judas nærmede sig til Jesum for at tysse ham, og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. Men Jesus sagde til ham: Ven! Hvorfor er du kommen? Judas! Forraader du Mennestens Søn ved et Kys? Da traadte de frem, og lagde Hænderne paa Jesum, og grebe ham. Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde ftee, sagde de til ham: Herre! Skulle vi slaae til med Sværd? Men Simon Beder, som havde et Sværd, drog det ud, og flog den ypperstepræstes Tiener, og afhuggede hans høire Dre. Men den Tjener hedte Mal. chus. Men Jesus svarede og sagde: Tillader dem saavidt! Og han sagde til Beder: Stit dit Sværd i Balgen; thi alle de, som tage Sværdet, sfulle omkomme ved Sværd! Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilffiffe mig mere end told Le. gioner Engle? Stal jeg da itke drifte den Kalk, som min Fader haver givet mig? Hvor ledes stulde da Skrifterne fuldkommes, at det bør sig saaledes gaae til? Og han rørte ved hans Dre, og lægede ham. Paa den Tid sagde Jesus til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de 120 Jesu Forher for det hele Raad. 21dste, som vare tomne til ham*): F ere ud. gangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, at tage fat paa mig. Jeg haver været daglig hos Eder i Templet og lært, og 3 udrafte ikke Hænderne imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt. Men det er altsammen sfeet, at Propheternes Skrifter sfulde fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede. Og et ungt Mennesfe fulgte ham, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, og Karlene toge fat paa ham. Men han slap Linklædet, og flyede nøgen fra dem. 2. Jesu Forhør for det høie Raad. Petri Fornegtelſe. Da toge Roden og Krigsøversten og Jø dernes Svende samtlig Jesum og bandt ham. Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Caiphas, som var det Nars Ypperstepræft. Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt. at eet Menneste stulde omkommes for Folfet. Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum langt fra efter, indtil den ypperste præstes Pallads; samme Discipel var fjendt med den ypperstepræst, og gik ind med Jesu i den ypperstepræstes Pallads. Men Peder stod udenfor Døren. Da git den anden Discipel, som var fjendt med den ypperstepræst, ud, og talede med Dørvogtersten, og førte Peder ind. Men Tienerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild midt i Palladset( thi det var foldt), og varmede sig. Men Peder stod hos dem, og varmede sig. Da saae Pigen, som var Dørvogterste, Peder sidde ved Jlden, og stirrede paa ham, og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer; mon ifte og du være af dette Mennestes Disciple? Men han negtede det for dem alle, og sagde: Kvinde, jeg er ifte, jeg tjender ham ifte, jeg veed og ikke, hvad du siger. Da spurgte den ypperstepræst Jefum om hans Disciple og om hans Lærdom. Jesus svarede ham: Jeg haver talet frit for Verden; *) Lucas 22 v. 52. Jefu Forhor for det hoie Raad. 121 jeg haver altid lært i Synagogen og i Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og jeg haver Intet talet i Løndom. Hvi ipørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt! Men som han det talede, gav en af Svendene, som stode derhos, Jesu et Slag paa Munden, og sagde: Svarer du saaledes den ypperstepræst? Jesus svarede ham: Haver jeg talet ilde, da beviis mig, at det er ondt; men haver jeg talet vel, hvi slaaer du mig? Men Annas sendte ham bunden til Ypperstepræsten Caiphas.*) Men Simon Peder gik ud i Forgaarden, og Hanen goel. Og lidet derefter saae en anden Bige ham, og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne bar og med Jesu af Nazareth. Og de fagde til ham: Mon iffe og du være af hans Disciple? Og en Anden sagde: Du er og En af dem. Og han negtede det atter med en Ed, sigende: Menneste! Jeg er det ikke, og jeg fjender iffe det Menneste. Og henved en Time derefter bekræftede en Anden med dem, som stode hos, og sagde: Sandelig, du er En af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal røber dig. En af den ypperstepræstes Tienere, som var hans Frænde, hvis Dre Peder havde afhugget, siger: Sade jeg big iffe i Urtegaarden med ham? Men han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg tjender det menneste iffe, om hvem I tale. Og strar, der han endnu talede, goel Hanen anden Gang. Og Herren vendte sig, og saae paa Peder. Og Veder fom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange. Og Beder gik udenfor og græd bitterlig. Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falst Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de funde aflive ham; og de fandt intet; thi Mange bare falfte Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene fom ifte overeens. Baa det Sidste traadte to falffe Vidner frem og sagde: Vi have hørt, at han sagde: Jeg *) Efter Fremstillingen hos Evangelisten Johannes er det meget sandsynligt, at Annas og Caiphas boede t samme Huus. 6 122 Jesu Forhør for det hoie Raad. fan og vil nedbryde dette Guds Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som iffe er gjort med hænder. Og end itte saaledes fom deres Vidnesbyrd overeens. Og den ypperstepræst stod op midt iblandt dem, og adspurgte Jesum og sagde: Svarer du slet Intet? Hvad vidne disse imod dig? Men Jesus taug, og svarede Intet. Da spurgte den ypperstepræst ham atter, og sagde til ham: Er du Christus, den Høi lovedes Søn? Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den levende Guds Søn! Jesus sagde til ham: Du haver sagt det, jeg er det: dog siger jeg Eder: Nu herefter stulle I see Menneffens Søn sidde hos Kraftens høire Haand, og komme i Him. melens Sther. Da sønderred den ypperste præft sine klæder, og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Gudsbespottelje; hvad tyffes Eder? Men de fordømte ham og sagde: Han er styldig til Døden. Og de Mænd, som holdt Jesum, bespottede ham, og spyttede ham i hans Ansigt, og floge ham med Næver; men Nogle fastede et klæde over ham og stjulte hans Ansigt, og floge ham i Ansigtet, og sagde: Spaa os, Christe! Hvo er den, der dig flog? Og mange andre Be spottelser sagde de imod ham. Og der det blev Dag, forsamlede alle de Ypperstepræfter sig, og de Striftfloge og Folkets Eldste og det ganske Raad, og holdt Raadslag imod Jesum, at de kunde aflive ham. Og de førte ham op for deres Raad, og sagde: Er du Christus? Siig os det! Men han sagde til dem: Siger jeg Eder det, troe I det ifte; men om jeg og spørger, svare mig iffe, eller lade mig løs. Fra nu af stal Mennestens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand. Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: sige det; thi jeg er det. Men de sagde: Hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? Thi vi have selv hørt bet af hans Mund. Og deres ganste Hob stod op og bandt Jesum, og førte ham bunden fra Caiphas til Domhuset, og overantvordede Landshop. dingen Pontius Pilatus ham. Men det var aarle. Jesus for Pontius Pilatus. 123 Der Judas, som ham forraadte, da sace, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og 2Eldste igjen, og sagde: Jeg haver fyndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os bed? See du dertill Og han fastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og git hen og hængte sig. Og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde udvæltede. Men de Ypperste. præfter toge Sølvpenningene og sagde: Det er iffe tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge. Men de holdt Raad, og tjøbte en Pottemagers Ager derfor til at jorde Fremmede udi. Og det er blevet bitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres Maal Hakeldama, det er Blodager, indtil denne Dag. Da fuld. fommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: Og de toge de tredive Solbpenninge, den Vurderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede; og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befalede mig. 3. Jesus for Pontius Pilatus. Men Jøderne gik itte ind i Domhuſet, paa det de ifte stulde besmittes, men at de maatte ade Paaste. Derfor git Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I imod dette Menneste? De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi iffe oberantbordet dig ham. Da sagde Pilatus til dem: Tager ham, og dømmer ham efter Eders Lov! Da sagde øderne til ham: Vi tør Ingen aflive; at Jesu Ord stulde fuldfommes, hvilke han sagde, der han gav til fjende, hvilken Død han stulde døe. Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Stat, og sige sig selv at være Christus, en Konge. Da git Pilatus igjen ind i Domhuset, og faldte Jesum, og sagde til ham: Er du den Jødernes Konge? Jesus sparede: Taler du det af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig? Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster over. 6* 124 Jesus for Pontius Pilatus. antvordede mig dig; hvad haver du gjort? Jesus svarede: Mit Rige er ifte af denne Verden, Var mit Rige af denne verden, havde bel mine Tjenere stridt derfor, at jeg iffe var bleven overantbordet Jøderne; men nu er mit Rige ifte deraf. Da sagde Pilatus til ham: Er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: Du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er til Verden, at dertil født og dertil kommen jeg stal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst. Pilatus fagde til ham: Hvad er Sandhed? Og der ban dette havde jagt, git han igjen ud til Føderne, og sagde til dem: Jeg finder slet ingen Styld hos ham. Og der han blev an flaget af de Ypperstepræster og 2ldste, svarede han Intet. Da spurgte Pilatus ham atter og jagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig; hører du iffe? Og han svarede ham end ikke et Ord, saa at Lands høvdingen forundrede sig saare. Men de holdt hart ved og sagde: Han oprører Folket, idet han lærer over al Judæa, fra Galilæa af, hvor han begyndte. Men der Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om dette Menneffe var en Gali. læer. Og der han fit at vide, at han hørte under Herodis Magt, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem de samme Dage. Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde for længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt eget om ham, og haabede at stulle see et Tegn sfee af ham. Og han gjorde ham mange Spørgsmaal, men Jesus svarede ham Intet. Men de Ypperstepræster og Skrifttloge stode og antlagede ham heftig. Men der Herodes med sine Krigsfolt hadde forhaanet og be fpottet ham, tastede han et hvidt Klædebon om ham, og sendte ham til Pilatus igjen. Vaa den Dag bleve Pilatus og Herodes hin andens Venner; thi de vare før i Fjendskab med hinanden. Men Pilatus sammenfaldte de Ypperste præfter og de Øverste og Folket, og sagde til dem: I have ført dette Menneste til mig som Jesus for Bontius Pilatus. 125 den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for Eder, og finder ingen Styld hos dette Menneste i det, som anflage ham for; Herodes ifte heller; thi jeg sendte Eder til ham, og jee, han haver Intet gjort, som han er fyldig at døe for. Derfor vil jeg revie ham og lade ham løs. Men paa Hoitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket en Fange los, hvilken de begjerede. Men de havde paa den Tid en mærfelig Fange, som hedte Barrabas, en Røver, der sammen med Oprørere var fastet i Fængsel for et Oprør, som stete i Staden, og for et Mord. Og Folfet raabte, og begyndte at be. gjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede. Derfor, der de vare forsamlede, jagde Pilatus til dem: I have en Sædvane, at jeg skal lade Eder En løs om Paaften; hvilken ville J, at jeg skal give Eder los: Barrabam? eller Jesum, den Jødernes Konge, som faldes Christus? Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind. Men da han( Pilatus) sad paa Domstolen, stiftede hans Hustru til ham, og lod ham sige: Befat dig Intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget idag i en Drøm for hans Skyld! Men de Ypperstepræster og de Eldste overtalede Folket, at de sfulde begjere Barra. bam, men omkomme Jesum. Men Landshovdingen svarede og sagde til dem: Hvilken ville 3, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de raabte i den ganste Hob og ſagde: Bort med denne, og giv os Barrabam løs! Da raabte Pilatus atter til dem, og vilde lade Jesum løs, og sagde: Hvad skal jeg da gjøre ved Jesus, som faldes Christus? Men de raabte alle og sagde: Korsfæst, torsfæst ham! Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsstyld hos ham, derfor vil jeg revse ham, og lade ham løs. Men de raabte end mere og sagde: Korsfæst ham! og trængte paa med stort Strig, og begjerede, at han stulde tors. fastes; og deres og de Ypperstepræsters Strig fit Overhaand. 126 Jesus for Pontius Pilatus. Da tog Pilatus Jesum og lod ham hud. ftryge. Men Landshøvdingens Stridsmænd toge Jefum til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganste Rode. Og de aftlædte ham, og fastede en Purpurkaabe om ham, og flettede en Krone af Torne, og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand, og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham, ug begyndte at hilse ham, sigende: Hil være dig, du Jødernes Kongel Og de floge ham paa Munden, og spyttede paa ham, og toge Røret, og floge paa hans Hoved, og faldt paa Knæ og tilbade ham. Da git Pilatus atter ud, og sagde til dem: See, jeg fører ham hid ud til Eder, at I ftulle vide, at jeg finder ingen Styld hos ham! Da git Jesus ud, og bar Tornekronen og Purpur. flædet. Og han sagde til dem: See, hvilket Menneffe! Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og og sagde: Rorsfæst, forsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og forsfæster ham, thi jeg finder ingen Styld hos ham! Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han ftyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn. Der Pilatus da hørte denne Tale, frygtede han end mere. Og han gik ind igjen i Dom huset, og sagde til Jesum: Hvorfra er du? Men Jesus gav ham iffe Svar. Da siger Pilatus til ham: Taler du ikke med mig? Veed du ikke, at jeg haver Magt til at forsfæste big, og at jeg haver Magt til at lade dig løs? Jesus svarede: Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den iffe var given dig her. ovenfra; derfor haber den, som overantbordede mig til dig, større Synd. Derefter søgte Pi latus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og jagde: Dersom du lader denne løs, er du ifte Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op mod Keiseren. Der Pilatus hørte disse Ord, da førte han Jesum ud, og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som faldes Steenlagt, men paa Hebraift Gabbatha. Men det var Beredelsens Dag i Paasfen, og han siger til Jøderne: See, Eders Konge! Men de raabte: Bort, bort med Jefu Rorsfæstelse og Død. 127 ham! Korsfast ham! Pilatus sagde til dem: Stal jeg forsfæste Eders Konge? De Ypperste. præfter ivarede: Vi have ingen Konge uden Keiseren. Der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, vilde han gjøre Folfet fyldest, og han dømte, at deres Begie. ring stulde stee. Men han tog Vand, og toede Hænderne for Folket, og sagde: Jeg er uskyldig denne Retfærdiges Blod; seer I dertil! Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod tomme over os og over vore Børn! Da gav han dem Barrabam løs, som var lastet i Fængsel for Oprør og Mord, om hvilken de bade; men Jesum overgav han til deres Villie, at han ffulde forsfæstes. 4. Jesu Korsfæstelse og Død. Da toge Stridsmændene Jesum, og toge Burpurklædet af ham, og iførte ham hans egne Mlader, og førte ham ud for at forsfæste ham. Og han bar sit Kors. Men idet de gik ud, fandt de et menneste, som git forbi, Simon fra Cyrene, som fom fra Marten, Alexandri og Rufi Fader; ham tvang de til at bære hans Stors; og de lagde Korset paa ham, at han stulde bære det efter Jesum. Men en stor Hob Folk og Kvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham. Men Jesus vendte sig om til dem, og sagde: 3 Jerusalems Døttre! Græder ikke over mig. men græder over Eder selv og over Eders Børn Thi see, de Dage tomme, paa hvilke man stal sige: Salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som iffe fødte, og de Bryster, som ille gave Die. Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Høiene: Stjuler os! Thi gjør man dette med det grønne Tre, hvad vil da sfee med det tørre? Der bleve og to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham. Og de førte ham til det Sted, som taldes paa Hebraift Golgatha, det er udlagt: Hovedpande- Sted. Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi, og ber han smagte det, vilde han ifte drifte. Og de forsfæstede ham paa 128 Jesu Korsfæstelse og Død. det Sted, som faldes Golgatha, og de to Misdædere med ham, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side, og Jesum midt imellem. Da blev Skriften fuldkommet, som figer: Han er regnet med Overtrædere. Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham. Men Jesus sagde: Fader, forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre! Men Bilatus havde og skrevet en Over. strift over ham, med Bestyldningen mod ham, og sat den paa Korset. Men der var strevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge. Denne Overffrift læste da Mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev forsfæstet, var nær ved Staden; og den var streven paa Hebraist, Graft og Latin. Da sagde Fødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Fødernes Konge! Pilatus svarede: Hvad jeg strev, det strev jeg. Der nu Stridsmændene havde forsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, og gjorde fire Barter, for hver Stridsmand en Bart, ligeledes og Fjortelen; men Sjortelen var usyet, vævet fra øverst heelt igjennem. Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderskære den, men lodde om den, hvis den skal være! Paa det Skriften sfulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder iblandt sig, og tastede Lod om min Kjortel. Og de sadde der og toge bare paa ham. Dette gjorde Strids mændene, og Folket stod og saae til. Men der stode ved Jesu Kors hans Moder, og hans Moders Søster, Maria, Cleophas' Hustru, og Maria Magdalena. Der Jesus da faae sin Moder, og den Discipel stane hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Kvinde! See, det er din Søn! Derefter siger han til Disciplen: See, det er din Moder! Og fra den Time tog Disciplen hende hjem til Šit. Men de, som git forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder, og sagde: Tvi dig, du, som nedbryder Templet, og bygger det i rre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da ftig ned af Storset! Ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham indbyrdes med de Skrift. floge og 2ldste, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han itte frelse. Er han Christus Jesu Korsfæstelse og Død. 129 og Israels Konge, den Guds Udvalgte, da frelse han sig selv, og stige nu ned af Korset, saa vi see derpaa, saa ville vi troe ham; han forlod fig paa Gud; han frie ham nu, om han haber Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn. Ligesaa forhaanede og Røverne ham, som vare forsfæstede med ham. Men og Strids mændene bespottede ham, traadte til, og rafte ham Eddike, og sagde: Dersom du er den Jø dernes Konge, da frels dig selv! Men en af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: Er du den Christus, da frels dig selv og os! Men den Anden svarede, og straffede ham, og sagde: Frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom? Og vi vel med Rette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forstyldt; men denne handlede intet Uffiffeligt. Og han sagde til Jesum: Herre! Kom mig ihu, naar du fommer i dit Rige! Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis! Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørte over det ganske Land, indtil den niende Time, og Solen blev formørket. Og bed den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli, Eli, Lama Sabachtani, det er udlagt: Min Gud! Min Gud! Hvorfor haber du forladt mig? Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: See, han kalder paa Elias. Derefter, da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa det Skriften sfulde fuldkommes, sagde han: Jeg tørster. Men der stod et Kar, fuldt af Eddike. Og strax lob En af dem, og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike, og satte den paa en Isopstengel, og holdt den til hans Mund, og gav ham at britte, og sagde med de Andre: Holdt! Lader 03 see, om Elias tommer og tager ham ned! Der nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt! Og Jesus raabte after med høi Røst og sagde: Fader! I dine hænder befaler jeg min and! Og der han det sagde, boiede han Hovedet, og udgav Nanden. Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Sorden stjalv, og Klipperne revnede; og Gravene 130 Jesu Begravelse. oplodes, og mange af de hensobede Helliges Legemer opstode, og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og fom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for mange. Men He bedsmanden, som stod hos, tværtober for ham, og de, som bare med ham, og bevogtede Jesum, der de faae, at han udgav Nanden med saadant Raab, og faae det Jordstjælv, og hvad der flete, frygtede de faare, og gave Gud 2ren, og fagde: Sandelig, denne var et retfærdigt Dienneffe og Guds Søn! Og alle de Folf, som bare fomne sammen til dette Sgn, der de face, Soad der var fleet, floge de fig for deres Benit, og vendte tilbage. Men alle hans Kandinge fade langt borte, og mange kvinder som hande fulgt ham for Galilen, og fare alt dette; blandt hulle vare Maria Magdalena, og Maria, Jub den Mindres og Saje Tinder, og Srinne, Zebedei Sommer Winter taille og hande fulgt ham og tjent hem, Han bor i Galler, og mange andre inter jom bare gangne o il Serifolem med ham. Men van het Begemerne e Pulbe fine pan Korjet Sabbaten over,( efterbi bet par Berebeljens Dag, thi benne Sabbatsbag_par ftor), bade Søberne Bilatus, at deres Been maatte brybes, og be nebtages. Da kom Stribs mændene, og brøde Benene paa den Ferie og den Anden, som bare forsfæstede med ham. Men da de kom til Jesum, og de saae, at han bar allerede død, brøde de iffe hans Been. Men en af Stridsmændene stat ham i Siben med et Spyd, og strax udgif Blod og Band. Og den, som det haber jeet, haber vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt; og den Samme beed, at han siger Sandhed, paa det skulle troe. Thi disse Ting stete, at Skriften stulde fuldkommes: Hans Been stulle iffe sønderbrydes. Og atter paa et andet Sted siger Striften: De ftulle see, i hvilken de have stunget. 5. Jesu Begravelſe. Og der det nu bar blevet Aften, efterbi det var Beredelsens Dag, hvilken er en For Sabbat, fom en rig Mand, Joseph of Ari mathæa, en jødist Stab, en hæderlig, god og ret farbig Roadmand, der iffe habbe ſamtykt i deres Jefu Begravelse. 131 Raad og Gjerning, hvilken og selv ventede Guds Rige( han var en Jesu Discipel, dog lonlig, af Frygt for Jederne); han dristede fig til at gaae ind til Pilatus, og bad, at han maatte nedtage Jeju Legeme. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede sfulde bære død, og faldte Høvedsmanden, og spurgte ham, om han hadde længe været død. Og der han fil det at vide af Høvedsmanden, stjenkte han Joseph Legemet, og befoel, at man stulbe oberantborde ham det. Og Jofeph fjøbte et fiint Linklæde. Men og Nicodemus, som til forn var fommen til Jejum om natten, tom og bragte Myrrha og Aloe fammenblandede, henved hundrede Bund. Og Jofeph tog Jefr Legeme ned, og de bandt det i Linflader med barebare Salber, og foabte det i et rent fint Anlede, som Sadernes Stil er at file Lig till Judite. Men der nur neb het Sted, four Hey frusfeftet, en tegn, og i te porten en ny Garn, som o Jajesté, brillion hmm hande Inter happe i en Klippe, i willen bra abrig Slingen er lagt. Der lapte de de Zeium, for Zobermes Bertheleshops Styth og Sabbaten funbebe til, efterbi Graben vor wer; og be naltebe en fior Steen for Subgangen til Graven, og gif bort. Men Mario Magbalena bor ber, og den anden Maria, Joie Mober; og Svinderne, som bare fomne med ham fra Galilæa, fulgte efter, og face Graben, og hvorledes hans Legeme blev lagt. Og de fatte sig tværtover for Graven. Wien. be bendte tilbage, og beredte bellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter oven. Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperste præster og Pharifæer til Pilatus, og sagde: Herrel Bi fomme ihu, at denne Forfører jagde, der han endnu levede: Efter tre Dage opreises jeg. Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at ikke hans Disciple sfulle fomme og stjæle ham, og fige til Follet: Han er opreist fra de Døde; og ba bil det sidste Bedrag blive værre end bet første. Men Pilatus jagde til dem: Der have I Bagten; gaaer ben, forbarer med Flib, 132 Tafsigelse for Jesu Christi Lidelse, som bedst vide. Men de gik hen og for varede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen. Taksigelse for Jesu Chrifti Lidelse. Med Hjerte, Mund og Tunge siger jeg big, allerfjæreste Frelser, Herre Jesu Christe, Briis, Lov og Tak for de mange usigelige Lidelser og Pinsler, som du af Kjærlighed til mig og til min Forløsning fra Satans og Syn dens Magt og Fordømmelse har udstaaet paa Korsets Træ. Især siger jeg dig inderlig Tat for din bittre og smertefulde Død, da dit hjerte brast, og din Sjæl tog Afsted fra dit hellige Legeme, da din Side blev aabnet, og deraf udrandt Blod og Band. Jeg beder dig for samme din bittre og haarde Døds Styld, og for dine blodige Saars Skyld, at du vil lade mig nyde din Døds og Saars Frugt og Virkning, at jeg derved faaer mine Synders Forladelse, og omsider maa nyde det evige Liv, den evige Ro og Glæde, at jeg maa med dig afdøe fra Verden og al ond Lyst, og leve i dig alene, og udaf dine Bunder og Saar, som af Calighedens Stilde, lædstes og vedertvæges, faa at, naar min Sjæl er renset og aftoet formedelst dit Blod fra alle sine Synder, jeg da aldeles reen og ubesmittet maa stilles fra Verden, og saa med dig i al Evighed blive forenet. Dig, allersødeste Frelser! med Faderen og den Helligaand være re, Lov og Tak nu og evindelig! Amen. sanatgul 300 tasted sand 1310 slidend sta Tadad gal irod nnq do Bønnebogen. Dr. Morten Luthers forte Undervisning om Bonnen. Naar du vil bede, faa fald ned paa dine Knce, eller staa med sammenlagte Hænder og Øinene vendte mod Himmelen, og fiig eller tæent det allerkorteſte du fan, som herefter følger: Dhimmelste Fader, du gode Gud! Jeg er en arm, uværdig Synder, og er ille værd, at jeg stal opløfte mine Øine eller Hænder til dig for at bede. Men efterdi du har budet og befalet os alle at bede, og dertil ogsaa lovet og tilsagt at ville bonhøre os, og ved din fjære Søn Jesum Christum, vor Herre, lært os baade Ordene og Maaden, hvorledes vi skulle bede, saa kommer jeg paa saadan din Befaling, for at være dig lydig, og forlader mig paa dit naadige Tilsagn. Og i min Herres Jesu Christi Navn beder jeg med alle dine hellige Christne her paa Jorden, som Jesus Christus har lært mig: to go adiad Fader vor, 20.dat Sidna? sdon sd I. Bonner for, ved og efter Gudstjenesten. sold onoppills gid 80 Gudstjenesten. En Bon, naar man vil gaae til Kirken, for at høre Guds Ord. Almægtige og barmhjertige Gud, hvis Ord er en lygte for vor Fod og et Lys 134 Bon efter Litaniet. paa vor Sti, jeg beder dig, at du vil lade din Helligaand oplyse mit Hjerte, saa at jeg flarlig fan forstaae dit salige Ord, og annamme og bevare det i et reent Hjerte, og fornyes deraf til dit Navns re, ved Jesum Christum, din Søn, som har tilsagt os fin Helligaand, for at han stal veilede 08 til al Sandhed, og oplyse vore Hjerter med fit guddommelige Lys! Amen. Indgangsbøn ved Gudstjenesten. sie Herre! Jeg er indkommen i dette dit Huus for at høre, hvad du, Gud Fader, min Skaber, du Herre Jesu, min Frelser, du værdige Helligaand, i Liv og Død min Trøstermand, vil tale til mig. Herre! Oplad nu saaledes, ved din Helligaand, for Jesu Christi Styld mit Hjerte, at jeg tan af Prædiken lære at jørge for mine Synder, og at troe i Liv og Død paa Jesum, og hver Dag i et helligt liv og levnet mig forbedre; det høre og bøn høre Gud, ved Jesum Christum! Amen. AUD Bon efter Litaniet. O almægtigste, evige Gud, som haver lovet dine Børn, at dersom deres Synder ere end blodrøde, de skulle dog blive freehvide, og at, ville de lyde dig, da stulle de nyde Landets Goder! Vi bede dig, o naadige Fader, forlad os alle vore blodige Shnder, og giv os din Helligaand, at vi kunne afstaae fra det Onde og gjøre det Gode; lad din Vrede over os formildes, at vi maatte besfjermes mod bore Fjender og allehaande Nød og Fare, og nyde dine Gaver og Belgjerninger, dig til Lov og re, ved din tjære Spn, Jesum Christum, vor Herre! Amen. Collect og Bon i Fasten og paa Langfredag. 135 Collect efter Alterens Sacramentes Annammelse. Vi takke dig, Herre, almægtigste, evige Gud, at du med disse salige Gaver haver 08 vederkvæget; nu bede vi din Barm hjertighed, at du lader os disse samme Gaver ret bekomme, til vor Troes Styrkelse paa dig, og til en brændende Kjærlighed imellem os selv indbyrdes, for din Sons, Jesu Christi, vor Herres Styld! Amen. En Collect at læse efter Prædiken, naar der er Ingen, som gaaer til Guds Bord. O Herre Gud, himmelste Fader! Vi taffe dig for denne din faderlige Velgjerning, at du af din store Naade og Barmhjertighed haver givet os dit hellige og falige Ord, ved hvilket du ogsaa her hos os forsamler din christen Kirke. Vi bede dig ydmygelig: Giv os din Helligaand, at vi med taknemmelige Hjerter maatte det annamme, og stifte os derefter, og stedse og altid vore og forfremmes i den christelige Tro, Haab og Kjærlighed, og saa endelig blive salige ved din elstelige Son, Jesum Christum, vor Herre, som med dig lever og regjerer i Helligaands Enighed, een sand Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen. Collect og Bon i Fasten og paa Langfredag. Vi takke dig, Gud Fader, at du haver givet os din eenbaarne Son, Jesum Christum, paa det at alle de, som troe paa ham, iffe tulle fortabes, men have det evige liv. Vi takke dig, Jesu Christe, at du haver baaret paa dit hellige Legeme alle vore Synder, og med dit Blod udslettet alle allo 136 Forben for Bern, som dobes. bore Overtrædelser. Vi taffe dig, du værdige Helligaand, at du haver givet os i vore Hjerter denne Tro, at vi intet Andet bide til Salighed end den forsfæstede Jesum Christum. Giv os, o Gud, din Naade, at vi fuldkommelig troe, at alle vore Synder ere os for Jesu Christi Pines og Døds Styld forladne, og oplys os saaledes med din Helligaand, at vi daglig, ved Jesu Døds Kraft, afstaae fra bore Synder, og aldrig slippe Jesum af vore Hjerter, førend vi see ham flarlig i det evige liv! Det bede vi alle i vor Herres Jesu Navn. Amen. Velsignelsen. Herren være med Eder! Herren velfigne dig, og bevare dig! Herren lade lyse fit Ansigt over dig, og være dig naadig! Herren løfte fit Aasyn paa dig, og give dig Fred! Amen. Desi.no spila Bon, efterat Gudstjenesten er endt. Herre! Jeg taffer dig af mit gansfe Hjerte, at du haver lært mig, hvad du vil, at jeg skal troe og gjøre. Hjælp mig nu, min Gud, ved din Helligaand, for Jesu Christi Styld, at jeg maa bevare dit Ord i et reent Hjerte, deraf i Troen styrkes, og i et helligt Levnet forbedres, og mig derved i Liv og Død trøste! Amen. 10 Daab og Confirmation. Forbøn for Børn, som døbes. Evige, almægtige Gud, himmelske Fas der! Vi takke dig, fordi du af din store Naade og Barmhjertighed, for at frelse os arme Syndere, har oprettet en Naade bound mole Takkebon for Daaben. 137 pagt med os og vore Born ved din tjære Søn, Jesum Christum, i Daabens hellige Sacramente, hvori du lover og tilfiger os, at du vil være vor naadige Gud og Fader, og at vi skulle være dine fjære Børn. Bi bede dig, at du for din fjære Sons, Jesu Christi, Skyld i Naade vil tage imod dette Barn. To det reent fra dets Synder ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand, omplant det fra Syndens, Dødens og Djævelens Rige i dit Naaderige, indpod det i vor Herre Jesum Chriſtum, ifør det hans Uskyldigheds og Retfærdigheds Klædebon, og lad det blive dit Barn og Arving til den evige Salighed. Herre! Udgyd din Helligaand rigelig over det, ophold og bevar det, jaa at det, naar det vorer til, maa blive en from Christen, tjene dig i barnlig Gudsfrygt og Lydighed, og sammen med os i al Evighed love og prise dig, du den eneste sande Gud, Fader, Son og Helligaand! Amen. Taffebon for Daaben. Sicere Herre Jesu Christe! Jeg taffer dig af Hjertet, fordi du ved den hellige Daab har indlemmet mig i din Kirke, og derved gjort mig deelagtig i alle de himmelfte og evige Goder, som du ved din bittre Lidelse og Død har forhvervet. Du har tilgivet mig al min Synd og Styld, renset mig ved Vandbadet i Ordet, og udslettet alle mine Overtrædelser, jaa at itte en eneste er bleven tilbage, som kunde fordømme mig. Du har derved forløst mig fra den evige Død og fra Djævelens Vold. Du har iført mig din hellige Lydighed, Retfærdighed, Hellighed og Ustyldighed som 138 Naar Bern, som ere i Livsfare, dobes. et Salighedens Klædebon og en Retfær dighedens Kjortel. Du har fra et Bredens Barn gjort mig til et Guds Barn, givet mig den sønlige Udkaarelses Helligaand, bed hvilken vi raabe: Abba, fjære Fader! og tilfagt mig Salighedens evige himmelste Arv. Hvad kan Synden gjøre mig? Du er jo min Retfærdighed! Hvad kan Døden. giøre mig? Du er jo mit Siv! Hvad kan Djævelen gjøre mig? Du er min Styrke og min Seir! Hvad kan Berden gjøre mig? Du har overbundet den! Hvad kan Armod, Elendighed, Kors, Forfølgelse og Foragt stade mig? Naadens Goder har du allerede stjentet mig, Herlighedens Goder har jeg i Vente! Og fordi jeg ved Daaben er død og begraven med dig, saa hjælp mig, faalænge jeg endnu lever i Stjødet, at jeg iffe maa leve efter Kjødet, men at jeg daglig afdøer fra Synden ved hjertelig Anger og Bedrøvelse. Og efterdi jeg er indlemmet i dig som en Podekvist i Livets Træ, saa lad mig bære Frugt i dig, ifte det gamle Menneskes, men det nyeMennestes, Aandens Frugter. Ja, hjælp mig, at jeg aldrig maa glemme den Pagt, som du har gjort med mig, ifte bryde den eller fornegte den, hverken med Hjerte eller Mund eller ved et ugudeligt Levnet, men altid glæde og trøste mig ved den, og trygt forlade mig paa den imod al Anfegtelse, og evig blive salig i den! Amen Naar Born, som ere i Livsfare, dobes. -70) sonin( Om Tid er:) Herre Jesu Christe! Dette Barn offre vi dig efter dit eget Ord og bede dig, at du vil annamme det, og lade det blive en Christen! Amen. En Confirmands Bon. ( Eller fortere:) O Herre Jesu! Annam dette Barn! in mind( Barnet nævnes) son N! Seg døber dig i Navnet Faderens og Sønnens og den Helligaands! Amen. Lader os alle bede: 139 Den almægtigste Gud, vor Herres Jesu Chrifti Fader, som dig haver igjenfødt formedelst Vand og den Helligaand, og haver forladt dig alle dine Synder, han styrke dig med sin Naade til det evige Liv! Amen. Fader vor, 2c. Forbon for Børn, der forberedes til Confirmationen. Ricere, trofaste Gud og Fader! Vi paakalde dig for de Børn, som i denne Tid forberedes til Confirmationen og i dette Diemed undervises i dit hellige Ord. Boi deres Hjerter til dine Vidnesbyrd, bebar dem mod al Forargelse og Forførelse, og giv dem din Helligaand, at de maae aflægge en god Betjendelse, og komme som værdige Gjester til dit Bord! Amen. wird s En Confirmands Bon. Jeg fornyer min Daabspagt og fors fager idag og alle Dage Djævelen og alle hans Gjerninger og alt hans Væsen tilligemed den ugudelige, onde Verden, og mit syndige Kjøds og Blods Begjeringer. Jeg hengiver mig paany med Legeme og Sjæl til dig, Gud Fader, Søn og Helligaand! Jeg anbefaler dig min egen og mine kjæres timelige, aandelige og evige Belfærd. Jeg obergiver mig ganske til din Omsorg, din Barmhjertighed, din Kjærlighed og Trostab, o min Gud og Fader! Jeg indsvøber 140 Ben om Syndernes Forladelse. mig i din Fortjeneste, dit Blod, dine Vunder og dit salige Samfund, Herre Jesu, min trofaste Gjenløser! Jeg anbefaler mig ganste til din naadige Ledelse, din Kraft, dit tys, din Trøst, Gud Helligaand, min omme Trøstermand! O treenige Gud! Du er min, jeg er din: Du er min Fader, jeg er dit Barn; du er min Hyrde, jeg er dit Faar; du er min Herre, jeg er din Eiendom. At, min Gud! Hvorledes kan jeg tilbørlig tatte dig, fordi du har agtet mig arme syndige Menneste jaa høit, at du ved Gjenfødelsen i den hellige Daab har gjort mig til et lykkeligt og faligt Guds Barn? Atl Ophold og bevar mig i min Daabs Naade indtil min salige Ende. Giv mig, min Gud, at jeg altid maa tunne trøste mig ved min Daabs Naade mod Djævelen, Verden, Synden og Døden, at jeg maa statte den høiere end al verdslig Ære og al jordist Høihed, at jeg af ganste Hjerte maa tragte efter at leve et helligt og gudeligt liv, som det sømmer sig for et Guds Barn, og at jeg endelig engang maa døe salig som en Christen. Dertil hjælp mig i Naade, Gud Fader, for din elskelige Sons, Jesu Christi Skyld, ved din Helligaands Kraft. Dig, treenige Gud, være re, Priis og Tat i al Evighed! Amen. Striftemaal og Altergang. Bon om Syndernes Forladelse. Naadens og Trøstens Gud, al Barmhjertigheds Fader, som ved din elstelige Søn falder Syndere til Omvendelse, fordi du vil frelse os fra Døden, og stjente os evigt Liv og Salighed! Jeg fommer til dig, og jeg bringer med mig mine Syu Ben om Syndernes Forladelse. 141 ders Styld, min tunge Byrde. Men jeg fommer ogsaa med et angergivent og sønderbrudt Hjerte; det vil du, o Gud, ikke foragte. Du har jo forjættet og tilsagt 08, at du ikke vil gjøre imod os efter vore Synder, og iffe betale os efter vore Misgjerninger; men saa høi som Himmelen er over Jorden, saa mægtig er din Miskundhed over dem, som frygte dig, og saa langt som Østen er fra Vesten, vil du faste deres Overtrædelser fra dig. O Gud! Vær mig naadig efter din Mistunde hed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed; thi jeg fjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig. Mod dig, mod dig alene har jeg fyndet og gjort, hvad ondt er for dine Dine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, og reen, naar du dømmer. Men du har dog, o Fader, ved min Daabs Naade givet mig Plads i dine Børns Tal for Jesu Styld, og faldet mig til dit Folks Arvedeel. Du har skjenket mig Forløsning ved din eenbaarne Søns Blod; du har ladet mig høre dit Ord og fjende din Villie. Derfor burde jeg have elftet dig over alle Ting, af ganske Hjerte, Sicel og Sind; jeg burde have fremstillet mit Liv og Levnet som et levende, helligt og dig velbehageligt Offer. Jeg burde have tjent dig i Hellighed og Retfærdighed i alle mine Gjerninger; jeg burde ikke have stiftet mig lige med denne Verden. Men at, desværre, jeg har vandret ilde, jeg har ikke frygtet dig og elstet dig, som jeg skulde. Jeg har fjendt din Billie; men jeg har iffe beredt mig til at gjøre derefter. Derfor har du ogsaa med Rette tugtet og revset mig. Ben om Syndernes Forladelse. Herre! Jeg tilstaaer og befjender dybt bedrøvet, at jeg har forsyndet mig svarlig mod din hellige Lov paa mange Maader. Dig hører Retfærdighed til, men os vore Ansigters Blussel. Ja, dyb Stamfuldhed maa jeg føle i mit hjerte, fordi du seer alt det Stjulte, du ransager Hjerter og prøver Nyrer. At, gat iffe i Rette med din Tjener; thi Ingen, som lever, er ret færdig for dig. Barmhjertige Gud! udslet og tilgiv alle mine Synder af din store Barmhjertighed, alene af Naade for Jesu Styld. Og efterdi jeg Intet har, jeg fan fortrøste mig til, hvorved jeg fan bestaae for din Dom, uden alene min Frelser Jesum Christum, hans Fyldestgjørelse og Gjenløsningsbetaling for mig, saa fører jeg i mit Hjertes ydmyge Tro og Haab ham frem for dig, i hvem du, o Fader, har Velbehag. Jeg stiller ham frem som Midler og Talsmand imellem mig og dig for din retfærdige Dom. See dog, o milde Fader, paa hans Forsoning for al min Synd, at han udslettede den Haandskrift, som var os imod, vort Styldbrev, og naglede det til sit Kors: han har taget bore Sygdomme paa fig og baaret vore Smerter, Straffen er lagt paa ham, os til lægedom og Fred. Fader! Vær mig naadig og lad min angergivne Sjæl nyde Frugten og faae Velsignelsen af hans Gjenløsning, som gav sit liv for mig. Forny mig ved din Helligaands Kraft, saa jeg ved Jesu Christi Tro maa blive en ny Stabning, som har lyst til dine Bud, og Glæde i Lydighed mod dig, og jeg maa styrkes i mit indvortes Wienneske, saa at Christus ved Troen kan boe i mig, ved Kjærligheden 142 Taksigelse efter Striftemaalet. 143 leve i mig, og ved Haabet bevare og ops holde mig til det evige liv og til Salighed! Amen. Bon for Skriftemaalet. Almægtige Gud, barmhjertige Fader! Jeg arme, elendige, syndige Menneste befjender for dig alle mine Synder og Misgjerninger, hvormed jeg har fortørnet dig og fortjent dine Straffedomme, timelige og evige. Men alle mine Synder volde mig idel Smerte og Anger, og jeg bede dig, at du af din uendelige Barmhjertighed, og ved din Sons, Jesu Christi, hellige, uskyldige Lidelse og Død vil være mig arme, elendige Synder naadig og barmhjertig, og tilgive mig al min Synd for Jesu Blods Styld. Hjælp mig, Herre, at forsage Djævelen og alle hans Gjerninger og alt hans Væsen. Giv mig Naade til at afstaae fra al Ugudelighed og de verdslige Begjeringer, og leve tugtig, retfærdig og gudelig i denne Berden, dit hellige Navn til re! Amen. O Tafsigelse efter Striftemaalet. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Cynd er stjult; saligt er det Menneste, hvem Herren ifte tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Evig. Ja, naadige Gud og Fader, jeg takker dig af Hjertens Grund, fordi du har talt dit velsignede Naadens Ord til mig, at alle mine Synder ere mig forladte. Nu beder jeg dig hjertelig, at du vil hjælpe mig til at bevare den Naade, som jeg har modtaget, faa at jeg ikke forspilder den igjen bed at henfalde til gamle Synder; mind 144 Bon, ferend man gaaer til Alters. mig om hver Dag at vaage og bede, for at jeg ikke skal falde i Fristelse; thi om ogsaa Aanden er redebon, er dog Kjødet strøbeligt. Hold mig derfor fast hos dig, og led mig barlig ved din trofaste Haand. Og lad nu min Herres og Frelsers, Jesu Christi Legeme og Blod, som jeg annammer i Sacramentet, styrke og hellige mig og opholde mig til det evige Liv. Ja, du trofaste Gud, som har beviist mig Naade over Naade, du velsigne og glæde min Sjæl, og din Fred, som overgaaer al Forstand, bevare mit Hjerte og mine Tanfer i Christo Jesu! Amen. Bon, førend man gaaer til Alters Ricere Herre Jesu Christe! Du har jo sagt: Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede, og jeg vil give Eder Hvile! Jeg kommer til dig besværet af min Synd og af Fristelsernes Magt over mig. Jeg trænger til at forvisses om din kjærlighed, og at fyldes med din Kraft. Derfor ther jeg til Naademaaltidet, ſom du har givet din Menighed, og hvori du ræffer os dit Legeme og Blod til Syn dernes Forladelse og evigt liv. Jeg bygger paa dit Ord, at du er selv tilstede, og at du med din Frelses Fylde vil boe i deres Hjerter, som annamme dig i oprigtig Tro. Saa hjælp mig ved din Helligaand, at jeg maa tomme bel beredt til dit Bord. Riv mig los fra Alt, hvad der vil hindre mig i at overgive mig ganske til dig. Borttag fra mig alle selvbehagelige og hovmodige Tanker om egen Retfærdighed, faa at jeg maa fomme ydmyg og fattig i Aanden. Udryd al Bitterhed og Fjend Bon, forend man gaaer til Alters. 145 slab af mit Hjerte, saa jeg tilgiver Enhver, som kan have syndet imod mig, saa sandt som jeg veed om mig selv, at jeg er de titufinde Talenter styldig. Gjennemtræng mit Hjerte med Anger over min Synd, og med Hunger og Tørst efter din Retfærdighed. Styrk mig i det alvorlige Forfæet at afstaae fra al Synd, for at leve efter din Villie. Væk hos mig Kjærlighedens Længsel efter at være hos dig, faa at jeg maa føle, at der Intet er i Himmelen og paa Jorden uden dig, som kan mætte min Sjæl. Saa vil du af din Naade lade mig erfare, at der i dit Nadvermaaltid er Hvile og Fred for det urolige Hjerte, og at i Samfundet med dig faaer den Svage nye Kræfter. Du har faldt dig selv det Livsens Brød, og du har sagt, at hvo som kommer til dig, stal ifte hungre, og hvo som troer paa dig, stal aldrig tørste. Jesu, min tro faste Frelser! Opfyld nu dette Ord paa mig, og velsign min Altergang, saa jeg maa smage, hvor god du er, og min Sjæl blive vedertvæget og styrket ved din Kjærlighed! Amen. Naar du gaaer hen til Sacramentet, da stig: O Herre! Foreen mig med dig efter dit løfte og Tilsagn, og virk i mig alle gode Gjerninger, og bliv i mig, faa at Jeg evindelig bliver i dig! Amen. Naar du annammer Christi Legeme, da stig: Vor Herres Jesu Christi Legeme, som er givet i Døden for mig, styrke min Tro, og bevare min Sjæl og mit Legeme til bet evige Liv! Amen. god S Jams 10 play du 7 146 Takkebon efter Nadveren. Naar du annammer Christi Blod, da siig: Vor Herres Jesu Christi Blod, som er udgydt for mig til alle mine Synders Forladelse, styrke og opholde mig i Troen til det evige Liv! Amen. Taffebøn efter Nadveren. Min Sjæl! Lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. Min Sjæl! Lov Herren, og glem ifte alle hans Belgjerninger; ham, som forlader dig alle dine Misgjerninger; ham, som Iceger alle dine Sygdomme; ham, som gjenløser dit liv fra Graven; ham, som froner dig med Wiskundhed og Barmhjer tighed; ham, som mætter din Sjæl med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen ( Pf. 103, 1-5). Herre Jesu Christe! Hvor stor er din Kjærlighed, og hvor usigelig din Barmhjertighed, at du annammer os Mennester ved dit Nadverbord. Hvo som hungrer og tørster, bliver her mættet og vederfvæget; hvo som er fattig og trængende, finder her Livets Skat og Rigdom; hvo som er i Angst og Nød, faaer her Trøst og Hvile; hvo som er svag, finder her Lægedom og Sundhed for sin Sjæl; hvo som er betynget af Synden, faaer her Tilgivelse; hvo som er omgiven af Døden, finder her det evige Liv. Kjære Herre og Freiser! Lad alt dette opfyldes ogsaa paa mig, saa at Sorgen over min Synd maa afløses af Glæde over din Naade, og jeg maa blive stærk i min Strøbelighed. Lad din Helligaand lære mig at stole fuldt og fast paa mine Synders naadige For ladelse, og paa din Kjærlighed til mig. Luthers Morgenben. 147 Lad mig være forenet med dig i et evigt og uopløseligt Samfund, saa at jeg, hvad enten jeg lever eller jeg døer, maa høre dig til Bliv du i mig, for at jeg maa blive i dig som Grenen i Viintræet, og rens mig til at bære mere Frugt, saa jeg daglig maa gaae frem i Alt, hvad der er dig velbehageligt, i at opfylde din og din Faders Billie. Lad mig vore i Kjærligheden til alle mine Medforløste, til alle dem, hvem du har gjort til Dine, og givet Adgang til det Bord, som du har dækket for dine troende Disciple paa hele Jordens Kreds. Giv mig at styrkes i Haabets Forvisning, og i længslen efter at være hjemme hos dig og nyde den store Nadvere med dig i din Faders Rige, naar Synd og Sorg stal være overvunden, og de, som her have elffet dig, stulle mættes evig med din og din Faders Kjærlighed! Amen. II. Daglige Morgen- og Aftenbønner og Bordbønner. Luthers Morgenbon. Om Morgenen, naar du staaer op af din Seng, skal du tegne dig med det hellige Rors, og sige: Naade Gud Fader, Søn og HelligFadervor", og 11 aand! Amen". Derpaa Troen" og siden følgende Bøn: Jeg taffer dig, min himmelste Fader formedelst Jesum Christum, din elftelige Son, at du i denne Nat har bevaret mig fra al Stade og Fare; og jeg beder dig, at du ogsaa paa denne Dag vil bevare mig for Synd og alt Ondt, saa at al 7* 148 Morgenben om Søndagen. min 3dræt og mit Revnet maa behage dig. Thi jeg befaler mig med legeme og Sjæl og Alting i dine Hænder. Din hellige Engel være med mig, saa at den onde Fjende ingen Magt faaer over mig! Amen. Gaa derpaa med Glæde til din Gjer ning. Syng, om du kan, ogsaa en Psalme, enten om de ti Bud, eller hvad din Andagt giver dig. Luthers Aftenbøn. Om Aftenen, naar du gaaer til Sengs, stal du tegne dig med det hellige Kors, og sige: Naade Gud Fader, Søn og Helligaand! Amen!" Derpaa tnælende eller staaende ,, Troen" og ,, Fadervor", og derefter denne lille Bøn: Jeg taffer dig, min himmelste Fader formedelst Jesum Christum, din elffelige Son, at du paa denne Dag naadig har bevaret mig; og jeg beder dig, at du vil forlade mig al min Synd, hvormed jeg har handlet uret, og naadig bevare mig i denne Nat. Thi jeg befaler mig med Legeme og Sjæl og Alting i dine Hænder. Din hellige Engel være med mig, saa at den onde Fjende ingen Magt faaer over mig! Amen. Derpaa læg dig glad til at sove. Morgenbon om Søndagen. Mel. Enhver, som æder dette Brød 2c. 1. Nu staaer jeg op i Herrens Navn, Min Frelsers Jesu milde Favn Med Naade mig omarme; O Helligaand, i Hjertet mød, Og med din stærke Naades Glød Mig til alt Godt opvarme! Morgenben om Sondagen. 149 2. Lad Ordet læres reent og ret, Hjælp, Gud, at jeg annammer det 3 godt og trofast Hjerte; Giv Frugt deraf ved Jesu Tro, Gjør Nanden trøstig, stært og fro Og taalig i sin Smerte! 3. Udbred blandt Alle Fryd og Fred, Lad Kjærligheden blive ved Og daglig Blomster bære; Lad mig, o Gud, paa denne Dag 3 Tanker, Ord og al min Sag Dig hjerteknyttet være! 4. Tag mig og Mine vel i Agt; Tving Kjødets Lyst og Kjødets Magt, Som mig fra dig vil drive! Saa frygter jeg ei noget Stød, Og ei, hvor snart i Liv og Død Det end skal Aften blive. Kjære Herre og Gud! Jeg talter dig af mit ganske Hjerte, at du har ladet mig opvaagne farst og sund til denne Dags Lys, og at du saa naadig har bevaret mig i denne sidste Nat fra al Ulyfte, Fare og Stade paa Legem og Sjæl. At, Herre! Hvad Tat stal jeg yde dig, at du selv som en trofast Vægter har vaaget over mig, og har sat dine hellige Engle som en Vagt omkring mit Huus? Hvad er jeg, at du agter mig jaa heit, og stjermer mig saa vel og varlig? Du har gjort mig saa meget Godt; men hvad Narsag kan jeg finde dertil, uden den, at du er naadig og inderlig barmhjertig? 150 Morgenben om Søndagen. Og dersom du endnu paa denne Dag vilde hjemsøge mig med nogen Ulylke, hvad tunde jeg sige dertil, uden dette, at du er retfærdig? Thi mine Synder ere store, og mine Overtrædelser mange, og jeg veed, at i mit Kjød boer intet Godt. Det Gode, som jeg vil, det gjør jeg iffe; men det Onde, som jeg iffe vil, det gjør jeg. O jeg elendige Menneske! Men, aft, Herre Jesu! Forlad mig alle mine Eynder, og hjælp mig ogsaa idag til at aflægge og overvinde dem. Og saa beder jeg dig, at du vil bevare mig paa denne Dag fra alt Ondt, og gjøre det af Naade, til dit store Navns Ere og min arme Sjæls Salighed! 3dIn09DE75 At, Herre Jesu! Du, som ved din hellige Opstandelse fra de Døde har helliget Sondagen fremfor alle andre Dage, lad mig idag have Velsignelse og Glæde af dit Ord; lad mig med Tyst gaae op til dit hellige Tempel, og tilbede dig i Aand og Sandhed. Giv mig Naade til at be vare dit Ord i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt deraf i Taalmodighed. Giv mig paa denne hellige Hviledag hellige Tanker, en hellig Omgængelse og et helligt Liv og levnet, at jeg ikke skal tage noget Trældomsarbeide i min Haand, eller fatte nogen Synd i mit Hjerte, og lad Alt, som tan vanhellige dit Navn, være langt borte fra mig og mit Huus. Vad din Aands Arbeide paa min Sjæl lykkes, jaa at din Aand maa herste over min Nand, at din Villie maa være min Villie, dit Ord min lyst, dit Rige mit Hjertes Længsel. Lær mig, o Jesu, idag og hver Dag at angre mine Synder, idag og hver Dag Morgenben om Sendagen. 151 at aflægge mine Synder, og i Troen til dig, ved den Helligaands Kraft, at fornyes i et helligt Viv, jaa at, om jeg lever, jeg da maa leve i Herren, om jeg døer, jeg da maa doe i Herren, og enten jeg lever eller døer, jeg maa høre Herren til! O Herre! Gjør vel imod din Kirke, som du af Naade har plantet iblandt os. Bevar dit Ord og dine Sacramenter, som ere de eneste Midler, du har givet os til Salighed. Bevar Kongen og hans Huus, og led al vor Øvrighed, baade kirkelig og verdelig, i din sande Frygt. Velsign vort Land med. Fred og Rolighed, vore Legemer med Sundhed, vore Agre og Enge med Frugtbarhed. O Herre! Giv den Fattige Brød, trøst den Bedrøvede, husval den Elendige, og forlad den Bodfærdige hans Synder. Herre! Misfund dig over alle Mennester, og vær mig arme Synder idag og hver Dag naadig. O Gud! Bevar min tjære( Hustru, Huusbond, Forældre, Børn og Tyende) Slægt og Venner fra al Sorg og Stade. Vær du bort Skjold og Skjerm mod Djevelen og alle onde Mennesker. Lad ingen Ulyffe ramme 08 paa Legeme eller Sjæl, Huus eller Hjem, Gods eller Formue. Straf os iffe efter vore Synder, og betal os ifte efter vore Misgjerninger, men hav Taalmodighed med os. Afvend. Straffen og formild Noden, som vi for vore Synders Skyld tunne komme udi; og naar den sidste Nød er forhaanden, da tag Sjælen i dine Hænder; thi du forløste mig, Herre, du trofaste Gud! Dit Navn være lovet, priset og velsignet i Evighed! Amen. Aftenben om Søndagen. Aftenbøn om Søndagen. Mel. Himlen aabnes, Mortet svinder 2. 1. 152 Dagen nu sin Afsked tager, Natten den af Landet jager, Jeg vil fnæele, Jesu fød! Og mit Sut til dig opsende, At du vilde mig tilvende Fred og Sundhed, Liv og Brød. 2. Giv din Kirke Ro og Glæde, Lad i Kongens Sal og Sæde Ingen Modgangs Skygge gaae; Bad ethvert bedrøvet Hjerte, Og hver Christen i sin Smerte Lys og Lindring fra dig faae! 3. Spiel Lad og mig, o Jesu, hvile Fri fra Synds og Dødsens Pile, 3 dit Favnetag mig fat; Saa vil jeg imorgen sjunge Denne Lovsang med min Tunge: Jesus var min Sol i Nat! po 1910 DIT Hellige Herre Gud, hellige stærke Gud, hellige barmhjertige Frelser, du evige Gud, misfund dig over os! Jeg arme Synder, som ikke er værdig at tale med dig, fordi jeg iftun er Støv og Aste, taller dig i Hjertets dybeste Ydmyghed for alt det Gode, du har beviist mig. Herre! Dine Velgjerninger ere mange, og din Mistundhed er hver morgen ny over mig. Men Særdeleshed tafter jeg dig, min Gud, af mit ganske Hjerte, at du idag har givet 1 mig en god og velsignet Dag, og itte alene bevaret mig fra al Stade og Ülyik, Aftenbon om Sondagen. 153 legemlig og aandelig, men at du desfors uden har lært mig i dit hellige Ord, hvad du vil, at jeg skal troe og gjøre, og lyst din Fred og din Velsignelse over mig. Ohjælp mig, min Gud, for Jesu Christi Styld, at jeg maa lægge mig dit Ord paa Hjerte, og at jeg saaledes af Ordet maa lære at fjende mine Synder, at jeg maa angre dem og afstaae fra dem! At, store Gud og Fader! Forlad mig Alt, hvad jeg har syndet imod dig, ogsaa Alt, hvad jeg endog paa denne din Dag af Strøbelighed har feilet udi. Herre, hjælp mig med din gode Helligaand, at jeg med alt større Andagt og Flid maa give Agt paa dit hellige Ords Prædiken, og gjerne tale derom med mine Huusfolk og min fattige Neste. En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, og bevare sig selv ubesmittet af Verden.. Hjælp mig, min Gud, at jeg ikke glemmer eller forsømmer herudi at gjøre, som du har befalet; men ligesom jeg fjender mange arme, fattige, nødlidende, syge og elendige Mennesker, at jeg med Glæde besøger dem, hjælper og trøster dem i dit Navn. O Gud! Vær naadig imod din arme Christenhed, og lad os altid beholde dit hellige Ord og dine høiværdige Sacramenter i deres rette Brug indtil Verdens Ende. Herre! Velsign vor Konge og hans Huus, og afvend Krig og Blodsudgydelse, Sot og Sygdom, hastig og brat Død, Ildebrand, Tyvehaand og al anden Ulyffe. O Gud! Tilvend os Sykke og Velsignelse, giv Grøde af Jorden, af Bandet, af Træerne, bevar vort Kvæg og 154 Morgenben om Mandagen. Alt, hvad der tjener os, dine Børn, til Gode. O Gud! Vær naadig mod de Fattige, hjælp de Fortrytte, forsvar alle Enter og de Faderløse. Gud! Du omvende alle Syndere, og miskunde dig over alle Mennesker. Beskjerm i denne Nat og hver Nat mig og mit ganste Huus og Hjem. Bevar min( Hustru, Huusbond, Forældre, Børn) Slægt og Venner og alt Godt, du har givet mig, fra al Ulykke. Giv os en rolig Nat, en god Søvn og en styrkende Hvile. Og vil du i denne Nat afflicere min Livstraad, saa lad den Trøst blive i mit Hjerte indtil Enden, at dine hellige Engle stulle an namme min arme Sjæl, og bære den i Abrahams Stjød, og at du selv vil faderlig forsørge alle Mine, som skulle leve efter mig. Hør og bønhør mig, o Gud, for Jesu Skyld! Amen, i Jesu Navn! Amen. Morgenbon om Mandagen. Mel. Himlen aabnes, Merket spinder zc. 1. m HOT 103 Dagen nu paany oprinder, Solens Straaleglands mig minder ge Om min Gud og Stabermand: Naadens Sol, o Jesu fjære! Lys om 08, i hvor vi ere Her i Syndens Taageland! 2. Ovelsign hver Jordens Borger, Send os ifte tunge Sorger, Giv vor Gjerning lykkes maa; Syuderen lad før sin Ende Sig i Bod til dig omvende, At han kan din Naade faae! 136 Morgenben om Mandagen. 155 03. so Lad ei Mørkets Magt mig binde, Hjælp, at jeg fan Beien finde Op til Himlens Kongeslot; Giv mig Brødet uden Klage, Slut i Naade mine Dage, Saa er Alting vel og godt! D Herre, du almægtige, barmhjertige, naadige Gud! Du, som har din megen Lyst til at gjøre vel imod Mennestens Børn, jeg taffer dig af mit Hjertes Grund for din store, usigelige, faderlige Kjærlighed, hvormed du altid har elftet mig. Du tænker altid paa mig og for glemmer mig ifte. Du sørger for mig og forlader mig iffe. Men i Særdeleshed taffer jeg dig, min Gud, at du har bevaret mig i denne sidste Nat fra al Ulykke og Stade, som i mange Maader funde have ramt mig. Nu beder jeg dig, min Gud, for Jesu Christi Skyld, at du giver mig i mit hjerte din værdige Helligaand, som kan styre og bevare mig paa denne tilkommende Dag fra alt Ondt, som kan lære og lede mig til alt Godt, som fan styrke og trøste mig i al paakommende Nød og Angest, og lære mig rettelig at bede. O Gud! Lad denne Dag være mig en god og lyksalig Dag. Vær selv med mig, o Gud, i mit Kalds Gjerning, og lad alt det, jeg tager i mine Hænder, velsignes og faae Fremgang. Lad dine hellige Engle være mine Ledsagere paa alle mine Veie. lad aldrig min Tro svigte, lad aldrig mit Haab bestemmes, eller min kjærlighed og Taalmodighed blive til Intet! O Gud! Bevar din Kirkes hellige Goder ufrænkede iblandt os, at vi ikke miſte Noget af alt det, som tjener til bor Salighed! 156 Morgenben om Mandagen. Gud! Velsign Kongen og hans Huus, og giv os Fred i Landene og Brød i Husene. Afvend eller formild naadelig alle overbængende Straffe og Plager. O Gud! Gjør Miskundhed imod Enker og Faderløse. O Gud! Giv alle dem Taalmodighed, som fukke under Korset, og hjælp dem, naar din Time kommer, dit Navn til ære og dem til Salighed. O Herre! Bevar mig idag og hver Dag med( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner, Huus og Hjem fra at Ulyffe. Herre! Jeg lader ikke af at raabe til dig; thi du est min Gud, og jeg slipper dig itte, førend du velsigner mig her med Naade og i Himmelen med Salighed! At, hjertefromme Gud og Fader! Jeg flager og bekjender, at mit Hjertes Tanfer ere onde hver Dag, saa at jeg maa stamme mig ved at udbrede mine Hænder til dig; thi mine Misgjerninger ere blevne mangfol dige, og min Styld er stor indtil Himmelen. Vilde du, o Herre, gaae i Rette med mig, da kunde jeg ikke svare Eet til Tusinde. Men at nei, min naadige Gud, gaf ille i Nette med din Tjener, forlad mig mine mange Overtrædelser, fast alle mine Synder fra dit Aasyn og udslet dem med Jesu Blod, saa at du aldrig seer dem mere evindelig. Gjør det af din Mistundhed, paa det at naar jeg skal vandre gjennem Dødens Stygges Dal, jeg da iffe ftal frygte for Ondt, og at min arme Sjæl, naar den skal forlade Legemet, maa annammes i din Haand, o Gud, hvor ingen Pine stal røre den. Bonhør mig arme Synder, o naadige Gud, barmhjertige Frelsermand, du evige Gud, dit store Nava til ære og mig til evig Salighed! Amen. Aftenbon om Mandagen. Aftenbon om Mandagen. Mel. Naar vi i storste Nod mon staae 2c. 1. Hav Tak, o Gud, for denne Dag, For Sundhed, Glæde, Fred og Mag; Tak ogsaa for hvert Slag, jeg fit, Naar jeg paa Syndens Veie git! 157 2. Gjør Hjertets haarde Demant blød Ved Jesu Blod og ved hans Død, Og bøi og dan det i din Haand Ved din den gode Helligaand! 3. Lad mig ei til mit Sovested Gaae, før jeg veed, at du gaaer med; Striv paa min Seng hver Dag paany: " Her hviler han i Herrens Ly, - 4. Hans Synd er stjult i Jesu Saar, Han her sin Nattehvile faaer;" Saa slaaer jeg Verden af mit Sind Og lader kun min Jesum ind. O allerkjæreste Gud og fromme Fader! Seg taffer dig for alt Godt, som du har forundt mig paa denne Dag. Men det rinder mig smertelig ihu, at jeg er faa uværdig til al denne din Godhed. Du fjender mit Hjertes Fordærvelse, og alle mine Gjerninger ere vitterlige for dig. Seg flager og bekjender, og det gjør mig hjertelig ondt, at jeg ikke har været, som jeg burde, eller gjort, hvad jeg skulde gjøre, hverken mod dig, min Gud, eller imod Menneskene, men har ogsaa paa denne Dag lagt Synd til Synd. Jeg beder hjertelig de Mennesker om Tilgivelse, som jeg ikke namas Togepilne plas 158 Aftenbon om Mandagen. har viist den skyldige Kjærlighed og Taalmodighed, men som jeg kan have faaret og fræenfet med Ord eller Gjerninger. Og dig, min Gud, beder jeg: Fader, forlad mig! Gat iffe i Rette med din Tjener; thi da kan jeg itte bestaae for dig; men lad al min Styld være betalt og udflettet med din Søns, Jesu Christi, dyrebare Blod, faa vil jeg troe Syudernes Forladelse, og være glad og vel tilmode. Og jaa beder jeg dig, fjære, himmelsfe Fader, at du vil hjælpe mig, at jeg i de Dage, som du endnu vil lade mig opleve, maa blive frommere og bedre, maatte overvinde det onde Sind, og leve i kjære lighed, og vandre som en sand, troende Christen, og vogte mig for al Synd baade i Tanter, Ord og Gjerninger. O Gudb Stab i mig et reent Hjerte, forny en stadig Aand inden i mig, bortkast mig ifte fra dit Ansigt, og tag iffe din Helligaand fra mig. Og nu, min Gud, du som altid har været saa god og bevaret mig saa vel, at intet Ondt er mig vederfaret, og ingen Plage er kommen næer min Bolig, bebar mig nu af Naade ogsaa i den til kommende Nat, og fri mig fra at Ulykke baade til Legem og Sjæl, jaa vil jeg prise dit Navn, og min Sjæl stal aarle og silde: takte dig, Herre, og synge din Lov; thi din Miskundhed er stor indtil Himmelen, og din Sandhed rækker saa langt, som Styerne gaaele song Filet is gim dig O Gud! 3 dit hellige Ord og t diner hoiværdige Sacramenter, som ere de rette Naadens Midler, har jeg og alle Syndere vor Trost og Hjælp til Salighed.dn Lade derfor dit Ord altid boe rigelig iblandt Aftenbon om Mandagen. 159 08, og lad Satan aldrig rive det af deres Hjerter, som det høre; og lad de hellige Sacramenter rodfæste Livssamfundet med dig og den gode Samvittigheds Pagt til vor Hjertens Glæde. Giv, o Gud, at alle Ting fremmes hos os, Kirken, Kongen og Folket til Gode. O Herre! Vi juffe efter Fred og Rolighed, efter Sundhed og Helbred, efter Lykke og Velsignelse, efter Brød og Føde. DHerre! Hør vor Bøn, og lad vort Suk komme for dit Ansigt. DGud! Lad den svare dyre Tid, den blodige Krig, den skadelige Ildebrand og al anden Ulykke være langt borte fra os, at vi maae see og fjende, at du er deres Frelser, som haabe paa dig. D Herre! Du er alle dine Børn en naadig Fader, saa vær derfor ogsaa os naadig nu. Læg de Syge og Strøbelige, husval de Bedrøvede, hjælp de Nødlidende, trøst de Trøstesløse, forfbar alle Enter og Faderløse, forbarm dig over alle mennesker, hvor de end ere eller færdes baade til Lands og til Bands. O Gud! Forbarm dig i denne Nat over mig og over os alle. Hold din almægtige Haand i Naade över min( Hunsbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner, mit Huus og Hjem, Gods og Formue. Lad intet Ondt ramme mig eller nogen af Mine. O Gud! Vær os alle naadig, mild og blid. Og om det er din Villie, at jeg i denne Nat stal stilles herfra, saa giv mig en salig Ende og Afgang, at jeg med Glæde og Tatsigelse maa give min Sjæl i dine Hænder, og trøstefuld vente paa vor Herres Jesu Christi Herligheds Nabenbarelse, mig til Salighed. Dit store Navn, o Gud, være re evindelig! Amen. Morgenbon om Tirsdagen. Morgenbon om Tirsdagen. Mel. Jeg takker dig ret hjertelig 2c. su 1. Nat, Søvn og Leie! nu Farvel; 160 Det dages flur i Øster. Til Bøn, til Bøn, min tjæere Sjæll Sut til den Gud, dig trøster! jan 2. Lysets Fader, Livets Sol, Med Søn og Aand tillige! See fra din høie Himmelstol Ned til vort Jorderige! 3. Lad Lyset i din Kirfe boe; Lad Ordets Lys og Støtte Ledsage os i Christi Tro, Til vi til Himlen flytte! 30 an the i 4. sitys og, o Jesu, for min Fod, At jeg skal ikke falde, BELİSH d d bagi Men at jeg varer Kjød og Blod For Syndens Suffergalde! 5. Lad dine Engle mig ved Haand Igjennem Verden lede, Og udi Sygdoms haarde Baand Mig Lægedom berede! igni 6.lle s Gid jeg saaledes leve maal ge 3 hver en Tid og Lykke, Jeg fan mod Livets Aften faae Det evige Lyses Smytte! O almægtige Gud, fjære, himmelste Fader! Du, fra hvem alle gode Gaver Morgenben om Tirsdagen. 161 fomme, jeg taffer dig af mit ganste Hjerte, at du hidindtil har viist dig saa naadig imod mig, at du ikke har ladet mig savne Noget, som kunde tjene til min arme Sjæls Salighed eller mit Livs Opholdelse. O Herre! Din Godhed har altid været stor over mig indtil denne Dag. Du har sparet min Sjæl fra For dærvelse, du har fronet mig med megen Naade og Misfundhed.- Naar jeg ihukommer de forbigangne Tider og de henrundne Aar, da har du givet mig mere end not af allehaande Goder; derfor taffer jeg dig nu af mit ganske Hjertes Grund. Min Sjæl stal altid love og prise dit hellige Navn, at du har bevaret mit Die fra Graad og min Fod fra Fald, mit Legeme fra Fordærvelse og min Sjæl fra Ulykke, og i Særdeleshed, at du i denne sidste Nat har bevaret mig, som en Høne gjemmer sine Kyllinger under fine Vinger. D naadige Gud! Eet beder jeg dig om i denne Morgenstund, det negte du mig ikke: Lad mig være dit fjære Barn, led mig idag med din trofaſte Faderhaand, og hold alt Ondt borte fra mig. Lad ingen ureen Tante besmitte min Sicel, ingen ond Lyst opstaae i mit Hjerte, ingen Synd faae Magt over mig. Lad mig vandre i Kjærlighed med alle Mine og med alle mennesker, og med din gode Aland og dit hellige Ord lyse du for mig, og lede mine Fødder paa Fredens Vei. End beder jeg mere: Kjcere Fader, bliv aldrig saa vred, at du bortvender dit falige Ord og dine høiværdige Sacramenter fra os, men ophold dem altid i deres rette Brug 08 til Salighed indtil Todne sdag alin mod Isdn 162 Morgenben om Tirsdagen. Verdens Ende. O Gud! Udes din Naade over vor Konge og det kongelige Huus. Velsign dem, som lære, lys selv for dem, at de maae see og finde ret Vei, og aldrig lede os vild fra Sandheden. Herre! Afvend Hunger og Dyrtid, Krig og Blodsudgydelse, Ilds og Bands Ned, og farlige Sygdomme. Tilvend os derimod Sykke og Velsignelse, baade timelig og aandelig. Gud! Giv Fred i vore Dage. Gud! Velfign vor Ager og Eng, vor Næring og Bjæring, og alt det, Enhver i fit Embede foretager sig. Herre! Glem aldrig den Fattige, forsvar den Hjælpeløse, hør Enter og Faderløse. Vær naadig imod Alle; thi Alle have din Naade behov, og for Alting bevar mig arme Synder paa denne Dag og hver Dag med alt det, jeg eier og har, med( Huusbond, Hustru, Forældre, Born) Slægt og Venner, Gods og For mue fra al velfortjent og overhængende Ulyffe! Gud, bedre mig! Mine Synder ere mange, og med min Omvendelse og min Forbedring gaaer det tungt og smaat, saa jeg ofte frygter, at Hevnens Dag er kommen, og at du ikke mere vil bære over med mine Synder, og have Langmodighed med mig. Men, at Herre, lad dit Hjerte dog ikke vendes saa aldeles fra mig! Vær endnu naadig for Jesu Skyld, og lad mig ifte søge dig forgjeves. Lad din Aland komme min Strøbelighed til Hjælp, vække mig hver Morgen til ny Lydighed, og gjennemtrænge mig hver Dag med ny Kraft til Helliggjørelse. Ophold mig, Herre Jesu, i Naadens Samfund med dig. Og naar det lider til Aftenben om Tirsdagen. 163 min sidste Stund, da lad mig høre denne glædelige Røst: Kom hid, min Faders Velsignede! og arv det Rige, den Glæde og Salighed, som dig er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt! Dig, o Gud Fader, være Ære og Priis, som med Sønnen og den Helligaand lever og regjerer, een sand Gud i Evighed! Amen. Aftenbon om Tirsdagen. Mel. Enhver, som æder dette Brød 2c. 1. Gat, Sjæl, og tag dit Regnebræt, Gjør Overslag, og ei forgiat Titusind Pund at strive, Som fra din Gud du oppebar: Han ei dit Levnets Traad afstar, Men sparte dig ved Live! 2. Strib om igjen, og Syset slut, Og sig, du har titusind Suk 3 Troen ham at yde; Ei heller dem du giver ham, Du, som har selv kun Synd og Stam Og ei fan Hjertet bryde! 3. At, fandtes i min Hjerterod Dog bedre Tro og bedre Bod! Men o, min Jesu milde! Du veed, hvor Klippen den er haard, Hoor høit al Ondskabs Vande gaaer Udi den Syndens Kilde! 4. Tag derfor med mit Aftensut Til Tatte, og mit Die luk For Verdens Syndempie; 164 Aftenbon om Tirsdagen. Giv, ret jeg atter bede maa, Saasnart din Aland den banker paa Og vælter mig mit Die! Jeg tatter dig, o almægtige Gud, Hims melens og Jordens Staber, at du saa naadig har bevaret mig paa denne Dag fra al Fare og Stade baade til legeme og Sjæl. Du har vandret med mig, ligesom i gamle Dage med Israels Børn udi en Stystøtte om Dagen, at mig intet Ondt er vederfaret. Nu beder jeg dig af mit ganste Hjerte, at du vil være med mig som en Ildstøtte i den tilkommende Nat. Sæt dine hellige Engle som en gloende Muur omkring min Seng og mit Leie, at naar jeg sover, jeg da maa sove i Herren, og naar jeg vaagner, jeg da maa vaagne i Herren. O Herre! Gjør vel imod mig, forlad mig ifte, slaa ille Haanden af mig, forkast mig itte fra dit Ansigt, og tag ikke din Helligaand fra mig, men vend dig i Naade til mig for din Barmhjertigheds Styld. Herre! 3 al min Nød sætter jeg min Tillid til dig, i al min Fare haaber jeg Frelse fra dig. Jeg fjender min store Ulydighed, og jeg beed bel, at jeg har intet Godt fortjent med mine Synder. Men at, allertjæreste, fromme Gud og Fader, jeg beder dig hjertelig: See itte til min store Ondstab, men fee til din store Naade, og din Søns Jesu Christi dyre Fortjeneste. O Gud! Lad min Nød gaae dig til Hjerte, forlad mig itte saa aldeles; stjul mig under dine Vinger, og lad min Tilflugt være under din, den Høiestes, Skygge. Herre, du 38raels Trøster og rette Nødhjælper! Trøst i denne Nat mit bedrøvede Hjerte med den Aftenben om Tirsdagen. 165 falige Trøst, at du, den rette Israels Vægter, vaager over mig og slumrer ikke. Herre! Tag vare paa din christen Kirke; fee i Naade til dit bedrøvede Zion, og gjør, at hun i dit Ord og i dine hellige Sacramenter aldrig savner sin rette Him meltrøst, Husvalelse og Glæde. O Herre! Baag over Kongen og Kongens Huus, og over alle dem, der skulle fremme Rongens og Landets Bedste. Herre! Hav et vaagent Die over alle Bedrøvede, Fattige og Forladte. Gud, hjælp de Hjælpeløse; Gud, trøst de Trøstesløse; Gud, mistund dig over alle Enter og Faderløse! O Herre! Glem Ingen, som har din Naade og Hiælp behov. Gjør en god Ende paa den Sorrigfuldes Nød, og paa det Sidste viis ham din Salighed. O Herre! Giv Fred i vore Landemærker, velsign vor Næring, giv den Fattige fit Brød til Nødtørstighed, lad Himmelen ikke forholde fin Dug eller Jorden sin Grøde. Forbyd, o Gud, Pestens Engel at drage fit Sværd, lad al Ulyfte være langt fra vore Boliger, men især, o naadige Gud, tænk paa mig arme Synder til det Gode! Bevar min ticere( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner som en Diesteen i dit eget Die. Lad mit Huus og Hjem, Gods og Formue være dig overgivet og anbefalet. Men fremfor alle Ting, min Gud, fom min arme Sjæl ihu, og naar den, træt af Livet her, segner i Døden, da annam den til den uforkrænkelige Glæde i det evige liv. Forløs mig, o Gud, naar min Tid er kommen, stille og salig fra denne Verdens Trængsel og Møie. Herre! Forlad mig ifte og vær iffe langt fra mig. 166 Morgenbon om Onsdagen. Herre, som er min Salighed, skynd dig at hjælpe mig, du, som med Sønnen og den Helligaand lever og regjerer, een naadig og meget barmhjertig Gud evindelig! Amen, i Jesu Navn! Amen. Morgenbøn om Onsdagen. Mel. O du store Seiervinder 20. 1. Op, min Sjæl, thi Sol er oppe, Straalerne paa Huset leer; Tænk, at du paa Zions Toppe Herrens Naadestraaler seer, Som dit Hjerte stal oplyse, Klare dig Fornuftens Mørt, Og de onde Aander kyse Til den fæle Helvedørt! 2. Søde Jesu! hold min Tanke Til dit rene Bud og Ord; Lad idag min Sjæl opsanke Naadesmuler fra dit Bord. Trøst mig, styrk mig, tag mig vare Ved din egen gode Aand; Verdens Cyster, Satans Snare Blive fra min Hu og Haand! 3. Lad dit Aasyus blide Straale Stinne paa din Kirke ned, Og os alle fuldt imaale Lytte, Liv og Salighed. Sign vort land, og lad mig svale Synd og Sorg i Jesu Blod; Dg naar Livets Sol vil dale, Gjør da Dødens Time god! dum 2 Jeg takker dig, o min naadige Gud og Fader, i denne Morgenstund, at du Morgenben om Onsdagen. 167 har givet mig en god Nat og en styrkende Hvile, saa at jeg vederkvæget fan gaae til denne Dags Gjerning. Herre! Din Naade er stor. Saa hoi, som Himmelen er over Jorden, saa er din Mistundhed ophøiet og herlig over dine Børn, og din Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som dig frygte. I Tillid til samme din uendelige Barmhjertighed beder jeg derfor, at du vil have Omsorg for mig paa denne kommende Dag. Giv mig din Naade, at jeg idag og hver Dag maa afstaae fra al Uretfærdighed og al Synd, og af mit ganske Hjerte saaledes omvendes til dig, at jeg daglig beflitter mig paa et helligt Liv og Levnet, paa en stærk og bestandig Tro, og en christen Taalmodighed. O Herre! Styr du mit Hjertes Tanter og mine Idrætter idag og hver Dag efter din egen guddommelige Villie, og vær selb fraftig med mig i alle mine Gjerninger. Herre! Hør, naar jeg raaber, hjælp, naar jeg falder paa dig, bønhør mig, naar jeg beder, og giv mig din Helligaand, Bønnens Aand, at jeg beder rettelig og Intet fræver, som er imod din Villie. O Herre! Lad dit hellige Ord være vort Hjertes Fryd, vor Styrke og vor Salighed. Lad dine hellige Sacramenter være vor Tilflugt imod Synden, og vor Trøst i Døden. Lad Kongen og Kongens Huus uyde Lykke og Salighed. D Herre! Straf 08 ifte, som vi forstylde, med Hunger og Dyrtid, med Krig og Blodsudgydelse, med Ilds Nød og Vands Vaade eller anden Ulykke. O Herre! Kald Kornet frem af Jorden, naar Tid er, lad os nyde det Lidet, vi have, med Fred, og lad os æde 168 Morgenben om Onsdagen. vort Brød uden Nag og Nid, med Hjertens Glæde og Talsigelse. O Herre! Jeg frygter, at du har spændt din Bue, at du har lagt dræbende Pile derpaa. Men at, hjertefromme Gud og Fader, for Jesu Døds og Pines Styld sønderbryd Buen og hold Pilen tilbage, straf mig ikke i din Brede, og tugt mig ikke i din Harme! O Herre! Bær naadig, væer naadig, saa vil jeg omvende mig fra mine Synder, saa vil jeg elffe og tjene dig som dit lydige Barn. Herrel Beer naadig, vær naadig, faa vil jeg love din Godhed, og kundgjøre din Barmhjertighed, at du tilgiver og frelser saa gjerne. O Herre! Bliv iffe vred, at jeg taler med dig, jeg, som er ikkun Støv og Afte. See i Naade til mig, og vogt mig med Huus og Hjem,( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner fra al Ulykke. Af det Dybe raaber jeg, Herre, til dig. Herre! Hør min Bøn, og lad dine Øren mærte paa mine Bønners Røst. O Herre! Tag til Naade, tag til Naade; thi dersom du vil gaae i Rette med mig, da kan jeg ikke svare dig Eet til Tusinde, og dersom du vil gaae til Doms med mig, da blev jeg fortæret i din Brede. At, at du for din Sons, Jesu Christi, Styld vilde lade din Cyst til mig væred megen, og bilde tænke paa din megeng Mistundhed, der altid har været af Evighed.i Og skal denne Dag være min sidste, min Dødsdag, jaa lad mine Dine see til dig, fra hvem Hjælpen skal komme. Herre, Herre! Jeg haaber paa dig, forkaſt ille min Sjæl, du, som med Sønnen og den Helligaand lever og regjerer, een fand d Gud i Evighed! Amen. Aftenbon om Onsdagen. ant Aftenbøn om Onsdagen. Mel. Kæmp alvorlig, nu Guds Naade zc. 1. Hvilestunden er i Vente; Solen daler meer og meer. Denne Dag har Gud paa Rente Ho Hos mig og saa mange fleer. nod 2. Fald du derfor ned og bøie O min Sjæl, dit Hjertes Knce; Løft din Troes det baade Die Op til Jesum, Livsens Tree! 3. Dig, o Gud, skee Lov og re For din Naade denne Dag; Evig du velsignet være, For jeg efter dit Behag - 4. Fører Sundhed med til Senge, Og, med god Samvittighed, Nu mit Hjertes Dør kan stænge For al Sorrig, som jeg veed! 5. Lad min Synd udslettet blive I dit Blod, o Frelsermand! Lad min Søvn mig Styrke give, Bæt mig udi Helbreds Stand! 6. Lad Enhver i dine Arme Søvn og salig Hvile faae! Over mig sig Gud forbarme! Sov, mit Die, sov herpaa! 169 O al Godheds Gud, min hjerteljære, fromme Fader, jeg taffer dig af mit 8 170 Aftenbon om Onsdagen. ganske Hjerte, at du paa denne Dag saa naadig har beskjermet mig, baade til Sjæl og Legeme, fra al Ulyfte, og desuden givet mig Naade og alt Godt. Nu beder jeg fremdeles, at du for Jesu Styld vil være mig arme Synder naadig. Forlad mig alt det, som jeg paa denne Dag har fortørnet dig med, enten i Tanter, Ord eller Gjerninger. Tænk ikke paa mine grove Synder, de gamle eller de nye, de indvortes, som alene ere dig bekjendte, eller de udvortes, hvormed jeg ogsaa tan have fornærmet eller forarget mine Wedchristne, men tænt paa din store Naade og Barmhjertighed, der har været fra Evighed. Hjælp mig til at aflægge mine Synder og blive et bedre Menneste! O Herre! Dig befaler jeg mig med Legeme og Sjæl i denne tilstundende Nat. Lad dine hellige Engle leire sig omkring mig; lad Satan itke formaae Noget imod mig. Lad mig iffe plages af cengstende Drømme eller vaagne i Forskrækkelse. Lad mig som dit Baru faae Hvile i din Favu, at, naar jeg sover, jeg da maa sove i Herren, naar jeg vaagner, jeg da maa vaagne i Herren, naar jeg opstaaer, jeg da maa staae op i Herren. At, min Gud! Vig ifte fra mig med din Hjælp, vederkvæg mig med din Trost, stat mig bi i min Ned. Hvor skal jeg flye hen, hvor stal jeg finde Skjul og Bestjermelse mod Satans liftige Pile, uden hos dig, min Gud? Gjem du mig derfor under dine Vingers Stygge! D Herre! Bevar dine hellige Sacramenter, som ere vor gode Samvittigheds Pagt med Gud, ja Midler til Tro, Ret Aftenben om Onsdagen. 171 færdighed og Salighed, og lad dit hellige Ord, som er den rette Kraft til Salighed, aldrig favnes i vor Helligdom. Gud bevare alle dem, som have at byde og raade; Gud velsigne vort Land og Folt, at vi mane alle boe med Glæde og Fred i vore Boliger; velsign vor Sved og bort Arbeide, bort Brød og vor Føde, vore Hænder og vore Hænders Gjerninger. Gud bevare os fra en blodig Krig og en haftig Død, fra Hungers Nød, fra Ilds og Bands Vande og alt andet Ondt. O naadige Gud, hjertemilde Fader! Bevar min( Egtefælle, mine Forældre, Børn) Slægt og Venner og alt det, som er mig fjært, i denne tilkommende Nat fra alt, som er ondt og tungt og førgeligt. Din Fred hvile over os alle, hvor vi end ere. Vogt mit Huus og Hjem som den Ifraels Vægter, der sover ikke og slumrer ifte, og afværg alle Plager og ulykker. D Herre! Trøft alle dem, som have din Trøst behov, hjælp Alle, som have din Hjælp behov, raad Alle, som have dit Raad behov, og endelig lad din Naade fremmes og din Kraft fuldkommes i alle dine Rorsdrageres Strøbelighed. D Herre! Bonhør mig og ethvert Guds Barn, som raaber til dig, og lad os aldrig fattes din Hjælp i Noden. Dagen er til Ende, og intet Ondt er tilstødt mig; saa tatter jeg dig hjertelig for alt Godt, og jeg beder dig, som et Barn sin tjære Fader, forlad mig iffe, og vær itte langt fra mig; og om Nød paakommer, Herre, du, som er min Salighed, da skynd dig at hjælpe mig! Og paa det Sidste, naar min Dødsstund er forhaanden, da forleen mig en salig Afsked 8* 172 Morgenben om Torsdagen. fra denne Verden, formedelst Jesum Christum, bin Søn, som med dig og den Hellig aand lever og regjerer, een sand Gud i at Evighed! Amen. spnine Morgenben om Torsdagen. salu Mel. Enhver, som æder dette Bred 2c. 1. Farvel, du hvilesøde Nat! Den flare Sol oprinder brat; Lad, tjære Gud, frembryde Din Naadesol: Dit Lys og lyst Idag mit Hjerte, Sjæl og Bryst Og alt mit Levnet pryde! 204 ៥១៧៤០៤៩ 2. 11 Sfin i dit Huus og Helligdom, Besøg hver Sjæl, og vend dem om, Som Fred og Sandhed hade; y empif Udes din Aands saa rige Trøsts p 3 alle Christnes Saar og Brøst, Og gjør dem himmelglade! of Optegned' være; lad din Aand Paa rette Bei mig lede! [ IG 3. Driv mig og før mig til alt Godt, Fri mig fra Synd, fra Stam og Spot, Og fra min Fiendes Vrede; Lad alle mine i din Haand 4. Strid saa, du Dag, som aldrig meer Mit Die her i Tiden seer, Fald hen i Nattens Stygge; Jeg strider frem til Himmerig Min Gud at see evindelig; Derpaa min Tro skal bygge! Morgenben om Torsdagen. 173 O min himmelsffe Gud og Fader, fra hvem alle gode og fuldkomne Gaver komme, jeg tatter dig af mit ganske Hjertes Grund for alt Godt, du har beviist mig fra min første Fødselstime og til denne Dag, baade aandelig og legemlig. Dine Velgjerninger ere mange, deres Sum er stor, stulde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sandet. Men noksom at takke derfor formaaer jeg iffe; thi, Herre, du veed selv, at jeg er meget ringere end alle de Mistundheder, som du har beviist mig. Og foruden alt dette har du saa naadelig bevaret mig i denne sidste Nat, og ladet mig sove tryggelig under dine Vingers Stygge. Derfor lover jeg din store Godhed, og priser din uendelige Barmhjertighed. Min Sjæl! Lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. Min Sjæl! Lov Herren, og glem itte alle hans Belgjerninger; ham, som forlader mig alle mine Misgjerninger og læger alle mine Sygdomme. me Nu beder jeg dig af mit ganste Hjerte, at du af din guddommelige Godhed atter paa denne Dag vil tage vare paa mig, styre og lede mig med din værdige Helligaand. O Gud! Lad mig Intet foretage mig, tale eller tænke, uden det, som kan tjene dit store Navn til re og mig selv til Salighed. D Gud! Bevar den lille Troens Gnist i mit Hjerte, at den aldrig udslukkes hverken idag eller nogensinde i alle mine Livs Dage. Gud! Hjælp mig at vandre i Kjærlighed og Fred, og af Hjertet at forlade min Næste hans Feil og Forseelser, som jeg ønsker, at du, o Gud, vil forlade mig mine mange og grove Synder. Gud! Bevar mig fra al 174 Morgenben om Torsdagen. Utugt, Uretfærdighed, Eder og Bander, Logn og Bagtalelse samt alle andre Synder, hvormed dit guddommelige Navn vanceres og fortørnesangebog ogsp? See, min Gud, paa denne Dag overgiver jeg mig med Legeme og Sjæel til dig, og helliger dig mine Tanker, Ord og Gjerninger. Hvad enten jeg staaer eller gaaer, lider eller strider, faa lad din Naade følge mig, lad din Helligaand ledsage mig, lad Jesu Død trøste og husvale mig. O Herre! Lad dit hellige Ord og dine høiværdige Sacramenter glæde os, og besegle Salig hedens Tro og Trøst i vore Hjerter. D tjære Gud! Forglem itte den, som fattig er og lider Nød, hør de Elendiges Raab, og slaa aldrig Haanden af Enter og Fa derløse. Gud! Bevar vort Huus og Hjem fra Ildebrand og Tyvehaand og af anden Ulykke; afvend faderlig og formild naadelig alle overhængende Plager. O Herre! Uden dig formaaer jeg Intet; men har jeg ittun dig, saa stjøtter jeg hverken om Himmel eller Jord; thi om mit Hjerte end vilde bansmægte i mig, saa er det mig not, at Gud er min Deel og mit Hjertes Klippe evindelig. Saa forbarm dig derfor over mig, Herre! Forfast mig ifte fra dit Ansigt, og tag aldrig din Helligaand fra mig. Sat ifte i Rette med mig for mine grove Synder, men tænt idag og altid paa din store Naade, der har været fra Evighed, og paa Jeju Chrifti hellige Fortjeneste, hvormed han faa dyrt har fjøbt mig, og sonet din retfærdige Brede. O Gud! Bevar idag og altid min fjære( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner Aftenbon om Torsdagen. 175 nær og fjern, og vær du fremdeles deres rette Hjælper i Nøden, deres Tilflugt og Trøst imod al Fare og Ulykke. Og naar jeg gaaer igjennem Dødens Stygges Dal, faa hold mig fast med din høire Haand, at jeg iffe ftal frygte for Ondt. Lad denne Tanke være min sidste Tante, og dette Sut være mit sidste Suf: Fader! Jeg befaler min Nand i dine Hænder! Du forløste mig, Herre, du trofaste Gud! Du, som med Sønnen og den Helligaand lever og regjerer, een sand Gud i Evighed! Amen. Gio 10 Aftenbøn om Torsdagen. Mel. Enhver, som æder dette Brod 2c. 719 Inter Joining 1. Nu under lide Solen ganer, Nu helder Dagen, Natten faaer Det forte Sorgetlæde. Til Hvile stunde alle Mand; Den søde Søvn for hver en Stand Er ret en foægjom Glæde. Tat, søde Gud, for hver en Stund, Jeg haver levet glad og sund; For Korset Tal tillige. O søde Jesu! læg mit Sind, At i min Drøm ei Satan ind For Syndens Styld tur snige! 3. Lad mig og Mine sove vel! Men tænk derhos, o fjære Sjæl, Du skal i Graven sove! Velan, fom Jeju, fom! Derpaa Ved dig skal jeg af Graven gaae, Og evig Herren love! Shgligord Indani i prind Bo Aftenben om Torsdagen. Herre Jesu Christe, du levende Gude Con, jeg takker dig inderlig for den store Kjærlighed, med hvilken du har elffet mig, og gav dig selv hen for mig til et For foningsoffer, paa det at jeg formedelst dig fan faae Forladelse for alle mine Synder, naar jeg af Hjertet angrer dem. Jeg tafter dig for den Trøst og Glæde, som jeg hver Dag finder ved dit Kors, hvor du bar alle mine Synder paa dit Legeme paa Træet, paa det at jeg, afdød fra Synden, sfulde leve i Retfærdighed! O, lær mig, Herre Jesu, ved din Helligaand at afdøe fra Synden, og at leve i Retfærdighed; thi, at, det mangler endnu meget derpaa. Herre! Hjælp mig til at blive en sand Christen, fuld af Tro og gode Gjerninger. Omvend du mig, saa bliver jeg omvendt. Hjælp mig til at aflægge det gamle Menneste, som fordærves ved bedragelige Lyster, og at iføre det nye, som er stabt efter Gud i Sandheds Retfærdighed og Hellighed. O hjælp mig arme, strøbelige Menneske, at jeg maa gjennemtrænges af dit Liv og dit Lys, saa at jeg maa bære og vandre som et Lysets Barn, og lade mit fattige Lys stinne for Mennestene, at de maae see mine gode Gjerninger, og prise min Fader, som er i Himlene. Gjør mig taalmodig, fjærlig, velvillig og sagtmodig, saa at vi fordrage og tilgive hverandre, ligesom du, o Gud, har tilgivet os i Christo. Ja, Gud! Forund os den Glæde, at vi kunne til bringe vore Dage i Fredens Samfund med hverandre, og omgaaes i kjærlighed, at Samlivet iffe stal forbittres ved Usamdrægtighed, Riv og Avind. Gud! Bevar os derfra i Naade! 176 Aftenbon om Torsdagen. 177 Og nu taffer jeg dig, fjære Gud og Fader, for en god og velsignet Dag, for din Hjælp til min Gjerning, og for din Baretægt over mig og Mine. Hold nu din Haand over mig i den fommende Nat. Lad alt Ondt vige bort fra mig. O Gud! Bevar min fjære( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Venner, at de maae have det godt, hvor de end ere, nær eller fjernt, og, om nogen Nod fommer paa, være trøstige og frimodige. Gud! Bevar Huus og Hjem fra Ildes brand, Tyvehaand og alt andet Ondt. Giv mig en rolig Nat og en styrkende Søvn, bevar mig fra onde, skadelige Drømme, at jeg end iffe i Søvne synder imod dig! Ophold dit Ord iblandt os, bevar din Kirke, og giv, at vi til vor Saligheds Gavn tunne nyde dens Goder, og derved opholdes og forfremmes i et christeligt Levnet. Gud! Giv Kongen og al Landets Øvrighed Viisdoms, Raads og Styrkes Aland til at virke retsindig i det vigtige Kald, som du, os til Gode, har betroet dem. O Herre! Giv Fred i vore Dage, bevar os fra den blodige Krig, fra en hastig og uventet Død, og fra al Ulyffe! Vær de Syges Trøst, de Nødlidendes Hjælper, Enkernes Forsvar og de FaderLøses Fader. Vær nær hos dem, som stride med Døden, salv Hjertet med din Trost, og giv dem en salig Forløsning! Herre Jesu! I dit Navn lægger jeg mig til Hvile. Lad mit Hjerte blive hos dig, og lad mig imorgen igjen glad opstaae, for at love og prise dit hellige Navn. Og naar det stunder til den sidste Aften, og 178 Morgenbon om Fredagen. Levedagen er til Ende, vær hos mig, Herre Jesu, giv mig en naadig Beredelse, en let og falig Død, gjør Dødsnatten Iys for mig, at jeg i min sidste Time maa med den hellige Stephanus see Himmelen aaben, og saaledes med Glæde og Taksigelse gaae ind til det evige Liv. Gud, hør og gjør det for Jesu Christi Styld alene! Amen. doit motorno Spidon Morgenbon om Fredagen. Mel. Himlen aabnes, Morket svinder 2 anditiitla 1. m Frem til Gud med Morgengave, Frem, min Sjæl, thi han vil have Bonnens Offer! Knæl da ned Med din Tak din Gud at ære: dis At dit Stjold han vilde være lage Udi Nattens Farlighed! 2. * 3900 O min Jesu! lad det dages us grop For min Sjæl, lad Mørket jages Ganske bort fra Sjæl og Sind, At jeg ei min Fod stal sætte, Hvor jeg kan min Gud forgjette Og i Synden blive blind! 3. Men lad mine Timer flyde I din Frygt, og lad mig lyde Dine Budord. Lad mig gaae Udenom al Synd og Vaade, Livets Aften i din Naade Salig Slutning engang faae! anHimmelste Gud, hjertefjæere Fader! Dit hellige Navn vil jeg altid prise; aarle vil jeg love dig, og jeg vil ikke lade af Morgenben om Fredagen. 179 om Aftenen at taffe dia. Lovet være din uendelige Godhed, priset være din faderlige Barmhjertighed, at du har bevaret mig i denne mørke Nat fra alt Ondt, og har beffjermet mig mod al Ulykke. Du har ladet mig tryggelig og rolig sove under dine Vingers Stygge. See, min Gud, nu befaler jeg dig idag mit Legeme og min Sæl, min fjære( Mand, Hustru, Forældre, Born) Slægt og Venner, mit Gods og min Formue, og lægger alt det, jeg har annammet af dig, i dine faderlige Hænder. See, her er jeg; gjør med mig, min Gud, som dig bedst synes. Hvordan det end ffal gaae mig, faa vil jeg dog haabe paa dig, og skulde end mit Hjerte van smægte i mig, saa er det mig nok, at du, o Gud, er min Deel og mit Hjertes Klippe evindelig. Lever jeg, faa lever jeg Herren, døer jeg, saa døer jeg Herren, og enten jeg lever eller døer, enten jeg er i Modgang eller Medgang, i Sorg eller i Glæde, jaa er det mig alt not, at jeg hører Herren til! ise sarhisos m Men imidlertid, min naadige Gud, beder jeg dig af mit ganske Hjerte, at du som en tjærlig Fader idag vil bestjerme mig og alt det, mig tilhører, fra Djæ velens List og Bold, fra Synd og Sorg og alt andet Ondt. Herre! Lad din D Helligaand regjere mig, lad dine hellige Engle bevare mig, lad Jesu, din Søns, blodige Død tale godt for mig. Vær selv med mig, min Gud, idag og hver Dag i mit lovlige Kald og Embede. Velsign mit Ansigts Sved, giv Lykke til mine Hænders Arbeide. Hold min Tunge fra al raadden Snat og Tale, fra Eder og 180 Morgenbon om Fredagen. Banden og Næstens Bagtalelse. Hold mit Hierte fra onde Tanker, fra Had og Brede, Gjerrighed og al ond Begjerlighed. Hold alle mine Lemmer fra syndige Gjerninger og onde Idrætter. Giv, at jeg maa anvende denne Naadens Dag til dit Navns 2Ere, og ifle tage din Naade forgjeves. O Herre! Min Sjæl bier efter dig, og jeg haaber paa dit Ord. Min Sjæl længes efter din Naade mere end Vægteren, der inderlig venter efter Morgenen. Herre! mislund dig over mig. Opfyld mig aarle med din Naade, at jeg maa glæde mig i den alle mine Livs Dage. At, min Gud! Lad ingen timelig Vinding, ingen Vellyst, ingen forfængelig Ere drage mit Hjerte fra dig paa denne kommende Dag. Lad Hanen, som jeg hører gale, minde mig om Peders Fald, at jeg maa være aarbaagen og bogte mig, faa at jeg ikke med et fyndigt Levnet fornegter min Gud, og forspilder min Salighed! - Herre! Lad din Naade altid være og blive over os med dit hellige Ord og dine hoiværdige Sacramenter. Giv os god Lytte til det, vi nu dit Navn foretage. Lad Godt og Mistundhed følge os idag og alle vore Tage, Godt og Miskundhed for Konge og Folk, for dem, som styre, og dem, som adlyde. O Gud! See i Naade idag til alle Fattige og Nødlidende. Vær jelv alle Bedrevedes Trøster, Enters og Faderløjes Forsvar og Hiælper. Gud! Forbyd at noget Ondt stal ramine mig eller Mine paa denne Dag. DO Herre! Formild den overhæengende Straf, som du truer med, og som jeg saa vel har for styldt med mine mange Eynder. Og naar Aftenbon om Fredagen. min sidste Stund og Strid er forhaanden, naar Dinene briste, Hørelsen sluttes, og Tungen itte kan tale mere, da lad den Helligaand træde frem for mig med uudsigelige Eulte, give mig en fuld Forvisning i mit hjerte, at jeg har en naadig Gud, og være et fast Vidne i min Samvittig hed, at jeg er et Guds Barn, en Guds Arving og Jesu Medarving til Himmerige og det evige Lib. Det høre og gjøre du, o Gud Fader, som med Sønnen i den Helligaands Enighed lever og regjerer, een fand Gud i Evighed! Amen. gar of Aftenbøn om Fredagen. edini Mel. Himlen aabnes, Mortet foinder scand Sonstipal de 1. prown@ Aftenstjernen hisset tindrer; Hvad er det, som dig forhindrer, Kjære Sjæl, at ei din Bøn Staaer i Andagts Lys og Lue Op imod Guds Himmelbue Og hans Naadethrone stjøn? 181 2. tavalintonitic an Søde Gud! Jeg vil mig skynde; Jesu, giv den rette Brynde!.gidora.onj Helligaand, driv Alting hen, goedor de Som min Sjæl til Jorden trænger Og fig ved mit Hjerte hænger, genop Saa jeg bliver Verdens Ben! toot 3. Du min Sol, mit liv, min Lykke, Jesu, Sjælens Himmelsmykke! Dig med Fader og med and Evig Lov og re blive, For idag du vilde give, At mig Alting gif til Haand! 13 Aftenbon om Fredagen. 1340- 6 b Lad i Nat mig, Jesu milde! Ei i Mørket lide ilde, Giv mig Søvn og fagte Ro; Men naar Dødens Nat tilstunder, Stjul mig da i dine Bunder, Lad mig døe i salig Tro! 182 Gada Chinese 161 Barmhjertige og langmodige Gud! Jeg taffer dig af mit ganske Hjertes Grund for den store faderlige Omsorg, du bærer for mig arme Synder, idet du idag og hver Dag fra min første Fødselstime saa naadig har bevaret mig fra saa meget Ondt, som kunde mig være vederfaret baade til Sjæl og Legeme! 3 po Herre! Jeg beed, at jeg er meget uværdig til saa megen Omhu; thi jeg for synder mig faa ofte imod dig baadei Tanter, i Ord og Gjerninger. Herre! Tent iffe paa mine mange og store Synder, men lad dem være udslettede ved Jesu allerhelligste Blod, og ihukom dem aldrig mere evindelig. Hjælp mig til at aflægge mine Feil, at stride imod alle onde Syster, og modstaae alle Fristelser, at omganes fagtmodig, fjærlig og viselig med mine Brødre og Søstre i Herren, og aldrig give Anledning til Sorg og Synd eller Forargelse. D hjælp mig med din Hellig aands Kraft til en daglig Fornyelse, at jeg maa blive et bedre Wenneste, et sandt Guds Barn. Rens mit Hjerte formedelst Troen, og lad din Naade ikke ophøre at arbeide paa mig til Rettelse og Optugtelje. Men straf mig ifte i din Brede, og hjem søg mig iffe i denne Nat i din Vredes Harme. Lad ingen Ulykke ramme mig og Mine enten til Sjæel eller Legeme i det Ca Aftenbon om Fredagen. 183 fommende Mørke, men bestjerm mig naadelig med( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn, Huus og Hjem) Slægt og Venner fra al Stade og Fare, og lad os faae Lov til at henflye under dine Bingers Stygge, og der hvile tryggelig og vel bevarede. Herre! Lad der i denne Nat være en hellig, stille Fred udbredt over alle Hjerter og over alle Huse i denne din Menighed, og medens vi sove, vaage dit hellige Die ober 08! Noline spilzedo] STOT Bevar dit hellige Ord reent og ret hos os, og dine Sacramenter i din Helligdom uforfalstede indtil Verdens Ende, at vi altid maae besegles med Salighedens Tro og Trøst i vore Hjerter. Bevar Kongen og hans Huus, bestjerm Land og Rige, Folt og Fædreland fra alt Ondt. Giv Lykke og Velsignelse, giv Fred og Rolighed, giv Sundhed og Helbred, giv Brød og Føde. O Herre! Klæed de Nøgne, giv de Hungrige Mad og de Tørstige Drikke, lad Enters og Faderløses Bon trænge sig igjennem Styerne og iffe lade af, før den kommer frem og finder Bon hørelse for din Stol og Throne. D Gud! Forbarm dig over alle mennesker, og hold et naadigt Die over mig, dit fattige Barn, mod al Fare og Ulytte. O Herre! Lad mig sove rolig, lad mig vaagne glade. lig, lad dine hellige Engle være min Bestyttelse, Vagt og Bærge mod Djævelen og alt Ondt. Og stal denne Nat være min Døds- og Afskeds- Nat,- thi vi vide iffe, enten Herren vil fomme om aftenen eller om morgenen, ved Midnat eller ved Hanegal - o Gud, saa lad mig have min Troes Lampe tændt, at jeg maa ind 184 Morgenbon om Lordagen. gaae med Jesu, min Sjæls Brudgom, i Brudehuset til Guds Børns Forsamling og de hellige Engles mange Tufinder, der at nyde den overflødige Glæde og Herlighed, som er hos din høire Haand evindelig. Den Glæde zive Gud Fader mig og alle Guds Børn af Naade, formedelst Jesum Christum, vor Herre, som med ham og den Helligaand lever og regjerer, een sand Gud, høilovet i Evighed! Amen. 89 Morgenbon om Lørdagen. Mel. Himlen cabnes, Merket svinder 2c. 1. Morgenrøden fig udstrækker, Solens Straale Livet væætter Trindt i Stove, Mark og Eng. Stabningen har endt sin Hvile; Op, min Sjæl, til Gud at ile, Op, fra Søvn og laden Seng! 2. Sænt dit Die med et Hjerte Fuldt af Angers dybe Smerte; Under Morgenrøden gali Til din Jesum, lad ham være Al din Lovsang, giv ham re, Og et hjerte fuldt af Tak! del Troy G3. Søde Gud, min Lyst og Glæde, Naadesolens rette Sæde! Tak og Ære være dig, At du dog i Nattens Taage Med dit Die vilde vaage, Lyse Freden over mig! 4. Styrt mig, lær mig, lad mig blive Taalig, trøftig her i Live, Morgenben om Lørdagen. 185 Bedre mig hver Dag og Stund; Jesus mig alt Godt tilføie, Gid jeg har et varsomt Die Paa det mig betro'de Bund! 5. Tænt paa mig og alle Mine, Gid vi frem i Tiden trine Med en Hjertens Syndebod; Kom saa, Jesu, tom at ende Tidens Møie og Elende Med en Time, som er god! murfit od 89 onder Min Sjæl! Lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. Min Sjæl! Lov Herren, at han jaa naadelig har bevaret mig i denne sidste Nat fra al Ulykke. Ja taffet og priset være du, ficere Herre Gud, for al din usigelige Godhed. Herre, som din Naade er stor, saa er din Herlighed lysende i alle Lande; saa vidt som Østen er fra Vesten, er din Barmhjertighed udbredt over alle dine Hænders Gjerninger. Saa beder jeg dig nu af mit ganske Hjerte, at du paa denne tilkommende Dag ikke unddrager mig din Naade og Hjælp. At Gud! Du er min eneste Tillid og Styrke; du er min Hjælper i al den Nød, som fan ramme mig; stjul derfor ikke dit Ansigt for mig, og forfast mig ikke i din Vrede. O Gud! Vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vin gers Stygge tager jeg min Tilflugt, indtil Ulykken gaaer over. Gud! Send mig Hjælp af Himmelen. Regjer mig, o Jesu, med din værdige Helligaand, at jeg paa denne Dag intet Andet tæenter, taler eller giør, end det, som kan være til dit Navns 186 Morgenben om Lørdagen. Wre. Afværg den liftige Djævel, at han ikke i nogen Maade forfører mig. Bevar min Tunge, at den iffe bander eller bagvaster min Næste, bevar mine Hænder fra at røre ved det, som er forbudt, bebar mit Hjerte fra Ureenhed og Uretfærdighed. Led mig paa dine Beie og lær mig dine Stier. Du begynde, fremme og fuldkomme det Gode i mig indtil Jesu Christi Dag. See, jeg er af Naturen et Vredens Barn, og mine Tankers Paafund ere onde hver Dag, mine Synder ere flere end Sand i Havet, mine Misgjerninger gaae mig over mit Hoved, de ere blevne mig for spare. Men, at min naadige Gud og Fader, tag i mit Sted til Taffe med Jesu, din Sons, Værdskyld og Fortjeneste, som saa dyrt har gjort Fyldest for mig. Hos mig finder du Intet uden et angerfuldt Hjerte. Lad det Offer be hage dig og finde Naade for dit Ansigt! O Gud! Tag aldrig dit saliggjørende Ord og de hellige Sacramenter fra os i din Brede, at vore Sjæle iffe sfulle for dømmes til Helvede! O Gud! Lad ikke af at gjøre vel imod mig og Alle fjern og næer, imod Kirke, Konge, Folk og Fædreland. Lad alt Ondt, Krig og Ufred, Hunger og Dyrtid, IldsNød, Vands- Vaade og anden Fare være langt fra vore Grændser. D Gud! Hjælp naadig alle Bedrøvede, alle Syge og Strøbelige, alle Fattige og Elendige, fom med din Aands salige Trøst til alle sørgende, lidende og stridende Guds Børn, gjør det godt for alle Døende, at de maae fee Lys i dit lys, hvor mørkt og tungt det end fan see ud for dem. O Gud! Lad Aftenbon om Lerdagen. 187 ingen Ulytte ramme enten mig eller min ( Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) Slægt og Benner, Huus og Hjem, Gods og Formue. At, tjære Fader! Velsign mit Stald og mit Arbeide, min Næring og Bjæring, og alt det, jeg skal have Gadn og Godt af. Gud! Giv mig at nøies med det, jeg har, og lær mig at stjønne, at Gudsfrygt med Noisomhed er en stor Vinding. Gud! Bevar mig fra Verdenstjærlighed og Gjerrighed. Gud! Hjælp mig til en fast og stadig Tro, en god Samvittighed, og et godt og trøstefuldt Haab. Og paa det Sidste, naar jeg stal gaae al Verdens Gang, saa lad, Herre, mig, din Tiener, fare i Fred, ligesom du har sagt, at mine Dine maae see din Frelse, som du i Himmelen har beredt for alle Foll, som troe paa din Søn Jesum Christum, hvilken med dig og den Helligaand lever og regjerer, een sand Gud ebindelig! Amen. ma Aftenbøn om Jordagen. Mel. Himlen aabnes, Merket svinder 2c. 1. Dagen strider, Tiden rinder, Solen daler, Mørket blinder Lyset med en Aftensty. Sicel og Hjerte, møder begge, Taffer Gud, I kan nedlægge Eder under Herrens ly! 2. Beder, lover, tegner fage Herrens mange Naadesdage, Regner dennem i en Sum; Tænker, taler, suffer, raaber! Aftenben om Lerdagen. 188 Dine, græder Bodedraaber, Før 3 falde hen i Slum! 8420080 od leid 3. nell Ricere Gud! Jeg mig nedlaster ne Og begræder alle Laſter, Som idag bemestred' mig; tyzn Jesu, du dem undertræde, Lær mig ved din Aand at græde Over dem ret hjertelig! slem: 4. Tat, min søde Gud og Fader! Som fra Sjæls og Legems Stader Har mig friet ved din Haand. Lad endnu din store Naade Frie mig ud fra Nattens Baade Ved dit Die og din Haand! 20 ore An saaniaid in qua 5.60 md 1794 Biger bort, 3 Syndedrømme; Flyder ind, 3 Glædestrømme, Fra Guds Himle i mit Sind! Vaag, min Sjæl, og lad dig ifte n TDCL Drage ind i Satans Strikte, dal Naar nu Søvnen gjør mig blind! dan Tot ga pitu 6. pe allgiust pollious Gal saa hen, min ide pulsdjur, ra krop, at slumme; Dog mens Søvn din Sands vil dumme, Stal din Jesus staae dig bi, Lyse paa dig Fred og Frelse, Give rolig Søvn og Helse, Og dig fra Ulykke frie! sg 7.0 Inf Sov da, sov i Jesu Arme! Viger alle Verdens Larme; Jeg er i min Jesu Skjød; Han mig stat af mørket føre, Aftenben om Lerdagen. Han min sidste Søvn vil gjøre Salig, rolig, jagte, sød! 189 Tatter Herren, thi han er god, og hans Mistundhed varer evindelig. Ja, hellige, ftore, almægtige Gud, Fader, Son og Helligaand, du evige Gud, jeg tafter dig af mit ganste Hjerte, at du har bevaret mig saa vel idag og denne hele Uge igjennem fra al Stade og Fare baade paa Legeme og Sjæl. Nu beder jeg dig, at du fremdeles vil have Omsorg for mig i den kommende Nat, at jeg itte stal hentastes i nogen Nød eller Ulytte. Herre! Naar mine Dine blunde, da vaag du over mig som den rette 38raels Vægter, der ikke sover og ifte slumrer. Denne er den sidste Nat af Ugen, og jeg har ved mine Synder vel fortjent, at det sfulde være den sidste Stund af din Naade imod mig; men at, du milde Gud og fromme Fader, vær dog ikke saa vred paa mig, at du hastig sfulde bortryffe mig i din Harme; tillut ifte din Barmhjertigheds Dør, lad itte din Mistundhed imod mig aflade, bortkast mig itte fra dit Ansigt, og tag iffe din Helligaand fra mig. Jeg fortjener fuldelig din Tugt og Revjelse, og stat det saa være. at den maa tomme, jaa, tjæreste Fader, tugt med Naade og i mildeste Maade, og hjæelp mig til, at. jeg gjennem Tugtelsen maa see dit fjærlige Faderhjerte, som yntes over vor Jammer, og ikke vil nogen Synders Død, men at han skal omvende sig og leve! Du er alene den, som giver de Trætte Kraft og forøger den Afmægtiges Styrke, o, faa gib ogsaa mig Svage Kraft, og styrt mig Dag for Dag herefter at blive 190 Aftenbon om Lørdagen. from og leve bedre. O Gud! Hold dit Ord og dine hellige Sacramenter vedlige hos os evindelig, uden falst Lærdom og brang Gudstjeneste, at jeg og andre bod færdige Syndere altid maae finde Kraft deri til Salighed, og en livslugt til livet. D Herre! Bevar Kongen og Landet med al firkelig og verdslig Øvrighed fra al Ulykke. Gud! Giv os Fred og Rolighed. Gud! Forund os Helbred og Sundhed. Gud! Velsign naadig vor( Ager og Eng) Mad og Drikke, vor Kurv og vore Levninger. Herre! Tænt i Naade paa alle Syge, og dem, som lide Angst og Pine. Giv dem en god Nat, send Lindring og Lægedom, send dem Trøst og Haab. Hjælp dem til at kunne være glade i Haabet, taalmodige i Trængselen og varagtige i Bønnen, og lad deres Forløsningstime, som bie paa dig, iffe være langt borte. O Herre! Vær mig arme Shnder( min Huusbond, Hustru, Forældre, Børn) min Slægt og Venner fjern og nær og alle Mennester naadig for Jesu Christi Skyld. Vogt os med Huus og Hjem, Gods og Formue fra Ilds- Nød, Vands- Vaade, Thvehaand og alt andet Ondt, og lad ingen Ulykke komme inden Døre. Der lægges Tage, Uger og Aar til min Alder. Bor Klokke slaaer, vor Tid bortgaaer og Evigheden forestaaer. O Herre! Lær mig saa at tælle mine Dage, at jeg maa bekomme Viisdom i Hjertet. Lær mig faaledes at bruge de dyre Naadetimer, at jeg altid med Frimodighed kan bie efter min Afffedsstund, og forvente i Haabet Guds Børns herlige Frihed. At, Herre Seju, fom, kom naadig, tom snart! 3 Aftenbon om Lordagen. 191 din Haand befaler jeg baade Legeme og Aand; du forløste mig, Herre, du trofaste Gud! Amen. mjds Bo Rod Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund 2c. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) 1. Christe! lad din ædle Fred Boe hos os i Evighed; Trøst hver den, som sorgfuld er, Være sig fjern eller nær; Var din christen Menighed Og vor tjære Øvrighed; Giv os Fred og Salighed! 2. rens Konge, Herre blid! See til os i Nødens Tid, Vend fra os dit Bredens Riis, Og din Naade os beviis; Gudeligt gjør Kongens Mod, Send os Troens Seier god, Satan at faae under Fod, Cdnodenn ln po xson pd 3. numé go gl At dit Naaderige saa pannel Stadig kan lyfsaligt staae, Og for Freden timelig Bi paa Jord kan taffe dig, Siden der faae Himlens Fred, Plispar g Evig ved dig selv bered, 3 dit Riges Herlighed! Mel. Gud, efter dig jeg længes C. ( Nu hviler Mart og Enge.) Nu lukker sig mit Die; O Fader i det Høie! 3 Baretægt mig tag: Fra Synd, fra Sorg, fra Fare Din Engel mig bevare, Som ledet har min Fod idag! 1056 1800 JUNTO& DOPUNZ Vægterversene. gog Bægterverfene. Estasinot edRL. 8. 192 Egen Melodi. Naar Mørket Jorden blinder, Og Dagen tager af, a Den Tid os da paaminder go smm@ Om Dødens mørke Grav. pa num 300 Lys for os, Jesu sød! Ved hvert et Fjed Til Gravens Bred, 1076 E Og giv en salig Død! සෑම Tig ! Rl. 9. Nu strider Dagen under, Og Natten vælder ud, Forlad for Jesu Vunderpi Vor Synd, o milde Gud! Coid mait Bevare Kongens Huussa na pia Samt alle Mand 21s 097 208 126 I disse Land' Fra Fjendens Vold og Knuus! $ 140) dador Rt. 10. dop s p Om du vil Tiden vide, 1 tim Huusbonde, Pig' og Dreng! 10 Da er det paa de Tide, Man føier sig i Seng.indo dock( 0 Befal dig Herren fri, olid C Vær flog og snild, nao i dos Vogt Lys og Ild; lac du pin 158 Vor Kloft' er slagen ti! Rt. 11. Gud Fader os bevare, De Store med de Smaa; Hans hellige Englestare En Standje om os slaae; Han vogte selv vor By, tin At vi tan boer pet 8 eith& En? nede amnios Vægterversene. fe I Fred og Ro Udi hans Naades Cy! Kl. 1. Hjælp os, o Jesu tjære! Vort Kors i Verden her Taalmodelig at bære, le Der er ei hjælper fleer; Vor Klokk' er slagen et: Ræk os din Haand, Styrt selv vor Aand, Da vorder Byrden let! RI. 12. Det var ved Midnatstide, Vor Frelser han blev født Til Trøst for Verden vide, Som ellers var forødt; Vor Kloft er slagen tolb: ro Med Haand og Mund, op mitol 10 Af Hjertens Grund 40% li du dioz 196 090 801307 17. dese Befal dig Gud i Vold! sd 196333 103 RI. 2. hald 193 Nu skrider Natten ſorte, Og Dagen stunder til; Gud! lad dem blive borte, Som os bedrøve vil; Vor Aloft er flagen tre: O Fader from! spies no 9 pi meled s 08 Dig, milde Jesu lille! Som os til Salighed offres 3 Mørket fødes vilde, Slee Priis i Evighed; Vor Klokk' er slagen to: Oplys du mig, 150 Simo Saa jeg hos dig and dann spilast Evindelig kan boe! Go dom dog tog ting Rt. 3. plant in dit no mon 396 Nytaarsaftens Bon. 194 Til Hjælp os tom En evig Dag at ſee! mio. RI. 4. Dig, evige Gud! stee re 3 høien Himmelchor, Som Vægter vilde være For os paa denne Jord; Med Tak for Englevagt Og Natten god Fald Gud til Fod, Tag Tiden vel i Agt! alishat sili o l. 5. O Jesu, Morgenstjerne! Vort Liv udi din Vold Befale vi saa gjerne, Bliv du vor Sol og Stjold; Vor Kloft' er slagen fem: Rom, blide Sol Fra Naadens Pol! Oplys vort Huus og Hjem! 10: 0 Nytaarsaftens Bon. O fjære Herre Gud, vor Fader i Christo Jesu! Vi, dine Børn, samle os om dig i denne Aftenstund med Tal og Bøn. Vi have nu tilbagelagt et Aar, gjennemvandret et langt Styffe af vor Livsvei, og ere tomne vel frem; thi din kjærlige Faderhaand har ledet os. Du har været saa god imod os, saa inderlig tjærlig og fuld af faderlig Miskundhed og Mildhed i det Aar, som nu strider til Ende. Du har bevaret os til legeme og Sjæl. Og har der været Prøvelser, som faldt os tunge, saa var du ogsaa der med os, og styrkede os i Tro og Taalmodighed. Vi sige med Glæde: Hidindtil har Herren hjulpet os. Nytaarsaftens Ben. 195 Og vi frembære vore Hjerters inderlige Tak for Alt, hvad du gav, og for- hvad da tog. Ja, dette Timelige, som du giver os til Gavn og Glæde, det kunne vi ikke beholde. Det er et Laan, og vi skulle gjøre Regnskab for det, som var os betroet. Gud! Forlad os vor Utrostab og vore Synder, og lær os, iffe at fæste vort Hjerte saaledes til det, som er for gængeligt, at vi derved skulde fjernes fra dig. Wien lær os at søge en blivende Frugt for Evigheden, at vor Tid itle skal være spildt, vort liv ikke forfeilet, og dets Kraft ifte fortæres i Forfængelighed. Lær os under de svindende Tider at søge det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand. Da ville vi vinde Skatte, som Rust og Møl itte fortære! Tak wist sooo Vor Tid her paa Jorden er fort; den er snart udrunden, idag eller imorgenvi vide det ikke. Men det er vor Trøst, at du er med 08, o Gud, baade i Liv og Død; og du er den evige Gud, hos hvem der ikke er Forandring eller Stygge af Omstiftelse; du er den, du var, bliver den, du er, og dine Aar faae ingen Ende. At, at vi funde blive i dit Samfund, forme delst Jesum Christum, da sfulde ogsaa vi have et evigt, faligt Liv! Men, o Fader, med Stamfuldhed og Smerte, med angerfuldt Sind maae vi fee tilbage paa mange Synder, Fald og Daarligheder i vore Tanker, Ord og Gjerninger. Vi bøie os, o Gud, angerfulde for dig med den Bedrøvelse, som er efter dig; vi ville, o Gud, ja vi ville ved din Naades Bistand og Hjælp fatte et 9* 196 Nytaarsaftens Ben. andet Sind og vende om, at vore Synder funne blive udslettede. Væk vort Hjerte og rør vor Samvittighed alvorlig, for at vi dog ikke skulle gaae ud af det gamle Lebeaar med Død og Dom i vore Hjerter, eller med din retfærdige Vrede over bort ubodfærdige Liv, men at vi ved Aarets Aften maae, for Jesu Skyld, have din Syndsforladeljes Trøst, saaledes som vi maae ønste at eie den, og have den i vor sidste Stund, og i vor sidste Bøn paa denne Jord! 06 100 indspiaz 10:00 Herre Gud og Fader! Tænt fremdeles paa os i Naade, og lad de Nar og Dage, som du vil, vi endnu stulle leve, blive velsignede Naadedage for os, og vorde til Binding for vort aandelige Liv og vor Sjæls Salighed. Vi bede saa inderlig, vær med os, fjære Fader, i det Aar, i hvilket vi nu indtræde, og vig aldrig nogen Stund bort fra os for vor Gjenstridig heds Styld. Giv os fremdeles dine gode Gaver til Legeme og Sjæl. Giv os et godt og glædeligt, et fredeligt og frugtbart Aar. Men frem for Alt giv os, for Jesu Skyld, et Aar til aandelig Vært og Vinding, at du ikke forgjeves stal søge efter Frugt i din Viingaard! Herre Jesu! Alt, hvad vi bede Faderen om i dit Navn, det skal gives os. Vi troe dit Ord, og vente en naadig Bønhørelse. Vi staae ved Indgangen til det nye Aar, opløfte bedende Hænder til Him melen, og raabe i Jesu Navn: Gud bevare vor Udgang og Indgang fra nu af og indtil evig Tid! Saa gaae vi trøstig videre. Vi gaae i Jesu Navn. I det ville vi leve, i det ville vi døe. Gud er med os, hvo Bonner for Maaltidet. 197 fan da være imod os? Velsign os, Gud Fader! Velsign 08, Gud Søn! Velsign 08, Gud den Helligaand! Amen. nid ni Bordbønner. fjdzimzo Bonner for Maaltidet. se 19 1. Suthers Bøn før Maaltidet. Børnene og Tyendet skulle træde med foldede Hænder og cerbart for Bordet, og fige: nid Alles Dine vogte paa dig, Herre, vogte paa og du giver dem deres Spise i fin Tid. Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed!" Derefter Fadervor", og denne lille Bon: ,, Herre Gud, himmelste Fader! Belsign os og disse dine Gaver, som vi ved din milde Godhed tage til os, formedelft Jesum Christum, vor Herre! Amen. 2.3 Jesu Navn gaae vi til Bord, At spise og drikke paa hans Ord, Gud til Lov, og os til Gavn: Saa faae vi Wiad i Jesu Navn. 3. Mel. Sjunge vi af Hjertens Grund: c. ( Frygt, mit Barn, den sande Gud.) Sign nu ved dit Ord og Aand Alt, hvad, Gud, din milde Haand Har for os paa Bordet sat Af dit Forraads rige Stat; Giv os Styrke ved vort Brød, Mæt vor Sjæl for liv og Død Med dig selv, o Jesu sød! 198 Bonner efter Maaltidet. 14. Mel. Serre Christ, du Guds Søn, den eenbaarne 2c. oldalon 1. Dig bede vi, Børnene dine, O Fader, vor Hjælper i Nød! Formindst vor Bekymring og Pine, Giv os vort daglige Brød; Af Naade opholde du Livet, Det Liv, som du selv os har givet, Indtil vi det evige faae! 2. Velsign du nu selv med din Tale Det Maaltid, du os har bered, S Saa at det os ret fan husvale, Og Kraften forøges derved: Til dig fun at dyrke alene, Ved Kjærligheds Gjerning at tjene Hver lidende Broder paa Jord! PASION 3. Du vilde din Naade bevise, Og selv raade Bod paa hvert Savn, De Hungrige alle bespise, Og mætte med Godt dem til Gavn, Saa Alle til Jorderigs Ender For Gaver, du ovenfra sender, Med os fan lovsynge dit Navn! Bønner efter Maaltidet. 1. Luthers Takkebøn efter Maaltidet. Efter Maaltidet skulle Børnene og Thendet sige æerbart og med foldede Hænder: Taffer Herren, thi han er god, og hans Misfundhed varer evindelig: Ham, som bespiser alle Stabninger, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som strige. Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Mistundhed." For vort Kalds Gjerning. 199 Derefter ,, Fadervor" og følgende Bøn: Vi taffe dig, Herre, Gud Fader, formedelst Jefum Christum, vor Herre, for alle dine Belgjerninger, du, som lever og regjerer i Evighed! Amen. ad 40 rad 2. Mel. Blomstre som en Rosengaard sc. Fader! Tak for dagligt Brød, Tak for Sjæleføde; Giv os altid Naadens Brød Her, og lad os møde Hisset ved dit Høitidsbord, Naar vi flytte stal fra Jord,* Frelfte af din Naade! notre e 3. O Gud ffee Lov evindelig, For Mad og Driffe naadelig, For dine Gaver allesammen! Gud mætte vor Sjæl i Himmerig! Amen. III. Bonner i adſkillige kald og Kaar, i Fare og Nød, i Sygdom og Død. 1. For vort Kalds Gjerning. Herre, min Gud! Vær i Naade med mig, og regjer mig ved din Helligaand, at jeg udfører mit Kalds Gjerninger efter din hellige Villie, at min Vei paa Jorden maa blive ret for dig. Lad dine Ord og Bud være Regel og Rettesnor for min Vandel. Send din Engel foran mig, at berede Veien for mig, og at bortfjerne alle Hindringer. Gjør mig dygtig til mit Kald, nidkjær og flittig i min Gjerning og Tjeneste. Vær du min Raadgiver og Bistand, lær mig at bruge de Gaver, som du har betroet mig, dig til re og til min Næstes Gavn og Nytte. Jeg veed, at baade Be 200 En Huusfaders og Madmoders Bon. gyndelse, Fremgang og Udgang ere i dine Hænder. Bestem derfor, hvad jeg stal giøre først eller sidst, og hold din Haand over mig. Giv Naade og Velsignelse, at Alting maa lykkes for mig, ligesom for Joseph og Daniel. Lad den onde Fjende ifte forføre mig til nogen Uredelighed eller Troløshed. Bevar du, som er Israels Hyrde og Vægter, min Udgang og Indgang fra nu af og til evig Tid! Amen. 2. En Hunsfaders og Madmoders Ban. Barmhjertige og naadige Gud, tjære, himmelste Fader! Du har efter din naadige Villie og dit guddommelige Forsyn fat os i den hellige Ægtestand, og betroet 08 vort Huus og vore Huusfolt. Giv, at bi maae leve i dit Samfund i Gudfrygtighed og Erbarhed, Fred og Enighed, at din re maa boe i vort Huus, og vi altid maae have et ærligt Navn, og finde Velbehag for dig og Mennesker. Gib Naade til at opdrage vore Børn i Tugt og Herrens Formaning, dit Navn til ære; giv dem et lydigt Hjerte, at det maa gaae dem vel, og de maae leve længe paa Jorden. Giv os vort daglige Brød, og velsign vor Næring; sæt et Gjerde omkring vort Huus imod den onde Fjendes List og Ond stab. Bevar vort Gods og vor Eiendom for Ild og Band, Hagl og Uveir, Tyve og Mordere. Thi dersom du ikke bygger Huset og bevarer Staden, da vaage Bagterne forgjeves, og da arbeide de forgjeves, som bygge derpaa. Giv os, o tjæere Gud, gudfrygtige og troe Tjenere! Thi du ordner og styrer Alt, lønner Trostab og Kjærlig hed, og straffer al Utrostab. Naar du vil Forben for Bornene. AD 201 tilsende os Kors og Trængsel, saa giv os Taalmodighed, og hjælp at bære, hvad du paalæcægger. Lindre vort Kors, og for lad os ikke i Nød og Modgang. Giv os et noisomt Hjerte, og lad vort Sind være henvendt til det Evige. Thi vi have jo Intet bragt med til Berden, og sfulle itte heller bringe Noget ud derfra. Bevar os fra Gjerrighed, som er Roden til alt Ondt; lad os jage efter Kjærlighed, vise Barm hjertighed og Gavmildhed, og fremfor Alting gribe det evige Liv, hvortil vi ere kaldte i Christo Jeju! Amen. omid 3. Ferbon for Børnene. Naadige Gud, alle Tings Staber og Opholder, jeg taffer dig, at du ved din Velsignelse har givet mig mine Børn, og befaler dem i din naa ige Varetægt. Velsign dem med din Naade til Legeme og Sjæl; plant i deres Hjerter Gudfrygtighed og inderlig Kjærlighed til dit Ord; bevar dem for Afguderi og al Ugudelighed. Ophold dem i deres Daabs Pagt og Naade, at de maae opvore og tiltage, som i Alder saa i Naade og Viisdom hos Gud og Mennesker. Giv dem et ydmygt, troende og lydigt Hjerte og din Helligaands Bistand, at de ifte maae forføres ved slet Selskab, iffe henfalde til Utugt, Fraadseri og Drukkenstab, saa jeg aldrig maa opleve nogen Vanære og Stam, men Glæde og Ære af dem. Giv, at de altid maae søge dit Rige, og forøge de Troendes Tal, at de ogsaa i Himmelen funne sidde omkring dit Bord som himmelste Oliekviste, og med alle Udvalgte prise dig, formedelst Jesum Christum, vor Herre! Amen. En Entes Bon. 4. En frugtsommelig Ægtehustrus Ban. Almægtige Gud og himmelste Fader! 3 dit Ord læser jeg: See Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn." Saa priser jeg nu din underfulde Magt og Naade, og beder dig, ophold det, som dine Hænder have stabt og beredt, du, som alene giver Liv og Aande. Og naar mine Time tommer, da vær du min Bistand og Trøst, da hjælp mig i min Nød og Angst, at jeg maa føde et sundt og levende Barn, som jeg kan lægge i din Favn, at det i Daaben ved din Naade maa faae den aandelige Igjenfødelse til et evigt liv, og vorde Himmeriges Arving i Jesu Christo, min Frelser! Amen. 202 5. En Entes Bon. At, du trofaste, naadige og barmhjertige Gud, Enfernes Bærge og de Faderloses Fader, forbarm dig over mig og mine Børn! Tag os i din almægtige Bestjermelse, og tillad iffe, at der maa tilføies os nogen Vold eller noget Ondt af den onde Verden. Bevar mig for alle Farer, Fristelser og Forførelser, at jeg maa leve for dit Ansigt som en gudfrygtig Enke, og i dit Ord og min Frelsers Samfund finde min Trøst, mit Lys og min Viisdom, saa jeg sætter mit Haab alene til dig. Du, som velsignede Enken i Sarepta, og sendte din Prophet Elias til hende, du ville ogsaa hjælpe, at jeg ikke lider Mangel, og opvætte mig fromme Venner, som efter dit Ord betænke, at en reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Enter og Faderløse i deres Trængsel. Vær du min Bistand i min Et christeligt Tyendes Bon. 203 Eensomhed, og ved din Helligaand og dit dyrebare Ord min Ledsager til det evige Hjem, formedelft Jesum Christum! Amen. 6. Berne Bon for deres Forældre. Naadige, barmhjertige Gud, vor Herres Jesu Christi Fader, af hvem al Faderlighed taldes i Himmelen og paa Jorden, jeg taffer dig, at du har givet mig min fjære Fader og Moder, og opholdt dem indtil denne Dag. Tilgiv mig, at jeg ofte ved Ulydighed og Ufjærlighed har syndet imod dem, og hjælp mig at gjengjelde dem alle deres Belgjerninger med Kjærlighed, Lydighed og hjertelig Forbon, og at tjene dem, hvor jeg kan, i Ord og Gjerning. Lad mig være dem underdanig efter min Frelsers Exempel; giv mig 3saaks Lydig hed, Josephs Rydsthed, og den unge To bias' Omsorg. Naar de blive gamle, da lad mig være deres Støtte, og gjerne offre for dem mit Liv og Gods. Lindre deres Rors, bevar dem for alt Ondt, og naar deres Tid er forhaanden, saa lad dem henfove blidt og stille, og tag dem til dig i det evige Fædreland, formedelst Jesum Christum! Amen. carin gushin Counders na tuz tid ingin pin ale 7. Et christeligt Thendes Bond Herre, min Gud! Du har sat mig i denne Stilling, og derfor veed jeg, at mit Kald er dig behageligt. Hjælp mig nu, at jeg maa efterleve din Befaling i det fjerde Bud, og i sand Gudsfrygt tjene mine Herrer og Foresatte, og, som Apos stelen siger, lyde dem med Frygt og Bæven, iHjertets Eenfoldighed, som Christo in ( Eph. 6, 5-8); iffe med Dientjeneste 204 Undersaatters Bon for Dorigheden. som de, der ville tækkes Mennestene, men som Christi Tiener, saa jeg gjør Guds Billie af Hjertet, og aldrig glemmer, at jeg dermed tjener dig selv, min Gud og Herre, og skylder dig Regnstab for min Tjeneste. Bevar mig, o Herre, at jeg itfe lader mig forføre ved saa mange ugudelige og ulydige Tjeneres Erempel, at iffe din Brede maa optændes over mig. Lad mig efter de mange fromme Tjeneres Exempel i Bibelen med ærefrygt og Trostab, med Flid og Nidkjærhed tjene mit Herskab, og aldrig ringeagte eller fortørne dem, at jeg maa saaledes hellige dit Navn og arve dit Rige! Amen. 8. Undersaatters Bon for Øvrigheden. Almægtige Gud, alle Herrers Herre, alle Rongers Konge! Du har indsat Øvrigheden, og dit Ord figer: Der er ingen Dvrighed uden af Gud; derfor, hvo som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Anordning, og de, som imodstaae, stulle faae deres Dom." Giv mig og alle Undersaatter ret at betænke disse dine hellige Ord, at vi mane frygte for din Vrede, og leve under vor Øvrighed et ſtille og roligt Levnet i al Gudfrygtighed og Erbarhed. Men, fordi du har Kongernes Hjerter i din Haand, og leder dem som Vandbække, saa regjer ogsaa vor fjære Øvrighed med din Helligaand, at den maa fremfor Alting elske dit Ord og hellige dit Navn, bygge din Kirke og beffjerme dit Rige. Lad din Viisdom omgive Kongens Throne, dit lys og din Fred opfylde hans Hjerte med kongelige Tanker, vise Raad, Retfærdighed, standhaftigt Mod Gamle Folks Bon. 205 og hjertelig Omsorg for Landet. Giv ham forstandige Raadgivere og trofaste Tjenere; bevar al Øvrighed for Hyklere og Smigrere, og giv dem lydige Underfaatter. Velsign vort Fædreland; og forleen os timelig og evig Fred! Amen. ug voltespit pidatic 9. Gamle Folfs Bon. Mel. Hvad kan os tomme til for Ned 2c. 1. Jeg haber været rank og ung, Nu er jeg gammel vorden, Jeg bøies ned saa træet og tung Mod Støvets Moder, Jorden, Og Sjælens Længsel stunder did, Hvor Overhyrden, mild og blid, Til Ro forsamler Hjorden. 214 2. Min 3sse blev i Verden graa, 3 Verdens Strid og Møie; Men aldrig jeg den Fromme saae Forglemt af Herrens Die; Paa Nødens som paa Glædens Dag Han er tilfreds med hans Behag, Som raader i det Høie. 3. Jeg flued' flere Slægters Grab, Saae Ven fra Ven bortvige, Og Rig og Fattig, Høi og Lav 3 Graven vorde lige; Mens Dage komme, Dage flye, Guds Naade dog, hver Morgen ny, Sit Ord vil aldrig svige. 4. Hvor er det godt, naar Verden ei Mig længer vil behage, 206 Ben, naar man vil reise. apitio Saa hjertefro paa sikker Vei At kunne hjemad drage! Snart reiser jeg i Jesu Navn, xo Og hist til mine Kjæres Favn mikrogo Guds Engle mig ledsage. 5.11 del par apk dydis re Med Simeon jeg far' i Fred gim Og mig til Ro begiver, m Som Neget af den modne Sæd time Baa Marken høstet bliver; padol Du fjære Hostmand, Jesu Christ!( 2 Jeg haaber paa, at du forbist Et Sted hos dig mig giver! 10. Bøn, naar man vil reise. Store Gud, himmelske Fader! Du, som er en almægtig, evig og levende Gud, som styrer og regjerer Alt med din guddommelige Biisdom og Godhed, jeg beder dig, at du vil vogte og besfjerme mig med din faderlige Baretægt paa alle mine lov lige Beie. Der er jo ifte en Spurv, som falder til Jorden uden din Villie, og alle vore Hovedhaar ere talte; o læer mig da ved din Helligaand at lægge al Sorg og Bekymring paa dig, som har tilsagt os, at du vil have Omsorg for 08. Ledsag mig og før mig ved din faderlige Haand, for Jesu Styld, hvor jeg end vandrer og færdes. Giv mig Naade til at leve i din Frygt, saa jeg ikke skal synde imod dig og ifte følge, naar Syndere lokke mig, men altid vandre saaledes, at jeg kan bevare en god Samvittighed baade for Gud og Menneskene. Lad, o Gud, alle de smaa og forte Reiser her i livets Vandringss dage stadig minde mig om, at hele dette Liv er en Reise, hvis Maal er Himmelen, En Udvandrers Bon. 207 for at jeg altid maa have det for Øie, og ikke afvige fra den Vei, som fører til Livet. Forund mig nu, o Gud, naadig Hjælp og Bistand til at udrette min Gjerning! Bevar dem, som ere hjemme, lad dem boe trygt under dine Vingers Stygge, og lad mig efter lykkelig Reise og vel udført Wrinde frist og sund komme hjem igjen til mit Huus, og lad os atter samles med Glæde og med Tak til dig, o Gud, for al din Godhed og Naade! Herre! Velsign vor Udgang og vor Indgang, fra nu af og indtil evig Tid! Amen. 11. En Udvandrers Bon. Almægtige Gud, vor Herres Jesu Christi Fader og vor Fader! Jorden er din og dens Fylde. Det Land, hvor min Bugge stod, da du gav mig liv og Nande, og hvor du i din Menighed gjorde mig til Arving til det evige Liv, det vender jeg mig nu fra, og gaaer ud i Verden med alle minder om, hvad du hidtil har tilffiffet mig. Der vil Alt være nyt og fremmed for mig. Stulde jeg da itte ikke opløfte min Sjæl til dig, Herre, du, som selv stiftede de Troendes Fader, Abraham, til det Land, han ikke fjendte, for der at velsigne ham? Herre! Jeg veed, at jeg iffe er al den Barmhjertighed værd, hvormed du har baaret mig indtil denne Dag i det Land, jeg nu vil forlade, og hvilken du kun fit en fattig Tak for. Dog raaber jeg atter til dig, min Gud og Fader, bønhør mig for Jesu Christi Styld. Jeg kan itte være dig og din Velsignelse foruden paa de Beie, som jeg nu stal vandre paa. Seg beder dig, for Jesu Christi Skyld, at lade 208 Bon, naar man gaaer til Skibs. min Reise og mit Foretagende lykkes, og at velsigne baade min Udgang og min Indgang. Hold din stærke og milde Haand over mig i alle Farer paa Hav og paa Land, saa jeg fan mærke, at du ingen Steder er langt borte fra mig. Giv mig Troens Mod og Glæde til at betjende dit Navn blandt dem, som drage med mig, faa det kan fjendes paa mig, at gjennem alle dybe Bølger og ufjendte Lande veed jeg, at mine Veie gaae til det evige Rige. Og naar jeg staaer i det fremmede Land, viis mig da en aaben Dør og giv mig en Gjerning, som efter din egen Bøns Forjættelse skaffer mig og Mine det daglige Brød. Viis mig Bei til dine Hellige, til det Folk, som du ogsaa har i det fremmede Land, og hjælp mig ved din Helligaand til at reise et Alter for dig i mit Huus, saa Verden ogsaa der kan mærke, at jeg og mit Huus vi ville tjene Herren. Skal jeg aldrig mere see mit jordiske Fædreland igjen, saa beder jeg dig at tage det i din naadige Baretægt, og at velsigne mit Fædrenefolk. Hjælp mig for Jesu Styld, fjære himmelske Fader, ved din gode Helligaand, at jeg stadig maa vore i Troens Længsel efter at være hjemme i mit himmelste Fædreland, hvor de, som høre dig til, aldrig mere sfulle stilles! Amen. 2013 Inflat 12. Bon, naar man gaaer til Stibs. O Herre Jesu Christe! Du, som den Tid, du omgiffes legemlig her i Verden, stillede med et eneste Ord, efter dine Disciples Begjering, den gruelige Storm og det brusende Hav; du, som ogsaa git Bon til Skibs i Storm og Fare. 209 og vandrede paa det flydende Hav, saavel som paa den haarde Jord og paa det tørre Land, og har stabt alle Ting baade i Himmelen og paa Jorden og i Havet; du, som er en Herre over Alting og raader saavel i Havet som paa Landet, dig paafalde vi, og bede dig af Hjerte: Tys for os paa denne vor Skibsreise og Seilads, baade frem og tilbage, som en Naadestjerne, forund os at komme i en god Havn med heelt Slib og holden Reise, før og ledsag os did, hvor vi gjerne ville bære, med Sundhed og Helbred. Bevar os fra Sørøvere, fra Storm og Uveir og al anden Farlighed, paa det vi altid funne love og prise din uudsigelige Naade, Godhed og Barmhjertighed, du, hvem al Magt og re tilhører til evig Tid. Bønhør os, tjære Herre, for dit Navns Skyld! Amen. VOIT 13. Bon til Stibs i Storm og Fare. O hellige Fader, almægtige Herre og ebige Gud! Du, som ikke alene har stabt Naturens Kræfter til Gavn og Bedste for Menneskene, men og efter vort stjændige Syndefald ofte bruger dem til at straffe Menneskene for Synden, vi arme Syndere, som ere her i dette gruelige Beir, Storm og Havsnød, bekjende for dig, at vi have faare vel fortjent denne Plage, og meget værre, om du vilde handle med os efter din strenge Retfærdighed. Vi bede ydmygelig din Barmhjertighed, at du dog efter din faderlige, gode Villie vilde være os nu og altid naadig og barmhjertig, og ved din guddommelige Almagt og dit kraftige Ord stille den forfærdelige og gruelige Storm 210 Talfigelfe, efferat man har endt en Reife. og det soare Beir, som endnu truer os med Undergang og Ødelæggelse. Bevar 08 med Stib og Gods, ligesom du bevarede din Tjener Noah, da den ganske Verden ødelagdes med Band i din retfær dige Brede. Herre! Hjælp os, ligesom du hjalp dine Disciple, den Tid de vare i Havsnød, ellers forgaae vi. Men er det din faderlige Billie, at vor Tid er kommen, at vi stulle omkomme i denne Havsnød, da bede vi, at du naadelig vil bevare og styrte os i en stadig Tro til dig indtil det sidste Nandedræt, og give os paa dem yderste Dag en glædelig Opstandelse og det evige Sb med alle dine udvalgte Bern. Dig Herre Gud, befale vi os med Shib ng Gube, Sagene, Sjel og and og allt bet, bi have; food enten of me eller bør, be here wi dig till Dig Ther 3oo og Taf evindelig! Amen. 14. Zatfigelse, efterat man har endt en Langveisreise til Lands eller til Bands. Almægtige, evige og naabige Gub, himmelfte Faber! Du har befalet os at paalalbe dig i al Nob og Mobgang, og berhos lobet, at bu naadig bil bonhere og hicelpe os, jaa bi sfulle taffe dig derfor. Saa vil jeg da ogíaa tatte dig nu, da bu har ført mig hjem igjen efter denne lange Reise med alle dens Farer. Jeg har er faret din naadige Hjælp og Bistand; thi bu har friet mig ud af al Fare og lytte, og labet mig fomme uffabt tilbage. Det er din Gjerning og din Omsorg, som har abrettet bette for mig. Dr hor taget soing i din Baretægt, og ifte min egen løgt Je og Torbenweiz. 211 eller Kraft har bevaret mig. Derfor taffer jeg dig nu pomag og af Hjertet, naadige og allerkfæreste Fader, og beder dig, at jeg altid maa vise mig taknemmelig, iffe alene med Ord, men ogsaa ved at leve et chrifteligt Sebnet i Kjærlighed, dig til re, min Næste til Hjælp, og mig selv til Øvelſe i min Tro og en god Samvittighed! Dig, min himmelfte Fader, med din elffelige Son og Helligaand see evig Lov og Tak figelse for denne og alle dine Belgjernin ger! Amen. 15.3 Mbeir og Tordenbeir. Tingtige, barmhjertige Gud! Du, fam er veldig, forferdelig og terlig, form auberbuner bin Tingt i Sthere, jum tebeger Spabers Grintould og rører beb Bjergene, at de hæne og Slipperne melte Jom Boz, vi befjende for big, at vi meb bore Synber habe optændt bin Brebe og fortjent bin Straf. Men i al Bobjærbighed og Frugt paafalbe bi bin Naabe og Barmhjertighed, formebelft bor fjære Frelser og Talsmand Jefum Chriftum. At, Herre! Straf os ifte i din Brebe, og tugt 08 ifte i bin Harme. Lab itte din tynild gjøre os Stabe, lad den iffe anteenbe Huus og Gaarb. See til os i bor Nob, bevar os for en ond og haftig Død. Stjul os under dine Naabebinger, bebet meb bin Almagtshaanb bort Regeme og Liv, puus og Gaatb, Loag og Fz og Frugterne paa Marten, og lab os fee bit venlige Faberhjerte i Fred og Benlighet, faa bi funne prise dig formedelft Sejum Christum, vor Herre! Amen. 212 3 Ned og Fare. en elle 16. For Agerens Grade imod Dyrtid og piano che Hungersnød. Algode Gud, Himmelens og Jordens Staber! Du hører vore Bønner, derfor kommer alt Kjød til dig. Vi arme Syndere bønfalde dig: Gjør ikke imod os efter vore Synder, og betal os itte efter vore Misgjerninger. Besøg Landet med din Naade, og velsign Agerens Grøde, at den maa trives og bære Frugt, modnes og høstes i betimeligt Veirlig, i Sundhed og Fred. Kron Aaret med dit Gode og din rige Velsignelse, du, som giver Regn og frugtbare Tider af Himmelen, som lader din Sol opgaae over Onde og Gode, som lader regne over Retfærdige og Uretfærdige, som giver Kvæget dets Foder, som lader Græs groe for Kvæget og frembringer Brød af Jorden til Mennestenes Føde. Bevar os for Misvært, for Hungersnød og Dyrtid. Tag itte din Kraft og din Velsignelse bort fra Brødet, men lad os ei heller glemme, at Mennesket ifte lever af Brød alene, men af ethvert Guds Ord, som udgaaer af din Mund. Giv enhver af os sin bestiftede Deel, og et nøisomt Hjerte med hvad du bestifter. Giv alle Fattige Taalmodighed, og lad Ingen lide Mangel og Hunger. Bespiis vor Sjæl med dit Ord som det rette Manna og Livsens Brød; lad os besfue dit Ansigt i Retfærdighed, og lad os mættes ved din Stiftelse, naar vi opvaagne! Amen. 17. 3 Nød og Fare. Almægtige, stærke, hjælperige Gud og Fader! Du er vor eneste Tilflugt og Borg i al Nød og Fare. Stjul itte dit Ansigt Om Trost i Fattigdom. 213 for os, og fortast os ifte i din Vrede. Hos dig er jo Forladelse og Forbarmelse, og du seer al vor Jammer og Elendighed. Du var jo alle Ulykkeliges Hjælper og Bistand, og hørte dem og hjalp dem, og udfriede dem med din vældige Haand. Du vil jo ifte bredes evindelig, men bevise Naade. Din Forjættelse vil jo ikke have Ende; din Haand er ikke forkortet. Saa vend dig igjen til os, og lad dit Ansigt lyse for os, glæd os igjen, efterat du saa længe har plaget os, efterat vi saa længe have lidt Ulykke. O, tom snart, og skynd dig at hjælpe os, at vi maae erkjende din Kraftes Gjerninger, erfare din vidunderlige Trøft og Hjælp, og prise dit navn evindelig! Amen. pak 18. Om Trost i Fattigdom. Barmhjertige, naadige Gud! Du har fat mig i trange Kaar, vistnot mig til Bedste; giv mig ydighed og ydmyghed til at bøie mig under din Villie. Du er jo den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtryffer og ophøier. Viis mig Midler og Veie til redelig at ernære mig og Mine, bebar mig for Uredelighed, Tiggeri og Dovnstab, og velsign mine Hænders Gjerning, du, som kan forøge det lille Forraad, og hjælpe paa saa underfulde Maader. Du, som bespiser Himmelens Fugle, flæder og pryder Blomsterne paa Marken, har ogsaa tilsagt dine Børn: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig." Du har givet de Fattige og Nødlidende saa mange Forjættelser i dit Ord, at du vil være deres Fader og Forsørger, deres Ven og Bistand, giv, at jeg med fast Tro og 214 Et sygt Menneskes Bon. Tillid maa stole derpaa, og ikke forsynde mig imod dig ved at fnurre, eller ved at lade mig forlede til noget Ondt. Bedre er Lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. Vi have dog alle Intet bragt med til Verden, og funne derfor heller ikke bringe Noget ud derfra. Men Gudsfrygt med Noisomhed er en stor Vinding. Giv mig din Helligaand, at jeg maa først søge Guds Rige og hans Retfærdighed, og saa forvente Alting af din Barmhjertighed, at jeg maa bevare mit Samfund med Jesu, og hans Trøst i mit Hjerte, han, som var saa fattig, at han ikke havde det, hvortil han kunde helde fit Hoved. Hjelp, at jeg i hans Navn fan samle mig et Liggendefce, som fan følge mig til de evige Boliger! Amen. diat 19. Et sygt Mennesfes Bøn. Herre Jesu Christe, sand Gud og Menneske, min eneste Frelser og Saliggjører! Alle Ting ere dig overgivne af Faderen, og du har sagt, at alle de, som arbeide og ere besværede, sfulle komme til dig, saa vil du give dem Hvile. Til dig henflyer jeg med min ydmyge Bøn i denne min Sygdoms Tid og Nød, og siger i dit Navn til din og min Fader, som er i Himmelen: Herre! Din Haand har rørt mig; jeg er svag og strøbelig, og jeg maa betjende, at jeg, desværre, har fortjent saadan Lidelse og Revselse for mine Syn ders Styld. Dog tommer jeg til dig, almægtige Fader, min bedste Læge, og begjerer af din Naades og Barmhjertigheds Rigdom, at du, saafremt det er dig velbehageligt, og mig tjenligt til min Sa Daglig Ven om et faligt Endeligt. 215 lighed, vil lindre denne Sygdoms Nød for mig, eller, om det er din naadige Billie, tage den bort fra mig, saa at jeg med legemlig Sundhed endnu nogen Tid tan udrette den Gjerning, og virke i det Kald, som er betroet og paalagt mig i denne Verden. Men er det din Billie, at jeg endnu længere skal prøves med Sygdommen, faa giv mig dine Helliges Taalmodighed og Tro, saa at jeg maa stitte mig rettelig deri, fuldt forvisset om, at alle Ting tjene os til Gode, naar vi elske dig. Staa mig bi, Herre, med din Naades mægtige Bistand, og lad mig saa vederfares, hvad du vil. Giv, at min Sygdom og mine Smerter maae tjene til min Sjæls Sundhed, til min syndige Naturs Renselse, og lad det, som jeg nu maa lide, kraftig hjælpe mig til at vende mit Sind bort fra denne Verdens Forfængelighed, og alt dette Berdslige, hvortil vi Mennesker desværre saa ofte sætte vort Hjerte. Herre! Om end mit Kjød er strøbeligt, saa lad dog bed din Naade min Aland være villig og bered til at bære din faderlige Tugtelse. O fromme Fader, som revser dine Børn af Naade, for at det kan gaae dem vel, og deres fande Bedste forfremmes, forund mig, at ligesom jeg er i deres Tal, du revser, jeg ogsaa maa være i deres Tal, du kan fjendes ved som dine rette og tjære Børn, som du med faderlig Omsorg opholder og bevarer til det evige liv og Salighed! Amen. 20. Daglig Bon om et faligt Endeligting O almægtige og barmhjertige Frelser! Seg beder dig for din bittre Pines og Døds Styld, lad mig døe salig i dig med 216 Et troende Menneskes Bon, naar det 2c. alle dine Hellige. Bevar mig fra en ond og uventet hastig Død, for at jeg ikke stal gaae bort i mine Synder, eller døe paa en Tid, da du ikke har Velbehag i mig, men giv, at jeg med god Beredelse, styrket i Troen ved dit hellige Legemes og Blods Sacramente, maa vandre til dig, og finde Naade hos dig, og blive deel agtig i din evige Salighed! Amen. 21. Et troende Mennestes Bon, naar det Længes efter Døden. Herre Jesu Christe! Naar stal jeg blive udløst herfra og faae dig at fee? Skal jeg ikke snart med Glæde fomme til at ffue din Herlighed? Vil du ifte snart frie mig ud af dette Fængsel, for at jeg fan komme did, hvor jeg kan Love og prise dit hellige Navn til evig Tid, og ille mere stal være undergiven Synd, Sygdom eller Død? Vil du ikke snart hente mig hjem til dit herlige Huus, hvor der er idel Glæde og Fryd? O Herre! Hvor elftelige ere dine Boliger; min Sjæl har saa inderlig en Længsel efter dem. O Herre! Een Ting begjerer jeg af dig, den søger jeg efter: at jeg maa boe i dit Huus alle mine Livsdage! Amen. O Herre Christe! Kom i Naade, kom snart og tøv iffe; hent mig hjem til din Fred hos dig. Fri mig ud af dette Fængsel, for at jeg med Glæde kan love dig. Kom, min Gjenløser og Saliggjører! Jeg længes efter dig, lad mig stue dit Ansigt. Kom, mit Lys og min Salighed, og udfri min trætte Sjæl af dens center, for at jeg maa prise din Barmhjertighed. O Herre! Hvor længe stal jeg tøve i denne Jammer Et troende Mennesfes Bon, naar det 2c. 217 dal? Udles mig, Herre, og tag mig fra denne Trængsels Ned til dig i Himmelen! Amen. 22. Et troende mennestes Bon, naar det er bange for Døden. Herre Jesu Christe! Du, som er død for mine Synder, nu er jeg bange. Tag Dødens Braad ud af mit Hjerte, og fyld det med din Helligaands Trøst. Du har dog ladet sige til mig som til alle Troende, at du er hengiven for mine Overtrædelser, og opreist for min Retfærdiggjørelse. Saa lad din Opstandelses Kraft besøge mig under min Sjæls Angst, og stjul alle mine Overtrædelser mod Gud og Mennesker. Du forundte mig din uforstyldte Naade, da du i min Daab rensede mig fra al Synd, og gjorde mig til en Arving til det evige Liv. Lad da ogfaa nu denne din Naade være stærk og rig over mig, nu da jeg er faare engstet ved at sfulle aabenbares for din Domstol. Lad iffe dit hellige Blod være spildt paa mig. Jeg har intet Andet, som kan gjøre mig reen og velbehagelig for min Gud og Staber, din Fader og min Fader. Bed for mig, du min Talsmand, hvem Faderen altid bønhører, at han i denne min Sjæls Engstelse ved sin Helligaand vil give mig Frimodighed til at træde frem for Dommen. Bed ham, af sin store Barmhjertighed at indgyde den Forvisning i mig, at ogsaa paa mig stal dit Ord stadfæstes, at hvo som troer paa dig, stal indgaae til Vivet. Herre Jefu Christe! Lad mig i denne min Sjæls Anfægtelse erfare, at du kom til Verden for at gjøre Syndere salige, faa jeg stilles fra denne Berden med den fulde 10 218 Bon for Deende og Sørgende. Fortrøstning, at du har beredt ogfaa mig en Plads hos dig i det evige livs Boliger! Amen. 23. Ben for den Deende. Vor Gud og Fader! Nu er den salige Time fommen, da dette dit Barn stal drage bort fra denne Verdens fremmede Land, og skal fuldende sin Reise og tunge Vandring hernede. At, lad det dog finde den rette Vei til dig, til det himmelste Fædreland. Nu er den ædle Sjæl ved Udgangen af dette elendige Liv; o lad dine hellige Engle være rede til at annamme den, og at bære den hen i Abrahams Stjød. Nu ender Sjælens Tro, o lad den blive til salig Besfuelse i dit Rige. Nu ender dette timelige og møisommelige liv, o lad nu det evige, salige Liv begynde. O Herre Jesu Christe, du trofaste Hyrde! Tag dit fjære Lam fra denne øde Ørk til dig i dit stjønne Paradiis. O Gud Helligaand, hjælp, styrk og trøst du! Lad denne tjære Sjæl blive født til det evige Liv, ligesom du har gjenfødt den til et nyt og helligt Liv! Amen. 24. En Bon for de Sørgende, efterat den Lidende er død. O du store og vældige Gud, som har Død og Liv i dine Hænder, som lader Menneskene døe og siger: ,, Kommer igjen, 3 Mennesfens Børn!", som lader dem fare hen som en Strøm og som en Søvn, og blomstre som et Græsstraa, der dog snart bliver vissent, du har jo ikke givet os vore tjære Paarørende her for evig Tid, men kun laant os dem en Tid lang, og henter dem igjen hjem efter din naadige Raadslutning En Ben for Sergende. 219 og dit Belbehag! Du har nu ved denne vor fjære Bens Død bragt os stor Sorg, men trøst os igjen efter din Naade. Lad 08 tage til Hjerte, at dine Børns Død og Hjemgang mere bør hilses med Glæde og Lykønskning end beklages under Taarestrømme og Suk, fordi den gjør Ende paa deres Elendighed, og er en glædelig Begyndelse paa deres herlige Evighed. Hvo vilde flage og græde over den, som fra Skibbruddet lykkelig har naaet Strandbredden? Han er udløst af Legemets Fængsel, som den hellige Paulus, og har hos vor Herre faaet den rette sande Frihed. Han er sammen med den fjcere, gamle Simeon faret hen i Fred, hviler nu vel i Guds Haand, og ingen Kval knuger ham. Vi sørge, flage og jamre; han jubler og triumpherer i det himmelste Jerusalem. Vi bære forte Sørgeklæder som Tegn paa vor Hjertesorg; han er iført de sollyse, hvide Klæder, bærer Palmegrene som Tegn paa den glade Seir, og følger det himmelste Lam, sin Herre og Frelser, med usigelig Glæde. Han har lykkelig overstaaet al Fare og Ulyffe, som fan gjøre Menneskelivet tungt, og som vi Efterlevende alle endnu maae bente med Frygt og Bekymring; hans Haab er allerede opfyldt, han har nu i Bestuelsen, hvad han her har troet. Hvem vilde misunde Daglønneren, at han har endt sit møisommelige Dagværk, og er kommen til sin Hvileaften, paa hvilken han hviler fra al sin Møie og modtager Naadelønnen? Og hvad Bedre kan han nu ønske sig? Vi skulde billigviis fryde os med den salig Afdøde, og ikke fordunkle hans fuldkomne 10* 220 Paamindelsesord af den hellige Strift. og over al Maade dyrebare, uendelige Herlighed med unødvendige Sorger. Giv 08 Taalmodighed, du trofaste Gud, og forleen, at vi i Ydmyghed kysse dit Tugtens Riis, underkaste os din Villie, føre en god Bandel, ere trofaste i Troen og med denne vor Broder, og alle troende Sjæle faae rens Krone hisset ved Jefum Christum, din allerkjæreste Søn, vor Talsmand og Midler! Amen. 56110 Vaamindelses- og Trøsteord af den bellige Skrift for Syge og Døende*). Herre! Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du har velsignet mig. 1. Mof. 32, 26. Jeg beed, at min Gjenløser lever. Job 19, 25. Naar jeg end stal vandre i Dødens Stygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig. Pf. 23, 4. Ingen, som bier efter dig, skal bestæmmes. Pf. 25, 3. Rom iffe mine Ungdoms- Synder eller mine Overtrædelser ihu; men kom du mig ihu efter din Mistundhed for din Godheds Skyld, Herre! Pf. 25, 7. Bend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig. Mit Hjertes Engstelser have vidt udbredt sig; for mig ud af mine Trængsler. See hen *) Dersom den Syge er meget svag, besvære man ham ikke med for megen Læsning, men nævne for ham med Mellemrum saadanne Ord af den hellige Skrift, som kunne være ham til Paamindelse og Trost! Tresteord af den hellige Strift. 221 til min Elendighed og min Møie, og for lad mig alle mine Synder. Pf. 25, 16-18. Bi efter Herren; vær frimodig, og han stal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren! 90 dje10 190, dan dno Pf. 27, 14. Kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du stal ære mig. sópoupo#igent dia Pf. 50, 15. go Bortkaft mig iffe fra dit Ansigt, og tag ikke din Helligaand fra mig. Pf. 51, 13.d Lær os saaledes at tælle bore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet. f. 90, 12. Saa figer Herren: Frygt ikke, thi jeg gienløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min. Ef. 43, 1. Han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgjerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. Ef. 53, 5. Hon Bjergene skulle vige, og Høiene rottes, men min Mistundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt stal itte roftes, figer Herren, din Forbarmer. Ef. 54, 10. Søger Herren, medens han findes, falder paa ham, medens han er nær. & f. 55, 6. Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile. Matth. 11, 28. Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du har sagt. Thi mine Dine have seet din Frelse. Luc. 2, 29-30. 222 Paamindelsesord af den hellige Skrift. Og han sagde til Jesus: Herre! tom mig ihu, naar du kommer i dit Rige. Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis. Luc. 23, 42-43. Og Jesus raabte med høi Røst og fagde: Fader! i dine hænder befaler jeg min Aland! Luc. 23, 46. Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem. Luc. 24, 29. Saa har Gud elffet Verden, at han har givet fin Son den eenbaarne, at hver ben, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. Joh. 3, 16. Sandelig, sandelig siger jeg Eder: Hvo som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, har et evigt liv og fommer ifte til Dommen, men er gaaet over fra Døden til livet. Joh. 5, 24. Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, stal han dog leve. 301dum c Joh. 11 25. iffe; troer paa 3 min Faders Jeg gaaer bort, Joh. 14, 1-2. Eders Hjerte forfærdes Gud, og troer paa mig. Huus ere mange Boliger. at berede Eder Sted. Fader! jeg vil, at de, som du har givet mig, sfulle og være hos mig, hvor jeg er. Joh. 17, 24. Stephanus bad og sagde: Herre Jesus! annam min Aland! Ap. Gj. 7, 59. Trængslen virker Standhaftighed, men Standhaftigheden Forfarenhed, men Forfarenheden Haab; men Haabet bestemmer ikke; thi Guds Stjærlighed er udøst i vore Tresteord af den hellige Skrift. 223 Hjerter ved den Helligaand, som er given 08. pajid nochsdb Rom. 5, 3-5, Jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere iffe at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa ds. pasj89730d Rom. 8, 18. de Vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud. Rom. 8, 28. Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv; thi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, doe vi Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens. Rom. 14, 7-8. Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig, men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saaledes, at 3 det funne 1. Cor. 10, 13. taale. Derfor blive vi iffe trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag. 2. Cor. 4, 16. Det at leve er mig Christus, og at doe en Vinding. Phil. 1, 21. Vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesus Christus, som stal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting. Phil. 3, 20-21. Vi have her ikke en blivende Stad, men søge efter den tilkommende. Sebr. 13, 14. Jesu Christi, Guds Søns, Blod renser 08 fra al Synd. 1. Joh. 1, 7. Paamindelses og Trefteord. Frygt ifte for det, du stal lide!- Bær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone! Joh. Nab. 2, 10. 224 id Salige ere de Døde, som døe i Herren Herefter. Ja, Alanden siger, at de stulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.nesdieni 891.8.bmoft Joh. Nab. 14, 18.00 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen! Ja, tom, Herre Jesus1 Joh. Aab. 22, 20. didaldsl id min -- ristenplan Baiduoto ***** SE 05 10 1 10: 30: ccounting gim 09003 IS THE eng all ansd TADE Ta $ 25 tud andmennin mit etme muzat 20 700 talonp301-10Thero suffed p tonnodagilsdrou 10 lis simga 94 95mga caloring gyldt mot po nad mallrad du m k RA 11,720 The local donds and 398 #Q Tyve bibelske falmer*). A3 10 30 ntd dig fagtmodig. gost I. Tone. 6 Den 24de Psalme. Advent. I. Antiphona: Forkynder Zions Datter: See, din Konge kommer til oud Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der boe derpaa. Thi han grundfæstede den paa Havene, og gjorde den fast over Strømmene. Hvo stal gaae op paa Herrens Bjerg? hvo skal staae paa hans hellige Sted? Den, som har uskyldige Hænder og er toreen af Hjertet; den, som ikke har sat sin Hu til Løgn, og ei sporet svigelig. Han skal annamme Velsignelse fra Herren og Retfærdighed fra sin Frelses Gud. *) Stulle Psalmerne synges ved Gudstjenesten, da maa dette skee enten af et Dobbeltchor eller af Choret( Præsten) og Menigheden. Hver Psalme sluttes med den lille Lovsang( 2re være Fa deren o. s. v.). For Psalmodien intoneres Antiphonen indtil Stregen af en enkelt eller faa Stemmer, efter samme synges den heelt ud af hele Choret eller Choret og Menigheden. Paa Soitiderne synges hele Antiphonen baade for og efter Psalmen. 226 Juul og Epiphanias. Dette er den Slægt, som spørger efter ham, de, som søge dit Ansigt, Jakobs Børn. 3 Porte, opløfter Eders Hoveder, ja, opløfter Eder, 3 evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind! Hvo er denne rens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Strid. 3 Porte, opløfter Eders Hoveder, ja, opløfter Eder, 3 evige Døre, at Erens Konge kan drage ind! Hvo er han, den Erens Konge? Herren Zebaoth, han er rens Konge. Ere være Faderen og Sønnen tra Og den Helligaand! Som det var i Begyndelsen og nu og altid Og fra Evighed til Evighed! Amen. Antiphona: Forkynder Zions Datter zc. 23 00 750s Juul og Epiphanias( Hellig tre Kongers Dag). of und niligidissod II. na lounod. aston Antiphona. la mad Juul: Saaledes har Gud elsket Verden,- at han har givet fin Son den eenbaarne. Epiphanias: Hedningerne skulle vandre hen til dit lys,- og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig. V. Tone. Den 96de Psalme. Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren, al Jorden! Juul og Epiphanias. 227 Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag. Forkynder hans re iblandt Hed( LC) ningerne, hans underfulde Gjerninger iblandt 4 alle Folkeslag. Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder. Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men Herren har skabt Himmelen. Majestæt og Herlighed er for hans Ansigt, Magt og Prydelse er i hans Helligdom. jesje 18 Giver Herren, 3 Folkeslægter! giver Herren 2re og Magt! Giver Herren hans Navns re, frembærer Stjent og kommer til hans Forgaarde! Tilbeder Herren i hellig Prydelſe, bæv for hans Ansigt, al Jorden! Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, og Jorderige staaer fast, det roffes ei; han skal dømme Folkene med Retviished. Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde! Marken fryde sig, og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd, For Herrens Ansigt thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorder; Han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed! 228 Nytaar. Ære være Faderen og Sønnen 2c. ay Antiphonen gjentages. 2000 sidamITO eller Pf. 100( Juul) og Pf.72( Epiphanias). 1dandek politing imaj Nytaar. bring III. Antiphona: Herren er mit Tys og min Frelse; for hvem stal jeg frygte? - III. Tone. Den 121de Pfalme. Jeg opløfter mine Dine til Bjergene; hvorfra stal min Hjælp fomme? Min Hjælp tommer fra Herren, 15 som stabte Himmelen og Jorden. Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke! See, han slumrer ifte og sover ifte, han som bevarer Israel! Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Stygge, ved din høire Haand. Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten. Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han stal bevare din Sjæl. Herren stal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid. 1071 Pre være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Herren er mit 2y8 2c. da p Micheller Pf. 90. go Fastetiden. Bod og Tro. Antiphona: Jeg vil paakalde dit Navn, so Herre! tilluk ei dit Øre ( for mit Suk, for mit Raab! eller: Jesu Christi, Guds Søns Blod renser os fra al Synd. De syv Ponitentse- Psalmer. 229 76% sifi eller: Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have jag fundet Lægedom ved hans Saar. eller: Mit Hjertes Engstelser have vidt udbredt sig, før mig ud af ddelsol $ 130 Bube mine Trængsler! bidg - dne proc 33905 - De syv Ponitentse- Psalmer. IV. II. Tone. 10 Den 6te Psalme. O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig iffe i din Harme. Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been stjælve. Og min Sjæl sticlver saare; - men du, Herre!- hvor længe? Vend om, Herre! fri min Sjæl, dol frels mig for din Mistundheds Skyld! Thi der er ingen 3hukommelse af dig Falth adi Døden; hvo bil takke dig i Dødsriget? Jeg er træt af mit Sut, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad. Mit Die er hentæret af Sorg; me det er blevet gammelt for alle mine Fienders Skyld. dinl 230 De syv Pønitentse- Psalmer. Viger fra mig, alle 3, som gjøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst. Herren har hørt min ydmyge Begjering, Herren vil antage min Bøn. Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og stjælve sa are; ia de skulle vige tilbage, de skulle blive til Sfamme i et Dieblik. tone V. De 32 te Psalme.s idig Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er stjult. Saligt er det menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig. Der jeg vilde tie, hentæredes mine Been under min Jamren den ganske Dag. Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; 8 min Livssaft svandt hen i Sommerens Tørhed. 1905 161 pidida Jeg bekjendte min Synd for dig og skjulte ngoitte min Misgjerning, jeg sagde: jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren", du forlod mig min Syndeskyld. Derfor skal hver Hellig bede til dig til den 8668 Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke sint og d naae til ham. Du ermit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Jeg vil undervise dig og lære dig den Vei, om som du skal gaae; jeg vil raade dig ved mit Die. De syv Ponitentse- Psalmer. 231 Vær ikke som Hest og Mule, der ikke har Forstand, hvis Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge dem, naar de ikke ville tomme nær til dig. Den Ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Mistundhed. Glæder Eder i Herren, og fryder Eder, I Retfærdige! 31100 og synger med Fryd, alle 3, som ere oprigtige i Hjertet! VI. Den 38te Psalme. Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ifte i din Harme! Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig. Der er intet Sundt paa mit Kjød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Been for min Synds Styld. Thi mine Misgjerninger ere gaaede mig over Hovedet, de ere blevne mig for spare som en svar Byrde. Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld. Jeg gaaer kroget, jeg er saare ned bøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. Thi mine Lænder ere fulde af Storpe, og der er intet Sundt paa mit Kjød. Jeg er bleven dødkold og saare sønderknuſt; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro. 232 De syv Ponitentse- Psalmer. caults Herre! al min Begjering er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig. Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Dines Lys, endog det er svundet for mig. Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte. Og de, som søge efter mit liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig. Men jeg er som en Døv, der ikke hører, og som en Stum, der iffe oplader sin Mund. Jeg er som en mand, der ikke hører, og som intet Gjensvar har i fin Mund. Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre. Thi jeg sagde: de skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig. Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadigt for mig. Thi jeg maa bekjende min Misgjerning, jeg sørger over min Synd. Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Sffel. Og de, som betale Ondt for Godt, de staae mig imod, fordi jeg efterjager det Gode. De syv Pønitentse- Psalmer. 233 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse! VII. Den 51de Psalme. Gud! vær mig naadig efter din Mistundhed, and s udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed. To mig vel af min Misgjerning og rens mig fra min Synd; 0 Thi mine Overtrædelser kjender jeg, og min Synd er altid for mig. ste Mod dig, mod dig alene har jeg fyndet, og gjort det Onde for dine Dine, Paa det du skal være retfærdig, naar du taler, bære reen, naar du dømmer. - See, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd. See, til Sandhed i det inderste Hjerte har du lyst; Viisdommen i Hjerted y bet lære du mig. Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver reen; to mig, saa jeg bliver hvidere end Snee. Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Been fryde sig, som du har sønderstødt. Stjul dit Ansigt for mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger. Gud! slab mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig. 234 De syv Pønitentse- Psalmer. Bortkast mig iffe fra dit Ansigt, og tag ikke din Hellig aand fra mig. Giv mig igjen at glædes over din Frelse, og ophold mig med en villig Aland. Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig. Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa stal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed. Herre! oplad mine Læber, saa stal min Mund kundgjøre din Briis. Thi du har ikke lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed. Offere for Gud er en sønderbrudt Nand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte stal du, o Gud! ikke foragte. Gjør vel imod Zion efter din Velbepim panjohn dech a gelighed, byg Jerusalems Mure, Da vil du have lyst til Retfærdigheds Offere, Brændoffere og Heeloffere, da skulle de offre Ørne paa dit Alter! VIII. Den 102 den Pfalme. Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig. Stjul ikke dit Ansigt for mig, paa den. Dag jeg er i Angest; bøi dit nursion 1500 on Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig dog bønhør mig. De syv Ponitentse- Psalmer. 235 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Been ere brændte, som et Brandsted. S Mit Hjerte er rammet og tørret som soldering en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød. Formedelst mine Klageraab, hænge mine Been ved mit Kjød. Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det Øde. Jeg vaagner,& dated to 30% og er bleven som en eenlig Spurb BORK MOT paa Taget. Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig. Thi jeg har tæret Aste som Brød, og blandet min Drik med Graad, For din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og fastede mig bort. Mine Dage ere som en Skygge, der helder, og jeg tørres som en Urt. Men du, Herre! bliver evindelig og din Shukommelse fra Slægt til Slægt. Du vil gjøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig, thi den beſtemte Tid er fom men. Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv. Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din re; 236 De syv Pønitentse- Psalmer. Thi Herren har bygget 3ion, im 103 og har ladet sig see i sin Herlighed. Han har vendt sit Ansigt til den Een liges Bøn- og ikke foragtet deres Bøn. Dette stal strives for den kommende Slægt;- og det Folt, som stabes, de Jantonstal love Herren. Thi han saae ned fra sin Helligdoms na Gigi, suda Høisæde; Herren faae fra Himmelen til Jorden, For at høre den Bundnes Jam ren, for at løse Dødsens Børn, For at de kunne forkynde Herrens Nava en Zion, i yat og hans Priis i Jerusalem, Naar Foltene samles tilhobe, d og Rigerne, til at tjene Herren. Han har ydmyget min Kraft paa Veien, han har forkortet mine Dage Jeg siger: min Gud! tag mig ifte bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt. Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Henders Gjerning. De stulle forgaae, men du bestaaer; og de sfulle alle blive gamle som et Klædebøn; du skal omstifte dem som en Klædning, og de omstiftes. Men du er den Samme, og dine Aar faae ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd stal stadfæstes for dit Ansigt. De syv pim i stapa Ponitentse- Psalmer. 237 IX. Den 130 te Pfalme. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre! Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begjeringers Røst. 3 Dersom, du, Herre, vil tage vare paa Mis gjerninger, Herre! hvo kan da bestaae? Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes. Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg ha a bede paa hans Ord. Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen. Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Mistundhed, og megen Forløsning er hos ham. Og han stal forløse Israel af alle dets Mis gjerninger. - X. Den 143de Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begjeringer, bønhør mig i din Trofasthed i din Retfærdighed, Og gaa itke i Rette med din Tiener; thi Ingen, som lever er retfærdig for dig. Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, Han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket, ligesom de, der ere døde i al Evighed. 238 De syv Ponitentse- Psalmer. Derfor er min A and forfmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig. Jeg kommer de Dage fra fordum ihu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Henders Gjerning. Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand forgaaer, stjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen. Lad mig aarle høre din Mistundhed, thi jeg har forladt mig paa dig; Kundgjør mig den Vei, som jeg stal gaae paa, thi jeg har opløftet min Sjæl til dig. Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul. Lær mig at giøre din Villie, thi du er min Gud; din Aland er god, lad den føre mig paa det jævne Land. For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af Trængsel. For din Mistundheds Skyld vil du udslette mine Fjender, og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener. re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphonen gjentages. minid Paaste. 239 di simbó Pa aste.en omd and dris dans XI. odd Antiphona: Herren er opstanden!- gill Herren er i Sandhed opstanden! V. Tone. Den 118de Pfalme. V. 14 til 29. Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse. Fryds og Frelses Røst er i de Retfærat dublice diges Telte; Herrens høire Haand skaber Kraft. Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand skaber Kraft. Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger. Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden. Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren. Denne er Herrens Port, de Retfærdige skulle gaae ind ad den. Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hoved hjørnesteen. Af Herren er dette steet, det er underligt for vore Dine. Denne er Dagen, som Herren har beredet; lader os fryde og glæde os paa den. Kjære, Herre! frels dog; Kjcere, Herre; lad det dog lykkes. Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne Eder fra Herrens Huus. 240 Himmelfart. Herren er Gud, og han lod lyse for 08; binder Høitidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn. Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøie dig. Priser Herren; thi han er god, thi hans Mistundhed varer evindelig. re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Herren er opstanden 2c. Himmelfart. XII. Antiphona: Hallelujah! Christus opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Mennestene Gaver. - V. Tone. Den 47 de Psalme. Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst. Thi Herren, den Høieste er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden. Han tvinger Folkene under os, ja Folkefærd under vore Fødder. Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elffer. Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunes Lyd. Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer! Thi Gud er al Jordens Konge; synger en lærerig Sang! Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa fin hellige Throne. Pintse. Kirken. Foltenes Fyrster samles til Abrahams ladbitan and Guds Folk; thi Jordens Skjolde høre Gud til, han so died en lit oer saare ophøiet. 241 re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Halleluja! Chriſtus opfoer zc. eller Pf. 110. Pintse. Kirken. XIII. Antiphona: Herren er fit Folks Styrke. Herre, frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig Tid. V. Tone. Den 46de Pfalme. — Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet tilfulde. Derfor ville vi ikke frygte, om end Jor den for andres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb; Om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Bælde. Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Høiestes Boliger. Gud er midt i den, den skal ikke rottes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen. frem bryder. Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. 11 242 Kjærlighed til Gud. Kommer, seer Herrens Gjerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden. Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen, og afhugger Spydet, op brænder Vognene med Ild. Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøiet iblandt Hedningerne, ophøiet paa Jorden! Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Pre være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Herren er sit Folks Styrke zc. Kjærlighed til Gud. XIV. Antiphona: Herre, jeg har dig hjertelig fjær,- min Styrke. VI. Tone. Den 84de Psalme. Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth! Min Sicel begjerer, ja længes efter alcaling Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud. Ja, Spurven har fundet et Huus, og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: dine Altere, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud. Salige ere de, som boe i dit Huus, de skulle endnu love dig. Tillid til Gud og Korset. 243 Caligt er det menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Beie ere. Naar de gaae igjennem Morbærdalen,*) giøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser stal bedække dem. De gaae frem fra Kraft til Kraft; de fees for Gud paa Zion. Herre, Gud Zebaoth; hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. Gud, bort Skjold! see til, og ffu din Salvedes Ansigt. Thi en Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger heller at ligge ved Dørtærstelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Telte. Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet Godt negter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! faligt er det menneske, som forlader sig paa dig. Ere være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Herre, jeg har dig hjertelig fjær 2c. Tillid til Gud og Korset. XV. Antiphona: For Gud er min Sjæl stille. -- - fra ham kommer min Frelse. *) d. e. den tørre Dal. 11* 244 Tillid til Gud og Korset. alu VI. Tone. Den 23de Psalme. Herren er min Hyrde, mig stal Intet fattes. Han lader mig ligge i stjønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende u li Vande. Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld. Naar jeg end skal vandre i Dødens jak Stygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, Thi du er med mig;- din Kjep og din Stab, de skulle trøste mig. Du bereder et Bord for mig overfor mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. Ikkun Godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus gjennem lange Tider. Pre være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: For Gud er min Sjæl stille zc. eller Pf. 42, eller 91. Lov og Tak. XVI. Antiphona: Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. Lov og Tak. VIII. Tone. Den 103 die Psalme. 245 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. moj Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger, Ham, som forlader dig alle dine Misgjerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme; Ham, som gjenløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed and tgd og Barmhjertighed; Ham, som mætter din Sjæl med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen. Herren over Retfærdighed og Ret for alle Fortrykte; Han lod Mose vide sine Beie, Israels Børn sine Gjerninger. Herren er barmhjertig og naa dig, 100 langmodig og af megen Mistundhed. Han skal ikke bestandigt gaae i Rette, ei heller beholde Vrede evindelig. Han har ikke gjort imod os efter vore Synder, og ikke betalt os efter vore Misgjerninger. Thi saa hoi Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham. Eaa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os. Ligesom en Fader for barmer sig over Børn, 246 Lov og Tak. saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham. Thi han fjender vor Stabning. han kommer ihu, at vi ere Støv. Et Menneskes Dage ere som Græs, som et Blomster paa Marken, jaa blomstrer han. Naar et Veir farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted fjender det ikke længere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, dedpi17s| mn som frygte ham. og hans Retfærdighed med Børne60 børn. Med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger ihu for at giøre derefter. Herren har befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige behersfer Alt. Lover Herren 3 hans Engle, 3 Vælgreen Sung dige i Magt! som udrette hans Ord, idet 3 høre 15173 paa hans Ords Røst. Lover Herren, alle hans Hærska rer! 3 hans Tjenere, som gjøre hans Villie. Lover Herren, I hans Gjerninger alle til 700 g hobe i alle hans Herredømmes Steder! min Sjæl, lov Herren!) re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Jeg vil synge for Herren 2c. Døden og det evige liv. 247 Døden og det evige Liv. XVII. Antiphona: Vi have her iffe en blivende Stad, men søge efter den tilkommende. III. Tone. Den 126de Pfalme. Der Herren hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som Drømmende, Da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse. Herren har gjort store Ting imod os, vi bleve glade. Hjemfør, Herre! vore Fangne, lig Sydlandets Strømme. De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang. 0 Den, som bærer Sæden, der faaes, gaaer sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang. naar han hjem bærer sine Neg. 2re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Vi have her ingen 2c. Lovsangene i det nye Testamente. XVIII. Antiphona: Christum, vor Frelser, evige Gud, Maria's Son, prise vi i Evighed. Amen. - 248 Lovsangene i det nye Testamente. IX. Tone. Maria's Lovsang. sousuild by Luc. 1, 46-55. Min Sjæl ophøier Herren, og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser. Thi han har seet til sin Tjenerindes Ringhed, mothi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig. Thi han, den Mægtige, har gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt, Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som ham frygte. Han har øvet Magt med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjerters Tante. Han har nedstødt de Mægtige af Thronerne og ophøiet de Ringe. De Hungrige har han opfyldt med gode Gaver, 10007 og de Rige har han afviist tomme. Han har antaget sig sin Tiener Israel og ihukommet fin Barmhjertighed, ( Som han tilsagde vore Fædre) mod Abraham og hans Sæd til evig Tid. re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Christum, vor Frelser 2. XIX.dati Antiphona: Lover, 3 Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!- Fra Lovsangene i det nye Testamente. 249 Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn høilovet. VIII. Tone. Zacharias Lovsang. Luc. 1, 68-79. Lovet være Herren, Israel's Gud, at han har besøgt og forløst sit Folk; Og har opreist os et Frelsens Horn i Davids sin Tieners Huus, som han talede ved sine hellige Propheters Mund fra fordums Tid; En Frelse fra vore Fjender, og fra alle deres Haand, som os hade; At giøre Barmhjertighed mod vore Fædre, og tænke paa sin hellige Pagt; Efter den Ed, som han svoer vor Fader at han vilde give 08, Abraham, At vi, friede fra vore Fjenders Haand, sfulde tjene ham uden Frygt, 3 Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage. Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aaſyn at berede hans Veie, At give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse, Formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie har besøgt os; For at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Stygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei. 250 Lovsangene i det nye Testamente. re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: Lover, I Herrens Tjenere zc. XX. Antiphona: 3 din Haand befaler jeg min Aand, du forløste mig, Herre, du sande Gud. Egen Tone. - Simeon's Lovsang. Luc. 2, 29-32. Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du har sagt, Thi mine Dine have seet din Frelse, hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, Et lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for dit Folk Israel. re være Faderen og Sønnen 2c. Antiphona: I din Haand 2. siz Devstumme Anstaltens Bogtrykkeri( J. Bergas), Schleswig. 118 Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 173 Aand over ander, kom ned af det Høie 299 Af Dybsens Nod mit Raab til dig 367 Af Hjertens Grund har jeg dig fjær 87 Af Hoiheden oprunden er 543 Afvend fra os, o Herre mild 233 At, bliv dog med din Naade 234 At Gud, fra Himlen see herned 257 At, himmelfode Ord 132 At, hoorledes skal jeg stue . 368 At kunde jeg mig ned 300 At, levende Gud, jeg bekjender for dig 301 At, vidste du, som gaaer i Syndens Lænke 54 Al den ganske Christenhed( Juul) 224 Al den ganske Christenhed( Kirken). 334 Aldrig er jeg uden Baade 6 Alene Gud i Himmerig 546 Alle Mennesker i Live. 547 Allevegne, hvor jeg vanker 25 Alle vi, som her tilsammen ere 463 1 Priis og Lov og re bor 505 Niterlyset i Herrens Huus. 592 Alt staaer i Guds Faderhaand 16 Amen! Sefus han skal raade 21 At tomme, Jesu, dig ihu.. 548 At fige Verden ret Farvel. 441 Befal du dine Beie 244 Behold os, Herre, ved dit Ord. 347 Bliv hos mig, fjære Herre Chrift Sibe. 221 383 492 96 737 302 303 329 175 493 384 386 53 287 443 835 741 742 24 635 # 694 798 216 20 743 601 313 462 II Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. Side. 135 Bliv hos os, Mester, Dagen helder. 178 609 Bliv hos os, naar Dagen helder . 811 581 Blomstre som en Rosengaard 786 369 Bort, Verden, af mit Sind og Die 494 106 Bryder frem, 3 Angersfutte ● 390 Bryd frem mit Hjertes Trang at lindre 578 Brødre og Søstre, vi stilles nu ad. 248 Brødre, vender Eders Blikke. 19 Christe, du Guds Lam 302 Christi Blod og Retfærdighed 107 Christi Sjæl helliggjøre mig 249 Christne, som har Frelse funden 174 Christ os Nanden sende 136 Christ stod op af Dode fra 137 Christ stod op af Døde i 160 Christ til Himmels farer 19 388 134 319 222 179 180 209 108 Christus er for mig forsfæstet 135 271 Christus fom selv til Jordans Flod 346 610 Dagen gaaer med raste Fjed 563 Dagen kommer med Guds Vrede 485 Dagen viger og gaaer bort ● 129 523 785 318 812 765 667 177 788 98 . 798 277 278 669 473 Den merke Nat forgangen er 651 284 Den Nat du, Frelser, blev forraadt. 362 138 Denne er Dagen, som Herren( Paafte) 180 574 Denne er Dagen, som Herren( Sondag) 781 549 Den nærmer sig, den Time forudsat 745 474 Den signede Dag med Fryd vi seer 475 Den signede Dag, som vi nu ſeer. 652 653 133 Dag til hvile, Dag til Glæde. 582 De hellig tre Ronger saa hjertensglad 88 Deilig er den Himmel blaa 593 Deilig er Jorden. 215 Den christne Kirkes Alderdom 216 Den christne Kirkes stjonne Navn 486 Den lyse Dag forgangen er ● . Alphabetist Fortegnelse over Bsalmerne. III Sibe. 824 Nr. 623 Den store hvide Flot, vi see 594 Den store Mester kommer 348 Den trange Vei er bred nok til Guds Rige 303 Den Tro, som Jesum favner • 349 Den Vei, du gik i Kors og Trang. 55 Den yndigste Rose er funden 109 Den Edelsteen saa rosenrod 304 Der er et helligt Værge 206 De Rige byd, at de sig ei. 531 Det Billed, Dvrigheden bær ● . 564 Det er forvist paa Tiden snart. 350 Det er saa svært det ene Punkt 616 Det er saa yndigt at følges ad for. 595 Det er saa yndigt at følges ad, hvor 110 Det hellige Kors, vor Herre han bar 56 Det himmelst flang i Englechor 57 Det fimer nu til Julefest 401 Det koster ei for megen Strid 402 Det foster megen Kamp og Strid 235 Det latter nu ad Aften brat 89 Det runde Himlens Stjernetelt. 280 De unge Christne knæle ned 370 Dig vil jeg elste, du min Styrfe 18 Dig være Lov, o Herre Christ. 305 Din Synd den gjør dig blind og lam 175 Drag ind ad dine Porte • • . ● 161 Drag, Jesu! mig dog efter dig. 391 Du bange Sjal, her Trestens Bud. 487 Du, Christe, eft den lyse Dag.. 351 Du er alene, store Gud 272 Du Folk, som Christne kaldes vil 442 Du, Herre Christ, min Frelser est 285 Du Livsens Brod, Immanuel ● 176 Du, som gaaer ud fra den levende Gud 352 Du, som Veien er og Livet 258 Dybe, stille, stærke, milde ● 799 463 389 464 54 136 392 267 725 767 465 818 799 138 55 56 540 541 304 99 358 496 18 393 222 209 525 670 467 348 603 363 225 468 331 IV Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 615 Dybt helder Aaret i sin Gang 286 Dyre Bord, som Jesus dætter. 236 Dom mig, o Gud, og for min Sag 250 Een alene har vort hjerte. 596 Een Vei eller anden 403 Eet fornedent er, det Ene 111 Get jeg onffer fremfor Alt hernede 565 Gia, min Sjæl ret inderlig 11 Enhver, som troer og bliver døbt 287 Enhver, som æder dette Brod. 139 En Hoitid er udi Guds Stad 140 En Sondag Morgen Kvinder tre 4. 335 Er Gud for mig, saa træde 498 Et Nar vi atter see at sænke 58 Et Barn er fodt i Bethlehem 59 Et Barn er født i Bethlehem 84 Et Barn er os ved Herrens store Naade 417 Et Rors, det var det haarde, trange Leie 60 Et lidet Barn saa lystelig. 208 Et Suk igjennem Verden gaaer. 371 Et trofast Hjerte, Herre min C 392 Falder paa dig Modgangs Hede 217 Far dog fort 353 Farvel med dine Gange 354 Far, Verden, far vel 251 Foragter ei de ringe Dage 512 For dig, o Herre, som Dage fun 237 Forfærdes ei, du lille Hob. Side. 817 364 305 443 Forgjeves er vor Kraft og Kunst 515 For hvem skal jeg klage mit sorgfulde Mod 13 Forleen os Freden naadelig( 3 Vers) 532 Forleen os Freden naadelig( 2 Vers) 597 Fortæl det gamle Budskab 336 Fra Gud vil jeg ei vige 320 800 543 138 769 10 366 181 182 444 685 58 59 91 568 61 . 269 497 526 280 469 470 322 701 306 605 704 11 726 801 447 Alphabetist Fortegnelse over Psalmerne. V Nr. 177 Fra Himlen Herrens Aand nedfoer. 61 Fra Himlen hoit jeg kommer her 178 Fra Himlen kom den Helligaand 62 Fra Himlen kom en Engel klar. 259 Fra Himmelen hid til os ned 306 Fra Verden har jeg vendt min Şu. 598 Frelseren er mig en Hyrde god. 225 Frist op, du Christenmenighed 63 Frist op! endnu engang 337 Frist op, min Sjæl, forsag dog ei 201 Frit Mod, 3 Herrens Venner 404 Fromme Gud, for dig jeg klage 38 Fryd dig, du Christi Brud. 64 Fryd dig i Guds Behag 268 Frygt, mit Barn, den sande Gudang 162 Fuldendt er Naadens store Værk 521 Gaa nu hen og grav min Grav 502 Gak ud, min Sjæl, betragt med Flid 112 Gak under Jesu Kors at staae 393 Gjør dig dog, min Nand, bered 39 Gjør Døren hoi, gjør Porten vid 65 Glade Juul, deilige Juul 7 Gladelig vil vi Halleluja kvæde. 40 Glæd dig, Zion, glæd dig. Jord 66 Glæden hun er født idag 179 Guddomsstraale, Himmellue 503 Gud, du fra dine de herlige Hoieloftssale 372 Gud, efter dig jeg længes 238 Gud Fader udi Evighed 163 Gud har fra Evighed givet sin Son os til Herre 1 Gud Helligaand, i Tro os lær 338 Gud Herren er min Hyrde god. 307 Gud Herren faae til Jorden ned 260 Gud, lad dit Ord i Naade lykkes Side. 226 61 227 63 332 394 802 288 63 449 260 545 34 65 342 210 713 690 139 528 35 67 6 36 67 229 692 498 307 211 1 452 396 333 VI Alphabetiff Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 298 Gud, mit hjerte Tak dig sender 67 Guds Engle i Flok 499 Guds Godhed vil vi prise 444 Gud ftal Alting mage. 273 Guds Kirkes Der er i vor Daab 575 Guds Menighed, syng for vor Skaber i Lon 405 Guds Naade heit jeg prise vil. 261 Guds Ord det er vort Arvegods 262 Guds Riges Evangelium . 782 548 334 335 113 Guds Son jeg seer i Purpurklæder. 142 226 Guds Son kom ned fra Himmerig. 290 22 Gud vil vi love og af Hjertet prise. 227 Gud, vor Fader, staa os bi 23 292 522 Hans Legem vi begrave nu 492 San, som har hjulpet hidindtil. . 855 Har Haand du lagt paa Herrens Plov 591 Selgen her og Helgen hisset 9 Side. 382 70 686 606 351 12 Helligste Treenighed 269 Her er de hellige ti Guds Bud 68 Her komme dine arme Smaa 523 Ser medes alle Veie 214 Herre Christus, dig til 2Ere 30 Herre Gud, du er og bliver 540 Herre Gud, vi var i Ned 308 Herre, jeg har handlet ilde. 535 Herre, jeg kommer for dig at tilbede 2 Herre Jesu Christ, big til os vend 309 Herre Jefu Chrift, from, mild og god 356 Herrens Rost, som aldrig brister 410 274 Herren strækker ud sin Arm 579 Herrens Venner ingensinde. 252 Herre, vor Gud, med det ommeste Sjerte 114 Sper seer jeg jo et Lam at gaae 620 Her vil ties, her vil bies 714 676 473 797 11 343 70 715 276 26 734 397 729 2 398 474 352 785 323 142 821 Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. VII Sibe. 84 145 28 336 655 . 400 401 71 Nr. 78$ il dig, Barn, i Krybben lagt 115 Hil dig, Frelser og Forsoner 31 Himlen aabnes, Merket svinder. 263 Himlene, Talsmand, fortælle din 2Ere 476 Himlens Gud og Drot paa Jorden. 310 Hjerte Fader, straf mig ei 311 Sjerte, lad dig ei indbilde 69 Hjerte, loft din Glædes Vinger. 493 Hjælp, Jesu! hjælp, at jeg din Naade finder 677 264 308 184 569 608 726 610 86 611 293 404 517 530 518 612 147 615 450 Hvor Gud mig forer, gaaer jeg glad 617 406 Hvorhen, Forvildede, hvorhen.. 549 37 185 453 258 519 199 Hvor stor er dog den Glæde 256 524 vo vecd, hvor nær mig er min Ende 716 ● 204 Hos dig, o Jesu, seent om Nat 239 Hvad er det for en Snekke. 141 Hvad er dog Paaske sod og blid 418 Hvad Gud han vil, det altid skee 7 448 Hvor er det godt, i Jesu Arme 116 Hvor er Lammet, Offerlammet 449 Hvorfor sfulde jeg forsage 445 Hvad kan os komme til for Ned 533 Hver Mand skal tage vel i Agt. 446.Svi vil du saa dig klage 80 Svo Hjertet vil omskjære 447 Svo itkun lader Herren raade 228 Svo fan betale Syndens Sold. 312 Svo paa Gud troer, han siffer boer 385 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted 394 Hvordan takke vi vor Herre 386 Hvor deilig skal Guds Kirke staae ● 41 Hvorledes skal jeg mode 142 Svor lifligt er det dog at gaae. 339 Hvor salig er den lille Flok 200 Svor faligt var det Ægtepar 387 Hvor seer det ud i Verdens Ort ● ● ● 9 ♦ O ● U VIII Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 357 Hvo vil med til Himmerige 340 Svo vil mig anklage b 576 Hyggelig, rolig 143 Horer, 3, som græde 90 Herer til, 3 hoie Himle 313 Hor, min Sjæl, den gode Hyrdes Stemmedlidi. od 405 taloje 2 178 134 Hor vor Helligaftensbon 419 3 alle mine Sager 590 3 al fin Glands nu straaler Solen. 358 3 Christne, 3, som kaldes vil 1443 Christne! reiser Eder snart 264 3 Christne, som bekjende 314 dag er Naadens Tid. 70 I denne sode Juletid 550 J denne Verdens Sorger sænkt 145 J Doden Jesus blunded 07 146 J Dodens Baand vor Frelser laa. 420 Jgjennem Nat og Trængsel 793 Glands for Herrens Throne staaer 32 3 Herrens Huus er godt at boe 541 Jesu Navn fra Hjemmets Havn 81 3 Jesu Navn skal al vor Gjerning sfee 373 3 Jesu søger jeg min Fred 95 Ingen Heihed, ingen 2Ere. 566 3 Verden er ei Nød saa stor 315 Jeg arme Synder træde maa 599 Jeg er fremmed 341 Jeg er i min Jesu glad 395 Jeg er rede til at bede 611 Jeg er træt og gaaer til Nollo. 396 Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer 421 Jeg haabe vil, hvordan det gaaer 10. ● O Side. 475 454 782 186 101 408 803 455 532 813 533 573 517 Jeg hjertelig nu længes 708 374 Jeg fjender ham, hvem jeg har overgivet 501 .. 570 796 477 189 337 405 72 745 190 191 572 85 29 735 88 499 110 770 Alphabetiff Fortegnelse over Psalmerne. IX Nr. Side. 288 Jeg tommer, Herre, paa dit Ord. 367 551 Jeg lever- og veed hvorlænge fuldtreft 518 Jeg ligger her i Vaande #. 747 710 718 618 ul. 574 525 Jeg lægges i Jorden i hvide Liin 451 Jeg lofter hoit mit Zie op. 422 Jeg ofte haver grundet paa 316 Jeg raaber fast, o Herre .. 411 . 550 407 Jeg slipper Jefum ei 71 Jeg som et Barn mig glæde vil. 75 212 Jeg veed et evigt Himmerig.. 272 577 Jeg veed et lille Himmerig. 784 456 656 502 367 819 218 Jerusalem, du hellige Stad 281 117 Jesu, dine dybe Vunder 148 290 Jesu, din sode Forening at smage 368 376 Jefu, du min Fred 504 343 Jesu, du min Glade 457 408 Jefu, giv Seier, Livs- Fyrste og Kilde 552 359 Jesu, Hellighedens Kilde 479 506 377 Jesu, tom dog selv til mig 209 Jesu, Livets rige Kilde 452 Jesum, Jesum, Jesum figter 0.269 619 317 Jesus annammer Syndere 412 212 164 Jesus Christ til Himmels foer 20 Jesus Christus er tilstede 19 147 Jesus Christus Synden bandt 193 352 748 149 89 268 275 Jefu, fee, vi mode her. 552 Jesus er mit Haab, min Trost 118 Jesus er mit Liv i Live 82 Jesus er Navnet magelost 207 Jesus græder, Berden leer ● 342 Jeg veed, paa hvem jeg bygger. 477 Jeg vil din Priis udsjunge 375 Jeg vil mig Herren Love 289 Jeg vil nu gaae til Herrens Bord 617 Jert Huus ffal J bygge J • ● ● • X Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 318 Jesus han er Syndres Ven 165 Jesus, himmelfaren 166 Jesus i det Hoie throner 119 Jesu! Sjælens lyse Dag 148 Jesus lever, Graven braft 378 Jesus, min Drot 488 Jefus, mit Liv 319 Jesu, som min Sjæl saa trolig. . 25 26 Jesus, som iblandt os staaer 99 Jesus, som skal Verden domme. 117 423 Jo større Rors, des bedre Bonner. 576 97 Judas' Dod et Speil skal være. 114 789 790 76 . 583 Juleaften, du er fjon.. lis ● 584 Julen har bragt velsignet Bud. 72 Julen har Englelyd . ● ● ● · 360 Kaft Mortets Taagedragt, min Nand 481 585 Kimer, J Klokker, ja timer før Dag i det Dunkle. 219 Kirken den er et gammelt Huus 320 Kjender du den Livsens Kilde:. 388 Kjærlighed er Lysets Kilde... 600 Kjærlighed fra Gud 180 Rjærligheds og Sandheds and 181 Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind 424 Rom, Brødre, lad os ile Sibe. 415 213 214 151 193 507 671 418 182 Rom, Gud Helligaand, tom brat. Kom, Gud Helligaand! opfyld.. 73 Rom, Hedningstammers Frelsermand 183 Rom, Helligaand, Gud Herre from. 184 Rom, Helligaand, og besøg os nu 500 Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt 553 Kom, Menneske! og see paa mig 276 Kommer hid tun med de Smaa 105 Kommer, 3, som vil ledsage 185 Rom, o Gud Staber, Helligaand . 791 282 420 521 804 230 231 577 233 1 78 234 235 687 749 353 128 236 Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. XI Nr. Side. 186 Rom, o tom, du Nand, som giver. 237 187 Rom, Regn af det Hoie 10238 534 Rongen glæde sig i dig 14 Kyrie eleison 5 Kyrie, Gud Fader. 409 Kæmp alvorlig, nu Guds Naade 220 Lad Andre hen i Trældom gaae 281 Lad denne Dag, o Gud, vor Gud 601 Lad os ile . ♦ 501 Lidt kun det baader, at Mesteren Huset opbygger 453 Lille Guds Barn, hvad skader dig 14 Litaniet ● ● 361 2ivsens Krone at erholde 464 Lover den Herre, den mægtige Konge med 2re. 465 Lover den Herre, hvis reddende KjærOlighed sender 245 Lover Gud, J Christne fromme 3 Lover Herren, han er nær. 74 Lovet være du, Jesu Christ. 27 2ov og Tak og evig 2re. 466 Lovsynger Herren, min Mund og mit Indre ● ● 567 2ut Dine op, o Christenhed 454 2yfsalig den, som ydmygt troer 506 2yksalig er forvist den Mand 612 2nffalig, Infsalig hver Sjæl, som har Fred 94 Længe haver Satan spundet 621 2ær mig, o Sfor, at visne glad 282 Legnens Fader vi forsage! . 51 Maria hun er en Jomfru reen 519 Med Fred og Frnd jeg farer hen 321 Med Konning David klage. 586 Med liflig Jubelklang. ● 6 728 12 3 554 284 359 805 689 620 12 482 637 638 313 2 79 25 639 .771 622 694 813 108 823 360 49 712 422 791 XII Alphabetist Fortegnelse over Psalmerne. Nr. Side. 526 Med Sorgen og Klagen hold Maade 720 221 Midt iblandt os er Guds Rige. 285 309 240 Midt igjennem Nod og Fare 554 Midt i Livet ere vi 751 579 354 753 623 658 702 ● • . 425 Mig Hjertet gjøres bange 277 Mig lyster nu at træde 555 Min Dod er mig til Gode. 455 Min Gud befaler jeg min Vei ● 478 Min Gud, det er nu atter Morgen. 513 Min Gud, jeg gammel er og graa 93 580 556 Min Herre Christ, sand Gud og Mand 754 85 Min Hjertens Jesu! søde Lyst. 426 Min Jesu, du min Sjæletrost 379 Min Jefu, lad mit hjerte faae 362 Min Jesus ene er mit Noie 380 Min Jesus han er min 381 Min Jesu, Sjælens sode Lyft 508 483 508 510 214 485 732 624 467 Min Sjæl, du Herren love. 640 167 Min Sjæl og Nand! opmuntre dig. 363 Min Sjæl, om du vil nogen Tid. 538 Min Stand, det er en Bondes Stand 456 Mit Haab, min Trost og al Tillid. 75 Mit Hjerte altid vanker. 568 Mit Hjerte ret sig fryder. 557 Mit Lys i Morke, Jesu sod 606 Morgenstund har Guld i Mund 241 Mægtigste Christe, Menighedens Herre 253 Merke over Jorden ruger 80 93 Mortet ffjuler Jorderige ● ● . ● ● ● ● 771 . 755 558 Maar jeg betænker Tid og Stund 756 120 Naar mig min Synd vil trænke 154 721 759 527 Naar min Tunge ikke mere. 559 Naar skal da min Tid faae Ende 344 Naar Synderen ret seer sin Vaade. 458 560 Naar Tid og Time er for Haand 761 . 809 310 324 107 > Alphabetist Fortegnelse over Psalmerne. XIII Side. 738 722 155 241 Nr. 544 Naar vi i storste Ned mon staae 528 Naar vi vort Die lukke til 121 Naglet til et Rors paa Jorden. 188 Nu bede vi den Helligaand at 8 Nu bede vi den Helligaand forst 7 816 356 693 762 26 322 Nu har jeg fundet det, jeg grunder. 423 529 Nu har jeg vunden 723 489 Nu hviler Mark og Enge 672 52 Nu kom der Bud fra Englechor 50 494 Nu lader os fremtræde 679 530 Nu ledet er min Lille. 724 242 659 659 29 . 614 Nu Blomstertiden kommer 278 Nu bor ei Synden mere ● 504 Nu falmer Stoven trindt om 2and. 561 Nu Gud ffee Lov, at Stunden. 28 Nu Gud være lovet, som 189 Nu nærmer sig vor Pintsefest 479 Nu oprandt Morgenstjernen stjær 480 Nu rinder Solen op • 4 33 Nu ringer alle Klokker mod Sky 291 Nu skal du, min Sjæl, dig smykke 468 Nu taffer Alle Gud 122 Ansigt, hoit forhaanet. 469 D at jeg havde tusind Munde 457 D Christelighed ● ● 607 Nu titte til hinanden de favre Bloms ster smaa 123 D Drovelje, o bittre Vee 124 D du Guds Lam uskyldig 345 D du min Immanuel 608 Nu vaagne alle Guds Fugle smaa. 83 Nu velan! et freidigt Mod. 490 Nu velan, vær frist tilmode 254 Nu vilde Gud miffundelig 292 Nu vore Sjæles Hoitid staaer 642 810 811 89 674 325 372 157 643 625 1.159 b. 160 6.460 XIV Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 410 D du store Seiervinder 491 D du trefoldige Enigheb 569 D Evighed, du Tordenrost 149 D Fader ubi himmelen 265 D Fader vor, barmhjertig, gob 270 D Faber por i Himmerig 382 D Frelser, som er Lys og Linet 545 D fromme og trofaste Gud 210 D gode Gud, vi talle dig 364 D Gud, du fromme Gud 507 D Gud, du selv forenet har 229 D Gud, hrad eft du meer end Fjen 202 D Gud, hvor jammerlig Sibe. 556 675 773 194 338 345 512 739 270 487 .696 295 261 203 D Herre Gud, din Lære 539 D Herre Gud, din Sol sea Fjon 511 D Herre Gud, jeg priser dig 230 D Herre Gud, min Fader bid. 242 D Herre Gud, misunde dig 427 D Gud, hvor megen Sorg og Strid 323 D Gud, min Gud! bet bange Hjerte 562 D Gud ffee Lov! det hjemad gaaer. 764 29 D Gud ffee Lov for Naadens Ord. 481 D Gud ffee Lov til evig Tid 495 D Gud, som Tiden vender 26 661 681 190 D Helligaand, du Skat saa stjen 243 191 D Helligaand, kom til os ned 244 192 D Helligaand, med Naadens Haand. 246 193 D Helligaand, o sede Trost 248 255 D Herre Christ, din Stjerne staacr. 326 263 733 700 297 311 713 520 D Herre Jefu, mit Dernets Days 428 D Herre, tommer Sorgens Stund Hernede. " 581 425 583 161 52 125 D hjertensfjare Jefu Chrift 53 D Jefu Chrift, som Manddom tog- 324 D Jefu, for din Pine. 426 365 D Jesu, gaaer du da din Bei.. 489 Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. XV Side. 558 584 374 730 23 428 162 165 430 273 339 Nr. 411 D Jefu, her mig for din Dod. 429 D Jefu, Livsens Herre. 293 D Jesu, paa din Alterfod 536 D Jesu, Præst i Evighed 23 D Seju, sede Jesu, dig 325 D Jefu, Troens dyre Stat 126 D Jefu! Berdens Frelsermand 127 D fjære Jeju! Hoad har du bebrevet 326 D Fjare Sjal, fald ydmyg ned 213 D Fjare Sjal, frygt aldrig meet 266 D Fjare Sjal, oplad din Mund 150 D fjarefte Sjæl! op at page. 430 D fommer hid dog til Guds Sen 279 D lad din and nu med os være 42 D Menneffer! bereder. 624 Dm Himmerigs Rige vi tales ved 151 Om Salighed og Glæde 470 Op, al den Ting, som Gud har gjort 267 Op, alle Folk paa denne Jord. 471 Op Alle, som paa Jorden boer. 602 Op dog, Zion, seer du ei. 43 Dp, glædes Alle, glædes nu 412 Dp, Christne, ruster Eder 297 Op, op, min Sjæl opmuntre dig 152 Op Sjæl, bryd Soonen af. 153 Opstanden er den Herre Chrift 294 Op, fedefte Sang 1 • 44 Op, thi Dagen nu frembryder 397 Op, poog og bed 45 Op. Bion, at opluffe 587 Op. 3ions Bagt're! fooer ei 154 0 falig Fryd, oor Jesus er opstanden 510 0 faligt Huus, hvor du har Indgang fundet 168 D feierrige Frelsermand 431 Os forer Rorsets Smerte 195 585 357 40 825 196 645 341 647 $ 805 41 560 380 197 199 376 535 43 731 200 698 215 587 XVI Alphabetiff Fortegnelse over Psalmerne. Mr. 458 D Sjælehyrde, Gud og Mand 128 D store Gud! din Kjærlighed( Jesu Lidelse). 15 D store Gud, vi love dig 231 D søde Gud, din Kjærlighed( Kirkens Tro) .. ● 398 D vaagner op af Verdens Dromme. 129 D Verden! tom at ffue 91 Dver Rebron Jefus træder. 327 D vi arme Syndre 508 D 2Egtestand. 459 Paa Gud alene 222 Baa Jerusalem det ny 196 Paa Jesu Ded og blodig Saar 589 Paasfemorgen slutter Sorgen 96 Peder han er skyldig bleven 98 Pengene, som Judas slængte ♦ ● Side. 627 570 Reis op dit hoved, al Christenhed. 775 126. 104 Rettens Spiir det er alt brækket 482 Rind nu op i Jesu Navn 662 4. 167 15 298 536 169 103 432 697 434 328 Saa sandt jeg lever, siger Gud 413 Saa skal da Mammon vige 561 414 Saa skal dog Satans Rige 564 603 Saa tag mig da ved Haanden. 806 580 Saa vil vi nu sige hverandre Farvel 34 Samtlig her vi helligholde. 432 Savn og Moie *. 130 See, hvor nu Jesus trader 101 See, nu er Pilatus gangen 103 Seer dog nu, 3 stolte Jøder 613 Sig Maanen langsomt hæver 0.814 223 Sin Menighed har Christus fjær. 287 169 Sin Vogn gjør han af Skyer blaac. 217 389 Stal Kjærlighed sin Prove staae 472 Stulde jeg min Gud ei prise 522 648 ● 629 286 254 794 112 115 786 30 589 . 172 120 0. 125 Alphabetisk Fortegnelse over Psalmerne. XVII Side. 1361 Nr. 283 Slip os Arme eile 155 Som den gyldne Sol frembryder 622 Som Dug paa flagne Enge 516 Som torstige Hjort monne strige 460 Sorrig og Glæde de vandre tilhobe. 92 Sove J? Hvor kan I sove. 618 Sov nu, mit Barn, saa sedelig 619 Sov sødt, Barnlille mogle da 415 Staa fast, min Sjæl, staa faſt. 416 Stadig Kamp vort Liv maa være 170 Stiftet Guds Son har paa Jorden. 433 Stille er min Sjæl til Gud 76 Stjernernes Skaber og Himmelens Drot 366 Stod med Christ vi op af Døde 46 Store Gud og Frelsermand 604 Store Gud, vi love dig 86 Store Prophet med den himmelske Lære 434 Sving dig op, forsagte Sjæl 383 Søde Jesu, Glædens Kilde 35 Søde Jesu! kom at røre 4 Søde Jesu, vi er her. 36 Sondagmorgen fra de Dede 194 Sorgendes Husvaler 435 Serger du endnu, min Sjæl 461 Serg, o fjære Fader, du 436 Taalmodighed behoves. 47 Tak og 2re være Gud 195 Talsmand, som paa Jorderige 15 Te Deum. 1 ● 198 Tegn skal der skee paa Dommedag 37 Til Andagt falder Herrens Dag 329 Til dig alene, Herre Christ. 17 Til dit Huus med Takkesang 156 Til Guds Paastelam det stjære 100 Til Herodes Jesus sendes. . 201 823 706 631 105 820 821 566 567 218 590 82 490 44 807 95 591 514 31 3 32 251 592 632 593 45 253 15 256 33 435 17 204 119 XVIII Alphabetiff Fortegnelse over Psalmerne. Nr. 605 Til Himlene rætter din Miskundhed, Gud 171 Til Himmels foer som Gud og Mand 330 Til Naadens store Nandefest 157 To Guds Venner vandre silde 232 Treenig store Gud. 542 Trillende Vover og fraadende Bolger 496 Træd frem, min Sjæl, paa Aarets Morgen 571 Tænt, naar engang den Taage er forfounden 158 Udbryd, hver Sjæl, i Seierssang 399 Uforfagt, vær paa Vagt 462 Under dine Vingers Stygge > Side. 10 Vi allesammen troe paa Gud ( 8) Vi arme Born af Adams Kjen. 205 Vi taste atter Garnet 102 Vil dog Himlen Intet tale. 808 219 436 205 300 736 683 572 Daagner op! Basunen gjalder. 573 Vaagner op! en Stemme byder.. 48 Vaagn op, du Sjæl, som sover. 49 Vaagn op, du, som sover, 483 Vaagn op, min Sjæl og Tunge. 50 Vaagn op, min Sjæl! thi Stunden er 484 Vaagn op og slaa paa dine Strænge 437 Vandrer mellem Liv og Dod 243 Var Gud ei med os denne Tid 331 Bee mig, at jeg saa mangelund. 211 Vel den, som her annammer 587 Velkommen, hellige Julefest 588 Velkommen igjen, Guds Engle smaa 793 246 Belmedt, 3 Christne fromme 314 514 Verden, o Verden! hvi frister du mig 346 Verdens Bern har mange Venner 159 Verdens Igjenfødelse 777 206 538 634 778 779 45 47 664 48 666 595 312 437 271 792 703 461 208 9 7 266 122 Alphabetift Fortegnelse over Psalmerne. XIX Sibe. . 515 Nr. 384 Vil du have Ro, min Sjæl 172 Vi takke dig, o Herre Christ 509 Vi enste vor Brudgom nu og Brud 247 Vor Gud han er saa fast en Borg. 24 Vor Herre Gud og Skabermand 295 Vor Herres Jesu Mindefest. 77 Vor Jesus kan ei noget Herberg finde 332 Vor Sjæl er dertil født og baaren. 333 Vor Tro er den Forvisning paa ● ● . 438 Bor Trængfel, hvor besværlig 9 Breden din afvend, Herre Gud, af Naade . ● 400 Vægter, vil da Morkets Rige 439 Vær i Rorset tro og stille. 440 Bær treftig, mit hjerte, bebrev dig ei meer. ● . 256 Bær traftig, Zion, Jesu Brud 197 Vær velkommen, Herrens Nar( Adv.) 220 697 317 24 378 83 439 441 596 8 539 597 599 327 255 684 173 497 Vær velkommen, Herrens Aar( Nytaar) 131 Vær velsignet, Naadethrone. 296 Bion, priis din Saliggjører 379 ( 149) Arens Ronning, o Christe.. 195 31/ បួន 003 song tina meanidologs ច ច ច ច ច the រក យូ ដ ច ករ ណ៍ ការ បង min mat; -dresda nid mansl ពួ oriteralled SEE h 085 10 ISA motice aid of mood() pilsinj 19 Fortegnelse ideg over nogle Psalmer af den Pontoppidan'sfe Psalmebog, som paa Grund af Forandring i forste Linie iffe let findes i Registret, med Tilføielse af det nummer, under hvilket de bør soges her. Stamoluğ doo@ 8 487 Alene til dig, Herre Jesu Christ Beklage af al min Sinde. Christe, du eft baade Lys og Dag Christe, du est den klare Dag Christ laa i Dodens Baande Christus Jesus for os offret Den Pligt er ei saa tung og suur 146 156 401 Den signede Dag er os beted doj. 66 Den smale Vei er noksom bred til Livet. 348 Der Jesus Christus vor Herre 287 ne Get er nodigt, dette Ene 403 Quist 20 Fader vor udi Himmerig 270 Fra Dede opstod den Herre Christ 153 Fra Mennesten haver jeg vendt min Hu. 306 Gud Fader, bliv du nu med os 227 Gud Fader og Son og Helligaand 225 Guds Son er kommen af Himmelen ned 226 Gud være lovet altid og benedidet 22 Helligste Jesu! Helligheds Kilde. 359 Herre Jesu Christ, min Frelser du est 442 Herre Jefu Chrift, mit Revnets Lys. 520 Herre Jesu Christ, sandt Menneske og Gud 556 Herren han er min Hyrde god. 40338 Himlens Gud og Jordens Herre #C Nr. 329 321 476 Chgesde XXII Hjertelig fjær haver jeg dig, Herr Hjertelig mig nu længes Hvad min Gud vil, det sfee altid Hvordan end Pilatus hinted us 59 Hvor godt er det i Jesu Arme Herer, Verdens Der, hører m Jesus Christus er opfaren 20 Jesus Christus er vor Salighed. Jesus Christus vor Frelsermand. Jesu sede Hukommelse Rom Gud Staber, o Helligaand Rom Helligaand, o Herre Gud Kommer til mig, sagde Guds Son Lover Gud, I fromme Christne. Lov Gud, du Christenhed . . Her Nr. 367 517 418 103 448 800 35 164 ini, 20 147 21 O den Alting kunde dræbe. D Gud af Himmelen! see hertil D Gud, efter dig mig forlænger ● ♦ OM Left op dit Hoved, al Christendom Med Glæde og Fred far jeg nu hen Min Jesu, sode Sjælelyft Min Sjæl nu lover Herren Mit Barn, frygt den sande Gud Naar min Tid og Stund er for Haand. Nu er født os Jesus Christ ( Al den ganske Christenhed) I Nu er os Gud miskundelig Nu lader os hans Legem begraveda? D Herre, frels mig og dom min Sag Opstanden er Christus, vor Herre • D Stjerners Staber i himmelfte Huus Ret salig er forvist den Mand Sving dig op, Bedrovede Synden gjor Mennesket blind og lam Sede Synd, du Vellystengel SE 295 185 183 430 246 586 570 519 381 467 268 560 54 254 522 356 234 372 236 140 76 506 434 305 97 Til Himmels foer den Herre sand Triumph, Triumph, vor Sol er alt oprunden Vaagn op, min Sjæl og Psalter Vi troe allesammen paa een Gud Vælder ud, I Dinestrømme. *** ● ● • . XXIII Her Nr. . 171 • ● ● ● 154 483 10 96 Dobstumme Anstaltens Bogtrykkeri( J. Bergas), Slesvig. 01 $ 12.00pro 8 viten mammotlla hotel simulice@ YA Inches 1 Centimetres Blue 2 3 4 Cyan 2 15 144 6 17 Farbkarte# 13 Green 3 18 Yellow 9 10 Red 11 12 5 13 Magenta 14 6 15 White 16 17 7 3/ Color 18 19 B.I.G. Black 8